EDISON LÆRINGSVIFTE DEN ÅBNE SKOLE 21. ÅRH. KOMPE- TENCER SYNLIGE LÆRINGS MÅL LÆRINGS- FÆLLES- SKABER DET UDVIKLENDE TANKESÆT KARRIERE LÆRING

Transkript

1 INNOVATION OG ENTRE PRENØR- SKAB 21. ÅRH. KOMPE- TENCER KARRIERE LÆRING SYNLIGE LÆRINGS- MÅL LÆRINGS FÆLLES- SKABER DEN ÅBNE SKOLE DET UDVIKLENDE TANKESÆT EDISON LÆRINGSVIFTE

2 EDISON I VEJLE KOMMUNE Edison er et innovationsforløb for elever på 6. og 7. årgang. Forløbet faciliteres af UU Vejle i samarbejde med Uddannelse & Læring og afvikles fra september til november måned, hvor det afsluttes med en lokal messe over 3 dage. Arbejdsprocesserne og didaktikken i Edison understøtter folkeskolens formål, især stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Edison integrerer på en naturlig måde Fælles Mål og de mange læringstiltag, der iværksættes i Vejle Kommune med henblik på at sikre, at alle elever bliver så dygtige som overhovedet muligt. I denne vifte finder du eksempler på, hvilke læringselementer, der indgår i Edison. Viften består af forskellige kort, der afspejler, at Edison er et dynamisk forløb, der udvikles år for år, men hvis basale formål stadig er at skabe interesse for innovation og entreprenørskab og at integrere de forskellige læringselementer i undervisningen. På under Edison uddybes nogle af de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der ligger til grund for forløbet. Læringsmålene her er overordnede og vejledende, og de fagfaglige mål kan naturligvis integreres og formuleres, så de passer til den konkrete klasse og skole. God fornøjelse med læsningen her og med Edison!

3 INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Innovation og entreprenørskab er på den politiske og pædagogiske dagsorden og er et tværgående emne i alle skolens fag. I Edison på en værdiskabende og praksis-relateret måde. Interessen for innovation hænger sammen med et generelt ønske om at fremme problemløsning, kritisk nytænkning i et alment dannende perspektiv og en søgen efter mulige svar på, hvad vi, i det danske samfund, skal leve af i fremtiden. Edison ses altså både i et alment dannende perspektiv, der bidrager til elevens alsidige udvikling og som et praktisk og kreativt forløb, der giver bud og løsninger på konkrete udfordringer.

4 HVAD LÆRER ELEVEN? Eleven lærer at arbejde i forskellige kreative processer, diskutere værdien af ideer og udvælge ideer Eleven lærer at samarbejde i processer, hvor respekt og accept af andres ideer og synspunkter er grundlæggende værdier Eleven lærer at omsætte tanker til konkrete handlinger Eleven lærer at præsentere en ide for en specifik målgruppe Eleven lærer at tage kontakt uden for sit personlige netværk HVORFOR SKAL ELEVEN LÆRE DET? Eleven skal opnå kompetencer, som kan bruges i kommende samarbejds- og projektopgaver Eleven får kendskab til iværksætteri HVORDAN LÆRER ELEVEN DET? Eleven lærer ved at samarbejde, diskutere, analysere, vurdere, udvælge, eksperimentere og pitche Eleven lærer ved at arbejde praktisk med fx prototyper HVORDAN KAN DU SE, AT ELEVEN HAR LÆRT DET? Eleven kan tage medansvar og initiativ Eleven kan udfordre sig selv og andre Eleven kan lære af egne og andres fejl Eleven kan prøve at gøre ting på andre måder, end han/hun plejer Eleven kan holde fokus og kan være vedholdende

5 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Her er fokus på kompetencer, der matcher det 21. århundredes krav i et globaliseret og digitaliseret samfund, der er i stor forandring: Kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, teknologisk mestring og digitalt medborgerskab. I Edison stiller vi skarpt på, hvordan eleverne udvikler samarbejdsevner, løser udfordringer, hvordan de bruger deres viden, selvevaluerer, hvordan de kommunikerer, og hvordan de integrerer brugen af it i deres udviklings- og læringsproces.

6 HVAD LÆRER ELEVEN? Eleven lærer at samarbejde Eleven lærer at løse problemer/udfordringer ved hjælp af innovative og kreative processer Eleven lærer at dele viden Eleven lærer at kommunikere både skriftligt og mundtligt Eleven lærer at sætte mål og at evaluere sin læring Eleven lærer at anvende it HVORFOR SKAL ELEVEN LÆRE DET? Eleven skal lære det, fordi han/hun får brug for disse kompetencer i fremtiden i et globaliseret og teknologisk samfund i stor forandring HVORDAN LÆRER ELEVEN DET? Eleven lærer sammen med andre Eleven lærer at være nysgerrig, åben og reflekterende og at opstille hypoteser og tænke analytisk Eleven søger information og vurderer kildernes troværdighed Eleven præsenterer ideer både skriftligt og mundtligt Eleven reflekterer over det han/hun lærer Eleven anvender det han/hun lærer i sin (skole)hverdag HVORDAN KAN DU SE, AT ELEVEN HAR LÆRT DET? Eleven kan arbejde effektivt og respektfuldt i forskellige grupper Eleven kan kommunikere med forskellige formål som fx at informere, instruere, motivere eller overbevise Eleven kan løse forskelige problemstillinger både rutinepræget og innovativt Eleven kan bruge forskellige medier og teknologier og kan begrunde valget af medier ift. kommunikationsformål

7 KARRIERELÆRING og den gode overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelser Begrebet karrierelæring er knyttet til det vejledningsfaglige område. Det faglige indhold beskrives i Fælles Mål under fagbetegnelsen Uddannelse og Job. I hverdagssproget forstås begrebet karriere ofte som en hierarkisk progression opad i en organisation eller profession. I begrebet karrierelæring forstås karriere i stedet som et bredt begreb, der ikke udelukkende fokuserer på uddannelse og job, men i høj grad medtænker og italesætter de kontekster og livssammenhænge, der skaber rammer for uddannelse og job. At have karrierekompetence vil altså sige, at man kan håndtere en kompleks hverdag, hvor job og uddannelse indgår. Gennem karrierelæring får eleverne viden om potentielle uddannelser og jobs, og kan sætte denne viden i relation til egne styrker, interesser, værdier og livssituation. Karrierelæring sætter eleverne i stand til at træffe velovervejede og velbegrundede uddannelsesvalg og at håndtere den usikkerhed, der er forbundet med et valg. Dermed dannes der grundlag for en god overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Elevernes formelle karrierelæring varetages af UU. Edison bidrager til denne ved, at eleverne deltager i elevcamps og messe på forskellige ungdomsuddannelser og dermed får mulighed for at opdage nogle ungdomsuddannelser ved at se stedet, mærke stemningen og samle sig nogle billeder af uddannelsesinstitutionen.

8 HVAD LÆRER ELEVEN? Eleven lærer noget om sine interesser og styrker Eleven lærer om studiemiljøer på ungdomsuddannelserne og sparrer med elever herfra Eleven lærer at træffe kompetente uddannelsesvalg på baggrund af en viden om sig selv og sine muligheder HVORFOR SKAL ELEVEN LÆRE DET? Eleven skal lære det, fordi han/hun opnår bedre valgkompetencer, som anvendes, når det i fremtiden skal træffes (uddannelses)valg HVORDAN LÆRER ELEVEN DET? Eleven lærer ved at opdage: sanse, opleve, få indtryk, få information Eleven lærer ved at ordne: sammenligne, se forskelle og ligheder Eleven lærer ved at fokusere: forstå Eleven lærer ved at forstå: forklare og foregribe HVORDAN KAN DU SE, AT ELEVEN HAR LÆRT DET? Eleven kan beskrive sine interesser Eleven kan beskrive sine styrker Eleven kan forholde sig til nogle af sine uddannelsesog jobmuligheder Eleven kan koble sin viden om sig selv med viden og erfaringer om uddannelsesmuligheder

9 DEN ÅBNE SKOLE Edison bidrager til, at eleverne møder en varieret og motiverende skoledag. Dette understøttes af, at de i projektet får mulighed for at tage kontakt til lokalsamfundets foreninger, virksomheder samt uddannelsesog kulturinstitutioner. Således medvirker Edison til at udvide skolens læringsrum, gøre eleverne nysgerrige, koble teori og praksis og give dem virkelighedsnære og anvendelsesorienterede læringsoplevelser. Se flere perspektiver på under Edison.

10 SYNLIGE LÆRINGSMÅL Fremtrædende forskeres resultater peger på, at målstyret undervisning, hvor det pædagogiske personale og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. Derfor har Edison i lighed med anden undervisning udarbejdet læringsmål, som ekspliciterer og synliggør den forventede læring for den enkelte elev såvel i hele Edisonforløbet som i et længere perspektiv.

11 LÆRINGS- FÆLLESSKABER I det professionelle læringsfællesskab samarbejder det pædagogiske personale, UU, forvaltning, ungdomsuddannelser og Fonden for Entreprenørskab om facilitering og udvikling af Edison. Vi taler om et fælles engagement, og vi dyrker videndeling og idé- og erfaringsudveksling med henblik på at lære af hinanden ved bl.a. at inddrage pædagogisk personale, der tidligere har deltaget i forløbet. I denne Edisonkontekst involverer vi eleverne; derfor taler vi alene om læringsfællesskaber.

12 DET UDVIKLENDE TANKESÆT Omfattende forskning har vist, at elevernes måde at tænke og opfatte sig selv på har afgørende betydning for deres motivation og faglige udvikling. For at eleverne skal blive så dygtige som muligt, er det vigtigt at træne det udviklende tankesæt sammen med dem. I Edison opmuntrer vi eleverne til at udfordre sig selv og til at forstå fejl som en vej til læring. Eleverne øver sig i at turde tage en chance og i at være vedholdende og forbedre deres ideer og produkter løbende. Se flere måder at gribe tingene an på under Edison.

13 LÆRING MED KROPPEN FORREST Overskriften her tager afsæt i læge og hjerneforsker Kjeld Fredens bog af samme titel. Bogen fremhæver begreber, som meget fint passer ind i en Edisonkontekst: Udvikle et håndværk og dyrke praktiske færdigheder, udvise engagement og vedholdenhed, skabe et udtryk, anvende observation og forestillingsevne, give plads til refleksion, overskride grænser og at undersøge muligheder.

14 BLOOMS TAKSONOMI Højere ordens tænkning Skabe Vurdere Designe, konstruere, planlægge producere, opfinde, udforme, innovere, formulere, udvikle Efterprøve, hypotisere, kritisere, eksperimentere, bedømme, teste, argumentere Vidensform Kreativitet Perspektivering Analysere Anvende Forstå Huske Lavere ordens tænkning Sammenligne, organisere, dekonstruere, eksperimentere, finde, påvise, strukturere, stille spørgsmål ved Udvælge, demonstrere, illustrere, udføre, bruge, løse opgaver, dramatisere Tolke, sammenfatte, udlede, omskrive, beskrive, klassificere, forklare, eksemplificere, relatere Genkende, opliste, beskrive, identificere, genkalde, navngive, lokaliserre, finde Kompetencer Brug, anvendelse, analyse Kvalifikationer Faktaviden, informationer

15 KILDER INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Fonden For Entreprenørskab: Velkommen til projekt Edison. Tilgået april Anne Kirketerp og Karin Svennevig Hyldig: Innovation i folkeskolen. Dansk Psykologisk Forlag, 2016 Lotte Darsø: Innovationspædagogik. Samfundslitteratur, 2012 DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Vejle Kommune. De bedste læringsmiljøer. Tilgået april KARRIERELÆRING Poulsen, Bo Klindt m.fl.: Udsyn i udskolingen. KL og Danmarks Lærerforening Skovhus, Randi Boelskifte: Vejledning - Valg & læring. Trykværket 2018 DEN ÅBNE SKOLE Den åbne skole i Vejle. Tilgået april om-den-aabne-skole/den-aabne-skole-i-vejle/ Kommunernes Landsforening: Læring i den åbne skole. KL, SYNLIGE LÆRINGSMÅL Undervisningsministeriet: Undervisning med udgangspunkt i læringsmål. Tilgået april DET UDVIKLENDE TANKESÆT Dweck, Carol: Mindset. Random House Inc Heckmann, Lene Skovbo: Det gode tankesæt. Dafolo, PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER Søndergaard, Jørgen: Professionelle læringsfællesskaber i skolen. Hvad, hvorfor og hvordan. SFI, Tilgået april l%c3%a6ringsf%c3%a6lleskaber%20i%20skolen.pdf LÆRING MED KROPPEN FORREST Fredens, Kjeld: Læring med kroppen forrest. Hans Reitzels Forlag, 2018 BLOOMS TAKSONOMI Caeli, Elisa Nadire m.fl.: Dybdelæring med taksonomier differentiering og tydelig progression. Dafolo, 2016 KONTAKTPERSON UU-vejleder Morten Kahr Sørensen, Vejle Kommune, mokas@vejle.dk

16