SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

Transkript

1 Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent [email protected] friisinnovation.com

2 Præsentation 2 Jytte Friis Brænder for: hvordan vi udvikler sunde og hele mennesker i skolen Pædagogisk konsulent sundhed og trivsel i fællesskaber Lærebogsforfatter Ungevejleder Lærer, pæd.diplom, master i sundhedspædagogik Cand.pæd.stud.

3 Program for workshop 3 1. Undervisningens inderside Hvad forstår vi ved sundhed, trivsel og fællesskaber? Trivselsundersøgelser hvad kan de bruges til, og hvordan? PAUSE 2. Undervisningen yderside Trivselsarbejde i klassen Handlekompetence Sundhedsundervisning: Sund klasse Den Røde Tråd

4 Det positive, brede sundhedsbegreb 4 Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom. (WHO 1947) Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår. Sundhed skabes af folk selv, i deres dagligdag, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker (WHO, Ottawa,1986) Motto: Sundhed er ikke målet med livet, men en resurse i hverdagen. Parvis brainstorm på sundhed. Skriv ned.

5 Sundhed? 5 Er gulerødder sunde? Eller peberfrugter?

6 Sundhed? 6

7 Sundhed? 7

8 Sundhed? 8

9 Sundhed? 9 kristeligtdagblad.dk

10 Hvad er trivsel? (1) 10 Trivsel er meget mere end ikke-mobning! Trivsel har både en fysisk, en psykisk og en social dimension. Trivsel er kendetegnet ved individets positive - intellektuelle vurdering, - kropslige væren og befindende samt - følelsesmæssige oplevelse af sig selv og situationen, hvor det i social interaktion med andre med engagement (involvering) indgår i en virksomhed, hvor det er menings- og kulturskabende. Stig Brostrøm.

11 11 Hvad er trivsel? (2) Pædagogisk, psykologisk, filosofisk vinkel: Trivsel handler om - sundhed og velvære - engagement - mening - positiv selvfølelse - samhørighed - fællesskab en grundstemning af glæde > GLØDEN (Ref.: Brostrøm, Knoop og Næss)

12 12

13 Hvad er fællesskab? 13 Makkerdrøftelse: Har de 6 mænd et fællesskab?

14 Fællesskabet rammen omkring trivsel Fællesskabet er universelt, livgivende, for vores trivsel og velvære - derfor vil vi gerne høre til i et fællesskab Fællesskab og Inklusion er det det samme? Fællesskabets plusser: Her bliver vi set og mødt Her opbygges identitet og selvværd Her kan vi finde støtte og selv give støtte Her videndeles og læres af forskelligheden og hinanden Her gælder normer og regler holdepunkter for samværet Ø Vi vil gerne gøre det, der giver os adgang til fællesskabet

15 At forstå fællesskab (1) 15 Systemteoretisk forståelse: Individet i centrum > ansvar for egen læring Verden består af System og Omverden Mennesket OG verden (omverden) Mig og de andre > Modsætningsforhold Vi erkender ved at iagttage, ved at se, gennem kognitive processer Individet kan (gen)konstrueres, intet er givet Trivsel kan defineres og styres udefra

16 At forstå fællesskab (2) 16 Fænomenologisk forståelse: Fællesskabet er centrum > læring en social aktivitet Verden som Livsverden Mennesket I verden Vi > Gensidighed, relationer Vi erkender ved at erfare, gennem oplevelse det ydre samspil er afsæt til den indre tænkning. Mennesker kan ikke frit (gen)konstrueres, idet vi er socialiseret ind i en række praktikker og relationer Trivsel skal udvikles i en elevinvolverende tilgang, hvor eleverne sammen definerer trivsel

17 Nationale trivselsmålinger 17 Obligatorisk at lave årlige nationale trivselsmålinger: Spørgeskema: DCUM, UVM (SIF), andre Kendetegn for den nationale test: Fysisk, psykisk og socialt perspektiv Individfokus du over for de andre Hvad frem for hvordan og hvorfor Lukkede spørgsmål Indsnævrer trivselsparametrene til forudbestemte faktorer for trivsel q q Hvad siger eleverne er vigtigt for trivsel, hvis vi spørger dem? Hvorfor vil vi gerne have trivsel i skolen? Er det for at opnå noget andet, fx læring, eller har trivsel en værdi i sig selv?

18 Trivselsundersøgelser 18 Gruppedrøftelser: 1. Hvilke erfaringer har I med trivselsundersøgelsen? 2. Hvad kan de fortælle? 3. Hvordan kan I bruge dem? 4. Hvad vil I gerne bruge dem til? 5. Er der andre måder at undersøge trivslen på?

19 Pause 19 19

20 Trivselsarbejde i klassen (1) 20 At være glad 1. Hvordan kan vi vide, når nogen er glade? 2. Hvordan kan vi mærke, vi selv er glade? 3. Jeg bliver glad når 4. Hvordan kan vi gøre hinanden glade her i klassen?

21 Trivselsarbejde i klassen (2) 21 En god klasse 1. Hvad er en god klasse? 2. Hvordan er det at gå i en god klasse? 3. Hvad oplever man IKKE i en god klasse? 4. Gaverunden 5. Hvordan hjælper vi hinanden til at være en god klasse? 6. I vil gerne have flere elever i jeres klasse. Lav sammen med jeres lærer en annonce, hvor I søger efter nye elever i klassen og fortæl hvad jeres klasse kan tilbyde.

22 Dialog og involvering 22 Åbne spørgsmål kan skabe refleksion og koble emnet til elevens livsverden. Inddragelse hvad synes I/tænker I/ved I? Undersøgelse hvordan er det? Hvorfor? Alternativer? Visioner hvad vil I gerne? Hvorfor? Udfordring hvad vil I gøre? Hvordan? Hvem kan hjælpe?

23 Alle de dyner. 23

24 Udvikling af handlekompetence 24 Faghæfte 21: Viden Engagement Visioner Handleerfaring Kritisk sans Desuden styrke grundlæggende egenskaber som: selvtillid, selvværd, samarbejdsevne, kommunikationsevne m.m. ê Pædagogiske metoder: Inddragende Procesorienterede Projektorienterede

25 Fokus på læring 25 Fra fokus på læreren til fokus på læringen! Ø Læring følger ikke direkte og lineært af undervisning, dvs. af lærerens aktiviteter, men afhænger af de lærendes aktiviteter (Christian T. Lystbæk, i: Pædagogikkens terminologiske trængsel)

26 Selvefficacy er afgørende for 26 handlekompetence vi skal undgå dette: biblioteksstyrelsen

27 Forudsætninger for sundhed og trivsel 27 At vi KAN > Mestring At vi VIL > Mening At vi har MULIGHEDEN > Miljø

28 Eksempel 3: Sund Klasse Hvad er sundhed? 2. Hvad kan gøre vores klasse til en sund klasse? 3. Sjove frikvarterer: Lege-top Break-brains: Lykkeposen 5. Sjov med frugt og grønt 6. Vores sunde klasse

29 29 Hvordan bedriver vi sundhedspædagogik? Biblioteksstyrelsen

30 30 Biblioteksstyrelsen

31 31 ixxi.dk

32 32 Eleverne kan lære sundhed ved reglers magt > sunde aktiviteter ved eksemplets magt > sådan gør vi her Men handlekompetence kan kun læres ved egen kraft ved de gode erfaringer og et styrket selfefficasy! gennem inddragelse i egen sundhed og trivsel ved at være med til at bestemme over livsverdenen

33 Opsamling 33 Sundhedspædagogiske metoder Spørgsmål? Tanker? Handlinger?

34 Den Røde Tråd: friisinnovation.com > undervisningsmaterialer > se undervisningsmaterialer 34 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent friisinnovation.com