Dagens tema Reform af de forberedende tilbud

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Ungestrategiens ledergruppe Jobcenter Sekretariat Tid 8. november 2017 kl Sted Deltagere Aalborg Handelsskole Strandvejen 25, 9000 Aalborg Hans Jørgen Møller, Søren Vognsen, Keld Skovsgård, Rasmus Flemming Jensen, Lars Schmidt, Susanne Talbot, Torben Poulsen, Marianne Boje Jones, Annette Mignon, Jette Frederiksen, Ole Ervolder, Denise Bakholm, Peter Bols, Jan Arnbjørn, Johnny Friis, Rune John Pedersen, Mette Flohr Ravn, Jakob Ryttersgaard, Søren Mortensen, Jeanette Nørlev, Karen Nygaard Kristensen og Anders Kallestrup Mortensen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: AKM Referent Anders Kallestrup Mortensen Dagens tema Reform af de forberedende tilbud Mødeleder: Jette Frederiksen Bemærkninger til dagsorden Søren Mortensen fra Fokus-Folkeoplysning overtager Susanne Ballins plads i Ungestrategiens ledergruppe Susanne Talbot fra Lille Vildmose Produktionsskole indtræder i Ungestrategiens ledergruppe Forebyggelse af radikalisering v/ Nuuradiin Salah Hussein, Center for tværfaglig forebyggelse Nuuradiin fortalte Aalborg Kommune antiradikalisering indsats. Det centrale element i indsatsen er den forebyggende indsats, som i høj grad er rettet mod unge, der er i risiko for at blive radikaliserede. Uddannelse og beskæftigelse er nogle af de vigtigste redskaber til at undgå at unge bliver radikaliseret. Oplægget er vedlagt til referatet. Præsentation af Aalborg Handelsskole v/ Hans Jørgen Møller, Aalborg Handelsskole Hans Jørgen fortalte om Aalborg Handelsskole strategier og visioner samt fokuspunkterne på EUX og EUD. Aalborg Handelsskole oplever en stigning i antallet af elever på EUX og et fald i antallet af elever på EUD. Det er ligeledes en stor stigning i antallet af kursister, som modtager fjernundervisning. Oplægget er vedlagt til referatet. Orientering om reformen af de forberedende tilbud v/ Ole Ervolder og Jette Frederiksen, Uddannelseshuset

2 Aftalen om reformen af de forberedende tilbud er kommet på plads og det endelige lovforslag bliver forventeligt meldt ud februar Aftalen kommer til at berøre mange aktører på ungeområdet. For at sikre en høj grad af inddragelse bliver der lagt op til, at følgende arbejdsgrupper nedsættes: Arbejdsgruppe 1: Forberedende Grunduddannelse (FGU) Arbejdsgruppe 2: Sammenhængende i kommunale ungeindsats Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen er i gang med at udarbejde et oplæg om reformen og kommissorier for arbejdsgrupperne til politisk behandling på et ekstra fælles udvalgsmøde med Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget d. 11. december. Oplægget til udvalgsmødet bliver udsendt til Ungestrategiens Ledergruppe til orientering Oplægget er vedlagt til referatet. Gruppearbejde Hvad betyder den nye reform for os? Gruppearbejdet tog udgangspunkt i følgende spørgsmål og hovedpunkterne fra drøftelserne bliver fremhævet i det følgende: Hvilke spørgsmål er vigtigst at fået taget stilling til? Målgruppen skal være klart defineret, så de rigtige kommer på FGU. Det er vigtigt det ikke bliver en STU-light. I forvejen er er tale om en bred målgruppe, som det kan blive vanskeligt at rumme i en FGU institution. Hvad skal vi bevare i fra de nuværende tilbud og hvordan sikre vi at vi får det bedste med? Hvad ser I som de bedste/største nye muligheder som reformen bringer? Den fælles uddannelsesplan er et godt redskab, som sikre at vi får en fælles tilgang til de unge En indgang til den kommunale ungeindsats og de forberedende tilbud Enklere vejledning og færre afbrud Hvad ser I som de vigtigste/største knaster som reformen medfører? Organiseringen af de nye institutioner og skoler: o De fysiske rammer o Hvor skal institutionerne og skolerne placeres? o Etableringen af en identitet i FGU Opsamlingen på gruppearbejdet er vedlagt til referatet Gensidig orientering Tech College Der er et øget optag af elever og et mindre frafald. Tech College arbejde på, at samle afdelingerne på færre adresser og Praktikcentret flytter sammen med Auto College. HTX flytter ind i Friis. Fokus-Folkeoplysning Fokus-Folkeoplysning er i gang med at flytte i nye lokaler. 2/3

3 Aalborg Ungdomsskole Aalborg Ungdomsskole har iværksat en proces, som skal være med til at styrke samarbejdet med Ungebyrådet og inddragelsen af Ungebyrådet. Produktionsskolerne Reformen af de forberedende tilbud fylder meget og samtidigt er der en nedgang i antallet af elever, som har medført en reduktion i antallet af medarbejdere. AMU Den nye trepartsaftale tilgodeser AMU og AMU er i gang med at afdække, hvilke muligheder trepartsaftalen giver AMU VUC Ligeledes som på produktionsskolerne, så fylder reformen af de forberedende tilbud meget samt VEU-aftalen og reformen af HF. Jobcenter Uddannelseshuset: Sammen med SOSU-Nord har Jobcentrets Uddannelseshus fået 6 millioner fra puljen Job-bro til Uddannelse, som er en pulje målrettet unge, som ligger et sted mellem målgruppen for STU og FGU. Puljen hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Formålet med puljen, som er et kontrolleret forsøg, er at understøtte at flere udsatte unge for en erhvervskompetencegivende uddannelse og den virksomhedsrettede indsats spiller en stor rolle. Skoleforvaltningen: Der er blevet gennemført en evaluering af 10. klasserne, som blandt andet viser at placeringen af EUD10 på Tech College giver nye muligheder. 3/3

4 Ekstremisme og radikalisering Hvordan Aalborg Kommune arbejder med forebyggelse af radikalisering? SSP-konsulent Nuuradiin Hussein

5 Forebyggelsestrekanten Indgribende niveau Foregribende niveau Forebyggende niveau

6 Fælles strategi om målene

7 Mål Borgerne i Aalborg skal opleve en større tryghed I Aalborg skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed Borgerne i Aalborg skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag Børn og unge skal ydes en tidlig forebyggende indsats således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres Der skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelsen af en tryg kommune

8 Særlige indsatser Formidling viden Et trygt natteliv Særlige beskæftigelses- og aktivitetstilbud Rusmiddelseminarer og forebyg drop-out Tryghedsvandringer Anti-radikalisering Tryg-bydel Sikkerhed på havnefronten Introforløb flygtninge

9 Organisering / struktur

10 Trivsels- og SSP samarbejdet Lokalråd - topledelse Trivsels- og SSP gruppe faglig ledelse Lokale Trivselsog SSP grupper lokal ledelse og fagpersoner SSP+ - ledelse og andre aktører på voksenområdet Lokalsamfund - nye samarbejdsnetværk

11 Fælles tilgang

12 Hvordan anskuer vi udfordringerne I Aalborg Kommune? Tre vigtige værdier Kompleks og individuel proces Vejene til radikalisering er mange og forskelligartede, og de følger ikke fastlagte trin eller faser Et socialt problem Ligesom andre problemer i kommunen anser vi radikalisering som et socialt problem Samskabelse Radikalisering er ikke udelukkende vores problem i kommunen, og derfor er det vigtigt at inddrage foreningslivet og borgerne i kommunen

13 Praksis

14 Konkrete indsatser Dialogambassadørkorps Et gruppeorienteret tilbud, der består af unge erfarne oplægsholdere, som kan besøge grundskoler, ungdomsuddannelser og klubber Forældrecoachkorps Er en indsats, som er rettet mod forældre til børn og unge, der er i risiko for at blive rekrutteret til ekstremistiske og radikaliserede miljøer Mentorkorps Et individorienteret tilbud, der er målrettet unge, som er i risiko for at blive radikaliseret

15 Håndtering af radikalisering i Aalborg Kommune TRIN 4 TRIN 3 Actiongruppen TRIN 1 Hjælperedskaber Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af en konkret ung, den unges relationer, adfærd eller holdninger Bekymringstegn ved ekstremisme og radikalisering af ungdomsmiljøer, i byer, lokal samfund mv. TRIN 2 Actioncards Aalborg Kommunes særlige procedure for, hvordan der skal handles ved bekymring om radikalisering formålet er at sikre en hurtig og målrettet hjælp Handlepligt Med hjælp fra actioncards bestemmes hvem der er tovholder på sagen, og dermed har det overordnede ansvar Ressourcepersoner med specialiseret viden inden for forskellige områder vedrørende radikalisering. - Mulighed for at bringe deres viden i spil i forebyggelsesarbejdet

16 Actionscard Bekymring for radikalisering hvad gør jeg som borger eller kommunalt ansat? Handling Relationer Holdninger Adfærd Bekymringstegn Mistanke opstår

17 Actionscard Ved akut radikalisering som ansat er man forpligtet til at følge denne instruks? Handling Sparring Aktionsgruppen Tovholder under og over 18 Tovholders funktion Videregivelse af informationer Mistanke / kendskab opstår

18 Infohuset Virtuelt hus Blev oprettet i 2011 i Aalborg Kommune Rådgivning Til kommunens og politiets medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere Bemandes af SSP Sekretariatet, hvilket vil sige to SSP konsulenter fra kommunen samt to fra politiet Sparringspartnere Har kontakt til radikaliseringsnetværket, som blandt andet består af politikredsens øvrige kommuner og lokale politistationers kontaktpersoner

19 Den brede vifte - af kommunale muligheder Internt Eksternt Kommunale muligheder i forhold til den enkelte radikaliseringstruede person

20 Resiliens

21 Lokalsamfundet som modstandskraft Selv belastede samfund besidder ressourcer og handlemuligheder, der kan mobiliseres for at forebygge, inddæmme og modvirke radikalisering Lokalsamfundet tilbyder udsatte unge alternative aktiviteter Lokalsamfundet har i Aalborg kommune en særlig styrke ved, at de i forvejen har fokus på det inkluderende aspekt

22 Mobilisering af lokalsamfundet Lokalsamfundet kan bidrage til at øge den sociale inklusion i samfundet, og de er derfor essentielle samarbejdspartnere Anvende de aktører, der allerede eksisterer i kommunen eller lokalsamfundet Aalborg Kommune har tæt samarbejde med flere hjemstavnsforeninger i kommunen smat de lokale moskéer og kirkelige foreninger

23 Udfordringer

24 Udfordringer Ingen garanti - lonely wolf, cross-overs Polarisering On-line radikalisering

25 AALBORG HANDELSSKOLE Serious Business

26 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE ORGANISATIONSDIAGRAM

27 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE SKOLEN I TAL 2016 HHX ca elever EUD ca. 900 elever Center for Karriere og uddannelse ca kursister Årselever i alt ca årselever Ansatte ca. 310 ansatte Omsætning 207 mio. kr. i 2016 Afdelinger 4

28 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGIPLAN ( ) Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

29 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE SKOLENS VISION Med afsæt i en stadig udvikling af viden og kompetencer vil Aalborg Handelsskole fremstå som en handlekraftig udbyder af udfordrende erhvervsrettede uddannelser.

30 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE SKOLENS VÆRDIER Samarbejde Handlekraft Ansvarlighed Respekt Engagement

31 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE SKOLENS SEKS FOKUSOMRÅDER Den attraktive skole Den digitale skole Den internationalt orienterede skole Den samarbejdende skole Erhvervslivets skole Den læringsorienterede skole

32 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE FOKUSPUNKTER HANDELSGYMNASIET Implementering af gymnasiereformen Tilknytning til erhvervslivet Den erhvervsrettede / praksisnære / anvendelsesorienterede undervisning Partnerskaber Iværksætteri/innovation Internationaliseringsaktiviteter Digitaliseringsprojektet Overgangen til videregående uddannelser Partnerskaber AAU/UCN fra elev til studerende Opfølgning på OK13 OK15

33 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE FOKUSPUNKTER EUD-OMRÅDET Implementering af erhvervsuddannelsesreformen Lærernes kompetenceløft Øget samarbejde med grundskolen Digitaliseringsprojektet Talentsport og entreprenørskab PIU - fjernundervisning Implementering af OK14 OK15

34 PRÆSENTATION AF AALBORG HANDELSSKOLE FOKUSPUNKTER KURSUSAFDELINGEN Implementering af beskæftigelsesreform Fra ufaglært til faglært Vækstplanen Nye aktiviteter i VEU-centeret Implementering af OK14/OK15 Etablering af Center for Karriere og Uddannelse Online learning og fjernundervisning Lederuddannelse Digital handel og markedsføring Sprog og internationalisering

35 CENTER FOR KARRIERE OG UDDANNELSE

36 Ny uddannelsespolitisk målsætning: Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. Det betyder, at: I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse. I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse har ret til at få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt. Indsatsen skal gennemføres af den kommunale ungeindsats og skal også gælde unge, der er i beskæftigelse.

37 Nye pædagogiske miljøer Der kan håndtere unge med meget forskellige behov Der kan arbejde praksisrettet både i det almene og de andre spor Der kan give selvværd og fremtidsperspektiv Der kan rumme de 3 forskellige spor i FGU og arbejde tæt sammen med ungdomsuddannelser, den kommunale ungeindsats og andre aktører

38 FGU forløbene Kombinationsforløb Erhvervstræning Kombinationsforløb Erhvervstræning Kombinationsforløb Virksomhedspraktik med praktikaftale Tidligere VUC/TECH samarbejde Ikke FVU/ AVU/OBU men samme indhold

39 Hvad skal med og hvad skal ikke med i FGU Alle nuværende undervisnings-, brobygnings- eller praktikforløb - som har en forberedende karakter til ungdomsuddannelse - Klar til EUD og andre forberelsesforløb med henblik på fagligt løft? - Nuværende AVU, FVU, OBU undervisning for målgruppen? - SOSU13 og andre brobygningsforløb? - Samarbejder med oplysningsforbund? - Nuværende produktionsskoleundervisning? - Nuværende EGU? - Nuværende Ung AUC? -.. -

40 Hvad skal med og hvad skal ikke med i FGU Eks: Kan man stadig gå på VUC, hvis man er under 25 år? Man vil fortsat kunne tage hf-enkeltfag, da hf ikke er en del af FGU Man vil også kunne tage OBU, FVU-fag og AVU-fag på VUC samt FVU og OBU hos VUC s driftsoverenskomstparter under følgende omstændigheder: - Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse (min. 18 timer/uge). - Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden for specifikke fag. - Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag. - Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for enkelte fag for eksempel matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages 1 fag på avu-niveau hvert halvår. - Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC.

41 Hvilken målgruppe hvor stor er den? Åbenlyse + Uddannelsesparate 650 unge under 25 år deraf 450 uden ungdomsuddannelse Team mobil 37 unge under 25 år deraf 37 uden ungdomsuddannelse Virksomhedskonsulent, dobbelt funktion 76 under 25 år deraf 53 unge uden ungdomsuddannelse Aktivitetsparate: alm makkerskab 368 unge under 25 år deraf 340 uden ungdomsuddannelse Rute unge under 25 år deraf 64 unge uden ungdomsuddannelse Dertil kommer de øvrige: udredning+ ressourceforløb 763 unge under 25 år deraf 540 uden ungdomsuddannelse unge deraf 944 uden ungdomsuddannelse

42 Hvilken målgruppe hvor stor er den? Målgruppe for FGU pr. 4. april 2017 (Datakilde: UV-vej) Aktiviteter år år I alt Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU EGU KUU Produktionsskole Vejledning efter LAB-Loven UNG AUC prøve og erhverv VUC-AVU I alt

43 Den kommunale ungeindsats Ordinære Ungdomsuddannelser STU udbydere TAMU, trænings Andre aktører Familiegrupper, SSP, PPR, Misbrug, frivillige oma. Grundskolen Grundskolevejledning UPV, intro, brobygning, optagelse Specialklassevejledning, praktik for alle unge klasse Vejledningscafé modtagelse afklaring vejledning rådgivning - inspiration Forløb og aktiviteter i Vejledningscaféen JobLab, FVU, ABC, Økonomi, robusthed, Èn uddannelsesplan kontaktperson for nogle unge ungevejledning 15-17, STU Socialcenter - Enkeltydelser - servielov årige Virksomhedsenheden virksomhedspraktik, EGU-praktik, erhvervspraktik, erhvervstræning, grundskolepraktik Jobcenter Classic uddannelses- og aktivitetsparate udenfor FGU målgruppen Virksomhederne Forberedende Ungdomsuddannelse - FGU Brobygningsforløb projekter JC Classic

44 Hvordan kommer vi i mål i Aalborg Kommune Kommunal Ungeindsats FGU Sideløbende med arbejdet, udvikles en vejledningscafé i Uddannelseshuset hvor vi øver os på at være Fælles kommunal ungeindsats 8. november: Møde i ungestrategiens ledergruppe - Overordnet gennemgang af aftalen - Input fra strategiens ledergruppe til det videre arbejde med kommissorium / notat til politisk behandling. - Den videre proces November 17 Der udarbejdes Kommissorium for udvikling af ungeindsatsen : - Principper for arbejdet med de unge. - Organisering af aktører i ungeindsatsen - Vejledning / rådgivning / myndighed - En uddannelsesplan - Kontaktpersoner - Procesforslag frem til ansøgning til ministeriet i marts. Centrale aktører fra skole og FB-forvaltningen og evt. andre repræsentanter udarbejder kommissoriet. November 17 Der udarbejdes Kommissorium for udvikling af FGU : - Principper for arbejdet med de unge i Aalborg Kommune. - Principper for hvilke aktiviteter der skal indgå i FGU. - Organisering af aktører omkring FGU en - Pædagogiske miljøer - Volumen og målgruppe - Sammenhæng med øvrige indsatser - Procesforslag frem til ansøgning til ministeriet i marts. Centrale aktører fra skole og FB-forvaltningen og evt. andre repræsentanter udarbejder kommissoriet.

45 Kommunal Ungeindsats FGU November december D. 29. november 2017 Behandling af kommissorium i fælles FL. D. 11. december 2017Behandling / godkendelse af kommissorium i fælles politisk udvalg (SK, BESK, SOC) December marts 18 1) Der nedsættes arbejdsgruppe til det videre arbejde. 2) Arbejdsgruppen bliver deltagere fra vejlednings-caféens arbejdsgruppe, ungestrategien samt repræsentant fra familiegruppens ungeenhed, ungerådgivningen, PPR og misbrugsafsnittet. 3) Arbejdsgruppen arbejder videre på baggrund af godkendt kommissorium, frem til en velbeskrevet model for Aalborgs Kommunale ungeindsats (som skal bygge videre på Vejledningscaféen) Ungestrategimøde d. 24. januar 18 Arbejdsgrupperne fremlægger sit foreløbige arbejde, med henblik på den lokale proces for den kommunale ungeindsats December marts 18 1) Der nedsættes arbejdsgruppe til det videre arbejde. 2) Arbejdsgruppen skal bestå af centrale aktører omkring en kommende FGU organisering, samt repræsentanter for relevante forvaltninger. 3) Arbejdsgruppen arbejder videre på baggrund af godkendt kommissorium, frem mod en velbeskrevet model for organisering, indhold, pædagogiske miljøer mv. i den kommende forberedende grunduddannelse. Ungestrategimøde d. 24. januar 18 Arbejdsgrupperne fremlægger sit foreløbige arbejde, med henblik på den videre lokale proces for institutionsdannelse. April - maj 18 Politisk godkendelse af model og materiale der skal sendes til UVM i maj måned.

46 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Ungestrategiens ledergruppe Kopi til Indtast Kopi til Fra Anders Kallestrup Mortensen Sagsnr./Dok.nr / Jobcenter Sekretariat Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: AKM Opsamlingsnotat fra Ungestrategiens ledergruppe I dette notat bliver der samlet op på de gruppedrøftelse der var på mødet d. 8. november 2017 i Ungestrategiens ledergruppe om reform af de forberedende tilbud og den kommunale ungeindsats. Drøftelserne tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke spørgsmål er de vigtigste at tage stilling til? Hvad ser I som de bedste/største nye muligheder som reformen bringer? Hvad ser I som de vigtigste/største knaset som reformen medfører? Gruppe 1: Deltagere: Ole Ervolder Peter Bols Mariann Boje Jones Annette Mignon Rune John Pedersen Søren Mortensen Spørgsmål 1 Hvilke spørgsmål er de vigtigste at tage stilling til? Målgruppen skal være klart defineret, så de rigtige kommer på FGU. Det er vigtigt det ikke bliver en STU-light. I forvejen er er tale om en bred målgruppe, som det kan blive vanskeligt at rumme i en FGU institution. Spørgsmål 2 Hvad ser I som de bedste/største nye muligheder som reformen bringer? At undgå de mange afbrud de unge har i dag. Hvis en ung har brug for noget AVU, produktionsskolepædagogik og noget praktik kan de rummes på samme skole. Helhedssyn på de unge fremmes med aftalen. Uddannelse kommer til at stå stærkere i Uddannelseshuset Den unge der har brug for det, kan få en fat kontaktperson. Der kan udvikles et ensartet begrebssprog om de unge: Uddannelsesparathed, uddannelsesplan osv. Reduktion i kompleksitet. Spørgsmål 3 Hvad ser I som de vigtigste/største knaset som reformen medfører? At bevare nærheden når der kun skal være 90 skoler og 30 institutioner. At nogle af de nuværende gode forløb må nedlægges.

47 Gruppe 2: Deltagere: Jette Frederiksen Susanne Talbot Lars Schmidt Johnny Friis Hans Jørgen Møller Keld Skovsgård Spørgsmål 1 Hvilke spørgsmål er de vigtigste at tage stilling til? Afklaringen af målgruppen: o Hvad kan de? o Hvad giver mest mening for det unge? Organisering o Hvor mange skoler skal der være o Hvordan får vi det bedste med fra de nuværende tilbud og hvordan får vi det til at spille sammen? Spørgsmål 2 Hvad ser I som de bedste/største nye muligheder som reformen bringer? En fælles uddannelsesplan En indgang til den kommunale ungeindsats og de forberedende tilbud Enklere vejledning og færre afbrud Spørgsmål 3 Hvad ser I som de vigtigste/største knaset som reformen medfører? Organiseringen af de nye institutioner og skoler o De fysiske rammer o Hvor skal institutionerne og skolerne placeres? o Etableringen af en identitet i FGU Gruppe 3: Deltagere: Jakob Ryttersgaard Mette Ravn Flohr Torben Poulsen Denise Bakholm Søren Vognsen Møller Rasmus Flemming Spørgsmål 1 Hvilke spørgsmål er de vigtigste at tage stilling til? Hvad skal vi bevare i fra de nuværende tilbud og hvordan sikre vi at vi får det bedste med? Der er behov for at lave en overblik over: o Målgruppen Udfordringer og størrelse o Hvem gør hvad i dag o Hvilke tilbud er der Spørgsmål 2 Hvad ser I som de bedste/største nye muligheder som reformen bringer? Ungemiljøet på FGU Brobygning mellem FGU og Erhvervsuddannelser Spørgsmål 3 Hvad ser I som de vigtigste/største knaset som reformen medfører? Andet 2/3

48 Hvad skal vi ikke røre ved Driften af de nye institutioner og FGU-skoler Der skal laves et simpelt kommissorium for arbejdsgrupperne 3/3