Handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten præsenterer IBCs handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rapporten præsenterer IBCs handlingsplan for øget gennemførelse 2018

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Rapporten præsenterer IBCs handlingsplan for øget gennemførelse Denne rapport er godkendt af: Bestyrelsesformandens underskrift Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2018 omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet om data. Praktikpladsopsøgende arbejde Rapporten indeholder ikke data for det praktikpladsopsøgende arbejde, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er tilgængelig i Datavarehuset. Denne del af handlingsplanen vil derfor blive fremsendt til skolen pr. mail. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Side 1 af 25

3 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution IBC International Business College Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Note: Tabellen viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Tabellen viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). På landsplanen ligger tilmeldingerne stort set som sidste år. 18,5% mod 18,4% i EUD-reformen har således heller ikke i år 2 haft den ønskede effekt. På IBC viser det samlede tal en minimal tilbagegang på 2,5 % fra 2016 til 17, der dog dækker over mindre regionale forskelle. I Fredericia og Kolding er tallene svagt faldende, mens Aabenraa har bibeholdt sin andel fra sidste år. Vi må erkende, at det er svært at få tag i de unge direkte fra folkeskolen. På trods af mange forskellige utraditionelle initiativer mellem UU og erhvervsskolerne i alle 3 byer, er det ikke lykkedes at tiltrække flere unge. I tallene gemmer sig der dog den tendens, at EUX-retningerne vokser på bekostning af EUD. Ovennævnte refererer til tallene opgjort pr Der er på EUD-uddannelserne tradition for flere tilmeldinger efter denne skæringsdato, og det har også været tilfældet i Antallet blev forøget med 17 svarende til 15%, fortrinsvis til EUD-fagretningerne. Det er ikke nødvendigvis tale om unge, der har haft EUD-uddannelserne som 2. prioritet, men unge som enten ikke har været uddannelsesparat, skullet til optagelsesprøve eller kommer fra produktionsskolerne Beskrivelse og vurdering af indsatser Da indsatserne ofte sker i samarbejde med det lokale UU og andre skoler, er besvarelsen her opdelt i de 3 byer: Aabenraa: I samarbejde med de andre 3 indgange på erhvervsuddannelserne deltager vi i SKILLS for 8.kl., hvor vi besøger folkeskolerne i kommunen 1 dag med et roadshow. Her får eleverne indblik i erhvervsuddannelsesretningerne og de får igennem opgaver og praktiske gøremål kendskab til, hvilke erhvervsfag der giver forskellige jobmuligheder. Vi modtager ligeledes alle 8. klasses elever i kommunen til en introducerende dag på skolen. Her informerer vi helt konkret om indholdet i hhv. EUD og EUX og der laves opgaver som eleverne skal løse mht. til jobvalg inden for vores linjer. Indsatsen er i tæt samarbejde med UU, Aabenraa og fastlagt på bestemte tidspunkter der lægger sig op ad parathedsvurderingen af eleverne. Vi forventer at eleverne i 8. kl. bliver opmærksomme på mulighederne inden for vores brancher og der evalueres med UU og folkeskolerne om forløbet. Ledelsen følger op vha. møder med UU og repræsentanter for andre erhvervsuddannelser om forløbene. Side 2 af 25

4 Vi tilbyder brobygning for alle 9. klasses elever der ønsker at få afprøvet om en erhvervsuddannelse inden for kontor, handel og forretningsservice er passende til de jobønsker de har efter endt ungdomsuddannelse. Her får de lejlighed til at se hvilke fag, niveauer og muligheder der ligger i både EUD og EUX uddannelsen. Vi forventer at eleverne efter endt deltagelse er afklarede på, om deres jobønsker er realistiske og at de har fået en grundig indføring i, hvad vores linjer indebærer af muligheder for dem. Vi har ligeledes et tilbud der svarer til 9. klasses brobygning for 10. klasserne i Aabenraa kommune. Derudover har vi et stærkt samarbejde med 10 ende Aabenraa om at undervise i nogle af deres linjefag. Dette indebærer at de fleste 10. klasses elever bliver undervist i fag på niveau med erhvervsskolefag i op til 12 dage på et skoleår. Her er der rig mulighed for at eleverne får et dybere indblik i hvad kontor, handel og forretningsservice drejer sig om. Vi deltager i projekt E2E Fra efterskole til erhvervsskole hvor vi, i samarbejde med udvalgte efterskoler i vores nærområde, samt udvalgte virksomheder, informerer om, underviser og hjælper efterskoleelever i forbindelse deres eksamensprojekt, der er baseret på at beskrive iværksætteri inden for en given branche. Hvert tiltag retter sig imod at give elever i udskolingen så stor indsigt i og oplysning om, hvad vores linjer indeholder, som muligt. Vi forventer hermed at kunne udbrede et større kendskab til erhvervsuddannelserne i vores kommune, der gerne skulle medføre at flere elever vælger en erhvervsuddannelse. Vi evaluerer på ledelsesniveau løbende med hhv. UU og 10 ende Aabenraa om indhold i og resultatet af de tiltag der er igangsat. Kolding: I samarbejde med Kolding kommune og de andre erhvervsskoler i byen, har vi igangsat flere forskellige initiativer for at øge kendskabet til erhvervsuddannelser hos både de unge og udskolingslærerne i folkeskolen. Vores elevpladskonsulenter arrangerer virksomhedsbesøg for kommunens 7. klasser, hvor elever besøger forskellige lokale virksomheder og høre om de mange forskellige uddannelser, der er repræsenteret i virksomhederne og de mange forskellige muligheder, der er. Formålet er at øge kendskabsgrad til den brede pallette, der er af uddannelser i erhvervslivet, så eleverne er klædt bedre på, når de i 8. kl vælger introkurser på ungdomsuddannelserne. I samarbejde med UU deltager vi i en fælles uddannelsesmesse for 8. kl og deres forældre, hvor alle ungdomsuddannelserne er repræsenteret. Målet er igen at øge kendskabsgraden og opkvalificere elever valg af brobygning i 8. kl. For 8. klasserne arrangerer vi endvidere Erhvervsintrodag med skills-konkurrencer i samarbejde med de to andre erhvervsskoler. Arrangementet er udarbejdet i samarbejde erhvervsskolerne imellem, hvilket betyder, at alle uddannelser/indgange og muligheder præsenteres neutralt for eleverne, der efterfølgende prøver kræfter med forskellige aspekter heraf. Sideløbende med elevernes introduktion til erhvervsuddannelserne, afholder vi kursus for de deltagende lærere, hvor de ligeledes præsenteres og orienteres om erhvervsuddannelserne og de muligheder, der er med en erhvervsuddannelse i dag. Vi har valgt et tæt samarbejde med både Kolding Kommune og de andre erhvervsskoler, a vi ser det som et fælles projekt at oplyse og vejlede de unge i folkeskolen. Vi ved, at kendskabsgraden til erhvervsuddannelserne ikke er voldsom stor. Qua sin egen profil som uddannelsesby med både erhvervsakademi og universitet, kigger mange af de unge i Kolding andre veje end erhvervsuddannelserne, hvorfor vi ser et behov for at oplyse om andre veje videre i erhvervslivet og uddannelsessystemet. Vi forventer at øge kendskabet til erhvervsuddannelser blandt både de unge, deres forældre og udskolingslærerne i folkeskolerne, så eleverne er klædt på til at træffe mere kvalificerede valg af brobygning. Evalueringen af indsatsen skal måles på overgangsfrekvensen til erhvervsuddannelserne blandt de unge, der forlader folkeskolernes 9. og 10. klasse Der forgår en løbende evalueringer mellem UU, erhvervsuddannelserne og udvalgte ledere fra folkeskolerne i Kolding kommune, hvor vi følger op på initiativerne og justerer undervejs. Side 3 af 25

5 Fredericia: Ud over de traditionelle brobygningsaktiviteter samt samarbejde med 10-klassecentret omkring EUD10 i et to ugers-forløb supplerer vi fortsat med en række andre forløb i Fredericia: Mobication som er 3 dages forløb for 8. klasser i Middelfart og Fredericia kommune udarbejdet i samarbejde med den enkelte folkeskole, en erhvervsvirksomhed og IBC. Ung-til-Ung aftener for samtlige 8. klasser i Middelfart og Fredericia kommune, hvor unge fra alle ungdomsuddannelser præsenterer deres uddannelse for elever og forældre Et årligt praktikforløb for udslusningslærere i folkeskolen i Middelfart kommune. Under besøg på erhvervsskolerne og erhvervgymnasier orienteres lærerne grundigt om uddannelsesmuligheder inden for disse områder, de overværer undervisning, taler med elever og lærerne på ungdomsuddannelserne. Vi arbejder i øjeblikket på at få mulighed for også invitere lærere fra Fredericia kommune med på dette forløb. Projektet Karrierelæring på tværs, hvor 8. klasser og EUD-skolerne arbejder sammen om at opkvalificere elevernes viden om erhvervsuddannelsern.. I dette skoleår arbejder vi endvidere på en tættere kontakt til 10. klasses centrene både i forhold til brobygning og for at tilbyde en særskilt orientering om erhvervsuddannelserne og hverdagen på en erhvervsskole. Det er bl.a. også udmøntet i et 14-dages forløb for elever fra 10. klasse omkring iværksætteri. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer fortsat, at de mange forskellige indsatser efterhånden vil udbrede kendskabet til uddannelserne og have en positiv effekt på optagelsestallet. Resultatmålet for 2018 fremgår af skemaet ovenfor. Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Status IBC International Business College Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål (lah) I hovedforløb Uddannelsesaftale 30,5% 30,3% 28,3% 30,1% 25,3% 29,1% 23,1% 32,1% 45,0 Ikke i hovedforløb Skolepraktik 10,6% 8,0% 10,4% 8,2% 12,6% 8,7% 16,3% 11,0% 13,0 Frafald under grundforløbet 22,2% 30,3% 22,1% 30,0% 22,2% 29,5% 22,6% 26,7% 22,5 Frafald efter grundforløbet 31,8% 26,3% 34,7% 26,9% 33,8% 27,2% 31,0% 25,0% 24,0 Ingen aftale, men har haft 2,2% 2,5% 2,9% 2,5% 2,6% 2,6% 3,4% 3,1% 4,5 Studiekompetancegivende forløb (eux) 0,8% 1,0% Status ukendt 2,6% 2,7% 1,6% 2,4% 3,5% 2,8% 2,9% 1,2% 1,0 I alt Side 4 af 25

6 Tabellen viser, hvad de elever, der starter på vores grundforløb laver 3 måneder efter de har afsluttet grundforløbet. Overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb er steget fra 37,9 i 2014 til 39,5 i Samtidig er andelen af elever, der starter i skolepraktik steget. Vi har siden 2014 og med den gældende erhvervsuddannelsesreform og trepartsforhandlinger fokus på at få flere elever i praktik. IBC har i denne forbindelse også indgået samarbejder med andre skoler med henblik på at sikre mobiliteten mellem kommuner i det sønderjyske, hvorfor vi har en forventning om at antallet af elever, der starter i hoveforløbet vil stige. Læse mere om frafald nedenfor i de uddybende kommentarer under Supplerende indikatorer for frafald. De er mere interessante idet 2016 tal også er med her. IBC er generelt tilfredse med at vi får flere elever fra grundforløb til hovedforløb, hvilket indikerer at vores indsatser har virker på dette punkt. Klare mål 2: Socioøkonomisk reference Institution Afdeling Uddannelses-gruppe IBC International Business College IBC International Business College (545402) Aabenraa IBC International Business College (607402) Fredericia IBC International Business College (621409) Kolding Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit 2015 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,55 0,59 0,04* 0,54 0,59 0,05* 0,47 0,54 0,07* Ovenstående statistik viser at frafaldet 3 måneder efter opnået kvalifikation ligger på henholdsvis 0,55, 0,54 og 0,47 på IBCs 3 lokationer. Sammenligner vi det med den socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvor meget elever på landsplan, med samme socioøkonomiske baggrund som IBC elever, har af frafald, så ligger det på henholdsvis 0,59, 0,59 og 0,47. IBC har dermed formået at fastholde flere elever i deres erhvervsuddannelse målt i forhold til sammenlignelige elever på landsplan. Ved at bryde med den socioøkonomiske reference er IBC og IBCs elever med til at sikre opnåelse af 95%-målsætning om at en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Der er, som modellen forskriver, en signifikant forskel, hvilket IBC naturligvis er stolte over og som er med til at vise at IBC gør en aktiv indsats for at fastholde eleverne, således det sikres, at eleverne kommer igennem deres erhvervsuddannelse. Side 5 af 25

7 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Frafalds indikatorer IBC International Business College Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Resultatmål 67 8,3% 14,5% 96 12,0% 15,9% 85 10,6% 15,0% ,5% 12,5% 10,6 65 7,8% 8,3% 86 9,1% 9,0% 78 8,1% 8,9% ,1% 7,0% 8,7 5 4,5% 7,7% 3, ,8% 45,7% ,4% 46,4% ,4% 46,0% ,0% 40,4% 37 Note: Tabellen viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). Frafald på grundforløbet IBCs frafaldstal fortsætter med at ligge på den pæne side af landsgennemsnittet, nemlig 1 % under. Vi må dog konstatere en mindre stigning i forhold til 2016 fra 10,6 til 11,5. Der viser sig efterhånden et klart billede af frafaldsmønstret på alle 3 afdelinger. Der er tale om et meget begrænset frafald på gf1-forløbene (2-3%), og det gælder også, når disse elever går videre på gf2. Det store frafald findes blandt de elever, der går direkte på gf2 og her især på gf2eud. Årsagerne hertil kan deles i to kategorier: Den ene kategori er elever der oplever, at de ikke kan følge med fagligt og den anden kategori er elever, der på en eller anden måde ikke har orden i deres liv. Det kan være misbrug, psykiske udfordringer samt familiære eller økonomiske problemer. Ofte er der også tale om en blanding heraf. Som noget nyt oplever vi, at nogle af disse elever først springer fra meget sent i forløbet, faktisk umiddelbart før eksamensperioden. Eleverne på studieåret ligger nogenlunde midt imellem de to andre yderpoler, og her er årsagen til frafald oftest, at det faglige er for stor en udfordring. Side 6 af 25

8 Beskrivelse og vurdering af indsatser Ovennævnte analyse viser, at indsatsen især skal koncentreres omkring gf2-forløbene. Flere indsatser er allerede i gang, men nye er også i støbeskeen. Da årsagerne til frafald kan opdeles i to kategorier, afspejler indsatserne det samme. Indsatser i forhold til det faglige aspekt: I skoleåret 17/18 tilbyder vores kursusafdeling kommende gf2- eleverne et 14 dages forløb umiddelbart inden studiestart. Kurset henvender sig til de elever, der har brug for lidt studieteknik og for at komme op i gear, således de klar fra dag 1 af de 20 uger. Derudover er vi blevet meget mere opmærksomme på behovet for støtte i undervisningen. Det gælder såvel læse- staveudfordringer, dysleksi, dyskalkuli samt hjælp til struktur i forbindelse med lektielæsning og opgaveløsning. Ud over lærerstøtte arbejder vi også med strukturer i undervisningen, hvor elever hjælper elever. Endelig screenes eleverne ved optaget, så vi bedre kan få afdækket behovene for støtte og søgt SPS-midlerne. Indsatser i forhold til sygdom / manglende orden i sit liv: Vi har de seneste år haft elevcoaches på afdelingen, der tager sig af elever med udfordringer. Det virker godt, og det arbejde fortsættes. Derudover er der forskellige nye tiltag på afdelingerne. I Fredericia samarbejdes der med Regional Syddanmark og Psykiatrifonden omkring projektet Trivselssmiley. To af underviserne (elevcoaches) uddannes som instruktører til psykisk førstehjælp og skal efterfølgende uddanne både kolleger og elever i psykisk førstehjælp. Denne afdeling er også tilmeldt et andet projekt med det samme sigt Fremskudt elevtrivselsberedskab, ligeledes i Region Syddanmarks regi. I Kolding har er elevcoachen endvidere også blevet tovholder for fastholdelsen af eleverne. Dette betyder i praksis, at vedkommende hver uge opgør alle elevernes fravær og herefter orientere elevernes kontaktlærere, der efterfølgende følger op på eleverne. Denne opfølgning dokumenteres i vores elevjournal, så vi bedre kan kortlægge de forskelige årsager til frafald. Vi oplever derudover en stigning i elever med angst, hvilket også får en del til at falde fra uddannelserne. Derfor har vi bedt vores to fastansatte psykologer tilrettelægge nogle forløb målrettet mod netop unge med angst. Derudover arbejdes der også på alle afdelinger med aktiviteter både ved opstart og midtvejs, der styrker sammenholdet i klasserne. Det kan være aktivitetsdage, kulturelle og sociale arrangementer samt studieture. Vi forventer, at paletten af de forskellige indsatser vil resultere i et mindre frafald blandt gf2erne og sætter resultatmålet til 10,6. Frafald mellem grundforløb og hovedforløb Som det fremgår af oversigten ovenfor, er vi godt i gang med at reducere frafaldet mellem grundforløb og hovedforløb. Men som det også fremgår af oversigten, er det er stadig et område, der kræver fokus. Målet for 2018 er at få antallet der ikke er i gang med HF efter 3 måneder ned på en tredjedel, altså 37 %. I vores område er problemet ikke så meget mangel på elevpladser men mere mangel på interesse fra elevernes side. I den forbindelse oplever vi også, at EUX erne er hårdt presset af det voldsomme eksamensræs på studieåret. Mange af dem har ganske enkelt ikke overskud til også at skulle interessere sig for elevpladsansøgninger i eksamensperioden. Og når studieåret er slut, er de tilbøjelige til at tage et sabbatår ligesom de øvrige studenter. Vi arbejder med problematikken på begge felter både få flere elever til at interessere sig for en elevplads og få flere til at vælge skolepraktikken, hvis de ikke har fundet elevpladsen inden afslutningen af grundforløbet. I forhold til skolepraktikken arbejder vi med at få ændret holdningen til det at være i skolepraktik. IBC har en meget flot overgangsrate, mere end 95% af skolepraktik-eleverne kommer ud i en restlærekontrakt, men denne fortælling kan ikke stå alene. Der er stadig elever, der fravælger denne gode mulighed, fordi det ikke er sejt at være i skolepraktik. Side 7 af 25

9 På alle 3 afdelinger har vi et tæt samarbejde med Praktikcentret omkring elevpladsansøgning. Tidligt i forløbet på grundforløb 2 det gælder også på EUD-S forløbet trænes eleverne i at skrive ansøgninger og gå til jobsamtale, og det tages op med passende mellemrum. Derudover er eleverne i erhvervspraktik af ca. en uges varighed. En del af USF-timerne bruges til virksomhedsbesøg, således at eleverne får et grundigt indtryk af de forskellige specialer inden for fagretningerne. En andet nyt tiltag er, at vi tager kontakt til studieårs-eleverne 2-3 måneder efter de blev færdige. Det har vist sig, at de på dette tidspunkt er mere åbne for hjælp til at søge elevplads. Endelig er et af vores indsatsområder at give eleverne mulighed for at få elevplads i udlandet. Dels via PIU, som er et tilbud til EUX-erne, men også via Interreg-projektet, der giver både EUD og EUX-elever muligheden for at få en elevplads indenfor detail og handel i Nordtyskland. Det er et EU-finansieret projekt, der udfoldes i samarbejde med IHK, det internationale Handelskammer i Flensborg. Gevinsten for eleverne er, ud over oplevelsen, at de får både et dansk og tysk uddannelsesbevis. Frafald i hovedforløbet Hovedforløbet på IBC arbejder målrettet med at nedbringe frafaldet på alle specialer. I Handlingsplan for øget gennemførsel i 2015 havde hovedforløbet en målsætning om at frafaldet ikke oversteg 10 pct. Her blev resultatet 7,3. I 2016 var målsætningen 8,6 og resultatmålet blev 11,1. Det er ikke tilfredsstillende, hvorfor vi har undersøgt yderligere på denne faktor. Ved en gennemgang af frafaldsgrunde kan vi se at størstedelen af dem der falder fra er under 20 år. Vi kan også se, at de fleste kommer fra detailuddannelser og handelsuddannelser. Efter reformen i 2015 og et kortere grundforløb på EUD er det vores vurdering, at eleverne oplever en udfordring ved at indgå på en arbejdsplads jo yngre de er. Da eleverne som oftest først kommer på skoleophold på IBC efter deres 3 måneders prøvetid har IBC meget lidt indflydelse på fastholdelse af denne gruppe elever for de elever, der har praktikplads. IBC har i 2016 en ret stor andel af elever i skolepraktik. Historisk set er der en del frafald blandt denne gruppe af elever. Det er vores forventning, at vi derfor ligger lidt højere på frafald en landsgennemsnittet. I 2016 oplevede IBC et stort optag i praktikcentrene i og med at der både kom HG elever og EUD elever, der var færdige efter et år. I og med at vi som tidligere nævnt oplever det største frafald blandt vores praktikcenterelever er dette også begrundelsen for det større frafald i Eleverne tæller først som frafald på hovedforløbet efter at de har været på skoleophold. Det betyder, at mange af de elever, der her vises som frafald skønnes at være elever fra praktikcentrene, der går ud og får elevplads i virksomheder, der har skoleophold på andre skoler end IBC. En stor del af elevene, der falder fra er som vist neden for elever på detailuddannelsen. Da mange af de store kæder har aftaler med andre skoler, vil eleverne tælle som frafald på IBC selv om de er gået i uddannelsesaftaler på andre skoler. Ved en gennemgang af Z423 kan vi se, at en del af de elever, der tæller som frafald uden omvalg har fået uddannelsesaftaler. Afbrud uden omvalg fordelt på specialer Detailhandelsuddannelsen med specialer 14,2 13,6 17 Eventkoordinatoruddannelsen Finansuddannelsen 3,9 0 4,1 Handelsuddannelse med specialer 17,5 9,2 12,7 Kontoruddannelse med specialer 5,1 4,2 7 Beskrivelse og vurdering af indsatser Vi skrev sidste år i vores handlingsplan at følgende var vores indsatser: - Styrke samarbejdet med virksomhederne - Fokus på onlineundervisning med henblik på at styrke differentieringen - Udvikling af de rette kompetencer blandt undervisere - Udvikling af særligt talentfulde elever I forhold til et styrket samarbejde med virksomhederne har vi intensiveret vores indsats i forhold til vejlederkurser. Vi tror på at en øget dialog med virksomhederne fremmer det fælles ansvar for elevernes uddannelse og vi har igennem et Erasmusprojekt arbejdet med at kvalitetssikre vores vejlederkurser. Det har givet os mulighed for at gennemføre 4 vejlederkurser i Side 8 af 25

10 2017 med stor succes og det er nu udbudt som et kursus i AMU-regi. Vi arbejder fortsat på at besøge vores virksomheder, i det omfang, der er behov og det kan lade sig gøre ressourcemæssigt. Underviserne underviser mere og det bliver sværere og sværere at finde tiden, men vi prioriterer det. Vi holder løbende arrangementer for vores virksomheder i form af netværksmøder, konferencer mv. som er med til at sikre det fortsatte gode samarbejde. Se evt. nedenfor om virksomhedstilfredshedsundersøgelsen, hvor vi også skriver om samarbejdet. Vi har i 2016 og 2017 haft stort fokus på at digitalisere vores uddannelser på hovedforløbet med henblik på at kunne arbejde målrettet med undervisningsdifferentiering og digitale kompetencer. Vi tror på at digitalisering skal være en naturlig del af hele elevens uddannelse, både som kompetence og færdighed. Vi lader eleverne arbejde digitalt i det omfang, det giver mening og vi bruger de digitale dage til at gøre forløbene fleksible for elever og virksomheder. Vi indgik i 2016 et samarbejde med SOSU FVH om et FOU-projekt, hvor målet er, at udvikle digitale undervisningsforløb til særlige talentfulde elever. Projektet er kommet rigtig godt fra start og vi har på IBC 5 undervisere med på projektet, med henblik på at få det bredt ud over flere specialer. Vi har i løbet af 2016 og 2017 digitaliseret flere af vores uddannelser med henblik på at kunne give eleverne fleksible forløb ud fra deres læringsmål og kompetencer. Særligt for talentfulde elever arbejder vi på at skabe differentieret undervisning med de digitale forløb. Det er en lang og sej proces, men vi er i gang med udviklingen og håber at eleverne fremadrettet oplever at sværhedsgraden er tilpas. Vi har fortsat vores arbejde med at gennemføre 10 ECTS inden for erhvervspædagogiske kompetencer med henblik på at skabe bedre kvalitet i vores uddannelser. Vi har særligt haft fokus på digitale didaktiske kompetencer, hvorfor det er inden for dette felt, de fleste af underviserne tager moduler. Vores sidste underviser er p.t. i gang med et forløb, hvorefter alle undervisere på hovedforløbet er opkvalificeret. Vores indsatser fremadrettet vil være følgende (resultatmål): Styrket samarbejde med virksomhederne. Vi vil fortsat have fokus på vores samarbejde med virksomhederne. Vi oplever blandt vores virksomheder et øget fokus på individuelle forløb for deres elever, og det giver udfordringer i forhold til at planlægge forløb for eleverne. Vi er derfor løbende i dialog med vores virksomheder og LUU i forhold til strukturen på hovedforløbet. Mange ting løses gennem dialog, hvorfor det prioriteres. Vi vil stadig prioritere at besøge virksomheder og elever med henblik på at afdække behov og ønsker. Fremtidssikre uddannelser. I 2018 åbnede IBC i samarbejde med 14 partnerskoler videncenter for databaseret service og forretningsudvikling, der har til formål at styrke erhvervsuddannelserne til at uddanne elever til den digitale fremtid vi går i møde. Vi forventer os meget af videncentret lige som vi forventer os meget at videncenter for E-handel i Århus. Vi har derfor valgt at indgå med ressourcer i form af undervisere i udviklingen af materialer i de to videncentre. Det er en investering vi vælger at lave fordi vi tror på, at det både kan give noget til erhvervsuddannelserne generelt og til vores undervisere specifikt. Faglig kompetenceudvikling. Vores undervisere er i dag forholdsvis stærke på de pædagogiske kompetencer herunder e-didaktik. Vi oplever en udfordring med at følge med den udvikling vi oplever i erhvervslivet. Vi vil arbejde på at få skabt rum til at kompetenceudvikle undervisere til den praksis eleverne er i og i særdeleshed den digitale udvikling vi oplever i virksomhederne. Hovedforløbet på erhvervsuddannelserne har den styrke at det eleverne lærer den ene uge kan skabe værdi ugen efter i virksomheden. Det er et stort ansvar at have som hovedforløb, som vi skal leve op til. Undervisningsdifferentiering. Vores fokus ligger stadig på undervisningsdifferentiering med henblik på at sikre, at alle elever bliver så dygtige som de kan blive. For at gøre det vil vi fortsætte vores arbejde med at arbejde med blandt andet digitale forløb og med at arbejde med differentiering i holdundervisningen. Vi har differentiering på dagsordenen på vores pædagogiske møder og underviserne sætte løbende mål for, hvordan de vil arbejde med at alle elever skal blive så dygtige som de kan blive. Digitalisering. Digitalisering indgår som en naturlig del i alt hvad vi gør. Vi bruger digital undervisning som en metode på lige fod med andre metoder og forholder os til, hvornår det giver bedst mening for eleverne gennem didaktiske overvejelser. Eleverne skal lære at arbejde med digitale værktøjer og med deres egen digitale forståelse. Internationalisering. Internationalisering er en naturlig del af vores arbejde og vi ønsker stadig at rejse ud med vores elever og trække den internationale dimension ind i undervisningen. Elevernes fremtid bliver på det internationale marked, hvorfor det er en væsentlig del af deres uddannelse at forstå kulturer og normer i andre lande. Side 9 af 25

11 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, landsplan IBC International Business College Note: Tabellen viser: Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel ,2% 7,8% 95 18,3% 9,7% 19,2 5,7% 44 18,0% 5,9% 19 Tilgang eux 75 5,8% 4,8% ,7% 8,9% 42 Tilgang talentspor 0,6% 5,6% 4 Fuldførte med fag på ekspertniveau viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertnivau i forhold til alle der har fuldført i et kalenderår. Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår. Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Fuldførte med mindst et fag på ekspertniveau Jf. rapporten i datawarehouse indeholder tallene fra 2016 kun første og andet kvartal, hvorfor det ikke er reelt at sammenligne med tidligere år. De nævnte tal viser dog at vi på IBC til og med 2016 har elever på ekspertniveau på specialerne handel og kontor. Vi har i 2017 også elever på detail på ekspertniveau, hvorfor vi har en forventning om at vi fremover vil have flere elever på ekspertniveauer. Vi har tidligere haft elever på offentlig administration på ekspertniveauer på deres obligatoriske ophold, det er ikke muligt p.t. Der er efterfølgende udviklet en del korte og længere valgfag på ekspertniveau, som vi arbejder på at få eleverne til at vælge. Det gør vi ved fx at udbyde fagene i samarbejde med andre skoler. Vi ser dog en positiv udvikling i at vi er gået fra 16,5 pct. i 2014 til 17,2 pct. i 2015 og for første kvartal 2016 udgør elever med fag på ekspertniveau 18,3. Vi forventer at fortsætte den positive udvikling, jf. vores resultatmål ovenfor. Side 10 af 25

12 Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Højere niveauer i fag: Tallene er et udtryk for, at vi på grundløbet screener eleverne i dansk og engelsk og giver dem det højst mulige niveau. Det vil i princippet sige, at detail-elever også har mulighed for C-niv. i disse to fag. Men ud over det er det på det merkantile område svært at give eleverne højere niveauer, da de i forvejen skal gennemføre 4-6 fag på C-niveau i løbet af 20 uger. Receptionisterne, som er det sidste skud på stammen på IBC opererer med lavere niveauer, så her vil der være mulighed for flere løft. Tilgang til EUX Tiltrækning af EUX-elever udvikler sig fint, og den procentvise tilgang ville endog være højere, hvis EUD-S holdene ikke talte med som grundforløb. Der er mindre lokale forskelle, i Kolding og Aabenraa er EUX-andelen lidt større end i Fredericia på gf1-forløbene. Udbredelsen af EUX-uddannelse tager tid, men det er glædeligt, at vi kan spore både øget kendskab til og interesse for EUX-uddannelsen. Tilgang talentspor Det har ikke i 2016 været muligt at skabe en fornuftig procedure for, at virksomheder og elever indgår aftale om talentspor. Vi har en del elever især på detail, der har mere end 25 pct. af deres uddannelse på højere niveauer uden at være registeret som talentelever. Vi vil i løbet af 2018 gå i dialog med især vores kædehold om at indgå aftaler om talentspor med henblik på at sikre, at eleverne får talentspor, hvor det er i elevens og virksomhedens interesse. Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede LAH vil du sætte dine øjne på denne Institution Beskæftigelses Beskæftigelsesfrekvens -frekvens, landplan IBC Internationa l Business College Antal færdiguddanned e Antal færdiguddannede, landsplan Beskæftigelses Beskæftigelsesfrekvens -frekvens, landplan Antal færdiguddanned e Antal færdiguddannede, landsplan Beskæftigelses Beskæftigelsesfrekvens -frekvens, landplan Antal færdiguddanned e Antal færdiguddannede, landsplan 0,78 0, ,73 0, ,72 0, IBCs beskæftigelsesfrekvens ligger på niveau med landsgennemsnittet. Nedenfor viser vi beskæftigelsesfrekvensen fordel på specialer. Side 11 af 25

13 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på specialer Følgende viser beskæftigelsesfrekvens for IBC fordelt på specialer: IBCs resultater BSF AFU BSF AFU BSF AFU Finansuddannelsen 0, , , eventkoordinator detailuddannelse med specialer 0, , , handelsuddannelse med specialer 0, , ,62 67 kontoruddannelse med specialer 0, , , sundhedsservicesekretæruddannelse 0, , ,32 36 Der er ikke de store udsving i forhold til sidste år. Vi har haft en lille fremgang på vores detailuddannelse, hvilket formentlig skyldes at flere af vores kædehold ansætter eleverne efter uddannelsen. Men det er historiske tal, og der er sket meget siden da. Særligt oplever vi at handelseleverne får job derfor er handelsuddannelsen i 2017 også gjort til en fordelsuddannelse. Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution IBC International Business College Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, Resultatmål landsplan 4,2 4,0 4,1 4,0 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 Egne evner 4,0 4,0 4,0 4,0 Fysiske rammer 4,0 3,6 4,0 3,6 Læringsmiljø 4,2 4,0 4,1 4,0 Praktik 4,0 4,1 4,2 4,1 Velbefindende 4,3 4,4 4,3 4,3 Side 12 af 25

14 Grundforløb IBC har tradition for at ligge pænt (den øverste tredjedel) i den årlige elevtrivselsundersøgelse, hvor der benchmarkes med andre handelsskoler. Det er også tilfældet i år. Eleverne trives, er generelt glade for skolen, og læringsmiljøet vurderes positivt. Der er lokale udsving fx vægtes de fysiske rammer i Kolding betydeligt højere end de andre to afdelinger, fordi eleverne her har undervisningslokaler i en ret ny og anderledes indrettet bygning. Når man går ind i tallene ses også, at der er sket en polarisering omkring vurderingen af faglige krav. I det nederste skema viser fordelingen, at et større procentdel af eleverne oplever for store krav. Hvis man går ind i tallene i de enkelte klasser i afdelingen viser det, at besvarelserne for store krav hovedsageligt findes i studieårsklasserne. Og tallene i de enkelte klasser viser ligeledes, at besvarelsen For små krav især stammer fra gf1-eud klasserne. Side 13 af 25

15 Beskrivelse af indsatser på grundforløbet Vi fortsætter det gode arbejde med at fremme elevernes læringsmiljø. Som tidligere nævnt har vi skærpet indsatsen omkring ekstra støtte til udsatte elever i undervisningen, således de får redskaber og hjælp til at håndtere de oplevede for store faglige krav. Det forsøges også afhjulpet ved, at underviserne arbejder med tydelige delmål, således at eleverne oplever små successer på vejen til slutmålet. Derudover arbejder vi kontinuerligt med det praksisnære aspekt i uddannelserne. Det gælder både i forhold til virksomhedsbesøg, praktikophold, opgaver samt cases. På gf1eud-forløbene arbejdes der med at tilpasse indholdet og strukturen i erhvervsfag, således at alle elever oplever, at de bliver tilpas udfordret. Endelig arbejder vi på afdelingerne fortsat med undervisningsdifferentiering og feedback, også i form af pædagogisk opkvalificering af underviserne på EUD. Nyt PD-modul, udviklet i samarbejde med UC Syddanmark og med disse to begreber som omdrejningspunkt påbegyndes i februar. Det betyder også, at næsten alle gamle undervisere på alle afdelinger dermed er opkvalificeret med de nødvendige 10 ECTS-points. I forhold til feedback har vi elektroniske undervisningsevalueringer i alle fag. Resultaterne drøftes i klasserne og danner baggrund for justeringer. Feedback gives også ved, at lærerne med passende mellemrum har samtaler med eleverne, hvor både elev og lærer har udfyldt et skema omkring elevens motivation, arbejdsindsats og faglige niveau. Disse samtaler virker motiverende på eleven, da han/hun her også får indsigt i, hvad der skal til for at løfte niveauet. De forskellige indsatser får os til at fastsætte et resultatmål lidt højere end i år 4,2. Hovedforløb På IBC hovedforløb evalueres efter hvert skoleophold uanset længde. Underviserne følger selv op efter hvert skoleophold og uddannelseschefen følger op løbende med henblik på formativ evaluering af undervisere og undervisningen. Én gang årligt laves en rapport over hele året og underviserne udpeger særlige områder til opfølgning og fokus. Vi samarbejder gennem benchmarking med andre skoler med henblik på, at vurdere vores egen indsats i forhold til andre skoler og med henblik på at udvikle særlige fokusområder i samarbejde med Uddannelsesbenchmark, Netværk E. I perioden 1/10 1/12 laver IBC elevtrivselsundersøgelse i overensstemmelse med ministeriets krav. I denne periode sætter vi vores interne kvalitetsmåling i bero. Trivsel (ETU) IBC (2017) IBC (2016) Index Score af Jeg er motiveret for undervisning? 4,5 4,5 98,6 5 Jeg trives på skolen? 4,5 4,6 98,3 5 Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater? 4,5 4,6 97,4 5 Jeg er glad for min skole? 4,4 4,5 97,3 5 Jeg er god til at arbejde sammen med andre? 4,4 4,3 97,6 5 Vurdering af udvikling af resultat IBC hovedforløb har i 2017 lavet elevtrivselsmåling i perioden 1/10 1/12. I 2017 besvarede 440 elever ETU (2016: 519). IBC hovedforløb placerer sig minimalt ringere i 2017 end i 2016 bortset fra elevernes vurdering af, om de er motiveret for undervisning, der er status quo og deres egen vurdering af, hvor gode de er til at arbejde sammen med andre, hvor de ligger lidt højere i år end sidste år. Generelt er eleverne på IBC meget glade for deres skole. Til spørgsmålet om hvordan de vurderer skolen som helhed svarer eleverne 8,3 (2016: 8,6) mod et landsgennemsnit på 7,5 på en 10-scala. IBC anser det som meget tilfredsstillende set i sammenhæng med at vi også på den andre spørgsmål i ETU klarer os godt generelt både i forhold til 2016 og i forhold til de skoler vi sammenligner os med. Vi ligger på alle spørgsmål om trivsel over index 97, hvilket vi anser som tilfredsstillende. Side 14 af 25

16 Eleverne er jf. deres besvarelser glade for at gå i skole på IBC. De trives og oplever at de er motiveret for undervisningen. IBC er meget tilfredse med resultatet af ETU i Beskrivelse og vurdering af indsatser I 2016 og før arbejdede vi målrettet med transfer gennem blandt andet refleksionsopgaver, der skal træne eleverne i at bære transfer mellem skole og virksomhed. Vi oplever, at det kræver meget træning og dermed frustration i starten af elevens uddannelse, og at eleverne ser lyset i slutningen af deres uddannelse. Vi fortsætter med at arbejde med at træne eleverne i at bære transferen, da vi tror på at det er hos eleven denne transfer skal trænes og udvikles. Vi har også i 2017 intensiveret arbejdet med før-, under- og efterskoleopgaver. Formålet med disse opgaver har været, at eleverne skulle arbejde struktureret med det tillærte i en anden kontekst. Ved at arbejde med teoretisk viden i sin praksis og omvendt tror vi på, at vi træner eleven i at koble teori og praksis. Samtidig håber vi, at det kan være med til at give virksomheden et billede af, hvad eleven skal arbejde med, når eleven er på skolen. Vi ønsker i 2018 fortsat at arbejde for en bedre kobling mellem teori og praksis. Til spørgsmålet om, hvordan eleverne oplever de faglige krav på skolen scorer eleverne IBC som 2 ud af 3, svarende til et index på 97,1. Vi vurderer, at det er tilfredsstillende set i forhold til de andre skoler, men ikke tilfredsstillende i forhold til vores egne mål. Vi arbejder en del med undervisningsdifferentiering blandt andet igennem vores projekt med SOSU FVH om digitale materiale til talentfulde elever og håber derigennem at vi bliver bedre til at ramme elevernes på det niveau, som de befinder sig på. Vi arbejder også med undervisningsdifferentiering for elever med særlige udfordringer, hvorfor en særlig indsats er, at give eleverne opgaver på forskellige niveauer i deres forløb på IBC. Vi har en forventning om at det kan ses i vores tal i Niveauet på 2 er det samme som sidste år. Eleverne er generelt meget glade for deres lærer og den faglighed lærerne bringer ind i undervisningen. Til spørgsmålene omkring lærerne scorer IBC ikke under 3,5 ud af 4 og ligger ikke under index 97,6 set i forhold til de andre skoler. Det er vi meget tilfredse med og arbejder fortsat på at fastholde de gode faglige og pædagogiske indsatser hos vores undervisere. Som nævnt ovenfor er vi faldet en smule på parametrene under trivsel. Der er ingen tvivl om at underviserne har fået mindre tid til den enkelte elev. Det skyldes færre undervisere til det samme antal elever. Erhvervsskolerne skal løbende spare 2%, hvilket vi tidligere har klaret gennem justeringer. Vi er desværre der, hvor der ikke er andre steder at skære end på tiden uden om undervisning, hvorfor vi i 2018 formentlig vil se en effekt på trivslen på hovedforløbet. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer i 2018 som minimum at ligge på niveau med 2017 i forhold til elevernes trivsel. Vi forventer at eleverne i 2018 oplever, at de faglige krav på skolen er tilpasse i forhold til elevernes niveau. Her forventer vi som minimum at gå frem i forhold til vores score i 2017 på 2,0. vi forventer en score i 2018 på 2,1. Vores projekt løber til sommeren 2019, hvorfor vi forventer en løbende udvikling over denne periode. Vores samlede resultatmål for trivslen forventer vi fortsat ligger på 4,2. Side 15 af 25

17 Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed Institution IBC International Business College Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultat Resultat, Resultatmål landsplan 8,29 7,48 8,5 8,04 7,20 8,76 8,08 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) Da det er første år VTU indgår i handlingsplanen er det på sin plads at fortælle lidt om, hvordan vi arbejder med VTU. IBC kører VTU i samme periode som vi afholder ETU. Vi udsender spørgeskemaet til alle vores registrerede virksomheder og rykker ca. 14 dage efter. Vi har desværre i lighed med sidste år ikke en tilfredsstillende svarprocent. 84 har svaret på vores undersøgelse mod 150 sidste år. Vi har I 2017 arbejdet målrettet for at gøre det muligt for alle at svare. Vi oplever dog stadig at der er problemer for virksomhederne, når de skal svare på undersøgelse. Vi er klar over at det tager tid og væbner os med tålmodighed. Vi har valgt nedenfor at vise de nyeste tal vi har tilgængelig på baggrund af vores undersøgelse fra Vi vil på baggrund heraf sætte resultatmål for På de to generelle spørgsmål omkring skole-/virksomhedssamarbejdet ligger IBC i top tre i forhold til de skoler vi benchmarker os med. Det er vi meget tilfredse med. IBC (2017) IBC (2016) Index Virksomhedstilfredshed VTU Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt med samarbejdet med skolen? 8,4 8,1 90,7 10 I hvilken grad lever samarbejdet med skolen op til virksomhedens forventninger? 8,5 8, Score af Vi kan af vores undersøgelse i 2017 se en lille fremgang til den generelle tilfredshed med samarbejdet. Vi vægter samarbejdet med virksomhederne højt, men det er svært i en hverdag, hvor både virksomheder og skole har travlt. Vi har valgt på IBC at målrette samarbejdet de brancher vi arbejder med. Side 16 af 25

18 På handelsuddannelsen og udvalgte kontoruddannelser har vi etableret netværksmøder 2 gange årligt, hvor virksomhederne bliver inviteret ind til en dag med fokus på netværk både med andre virksomheder og med koordinatoren på uddannelsen. Det får vi meget positiv feedback på, og vi har på de fleste dage et stort fremmøde. På detailuddannelserne holder vi løbende møder med egne og andre virksomheder i detailbranchen med henblik på netværk og på at holde os opdateret på, hvad der sker i branchen. Vi laver desuden mange virksomhedsbesøg, da vi oplever at uddannelsesansvarlige i detail har svært ved at sætte tid af til at komme på skolen. Det samme gør sig gældende på økonomi og revision, hvor hverdagen opleves travl og det derfor giver bedre mening for virksomhederne at vi kommer hos dem. Resultatmål Vi har en forventning om at vi kan gøre det endnu bedre i vi sætter derfor et resultatmål for den generelle virksomhedstilfredshed på 8,5. Vi tror på at den udvikling vi er inde i fortsætter, hvis vi løbende fokuserer på at invitere virksomhederne ind og tager ud og besøger dem. Praktikpladsopsøgende arbejde LAH Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor 2015 ( ) kvalifikationen er opnået) Antal, Andel, Andel, IBC International Business College 2016 ( ) 2018 ( ) Antal, Andel, Andel, RESULTATMÅL, INDIKATORER institution institution Landsplan institution institution Landsplan andel I I aftale % 39% % 43% 45 % hovedforløb I skolepraktik % 12% % 13% 13% Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 13 2% 4% 12 1% 3% 1% Ikke praktikpladssøgende 41% % 45% % 42% Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Overgangen opgøres fra grundforløbet til hovedforløbet (3 måneder efter afsluttet grundforløb) for hele året for hver person opgøres overgang fra det senest fuldførte grundforløb, dvs. fra GF2 for elever efter reformen). Populationen afgrænses til alle elever, som har opnået kvalifikation til hovedforløb i den angivne periode. For hver elev i populationen måles status efter tre måneder fra datoen for opnået kvalifikation. Datagrundlag til opgørelsen af overgang mellem grundforløb og hovedforløb: Datagrundlaget er institutionernes administrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, afgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. En elev indgår i statistikken, hvis eleven har afsluttet grundforløbets 2. del i løbet af det relevante år. En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne elev har fået en kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt som fuldført på grundforløbet (heri indgår også elever, der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet - fortsætter ej ). I statistikken kan forekomme elever, der eksempelvis i 2015 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb - i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2015 og For skolebaserede uddannelser, hvor der ikke indgås uddannelsesaftale med en virksomhed, erstattes kriteriet om andel elever med overgang til uddannelsesaftale 3 måneder efter afsluttet GF2 med andel elever med overgang til hovedforløbet 3 måneder efter afsluttet GF2. I den statistiske opgørelse sidestilles dette nemlig med overgang til uddannelsesaftale. Side 17 af 25

19 Vurdering af udviklingen i resultater Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen positive som negative forhold? I tabel 1 kan det tydligt ses, at mængden af elever i aftale steget både i andel og antal. Den positive udvikling er sket i alle specialer pånær, i detailhandlen, hvor e- handlen gør, at mængden af elevpladser falder. Dette er en landsdækkede tendens. Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole Man kan ikke se udfordringerne for IBC i tabellerne. Men bag den flotte udvikling i antallet af elever skjuler sig store demografiske forskelle. Fredericia og Kolding er på alle områder i vækstområdet. Og Aabenraa er i et område, hvor især detailhandelsområdet er under afvikling, hvad angår mængden af elevpladser. Så i dette område er der fortsat en del elever i Praktikcentret på detailhandlen. Malurt i bægeret er, at antallet af elever der ikke vælger at starte i hovedforløbet fortsat er på 45 % tre måneder efter afslutningen på grundforløb 2. Det tal kan være svært at få ret meget længere ned i fremtiden, da det må forventes en del eux vælger at læse videre eller tage et sabbatår. Og antallet af eux må forvente at overstige antallet af eud elever, så de vil præge tallet fremadrettet. Fastsættelse af resultatmål På alle resultatmål forventer IBC en fremgang i 2018 mål på andele i aftaler. I antal kan vi være nervøse for et fald ude i fremtiden, da vi har et for lille antal elever på eud og eux. Og i ovennævnte tal er der stadig en del hg elever, som figurerer i talmaterialet. Sommeren 2016 blev der både hg er og eud er færdige og det gav et stort antal elever som opnåede aftaler. Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2015/ / IBC UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL International Alle uddannelser Business 22% 10% 24% 11% 20% College Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice 22% Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport.. 10% 13% 2% 15%. 24%.. 8% 15% 20% 2% [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Note: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik beregnes ud fra alle igangværende uddannelsesaftaler og elever i gang med skolepraktik i et skoleår. Opgørelsen dannes på baggrund af opgørelsen af praktikårselever. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i praktik (enten virksomheds- eller skolepraktik) i løbet af et skoleår. Der indgår således kun data for praktik afviklet fra 1. juli til 30. juni. Ved beregning af skolepraktikandelen på de enkelte uddannelser tages der udelukkende hensyn til antallet af dage, som i alt er tilbragt i skolepraktik blandt alle praktikaftaler på uddannelsens hovedforløb i skoleår. Alle aftaler, både fuldførte, afbrudte og igangværende, indgår med den del, som ligger inden for skoleår. Aftaler, som løber over flere skoleår, tæller med i hvert af årene med det antal dage, som varigheden i året dækker. 16% Side 18 af 25