Den biomedicinske model af psyken: Tid for en nuancering og kritisk dialog

Transkript

1 Den biomedicinske model af psyken: Tid for en nuancering og kritisk dialog Jens Einar Jansen Psykolog, Specialist i Psykoterapi, Ph.d. Neurodagen, COK København

2

3 Det biomedicinske paradigme.bliver i stigende grad udfordret og kritiseret: 1. Høj grad af reduktionisme 2. Står i vejen for en mere kontekstuel forståelse 3. Sparsom evidens for medicinsk behandling 4. Stigmatisering og kolonisering af selvforståelse

4 Den biomedicinske model fremstår ofte reduktionistisk

5 Det teknologiske paradigme Underligende dysfunktionelle mekanismer eller processer Instrumentelle interventioner designet og studeret uafhængigt af relationer og værdier Kausale modeller, der ikke er kontekst-afhængige

6 empty, hollow og thud

7 Teorien om kemisk ubalance Opstod på 1960-tallet efter at forskere opdagede hvordan antipsykotika og antidepressiva virkede på hjernen På 1970-tallet begyndte forskere at teste hypoteserne om kemisk ubalance, men allerede i 1984 blev der konkluderet, at der ikke var videnskabelig belæg for disse hypoteser

8 Andreasen argumenterer, at psykisk sygdom hovedsagligt skyldes abnormaliteter i hjernestruktur og -kemi Der er stadig ikke evidens for disse påstande.. Men teorien er indlejret i samfundet accepteret som videnskabeligt fakta

9 Er det toksisk for hjernen at være psykotisk?

10 Antagelsen om at vi er lige på trapperne til at finde det biologiske grundlag Efter 50 års forskning er der stadig ikke fundet spor af biologiske eller neurokognitive markører, som kan forudsige specifik psykopatologi til trods for en massiv økonomisk, forskningsmæssig og politisk satsning. (Abramovitch & Schweiger, 2015)

11 Lilienfeld et al. (2015). The behavior Therapist

12 Mod en mere kontekstuel forståelse af psykiske lidelser

13 89% af deltagerne med psykose rapporterede alvorlige traumer sammenlignet med 37% i kontrolgruppen 2.5 gange større risiko for hvert yderligere traume

14 Prævalensen af barndomstraumer i FEP (n=101) og kontrol gruppen (n=101) % FEP Control Alle Seksuelt overgreb Fysisk overgreb Emotionel overgreb Fysisk omsorgss. Emotionel omsorgss.

15 3 typer traumer = 18 ganger risiko for psykose 5 typer traumer = 193 ganger risiko for psykose (n=8580)

16 Meta-analyse (Varese et al. 2012) Folk, der har oplevet traumatiske begivenheder i barndommen, har næsten tre gange større risiko for at udvikle psykose senere i livet OR Antal studier Seksuelle overgreb Fysiske overgreb Følelsesmæssige overgreb Omsorgssvigt Mobning Forældres død 1.7 8

17 Traumer PTSD Psykose Barndoms traumer 50 % PTSD efter efter akut psykose (Bendall et al, 2008) Psykose PTSD (McGorry et al., 1991; Trauelsen, 2015; Morrison et al., 2003; White et al., 2009)

18 Det eneste jeg savner, er at få bearbejdet de her traumer jeg har, da det stadig er noget der overvælder mig (Mueser et al., 2010; Calhoun et al., 2007; Grubaugh et al., 2011)

19 Over-activity in hypothalamic-pituitary adrenal (HPA) axis Abnormalities in neurotransmitter systems (especially dopaminergic) Hippocampal damage Cerebral atrophy Reversal cerebral atrophy Hjernen til mennesker med skizofreni og børn udsat for misbrug ligner hinanden

20 Relativ fattigdom

21 Gennemgående fund: Folk med skizofreni kommer sig bedre i u-lande end i i-lande

22

23 Risperidone appears to have a marginal benefit in terms of clinical improvement compared with placebo (Rattehalli et al. 2010)

24

25 Mindre tilbagefald på kort sigt, men dårligere prognose på længere sigt?

26 Ikke enten-eller, men en mere funktionel brug af psykofarmaka (Moitra & Gaudiano, 2015)

27 Sygdomscentreret model Stofcentreret Model Stoffer korrigerer en abnorm hjerne tilstand Stoffer = medicinsk behandling Gavnlig effekt pga. stoffernes virkning på underliggende sygdomsprocesser Terapeutiske effekter kan adskilles fra sideeffekter (Moncrieff, 2015) Stoffer skaber en forandret fysiologisk tilstand Stoffer = psykoaktivt stof Gavnlig effekt er en konsekvens af at være i en forandret, stofudløst tilstand Nogle effekter kan være mere gavnligt end andre, men der er ingen kategorisk forskel mellem terapeutisk- og sideeffekt

28

29 Vi bliver nødt til at finde svar på. Hvem kan trappe ud og hvornår i forløbet? Overgang fra akut til stabiliserende fase? Hvem har brug for længerevarende medikamentel behandling? Hvordan imødekomme og håndtere symptomerne der (midlertidigt) kommer tilbage? Hvordan og i hvilket tempo skal nedtrapning foregå?

30 Stigmatisering Selv-stigma Selvforståelse

31 Kampagner for at reducere stigmatisering, ved at referere til biologiske forklaringer, kan virke modsat

32 Diagnose og identitet Det at få en psykiatrisk diagnose kan opleves som et vendepunkt fortællingen om selvet skal måske skrives om Kan blive et objektivt billede mens andre og mere nuancerede perspektiver bliver ekskluderet Kan blive koloniseret af den biomedicinske model (Jørgensen, 2008) Jens Einar Jansen (2015)

33 Diagnoser som tveægget sværd På den ene siden: skaber mening og forståelse, adgang til behandling og privilegier, medfølelse, håb og optimisme På den anden: stigma/selv-stigma, potentiel umyndiggørelse, fratager ansvar, og kan være forbundet med reduktionisme og pessimisme Jens Einar Jansen (2015)

34 Den terapeutiske relation Fælles i al helbredelse: Håb, ritualer, narrativ Non-specifikke faktorer (Wampold, 2016) Recovery = at skabe sin egen mening Kemisk ubalance er måske den værst tænkelige historie (Tamimi, 2016)

35

36 Jens Einar Jansen Psykolog, Specialist i Psykoterapi, Ph.d.