Læring, metakognition & metamotivation

Transkript

1 Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm Morten Nydal Frederiksberg Seminarium 2005

2 Indledning Det undrer os og vi ser et problem i, at der sidder elever i folkeskolen som deltager af pligt og ikke af lyst. Lysten er en vigtig drivkraft for den enkelte elevs læring. Er lysten og motivationen til stede hos eleven vil eleven kunne tilegne sig nye kundskaber og færdigheder hurtigere end hvis den ikke er til stede. Hvis den enkelte elevs læring afhænger af motivationen for læringsprocessen må det antages, at hvis der ingen motivation er for at lære, så vil det være svært at påvirke sin egen læring konstruktivt. Har den enkelte elev ansvar for egen motivation på lige fod med ansvar for egen læring? Er det overhovedet vigtigt, at eleven har forståelse for sin egen motivation? Kan eleven lære om motivation, så eleven er bedre rustet til at motivere sig selv i situationer som kræver det og i så fald, kan vi som lærere være med til at bevidstgøre eleven om motivation? Og hvordan kan vi som lærere hjælpe de elever med lidt eller ingen motivation for læringssituationen med at finde motivation der gør, at de kan deltage aktivt i undervisningen. Dette leder os frem til vores problemformulering som lyder: Hvordan kan vi som lærere hjælpe eleverne med at blive bevidste om deres egen motivation og dennes betydning for den individuelle læringsproces? Metode Ud fra Knud Illeris læringsmodel vil vi diskutere forholdet mellem den kognitive og den psykodynamiske dimension. Den psykodynamiske dimension som Knud Illeris også kalder for de affektive faktorer. Der tales om kognition som et metabegreb i forhold til læring. Altså metakognition som en del af metalæringsbegrebet. Hvis man på den anden side af Illeris læringsmodel kunne tale om en overordnet forståelse for den psykodynamiske dimension kunne man danne begrebet metamotivation. Side 1 af 6

3 Vi vil beskrive dette metamotivationsbegreb og bruge det til at belyse en del af læringsbegrebet som vi opfatter som et utydeligt område indenfor undervisningen med henblik på at anskueliggøre området og bevidstgøre motivation hos eleverne. Læring Illeris opdeler sin læringsmodel i den kognitive, den psykodynamiske og den samfundsmæssige dimension. En tredeling med et udpræget samspil mellem de enkelte dimensioner. Denne opstilling af læringsbegrebet betyder at læring ikke blot er kognition, men er afhængig af den psykodynamiske og den samfundsmæssige dimension altså både de indre og ydre faktorer. Det er afgørende for læring at der er tale om udfordringer der på den ene side er af en sådan karakter at de kræver en overskridelse af den allerede udviklede forståelse eller af denne forståelses grundlæggende præmisser og på den anden side opleves som uafviselige, dvs. at der foreligger en motivation af uomgængelig karakter forankret enten i en stærk personlig interesse eller i en oplevet forpligtethed til at gøre noget ved forhold der findes uacceptable (dvs. en form for social ansvarlighed). Hvilken betydning har refleksivitet for elevens mulighed for at lære? Metakognition Metakognition betyder viden om og forståelse af hvordan ny erkendelse erhverves, herunder forståelse af det vigtige samspil mellem affektive og kognitive faktorer. Side 2 af 6

4 Når eleven besidder en høj grad af metakognition betyder det således, at eleven 1 : Har viden om og forståelse af læringsprocesser og problemløsning. Er bevidst om sin egen adfærd under læringen/problemløsningen. Har kontrol med disse processer og er i stand til at regulere dem. Hvordan bliver den enkelte elev bevidst om sin egen læringsproces? Motivation Illeris læringsmodels psykodynamiske dimension indeholder bl.a. begrebet motivation. Begrebet kan ses i forhold til og i samspil med kognition. Altså er der i læringsdimensionen et behov for motivation før læringen finder sted. Til motivationen er knyttet en erfaring der ved at man har en positiv oplevelse giver en psykisk energi hvorved man kan mobiliserer sin erkendelse i mødet med en tilsvarende problemstilling. Motivation kan sidesættes med lysten til at lære og netop lysten er en vigtig faktor i forhold til læringsprocessen da den kognitive dimension er følelsesmæssigt besat 2. Motivationen kan dermed kobles på egne følelser af noget der begejstrer, forudsat at de ydre rammer er fordrende for processen. For at nå til en erkendelse er det ikke nok at følelserne forbliver ubearbejdet men at de sprogliggøres og derved bevidstgøres ikke blot adapteres. Hvis de adapteres ubearbejdet bliver de mere en fornemmelse end en egentlig erkendelse og ender populært sagt som tavs viden 3. Hvilke faktorer er styrende for elevens motivation? 1 Beyer, Illeris Dysthe, 1997 Side 3 af 6

5 Metamotivation Metakognition er når man er bevidst om hvordan og under hvilke omstændigheder man lærer og ikke mindst hvad man lærer. Ligeledes mener vi at det er væsentligt at vide hvordan og under hvilke omstændigheder man motiverer sig selv bedst muligt. Dette er, ligesom metakognition er en metaforståelse af læring, en metaforståelse af motivation. Forståelsen for sin egen motivation mener vi giver psykisk energi til læringsprocessen. Eleven har større lyst til at deltage engageret i undervisningen når elevens lyst og motivation er stor. Hvis en elev af en eller anden grund har svært ved at motivere sig selv er det vigtigt at vi som lærere forsøger at hjælpe eleven. Vi skal forsøge at styrke elevens motivation, så vedkommende bliver bedre til at motivere sig selv og dermed opnår mulighed for at forbedre sine læringsmæssige resultater da en styrkelse af motivationen påvirker kognitionen og dermed også læringen positivt 4. Lysten til at lære er uadskilleligt forbundet med den enkeltes læring og hænger sammen med individets vilje til at gribe en problemstilling og arbejde fremad mod en belysning af emnet, og her se en mulighed for at tilegne sig nye kundskaber ved at bygge videre på tidligere erkendelser. Har eleven ansvar for egen motivation på lige fod med ansvar for egen læring? 4 Illeris, 2001 Side 4 af 6

6 Litteratur Illeris, Knud: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag Beyer, Karin: Det er ikke tænkning det hele. Undervisning i fysik den konstruktivistiske idé, Dysthe, Olga: Det flerstemmige klasserum. Klim, Hansen, Mogens: Børn og opmærksomhed om opmærksomhedens psykologi og pædagogik. Gyldendal, Fælles mål, faghæfte 24: Elevernes alsidige personlige udvikling Undervisningsministeriet, uddannelsesstyrelsen, 2003 Folkeskoleloven med bemærkninger Kroghs forlag, 2003 Side 5 af 6

7 Bilag Side 6 af 6