FINANSLOVSFORSLAG uden videre perspektiver.
|
|
- Emilie Thorsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. herloevlund@mail.dk FINANSLOVSFORSLAG uden videre perspektiver. Intro: SRSF s finanslovsforslag for 2014 er først og fremmest en videreførelse af VK - regeringens stramme og borgerlige økonomiske politik. Resume: Det har ikke skortet på positive overskrifter fra finansminister Corydon i forbindelse med lanceringen af finanslovsforslaget for Finansloven understøtter ifølge regeringen væksten og beskæftigelsen, udvikler velfærden og sikrer rimelig social balance. Det offentlige forbrug får angiveligt lov til at vokse med 0,5 % i 2014, de offentlige investeringer løftes med 3 mia. kr og herigennem skulle den private beskæftigelse vokse med personer i Overskrifterne holder dog ikke for et nærmere eftersyn. Beskæftigelsesmæssigt savner finanslovsforslaget perspektiv. Regeringen har i forbindelse med finansloven nedjusteret prognosen for den økonomiske vækst i 2013 fra 0,5 % til 0,2 %. Dermed er udgangspunktet for beskæftigelsen i 2014 sat ned med personer. Så selv i bedste tilfælde stiger beskæftigelsen i 2014 netto kun personer. Hertil kommer, at det i 2014 langt fra er sandsynligt, at selv det angivne beskedne løft i det offentlige forbrug på +0,5 % i 2014 bliver til virkelighed. De seneste år har kommunerne nemlig på sgrund af regeringens økonomiske sanktioner årligt sparet 5-6 mia. Kr. mere end de skulle og det vurderes allerede nu, at det gentager sig i 2013 med mindst 3 4 milliarder i merbesparelser. Og da regeringen ikke har gjort mine til at bløde op på sanktionerne, vil merbesparelserne rimeligvis også gentage sig i Hermed kan den resterende beskæftigelsesfremgang i den private sektor i 2014 blive yderligere kraftigt decimeret af fortsatte offentlige stillingsnedlæggelser. Og en mulig økonomisk fremgang i den private sektor, vil endnu engang blive modarbejdet af regeringens stramme økonomiske politik for den offentlige sektor.
2 2 Heller ikke, hvad angår udviklingen af velfærden, har den røde regerings finanslovsforslag de store perspektiver. Regeringen har fremhævet, at der afsættes 1½ mia. kr ekstra til videregående uddannelser, at finanslovsforslaget rummer en reserve på 1 mia. til en reform af erhvervsuddannelser og at der er afsat 800 mia. kr til miljø, klima og naturindsats over de næste 4 år. Men regeringen giver med den ene hånd og tager igen med den anden. Samtidig med 1½ mia. kr. mere til flere studerende skal de videregående uddannelsesinstitutioner spare 2 % af driftsudgifterne i effektivisering. Og samtidig med en milliard mere til erhvervsuddannelserne, skal selvsamme reform over 4 år spare 1 milliard. Men hvad så med miljøet da tja, regeringen afsætter mio. kr i 2014, men samtidig bortfalder i 2013 miljø og klimabevillinger for 432 mio. kr dvs. e/n nettoforringelse på mia. kr. Al retorikken kan ikke skjule, at Corydons finanslovsforslag først og fremmest prioriterer hensynet til de offentlige finanser gennem stram økonomisk politik. Så stram en økonomiske politik, at regeringen end ikke vil benytte sig af EU opblødning af reglerne for det såkaldte strukturelle underskud, hvor kommissionen vil give lande med lille gæld som netop Danmark kan bruge mere i milliarder ville regeringen kunne bruge mere på velfærd og øget beskæftigelse, men den nægter at bløde op på sin overforsigtige, konservative økonomiske politik. De foregående år har vi set SRSF regeringen frafalde tidligere mål om løft i beskæftigelse og velfærd og i stedet videreføre den tidligere borgerlige VK - regerings Genopretningspolitik. Finanslovsforslaget for 2014 er endnu et eksempel på, at SRSF i det store og hele fører borgerlig økonomisk politik.
3 3 Indledning. I det følgende redegøres i afsnit 1 først for hovedlinjerne i SRSF-regeringens finanslovsforslag for I afsnit 2 analyseres og vurderes dernæst finanslovsforslagets centrale elementer, hvad angår vækst- og jobskabelse. Dernæst analyseres og vurderes i afsnit 3 forslagets effekt for offentligt forbrug og velfærd. Videre diskuteres i afsnit 4 det for regeringens økonomiske politik og ikke mindst for FFL 2014 centrale spørgsmål: hvilket økonomisk råderum regeringen har og om den udnytter det?
4 4 1. Hovedlinjer i SRSF s finanslovsforslag for Det har ikke skortet på positive overskrifter fra finansminister Corydon i forbindelse med lanceringen af finanslovsforslaget for Finansloven understøtter ifølge regeringen væksten og beskæftigelsen, udvikler velfærden og sikrer rimelig social balance. Det offentlige forbrug får angiveligt lov til at vokse med 0,5 % i 2014, de offentlige investeringer løftes med 3 mia. kr og herigennem skulle den private beskæftigelse vokse med personer i Finanslovsforslaget rummer navnlig en række langsigtede offentlige investeringsprojekter samt højere anlægsramme i 2014 for regioner og kommuner i alt forøges de offentlige investeringer i 2014 som nævnt med knap 3 mia. kr. Endvidere afsættes godt 1½ mia. kr. mere til uddannelse som følge at øget optag på navnlig de videregående uddannelser og 1 mia. kr til en reform af erhvervsuddannelserne. Endvidere afsættes over fire år i alt 800 mio. kr. fordelt på tre ministerier til klima, miljø og energi. Endelig rummer finansloven godt 1 mia. kr i reserver. Det er her vi finder / godbidderne til forligsparter at forhandle om. Regeringens positive overskrifter holder dog ikke for et nærmere eftersyn. Krumtappen i finanslovsforslaget handler hverken om forbedring af velfærd og offentlige service eller af beskæftigelsen, men handler om at opfylde EU-henstillingen om forbedring af de offentlige finanser. Den røde tråd i SRSF s finanslovsforslag er, at man fortsætter kursen fra finansloven for 2013 og viderefører den tidligere VK-regerings Genopretningspolitik for at reducere underskuddet på statens og de offentlige finanser. Underskuddet på statens skønnes at blive nedbragt til 2 pct. af BNP i 2014, mens den strukturelle offentlige saldo reduceres til et underskud på 0,4 % Figur: Løbende (faktisk) og strukturelt underskud på offentlige finanser ifølge regeringen. i Virkemidlet er som under VK først og fremmest tilbageholdenhed med de offentlige udgifter. Således skal det offentlige forbrug i 2014 ifølge regeringen kun stige med 0,5 pct. i 2014.
5 5 2. Finanslovsforslag med begrænset beskæftigelsesperspektiv Opskruede forventninger om løft i beskæftigelsen. Det - som på trods af tilbageholdenhed med det offentlige forbrug - skal hjembringe forbedringen af de offentlige finanser, er en kraftigere økonomisk vækst i Hvor regeringen for 2013 (ligesom for 2012) igen og igen har nedjusteret vækstforvent-ningerne og nu kun regner med en vækst på 0,2 pct. af BNP, er der i 2014 skruet op for forhåbningerne, idet regeringen angiveligt tror på en økonomisk vækst på 1,6 pct. Figur: Regeringens skøn over økonomisk vækst i 2013 og 2014 ii Det, som ifølge regeringen navnlig skal give væksten, er både udefra kommende og indenlandske faktorer. Figur: Vækstbidrag til dansk BNP ifølge regeringen. iii Den ene halvdel af vækstforhåbningerne beror på udefra kommende vækstbidrag. Her tror regeringen, at gældskrisen i eurozonen er ved at klinge af, og at det vil give et løft i dansk eksport.
6 6 Forudsætninger for dette positive udefra kommende bidrag til væksten i Danmark er dog bl.a., at det lykkes at stabilisere situationen i de sydlige eurolande. Regeringen erkender dog, at dette er ganske usikkert og har derfor beregnet et risikoscenario, hvor EU-opsvinget udebliver. I så tilfælde kan vi vinke farvel til regeringens forhåbninger om stigende beskæftigelse og væsentligt højere vækst i Tabel: Hovedscenario og risikoscenario i regeringens økonomiske prognose. iv Hvad angår den hjemlige økonomi tror regeringen på, at denne gang er den god nok der er et stemningsskifte på vej i dansk økonomi v, som vil betyde højere privatforbrug og højere private investeringer. Regeringen satser således igen som i de tidligere år på det såkaldte ketchupeffekt dvs. at der skal gå hul på det opstemmede forbrug, så det lige pludseligt stiger hurtigt og så trækker stigende beskæftigelse og virksomhedsinvesteringer. Dette satsede regeringen også på i 2013, hvor man faktisk pumpede betydeligt flere penge ud, end tilfældet vil blive i I 2013 pumpede regeringen således mange milliarder ud gennem tilbagebetalingen af efterlønsbidrag og skattereformens skattenedsættelser, men uden at det havde videre effekt på vækst og beskæftigelse... Herudover forventer regeringen, at den lave rente vil holde hånden under hele danske arbejdspladser. Figur: Bidrag til langsigtet beskæftigelse fra lav rente ifølge regeringen. vi
7 7 Det bliver dog en temmelig teoretisk beregning, for lav rente skaber kun beskæftigelse, hvis virksomhederne låner til investeringer, og husholdningerne låner til forbrug. Ingen af tingene er imidlertid tilfældet p.t. Det eneste, som er i top i den private sektor er opsparingen, mens investeringerne er på laveste niveau i 30 år. Figur: Opsparing og investeringer i % af BVT i private erhverv. vii Men på trods af de opskruede håb om beskæftigelsesfremgang skaber regeringen med finanslovsforslaget selv kun få jobs. Finanseffekten af selve finansloven er faktisk negativ. Jobskabelsen kommer primært fra de øgede investeringer i regioner og kommuner og forventes at give jobs. 2.2 Ringe udsigt til realisering af beskæftigelsesløftet. Regeringen håber på dette grundlag at arbejdsløsheden vil dale svagt i Figur: Jobskabelse 2013 og 2014 som følge af den økonomiske politik ifølge regeringen. viii
8 8 Dette håber regeringen så vil være afsæt for et svagt fald i bruttoledigheden i Figur: Regeringens forventninger til udviklingen i bruttoledigheden. ix Regeringen har dog selv allerede dementeret en pæn del af den forventede positive beskæftigelseseffekt. For i forbindelse med finansloven har man nedjusteret prognosen for den økonomiske vækst i 2013 fra 0,5 % til 0,2 %. Dermed er udgangspunktet for beskæftigelsen i 2014 sat ned med personer. Så selv i bedste tilfælde stiger beskæftigelsen i 2014 netto kun personer. x Beskæftigelsesløftet modvirkes endvidere af genopretningspolitikkens besparelser. For selv om regeringen angiver, at det offentlige forbrug får lov til at stige med +0,5 % i 2014, er det langt fra sandsynligt, at selv det angivne beskedne løft bliver til virkelighed. De seneste år har kommunerne nemlig på grund af regeringens økonomiske sanktioner årligt sparet 5-6 mia. kr. mere, end de skulle, og det vurderes allerede nu, at det gentager sig i 2013 med mindst 3-4 milliarder i merbesparelser. Og da regeringen ikke har gjort mine til at bløde op på sanktionerne, vil merbesparelserne rimeligvis også gentage sig i Hermed kan den resterende beskæftigelsesfremgang i den private sektor i 2014 blive yderligere kraftigt decimeret af fortsatte offentlige stillingsnedlæggelser. Og en mulig økonomisk fremgang i den private sektor vil formentlig endnu engang blive modarbejdet af regeringens stramme økonomiske politik for den offentlige sektor.
9 9 3. Det offentlige forbrug og velfærden: Småforbedringer og offentlig smalvækst Nye initiativer: Regeringen giver med den ene hånd og tager med den anden. Finanslovsforslaget budgetterer med statslige udgifter på 697 mia. kr og indtægter på 666 mia. kr. Figur: Statens indtægter og udgifter i 2014 ifølge FFL14. xi Reelt er det imidlertid småt med forbedringerne. Reelt tager regeringen kun få nye initiativer: Tabel: Egentlige nye initiativer på forslag til finanslov for xii Investeringer i en række store offentlige bygge- og anlægsprojekter. Flere penge til uddannelse og SU. Løft af sundhedsområdet, herunder penge til sygehuse og forebyggelse. Penge til en række projekter for socialt udsatte. Penge til grøn omstilling af Danmark. Midler til bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet. Indsats mod social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft underbyder danske løn og arbejdsvilkår. En række af initiativerne er tilmed ikke særligt nye: Således er fx 2 mia. til bygning af nye supersygehuse i regionerne for længst planlagt og aftalt med regionerne. Bortset fra investeringerne er der også langt fra tale om forbedringer i finanslovsforslaget. Fx er de 1½ mia. kr til uddannelse i bedste fald et udtryk for en fastholdelse af eksisterende standard, idet de flere midler følger af øget optag og indebærer dermed ikke nogen forbedring af service eller standard. Men regeringen har det med at tage med den anden hånd, hvad den har givet med den ene. Man giver 2½ mia. til flere studerende, men pålægger samtidig uddannelsesinstitutionerne 2 %- besparelse af driftsudgifterne. xiii Til erhvervsuddannelsesreformen har regeringen afsat 1 mia. kr,
10 10 men erhvervsuddannelsesområdet skal samtidig spare en milliard over de næste 4 år. xiv Og på miljøområdet afsætter man +200 mio. kr i 2014, men samtidig bortfalder i år miljø- og klimabevillinger for 432 mio. kr = netto xv Det, som finanslovsforslaget her rummer af forbedringer, er således reelt i småtingsafdelingen. 3.2: Offentligt forbrug vil i realiteten næppe stige med 0,5 %. Dette afspejler, at regeringens hovedprioritet med finanslovsforslaget som anført ikke handler om velfærd og offentligt forbrug men om sikring af balance på de offentlige finanser. Hvilket ikke blot betyder, at det er småt med velfærdsforbedringer, men at finanslovsforslaget er et oplæg til, at velfærden reelt skæres ned, i hvert fald i kommunerne. Finanslovsforslaget rummer i 2014 kun en begrænset stigning i det samlede offentlige forbrug på 0,5 %. Og størstedelen af denne vækst forbeholdes til sundhedsområdet og dermed regionerne. Dvs. at der bliver tale om en meget begrænset vækst i kommunerne på 0,1-0,2 %. Hertil kommer som anført, at kommunerne stadig er underlagt regeringens økonomiske sanktioner som de seneste år har medført merbesparelser i kommunerne på 5-6 mia. kr Tabel: Merbesparelser i kommunerne xvi Denne stramme økonomiske styring af kommunerne udbygges tilmed af Budgetloven, der pålægger kommunerne separate udgiftsrammer for driftsudgifter og udgifter til overførselsudgifter (bortset fra dagpenge og lignende konjunkturfølsomme udgifter). I modsætning til i dag, hvor kommunerne kan få midtvejsregulering for stigende priser og lønninger, fastsættes budgetrammerne i Budgetloven i kroner og øre for hele året, hvilket betyder at kommunerne fra årets start skal budgettere med store reserver til stigende udgifter.
11 Gns måltal reelt måltal forventet ifølge regeringen 2014, inkl. kommunale merbesparelser 11 Det må derfor befrygtes, at kommunerne i 2014 vil budgettere ekstra meget med livrem og seler og dermed komme ud af året med ekstra stort uforbrugt budget. Hvilket kan forvandle den i forvejen beskedne smalvækst i det offentlige forbrug på +0,5 % i 2014 til en egentlig nul- eller minusvækst. Figur: Realvækst i offentligt forbrug (%) xvii 2 1,5 1 0,5 0 Søjle 1-0,5-1 -1,5-2 At kommunerne merbesparer på livet løs, kan regeringen naturligvis ikke være uvidende om, men af hensyn til finanslovsforhandlingerne - og for at holde krav til beskæftigelsesindsatsen nede - holder man dette ude af billedet og foregiver at tro på en vækst i det offentlige forbrug i 2014, som det er særdeles tvivlsom om bliver realiseret.
12 Fair Løsning regnskab 2013 forventet Måltal Langt fra valgløfter til faktisk økonomisk politik. Det kan forekomme stærkt paradoksalt i forhold til den økonomiske politik, som de to største regeringspartier S og SF med planen Fair Løsning gik til valg på. I Fair Løsning blev der som bekendt i løbet af en 4 årig periode foreslået et løft i midlerne til offentlig velfærd på eksklusiv effektiviseringer - omkring 20 mia. kr. svarende til 1,4 % af BNP årligt i gennemsnit i regeringen.. Dette skrumpede i 2012 til reelt kun 0,7 pct., og i 2013 er regeringens egen målsætning endnu lavere med kun 0,5 %. Figur: Årlig gns. realvækst i offentligt forbrug under SR ( xviii ), VK ( xix ), ifølge Fair Løsning xx ( ), samt faktisk under SRSF (2012 og måltal for 2013 og 2014). pct. 2,5 2,3 2 1,5 1,6 1,4 1 0,5 0,7 0,6 0,5 0 Der var langt op til realvækst i det offentlige forbrug både under den tidligere VK-regering, og i det som S og SF gik til valg på ifølge Fair Løsning. Ja, faktisk har væksten i det offentlige forbrug under VK-regeringen kun i ét år (2011) været lavere end SRSF s mål for Medfører den generelle smalvækst for det offentlige forbrug som foran anført endnu lavere ramme for kommunerne i form af en årlig 0,1-0,2 realvækst i forbruget her i 2014, kan det ikke undgå at medføre dybe yderligere forringelser af den offentlige velfærd. Netto stiger antallet af brugere til kommunernes serviceydelser nemlig i disse år på grund af det stigende antal ældre på pension. Denne demografisk betingede udgiftsvækst udgør ifølge Finansministeriet årligt omkring 0,3 % svarende til omkring 1,5 mia. kr. pr år i gennemsnit. Men videre vil der også være behov for at opdatere velfærden i takt med velstandsudviklingen. xxi Finansministeriet har her tidligere regnet med en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 %, hvis ressourcerne til velfærden skal følge med den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Samlet skal det offentlige forbrug, hvoraf størstedelen afholdes i kommunerne, altså have en årlig procentuel realvækst på 0,3 + 0,7 = 1 % for at bevare uændret standard, service og kvalitet. Når
13 13 kommunerne nu ikke tilføres ressourcer i dette omfang, tvinges de til at frigøre ressourcer til de flere ældre, stigende behov og nye og bedre tilbud gennem besparelser enten på ældre- og socialområderne eller på andre velfærdsområder, navnlig daginstitutioner og folkeskole. Det vil i 2014 alt andet lige medføre nye nedskæringer i navnlig kommunerne på 1½-2½ mia. kr. for året som helhed. Det betyder igen, at der bliver færre offentligt ansatte, pr. bruger, hvilket igen betyder faldende standard. Altså forringes velfærden. Forudsættes det, at en forholdsmæssig del af besparelsen fordeles på løn, svarer det til en samlet årlig besparelse på lønkontoen i 2013 på 1 til 3 mia. kr. om året, hvilket svarer til en besparelse på fuldtidsstillinger. Tabel: Besparelse på offentligt forbrug og offentlig beskæftigelse 2013 xxii Reduktion 1. Budgetbesparelse 1½ -2½ mia. kr 1. Anslået personalebesparelse Op stillinger
14 14 4. Regeringen udnytter ikke råderum til at skabe vækst og beskæftigelse Stram finanspolitik ikke nødvendig af hensyn til statsfinanser. Omdrejningspunktet for regeringens økonomiske politik og finanspolitik handler efter regeringens egen formulering om fastholdelse af en troværdig finanspolitik. Fixpunktet herfor har jf. foran handlet om efterlevelse af EU s Stabilitets- og Vækstpagt og af EU s henstilling om strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1½ % i Ifølge egen angivelse overtog regeringen en dårlig situation: Forud for finansloven 2012 gennemførte regeringen et grundigt kasseeftersyn af dansk økonomi. Det pegede bl.a. på et stort underskud på de offentlige finanser og at regeringen overtog en række ubetalte regninger. xxiii Populært sagt er den ekstraordinært hårde sparepolitik efter regeringens opfattelse begrundet og legitimeret med en dårlig offentlig økonomi, og fordi EU har krævet af os, at vi sparer 1½ procent af BNP fra 2011 til 2013 for at forbedre de offentlige finanser. Ingen af disse begrundelser holder imidlertid særligt godt. Det er ganske vist rigtigt, at der i kølvandet på finanskrisen - og som følge af VK-regeringens ufinansierede skattelettelser og fejlagtige skattelettelsespolitik - opstod et betydeligt offentligt underskud fra 2008, hvormed VKregeringen satte tidligere tiders komfortable overskud over styr. Det er også rigtigt, at dette på længere sigt skal nedbringes og bringes ud af verden for at undgå unødig stor gældsstiftelse. Men billedet af, at der er tale om et akut, overhåndstagende og alt dominerende problem, som kræver stort set alt andet sat til side i disse år kan ikke genkendes. De offentlige finanser har det nemlig slet ikke så skidt. Underskuddene har alle år været langt under det forventede og tilmed under EU s 3 %-grænse, bortset fra i 2012, hvor overskridelsen af 3 %-reglen imidlertid skyldtes den af regeringen selv besluttede udbetaling af efterlønsbidragene. Fraregnes efterlønspengene holdt underskuddet i 2012 sig under EU-grænsen og vil også gøre det i 2013 og Ja, tilmed forventes i 2013 ekstra ordinært store skatteindtægter i størrelsesordenen 25 mia. kr. på grund af fremskudt indbetaling af skat af kapitalpensioner.
15 15 Figur: Forudsagt og faktisk statsunderskud xxiv Gang på gang har det faktiske statsunderskud altså vist sig IKKE at overstige EU s 3 %-regler. Det var tilfældet i 2010 og 2011, og alt peger på, at det fraregnet engangsudgifter/-indtægter også vil være det i 2012 og Dette peger på, at alarmen om det store statsunderskud og overtrædelse af EU-reglerne er politisk bestemt Der er økonomisk råderum til og behov for finanspolitisk lempelse. Hertil kommer, at EU selv har lempet reglerne. For økonomier med en statsgæld på under 60 % af BNP har EU-kommissionen således lempet reglen for det strukturelle underskud fra et tilladt underskud på -0,5 % til et tilladt underskud på -0,75 %. xxv Dette er for Danmarks vedkommende i høj grad opfyldt, da Danmarks gæld opgjort efter ØMUtraktatens kriterier (som bruttogæld) kun er på 45 %. (Opgjort som nettogæld er vi nærmest gældfrie) Figur: Danmarks ØMU gæld xxvi
16 16 Dette indebærer, at regeringen kunne bruge 12 mia. kr mere på at stimulere vækst og beskæftigelse. Regeringen har besynderligt nok afvist at benytte sig heraf. Der kunne ellers være god grund til at udnytte alle muligheder for at lempe finanspolitikken. For regeringens overforsigtige, tyske stramme finanspolitik har kostet i vækst og beskæftigelse. Sammen med den internationale krise har den ansvaret for, at den økonomiske vækst i Danmark de seneste år har befundet sig i krybesporet og indtil nu mindst halvdelen af tiden har været negativ. Figur: Kvartalsvis økonomisk vækst i Danmark Pct.. xxvii Og den lave økonomiske vækst skyldes langt fra alene, at Danmark - som så mange andre lande er ramt af den internationale krise og af gældskrisen i EU. For siden 2007 har væksten i Danmark været i størrelsesorden 9 %-point lavere end i USA og selv i forhold til de langsomt voksende, kriseramte eurolande har den danske vækst været et par procentpoint lavere end. xxviii Figur: Økonomisk vækst i Danmark, USA og Euroområdet xxix
17 Den fejlagtige økonomiske politik både under VK og under SRSF har kostet. Det burde således være god grund til at revidere den. 17
18 18 Afslutning Al regeringens spin og retorik kan således ikke skjule, at Corydons finanslovsforslag først og fremmest prioriterer hensynet til de offentlige finanser gennem stram økonomisk politik. Så stram en økonomiske politik er der tale om, at regeringen end ikke vil benytte sig af EU s opblødning af reglerne for det såkaldte strukturelle underskud, hvor Kommissionen vil give lande med lille gæld som netop Danmark mulighed for at bruge mere i milliarder ville regeringen kunne bruge mere på velfærd og øget beskæftigelse, men den nægter at bløde op på sin overforsigtige, konservative økonomiske politik. De foregående år har vi set SRSF-regeringen frafalde tidligere mål om løft i beskæftigelse og velfærd og i stedet videreføre den tidligere borgerlige VK-regerings Genopretningspolitik. Finanslovsforslaget for 2014 er endnu et eksempel på, at SRSF i det store og hele fører borgerlig økonomisk politik. i ) Jf. Regeringen: Pjece om finanslovsforslaget, s. 46. ii ) Jf. Corydon, Bjarne: Powerpoints fra finansministerens præsentation af finanslovsforslaget for iii ) Økonomiministeriet: Økonomisk redegørelse august 2013, s. 10 iv ) Oven anførte værk, s. 17. v ) Jf. regeringen: Pjece om finanslovsforslaget, s. 5. vi ) Jf. Corydon, Bjarne: Powerpoints fra finansministerens præsentation af finanslovsforslaget for vii ) Økonomisk redegørelse august 2013, s. 13. viii ) Jf. Corydon, Bjarne: Powerpoints fra finansministerens præsentation af finanslovsforslaget for 2014 ix ) Jf. Økonomisk redegørelse, s. 16 x ) Jf. Gjertsen, Marchen Neel og Christine Cordsen: Regeringen vil skabe nye jobs. Jyllandsposten xi ) Jf. Finansministeriet: Finansloven på 4 minutter. xii ) Jf. oven anførte værk. xiii ) Jf. Fuglsang, Jacob: Sminke på finanslov. Politiken xiv ) Jf. Hjortdal, Marie: Erhvervsuddannelser mister en milliard. Politiken xv ) Jf. Vangkilde, Jesper og Nilas Heinskou: Finansloven er et grønt skønmaleri. Politiken
19 19 xvi ) Kilde til 2011 og 2012: Budgetoversigt 2, august Kilde til 2013: OAO. xvii ) Jf. Budgetoversigt 2, august 2013, s 65. Skøn over faktisk forbrug i 2013 og 2014 er undertegnedes vurdering. xviii ) Kilde Davidsen, Sysser og Nathalie Tuxen Hansen: Analyse af det offentlige forbrug Opregnet til 2010 priser. xix ) Jf. Finansministeriet: Budgetoversigt 3, 2009, s. 72 og 73. xx ) Jf. Fair Forandring, s. 32. xxi) Jf. Madsen, Martin: Nulvækst tilbageruller velfærdssamfundet. AE rådet, xxii) Kilde: Egen beregning. xxiii ) Jf. FFL 12. xxiv ) Kilde: Børsen xxv ) Jf. Det Økonomiske Råd: Dansk økonomi forår 2013, s. 3 xxvi ) Kilde: Danmarks Statistik xxvii) Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik: Nationalregnskab 2. kv xxviii) Kilde: Otkjær, Tage: Stram finanspolitik har sin pris. Politiken xxix) Kilde: Otkjær, Tage: Oven anførte artikel.
Finanslovsforslag uden videre perspektiver
En artikel fra KRITISK DEBAT Finanslovsforslag uden videre perspektiver Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. oktober 2013 Indledning I det følgende redegøres i afsnit 1 først for hovedlinjerne
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT:
1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT: REGERINGENS FINANLOVSFORSLAG FOR 2015 MANGLER SVAR PÅ TIDENS STORE UDFORDRINGER.
Læs mereFinanslovsforslag 2013: Nulvækst a la VK
En artikel fra KRITISK DEBAT Finanslovsforslag 2013: Nulvækst a la VK Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. oktober 2012 Indledning I det følgende redegøres i første afsnit for hovedindholdet
Læs mereFINANSLOVS FORSLAG 2013:
1 RAPPORT KRITISKE ANALYSER FINANSLOVS FORSLAG 2013: SRSF med offentlig nulvækst på linje med VK regering Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund Småskrift nr. 41, Forlaget Alternativ, 1. udgave,
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat
Læs mereVELFÆRD FOR MILLIARDER FORSVINDER I KOMMUNALE MERBESPARELSER.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat VELFÆRD FOR MILLIARDER FORSVINDER I KOMMUNALE MERBESPARELSER.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereSF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mere2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde"
En artikel fra KRITISK DEBAT 2020-planen bringer ikke Danmark i arbejde" Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2012 SRSF har fremlagt en ny, ambitiøs 2020 plan. I det følgende introduceres
Læs mereErhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs
En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereStram finanslov overgår Kartoffelkuren
Stram finanslov overgår Kartoffelkuren Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug i
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat. Rev. 22.12.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat. Rev. 22.12.15 FINANSLOVEN 2016 er blevet tilbageskridtets finanslov. Finansloven
Læs mereOffentligt forbrug og genopretningsaftalen
Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereSRSF s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed
En artikel fra KRITISK DEBAT SRSF s økonomiske politik skaber unødig lav vækst og unødig stor arbejdsløshed Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2013 SRSF-regeringens økonomiske politik
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereAnsvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011
24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereQwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas KRITISKE ANALYSER SRSF S ØKONOMISKE Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereKRITISKE DISKUSSIONER
1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereSF S FINANSLOVS UDSPIL 2018
SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereBudgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012
Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige
Læs merePOLITISK VÆRKTØJSKASSE BUDGETLOVENS ABC BUDGETLOVENS ABC
Baggrunden for budgetloven Henstilling fra EU om at reducere det strukturelle underskud i 2011-2013 Markant højere vækst i det offentlige forbrug end aftalt Ønske om at genskabe tilliden til dansk økonomi
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereMakrokommentar Danmark
Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereSpareplan og EU-krav koster danske job i 2011
Spareplan og EU-krav koster 2. danske job i 211 EU er på nuværende tidspunkt kommet med henstillinger til stort set alle EU-lande, der som konsekvens af konvergenskravene påbydes at stramme finanspolitikken
Læs mereFinanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger
- liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereSRSF S KOMMENDE 2020 PLAN OG BUDGETLOV: Grebet om det offentlige budget, kommunerne og velfærden skal strammes endnu mere end under VK.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk SRSF S KOMMENDE
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereBudgetlovens nye vagthund
Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereSRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem
En artikel fra KRITISK DEBAT SRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2013 Regeringens vækstplan er den forkerte løsning på det forkerte
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat (2. udbyggede udgave 24.09.14) SR regeringen fortsætter med at
Læs mereOffentlige finanser i dag og før budgetloven. Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat
Offentlige finanser i dag og før budgetloven Morten Holm Kontorchef De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden Udfordringer for de offentlige finanser op til budgetloven og i dag Introducere tre centrale
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs merePårørende( involvering fakta og evidens
Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereVækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.
Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSRSF regeringens. 2020 - plan: - Danmark i arbejde. eller i arbejdsløshed?
Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ
Læs mereSkriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013
Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereFinanspolitisk vagthund og udgiftslofter
Finanspolitisk vagthund og udgiftslofter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 19. august 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Budgetloven kort fortalt (Lidt om baggrunden,
Læs mere