Åbent Referat. til. Handicaprådet

Transkript

1 Varde Kommune Åbent Referat til Handicaprådet Mødedato: Mandag den 22. april 2013 Mødetidspunkt: 15:30-17:30 Mødested: Krogen 7, 6800 Varde Deltagere: Poul Rosendahl, Erik Buhl Nielsen, Ingvard Ladefoged, Mona Klitgaard, Erik Rosendahl, John Olesen, Grethe Warming Andersen, Else Thorlund, Carl J. Nielsen Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Referent: Else Thorlund

2 Varde Kommune Handicaprådet Indholdsfortegnelse Side 483. Godkendelse af dagsorden Orientering fra formanden Orientering fra andre medlemmer Orientering fra kommunen Orientering fra Plan, Kultur og Teknik Høring om organisatoriske justeringer Udviklingsstrategi 2014 på det sociale område Godkendelse af notat vedr. Krogens fremtid Eventuelt Bilagsliste Underskriftsblad Side 514

3 Varde Kommune Handicaprådet Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 1801 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Godkendt. Side 515

4 Varde Kommune Handicaprådet Orientering fra formanden Dok.nr.: 1803 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Orientering om formandsbeslutning den 9. april 2013 om dispensation vedrørende niveaufri adgang til campinghytte på Henne Strand Camping Orientering om konferencen børn og unge med særlige behov den 29. april, herunder rådets stand og bemanding af denne fra kl Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Orienteringen blev taget til efterretning. Næste planlagte møde den 27. maj flyttes til den 3. juni Oversigt over rådets bemanding af stand den 29. april fra kl udsendes. Side 516

5 Varde Kommune Handicaprådet Orientering fra andre medlemmer Dok.nr.: 1804 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Intet. Side 517

6 Varde Kommune Handicaprådet Orientering fra kommunen Dok.nr.: 1805 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Intet. Side 518

7 Varde Kommune Handicaprådet Orientering fra Plan, Kultur og Teknik Dok.nr.: 1813 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Der vil blive orienteret om følgende projekter: BO-Østervang tilbygning til svært handicappede Blåvandshuk Skole ramper Jacob Plet, Team Ejendom deltager i mødet fra kl Forvaltningens vurdering Ingen Sundhedskonsekvensvurdering Ikke foretaget Retsgrundlag Økonomi Høring Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Orienteringen blev taget til efterretning. Rådet anmoder om at bliver orienteret om forslag til ramper ved Blåvandshuk skole, når disse foreligger. Side 519

8 Varde Kommune Handicaprådet Høring om organisatoriske justeringer Dok.nr.: 1767 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Ledergruppen har den seneste måned drøftet behovet for en justering af organisationen. Der er udarbejdet et kommissorium for arbejdet. Kommissoriet fremgår af høringsmaterialet. Fælles-MED for Social, Sundhed og Beskæftigelse blev i møde den 14. februar 2013 orienteret om overvejelserne, og der blev i mødet nedsat en følgegruppe bestående af Ulla Rosendahl, Nikolaj D. Winther, Margit Thomsen og Erling S. Pedersen. Følgegruppens primære formål har været at sikre, at tidsplanen overholdes. Den samlede ledergruppe har bidraget til det forslag, som nu er sendt i høring. Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Høringsfrist 19. april 2013 kl Bilag: 1 Åben Høringsmateriale - organisatoriske justeringer 42986/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at materialet drøftes med henblik på afgivelse af høringssvar. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Familier med handicappede børn har behov for kvalificeret vejledning i forhold til de mange udfordringer, der følger med at få et barn med særlige behov. Familiernes oplevelse af sammenhæng i indsatsen, fokus på overgang fra barn til voksen og færrest mulige sagsbehandlere (nem adgang) bør veje tungt. Rådet anbefaler derfor, at børnehandicapområdet uændret placeres sammen med voksen handicap, så de gode etablerede sammenhænge kan fortsætte. Side 520

9 Varde Kommune Handicaprådet Udviklingsstrategi 2014 på det sociale område. Dok.nr.: 1833 Sagsid.: 13/6464 Initialer: JOIV Åben sag Sagsfremstilling Der skal hvert år udarbejdes en Udviklingsplan på det sociale område, som alle kommuner i Region Syddanmark og Region Syddanmark skal have godkendt senest den 1. juni I den forbindelse har Fælleskommunalt socialsekretariat fremsendt udkast til Udviklingsstrategien for 2014, således at godkendelsesprocessen kan iværksættes. Udviklingsstrategiens formål er at skabe rammen for et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen i Syddanmark. Ønsket med udviklingsstrategien 2014 er at synliggøre en del af det udviklingsarbejde, der allerede pågår på det specialiserende socialområde i Syddanmark, samt sætte fokus på nogle nye udviklingsprojekter, herunder de årlige ministertemaer. Herudover har Udviklingsstrategien fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud på tværs i regionen. Overordnet ambition: Der skal i samarbejde med borgere, pårørende og brugerorganisationer sættes fokus på, hvad der er et godt liv, og hvad der er livskvalitet. Der skal arbejdes på, at der kan tilbydes mest mulig kvalitet for pengene. Med baggrund i dette, er den overordnede ambition for Udviklingsstrategien at: Det specialiserede socialområde skal udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Temaer: Der vil i 2014 stadig arbejdes med tidligere års temaer og andre fælles udviklingsprojekter. Nye temaer der vil være i fokus på i 2014 er: 1. Ministertema: Godkendelse og tilsyn. 2. Takster som understøtter målet med indsatsen. 3. Anvendelse af velfærdsteknologi på socialområdet. Forvaltningens vurdering Den endelige udgave af forslag til Udviklingsstrategien for 2014 udsendes efter behandling på Kontaktudvalgsmøde den 25. april Da processen bliver meget kort indtil en godkendelse skal ligge klar den 1. juni 2013 behandles dette udkast til Udviklingsstrategien, således at denne kan have været i høring i bl.a. Handicaprådet og eventuelle fagudvalg. Dog er der forbehold for ændringer, da der efter møderne i Kommunaldirektørkredsen den 5. april 2013, KKR den 15. april 2013 og Kontaktudvalget den 25. april 2013, kan fremkomme ændringer. Side 521

10 Varde Kommune Handicaprådet Sundhedskonsekvensvurdering Generelt vurderes det, at tilstedeværelse af tilbud, der er målrettet den enkelte borgers behov, har en positiv sundhedsmæssig effekt blandt anden i form af højere livskvalitet. Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 om social service 6. Lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011 om almene boliger m.v. almenboligloven - 185b. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Økonomi Staben Økonomi har ingen bemærkninger. Høring Handicaprådet Bilag: 1 Åben Udkast til Udviklingsstrategi Udkast bilag til Udviklingsstrategien 2014(foreløbig udsendelse)).pdf 2 Åben Udkast til Udviklingsstrategi Udkast til Udviklingsstrategien 2014 (foreløbig udsendelse).pdf 55814/ /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler Udvalget for Social og Sundhed samt Udvalget for Børn og Undervisning, at udkast til Udviklingsstrategi for 2014 godkendes. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Lotte Christiansen Rådet anbefaler, at Udviklingsstrategi for 2014 godkendes. Side 522

11 Varde Kommune Handicaprådet Godkendelse af notat vedr. Krogens fremtid Dok.nr.: 1814 Sagsid.: 12/10407 Initialer: 44960_slettet_1 Åben sag Sagsfremstilling Esbjerg Kommune har besluttet, at hjemtage aflastningsopgaver af borgere med udviklingshandicap med udgangen af Eftersom Esbjerg Kommunes køb af aflastningsopgaver udgør en forholdsvis stor del af Krogens samlede opgaveløsning (jf. tabel 1), er der behov for, at organisationen tilpasser sig de reducerede opgaver med udgangen af Tabel 1: Totale bevillinger Krogen 3 Jægumsvej Krogture Døgn i alt 2013 (døgn) Esbjerg bevillinger Pladser (døgn) 7, , , * 4598 Pladser i alt * 20, Esbjerg Pladser 4,96 4,32 3,32 12,60 Restpladser 2,11 3,38 2,03 7,51 U. 18 år O. 18 år ,88 3,72 Nuværende organisering af Krogen: På Krogen 3 er der 7,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede børn i alderen 0-18 år. Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner. Herudover omfatter afdelingen 6 botilbud til børn i alderen 0-18 år med svære fysiske og psykiske handicap. Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune. På Jægumsvej 44 er der 7,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede unge og voksne fra 15 år. Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner. Krogture har base på Vænget 51, Årre og tilbyder weekend- og ferieaflastning til brugere fra 10 år og opefter. Desuden tilbydes aflastningstilbuddet Aflastning i eget hjem på timebasis til familier med hjemmeboende børn, unge og voksne udviklingshæmmede. På Krogen 5 (Ung) bor 12 unge i alderen år med udviklingshandicap. Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune. Krogens administration/ledelse består af 1 leder, 1 stedfortræder, 4 afdelingsledere og 2 administrative medarbejdere. Der er nedsat en styregruppe, som udarbejder handleplan for, hvordan Krogens udfordringer med reducerede opgaver håndteres. I forbindelse med en ny organisering af Krogen, anbefales at: Varde Kommune fortsat tilbyder aflastningsopgaver til øvrige samarbejdskommuner. Side 523

12 Varde Kommune Handicaprådet Botilbud til børn på Krogen 3 udvides fra 6 til 8 pladser, hvor 2 pladser sælges til andre kommuner. Der etableres desuden en akutplads som Social- og Handicapservice kan visitere til. Der indrettes et rum til fysioterapeutisk træning på Krogen 3. Der indrettes et mødelokale som kan rumme personer på Krogen 3 med henblik på fælles administration for Handicap, Bo og Beskæftigelse og Krogen. Der tilbydes modulopbygget aflastning på Jægumsvej 44 til henholdsvis børn, unge og voksne. Krogture bevares som et udflugtssted til bl.a. udendørsaktiviteter og særlige pædagogiske opgaver. Aktiviteter vedrørende aflastningstilbuddet Aflastning i eget hjem, organiseres fra Jægumsvej 44. Kontor og toilet/omklædning på Vænget 51, Årre overtages af Hybenbo til personalefaciliteter. Der er desuden adgang til køkkenfaciliteter, som også anvendes af Krogen ved udflugter. Der indledes i 2013 et grundigt forberedelsesarbejde med henblik på en succesfuld udflytning af 4-6 unge fra Krogen Ung. I det første år leveres 85støtte af personalet fra Krogen Ung. Pladserne vil blive fyldt op af andre unge i takt med, at de nuværende beboere løbende flytter ud af Krogen Ung. Taksterne på de fremtidige tilbud vil være på niveau med de eksisterende tilbud. Der vil være nogle udgifter forbundet med at skabe plads til både personalefaciliteter til hjemmeplejen Nord/Øst samtidig med, at Krogture skal benytte Vænget 51. Vurdering af anlægssum i forbindelse med dette er under udarbejdelse. Notatet omkring Krogens fremtid har været til høring i Krogens MED-udvalg den 13. marts Der er i Krogens MED-udvalg enighed i, at notatet har et realistisk udgangspunkt og et konstruktivt fremadrettet perspektiv. Krogens MED-udvalg fremhæver dog det relative lange tidsperspektiv, som udfordrer trivsel og sammenhold på arbejdspladsen. MED-udvalget ser derfor frem til en hurtig politisk tilkendegivelse og ønsker ikke yderligere drøftelser, inden der foreligger en politisk beslutning. Forvaltningens vurdering Der henvises til risikovurdering af ny organisering af Krogen (jf. internt notat Krogens fremtid). Det er forvaltningens vurdering, at den model, der lægges op til for Krogens fremtid, er realiserbar. Sundhedskonsekvensvurdering Selvom Esbjerg Kommune hjemtager aflastningsopgaver vurderes det, at Varde Kommune fortsat kan opretholde et kvalitativt aflastningstilbud på Krogen til gavn for øvrige samarbejdskommuner og egne borgere med denne type behov. Retsgrundlag Ingen. Økonomi Esbjerg Kommunes hjemtagelse af aflastningsopgaver kan betyde en reduktion på 50 procent af Krogens nuværende opgaveløsning, og dermed en væsentlig tilpasning af medarbejdere og ledere. Staben Økonomi bemærker, at modellen indeholder en betydelig reduktion af takstindtægter fra andre kommuner. Forinden der foretages realitetsbehandling Side 524

13 Varde Kommune Handicaprådet anbefales det, at der foretages en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder at der foretages en budgettering og prissætning af de fremtidige tilbud. Høring Notat vedrørende Krogens fremtid har været til høring i Krogens MED-udvalg den 13. marts Handicaprådet høres den 22. april Bilag: 1 Åben Revideret notat vedr. Krogens fremtid 2 Åben Beregning af takst, Krogen 3.pdf 3 Åben Høringssvar, Krogen 31646/ / /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget på baggrund af det indkomne høringssvar godkender notatet vedr. Krogens fremtid. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Erhardt Jull Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen Rådet udtrykker stor bekymring over, at Krogture i Årre nedlægges som aflastningstilbud samt de nye principper for planlægning af aflastning, der vil reducere familiernes fleksibilitet væsentligt. Rådet anbefaler, at forvaltningen arbejdere videre med en forbedret model. Side 525

14 Varde Kommune Handicaprådet Eventuelt Dok.nr.: 1806 Sagsid.: 13/1295 Initialer: elth Åben sag Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen John Olesen orienterede om, at han er blevet valgt som formand for DH, Varde afd. Side 526

15 Varde Kommune Handicaprådet Bilagsliste 488. Høring om organisatoriske justeringer 1. Høringsmateriale - organisatoriske justeringer (42986/13) 489. Udviklingsstrategi 2014 på det sociale område. 1. Udkast til Udviklingsstrategi Udkast bilag til Udviklingsstrategien 2014(foreløbig udsendelse)).pdf (55814/13) 2. Udkast til Udviklingsstrategi Udkast til Udviklingsstrategien 2014 (foreløbig udsendelse).pdf (55809/13) 490. Godkendelse af notat vedr. Krogens fremtid 1. Revideret notat vedr. Krogens fremtid (31646/13) 2. Beregning af takst, Krogen 3.pdf (39962/13) 3. Høringssvar, Krogen (53175/13) Side 527

16 Varde Kommune Handicaprådet Underskriftsblad Poul Rosendahl Erik Buhl Nielsen Ingvard Ladefoged Else Marie Fog Mona Klitgaard Lotte Christiansen Erik Rosendahl John Olesen Grethe Warming Andersen Else Thorlund Carl J. Nielsen Side 528

17 Bilag: Høringsmateriale - organisatoriske justeringer Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 22. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 42986/13

18 Dato Dok.nr. Sagsnr. Ref. 15. marts Jørgen Nielbæk Høringsmateriale Organisatoriske justeringer på Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesområdet Organiseringen af direktørområdet blev fastlagt i forbindelse med en evaluering af den administrative organisering pr. 1. april Der har siden været enkelte organisatoriske tilpasninger på stabsniveau og forvaltningsniveau. Ledelsen har den seneste måned drøftet behovet for en tilpasning af organisationen, hvilket har afstedkommet nedenstående kommissorium. Med dette afsæt afspejler notatet de organisatoriske tilpasninger og forslag til påtænkte ændringer pr. 1. juli Kommissorium Formålet med organisationstilpasningen er, at fremtidssikre organisationen i forhold til kommende potentialer og udfordringer. Organisationstilpasningen er derfor ikke en spare-øvelse. Målene med organisationstilpasningen er at sikre borger- og brugerperspektivet mest muligt, herunder o nem adgang med sammenhængende forløb og få overgange o styrkelse af samarbejdet og bedre samlet ressourceudnyttelse på direktørområdet og på tværs af direktørområder at styrke den politiske betjening ved et sekretariat, herunder o skabe bedre koordination og sammenhæng o skabe bedre information og kommunikation o kvalitetssikre ledelsesinformation og økonomiopfølgning o styring af tværgående projekter at skabe gennemsigtighed i og fremtidssikre organisationen ved o klare ledelsesstrenge og tydelige kommandoveje o imødegåelse af fremtidige krav til øget effektivitet o at fremme trenden mod mindre administration og mere produktion, bl.a. ved øget anvendelse af digitale løsninger 1/12

19 Målene i kommissoriet søges imødekommet nedenfor, hvor forslaget til fremtidig organisering beskrives for Udførercenter Sundheds- og Rehabiliteringscenter Social- og Voksencenter Borger og Arbejdsmarkedscenter Sekretariat Direktørområdets ledelse Efter forslaget vil den samlede organisering af direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse kunne skitseres således: *De tværgående udviklings- og administrative ressourcer udgøres af størstedelen af den nuværende Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse (enkelte ressourcer flyttes til sekretariatet, se afsnit 5). De tværgående udviklings- og administrative ressourcer vil være organiseret i to teams. Ledelsen af den samlede enhed varetages af de to centerchefer. 2/12

20 1. Udførercenter Udførercenteret ledes af Udførerchef Thorkild Sloth Pedersen. Der sker ingen væsentlige ændringer udover en tilpasning af enhedens navn til opgaven. Udførercenteret er en administrativ drifts-, udviklings- og koordinationsenhed for udførervirksomheder indenfor Hjælpemidler Handicapområdet Misbrug og hjemløse Hjemmepleje Plejecentre Områderne fremgår nedenfor. 2. Sundheds og Rehabiliteringscenter Sundheds- og Rehabiliteringscenteret ledes af Sundhedschef Kirsten Myrup. Den væsentligste ændring for Sygeplejen og Center for Sundhedsfremme er, at de fremover er tilknyttet Sundheds- og Rehabiliteringscenteret og lederne referer til Sundhedschefen. Sundheds- og Rehabiliteringscenteret er således en administrativ drifts-, udviklings- og koordinationsenhed for Sygeplejen Center for sundhedsfremme Hertil kommer koordination vedr. integration og strategisk sundhedsplanlægning. 3/12

21 Det samlede ansvarsområde fremgår nedenfor. 3. Social- og Voksencenter Centeret ledes af Social- og Voksenchef Gitte Eskesen. Det fremtidige Social- og Voksencenter tilføres alle opgaver i det nuværende Social- og Handicapservice, ekskl. socialrådgiverdelen for børnehandicapområdet, der anbefales placeret i Børn, Unge og Familie i direktørområdet Børn og Unge. Dagpenge, kontanthjælp, integration og førtidspension flyttes til Borgerservice i Borger- og Arbejdsmarkedscenteret. Det vurderes, at flytningerne vil skabe mulighed for en mere sammenhængende indsats for udsatte voksne og give mulighed for at optimere arbejdsgangene. 4/12

22 Social- og Voksencenteret varetager fremefter opgaver indenfor visitation, handicap, hjælpemidler, psykosocial indsats, udfører socialpsykiatri og pædagogisk team. Der har været drøftelser omkring placeringen af udfører socialpsykiatri i enten Social- og Voksencenteret, eller som en selvstændig udførerenhed. Det er anbefalingen, at Udfører socialpsykiatri placeres i Social- og Voksencenteret. Det samlede ansvarsområde fremgår nedenfor. Der er i forløbet fremkommet argumenter for placering af børn med handicap i hhv. Børn, Unge og Familie og Social- og Voksencenteret. Tilsvarende er der, som nævnt ovenfor, fremkommet argumenter for placering af Udfører socialpsykiatri i Social- og Voksencenteret eller som en selvstændig udførerenhed. Disse argumenter kan ses af hhv. bilag nr. 1 og 2, vedlagt dette høringsmateriale. 4. Borger- og Arbejdsmarkedscenter Centeret ledes af Borger- og Arbejdsmarkedschef Erik Schultz. De væsentligste ændringer er, at Ungdommens Uddannelsesvejledning og Borgerservice bliver integrerede dele af det fremtidige Borger og Arbejdsmarkedscenter. Til Borgerserviceafdelingen tilføres ydelser, dagpenge, kontanthjælp, pension og integration. 5/12

23 Organisationen kan skitseres således: UU=Ungdommens uddannelsesvejledning, SD=Sygedagpengeteamet, JU=Team Job og uddannelse og KC= Kompetenceteamet/centret Centerets indsatser er delt i følgende enheder Fællessekretariat Jobcenter ledet af afdelingschef Peter Petersen, med opgaver som o Job og uddannelse o Sygedagpenge o Kompetencecenter o Ungdommens Uddannelsesvejledning Borgerservice er ledet af afdelingschef Helle Marquartsen og opdelt i tre enheder; Front, Back1 og Back 2, med opgaver som o Kontrolgruppen o Pas og kørekort o Pladsanvisningen/økonomisk friplads o Integration o Ydelser, kontanthjælp, dagpenge og pension o Folkeregister, sygedagpenge og vielser o Skat og opkrævning o Boliganvisning, boligstøtte, lån til ejendomsskat og indskudslån 6/12

24 Opgavedelingen er vist nedenfor. Særligt for placeringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Jobcenteret, så bygger det på et ønske om, at sikre kontinuiteten i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge og i overgangen til voksenalderen at de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige kompetencer anvendes bedst muligt koordination, ved aftaler, til de enkelte skoler 5. Sekretariat Sekretariatet ledes af sekretariatschef Maiken Schmiegelow Den tidligere sekretariatsmæssige understøttelse af direktørområdet er afsættet for etablering af et egentligt sekretariat, der varetager overordnede administrative opgaver, tværgående projekter og samarbejder på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Sekretariatet varetager fremover opgaver som: Administrative opgaver: Sekretariatsbetjening af udvalgene Social og Sundhed samt Arbejdsmarked og Integration Betjening af Handicapråd, Ældreråd og Integrationsråd Sekretariatsmæssig betjening af direktøren Kommunikation, herunder hjemmeside Rammer for aftalestyringen Overordnet økonomisk overblik Klagesagsbehandling Hjælp til styring af byggesager Sikre opgaveløsningen på tværs af direktørområder 7/12

25 Tværgående projekter: Styrke den overordnede styring af tværgående projekter Diverse projekter, som ungeindsatsen, Pitstop mm Samarbejder: Boligforeninger Produktionsskolen SSP/lokalområdet Tværgående Lokal Beskæftigelsesråd (LBR) Grafisk kan området skitseres således: 6. Direktørområdets ledelse Direktørområdets ledelse består af direktøren, sekretariatschefen, cheferne for Udførercentret, Sundhedsog Rehabiliteringscentret, Borger- og Arbejdsmarkedscentret, og Social- og Voksencentret. Ledergruppen skal med fokus på de overordnede principper sund, ren og digital tilgængelig borgeren i centrum, NEM indgang og sammenhængende sagsforløb, krav om og plads til innovation og fornyelse succesrig gennemførelse af tværgående projekter i fællesskab drive udviklingen af hele direktørområdet og understøtte en smidig og velkoordineret organisation. 8/12

26 Bilag nr. 1 Organisatorisk placering af Børn med handicap. I forbindelse med flytningen af Social- og handicapservice til det fremtidige Social- og Voksencenter vurderes der på den organisatoriske placering af børn med handicap. Der er fordele ved at flytte det til området Børn, unge og familier og tilsvarende fordele ved at lade området blive sammen med indsatsen for voksne med handicap. Nedenfor gengives fordele ved organisatorisk placering i henholdsvis området Børn, unge og familie og det nye Social- og Voksencenter. 1.1 Placering af børn med handicap i området Børn, unge og familie sammen med børn uden funktionsnedsættelser Alle børn har ret til at være en del af inkluderende fællesskaber. Selvom børn med handicap langt fra altid kan deltage i almindelige tilbud, er inklusion stadig på dagsordenen. Det er ikke blot et spørgsmål om at flytte børn fra special- til normaltilbud. Det vigtige er, at børn med handicap/sygdom får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber og udvikle sig på lige fod med andre. Grundlæggende tager Varde kommunes børnesyn udgangspunkt i, at et barn med handicap har samme grundlæggende behov og krav til et godt børneliv som andre derfor taler vi om børn med handicap og ikke handicappede børn. Dette gennemsyrer ligeledes Børne- og Ungepolitikken, der sammen med Handicappolitikken giver rammen for at skabe gode børneliv for alle børn. En placering af sagsbehandlingen for familier med børn med funktionsnedsættelser og sygdom vil styrke indsatsen og en helhedsorienteret sagsbehandling ved placering af området i Børn, Unge og Familier. Det bygger på: Fortsat bevidsthed om, at dansk handicappolitik bygger på kompensationsprincippet, solidaritetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og sektoransvarlighedsprincippet og således også kommunens handicappolitik. Det er i disse principper, sagsbehandlingen også fremadrettet skal være funderet, og det kræver et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af lovgivninger og sektorer og hen over organisatoriske skel med fokus på helhed og sammenhæng for borgeren. Opgaven løses af medarbejdere, der har opøvet kompetence på området, hvorfor en forudsætning for organisationstilpasningen vil være at medarbejderne følger opgaven. Heri ligger den ultimative kvalitetssikring, idet medarbejderne fortsat går efter og er ansat til at skabe helhed og sammenhæng i barnets og familiens liv. På flere områder har der ikke været forvaltet og konteret korrekt, hvilket der er rettet op på. Den organisatoriske læring der er skabt siden kommunesammenlægningen er selvsagt basis for den fremadrettede sagsbehandling i øvrigt uagtet organisatorisk placering af opgaven. Fokus på tættere kobling til skoletilbud og STU-uddannelsen med henblik på sammenhæng og helhed i tilbuddene til målgruppen Udnyttelse af tættere kobling til de hjælpeforanstaltninger i BUF der i dag købes af Social og Handicap med henblik på udvikling af ydelserne. Her tænkes særligt på kontaktpersonordningen og hjemme-hos-ordningen. Fokus på fremme af synergi i forhold til familiebehandlingsområdet (familiebehandlingsydelser og psykologydelser), modtagefunktion og socialrådgivere i dagtilbud og skoler. Overgangen fra barn til voksen, hvor der fortsat skal være faste procedurer for håndteringen af overgangen, som under alle omstændigheder er stor alene på grund af at forældrenes forsørgerpligt bortfalder, og at der med det bortfalder en række medudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste. 1.2 Placering af børn med handicap i Social- og Voksencenter sammen med voksne med handicap 9/12

27 Et samlet handicapområde, hvor den specialiserede indsats er samlet for handicappede børn og voksne, ligger tæt op af intentionerne om den styrkede indsats, der følger af de seneste ændringer i lovgivningen. En placering af sagsbehandlingen af familier med handicappede børn sammen med handicappede voksne sikrer mere hensigtsmæssige arbejdsgange, da det vil være nødvendigt med et tæt og dagligt samarbejde et samarbejde der vil blive besværliggjort ved at dele indsatsen op på to organisatoriske enheder (Børn, Unge og Familie hhv. Social- og Voksencenter). I forhold til lovgivningen og forvaltningen heraf, er der vægtige argumenter for, at specialisterne, der håndterer sagsbehandlingen af alle handicappede, er samlet i Social- og Voksencenter, herunder følgende: Børnehandicapområdet er et specialområde, der skal være placeret med andre specialister indenfor handicapområdet fx hjælpemidler, merudgifter, handicapbiler, boligændringer, visitationen (i forhold til pleje og respiration) og voksenhandicap. Vurderingen af aflastningen for handicappede børn sker fx ud fra den samme paragraf som voksen og ældreområdet benytter. Dette betyder konkret, at kompensationsbehovet beror på en vurdering af pleje og støtte behov, idet det er forældrene, der skal aflastes. Det betyder samtidigt, at når barnet overgår til voksenområdet er kriterierne for vurderingen af aflastningsbehovet de samme. Lovområderne merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste har ved udmøntningen stor sammenhæng til kropsbårne hjælpemidler (bleer, diabetes, ortopædiske sko, beklædning til kørestolsbrugere etc.), de almene og specialiserede hjælpemidler, vederlagsfri fysioterapi (kørsel og tabt arbejdsfortjeneste), boligindretning (ekstra m2 og varmeforbrug) og tildelingen af handicapbil (kørselsbehov + ekstra vedligeholdelsesudgifter). Ledsagerordning til børn (fra 12 år) sker ud fra en voksenparagraf. Lovændringen kom i marts 2012 og knytter børnehandicapområdet tættere til voksenhandicap. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste vurderes i forhold til om lidelsen er betydeligt, længerevarende og kronisk nedsat samt i forhold til, hvor indgribende lidelsen er i hverdagen. Denne vurdering foregår ofte i dialog med terapeuter og sygeplejersker. I overgangen mellem børn og voksen tilværelsen kobles voksenrådgiverne i tunge sager på sagen ca. 9 måneder før det 18. år. Dette er for at sikre, at vi har de relevante tilbud klar. En del af de unge vælger hjælperordninger, når de bliver voksne. Der skal derfor være tæt sammenhæng mellem de tidligere iværksatte foranstaltninger (aflastning, tabt arbejdsfortjeneste, ledsager) og fremtidige indsatser. Hjemmetræning sker i tværfagligt samarbejde hvor Social- og Voksencenter har tilknyttet en terapeut, som er koordinator på GAS målingerne. Disse målinger skal sikre at der er fremdrift i træningen og at ydelsen stoppes hvis de objektive mål i forhold til fysiske kommunikative og sociale forbedringer, ikke kan indfries. Denne vurdering kan ikke varetages af en socialrådgiver. Området har et stigende samarbejde omkring børn med respirationsvanskeligheder, hvor der er samarbejde med hjemmeplejen eller ekstern leverandør. Samtidig pågår der forhandlinger med sygehuset som kan sidestilles med aftaler på voksenområdet i forhold til refusion på behandlingsdelen. Der er tæt samarbejde med udfører virksomhederne i Social- og Voksencentret både på børn og voksenområdet. Dette betyder at forvaltningen tidligt i forløbet har dialog om fremtidige indsatser. Det kan nævnes at socialstyrelsen også skelner mellem sociale problematikker og handicapområdet på børn og ungeområdet. Familier med handicappede børn er som oftest ressourcestærke og derfor ikke at ligestille med målgruppen socialt belastede familier, som er kerneopgaven i BUF. Det er således ikke rigtigt at tale om inklusion for målgruppen i forhold til BUF da inklusionen bør være i forhold til de handicaprettede tilbud. 10/12

28 Afslutningsvist skal nævnes at der i samarbejde med personalerepræsentanter, Handicapråd og politisk fagudvalg er godkendt en strategiplan for børnehandicapområdet i efteråret Denne strategiplan betoner væsentligheden i det tværfaglige samarbejde i afdelingen og betyder konkret fx fælles bevillingsmøder med terapeuter og rådgivere. 11/12

29 Bilag nr. 2 Organisatorisk placering af Udfører Socialpsykiatri I forbindelse med omorganiseringen er der vurderet på, om Udfører Socialpsykiatri med fordel kan forblive en del af Social- og Voksencenteret eller fremover bør være en selvstændig organisatorisk udførerenhed på linie med f.eks. Center for Sundhedsfremme eller Sygeplejen. Nedenfor medtages fordelene ved de to modeller 2.1 Udfører Socialpsykiatri som en del af Social-, psykiatri og voksencenteret Fordele ved at bevare udføreropgaven i socialpsykiatrien sammen med myndighedsdelen: Psykiatri & Voksenservice har nu 2½ års erfaring i at lave den gode fusion, hvor der i høj grad er sikret en effektivisering af arbejdsgange- og tilbud samt optimering af den helhedsorienterede sagsbehandling samtidig med at borgerens vej gennem systemet er blevet nemmere. Reformerne på beskæftigelsesområdet har i høj grad indflydelse på den måde der arbejdes indenfor socialområdet og de varer der skal leveres. Der er behov for et meget tæt og fleksibelt samarbejde mellem sundhed, beskæftigelse og social for at sikre den efterspurgte/krævede helhedsorienterede indsats, der går på tværs af myndighedsområder og socialpsykiatrien. Målgruppen er kendetegnet ved at en stor og stigende procentdel bliver raske og arbejdsdygtige over tid (25 50% af skizofrene bliver raske over tid.) Socialt udsatte, hjemløse, misbrug og psykisk sygdom hænger ofte sammen og der kan i dag med den aktuelle organisering af myndighed og udfører under samme ledelse og dermed også økonomi, laves gode, fleksible løsninger på tværs af tilbud indenfor udførerområdet. Løsninger der tilgodeser borgerens behov i fht helhedskoordinering og rehabilitering samtidig med en høj økonomisk ansvarlighed blandt medarbejdere og ledere. Flytning af socialpsykiatriens udførerdel fra myndigheden vil give flere snitfladeudfordringer mellem Jobcenter, social- og psykiatrimyndighed og udfører. 2.2 Udfører Socialpsykiatri som en selvstændig organisatorisk udførerenhed Fordele ved at placere udføreropgaven i socialpsykiatrien sammen med det øvrige udførerområde: Stringens i organisationens opbygning: En klar BUM-model Der bliver tale om en stor myndighedsfunktion. Det kan tale for, at fokus i dén organisation bør koncentreres om myndighedsopgaven Det må forventes, at socialpsykiatrien vil vokse i de kommende år, da der bliver flere personer med psykiske lidelser Socialpsykiatrien kommer ind i et fagligt fællesskab med fokus på udførerspecifikke forhold Det vil åbne muligheder for organisering af nogle af personaleressourcerne på tværs af målgrupper, hvor de bedst fungerende af de visiterede borgere, opsøger den behov for hjælp, de har brug for Psykiatri og socialt udsatte (Bøgely) på udførersiden vil referere til samme chef, hvilket vil lette det daglige samarbejde om brugergrupperne 12/12

30 Bilag: Udkast til Udviklingsstrategi Udkast bilag til Udviklingsstrategien 2014(foreløbig udsendelse)).pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 22. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 55814/13

31 Udkast til Bilag til Udviklingsstrategien

32 Indhold Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler... 3 a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde... 3 b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet... 7 Bilag 2: Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 godkendelse og tilsyn Bilag 3: Særlige forhold Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/botilbud Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Social- og specialundervisningsområdet Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Ribelund Bilag 4: Tendenser og behov samlet besvarelse Bilag 5: Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse Bilag 6: Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og igangværende fælleskommunale projekter (status marts 2013) Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik Ministertema for Udviklingsstrategien for 2013; Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Bilag 7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen)

33 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, som ændret ved lov nr. 201 af 13. marts 2011, og 185 b, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 11. februar 2011, som ændret ved lov nr. 201 af 13. marts 2011, fastsættes: Rammeaftalen 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter lov om social service samt efter 105, stk. 2, og 185 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., der ligger i regionen. Fælles bestemmelser 2. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, nr. 6, lov om sociale service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om sociale service. 8) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 10) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 3

34 11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 11, nr. 1. Stk. 2. Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, indgår kun i rammeaftalen som en orienterende oversigt, der skabes ved et udtræk af oplysninger fra Tilbudsportalen. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. lov om social service 6, stk. 2. Stk. 2. Der udarbejdes én samlet årlig rammeaftale for hver region. Rammeaftalen omfatter det sociale område og det almene ældreboligområde. Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. 6-9, og en styringsaftale, jf Stk. 4. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 4. Rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen. Stk. 2. Hvis der er konkrete regionale tilbud, der ikke længere efterspørges med sit hidtidige indhold, skal regionsrådet, i forbindelse med rammeaftalen, drøfte en tilpasning eller ophør af tilbuddet med kommunalbestyrelserne i regionen. Stk. 3. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 5. Socialministeren kan senest 1. januar udmelde særlige temaer eller typer af tilbud, som skal behandles i rammeaftalerne. Udviklingsstrategi 4

35 6. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jf. 10. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Følgende elementer kan indgå i udviklingsstrategien: 1) Den faglige udvikling i tilbuddene. 2) Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. 3) Udvikling i behovene. 4) Kommunernes forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller planlægger at etablere, og som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen. Stk. 2. Som led i udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller tilbud. 7. Udviklingsplaner for botilbud efter i lov om social service med over 100 pladser, jf. 9 i lov om social service, indgår i udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen. 8. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger. Stk. 2. Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter 108 i lov om social service, til personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Region Sjælland fastlægger behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. 5

36 9. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 1. juni. Strategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Servicestyrelsen senest 1 måned efter, at den er fastlagt. Stk. 2. Som bilag til udviklingsstrategien vedlægges udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud, jf. 2, der ligger i regionen. Styringsaftalen 10. Med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling indgås en styringsaftale, som omfatter kommunale og regionale tilbud, jf. 2, som ligger i regionen, og som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. Tilbud, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen, kan dog undtages fra styringsaftalen, hvis der er indgået en aftale mellem driftskommunen og en anden eller få andre kommuner, som anvender de konkrete tilbud, hvis aftalen omfatter punkterne efter 11, nr. 2, 3 og 6. Stk. 2. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter, jf. 11, nr. 2-7, vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. 11. Styringsaftalen skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen, jf. 2. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 6

37 12. Styringsaftalen skal være indgået senest den 15. oktober og har virkning fra den 1. januar det følgende år. Aftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Servicestyrelsen senest 1 måned efter indgåelsen. Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, styringsaftalen vedrører, for de tilbud, der er omfattet af aftalen. Ikrafttræden 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Stk. 3. For rammeaftalen for 2012 er fristen for socialministerens udmelding af særligt tema til behandling, jf. 5, den 1. april, og fristen for fastlæggelse af udviklingsstrategien, jf. 9, stk. 1, er den 15. oktober. Socialministeriet, den 13. marts 2011 b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved lov nr. 378 af 28. april 2012, og 6 h, stk. 6, og 7 d, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, som ændret ved lov nr. 378 af 28. april 2012, fastsættes: Kapitel 1 Indgåelse af rammeaftalen m.v. 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. 47, stk. 3, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. 47, stk. 4, i lov om folkeskolen og 6 h, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne. 7

38 Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. 3-5, og en styringsaftale, jf Stk. 4. Rammeaftalen tilpasses løbende, hvis der er behov herfor. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet fastlægger i forbindelse med den årlige rammeaftale en procedure herfor. Der skal i den forbindelse tages særlig højde for undervisningstilbud, der følger skoleåret. Stk. 5. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. 2. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.: 1) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. 2) Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. 3) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, der drives af Borgerrepræsentationen i henhold til 48 a i lov om folkeskolen og 6 k i lov om specialundervisning for voksne. De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune medtages i rammeaftalen for Region Hovedstaden. 4) Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Kapitel 2 Udviklingsstrategien 3. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder med bidrag fra regionsrådet en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jf. 6. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser om behovet for pladser m.v. på de i 2 omfattede undervisningstilbud. Følgende elementer skal indgå i udviklingsstrategien: 1) Den faglige udvikling i undervisningstilbuddenes indhold på baggrund af den behovsmæssige udvikling, der har været i de(t) foregående år. 8

39 2) Muligheder for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud. 3) Samlet skøn over behovet for regulering i antallet pladser eller undervisningstilbud. Stk. 2. Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan udviklingsstrategien indeholde flere elementer end de i stk. 1. nævnte elementer. Stk. 3. I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien sørger kommunalbestyrelserne for, at de relevante brugerorganisationer bliver inddraget. 4. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne og de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune. 5. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 1. juni året før rammeaftalens ikrafttræden. Stk. 2. Udviklingsstrategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside. Kapitel 3 Styringsaftalen 6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår en styringsaftale med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling af de i 2 omfattede undervisningstilbud. 7. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 1) Angivelse af, hvilke konkrete undervisningstilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for brug af pladser på undervisningstilbuddene og for den rådgivning og vejledning, som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Inden for rammerne af denne del af aftalen fastsætter regionsrådet taksterne for brug af pladser på det enkelte undervisningstilbud og for den rådgivning og vejledning, der ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddet. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede undervisningstilbud og for den rådgivning og vejledning, der ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene, dvs. anvendes der gennemsnitstakster eller differentierede takster baseret på brugergrupper. 9

40 4) Aftaler om frister for afregning for brug af undervisningstilbud. 5) Aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud. 6) Aftaler om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved oprettelse og lukning af undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Det samme gælder Borgerrepræsentationens udgifter ved lukning af undervisningstilbud. 7) Aftaler om fastlæggelse af, i hvilket omfang en kommunalbestyrelse, der efter aftale med regionsrådet overtager et regionalt undervisningstilbud (kommunikationscenter) med specialundervisning for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, er forpligtet til at stille undervisningstilbuddet til rådighed for andre kommuner i regionen og vilkårene herfor. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan som led i styringsaftalen drøfte varsler i forbindelse med lukning af pladser m.v. på undervisningstilbuddene. Stk. 3. Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan styringsaftalen indeholde flere elementer end de i stk. 1 og 2 nævnte elementer. 8. Styringsaftalen skal indgås senest den 15. oktober året før aftalens ikrafttræden. Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, som styringsaftalen vedrører. Stk. 3. Styringsaftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside. Kapitel 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj Stk. 2. Udviklingsstrategien, jf. 3-5, for 2013 skal være fastlagt senest den 15. oktober Udviklingsstrategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside. 10

41 Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet ophæves. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 28. april

42 Bilag 2: Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 godkendelse og tilsyn I november måned forelå de endeligt vedtagne rammeaftaler for 2013, og jeg vil også gerne i år kvittere for det arbejde, kommunalbestyrelser og regionsråd har lagt i dem, og for behandlingen af det særlige tema. Jeg håber, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan bruge rammeaftalerne i deres løbende arbejde, og at aftalerne og samarbejdet om dem til stadighed udvikler sig, så de bliver et hensigtsmæssigt arbejdsredskab for alle involverede. Som I ved, har regeringen og Folketingets partier den 25. november i år indgået aftale om Et Nyt Socialtilsyn. Udarbejdelsen af lovforslaget, der skal udmønte aftalen, er i fuld gang, og jeg ved også, at kommunerne drøfter udpegningen af de fem kommuner, der skal varetage opgaven som socialtilsyn, så reformen kan træde i kraft 1. november Jeg forventer, det vil ligge fast i januar 2013, hvilke kommuner der skal varetage opgaven. Som I ved, indebærer reformen, at fem socialtilsyn skal godkende og føre tilsyn med flere typer af tilbud, end der er omfattet af krav om godkendelse efter de gældende regler, og bl.a. betyder det, at godkendelseskravet også kommer til at omfatte kommunale og regionale tilbud. Det er derfor vigtigt at have fokus på dialog og samarbejde mellem alle parter i processen nu og fremover. Modellen indebærer et løbende samarbejde om opgaven på tværs af kommune- og regionsgrænser, og fremover vil godkendelse og tilsyn blive et fast tema i rammeaftalerne. I år vil jeg dog gerne benytte mig af min adgang til senest den 1. januar at udmelde et særligt tema til behandling i rammeaftalerne til at udmelde godkendelse og tilsyn som særligt tema til rammeaftalerne for Jeg vil gerne bede om, at det som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2014 drøftes mellem kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om opgaven mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, så der tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven. Jeg vil også gerne, at det drøftes, hvilke temaer der evt. fra starten er behov for at sætte fokus på, og til sidst vil jeg opfordre til, at der i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen for 2014 tages en drøftelse af de takster, som socialtilsynet skal fastsætte. Med venlig hilsen Karen Hækkerup 12

43 Bilag 3: Særlige forhold Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/botilbud De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes på tværs af regionerne, og derfor skal der ske en koordinering af disse tilbud på landsplan. Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Den samlede kapacitet af sikrede pladser på landsplan fastlægges med afsæt i vurderinger af den forventede efterspørgsel samt belægningsprocenterne på de sikrede institutioner. Region Syddanmark driver den sikrede institution Egely, der er målrettet årige med dom til ophold på en sikret institution. Pr 1. januar 2013 var der 19 sikrede pladser i regionen af i alt 126 sikrede pladser på landsplan. De sikrede pladser finansieres ved en kombination af takstbetaling og objektiv finansiering af alle kommuner i landet efter indbyggertal. Social- og specialundervisningsområdet Region Syddanmark driver henholdsvis Center for Høretab samt Nyborgskolen, der er specialskoler for børn og unge med høretab. Center for Høretab varetager undervisning af børn i henhold til folkeskoleloven samt specialrådgivning for småbørn og skolebørn, mens Nyborgskolen varetager undervisning af unge og voksne. Skolerne tilbyder også døgn-ophold. Udgifterne til tilbuddene finansieres delvist ved takster og ved anvendelse af objektiv finansiering efter indbyggertal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddene. Der har, som følge af nye teknologiske muligheder med Cochlear Implant-operationer, i de senere år været en vigende efterspørgsel på de to tilbud. Som følge heraf er kapaciteten på de to tilbud løbende tilpasset og Nyborgskolen er i 2012 flyttet til Fredericia, så de to skoler nu deler bygninger. Det vurderes, at der også fremadrettet vil være behov for specialiserede tilbud til en lille gruppe af børn, der har særlige behov, herunder evt. fordi de ikke profiterer tilstrækkeligt af Cochlear Implant-operationen eller som følge af andre særlige udfordringer. De to skoler er fra 1. januar 2013 en del af regionens Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. Med afsæt i det lave elevtal og de økonomiske udfordringer dette har medført for Nyborgskolen, er der i foråret 2013 en dialog mellem kommunerne og regionen om Nyborgskolens fremtid. Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om sanktionsformer og 13

44 retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for samrådet. Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra Samrådet er finansieret som abonnementsordning det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig Nærmere beskrivelse af samrådet findes på: og på Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne. Tilsynene udføres pt. af medarbejdere fra tre regionale botilbud. Tilsynet udgår fra tre botilbud, hvor mange af de anbragte udviklingshæmmede lovovertrædere bor. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt sætter en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsformen med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner, bortset fra Vejle og Faaborg-Midtfyn er tilsluttet Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på: og på Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Ribelund Ribelund er et bo og servicetilbud med 13 afdelinger for 140 voksne borgere med forskellige grader af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I udviklingsplanen for Ribelund fra 2010 blev der sat fokus på stordriftsfordele på en række områder og på renovering af de bygningsmæssige rammer. Esbjerg Kommune oplyser, at Ribelund har fundet en form, hvor stordriftsfordelene bliver udnyttet optimalt. Samtidig bevares, gennem en decentral styreform med høj grad af selvstændighed for den enkelte afdeling, det lille bomiljøs særlige fortrin. Ribelund har i de senere år renoveret de fysiske rammer, så 50 boliger er omdannet til almene ældreboliger af tidssvarende standard. Ombygning og renovering af de resterende bygninger m.m. er så omfattende, at Esbjerg Kommunes planafdeling har vurderet, at der skal en ny lokalplan til. På den baggrund er der i 2012 udarbejdet en helhedsplan for Ribelund området, 14

45 helhedsplanen kaldet Ribelundplanen - skal danne baggrund for en lokalplan for området. I Ribelundplanen er formuleret en vision for Ribelund Den grønne bydel i Ribe. Visionen er at Ribelund også i fremtiden skal være et dejligt sted at bo, arbejde, bevæge og opholde sig i. Ribelundplanen kan ses på Esbjerg Kommunens hjemmeside. Ribelund indgår sammen med Esbjerg Kommunes øvrige tilbud i Masterplan for det specialiserede voksenområde. I henhold til masterplanen skal der arbejdes mod fem strategiske sigtelinier. Masterplanen har bl.a. medført en organisatorisk omlægning af de tidligere tilbud i Esbjerg Kommune. De tidligere 18 tilbud er fra 1. januar 2012 samlet i 8 nye organisationer. Ribelund indgår herefter i organisationen Udviklingscenter Ribe. Udviklingscenter Ribe skal give tilbud i henhold til SEL 85, 104, 107 og 108. Der arbejdes med at samle et antal enkeltmandsforanstaltninger på Ribelund, så personaleressourcerne udnyttes bedre samtidig med, at der vil skabes større faglighed og bedre arbejdsmiljø. Gennem de seneste år har efterspørgslen fra andre kommuner været faldende, Ribelunds kapacitet vil blive tilpasset løbende. Bilag 4: Tendenser og behov samlet besvarelse (Se bilag med indberetning til tendenser og behov på www. Socialsekretariatet.dk) Bilag 5: Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse. (Se bilag særskilt eller på 15

46 Bilag 6: Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og igangværende fælleskommunale projekter (status marts 2013) Kategorisering Et område, der er særligt i fokus for udviklingen af tilbud i Syddanmark, er samarbejde om de mest specialiserede tilbud med regional betydning. Der arbejdes med at identificere de mest specialiserede tilbud i Syddanmark, for at kunne sikre forsyningssikkerheden på det mest specialiserede område, herunder muligheden for at der, gennem fælleskommunalt samarbejde, kan gives en særlig opmærksomhed til disse tilbud, hvis der er behov for det og er enighed omkring dette. Som led i dette arbejde, er der lavet et geokort over de specialiserede tilbud fordelt på målgrupper og specialiseringsgrad. Geokortet skal anvendes som et hjælpemiddel ift. fx planlægning af kapacitet. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter Andre samarbejdsprojekter er også ministertemaet for Udviklingsstrategien 2012, særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Her har der været en kortlægning af området for at skabe et overblik over, hvor mange der er af disse foranstaltninger, og hvad de koster. I et videre kortlægningsarbejde vil man forsøge at se, om nogle af disse borgere kan matches og hermed placeres i større enheder i stedet for i enkeltmandsprojekter. Dette af både faglige og økonomiske hensyn. Dette er et eksempel på en opgave, som det giver god mening at kigge på i et fælleskommunalt samarbejde. Borgere med en erhvervet hjerneskade Der er også med baggrund i Udviklingsstrategien 2012 nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med temaet, borgere med en senhjerneskade. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i KL s 10 anbefalinger fra udgivelsen, En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade, udvalgt 6 af anbefalingerne, som konkretiseres i en syddansk kontekst. Fokus på det gode liv Et tema i Udviklingsstrategien 2013 hænger tæt sammen med ambitionen for Udviklingsstrategien. Dette tema omhandler fokus på det gode liv. Her vil en arbejdsgruppe arbejde innovativt, hvor de skal udarbejde minimum 3 radikalt innovative spørgsmål til alternative måder at arbejde med borgere med et handicap. Disse 3 spørgsmål skal gerne føre til et videre innovativt arbejde med at finde svar på disse spørgsmål. Der vil i arbejdet involveres borgere, brugerorganisationer, kommuner og repræsentanter fra innovative miljøer, som kan dette med at tænke anderledes. 16

47 Analyse af tendenser, metoder og metodeudvikling på det specialiserede socialområde Der er endvidere igangsat en analyse af tendenser, metoder og metodeudvikling på det specialiserede socialområde. Det er i Udviklingsstrategien for 2013 aftalt, at der skal iværksættes en analyse, der skal bidrage med en langsigtet strategi for det specialiserede socialområde i Syddanmark. Analysens formål er at oparbejde det grundlag, der skal til, for at kommunerne og regionen kan omsætte evidensforskning i implementering af metoder på det specialiserede socialområde, som opnår de opstillede mål inden for en snævrere økonomisk ramme. Det vil sige, at etablere et grundlag for at kommunerne og regionen kan udvikle socialpædagogiske metoder, som hviler på international evidensforskning, og en beskrivelse af de metoder, der allerede benyttes. Analysen vil som udgangspunkt beskrive landskabet af botilbud og belyse, hvori de væsentligste forskelle mellem bostederne består. Specielt vil udviklingen og implementeringen af nye og mere effektive metoder være et centralt emne for projektet. Dette er et fælleskommunalt projekt, som bliver lavet i samarbejde med SFI. Dette er et godt eksempel på, at man i fællesskab har mulighed for at tænke udvikling i et større perspektiv. Fælles Fokus i Syddanmark For at optimere samarbejdet mellem kommunerne og Region Syddanmark er der igangsat et større projekt, som kaldes Fælles fokus i Syddanmark. Formålet med dette samarbejde er at sætte fælles fokus på, hvordan der kan skabes den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne Der er under dette projekt nedsat 4 arbejdsgrupper: - Arbejdsgruppe omkring effektmåling i samarbejde med Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK). I fællesskab er de i gang med at udarbejde en let anvendelig metode til at gennemføre resultatdokumentation på det specialiserede socialområde. - Arbejdsgruppe som undersøger mulighederne for at skabe mere synergi på det sociale område. Det skal ske ved at arbejde med de gråzoner, der er mellem socialområdet og psykiatrien og finde områder, hvor der med fordel kan skabes bedre sammenhænge og samarbejde. - Arbejdsgruppe der arbejder med økonomistyring. Projektets mål er at opstille en model, som kan sikre opnåelse af effektiv økonomistyring inden for det højt specialiserede socialområde i Syddanmark og herigennem fremme budgetsikkerhed for både købere og leverandører af ydelser inden for det højt specialiserede socialområde i Syddanmark. 17

48 - Arbejdsgruppe omkring kundebestyrelser. Kommunerne og regionen i Syddanmark ønsker at sætte fokus på et tættere og mere systematisk samspil mellem køberkommunerne og specialiserede sociale tilbud i Syddanmark. Arbejdsgruppen vedrørende etablering af kundebestyrelser undersøger derfor, hvorvidt der er ved at etablere kundebestyrelser, kan skabes en øget indsigt og et øget samspil i tilbuddets faglige og økonomiske udvikling. Vidensdeling I løbet af 2013 vil der igangsættes et arbejde med et tema fra Udviklingsstrategien 2013 om vidensdeling. Arbejdsgruppen vil særlig have fokus på muligheder og testning af digitale platforme til brug for vidensdeling. Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik Der er behov for et tværsektorielt samarbejde omkring personer med en dobbeltbelastning i form af en psykiatrisk diagnose og misbrug. Der er en række udfordringer i, hvordan opgaven løses bedst på tværs af behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Der vil i 2013, med udgangspunkt i KL s En styrket misbrugsbehandling, tages fat om arbejdet med temaet omkring dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik. Ministertema for Udviklingsstrategien for 2013; Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser I 2013 vil der endvidere arbejdes med ministertemaet for 2013, hvor det foreslås, at der etableres et fælleskommunalt samarbejde, som skal kortlægge de forskellige anbringelsesformer. Endvidere skal der undersøges muligheden for at etablere tværkommunal uddannelse af plejefamilier. Her tænkes både på grunduddannelse som mere specifikke efteruddannelser, der skal gøre enkelte plejefamilier kvalificerede til at løfte særlige opgaver. Bilag 7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen) (Oversigten kan ses på 18

49 Bilag: Udkast til Udviklingsstrategi Udkast til Udviklingsstrategien 2014 (foreløbig udsendelse).pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 22. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 55809/13

50 Udkast til Udviklingsstrategien 2014

51 Indhold Indledning... 1 Overordnet ambition... 2 Temaer... 3 Ministertema; godkendelse og tilsyn... 4 Takster som understøtter målet med indsatsen... 4 Anvendelse af velfærdsteknologier på socialområdet... 5 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 6 Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 6 Sikrede afdelinger... 6 Tendenser og behov... 8 Særlige forhold Rammeaftale for specialundervisningsområdet Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser Bilag Bekendtgørelse for de to rammeaftaler; Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 godkendelse og tilsyn Særlige forhold Tendenser og behov samlet besvarelse Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og andre igangværende samarbejdsprojekter i Syddanmark Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen)... 13

52

53 Indledning Det danske velfærdssamfund er på en lang række områder under pres. Der er fortsat udsigt til lavvækst og stagnation i økonomien, hvilket sammen med ændring i den demografiske sammensætning af befolkning betyder, at vi skal tænke nyt om leveringen af fremtidens velfærd. Det kommer til at stille krav til velfærdssamfundet dens leverandører og dens borgere. Denne udvikling har naturligvis også stor betydning for den måde, som udviklingen på det specialiserede socialområde, skal betragtes. Temaer som inklusion, rehabilitering og mestring af eget liv, velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige vil blive nogle af overskrifterne på nogle af de forandringer, som området vil undergå de kommende år. I denne proces er det helt centralt at bevare fokus på den kvalificerede faglige indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte borger. Men det er også helt centralt at anerkende værdien i at samarbejde på tværs af offentlige velfærdsleverandører om at sikre de bedste løsninger for borgerne. Udviklingsstrategiens formål er netop at skabe rammen for et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen i Syddanmark. Ønsket med Udviklingsstrategien 2014 er at synliggøre en del af det udviklingsarbejde, der allerede pågår på det specialiserede socialområde i Syddanmark, samt at sætte fokus på nogle nye udviklingsprojekter. Herunder de årlige ministertemaer. For udover selve aftalen, så er der allerede gang i en lang række samarbejdsprojekter på tværs blandt andet med fokus på ny lovgivning, samt på opgaver som udspringer fra Udviklingsstrategien. I forlængelse heraf har Udviklingsstrategien fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud på tværs i regionen. Dette fokus defineres af kommunerne i Syddanmark. Udviklingsstrategien gælder for 2014 og genforhandles årligt. 1

54 Overordnet ambition Der skal, i samarbejde med borgere, pårørende og brugerorganisationer, sættes fokus på, hvad der er et godt liv, og hvad der er livskvalitet. Der skal arbejdes på, at der kan tilbydes mest mulig kvalitet for pengene. Med baggrund i dette, er den overordnede ambition for Udviklingsstrategien, at; det specialiserede socialområde skal udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. For at kunne indfri denne ambition, er det vigtigt, at den borgeroplevede kvalitet er i fokus, og at borgeren tilbydes den rigtige støtte, så denne kan tilegne sig strategier til at håndtere eget liv, hvor borgerens oplevede livskvalitet er i centrum. Udviklingsstrategien skal understøtte, at det normale rum bliver mere rummeligt. Det er også centralt i arbejdet med at indfri denne ambition, at der, hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Herunder, at der også samarbejdes med borgerens pårørende og netværk generelt. Der er opstillet og prioriteret nogle emner for årets udviklingsstrategi. Disse emner er en bruttoliste over de områder, der synes særligt vigtigt, at have fokus på. Socialdirektørforum vil i løbet af 2014 prioritere, hvornår og hvordan der arbejdes med temaerne. 2

55 Temaer På baggrund af de to sidste års Udviklingsstrategier og det fælleskommunale samarbejde i det hele taget, er der mange udviklingsprojekter i gang eller på trapperne til at igangsættes. Heriblandt kan nævnes; Kategorisering og overblik over de mest specialiserede tilbud i Syddanmark Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter Borgere med en erhvervet hjerneskade Fokus på det gode liv Analyse af tendenser, metoder og metodeudvikling på det specialiserede socialområde Fælles Fokus i Syddanmark; 4 projekter omkring; synergi, effekt/resultatbaseret styring, økonomiske modeller og kundebestyrelser. Borgere med en dobbeltbelastning, Vidensdeling Plejefamilieområdet Mm. Dette er samarbejdsprojekter med stor fælleskommunal/regional deltagelse. Her er fokus på både proces og output, men det er også vigtigt, at der er fokus på, hvad der skal ske, når et projekts resultater foreligger. Der skal allerede ved projekters opstart være en plan for afrapportering og implementering af projekters resultater, og hvordan man kan få kommunerne til at forpligte sig til at arbejde videre med de mange anbefalinger og konklusioner, som kommer ud af det fælleskommunale/regionale arbejde. Der vil derfor, med de fælleskommunale/regionale projekter og de temaer der igangsættes, være et særligt fokus på og en plan for, hvordan man allerede ved projekters opstart udarbejder en plan for, hvordan man tænker afrapportering og implementering af projekters resultater. Der vil i 2014 stadig arbejdes med tidligere års temaer og andre fælles udviklingsprojekter. Nye temaer der vil være fokus på i 2014 er: 1. Ministertema; Godkendelse og tilsyn 2. Takster som understøtter målet med indsatsen 3. Anvendelse af velfærdsteknologi på socialområdet 3

56 Ministertema; godkendelse og tilsyn Ambition: Der vil i Syddanmark være fokus på, hvordan det fremtidige samarbejde omkring opgaven med godkendelse og tilsyn kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Dette så det tager hensyn til både kommuner, regionen og private som driftsherre - til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene, og til at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven. Der vil endvidere arbejdes med, hvilke temaer der evt. fra starten er behov for at sætte fokus på. Initiativer: Faaborg Midtfyn Kommune er i gang med at etablere tilsynet, og har i arbejdet helt fra start haft fokus på kommunikation og samarbejde omkring tilsynsopgaven. Der har været møder på kommuneniveau og opstartsmøder. Derudover udarbejdes der en tilsynspolitik, hvor indhold vil være beskrevet, og hvor der vil være et ensartet niveau på landsplan, fx i forhold til antal tilsyn. Der vil endvidere ved udgangen af hvert år, være udarbejdet en regional og en national årsrapport. Den regionale årsrapport vil indeholde forslag til udviklingsparametre. Rapporterne vil forelægges KKR for at drøfte, hvilke særlige udviklingsparametre tilsynet skal have fokus på det kommende år. Her vil forholdet mellem Faaborg Midtfyn Kommune og de andre kommuner også drøftes. Faaborg Midtfyn Kommune finder det vigtigt at få skabt en god relation til kommunerne, så man hurtig kan kontakte hinanden ved behov. Takster som understøtter målet med indsatsen Ambition: Kommunerne og Region Syddanmark sætter i stadig stigende grad fokus på effekten på socialområdet. Kommunerne og regionen ønsker, at takster og kvalitet for såvel køber som udbyder, skal være med til at sikre fokus på den faglige og den økonomiske effekt. Initiativer: Kommunerne og Region Syddanmark vil undersøge mulighederne for, at taksterne er med til at sikre en styrket incitamentsstyring i forhold til opnåelse af den faktiske såvel som den oplevede effekt. Med faktisk effekt menes den effekt, der kvantitativt kan beskrive eksempelvis tidslængde, forbedret funktionsevne mv.,mens der med oplevet positiv effekt eksempelvis menes borgertilfredshed mv. Der skal opstilles forskellige modeller for effektbaserede takster, herunder hvordan de lovgivningsmæssigt kan konstrueres. Tanken er, at leverandøren kan opnå et styrket incitament til at arbejde hen i mod de effektmål, der er angivet i kontrakten. 4

57 Anvendelse af velfærdsteknologier på socialområdet Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at styrke overblikket over og vidensdelingen omkring, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der er udviklet og afprøvet med hvilken effekt på det sociale område. Initiativer: I Syddanmark er man langt med anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger, både på sundhed og socialområdet. På socialområdet taler man om socialteknologi og social læring. Der ønskes fremadrettet, at styrke anvendelsen af de velfærdteknologiske/socialteknologiske løsninger, der er på området. For at gøre dette, ønskes at skabe et fælles bibliotek, eller en vidensbank med udviklede velfærdsteknologiske løsninger på det sociale område. Kommunerne og regionen vil derfor søge at skabe et styrket, fælles overblik over, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der er udviklet og afprøvet med hvilke økonomiske og faglige effekter ud fra hvilke antagelser? Det skal styrke vidensdelingen mellem institutioner, kommuner og regioner, samt udbredelsen af løsninger, som virker, mens det kan spare andre for at bruge ressourcer på at udvikle noget tilsvarende. Kommunerne og regionen vil gå i dialog om dette med relevante samarbejdspartnere helst på landsplan og alternativt i Syddanmark. Dertil vil anvendelse af velfærdsteknologi dagsordensættes og drøftes på et temamøde i

58 Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2014 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser i forhold til kommunernes efterspørgsel er beskrevet særskilt for hvert af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede afdelinger i bilag 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud været på 94 procent i Belægningen på tilbuddene svinger dog fra 30 til 141 procent. Samlet forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Dog vil to tilbud (Center for Døvblindhed og Høretab og CFD (Center for Døve)) øge antallet af pladser fra 2012 til 2014, mens to tilbud (Center for Høretab og Kofoedsminde) har nedjusteret antallet af pladser i Det landsdækkende tilbud Nyborgskolen har haft faldende belægning i en årrække, og Region Syddanmark er i dialog med Ministeriet for Børn og Undervisning om tilbuddets fremtid. De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt en uændret kapacitet frem til De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2014 vil være uændret. Sikrede afdelinger Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2012 samlet set på 70 procent, der spændte fra 56 til 89 procent på de enkelte tilbud. Den sikrede afdeling Kompasset, der blev oprettet den 1. september 2012 havde lav belægning de første måneder. Driftsherrerne for de sikrede afdelinger forudsætter en belægningsprocent på 85 for de sikrede afdelinger. 6

59 I 2012 blev der nedlagt 19 sikrede pladser fordelt på fem tilbud drevet af henholdsvis Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden. Med den samtidige etablering af Kompasset på 8 pladser blev der samlet set foretaget en nedjustering på 11 pladser. Pladserne på de sikrede afdelinger bliver primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller fra omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i alle beliggenhedsregioner. Tilsvarende de lands- og landsdelsdækkende tilbud oplyser landets kommuner, at efterspørgslen efter de sikrede afdelinger i 2014 gennemgående vil være uændret. Flere kommuner på tværs af landet fremhæver i den forbindelse, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, at der bliver trukket på tilbuddene. Kommunerne oplever det derfor svært at prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i

60 Tendenser og behov Besvarelser i forhold til tendenser og behov Det samlede forventet behov Forventet behov for pladser udenfor kommunens eget regi Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende Faldende Uændret Stigende 1. Voksne med sindslidelser Voksne med psykisk handicap: Autisme ADHD Udviklingshæmmede Udviklingshæmmede m/ dom Andre Voksne med fysisk handicap: Senhjerneskade Andre Personer med stofmisbrug Hjemløse og personer med særlige sociale problemer 6. Voldsramte kvinder a. Voksne med behov for tilbud på: Taleområdet Høreområdet

61 Synsområdet Hjælpemiddelområdet 7.b. Børn med behov for tilbud på: Taleområdet Høreområdet Synsområdet Hjælpemiddelområdet Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne: Autisme ADHD Udviklingshæmmede Udviklingshæmmede m/ dom Andre Almenboliger (lovbestemt spørgsmål) Der vil iværksættes en procedure for at følge op på de indberetninger, der kommer en gang årligt. Der bliver to gange årligt indberettet belægningsprocenter, og der vil i forbindelse med disse indberetninger laves en kontrol af de mest generelle tendenser, der har vist sig. Fx hvis indberetningerne af tendenser og behov viser, at der er faldende behov for tilbud til en særlig målgruppe, burde denne tendens også ses i de indmeldte belægningsprocenter. På denne måde kan man følge særlige områder tæt og agere på en eventuelt uønsket styringsmæssig udvikling. Fra indberetningerne 2014 ses særligt en stigning i antal af borgere med en sindslidelse og fysiske og psykiske handicaps, men at der for disse målgrupper er et fald i behov for pladser udenfor egen kommune. Disse tendenser vil derfor sammenholdes med de kommende indmeldinger af belægningsprocenter. 9

62 Processen for dette vil være: 1. Januar/ februar: Kortlægning af de væsentlige tendenser i indberetningerne 2. Maj: Tendenserne tjekkes op mod de indmeldte belægningsprocenter 1. kvartal 3. November: Tendenserne tjekkes op mod de indmeldte belægningsprocenter 2. kvartal 4. Eventuelle uhensigtsmæssigheder løftes i Socialdirektørforum for videre ageren ift. en eventuel uhensigtsmæssig udvikling. 10

63 Særlige forhold Rammeaftale for specialundervisningsområdet Kommunerne overtog i 2012 koordineringsforpligtelsen på specialundervisningsområdet, herunder for de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det er i Syddanmark aftalt, at dette sker i en koordineret proces med rammeaftalen på socialområdet, så nærværende aftaler, som i tidligere år, omfatter begge områder. (Bilag 3) Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om foranstaltninger og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for Samrådet. Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra Samrådet er finansieret som abonnementsordning det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig Nærmere beskrivelse af Samrådet findes på: Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne. Tilsynene udføres pt. af tre regionalt ansatte medarbejdere. Tilsynet udgår fra socialdrift i regionshuset med mulighed for faglig sparring som hidtil med bl.a. kommuner og sociale botilbuds ledere. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt at sætte en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsform med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner, bortset fra Vejle og Faaborg-Midtfyn er tilsluttet Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på 11

64 Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser I henhold til lov om social service 9 skal rammeaftalen indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser. I Syddanmark drejer det sig om Ribelund, der drives af Esbjerg Kommune. Under henvisning til vejledningen om rammeaftaler mv. er formålet med udviklingsplanen at udarbejde et udviklings og styringsredskab, der sikrer udvikling og fornyelse. I Region Syddanmark blev der i 2008 på den baggrund udarbejdet en udviklingsplan for Ribelund, der er et botilbud i Ribe, drevet af Esbjerg Kommune 12

65 Bilag 1. Bekendtgørelse for de to rammeaftaler; a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet 2. Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 godkendelse og tilsyn 3. Særlige forhold 4. Tendenser og behov samlet besvarelse 5. Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse. 6. Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og andre igangværende samarbejdsprojekter i Syddanmark 7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen) 13

66 Henvendelse vedrørende Udviklingsstrategien kan rettes til Lene Kristin Kamp Strategisk analytiker telefon: Fælleskommunalt Socialsekretariat Rådhuspassagen Vejen 14

67 Bilag: Revideret notat vedr. Krogens fremtid Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 22. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 31646/13

68 Sagsnr. 12/ Dok.nr Lene Nørlund/Line Knudsen/Kurt Berthelsen Internt notat Krogens fremtid 1. Indledning Esbjerg Kommune har meddelt, at de med udgangen af 2014 forventer at hjemtage aflastningsopgaver, som for nuværende løses af Krogen i Varde. Varde Kommune har fremsat et ønske om, at overtagelsen finder sted den 1. januar Ønsket fra Varde Kommune er fremsat på baggrund af samarbejdsaftalen og den årlige planlægning af aflastning til familier, herunder ansættelsesforhold og nødvendige fysiske rammer. På den baggrund står Krogen overfor at skulle tilpasse organisationen til de reducerede opgaver med udgangen af Problemstillinger På baggrund af Esbjerg Kommunes beslutning, er der behov for at tage stilling til, om Krogen fortsat skal udbyde aflastningsopgaver til øvrige samarbejdskommuner 1, når Esbjerg Kommune stopper køb af aflastningsopgaver i Varde Kommune. Der vil formentlig fortsat være behov for 7-8 aflastningspladser (7,51 restpladser, jf. tabel 1) til opgaveløsningen for Varde Kommune og øvrige samarbejdskommuner, med en fordeling på ca. 50 % til Varde Kommune og ca. 50 % til øvrige samarbejdskommuner. I nedenstående tabel er Krogens totale bevillinger for 2013 samt Esbjerg Kommunes andel af bevillinger/pladser på Krogen opgjort. Tabel 1: 2013 (døgn) Esbjerg bevillinger (døgn) Esbjerg Pladser Restpladser U. 18 år O. 18 år Totale bevillinger Pladser Krogen , ,96 2, Jægumsvej , ,32 3, Krogture , ,32 2, Døgn i alt 7339 * ,60 7, Pladser i alt * 20,11 8,88 3,72 3. Status over nuværende organisering Herunder følger en nærmere beskrivelse af den nuværende organisering af Krogen. 1 Billund, Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 6

69 Krogen 3 7,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede børn (0-18 år). Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner 2. Pris: kr pr. døgn. 6 botilbud til børn med svære fysiske og psykiske handicaps (0-18 år). Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune. Pris: kr pr. døgn. Jægumsvej 44 7,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede unge og voksne fra 15 år. Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner. Pris: kr pr. døgn. Krogture Krogture har base på Vænget 51, 6818 Årre og tilbyder weekend- og ferieaflastning til brugere fra 10 år og opefter. Pris: kr Desuden tilbydes Aflastning i eget hjem som er et aflastningstilbud på timebasis til familier med hjemmeboende børn, unge og voksne udviklingshæmmede. Pris: kr. 299 pr. time/kr. 350 pr. time for særlige aflastningsopgaver i eget hjem, som kræver uddannet personale. Krogen 5 - Ung 12 unge med udviklingshandicap (18-30 år). De unge har lejekontrakt jf. ABL 105. Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune. Pris: kr pr. døgn for den nuværende målgruppe, hvor der ikke er nattevagtsdækning. Administration/Ledelse 1 leder, 1 stedfortræder, 4 afdelingsledere og 2 administrative medarbejdere. For plantegninger over Krogen 3, 5 og Jægumsvej 44 henvises der til vedlagte bilag (dok.nr , og ) 4. Fremtidsscenarier for Krogen For at imødekomme Krogens kommende udfordringer er der forskellige fremtidsscenarier, som med fordel kan overvejes. Herunder følger en beskrivelse af hvilke fremtidsscenarier, som kan overvejes for de forskellige afdelinger af Krogen. Krogen 3 Det anbefales, at de 7,5 aflastningspladser til børn på Krogen 3 nedlægges, og der i stedet oprettes aflastningspladser til børn på Jægumsvej 44. Det anbefales endvidere, at fastholde et botilbud til børn men samtidig udvide antallet af pladser fra 6 til 8 pladser, hvilket vil bidrage til at holde taksten lavest muligt. Eftersom antallet af børn der har behov for botilbud fastholdes på et niveau 2 Billund, Ringkøbing-Skjern, Vejen og Esbjerg Kommune Side 2 af 6

70 svarende til 5-6 pladser forudsætter forslaget, at der kan sælges 2 pladser til andre kommuner. Desuden foreslås det, at der indrettes et rum til fysioterapeutisk træning i dele af det nuværende aflastningsområde samt etablering af en akutplads, som Social & Handicapservice kan gøre brug af, indtil der er fundet en permanent løsning for den pågældende bruger. I de resterende kvadratmeter på Krogen 3 indrettes et nyt mødelokale, der kan anvendes til undervisning og møder. Taksten for botilbud til børn vil være stort set uændret i forhold til i dag, kr pr. døgn. Jægumsvej 44 Jægumsvej 44 opretholdes som et aflastningstilbud til borgere i Varde Kommune samt øvrige samarbejdskommuner, men målgruppen udvides. Der er således behov for at indføre nye principper for planlægning af aflastning. En mulighed kunne være at etablere et modulopbygget aflastningstilbud, således målgruppen udvides til aflastning for såvel børn, unge som voksne. Såfremt denne model indføres, vil det ikke være muligt at opretholde den nuværende fleksibilitet i planlægningen, hvor aflastningen planlægges ud fra individuelle ønsker fra de familier, der er tilknyttet Krogen. Krogen vil fremover udbyde henholdsvis voksen, unge- og børneaflastning på forskellige tider, som de pårørende kan booke sig ind på. En udfordring i forhold til dette forslag er, at fleksibiliteten reduceres i forhold til den nuværende praksis, og at udendørsaktiviteterne på Jægumsvej 44 ikke i udgangspunktet er målrettet børnegruppen, hvilket vil kræve en mindre anlægssum med henblik på, en forbedring af udendørsarealerne. Der vil være mulighed og behov for at kompensere med udflugter til Krogture og benyttelse af udendørsfaciliteter. Eftersom tilbuddet vil have samme omfang som i dag, vil taksten fastholdes på det eksisterende niveau. Krogture Det anbefales, at Krogture på Vænget 51, 6818 Årre nedlægges som aflastningstilbud. Aflastningsaktiviteterne flyttes til Jægumsvej 44, hvorfra de administrative aktiviteter i forbindelse med koordinering af aflastningstilbuddet, Aflastning i eget hjem, ligeledes organiseres. Dele af Vænget 51 i Årre anvendes fremover til personalefaciliteter for ansatte på Hybenbo (ældreområdet) og udendørsfaciliteter, øvrige lokaler og toiletter anvendes fortsat af Krogen efter behov. Krogen 5 Ung Flere af de unge på Krogen 5 har i høj grad profiteret af den pædagogiske indsats på Krogen Ung. Derfor indledes i 2013 et grundigt forberedelsesarbejde med henblik på udflytning af 4-6 af de mest velfungerende og selvstændige unge 3. For at give de unge den bedste start i egen lejlighed, tilbydes de det første år 85 støtte 4 fra medarbejderne på Krogen Ung, som de unge og deres forældre er trygge ved. Herefter kan de unge formentlig overgå til almindelig hjemmevejledning, som leveres af Handicap Bo og Beskæftigelse. Med denne udflytning skabes der mulighed for, at nye unge og 3 Beboerne på Krogen Ung har huslejekontrakt jf. ABL 105, derfor er det afgørende at de påtænkte udflytninger planlægges med størst mulig fleksibilitet fra Varde Kommunes side. 4 I henhold til 85 i Lov om Social Service skal Kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet er at den enkelte borger bliver bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet, samt opnår størst mulig indflydelse på eget liv. Side 3 af 6

71 eventuelt en ændret målgruppe kan flytte ind på Krogen 5. Det bør dog nøje overvejes hvilke målgrupper, man fremover tænker ind på Krogen 5 og herunder en stillingtagen til, om alle pladser på Krogen 5 fremover skal tilbydes unge med et større eller mindre udviklingspotentiale i forhold til målet om øget selvstændighed. Det anbefales at opretholde et unge-miljø på Krogen Ung, men fleksibiliteten i forhold til målgruppen er stor, pga. gode fysiske rammer og det pædagogiske miljø. Fremadrettet forventes pladserne på Krogen Ung til stadighed at kunne besættes af unge med funktionsnedsættelser, hvilket understøttes af resultaterne af en behovsanalyse med henblik på udvidelse af Handicap Bo og Beskæftigelse, beskæftigelsesafdelingen på Skovlunden i Varde (dok.nr ). Som det fremgår af analysen, vil Varde Kommune opleve en vækst i antallet af de svageste STU-elever, fra 5 STU-elever i 2012 til 14 STU-elever i 2016 hvorefter udviklingen tilsyneladende stagnerer. Denne målgruppe vil bl.a. udgøre det fremtidige rekrutteringsgrundlag for STU-tilbud på Skovlunden. Selvom nogle elever vælger STU-tilbud i andre kommuner (fx CSV Esbjerg, Skjernåskolen og Grindsted Søndre Skole), vil de til stadighed have behov for botilbud. Udviklingen i antallet af de svageste STU-elever forventes således at være tilstrækkelig stor til, at de ledige pladser på Krogen 5 kan besættes efterhånden som de nuværende beboere flytter ud i selvstændig bolig 5. Efterspørgslen på botilbud vil således være uafhængig af, hvorvidt målgruppen vælger STU-tilbud i eller udenfor Varde Kommune. Administration/ledelse Med den nye organisering af Krogen vil der være behov for at reducere i antallet af ansatte i administrationen og i ledelsen. Der vil i en ny organisation være behov for færre afdelingsledere, som fysisk har plads på den afdeling de er leder for. I den nuværende administrationsbygning på Krogen sidder fire medarbejdere: 1 leder, 1 stedfortræder og 2 kontoransatte. Med planerne om at etablere fælles administration mellem virksomheden, Handicap Bo og Beskæftigelse og Krogen jf. Strategi for tilbud til udviklingshæmmede i Varde Kommune, er der fysisk plads til, at en samlet administration for de to virksomheder kan få kontorarbejdspladser i administrationsbygningen på Krogen. Såfremt det besluttes, at en fælles administration mellem Handicap Bo og Beskæftigelse og Krogen placeres i administrationsbygningen på Krogen, forudsættes det, at der indrettes mødelokale og kantinelignende forhold på Krogen 3 som beskrevet. Andre overvejelser For at frigøre Jægumsvej 44 kunne det overvejes, at samle aflastningstilbud for udviklingshæmmede voksne med botilbud for handicappede børn på Krogen 3. Det vurderes dog ikke fagligt forsvarligt, at placere udviklingshæmmede voksne med udadvendte og utydelige personlige grænser sammen med børn, der ikke er mobile og er svært fysisk handicappede. Adskillelsen mellem de to målgrupper forhindrer, at eventuelle uhensigtsmæssige situationer ville kunne opstå. 5. Risikovurdering 5 Eftersom beboerne har huslejekontrakt jf. ABL 105, kan udflytningen kun ske efter samtykke med beboerne Side 4 af 6

72 Salg af aflastningsopgaver Selvom Esbjerg Kommune hjemtager aflastningsopgaver, vurderes det, at Varde Kommune fortsat kan afsætte kvalitative aflastningstilbud til de øvrige samarbejdskommuner 6. I forbindelse med hjemtagelsen af aflastningsopgaver, har Esbjerg Kommune ikke umiddelbart givet udtryk for, at de fremadrettet er interesseret i at udbyde og sælge aflastningsopgaver til andre kommuner, hvorfor de øvrige samarbejdskommuner til stadighed forventes at have behov for at få løst og købe aflastningsopgaver af Krogen i Varde Kommune. Endvidere kan Varde Kommune overveje at udvide kundekredsen til ligeledes at omfatte andre kommuner end de nuværende samarbejdskommuner. Salg af faste døgnpladser på Krogen 3 Selvom Varde Kommune ikke har tradition for salg af døgnpladser målrettet handicappede børn, forventer kommunen fremadrettet at kunne afsætte to faste pladser på Krogen 3 til samarbejdskommunerne. Krogen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau samtidig med, at de har opnået megen positiv omtale, hvorfor Varde Kommune givetvis vil kunne afsætte og sælge pladser til andre kommuner. I løbet af de kommende år er det heller ikke utænkeligt, at Esbjerg Kommune fortsat vil købe pladser på Krogen 3 til svært handicappede børn med massive problemstillinger, inden etableringen af egne tilbud og hjemtagelsen af aflastningsopgaver er fuldt implementeret. Hvis det ikke lykkes Varde Kommune at sælge pladserne på Krogen 3, vil kommunen få et døgntilbud med forholdsvis høj pris pr. plads. Fylde pladser på Krogen 5 - Ung På nuværende tidspunkt er der 12 unge beboere på Krogen 5, som i løbet af en overskuelig årrække forventes at være i stand til at flytte for sig selv i egen bolig. Udflytningen muliggør i udgangspunktet, at 12 andre handicappede borgere, eventuelt fra en anden målgruppe, kan flytte ind på Krogen 5. Umiddelbart forventes det ikke at være et problem at få de ledige pladser besat, hvilket understøttes af, at der i løbet af de kommende år forventes en vækst i antallet af de svageste STU-elever. Den øgede tilgang tyder på, at der i Varde Kommune er en målgruppe af svært handicappede borgere, som kan fylde pladserne op, selvom alle borgere i målgruppen ikke nødvendigvis vælger at benytte kommunens egne STU-tilbud. Dette gør sig gældende selvom der sker en til- og ombygning af Handicap Bo og Beskæftigelse, Afdeling Østervang, som muliggør at bostedet kan rumme i alt 15 (tidligere 10 borgere) handicappede borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. 6. Konklusion I forbindelse med en ny organisering af Krogen, anbefales at: - Varde Kommune fortsat tilbyder aflastningsopgaver til øvrige samarbejdskommuner. - Botilbud til børn på Krogen 3 udvides fra 6 til 8 pladser, hvor de 2 pladser sælges til andre kommuner. Der etableres desuden en akutplads som Social & Handicapservice kan visitere til. - Der indrettes et rum til fysioterapeutisk træning på Krogen 3. 6 Primært Billund, Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommune Side 5 af 6

73 - Der indrettes et mødelokale, som kan rumme personer på Krogen 3 med henblik på fælles administration for Handicap Bo og Beskæftigelse og Krogen. - Der tilbydes modulopbygget aflastning på Jægumsvej 44 til henholdsvis børn, unge og voksne, og at Krogture bevares som et udflugtssted til bl.a. udendørsaktiviteter og særlige pædagogiske opgaver. - Aktiviteter vedrørende aflastningstilbuddet, Aflastning i eget hjem, organiseres fra Jægumsvej Kontor og toilet/omklædning på Vænget 51, Årre overtages af Hybenbo til personalefaciliteter. Der er desuden adgang til køkkenfaciliteter, som også anvendes af Krogen ved udflugter. - Der indledes i 2013 et grundigt forberedelsesarbejde med henblik på en succesfuld udflytning af 4 6 unge fra Krogen Ung. I det første år leveres 85- støtte af personalet fra Krogen Ung. Pladserne vil blive fyldt op af andre unge i takt med, at de nuværende beboere løbende flytter ud af Krogen Ung. Side 6 af 6

74 Bilag: Beregning af takst, Krogen 3.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 22. april Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 39962/13

75

76