Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012
|
|
- Frederik Frank
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2012 SKABELON TIL NY RAPPORT
2 INDHOLD KAPITEL 1: OVERBLIK... 3 KAPITEL 2: FOREBYGGELSE DER VIRKER... 4 KAPITEL 3: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN... 6 KAPITEL 4: INGEN UNØDIG VENTETID EFTER FÆRDIGBEHANDLING : BORGERE, DER HJEMTAGES OG GENOPTRÆNES... 9 KAPITEL 5: STØRRE TRYGHED : TIDLIGERE DIALOG OG FLYTNING TIL PLEJEBOLIG : ANTAL FORSKELLIGE HJÆLPERE I BORGERNES HJEM...13 KAPITEL 6: ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS : FASTHOLDELSE : SYGEFRAVÆR...17
3 KAPITEL 1: OVERBLIK
4 Antal sygeplejemodtagere Andel sygeplejemodtagere KAPITEL 2: FOREBYGGELSE DER VIRKER Figur 1 Borgere i sygeplejeklinik Figuren viser antal borgere i målgruppen for sygeplejeklinik samt antal borgere, der benytter sygeplejeklinik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i etableret sygeplejeklinikker, så alle lokalområder nu har mindst én sygeplejeklinik. Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål er, at 90% af de borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på sygeplejeklinik, skal modtage sygepleje på klinik % % 28% 32% % 80% 70% 60% 50% 40% 30% Antal sygeplejemodtagere i målgruppen Antal sygeplejemodtagere på klinik Andel af målgruppen der benytter klinik 0 Ultimo 3. kvartal 2010 Ultimo 3. kvartal 2011 Ultimo 3. kvartal 2012 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) Note: Forvaltningen har til brug for opgørelse af nøgletallet defineret målgruppen for sygeplejeklinikker som: sygeplejemodtagere, der modtager under 4 timers personlig og praktisk hjælp om ugen, og samtidig ikke modtager indkøbsordning og/eller medicindosering. Note: Borgere, der kommer i en sygeplejeklinik, behøver ikke nødvendigvis at indgå i målgruppen. Antallet af borgere, der benyttede en sygeplejeklinik, er steget fra 282 borgere ultimo 3. kvartal 2010 til 377 borgere ultimo 3. kvartal Ultimo 3. kvartal 2012 modtog 43% af borgerne i målgruppen sygepleje på en sygeplejeklinik. For to år siden var den tilsvarende andel 28%. På trods af denne stigning er der stadig et stykke vej til målsætningen om, at 90% af borgerne i målgruppen skal benytte sygeplejeklinik. Indførelsen af sygeplejekoordinatorer har medvirket til at øge anvendelsen af sygeplejeklinikkerne. Koordinatorerne gennemgår jævnligt borgere med sygeleje med henblik på at øge andelen af borgere, der får sygepleje i klinik. Ved nyvisiterede sygeplejemodtagere vurderes muligheden for klinik i forbindelse med tildeling af sygepleje.
5 Andel borgere Figur 2 Brug af hverdagsrehabiliterende ydelser Figuren viser andel nyvisiterede og kendte borgere samt den samlede andel borgere, der har modtaget eller modtager en hverdagsrehabiliterende ydelse, ud af alle borgere, som modtager praktisk hjælp. Hverdagsrehabiliterende ydelser omfatter ergonomisk vejledning i forbindelse med rengøring og tøjvask samt træning ved hjælper med terapeutfaglig vurdering. Det er et mål i Reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet, at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Hverdagsrehabilitering blev implementeret i kvalitetsstandarderne for % 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% 0% 18% 19% 14% Andel nyvisiterede borgere, som har modtaget eller modtager hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle nyvisiterede borgere, som modtager praktisk hjælp 5% 6% 6% 7% 3% 4% Andel kendte borgere, som har modtaget eller modtager hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle kendte borgere, som modtager praktisk hjælp 1. kvartal kvartal kvartal 2012 Samlet andel borgere, som har modtaget eller modtager hverdagsrehabiliterende ydelser, ud af alle borgere, som modtager praktisk hjælp Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) Note: Borgere, der modtager ydelserne pleje af alvorligt syge og Struktur i dagligdagen, eller modtager mere end 12 timer hjemmepleje om ugen, indgår ikke i opgørelsen. Note: Nyvisiterede borgere (førstegangshenvendere) er borgere, der i mindst 12 måneder ikke har modtaget ydelser inden for personlig pleje, praktisk hjælp eller hverdagsrehabiliterende ydelser. I 3. kvartal 2012 modtog 7% af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 3%-point siden 1. kvartal Samtidig var der 14% af de nyvisiterede borgere, der modtog hverdagsrehabiliterende ydelser, et fald på 4%-point siden 1. kvartal 2012.
6 Andel sager hvor tidsfristen er overholdt 66% 68% 65% 87% 86% 88% 85% 89% 89% 82% 76% 77% 86% 89% 87% KAPITEL 3: SAGSBEHANDLING TIL TIDEN Figur 3 Sagsbehandlingstider på hjemmeplejeområdet Figuren viser andelen af sager, der er blevet behandlet inden for sagsbehandlingsfristerne på de enkelte områder. Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt, at sagsbehandlingsfristerne for hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) og madservice er 5 arbejdsdage. For tekniske og personlige hjælpemidler er sagsbehandlingsfristen 4 uger, med mindre sagen involverer 3. part, i så fald er sagsbehandlingstiden fastsat til 8 uger. For udskiftning af personlige hjælpemidler er sagsbehandlingsfristen 1 uge. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fastlagt et mål om, at sagsbehandlingsfristerne skal overholdes i mindst 80% af sagerne (jf. anbefaling i vejledning til retssikkerhedsloven). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 3. kvartal kvartal kvartal 2012 % Personlig pleje Praktisk hjælp Madservice Tekniske hjælpemidler Personlige hjæpemidler Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS), indberetninger fra lokalområdekontorerne og Hjælpemiddelcentret I 3. kvartal 2012 blev der behandlet 916 sager vedrørende hjemmepleje og madservice. 86% af sagerne om personlig pleje, 85% af sagerne om praktisk hjælp og 89% af sagerne om madservice blev behandlet inden for sagsbehandlingsfristen på 5 arbejdsdage. Andelen af sager, der er behandlet inden for sagsbehandlingstidsfristen, er steget med omkring -point fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal Der blev i 3. kvartal 2012 behandlet sager vedrørende hjælpemidler. 77% af sagerne om tekniske hjælpemidler og 87% af sagerne om personlige hjælpemidler blev behandlet inden for sagsbehandlingsfristerne. For tekniske hjælpemidler er der således sket et fald på 5%-point siden 3. kvartal 2010, mens der for personlige hjælpemidler er sket en mindre stigning på 1%-point.
7 Andel overholdte sager Forvaltningen indfrier dermed målsætningen om at mindst 80% af sagerne behandles inden for tidsfristerne, bortset fra sagsbehandlingsfristen for tekniske hjælpemidler. Der er iværksat en særlig indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden på dette område. Figur 4 Sagsbehandlingstider på plejeboligområdet Figuren viser andelen af sager om ansøgning til plejebolig, der er blevet behandlet inden for sagsbehandlingsfristen på 15 arbejdsdage, som Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fastlagt et administrativt mål om, at sagsbehandlingsfristerne skal overholdes i mindst 80% af sagerne (jf. anbefaling i vejledning til retssikkerhedsloven). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 87% 87% 88% 30% % 3. kvartal kvartal kvartal 2012 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS). Der er i 3. kvartal 2012 afsluttet i alt 117 sager. Der er i perioden sket en svag stigning i andelen af sager, hvor behandlingsfristen er overholdt, fra 87% af sagerne i 3. kvartal 2010 til 88% af sagerne i 3. kvartal Dermed indfries målet for overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. Figur 5 4-ugersgarantien for plejeboliger Figuren viser udviklingen i andelen af godkendte ansøgere, der er blevet tildelt en plejebolig inden for fire uger. Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål er, at alle godkendte borgere skal have et tilbud om en bolig inden for fire uger (4-ugersgarantien). Borgere, der ønsker at bo i en plejeboligen-
8 Andel overholdte sager hed i en anden kommune, eller som ønsker en specifik institution, er ikke omfattet af garantien. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 97% 96% 84% 0% 3. kvartal kvartal kvartal 2012 I 3. kvartal 2012 var 134 ansøgere omfattet af 4-ugersgarantien. Andelen af sager, hvor 4- ugersgarantien er overholdt, var 84%, hvilket er 13%-point lavere end i 3. kvartal Der var 21 ansøgere, som ikke fik svar inden for tidsfristen i 3. kvartal 2012, men næsten alle borgere fik tilbudt bolig efter højst 35 dage. Det vil sige at 4-ugersgarantien for denne gruppe borgere, med én undtagelse, blev overskredet med maksimum 7 dage. 4-ugersgarantien har været under stærkt pres i 3. kvartal 2012, fordi der er lukket en række plejehjem i forbindelse med moderniseringsplanen, mens de nye plejehjem først lukker op i 4. kvartal 2012 og 1. kvartal Samtidig er der fokus på tidligere indflytning i plejebolig.
9 KAPITEL 4: INGEN UNØDIG VENTETID EFTER FÆRDIG- BEHANDLING Kapitlet indeholder oplysninger om hjemtagning af borgere efter hospitalsindlæggelse, samt om udviklingen på genoptræningsområdet. 4.1: BORGERE, DER HJEMTAGES OG GENOPTRÆNES Tabel 1 Ventedage efter færdigbehandling Tabellen viser antallet af borgere over 65 år, der er blevet udskrevet fra et hospital fordelt på, hvor mange dage, borgerne ventede på at blive hjemtaget efter endt behandling. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har finansieringsforpligtelsen for færdigbehandlede patienters ventedage på hospitalerne. Ifølge Sundhedsaftale for Region Hovedstaden skal Københavns Kommune hjemtage borgerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at kommunen har modtaget skriftlig information om, at patienten er færdigbehandlet. Forvaltningen har desuden fokus på at nedbringe det samlede antal ventedage mest muligt. 3. kvartal kvartal kvartal 2012 Udvikling ifht. 3. kvartal 2010 (%) Antal udskrivninger % Udskrivninger uden ventedage % Udskrivninger med ventedage: 1-5 dage % 6-14 dage % 15+ dage % I alt udskrivninger med ventedage % Antal ventedage i alt % Kilde: e-sundhed Note: Der kan ske efterregistreringer af aktiviteten i 2012 helt frem til marts I 3. kvartal 2012 ventede 314 borgere på hjemtagning efter færdigbehandling på hospital. 154 af disse borgere ventede 1-5 dage, typisk på overflytning til en midlertidig plads. 12 borgere svarende til 4% af alle ventende borgere ventede mere end 14 dage. Til sammenligning var der 14 borgere, svarende til 5%, som ventede mere end 14 dage i 3. kvartal Forvaltningen er således tæt på at opfylde sundhedsaftalens mål. Det samlede antal ventedage er steget med 18% fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal 2012.
10 Gennemsnitligt antal ventende færdigbehandlede patienter per dag Figur 6 Antal ventende færdigbehandlede patienter per dag Figuren viser det gennemsnitlige antal færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning efter færdigbehandling, fordelt på borgere under og over 65 år. Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning år 65+ år kvartal kvartal kvartal 2012 Kilde: e-sundhed. Note: Da antallet af ventende borgere per dag først kan opgøres, når borgerne er udskrevet fra hospitalet, kan antallet af ventedage per ventende borger ændres i takt med, at flere borgere udskrives. Det gennemsnitlige antal færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning, er 34 patienter i 3. kvartal 2012, hvilket er en stigning fra 25 patienter i 3. kvartal Kommunen lever derved ikke op til målsætningen om at der maksimalt må vente 11 færdigbehandlede patienter per dag. Forklaringen på stigningen er bl.a. at der på grund af moderniseringsplanen var et ekstra stort pres på plejeboligpladserne, da en del plejeboliger lukkede ned i 3. kvartal 2012, hvilket også giver en afsmittende effekt på de midlertidige pladser, hvor borgerne bl.a., hjemtages til og dermed på de hurtige udskrivninger, men måltallet er svært at nå, selv hvis der var flere midlertidige pladser. Det er en stor udfordring for kommunen at få nedbragt antallet af færdigbehandlede på hospitalerne. Stort set alle de borgere, der opholder sig på hospitalet efter at de er færdigbehandlede, venter på at få en rehabiliteringsplads, fordi det vurderes, at de ikke umiddelbart vil kunne klare sig i hjemmet, selv med massiv støtte og hjælp fra kommunen. Der skal arbejdes med dette på flere fronter. Det skal overvejes, om hjælpen i hjemmet kan tilrettelægges, således at flere borgere vil kunne klare sig i hjemmet, og det skal overvejes, om kapaciteten på rehabiliteringspladserne kan anvendes mere effektivt og om antallet af pladser tilsvarer behovet
11 Andel froløb med overholdt ventetid Figur 7 Ventetider på genoptræning Tabellen viser andel træningsforløb, hvor ventetiderne er overholdt. Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål om, at borgere maksimalt må vente 15 hverdage på genoptræning efter Sundhedsloven, efter at forvaltningen har modtaget genoptræningsplanen. Hvis borgere grundet sundhedsfaglige forhold har behov for en kortere ventetid, er ventetiden fastsat til maksimalt 7 hverdage (accelererede forløb). Tilsvarende har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at der for træningsforløb efter Serviceloven højest må gå 20 hverdage fra visitationen har modtaget en ansøgning til første aftale med et træningscenter. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 83% 97% 96% 93% 99% 98% 94% 97% 96% 3. kvartal kvartal kvartal % Sundhedslov - Accelererede forløb Sundhedslov - Normale forløb Servicelov Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og Sundhedsportalen Samlet set overholdt forvaltningen stort set målene om ventetider på genoptræning i 3. kvartal Ventetiden på accelererede genoptræningsforløb efter Sundhedsloven blev overholdt i 96% af tilfældene og ventetiden på normale genoptræningsforløb efter Sundhedsloven blev overholdt i 98% af tilfældene. Ventetiden på genoptræningsforløb efter Serviceloven blev overholdt i 96% af tilfældene. Fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal 2012 er der generelt sket en stigning i andelen af genoptræningsforløb, hvor ventetiderne er overholdt.
12 Andel borgere med mere end 12 timers hjælp om ugen, som er godkendt til plejebolig KAPITEL 5: STØRRE TRYGHED 5.1: TIDLIGERE DIALOG OG FLYTNING TIL PLEJEBOLIG I henhold til Reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet vil Københavns Kommune starte dialogen om plejebolig med ældre, der modtager meget pleje, tidligere. Før medio 2011 begyndte dialogen, når en borger fik omkring 20 timers hjælp om ugen. Siden medio 2011 er der arbejdet systematisk med at indlede samtalen, når borgeren får timers hjælp om ugen. Figur 8 Tidligere dialog og flytning til plejebolig Figuren viser hvor stor andel af hjemmeplejemodtagere med mere end 12 timers hjælp om ugen, der i løbet af de sidste 12 måneder er blevet godkendt til plejebolig. Det er et mål i Reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. 30% 29% 28% 27% 26% 25% 27% 27% 26% 24% Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS) og VI-systemet. Note: Borgere, der modtager ydelsen pleje af alvorligt syge, er ikke medtaget i opgørelsen. Note: Borgernes plejetyngde kan variere i perioden. Alle borgere, der mindst 1 dag i perioden har haft en plejetyngde på 12 timer eller mere, er medtaget i opgørelsen. Note: De svage ældre er de borgere som forvaltningen har kendskab til. Ultimo 3. kvartal 2012 havde borgere mere end 12 timers hjælp om ugen. Heraf var 26% blevet godkendt til plejebolig indenfor det seneste år. Denne andel har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 3. kvartal 2010.
13 Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper Visitationerne har fokus på at få de borgere, der har et stort plejebehov, motiveret til at søge plejebolig, men der er et stort pres på plejeboligerne som følge af moderniseringsplanen, hvor der er lukket en række plejeboliger. Der kan være behov for yderligere indsatser for at øge indflytningen i plejeboliger, og aftalen om profilplejehjem, der indgår i budget 2013, skal bl.a. ses i dette lys. 5.2: ANTAL FORSKELLIGE HJÆLPERE I BORGERNES HJEM Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at målrette indsatsen for at nedbringe antallet af forskellige hjælpere mod borgere, der modtager hjemmepleje i op til 12 timer om ugen. I figur 9 og 9 svarer det til gruppen af borgere med en plejetyngde på 1-11,9 timer. Målet er, at 2 ud af 3 besøg (66%) varetages af borgers primær eller sekundær hjælper. Endvidere er der i Aktiv og Tryg Hele Livet fastsat et mål om, at alle ældre med behov for hjælp har et fast team af hjælpere. Figur 9 Antal forskellige hjælpere i dagtimerne Figuren viser andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i den kommunale daghjemmepleje (med undtagelse af tøjvask, indkøb og madservice, idet disse ordninger ikke leveres af den kommunale hjemmepleje). 80% 70% 60% 50% 40% 30% % 58% 59% 61% 58% 59% 60% 1-11,9 timer Alle modtagere Plejetyngde 3. kvartal kvartal kvartal 2012 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS). Note: Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper opgøres ved først at opgøre andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i en 4-ugers-periode per måned. Dernæst udregnes gennemsnittet for de tre 4-ugers-perioder, og dette gennemsnit udgør andelen af besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i det pågældende kvartal. I 3. kvartal 2012 blev 61% af besøgene hos borgere med 1-11,9 timers ugentlig hjælp leveret af borgers primære eller sekundære hjælper. Antallet af forskellige hjælpere for mål-
14 Besøg leveret af primær eller sekundær hjælper gruppen er steget 3%-point siden 3. kvartal Hvis der ses på alle modtagere under ét, var andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i 3. kvartal 2012 på 60%. Figur 10 Antal forskellige hjælpere i aftentimerne Figuren viser andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i den kommunale aftenhjemmepleje (med undtagelse af tøjvask, indkøb og madservice, idet disse ordninger ikke leveres af den kommunale hjemmepleje). 80% 70% 60% 50% 40% 30% % 64% 62% 63% 60% 59% 60% 1-11,9 timer Alle modtagere Plejetyngde 3. kvartal kvartal kvartsl 2012 Kilde: Københavns Omsorgs System (KOS). Note: Andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper opgøres ved først at opgøre andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i en 4-ugers-periode per måned. Dernæst udregnes gennemsnittet for de tre 4-ugers-perioder, og dette gennemsnit udgør andelen af besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i det pågældende kvartal. For målgruppen af borgere med 1-11,9 timers hjælp om ugen udgjorde andel besøg leveret af primær eller sekundær hjælper 63% i 3. kvartal For alle borgere er andelen af besøg leveret af primær eller sekundær hjælper i aftentimerne 60% og dette niveau er stort set uændret fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal Forvaltningen arbejder løbende med at forbedre planlægningsfunktionen og er i 2012 i gang med at indføre faste teams af hjælpere til alle borgere. Der kan måske opnås en forbedring af målopfyldelsen, når faste teams er fuldt implementeret ved udgangen af 2012.
15 Fastholdesrater 91% 77% 79% 78% 86% 78% 79% KAPITEL 6: ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS 6.1: FASTHOLDELSE I reformprogrammet Aktiv og tryg Hele Livet er der fastlagt et mål for 2015 om at 80% af nyansatte medarbejdere fortsat skal være ansat et år efter de er startet. Der er i oktober 2012 gennemført en særlig analyse af fastholdelse og fratrædelser blandt nyansatte medarbejdere i Sundheds og Omsorgsforvaltningen. Analysen er udarbejdet fordi det har vist sig, at de tidligere opgørelser af fastholdelsesrater ikke har været retvisende fordi opgørelserne har omfattet medarbejdere, som er ansat i tidsbegrænsede stillinger. Den nye analyse er baseret på manuelle kortlægninger i hele forvaltningen. Der er indsamlet data for medarbejdere, som blev ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i perioden mellem 1. oktober 2010 og 30. september Figur 11 - Fastholdelsesrater fordelt på ydelsesområde Tabellen viser, fastholdelsesraten for nyansatte medarbejdere ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mellem 1. oktober 2010 og 30. september 2011 fordelt på ydelsesområde. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 0% 1. okt sep Ydelsesområde Kilde: Rubin + Indberetninger fra administrative fællesskaber og enkelte institutioner Den samlede fastholdelsesrate for nyansatte medarbejdere ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mellem 1. oktober 2010 og 30. september 2011 udgør 79%. Dvs. at 79% af alle medarbejdere i ikke-tidsbegrænsede stillinger, fortsat var ansat ved udgangen
16 Andel ansatte mænd af deres første år. Det politiske mål for 2015 om at 80 % af de nyansatte medarbejdere fortsat skal være ansat et år efter de er startet, er derfor stort set opfyldt. I 2 ud af 6 områder opfyldes målet om, at mindst 80% af medarbejderne fortsat skal være ansat efter et år, mens 4 områder ligger en anelse under målet. Når der ses på ydelsesområder ligger spredningen mellem fastholdelsesrater mellem 77% og 91%. Figur 12 Andel fastansatte mænd Figuren viser andel fastansatte mænd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Som led i Reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at af de fastansatte skal være mænd i % 16% 14% 12% 8% 6% 15,0% 15,0% 15,3% 4% 2% 0% 3. kvartal kvartal kvartal 2012 Kilde: Rubin I 3. kvartal 2012 var der fastansatte mænd i forvaltningen. Det svarer til 15,3% af alle ansatte, hvilket er en stigning på 0,3%-point siden 3. kvartal Med den nuværende udvikling vil målet ikke nås i Forvaltningen har iværksat en række indsatser for at øge andelen af mænd. I kommunens ligestillingsplan samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens handleplan for ligestilling er der iværksat forskellige initiativer med henblik på at ændre kønssammensætningen indenfor omsorgsfag. Disse initiativer er både møntet elevområdet og den generelle medarbejderrekruttering.
17 Sygefraværsdage per fastansat medarbejder 6.2: SYGEFRAVÆR Figur 13 Sygefravær sammenlignet med Københavns Kommune Figuren viser det gennemsnitlige antal sygefraværsdage per fastansat medarbejder for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sammenlignet med hele Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen har besluttet at alle forvaltninger skal nedbringe sygefraværet med 1 dag per fastansat medarbejder per år med udgangspunkt i 2009 niveau. For SUF svarer det til en nedbringelse fra 20,6 dage i 2009 til 17,6 dage i For hele Københavns Kommune svarer det til en nedbringelse fra 18,6 dage i 2009 til 15,6 dage i kvartal kvartal kvartal ,8 4,1 4,0 3,4 3,7 3,8 3,2 3,6 3,6 5,3 5,7 4,3 0 Københavns Kommune Sundheds- og omsorgsforvaltningen SUF ordinært fastansatte Sosu-elever Kilde: Rubin Overordnet er sygefraværet faldet siden 3. kvartal 2010 både i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og i Københavns Kommune generelt. Forvaltningens sygefravær i alt var 3,7 kalenderdage per fastansat medarbejder i 3. kvartal 2012, hvilket er et fald på 0,4 kalenderdage siden 3. kvartal Med den nuværende udvikling vil forvaltningen opfylde målet for sygefraværet i Sygefraværet for ordinært fastansatte medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er faldet med 0,2 kalenderdage, og sygefraværet for sosu-elever er faldet med 1,0 kalenderdage fra 3. kvartal 2010 til 3. kvartal Sygefraværet for sosu-elever er faldet med 1,4 kalenderdage siden 3. kvartal 2011, hvilket skyldes at der er igangsat en målrettet indsats for at nedbringe sosu-hjælper elevernes fravær.
18 Fraværet for hele Københavns Kommune var på 3,2 kalenderdage i 3. kvartal 2012, og er dermed faldet med 0,6 dage i forhold til 3. kvartal Sundheds- og Omsorgsforvaltningens sygefravær er gennemgående højere end hele Københavns Kommune. Det højere sygefravær i forvaltningen skyldes til dels, at en række særlige forhold gør sig gældende for medarbejdere i forvaltningen, som præges af meget borgerkontakt og jobfunktioner, der er fysisk og psykisk nedslidende.
OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...
Læs mereKVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN
KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING...4 KAPITEL 2: RESUMÉ...5 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE...9 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 9 3.2: BORGERE, DER
Læs mereKVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN
KVARTALSRAPPORT 3. KVARTAL 2011 FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLD KAPITEL 1: INDLEDNING... 3 KAPITEL 2: RESUMÉ... 4 KAPITEL 3: HJEMMEPLEJE... 8 3.1: SAGSBEHANDLINGSTIDER... 8 3.2: BORGERE,
Læs mereOVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING...10
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2014 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 10 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...10
Læs mereOVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED : HVERDAGSREHABILITERING... 9
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. kvartal 2014 2 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 5 METODE OG AFGRÆNSNING... 6 RESUMÈ... 7 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 1.1: HVERDAGSREHABILITERING...
Læs mereHalvårsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Halvårsrapport for 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Frihed til at leve livet 5.1 SYGEFRAVÆR BLANDT FULDTIDSANSATTE OG ELEVER... 21 FIGUROVERSIGT... 22 OVERBLIK... 3 STATUS... 4 FRIHED TIL
Læs mereKvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Kvartalsrapport for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 3. kvartal 2013 INDHOLD OVERBLIK... 3 INDLEDNING... 4 RESUMÈ... 5 KAPITEL 1: MERE FRIHED... 9 KAPITEL 2: STØRRE TRYGHED... 11 2.1: TIDLIGERE DIALOG
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Årsrapport
Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 4 RESUME 6 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISKE OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING 2.3 GENOPTRÆNING
Læs mereLedelsesinformation August 2015
Ledelsesinformation August 215 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen
Læs mereLedelsesinformation Februar 2014
Ledelsesinformation Februar 14 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. For løbende at
Læs mere1. Hvad er den gennemsnitlige ventetid på hjemtagning af færdigmeldte borgere fra hospitalerne?
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren 22-08-2014 Sagsnr. 2014-0029087 Kære Jakob Næsager Dokumentnr. 2014-0029087-6 Medlem af Borgerrepræsentationen Jakob Næsager (C) har i e-mail
Læs mereFakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de
Læs mereFakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de
Læs mereFakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereÅrsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Årsrapport 2014 for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1 INDHOLD OVERBLIK... 4 INDLEDNING... 6 METODE OG AFGRÆNSNING... 7 RESUMÈ... 8 KAPITEL 1: STÆRKERE FÆLLESSKAB... 13 1.1: FÆRRE ENSOMME...13 1.2: AKTIVITETER
Læs mereLedelsesinformation Ældre og sundhedsområdet
Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereLedelsesinformation april 2016
Ledelsesinformation april 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereResultatrapport 3/2012
Resultatrapport 3/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereLedelsesinformation Ældre og sundhedsområdet
Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation september 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes
Læs mereFakta om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette fakta-notat indeholder data om befolkningsgrundlaget for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ydelser og opgaver, modtagere af sundheds- og omsorgsydelser og de
Læs mereResultatrapport 4/2012
Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereAktivitetsrapport April 2016
Aktivitetsrapport April 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb (april 2016) Køb (april 2015) Pris per borger
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation maj 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater
Læs mereBilag 3. Demografitilpasning ny befolkningsprognose, mindreforbrug vedr. køb af pladser og sund aldring
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT Bilag 3. 2016 - ny befolkningsprognose, mindreforbrug vedr. køb af pladser og sund aldring I dette notat gennemgås de økonomiske konsekvenser
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereMålgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:
Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning
Læs mereAfrapportering vedr. plejeboliger, genoptrænings- og korttidsboliger pr. september 2016.
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 19. oktober 216 Tlf. dir.: 4477 2859 E-mail: vip@balk.dk Afrapportering vedr. plejeboliger, genoptrænings- og korttidsboliger pr. september 216. Dette notat giver et overblik over
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation november 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation august 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereLedelsesinformation - december 2012
Ledelsesinformation - december 2 Ledelsesinformationens formål er, at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre og Sundhedsområde. For løbende
Læs mereÆndringer i kvalitetsstandarderne 2019
Ændringer i kvalitetsstandarderne 2019 I dette notat beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget i forhold til kvalitetsstandarderne for 2018. Overskrifterne med blå skrift nedenfor henviser til
Læs mereVideresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.
Læs mereNedbringelse af ventedage for færdigbehandlede københavnere.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Nedbringelse af ventedage for færdigbehandlede københavnere. Bilag 3 Om alternativ 1 og 2 for nedbringelse
Læs mereBudgetgennemgang af serviceområde Genoptræning
Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS
Læs mereAktivitetsrapport Juli 2016
Aktivitetsrapport Juli 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb af pladser til borger med ÆH som betalermyndighed (internt og eksternt køb) JAN-13 FEB-13 MAR-13
Læs mereResultatrapport 2/2013
Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereRapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er:
Resultatrapport Nummer 1, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til
Læs mereÆldre- og Omsorgsudvalget_ Referat. Mødedato: 29. april Mødetidspunkt: 21:00. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:00 Mødested: Udvalgsværelse Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 46. Revision af kvalitetsstandarder på ældreområdet 2019
Læs mereDet koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010
Det koordinerede borgerforløb Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb... 1 Resumé... 2 1. Oplæg til ny organisering af rehabilitering og det sammenhængende borgerforløb...
Læs mereBilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. april 2011
Socialforvaltningen NOTAT Bilag 2: Mål i Socialforvaltningen, status pr. 2011 1. Indledning...2 2. Børnefamilier med særlige behov...3 3. Hjemmepleje...3 4. Voksne med særlige behov...4 5. Stofafhængige...4
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereAktivitetsrapport Maj 2016
Aktivitetsrapport Maj 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb og salg af pladser Køb af pladser Tilbudstype Køb i perioden januar til maj (2016) Ændring ift.
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereDenne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet
Resultatrapport Nummer 2, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen
Læs mereAfrapportering vedr. plejeboliger, genoptrænings- og korttidsboliger
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 9. februar 7 Tlf. dir.: 77 89 E-mail: vip@balk.dk Dette notat giver et overblik over antallet af plejeboliger samt genoptrænings- og korttidsboliger, information om belægningsforholdene
Læs mereOpgørelse af sagstyper på ældreområdet, hvor gældende svarfrister ikke blev overholdt i 2015 og 2016
Opgørelse af sagstyper på ældreområdet, hvor gældende svarfrister ikke blev i 2015 og 2016 Visitationen Støtte og Omsorg og Visitationen Afklaring og Forebyggelse Bilag 2 borger kan eksempelvis være manglende
Læs mereBudgetområdebeskrivelse, Budgetområde 619 Omsorg og Ældre
Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde 619 Omsorg og Ældre Hovedydelserne på budgetområde 619 Omsorg og Ældre omfatter: Plejehjem/ældreboliger Hjemmepleje Hjemmesygepleje Dagcentre, herunder for demente
Læs mereKVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007
KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 INDHOLD INDLEDNING 5 TENDENSER 7 BEFOLKNING 11 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING 12 ALDERSFORDELING OG BOLIGFORHOLD 14 UDVIKLING I ANTAL HJEMMEBOENDE
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereVelfærdsudvalget -300
Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -300 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter 0 Finansieret til/fra andre udvalg -
Læs mereSUF Forklaringer til forventet regnskab pr. 31. marts 2019 på bevillinger og hovedprodukter
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 7. maj 219 SUF Forklaringer til forventet regnskab pr. 31. marts 219 på bevillinger og hovedprodukter Sagsnr. 219117865 Dokumentnr.
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab pr. 31. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 24. april 2018 Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab pr. 31. marts 2018 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereDenne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter.
Resultatrapport Nummer 3, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen
Læs mereSundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015 fordelt på serviceområder og bevillinger fremgår af nedenstående tabel:
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT Bilag 1. Oversigt over udmøntning af budget 2015 fordeling på bevillinger og hovedområder Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagne budget 2015
Læs mereNotat om ventetider til træning
Notat Sundhed og Socialservice Vital Horsens Centrum for Sundhed og Træning Langmarksvej 85, 8700 Horsens vitalhorsens@horsens.dk Sagsbehandler:Anne Sloth-Egholm Notat om ventetider til træning Dette notat
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereVelfærdsudvalget -400
Budgetopfølgning pr. 31. marts Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -400 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter -50 Finansieret til/fra andre udvalg - Serviceudgifter
Læs mereBudgetområde 619 Omsorg og Ældre
Budgetområde 619 Omsorg og Ældre 1. Indledning Hovedydelserne på budgetområde 619 Omsorg og Ældre omfatter: Plejehjem/ældreboliger Hjemmepleje Hjemmesygepleje Dagcentre, herunder for demente Rehabilitering
Læs mereDemografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere
Demografiregulering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune har en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgetterne på børne-, ældre- og handicapområdet hvert år tilpasses som
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs merePlejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig
Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2012 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017 19. september 2017 Regeringen,
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle
Læs merePersonlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83)
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT 05-08-2014 Bilag 1: Forslag til harmonisering af serviceniveau - uddybende beskrivelse Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL
Læs mereDer blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereDenne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter.
Resultatrapport Nummer 4, 2015 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen
Læs mereSkærpet og udvidet handleplan for nuværende og fremadrettede indsatser for at forebygge og nedbringe sygefraværet i SUF
December 2016 Bilag til udvalgsmøde i Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 19. januar Skærpet og udvidet handleplan for nuværende og fremadrettede indsatser for at forebygge og nedbringe sygefraværet i SUF
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. 10 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 10 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold 2016 1 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder midlertidigt ophold til borgere med særlige behov. Kvalitetsstandarden
Læs mereIndhold. Hjemmepleje, SUF Total
Hjemmepleje, SUF Total Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle
Læs mereStatus på ældrepuljen
på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke
Læs mereKvalitetsstandarder for
Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereÆldrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT
Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne
Læs mereNøgletal - Social- og Sundhedsudvalget - Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering
Nøgletal Social og Sundhedsudvalget Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær/ambulant somatik og psykiatri samt sygesikring (1) Antal sygehusudskrivninger Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereDenne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet
Resultatrapport 2. kvartal af 2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på
Læs mereNotat. Borgere på den generelle venteliste. Modtager: Velfærdsudvalget. Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet
Notat Modtager: Velfærdsudvalget Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet Udviklingen i den generelle venteliste Siden januar 16, hvor Albertshøj blev taget i brug, og
Læs mereFORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU
FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU Nr. Tekst Anslået beløb (1000 kr) 2016 2017 2018 2019 1a* Robotstøvsuger -212-363 -363-363 1b* Rengøring hver 4. uge, borgere
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2647906 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017) 30. april 2018 Regeringen,
Læs mereDAGSORDEN for mødet den , kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102
SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DAGSORDEN for mødet den 26.02.2015, kl. 15:30 i Rådhuset, 1. sal, værelse 102 2. Brugerundersøgelser 2014: Resultater, status på fokusområder, forslag til handling (2015-0021048)
Læs mere01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg
Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus
Læs mereStrategisk aftale 2017 Visitationen i Træning og Pleje
Strategisk aftale 2017 Visitationen i Træning og Pleje J. nr. 00.01.00P27 1 Aftaledokument Strategisk landkort Om aftalen Denne aftale beskriver de strategisk prioriterede områder, som Visitationen skal
Læs mereMarts Rigsrevisionens notat om beretning om. Region Hovedstadens akuttelefon 1813
Marts 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)
Læs mereÅRSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN RESUMÉ
ÅRSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 27 RESUMÉ FORORD Hvor mange ældre bor i Københavns Kommune? Hvor stor en del af de ældre har hjemmehjælp, og hvor mange bor på et plejehjem? Hvor meget hjælp
Læs mere1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den
Læs mere