Handlingsplan for øget gennemførelse 2019

Transkript

1 grundforløbets 1. del Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 2

3 Indhold Indledning... 6 Klare mål... 8 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse... 8 Mål 1. Analyse af datagrundlag...10 Mål 1. Vurdering af udviklingen...11 Mål 1. Igangværende indsatser på Rybners...11 Mål 1. Vurdering af igangværende indsatser...14 Mål 1. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...14 Mål 1. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...14 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse...15 Mål 2. Analyse af datagrundlag...23 Mål 2. Vurdering af udviklingen...25 Mål 2. Beskrivelse af igangværende indsatser...26 Mål 2. Vurdering af igangværende indsatser...27 Mål 2. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...27 Mål 2. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...27 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan...29 Mål 3. Analyse af datagrundlag...31 Mål 3. Vurdering af udviklingen...32 Mål 3. Beskrivelse af igangværende indsatser...32 Mål 3. Vurdering af igangværende indsatser...33 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 3

4 Mål 3. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...33 Mål 3. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...33 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens...34 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Analyse af datagrundlag...36 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Vurdering af udviklingen...36 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes...37 Mål 4. Vurdering af udviklingen...39 Mål 4. Beskrivelse af igangværende indsatser...39 Mål 4. Vurdering af igangværende indsatser...39 Mål 4. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år...40 Mål 4. Beskrivelse af fremadrettede indsatser...40 Praktikpladsopsøgende arbejde...41 Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb...41 Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål...42 Data for elever i skolepraktik...43 Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål...45 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde...45 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag...47 Beskrivelse af igangværende indsatser...50 Vurdering af gennemførte indsatser...51 Beskrivelse af fremadrettede indsatser...51 Årligt tema...52 Talentspor...52 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 4

5 Fag på højere niveau end det obligatoriske...52 Andre strategiske initiativer, der udfordrer eleverne til at blive så dygtige som muligt...53 Digitalisering i undervisningen...54 Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 5

6 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse anvendes som et mål- og resultatstyringsværktøj i Rybners kvalitets- og strategiarbejde med erhvervsuddannelsesreformens målsætninger. Handlingsplanen indgår som en naturlig del af Rybners strategiproces og understøtter dermed arbejdet med at fastsætte mål og indsatser i skolens EFQM-planer. Handlingsplanen indeholder nedenstående afsnit: Klare mål Afsnittet har fokus på resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde erhvervsskolereformens fire klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Her har vi vurderet udviklingen i skolens resultater i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. Endvidere er der beskrevet og vurderet indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Her har vi vurderet udviklingen i skolens resultater i forhold til egne resultatmål. Endvidere er der beskrevet og vurderet indsatser, som skal bidrage til at nå målene. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på hvordan Rybners systematisk arbejder med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan vi udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Der er beskrevet, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag skolen har særlig fokus på de kommende år, herunder bl.a. hvordan vi konkret arbejder med at Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 6

7 implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Data Tabeller med blå baggrundsfarve og tilhørende noter skrevet med kursiv, stammer fra den af Ministeriet udarbejdede skabelon til handlingsplanen. Tabeller med grøn baggrundsfarve er udarbejdet af Rybners på baggrund af data fra Ministeriets datavarehus. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 7

8 Klare mål Der er defineret i alt fire klare mål: Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 Institution 2016 Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Rybners Tabel 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Note: Ovenstående tabel viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. Her opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Tallene er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned og viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 8

9 Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Tabel 2. Udvikling i antal ansøgere fra 9. og 10. klasse til grundforløbets 1. del. Tabel 3. Fordeling af ansøgere mellem de fire indgange på grundforløbets 1. del. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 9

10 Mål 1. Analyse af datagrundlag Af tabel 1 fremgår at: Der har været en fremgang i tilgangen af elever fra 9. og 10. klasse fra 303 elever i 2017 til 352 elever i Det er en fremgang på godt 16%. Fra 2016 til 2018 har den samlede stigning i tilgangen af elever fra 9. og 10. klasse været på 27 elever svarende til ca. 8% I forhold til den samlede målsætning for 2017 på 271 elever, endte resultatet på 352 elever svarende til ca. 30% over det forventede. Af tabel 2 fremgår at: Den mest markante fermgang sker inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser, hvor der er en fermgang fra 2017 til 2018 på 11 elever svarende til 37%, hvilket skal ses i forhold til en tilbagegang på landsplan på 11%. På Teknologi, byggeri og transport er der en fremgang fra 2017 til 2018 på 19%, hvilket er en del større end fremgangen på landsplan. Den samlede fremgang i tilgangen af elever fra 9. og 10. klasse på Rybners er på 17% fra 2017 til 2018 og dermed væsentlig højere end fremgangen på landsplan, som er på 4%. Af tabel 3 fremgår at: 73% af ansøgerne vælger Teknologi, byggeri og transport. De tre andre indgange på grundforløbets 1. del optager således tilsammen kun omkring en fjerdedel af ansøgerne fra 9. og 10. klasse. Dette er nogenlunde samme fordeling som sidste år. Fordelingen mellem områderne på grundforløbets 1. del afviger markant fra fordelingen i hele landet på alle områder bortset fra Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Ud over de i tabellerne viste opgørelser, er det værd at bemærke, at den markante overvægt af ansøgere til Teknologi, byggeri og transport på Rybners også ses på de øvrige erhvervsskoler i regionen. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 10

11 Mål 1. Vurdering af udviklingen Der er i perioden en positiv udvikling i tilgangen af elever fra 9. og 10. klasse til erhvervsuddannelserne på Rybners, dog er der et fald i Sammenholdt med at tilgangen til erhvervsuddannelserne på landsplan er nogenlunde konstant, er en stigning fra 2016 til 2018 på ca. 8% på Rybners naturligvis positivt. På Kontor, handel og forretningsservice ser tilgangen ud til at stabilisere sig og på Omsorg, sundhed og pædagogik er tilgangen nogenlunde stabil. Tilbagegangen fra 2016 til 2017 på Teknologi, byggeri og transport er indhentet igen, ligesom tilbagegangen på Fødevarer, jordbrug op oplevelser fra 2016 til 2017 er indhentet. Teknologi, byggeri og transport er det område med den største tilgang af elever, idet 73% af eleverne på grundforløb 1 har valgt dette område. Det ligger en del over landsgennemsnittet på 51% men er på niveau med fordelingen på Rybners i 2017 og påkalder sig derfor ikke ekstraordinær opmærksomhed. Mål 1. Igangværende indsatser på Rybners Brobygningscenter På Rybners er der etableret et brobygningscenter, som en selvstændig organisatorisk enhed og en del af EUD-organisationen. Brobygningscentrets formål er at: Udvikle og etablere et tæt samarbejde med omliggende kommuners folkeskoler for at medvirke til sikring af en gnidningsfri overgang til erhvervsuddannelserne. Udvikle nye og øge eksisterende muligheder for unges introduktion til erhvervsuddannelserne. Understøtte praksisnære og helhedsorienterede undervisningsforløb, som består af enkle læringselementer, der kan kombineres og varieres i forhold til målgruppe og tidsramme. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 11

12 Brobygningscentret vil i 2019: Planlægge og gennemføre aktiviteter for folkeskoleelever, herunder o Introduktionsforløb for 8. klasser o Ordinær brobygning for 9. og 10. klasser o Afklaring af uddannelsesvalg for klasser o Byg et hus for klasser På Rybners tilbydes endvidere: Hands-On-Linjen, der er undervisningsforløb for elever i klasse, hvor der undervises 2 dage om ugen på Rybners EUD10, hvor folkeskoleelever kan få et godt kendskab til erhvervsuddannelserne gennem undervisning, besøg og evt. praktikker Erhvervsskolernes Dage Rybners af holder en gang om året Erhvervsskolernes Dage, hvor vi over to dage får besøg af omkring 2000 elever fra de omkringliggende folkeskoler. Folkeskoleeleverne får her mulighed for at få førstehåndsindtryk af de erhvervsuddannelser, de har mulighed for at vælge på Rybners. På Erhvervsskolernes Dage møder folkeskoleeleverne både elever og lærere fra Rybners, og de kan se og deltage i konkrete fagrelaterede aktiviteter. Dit karrierevalg Dir Karrierevalg er et samarbejde mellem erhvervsskolerne og Business Region Esbjerg som opfølgning på Erhvervsskolernes Dage. Her inviteres elever og forældre til at mødes med virksomheder fra brancherne indenfor såvel de merkantile, tekniske som sundhedsfaglige uddannelser. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 12

13 Satellitafdelinger Rybners har etableret satellitafdelinger i Varde i samarbejde med Varde Handelsskole og Handelsgymnasium indenfor grundforløb 1 - Teknologi, byggeri og transport samt grundforløb 1 - Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 13

14 E-sportscenter Rybners har i 2018 etableret et it-, medie- og e-sportscenter, der er et træningsmiljø, hvor Rybners egne elever, grundskoleelever fra de omkringliggende kommuner og medlemmer af esport Esbjerg mødes for at lære af hinanden og dyste i e-sport som Counter Strike og League of Legends. Træningsmiljøet anvendes også til blandt andet 3D-design, spildesign og styring af droner. E-sportscentret er åbent om eftermiddagen, og de omkringliggende kommuners grundskoler har mulighed for at booke centret. Mål 1. Vurdering af igangværende indsatser Det vurderes, at fremgangen i antallet af ansøgere fra 9. og 10. klasse i høj grad skyldes målrettede indsatser for at få flere elever til at vælge erhvervsuddannelser. Det vurderes, at indsatser som Dit Karrierevalg og Erhvervsuddannelsernes dage har stor betydning for elevernes interesse for erhvervsuddannelserne. Endvidere vurderes lokal omtale af satellitafdelingerne i Varde at være medvirkende til, at flere fra 9. klasserne i Varde kommune har valgt en erhvervsuddannelse, idet der er en stigning på ca. 25%. Der er begrænset aktivitet i E-sportscentret. Mål 1. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år Måltal for 2019 fremgår af tabel 1. Mål 1. Beskrivelse af fremadrettede indsatser De nuværende indsatser fortsætter i Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 14

15 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i Status Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatm ål I hovedforløb Uddannelsesaft 36,4% 30,1% 36,8% 29,1% 36,7% 32,5% 44,2% 35,8% 48% ale Skolepraktik 6,9% 8,2% 7,3% 8,7% 11,7% 11,0% 11,7% 10,6% 9% Ikke i Frafald under 32,6% 30,0% 30,7% 29,5% 27,8% 26,5% 21,1% 22,9% hovedforløb grundforløbet Frafald efter 16,9% 26,9% 18,9% 27,2% 21,1% 25,9% 18,2% 25,4% grundforløbet Ingen aftale, 3,0% 2,5% 2,9% 2,6% 2,4% 3,1% 3,6% 3,4% men har haft Studiekompeten 0,2% 0,9% 0,2% 0,8% cegivende forløb (eux) Status ukendt 4,2% 2,4% 3,4% 2,8% 1,0% 1,1% I alt Tabel 4. Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Note: Tabellen viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 15

16 Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. Tabel 5: Socioøkonomisk reference Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 16

17 Note: Tabellen viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald inden for denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 17

18 Frafaldsindikatorer Antal Andel Andel, Antal elever lands plan elever Andel Andel, lands plan Antal Andel Andel, Antal elever lands plan elever Andel Andel, lands plan Antal Andel Andel, Result elever lands plan atmål Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grundog hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) ,0% 15,9% ,9% 15,0% ,8% 12,5% ,2% 12,1% 12% 31 5,4% 9,0% 51 8,0% 8,9% 37 5,8% 7,0% 40 6,3% 7,1% 5% 25 9,7% 7,0% 20 7,8% 8,9% 19 7,9% 8,9% 7% ,3% 46,4% ,4% 46,0% ,0% 40,4% ,1% 37,1% 29% Tabel 6. Supplerende indikatorer for frafald Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 18

19 Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Tabellen viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Opgørelsen af frafald i overgangen mellem grundløbets 1. og 2. del (Rapporten om Klare mål 2) er opdateret i handlingsplansrapporten og indeholder derfor nyere tal end tabellen under menupunktet Klare mål 2 i Datavarehuset. Tabellen viser hvor mange elever, der en måned efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Tabellen viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen på grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever, der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 19

20 Tabel 7. Status 3 måneder efter start på grundforløb 1 og grundforløb 2 i 2017 fordelt på uddannelser Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 20

21 Tabel 8. Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2017 for de fem uddannelser med det højeste procentvise frafald Tabel 9. Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2017 for de fem uddannelser med størst frafald målt i antal elever Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 21

22 Tabel 10. Status 3 måneder efter start på hovedforløbet i 2017 for de fem uddannelser med det højeste procentvise frafald Tabel 11. Status 3 måneder efter start på hovedforløbet i 2017 for uddannelser med frafald Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 22

23 Tabel 12. Status på overgang til grundforløb 2 en måned efter afsluttet grundforløb 1 Mål 2. Analyse af datagrundlag I tabel 4 ses det samlede frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb opgjort 3 måneder efter gennemført grundforløb samt den samlede tilgang til hovedforløb opgjort i procent. Det ses at: Der er en positiv tendens omkring andelen af elever, der kommer i hovedforløb. Andelen udgøres af summen af andelen af elever med uddannelsesaftale og andelen af elever i skolepraktik og er stigende fra 43,3% i 2013 til 55,9% i Der i perioden en næsten uændret andel af elever, der er i skolepraktik, og at der i perioden er en stigning i andelen af elever med en uddannelsesaftale på 7,5 procentpoint. Andelen af elever, der kommer i hovedforløb på Rybners er højere end andelen på landsplan i hele perioden I 2016 er 55,9% af eleverne på Rybners i hovedforløb mod 46,4% på landsplan For de elever, der ikke kommer i hovedforløb, har 21,1% af eleverne allerede afbrudt uddannelsen mens de var i gang med grundforløbet. Dette tal er faldende i hele perioden. 18,2% af eleverne har afbrudt deres uddannelse efter at have færdiggjort grundforløbene. Dette er et fald i forhold til sidste år. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 23

24 I tabel 5 vises den socioøkonomisk reference, med angivelse af det faktiske elevfrafald og det forventede elevfrafald angivet som andele, når der tages højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Tallene i tabellen viser at frafaldet inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser er lidt større end hvad der kan forventes, når der tages højde for socioøkonomiske forhold. På de øvrige uddannelsesområder præsterer Rybners bedre en forventet. Af tabel 6 fremgår, at: Frafaldet på grundforløbets 1. og 2. del har en faldende tendens i perioden , men er steget igen i 2017 til 14,2%. Frafaldet på hovedforløbet ligger på ca. 6,3% i 2017, hvilket er en svag stigning i forhold til sidste år, men lidt under frafaldet på landsplan. Frafaldet i overgangen mellem grundforløb 1 og grundforløb 2 ligger i 2017 på 7,8%, hvilket er er et fald på knap 2 procentpoint i forhold til 2016 og samtidig lidt under niveauet på landsplan. Frafaldet i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb udviser en faldende tendens i perioden , og ligger i 2017 på 31,1%, hvilket er en del under niveauet på landsplan. Generelt ligger det største frafald i overgangen fra grundforløb 2 til hovedforløb såvel på Rybners som på landsplan. Tabel 7 viser, hvordan frafaldet på grundforløbet fordeler sig på indgange. Af tabellen fremgår, at: De største procentvise frafald knytter sig til indgangen Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Frafaldet på dette uddannelsesområde ligger noget over de øvrige uddannelsesområder. Med hensyn til antallet af elever, der falder fra på grundforløbet, er der flest på indgangen Teknologi, byggeri og transport og på Kontor, handel og forretningsservice. Det betyder, at der er en væsentlig potentiale i at reducere frafaldet inden for disse områder. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 24

25 Tabel 8 viser de fem uddannelsesretninger på Rybners, der havde de største procentvise frafald på grundforløbene i Her ligger specielt Bager og Landbrugsuddannelsen højt. Der er også et relativt stort frafald på Lager- og terminaluddannelsen. Tabel 9 viser de fem uddannelsesretninger på Rybners, der havde de største frafald målt i antal elever. De fem uddannelser fra såvel grundforløb 1 som grundforløb 2 har et samlet frafald på 73 elever, hvilket udgør en væsentlig del af det samlede frafald på grundforløbene i Der vil altså være et markant potentiale i at styrke fastholdelsesindsatserne inden for disse fem uddannelsesområder. Tabel 10 viser de fem uddannelsesretninger på Rybners, der havde de største procentvise frafald på hovedforløbene i Uddannelserne til Byggemontagetekniker og personvognsmekaniker ligger ret højt. Tabel 11 viser de fem uddannelsesretninger på Rybners, der havde størst frafald på hovedforløbene i 2017 målt i antal elever. Frafaldet ligger på mellem 3 og 5 elever pr. uddannelse. Der er således tale om et relativt beskedent antal, og der er ingen uddannelsesområder, der som sådan har et markant stort frafald målt i antal elever. Størst frafald er der på Kontoruddannelse med specialer. Tabel 12 viser frafaldsprocenten i overgangen fra grundforløb 1 til grundforløb 2 på de fire grundforløbsområder. Her er det markant, at 93% af eleverne inden for uddannelsesområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser fortsætter på grundforløb 2 i 2018 i forhold til kun 53% i Der er fremgang at spore indenfor Kontor, handel og forretningsservice samt indenfor Omsorg, sundhed og pædagogik, mens der er tilbagegang indenfor Teknologi, byggeri og transport, som dog har en overgangsprocent til grundforløb 2 på 90%. Mål 2. Vurdering af udviklingen Overordnet er der på Rybners en positiv udvikling i fastholdelsen af eleverne, hvilket giver sig udslag i, at flere af de elever, der starter på et grundforløb, kommer i hovedforløb og gennemfører en samlet erhvervsuddannelse. Denne vurdering skal ses på baggrund af, at der i perioden er 12,6 procentpoint flere elever, der kommer i hovedforløb samt at frafaldet på hovedforløbet i samme periode ligger nogenlunde konstant. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 25

26 Det er markant, at uddannelsesområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser og Kontor har haft en langt større overgangsprocent til GF2 i 2018 sammenlignet med Det ses endvidere, at på uddannelsesområdet Teknologi, byggeri og transport er overgangen fra GF1 til GF2 faldet fra 99% i 2017 til 90% i 2018, hvilket er et fald på 34 elever på GF2 inden for uddannelsesområdet. Det største generelle procentvise frafald forekommer i overgangen mellem grundforløb 2 og hovedforløbet. Frafaldet på hovedforløbene er relativt beskedne såvel målt i andele som i antal elever, hvorfor der her kun er et begrænset potentiale for styrkede fastholdelsesinitiativer. Mål 2. Beskrivelse af igangværende indsatser På Rybners gøres der systematiske tiltag for at øge fastholdelsen af elever i uddannelse. Til hvert hold på grundforløb 1 og grundforløb 2 er der tilknyttet en kontaktlærer, der følger elevens daglige trivsel, fravær, faglige udvikling og status på praktikpladssøgning. I Rybners vejledningsafdeling for erhvervsuddannelserne er der ansat syv vejledere. Vejlederne støtter med vejledning i forbindelse med uddannelsesvalg og uddannelsesstart og støtter derudover kontaktlærerne i fastholdelsesarbejdet omkring de elever, som kontaktlæreren observerer som frafaldstruede. Hvert femte uge afholdes der for hvert enkelt grundforløbshold et fastholdelsesmøde med deltagelse af afdelingslederen, en vejleder og holdets kontaktlærer. På møderne gennemgås hver enkelt elevs status med hensyn til elevens læringsaktiviteter, trivsel, fremmøde til undervisningen, udbytte af undervisningen og status på praktikpladssøgningen. For de elever, der har et usikkert og bekymrende uddannelsesforløb laves en handlingsplan. Elever med mere end 10% fravær kontaktes skriftligt på kontaktlærerens foranledning. Ved fortsat fravær indkaldes eleven skriftligt til en samtale med kontaktlæreren og en vejleder. Hvis en elev vurderes til ikke at være uddannelsesparat, tager vejlederen initiativ til at udmelde eleven af uddannelsesforløbet. Baggrunden for at erklære en elev ikke uddannelsesparat, kan være at eleven har for stort fravær, ikke kan følge det faglige niveau, Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 26

27 gentagne gange overtræder gældende regler på holdet eller på skolen, har personlige problemer, der gør, at eleven ikke deltager tilstrækkelig i undervisningen m.m. Mål 2. Vurdering af igangværende indsatser Det obligatoriske fastholdelsesarbejde, der foregår gennem samarbejde mellem kontaktlærer, vejledere og mentorer anses for at have en gunstig virkning på elevernes trivsel og fastholdelse, og indsatsen fortsættes derfor som hidtil. Arbejdet med synlige og tydelige læringsmål, synliggørelse af læringsprogression og feedback i undervisningen tror vi stadig har en positiv effekt på elevernes fastholdelse, og indsatsen udbredes på hele Rybners gennem projekt "Omlagt Undervisning". Indsatsen er gennemført på grundforløb 1 og sat i gang på grundforløb 2 og hovedforløbende. Det betyder, at der på alle erhvervsuddannelsernes områder er udviklet læringsmoduler, som underviserne har et fæles ansvar for at udvikle, vedligeholde og anvende. Læringsmodulerne bygger på en pædagogisk praksis, der understøtter feedback, progressionsmåling og synlige læringsmål. Mål 2. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år Frafaldet på de enkelte områder forventes i 2019 at blive reduceret yderligere. De konkrete måltal fremgår af tabel 4 og tabel 6. Mål 2. Beskrivelse af fremadrettede indsatser På Rybners vil vi i 2019 definere nye nødvendige indsatser for at øge fastholdelsen af elever i uddannelse. Relevante indsatser bliver defineret gennem den årlige strategiproces under hvilken, der defineres målsætninger og indsatser i henhold til Rybners strategi 2020 og i henhold til måltallene i nærværende handlingsplan. Såvel målsætninger som indsatser vil efterfølgende blive detaljeret beskrevet i Rybners og EUD-afdelingernes EFQM-planer. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 27

28 I 2019 vil Rybners fortsætte arbejdet med projekt Fremskudt Trivselsberedskab, hvor der etableres et fremskudt trivselsberedskab i samarbejde med Esbjerg og Varde kommuner. Trivselsberedskabet skal medvirke til at fastholde sårbare og frafaldstruede elever i uddannelse. Målgruppen er unge, der tidligere har været i kontakt med det kommunale system som børnesag eller på offentlig forsørgelse i jobcentrene samt unge, der er frafaldstruede på grund af mistrivsel eller personlige problemer, der vejer tungere end uddannelsen, herunder unge med diagnoser mv. Trivselsberedskabet er et beredskab, hvis medarbejdere har ekspertiser, der ligger ud over uddannelsesinstitutionernes obligatoriske fastholdelsesberedskab og trivselsberedskabet vil, når det er fuldt indfaset kunne understøtte sårbare unge, elever der mistrives på uddannelsen og elever med diagnoser. Trivselsberedskabet vil have et systematisk og struktureret samarbejde med kommunerne omkring fastholdelse af den enkelte elev. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 28

29 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes halvår 2019 Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål, landsplan landsplan landsplan andel Fuldførte med fag på ekspertniveau 62 11,9% 11,1% 49 10,2% 17,8% 30 10,1% 18,0% 15% Tilgang til fag på højere niveau end det 77 12,2% 6,8% ,7% 9,3% 50 18,2% 12,3% 20% Tilgang eux ,1% 9,3% ,0% 10,1% 52 13,2% 12,2% 24% Tilgang talentspor 6,5% 6,0% 5,4% 2% Tabel 13. Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 29

30 Tabel 14. Uddannelser med elever, der har fuldført uddannelsen med fag på højere niveau Tabel 15. Uddannelser med elever, der har fuldført uddannelsen med fag på ekspertniveau Tabel 16. Uddannelser med elever, der har søgt EUX Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 30

31 Mål 3. Analyse af datagrundlag I tabel 13 ses, at Andelen af elever, der har fuldført uddannelsen med fag på ekspertniveau er faldet en anelse i perioden fra 11,1% til 10,1%. Andelen ligger under niveauet på landsplan, som var 18% i halvår. Andelen af elever, der har valgt fag på højere niveau end det obligatoriske er i perioden halvår steget fra 12,2% til 18,2% Andelen af elever, der har valgt eux er steget i perioden halvår fra 10,1% til 13,2%. Andelen ligger over niveauet på landsplan, som var 12,2% i halvår. Der er ikke registreret elever i Datavarehuset med valgt talentspor. I tabel 14 ses, at andelen af elever, der har fuldført uddannelsen med fag på et højere niveau end det obligatoriske knytter sig til otte uddannelser i : Detailhandelsuddannelse med specialer Træfagenes byggeuddannelse Gastronom Teknisk designer Smedeuddannelsen Skibsmontør Elektriker Lager- og terminaluddannelsen Andelen varierer meget fra 9% til 100%. På alle øvrige uddannelser er der ingen elever, der har fuldført uddannelsen med fag på højere niveau end det obligatoriske. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 31

32 I tabel 15 ses, at på vvs-energiuddannelsen har 56% af eleverne gennemført uddannelsen med fag på ekspertniveau og på Ernæringsassistentuddannelsen har alle elever haft fag på ekspertniveau. I tabel 16 ses, at andelen af elever, der har valgt eux knytter sig til tre uddannelser: Detailhandelsuddannelse med specialer Handelsuddannelse med specialer Kontoruddannelse med specialer Tilgangen til Eux sker således på de merkantile uddannelser. Eux udbydes også på murer-, tømrer-, smede- og eluddannelsen, men her er der ikke optaget elever i Der er ingen elever på Rybners erhvervsuddannelser, der har fulgt talentspor i 2018 Mål 3. Vurdering af udviklingen Der har i 2018 været fokus på at udvikle eux-områderne specielt på de merkantile uddannelsesområder, hvilket afspejler sig i stigningen i tilgangen. Mål 3. Beskrivelse af igangværende indsatser På Rybners gennemfører vi en målrettet vejledning af elever, der har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en euxuddannelse. Dette forventes at medvirke til, at flere elever kommer i gang med at læse eux. Når en folkeskoleelev tilmelder sig en EUDuddannelse gennem den fælles koordinerede tilmelding, vil Rybners vejledere vurdere den enkelte elevs potentiale for at læse eux bl.a. på baggrund af elevens karakterniveau fra folkeskolen. Hvis en vejleder skønner, at en elev er egnet til at læse en af vore eux- Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 32

33 uddannelser, kontakter vejlederen eleven og vejleder eleven om de konkrete muligheder. Endvidere udfører vi løbende monitorering af den enkeltes læringsprogression, hvilket betyder, at flere vil blive vejledt til at læse fag på højere niveau end det obligatoriske Mål 3. Vurdering af igangværende indsatser Det ser ud til, at den målrettede vejledningsindsats med henblik på at sikre, at egnede elever vælger eux, fungerer efter hensigten, og indsatsen forsætter derfor i uændret form i Mål 3. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år Resultatmålene for 2019 fremgår af tabel 13. Mål 3. Beskrivelse af fremadrettede indsatser Der arbejdes i 2019 videre med projekt Omlagt Undervisning på EUD-uddannelsernes hovedforløb på de få uddannelser, hvor dette endnu ikke er implementeret. Dette er med til at understøtte gennemførelsen af undervisningen i fag på ekspertniveau. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 33

34 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens Tabel 17. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 34

35 Beskæftigelsesfrekvens Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 0,97 0,80 0,85 Bygningsmaler 0,84 0,84 Detailhandelsuddannelse med specialer 0,83 0,72 0,76 Elektriker 0,71 0,62 0,74 Ernæringsassistent 0,72 Gastronom 0,80 0,83 Handelsuddannelse med specialer 0,81 0,89 Kontoruddannelse med specialer 0,81 0,84 0,81 Lager- og terminaluddannelsen 0,86 0,86 Mekaniker 0,84 Murer 0,74 0,73 Personvognsmekaniker 0,85 0,78 Redderuddannelsen 0,97 0,97 0,98 Serviceassistent 0,92 Skibsmontør 0,76 0,95 Smedeuddannelsen 0,74 0,91 0,73 Tandklinikassistent 0,39 0,72 Træfagenes byggeuddannelse 0,76 0,89 0,73 I alt 0,81 0,82 0,80 Tabel 18. Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede fordelt på uddannelsesområde Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 35

36 Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Analyse af datagrundlag Af tabel 17 fremgår, at: Beskæftigelsesfrekvensen for elever, der har afsluttet deres uddannelse på Rybners i er faldet fra 0,81 0,80. På landsplan var der en stigning i beskæftigelsesfrekvensen i samme periode. Beskæftigelsesfrekvensen i Rybners område generelt er højere i hele perioden end beskæftigelsesfrekvensen på landsplan. Af tabel 18 fremgår, at: Der er inden for de enkelte uddannelsesområder en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen inden for de fleste uddannelsesområder. Størst tilbagegang fra 2015 til 2016 er der indenfor smedeuddannelsen og træfagenes byggeuddannelse Mål 3. Beskæftigelsesfrekvens - Vurdering af udviklingen Vi forventer generelt øget beskæftigelse i regionen i Specielt forventes en øget vækst inden for detailhandel i Esbjerg-området bl.a. på baggrund af etablering af nye indkøbscentre samt vækst inden for offshore-rettede fag, efterhånden som aktivitetsniveauet omkring olieudvinding i Nordsøen stiger. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 36

37 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Egne evner Fysiske rammer Læringsmiljø Praktik Velbefindende Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultatmål 4,0 4,0 4,0 4,0 4,1 4,2 4,2 4,2 4,1 4,2 4,2 4,0 4,0 3,9 4,0 4,0 3,7 3,6 3,7 3,7 3,7 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 4,3 4,3 4,3 4,3 4,4 Tabel 19. Elevernes trivsel Note: Tabellen viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. Generel Trivsel og Trivsel i Praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 37

38 Trivsel i Praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med Virksomhedernes oplevelse af eleverne Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål landsplan landsplan 7,28 7,48 7,66 7,47 7,75 7,05 7,20 7,43 7,19 7,5 7,78 8,08 8,18 8,07 8,1 Tabel 20. Virksomhedstilfredshed Note: Virksomhedstilfredshed (Generel indikator), er en samlede indikator for praktikvirksomhedernes oplevelse af erhvervsskolerne. Indikatoren er dannet af de 13 spørgsmål, som indgår i de to separate indikatorer: Virksomhedernes oplevelse af eleverne og Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed og 10 udtrykker den bedst mulige tilfredshed. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 38

39 Mål 4. Vurdering af udviklingen Den generelle elevtrivsel på EUD-området på Rybners er steget til 4,1 i 2018 i forhold til 4,0 i 2017, og elevtrivselsniveauet på Rybners er lidt over niveauet på landsplan. I de underliggende kategorier er der kun minimale udsving og ingen af områderne går tilbage. I virksomhedstilfredshedsundersøgelsen se tabel 20 - ligger Rybners i alle tre kategorier over niveauet på landsplan, og der er i 2017 fremgang på alle områder i forhold til Mål 4. Beskrivelse af igangværende indsatser I efteråret 2018 har vi defineret kvalitetsopfattelser, kvalitetsmål og KPI er på alle støttefunktoner. Mange af disse kvalitetsopfattelser og -mål vil direkte understøtte elevernes trivsel. Det drejer sig fx om kvalitetsmål for indeklima og belysning, dialog med eleverne om praktiske forhold i kantinerne, elevrettet service i it-supporten og undervisnings- og lokaleplanlægning med eleven i fokus. På Rybners arbejder vi også med løbende udvikling og implementering af antimobbestrategier. Det etablerede e-sportcenter forventes at styrke det sociale miljø omkring eleverne. Socialfondsprojektet Fremskudt Trivselsberedskab er etableret og i gang. Projektets formål er at identificere og hjælpe elever, der mistrives. Mål 4. Vurdering af igangværende indsatser Vi vurderer, at de konkrete indsatser, der er i gang på Rybners med henblik på at øge elevtrivslen vil påvirke elevernes trivsel i positiv retning. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 39

40 Mål 4. Fastsættelse af resultatmål for det kommende år Måltal for 2019 fremgår af tabel 19. Mål 4. Beskrivelse af fremadrettede indsatser I 2019 forventer vi, at følgende indsatser vil have en positiv indflydelse på elevernes trivsel: På Rybners vil vi fortsætte med at gennemføre løbende målinger af elevernes trivsel. Eleverne få mulighed for en eller flere gange under en skoleperiode at besvare et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet indeholder fire trivselsrettede spørgsmål og fem læringsrettede spørgsmål. Resultatet anvendes løbende som et ledelsesværktøj til at vurdere, hvor der skal sættes trivselsindsatser i gang. Der gennemføres elevfester og idrætsdage. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 40

41 Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Institution Rybners OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) Antal, Andel, Andel, Antal, Andel, Andel, RESULTATMÅL, andel INDIKATORER institution institution Landsplan institution institution Landsplan I hovedforløb I aftale % 43% % 51% 62% I skolepraktik % 13% % 13% 10% Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 68 7% 3% 21 3% 2% 3% Ikke praktikpladssøgende % 42% % 33% 25% Tabel 21. Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Note: Definition af opgørelsen af overgang mellem grundforløb og hovedforløb Populationen udgøres af alle elever, som har opnået kvalifikation til hovedforløb i den angivne periode. En elev har opnået en kvalifikation til hovedforløb såfremt skolen har registreret dette eller hvis skolen har afgangsmeldt dem med koden 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej. For hver person opgøres overgangen fra det senest fuldførte grundforløb i perioden, dvs. GF2. Såfremt en person i en periode opnår kvalifikation til hovedforløb, men beslutter sig for i næste periode at tage et opgraderingsforløb, da vil personen tælle med i begge perioder. For hver elev i populationen måles status efter tre måneder fra datoen for opnået kvalifikation. F.eks. vil en elevs overgang, hvis denne har opnået kvalifikation til hovedforløbet d. 31. jan. 2018, måles den 30. apr Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 41

42 Elevstatus kan antage følgende værdier: i uddannelsesaftale, i skolepraktik, registreret som praktikpladssøgende og øvrige. Elever, der har opnået kvalifikation til hovedforløbet, men ikke er overgået til hovedforløbet og som samtidig ikke er registreret som søgende samt elever, der ikke er i aftale på statustidspunktet, men har været i aftale, kategoriseres som øvrige (ikke praktikpladssøgende). For skolebaserede uddannelser, hvor der ikke indgås uddannelsesaftale med en virksomhed, betragtes en elev som overgået til en uddannelsesaftale såfremt denne er i gang med hovedforløbet tre måneder efter afsluttet grundforløb. Datagrundlag til opgørelsen af overgang mellem grundforløb og hovedforløb Datagrundlaget er institutionernes administrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, afgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. Der indberettes løbende til begge statistikker også bagudrettet og opgørelserne kan derfor ændre sig over tid. Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi forventer en positiv udvikling i 2019 således at der generelt vil være en stigning i andel af elever der har en aftale 3 mdr. efter afsluttet grundforløb og samtidig en fald i andel af elever i skolepraktik og praktikpladssøgende. Den primære årsag hertil er at antallet af elever der færdiggør en merkantil grunduddannelsen / EUX er faldet meget i 2017 og 18 så vi forventer at det når et niveau i 2019 hvor hovedparten får aftale og langt mindre andel i skolepraktik. På de tekniske uddannelser vil andelen af elever i skolepraktik fortsat være højt på enkelte uddannelser som fx elektriker, mekaniker og tømrer (over 10%) og på de resterende uddannelser meget lavt pga. mangel på elever. Den vigtigste indsats i 2019 er fortsat fokus på elevernes praktikpladssøgning således at det sker allerede på GF1 / tidligt på GF2 og med brug af korte virksomhedspraktikker. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 42

43 Data for elever i skolepraktik Institution OPGØRELSESPERIODE 2016/ / Rybners UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser 4% 10% 6% 9% 4% Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport. 7% 4% 5% 3% 12% 13% 9%. 2%. 2% 6% 14% 5% 13% 2% 11% 0% 4% Tabel 22. Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Note: Definition af opgørelsen af den gennemsnitlige andel af tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Populationen er alle elever som enten er i gang med eller påbegynder virksomheds- eller skolepraktik i løbet af et skoleår. Varigheden af elevernes forløb i enten virksomheds- eller skolepraktik opgøres ud fra aftalernes start- og slutdato. Såfremt en aftale løber over flere skoleår, da tælles aftalens forløb med i hvert af skoleårene med det antal dage, som aftalen strækker sig over i det givne skoleår. Ved beregning af andelen af tid brugt i skolepraktik tages der udelukkende hensyn til antallet af dage, som i alt er tilbragt i skolepraktik blandt alle praktikaftaler på uddannelsens hovedforløb, dvs. alle aftaler, både fuldførte, afbrudte og igangværende, indgår i opgørelsen. Bemærk: Der er siden sidste opfølgning saneret og videreudviklet på opgørelsesmetoden af denne indikator. Den nye opgørelsesmetode, kombineret med et opdateret datagrundlag, gør at opgørelsen afviger en smule i forhold til sidste år. Datagrundlag til opgørelsen af gennemsnitlig andel tid i skolepraktik Datagrundlaget er den månedlige praktikpladsstatistik, som bygger på institutionernes administrative systemer EASY-P og EASY-A. Særligt EASY-P, som indeholder oplysninger om uddannelsesaftaler og skolepraktik, er benyttet til nærværende opgørelse. Der indberettes løbende til begge statistikker også bagudrettet og opgørelserne kan derfor ændre sig over tid. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 43

44 Institution Rybners OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mdr.) INDIKATORER 2015/ Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/kort aftale 2016/ Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/kort aftale Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ kort 1. rest- /kombinationsaftale aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Tabel 22. Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Note: Definition af opgørelsen af gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. For elever med flere skolepraktikaftaler følges op på den første af disse. En elev følges i 10 måneder fra denne starter i skolepraktik. Hvis eleven er i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, da følges eleven fra periodens start og 10 måneder frem. I opgørelsen skelnes mellem rest- og kombinationsaftaler samt korte aftaler og delaftaler. En elev kan godt indgå i begge grupper, f.eks. hvis eleven først indgår en delaftale og senere en restaftale. Datagrundlag til opgørelsen af gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Datagrundlaget er den månedlige praktikpladsstatistik, som bygger på institutionernes administrative systemer EASY-P og EASY-A. Særligt EASY-P, som indeholder oplysninger om uddannelsesaftaler og skolepraktik, er benyttet til nærværende opgørelse. Der indberettes løbende til begge statistikker også bagudrettet og opgørelserne kan derfor ændre sig over tid. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 44

45 Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Som beskrevet tidligere forventer vi at andel/antallet af skolepraktik eleverne falder, men de elever der kommer i skolepraktik forventer vi desværre også er i skolepraktik i længere tid. Årsagen til de negative forventninger skyldes ændringen i lovgivningen på området således at det ikke er muligt at få eleven i VFU i mere end 2x3 uger. Tidligere har strategien for skolepraktik på de tekniske uddannelser været at eleverne skal i VFU med henblik på at få en elevplads. Denne strategi har tidligere medført at eleverne var kort tid i skolepraktik, og at en stor andel af eleverne fik en elevplads. Nu skal eleverne arbejde i værksteder på skolen, hvilket vi forventer vil resulterer i, at eleverne er længere tid i skolepraktik. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skolen har organiseret det opsøgende arbejde i Praktikcentret. To fuldtidsansatte besøger godkendte og ikke godkendte virksomheder samt virksomheder uden elever inden for det geografisk og branchemæssige område, som skolen dækker. Desuden er et korps af faglærere tilknyttet Praktikcentret, hvor lederen af praktikcentret hvert år sender faglærere ud for at besøge de virksomheder, der har elever. Dette gøres for at sikre, at virksomhederne har opdateret viden om og kendskab til de rammer, regler og vilkår, der gælder for eleverne og uddannelsens indhold. Samtidigt undersøges det, om der er mulighed for ekstra elevplads. Målet er 1000 virksomhedsbesøg, hvoraf halvdelen af besøgene skal være hos virksomheder, der ikke har elever. Målene for besøgene er, at der indgås 800 uddannelsesaftaler i 2019, bliver 140 ny-godkendte virksomheder samt at 40 ufaglærte i arbejde på virksomhederne meritvurderes og starter på EUV. Desuden er der 4 fuldtidsstillinger som udgør LOP-funktionen samt administration af skolepraktikeleverne. Disse medarbejdere giver også telefonisk vejledning til virksomhederne omkring indgåelse/ophævelse af uddannelsesaftaler, nye godkendelser, regler og vilkår for at have elever, ansøgning om bonus samt administration af skolepraktikken. I Vejledningscentret på skolen er der 6½ vejledere, som har ansvaret for optagelse, meritvurderingen, RKV mv til GF2 samt vejledningen af eleverne herunder også vejledning om praktikpladssøgning og vejledningen af skolepraktikeleverne (EMMA vurdering). Fokus i 2019 er fortsat at få eleverne i gang med at søge elevpladser samt systematisk at gøre brug af korte virksomhedspraktikker for at sikre, at elevene har elevplads hurtigst muligt. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 45

46 Ved alle virksomhedsbesøg får virksomheden udleveret kontaktoplysningerne på de personer, der er ansat i Praktikcentret og Vejledningscentret på skolen og bliver opfordret til at ringe hertil, hvis de mangler en elev, eller hvis de har spørgsmål. Hvis virksomheden har en praktikplads, afleveres den også i Praktikcentret. Udgangspunktet er, at skolepraktikeleverne har første prioritet til den ledige praktikplads. Er der ingen skolepraktikelever på området, sendes praktikpladsen til grundforløbseleverne. Hvis der heller ikke er elever der, som ønsker praktikpladsen, eller virksomheden ønsker en elev med det samme, sendes den ledige praktikplads efter aftale med virksomheden til det pågældende Jobcenter. Jobcentret finder herefter en person, som kommer på arbejdsprøvning i virksomheden med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 46

47 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Undervisningen tager, som alle øvrige aktiviteter på Rybners, udgangspunkt i skolens mission og vision, som beskriver de overordnede mål, der arbejdes frem mod. Rybners mission: Rybners er et kompetenceudviklingscenter med udbud og udvikling af erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser og efteruddannelser, svarende til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov Rybners vision: Rybners vil frem mod 2020 bidrage til vækst ved at tilbyde attraktive uddannelser præget af høj faglighed og stort engagement, så den enkelte elev opnår størst mulig læring. Uddannelserne skal udfordre eleverne, gøre dem livsduelige og så dygtige som muligt med sigte på optimale job og karrieremuligheder Rybners vil være førende med evidensbaseret faglig, pædagogisk udvikling og regionalt og nationalt påvirke uddannelseslandskabet gennem sit eksempel. Det vil sige, at der skal tages afsæt i en overordnet pædagogisk strategi som en gennemgående rød tråd i den fremadrettede løbende pædagogiske udvikling, således at forskellige tiltag til udvikling af undervisningsformer, undervisningsmaterialer, studiemiljø m.m. sker med reference hertil. Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 47

48 Overordnet pædagogisk strategi som en gennemgående rød tråd i den pædagogiske udvikling. Den overordnede pædagogiske strategi på Rybners, inspireret af John Hatties forskning og resultater i forhold til forskellige parametres effekt på elevers læring, er beskrevet ved: Synlig læring Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 Rybners 48