Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget
|
|
- Svend Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget Mødetidspunkt :05 Mødeafholdelse Rådssalen
2 Indholdsfortegnelse Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget :05 1 (Åben) Borgerrettet forebyggelse - prioritering af strategiske målsætninger for 2019 og Side 2
3 1 (Åben) Borgerrettet forebyggelse - prioritering af strategiske målsætninger for 2019 og 2020 Sags ID: EMN Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte enstemmigt på møde 28. november 2016 en samlet strategi for den borgerrettede forebyggelse for perioden : Sundhed i Gentofte Borgerrettet forebyggelse Det indstilles, at Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Børneudvalget, Skoleudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kommunalbestyrelsen drøfter og vedtager tre-fire strategiske målsætninger, der skal sættes særligt fokus på i årene 2019 og Baggrund Kommunalbestyrelsen godkendte i november 2016 dagsordenens punkt 9 enstemmigt strategien Sundhed i Gentofte Borgerrettet forebyggelse Strategien indeholder syv målsætninger, som sætter retningen for de handleplaner, der skal bidrage til at implementere den borgerrettede forebyggelse, se nedenfor. Hvert andet år udvælges politisk tre-fire ud af disse syv strategiske målsætning, der i den kommende to-års periode skal sættes særligt fokus på. Valget af de strategiske målsætninger afspejler de aktuelle sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune. En strategisk målsætning, der tidligere er udvalgt, kan politisk prioriteres i den næste to-årige periode, såfremt der fortsat er sundhedsudfordringer på området. De syv strategiske målsætninger Bevægelse hele livet Sund kost og madkultur Sund livsstil Bedre trivsel Sund ungekultur Borgere med særlige sundhedsudfordringer Nye veje til borgerrettet forebyggelse Fokusområderne i perioden Bevægelse hele livet Sund livsstil Borgere med særlige sundhedsudfordringer Nye veje til borgerrettet forebyggelse I vedlagte bilag 1 findes et overblik over sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune. Indstilling Social & Sundhed indstiller Til Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget, Børneudvalget, Skoleudvalget, Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kommunalbestyrelsen: At drøfte og udvælge tre-fire strategiske målsætninger for den borgerrettede forebyggelse i Gentofte Kommune i 2019 og Tidligere beslutninger:. Side 3
4 Bilag 1. Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune ( EMN ) 2. Sundhed i Gentofte_Borgerrettet forebyggelse 2017 til 2024 ( EMN ) Side 4
5 Dokument Navn: Dokument Titel: Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune.docx Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune Dokument ID: Placering: Emnesager/Borgerrettet forebyggelse - prioritering af strategiske målsætninger for 2019 og 2020/Dokumenter Dagsordens titel Borgerrettet forebyggelse - prioritering af strategiske målsætninger for 2019 og 2020 Dagsordenspunkt nr 1 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2
6 Dette dokument blev genereret af
7 Behandling Fællesmøde d. 29. oktober 2018 Bilag 1 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune
8 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 1. Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune Nyeste data om sundhedsudfordringerne i Gentofte Kommune... 2
9 Hovedtitel 1. Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune Gentofte Kommunes borgerrettede sundhedspolitik tager afsæt i evidens og den aktuelt bedst foreliggende viden. Derfor tager valg af de nye strategiske målsætninger for også afsæt i de områder, hvor Gentofte Kommune p.t. har de største sundhedsudfordringer. De nyeste data om sundhedsudfordringerne i Gentofte Kommune fremgår af følgende publikationer: Rapporten 'Risikofaktorer, forventet levetid, gode og tabte gode leveår i Gentofte Kommune, ' udarbejdet af lektor Henrik Brønnum-Hansen, sep 'Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer'. 'Analyser for Gentofte Kommune' af Sundhedsprofilen 2017, Region Hovedstaden, sep Særanalyserne for Gentofte Kommune vedr. data fra 2017 som sammenlignes med udviklingen fra 2010 og 2013 (NB: Sammenligning er dog ikke muligt ift. alle år og på alle områder, da datamængden enten kan være for spinkel eller spørgsmålene kan være ændret fra et år til et andet og derfor ikke er sammenlignelige). Vedr. de unge inddrages desuden data fra: Rapporten Unges trivsel og brug af rusmidler i Gentofte Kommune, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, okt (Publikationerne er tilgængelige på Politikerportalen under Ældre-, Social og Sundhedsudvalget - 'Øvrig relevant information'). Overordnet set viser de nyeste data positive tendenser: Borgerne i Gentofte Kommune lever generelt sundere end gemmesnittet i regionen Borgerne vil gerne leve sundere og er motiverede for adfærdsændringer En stor andel ønsker hjælp til adfærdsændringer Kilde: 'Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne 2017'. De nævnte publikationer viser også, at Gentofte Kommune har sundhedsudfordringer, som skal imødegås, hvis der skal skabes livskvalitet og flere gode leveår for borgene i Gentofte Kommune. Sundhedsudfordringerne er opdelt på aldersgrupper: Unge, år Stort forbrug af cigaretter 1
10 Hovedtitel Alkohol- og rusmiddelforbrug Mental sundhed (højt oplevet stressniveau blandt unge særligt pigerne) Voksne, år Fysiske inaktivitet, herunder overvægt Forbrug af alkohol Ældre, 80+ år Mental sundhed (højt oplevet stressniveau blandt ældre) Livsstilssygdomme, herunder diabetes 2. Nyeste data om sundhedsudfordringerne i Gentofte Kommune Nedenfor præsenteres de nyeste data baseret på de tidligere nævnte publikationer. UNGE Rygning Kilde: Mads Uffe Pedersen m.fl.: Unges trivsel og brug af rusmidler i Gentofte Kommune, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, okt Gentofte Kommune (GK) har en særlig udfordring i forhold til de unge piger og rygning, da andelen af dagligrygere blandt piger ml år i GK er næsten dobbelt så høj som i resten af Danmark, 11,2 % i GK og 6,4 % i DK. Af Regionens Sundhedsprofil 2017 ses, at der er 19 % dagligrygere blandt de unge årige i GK. 2
11 Hovedtitel Hash og andre stoffer Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne 2013 og (Tal for 2010 findes ikke) Unge (16-34 år) som nogensinde har prøvet hash er i GK steget fra 42 % i 2013 til 51 % i 2017, dvs. hver anden ung har prøvet hash. Blandt de unge på år i GK har 63 % prøvet hash. Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne 2013 og (Tal for 2010 findes ikke) Unge (16-34 år) som nogensinde har prøvet andre euforiserende stoffer i GK er steget fra 5 % i 2013 til 15 % i Det er mest udbredt blandt de årige, hvor 21 % har prøvet andre euforiserende stoffer. Blandt de årige har 15 % prøvet og blandt de årige 5 %. Det er i højere grad unge mænd, som har prøvet andre euforiserende stoffer (24 %) end unge kvinder (8 %). 3
12 Hovedtitel Alkohol Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne (Tal for 2010 og 2013 findes ikke.) Rusdrikkeri, dvs. 5+ genstande ved samme lejlighed, er udbredt i GK, hvor 39 % af de årige rusdrikker, dvs. mere end hver tredje ung. Hver fjerde ung på år rusdrikker (26 %). Mental sundhed Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne 2013 og (Tal for 2010 findes ikke) Der er sket en stigning fra 2013 (18 %) til 2017 (27 %) i andelen af unge årige, som har et højt stressniveau, dvs. mere end hver fjerde ung i Stress er generelt mere udbredt blandt kvinder end mænd. Blandt de årige i GK har 20 % et dårligt mentalt helbred, dvs. hver femte ung. I GK er andelen 11 % for alle borgere samlet set. 4
13 Hovedtitel VOKSNE Alkohol Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne (Tal for 2010 og 2013 findes ikke) En højere andel i GK (18 %) har tegn på alkoholafhængighed end i RH (16 %) blandt alle aldersgrupper. Alkoholafhængighed er mest udbredt blandt de årige, hvor andelen er 29 %, dvs. næste hver tredje borger i aldersgruppen. Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne (Tal for 2010 og 2013 findes ikke) Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn er også højere i GK (14 %) end i RH (12 %) blandt alle aldersgrupper; mest udbredt i GK blandt de årige (20 %). 5
14 Hovedtitel Fysisk inaktivitet Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne (Tal for 2010 og 2013 findes ikke) I GK har 65 % meget total stillesiddende tid på en typisk hverdag (>8 timer), hvilket er lidt højere end regionsgennemsnittet på 64 %. Aldersgrupperne år er mest stillesiddende. I GK lever 22 % af alle borgerne ikke op til WHO s minimumsanbefaling* til fysisk aktivitet (RH 26 %). For borgere i GK +65 år lever 30 % ikke op til anbefalingerne, dvs. næsten hver tredje. Af de borgere i GK, som ikke lever op til anbefalingen, ønsker 80 % at være mere fysisk aktive og halvdelen ønsker hjælp dertil. (*WHO s minimumsanbefaling for borgere +18 år: Mindst 150 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet pr. uge eller mindst 75 minutters fysisk aktivitet ved hård intensitet pr. uge eller en ækvivalent kombination heraf. Hvis aktiviteten deles op, skal varigheden være mindst 10 min. pr. gang.) Rapporten Risikofaktorer, forventet levetid, gode og tabte gode leveår i Gentofte Kommune, dokumenterer, at det største tab af gode leveår skyldes fysisk inaktivitet og svær overvægt, hvor 53,8 % mænd og 28,7 % kvinder er moderat eller svært overvægtige. 6
15 Hovedtitel Mental sundhed Selvvurderet helbred er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Jo dårligere borgeren vurderer sit helbred, des større er risikoen for udvikling af sygdom og død. De nyeste data viser, at der i GK er sket en stigning fra 2013 til 2017 blandt borgere, som vurderer, at de har et mindre godt eller dårlig selvvurderet helbred, fra 8 % i 2013 til 12 % i I GK vurderer især årige (16 %) og +65-årige (18 %), at de har et mindre godt eller dårlig selvvurderet helbred, og lidt hyppigere blandt kvinder (13 %) end blandt mænd (11 %). (Kilde: 'Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne 2017' og 'Analyser for Gentofte Kommune' af Sundhedsprofilen 2017). Kilde: Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommunerne (Tal for 2010 og 2013 findes ikke) I GK har 21 % et højt stressniveau, godt hver femte borger (26 % i RH). Der er flere kvinde (24 %) end mænd (18 %) med et højt stressniveau. Blandt de +80-årige i GK har næsten hver tredje et højt stressniveau (31 %). 7
16 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Sundhed i Gentofte_Borgerrettet forebyggelse 2017 til 2024.pdf Sundhed i Gentofte_Borgerrettet forebyggelse 2017 til 2024 Dokument ID:
17 Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse
18 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra vision til aktion 10 Sundhed for alle 10 Ansvar for egen sundhed 11 Sunde valg skal være lette 11 Fokus på mental sundhed 12 Lokalinddragelse og partnerskaber 12 Udnyttelse af it og ny teknologi 13 Målsætning 14 Evaluering og opfølgning 15
19 3 Nye veje til borgerrettet forebyggelse Gentofte Kommune går nye veje for at styrke borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet. Vi inddrager den nyeste viden om, hvad der virker og skaber sundhed. Og vi inddrager borgerne i den retning, vi skal gå. De kommunale udfordringer på sundhedsområdet er voksende i Gentofte Kommune som i resten af Danmark. Befolkningen lever længere end tidligere generationer gjorde, og stadig flere får kroniske sygdomme. Ofte er sygdommene livsstilsbetingede og kan forebygges. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for den borgerrettede forebyggelse. Herunder skal Kommunalbestyrelsen fastsætte rammer og prioritere indsatser i Gentofte Kommune med henblik på at skabe sundhed, livskvalitet og flere gode leveår for borgerne under hensyntagen til de økonomiske rammer. For at sikre en kontinuerlig og målrettet udvikling af den borgerrettede forebyggelse nedsatte Kommunalbestyrelsen et opgaveudvalg, der skulle fremkomme med et forslag til den borgerrettede forebyggelse for periode Opgaveudvalget var sammensat af 10 borgere og 5 politikere og var nedsat fra september 2015 til ultimo På baggrund af en kortlægning af Gentofte Kommunes sundhedsudfordringer nedsatte opgaveudvalget tre arbejdsgrupper, som skulle belyse fokusområderne Voksne, ældre og sundhed, Ungekultur og sundhed og Supersetting. Arbejdsgrupperne inkluderede repræsentanter fra daginstitutioner, skoler, gymnasier, forældre, foreninger, detailhandel og forskningsinstitutioner. De tre arbejdsgrupper fremkom med en række anbefalinger, som kan læse hér i Sundhed i Gentofte Borgerrettet forebyggelse Læs mere om sundhedstilstanden i Gentofte Kommune og fokusområderne for Sundhed i Gentofte i det tilhørende bilag Baggrund og fokusområder. Af kommissoriet for opgaveudvalget fremgik, at udvalget i forbindelse med udviklingen af forslag til den borgerrettede forebyggelse, blandt andet skulle: Tage afsæt i den eksisterende sundhedspolitik, den regionale sundhedsprofil og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Have fokus på kost, rygning, alkohol, motion, stofmisbrug og mental sundhed. Vurdere, i hvilken sammenhæng civilsamfundet og frivillige kan inviteres til at bidrage til forebyggelsesindsatserne, og i hvilket omfang velfærdsteknologiske løsninger og nudging-strategier med fordel ville kunne bringes i anvendelse. Udarbejde et forslag til vision, ramme, mål og indsatsområder for den borgerrettede forebyggelse i Gentofte Kommune.
20 4 Borgerrettet forebyggelse Ifølge Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 har kommunerne ansvaret for den borgerrettede forebyggelse. Kommunen skal skabe rammer for sund levevis og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse skal fremme borgernes sundhed og trivsel og medvirke til at sygdom og mistrivsel ikke opstår. Mange af de sygdomme, der reducerer livskvalitet og fører til behov for ydelser i såvel det nære som det øvrige sundhedsvæsen, er livsstilsbetingede og kan forebygges. Evidens Udgangspunktet for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse er så vidt muligt evidensbaseret og tager afsæt i den aktuelt bedst foreliggende viden for at skabe en systematisk og effektiv forebyggelsesindsats i Gentofte Kommune.
21 5 Vision Gentofte Kommune ønsker at gå nye veje for at sikre borgerne de bedste rammer for et sundt liv. Derfor har vi samlet politikere, borgere, fagpersoner fra administrationen og eksperter fra forskningsinstitutioner til at skabe Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse ! VISIOn Sammen skaber vi livskvalitet og flere gode leveår for borgerne i Gentofte Kommune Vi vil skabe sundhed sammen Gennem partnerskaber med borgerne, frivillige organisationer, patient- og idrætsforeninger, boligorganisationer, erhvervslivet og andre lokale aktører, vil Gentofte Kommune skabe bæredygtige fællesskaber i lokalsamfundet. Fællesskaber, der kan styrke og understøtte arbejde med sundheden lokalt. Gentofte Kommune vil tænke nyt og bruge nye metoder for at fremme sundheden lokalt, der hvor borgerne bor og lever. Gentofte Kommune vil skabe rammer, der gør sundhed til det lette valg. Sundhed er et fællesanliggende og et egenansvar. Borgernes trivsel og livskvalitet Borgernes trivsel og livskvalitet er i højsædet i Gentofte Kommune. Vores fysiske og mentale sundhed er afgørende for det liv, vi lever og det liv, vi har mulighed for at leve. Det fysiske miljø, hvor vi bor og færdes i lokalsamfundet, sætter også rammen for vores sundhed og hverdag. Gentofte Kommune har mange grønne arealer, bevægelsesklare områder, havne og strande. Vi skal arbejde innovativt og vedvarende med at udvikle miljøet, så de fysiske rammer kan understøtte borgernes sundhed og højne deres livskvalitet. Vi vil skabe flere gode leveår Vi vil styrke sundheden ud fra en viden om, hvad der virker og giver resultater. Evidensbaseret sundhedsfremme og forebyggelse er grundlaget. Et tæt samarbejde med forskningsverdenen er et naturligt udgangspunkt for den borgerrettede forebyggelse. Ligesom de nyeste it- og velfærdsteknologiske løsninger udnyttes for at fremme borgernes sundhed og skabe flere gode leveår.
22 6 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune Gentofte Kommune har siden 2007 haft fokus på den borgerrettede forebyggelse og arbejdet målrettet med at påvirke borgernes livsstil og med at skabe gode rammer for befolkningens sundhed og trivsel. Dette arbejde i kombination med en forholdsvis høj levestandard medfører en general god sundhedstilstand i Gentofte Kommune. Alligevel har Gentofte Kommune fortsat en række sundhedsudfordringer. Det gælder i forhold til KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), der har indflydelse på borgernes sundhed og sygelighed. Og det gælder i forhold til den mentale sundhed og borgernes trivsel. Nogle af disse sundhedsudfordringer er Gentofte ikke alene om. Der er tale om nationale eller endda globale udfordringer. Overvægt og fedme, og det stigende antal af patienter med type-2 diabetes, er eksempler herpå. Der er også udfordringer, som er mere lokale. Undersøgelsen Unges trivsel og brug af rusmidler i Gentofte Kommune (2015) viser, at unge på en række områder har flere ressourcer end danske unge generelt. Dog viser undersøgelsen, at der i Gentofte findes en særlig festkultur, hvor alkohol og rusmidler indgår. Ligesom særligt unge piger i Gentofte har et stort forbrug af cigaretter. Ifølge Region Hovedstadens sundhedsprofil (2013) ligger alkoholforbruget i Gentofte Kommune højere end regionsgennemsnittet i forhold til storforbrug af alkohol, alkoholafhængighed, rusdrikkeri og risikabel alkoholadfærd i hjem med børn. Og en tiendedel af borgerne over 16 år har et mentalt dårligt helbred. Mentale helbredsproblemer medfører bl.a. langtidssygemeldinger og førtidspensioner. Dårligt mentalt helbred kan medføre langvarig psykisk sygdom og indirekte være årsag til udvikling af sygdomme som fx diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertekarsygdom og muskelskeletlidelser. Dødelighed og tabte gode leveår I Gentofte Kommune er borgernes generelle helbred blandt de bedste i Region Hovedstaden. Fx er der 13 % i Region Hovedstaden, der har et dårligt selvvurderet helbred, i Gentofte Kommune gælder det for 8 %. I Gentofte Kommune har 6,6 % et dårligt fysisk helbred, mod 9 % i regionen og 10 % har et dårligt mentalt helbred i Gentofte, mod 12 % i regionen. I Gentofte Kommune har 15 % et højt stressniveau, mod 21 % i Region Hovedstaden. Til trods for, at borgernes generelle helbred er blandt de bedste i regionen, er det fortsat relevant at se på borgernes dødelighed og tabte gode leveår. I et sundhedsfremmeperspektiv er det ikke tilstrækkeligt kun at se på dødeligheden, men også på hvor godt et liv borgerne har, mens de lever. I den sammenhæng tales om gode leveår, som er leveår med et godt selvvurderet helbred, uden vanskeligheder med aktiviteter i hverdagen, et godt mentalt helbred og leveår uden langvarig sygdom. Risikabel sundhedsadfærd er ikke nødvendigvis årsag til for tidlig død, men medfører ofte forringet livskvalitet, især i de sidste leveår, og defineres som tabte gode leveår. I forhold til dødelighed og tabte gode leveår er den væsentligste risikofaktor i Gentofte Kommune tobaksrygning, som medfører et tab på knap 5,5 leveår. Herefter følger fysisk inaktivitet, alkoholforbrug og svær overvægt. Mentale helbredsproblemer kan derfor ligesom KRAM faktorerne være årsag til tab af leveår og tabte gode leveår.
23 7
24 8 Målgrupper for sundhedsindsatser Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse er rettet mod alle borgere og alle aldersgrupper, men sundhedsudfordringerne er ikke ligeligt fordelt mellem aldersgrupperne. Det er især de helt unge voksne (16-24 år) og de ældre over 65 år, der har de største sundhedsudfordringer. De unge har topplaceringen blandt aldersgrupperne i forhold til usunde kostvaner, risikabel alkoholadfærd, daglig rygning og stress. Hos de ældre over 65 år er det især risikabel alkoholadfærd og mangel på motion, der er de største sundhedsudfordringer. De ældste borgere (80+ år) har den største udfordring i forhold til mental sundhed. Figur: Middellevetid opdelt på gode og tabte gode leveår (model) 0,0 Overlevelses sandsynlighed 0,8 0,6 0,4 Leveår med godt helbred (gode leveår) Leveår med dårligt helbred (tabte gode leveår) 0,2 0, Alder
25 9
26 10 Fra vision til aktion Nedenstående seks principper er det holdningsmæssige fundament for sundhedsarbejdet i Gentofte Kommune. Principperne forventes at være gældende i en længere årrække, men kan naturligvis justeres i takt med væsentlige ændringer i rammer og vilkår for sundhedsarbejdet. De seks principper: Sundhed for alle Ansvar for egen sundhed Sunde valg skal være lette Fokus på mental sundhed Lokalinddragelse og partnerskaber Udnyttelse af it og ny teknologi Sundhed for alle Gentofte Kommune har fokus på sundhed, og vi vil arbejde for, at udviklingen og tilrettelæggelsen af de kommunale sundhedsindsatser tager afsæt i princippet om sundhed for alle. Vi ønsker, at alle borgere skal have mulighed for at leve et liv med udsigt til flere gode leveår og med høj grad af livskvalitet. Gennem målrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer vil vi sætte ind dér, hvor vi ved, der er det største behov. Indsatserne skal afspejle de sundhedsudfordringer, der er i Gentofte Kommune. Nogle borgere har flere sundhedsmæssige udfordringer, og disse borgere skal sikres den nødvendige hjælp og støtte. Derfor skal vi allerede sætte ind fra fødslen og være opmærksom på borgere, der er udfordret socialt, fysisk eller mentalt. Vi ønsker særligt at sætte fokus på familier med børn, for at forebygge at usunde vaner allerede grundlægges i barndommen. Vi skal i fællesskab skabe rammerne samt udvikle og prioritere lokalområderne for derved at skabe et sundt liv dér, hvor borgerne færdes og hverdagen leves.
27 11 Ansvar for egen sundhed I Gentofte Kommune respekterer vi den enkeltes ret til selv at bestemme også i forhold til sundhed. Et bærende princip for den borgerrettede forebyggelse er derfor retten og friheden til selv at træffe de sunde valg, og retten til selv at bestemme hvordan livet skal leves. Det kan betale sig at leve sundt, og der er både en samfundsmæssig og en personlig gevinst at hente, når den enkelte borger lever sundt. Det sunde valg skal være det lette valg, og det er centralt, at vi samarbejder med andre relevante aktører. På den måde er vi flere, der sammen kan tage hånd om de aktuelle sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune. Der skal være balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhedstilstand og kommunens ansvar for at skabe rammer, så borgerne kan leve sundt. I Gentofte Kommune vil vi udfolde rammerne og sikre, at den enkelte borger har de bedste betingelser for at træffe sunde og ansvarlige valg med henblik på at leve et langt liv med flere gode leveår. Sunde valg skal være lette Vi vil skabe strukturelle rammer, der gør det let for borgerne i Gentofte Kommune at træffe sunde valg. En vigtig del af princippet om, at gøre det sunde valg let, er en vedkommende og målrettet kommunikation, der giver den nødvendige viden uden løftet pegefinger, og som anviser sunde handlemuligheder. Vi vil derfor gøre en indsats for at flytte den sundhedsfremmende oplysning tættere på borgernes hverdag. Med udgangspunkt i borgerens egne ønsker om at have et godt liv, tager vi afsæt i ideerne bag nudging. Nudging kan anvendes som en metode, der søger at hjælpe borgerne til at vælge det sunde uden at begrænse deres valgmuligheder. Et nudge er et venligt skub i den rigtige retning. I forhold til nudging og sundhed er der fokus på at skabe sundhedsfremmende rammer og sociale normer, der gør det sunde valg synligt og let tilgængeligt. Et eksempel er hér at gøre frugten mere synlig og gemme kagen væk. Et andet eksempel er indretningen af kommunens fysiske miljø, som kan være med til at understøtte det sunde valg. Vi tilstræber derfor, at sundhed tilgodeses ved de løbende tilpasninger og forbedringer i kommunens fysiske miljø og indretning.
28 12 Fokus på mental sundhed Vi har en helhedsorienteret forståelse af sundhed og trivsel og har derfor både fokus på forebyggelse af livstilssygdomme og på fremme af den mentale sundhed. Vi ser mental sundhed som et positivt begreb, der rummer mere end blot fravær af psykisk sygdom. Mental sundhed er også en ressource med bl.a. livsmod, livsglæde og handlekraft. Og mental sundhed er en tilstand, der er uafhængig af eventuel sygdom. Således er det muligt at have godt mentalt helbred, selvom man er syg. Vi styrker borgernes viden, motivation og handlekompetence, så de kan mestre tilværelsen - i det hele taget og i ressourcekrævende livssituationer fx i forbindelse med livsstilsændringer eller alvorlig sygdom. Dermed højner vi livskvaliteten og tilfører flere gode leveår, også til dem der har det svært. Målet er et godt helbred med fravær af sygdom, og at opretholde eller genskabe mental robusthed, håb, handlekraft og lysten til livet. For at opnå kommunens vision om at skabe livskvalitet og flere gode leveår for borgerne, er det ikke tilstrækkeligt at fokusere på borgernes fysiske sundhed. Der skal også være fokus på borgernes mentale sundhed. Vi vil derfor arbejde med Det Dobbelte KRAM. Det at være rask og fri for sygdom er vigtigt, men det er lige så vigtigt at trives og være i stand til at udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Lokalinddragelse og partnerskaber I Gentofte Kommune har vi en lang tradition for og gode erfaringer med at inddrage borgere og lokale aktører. Vi ønsker at sætte yderligere fokus på de mange ressourcer, der findes i kommunen, ved at styrke involveringen af borgere og lokale aktører. Vi vil sikre de bedste vilkår for samarbejdsdrevet innovation, idérigdom og ressourceeffektiv udvikling i Gentofte Kommune. Vores fysiske og mentale sundhed har stor betydning for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. De fleste ved godt, hvad der skal til, og mange vil faktisk gerne leve sundere. Trods gode intentioner er det svært at ændre vaner og livsstil. Deltagelse og involvering i meningsfulde sociale aktiviteter er for mange en forudsætning for at blive engageret og motiveret til at skabe sunde forandringer både personligt og lokalt. Vi ønsker derfor at styrke rammerne for, at borgere i Gentofte Kommune kan indgå i både formelle og uformelle aktiviteter og partnerskaber. Gentofte Kommune søger gennem koordinerede aktiviteter, der tager udgangspunkt i borgernes behov, interesser, visioner og mål, at bringe lokalsamfundets ressourcer i spil for at styrke borgernes sundhed. Denne tilgang skal bidrage til samskabelse, fællesskaber og partnerskaber, og herigennem øget sundhed, trivsel og livskvalitet for borgerne i Gentofte Kommune.
29 13 Vi vil inddrage supersetting-tilgangen som én metode i det sundhedsfremmende arbejde. Supersetting-tilgangen udgøres af koordinerede tiltag i flere forskellige settings (fysiske og sociale rammer) med flere forskellige aktører. Tilgangen bygger på en mobilisering af lokalsamfundets ressourcer, social interaktion og lokalt medejerskab som drivkræfter i forankringen af sundhedsfremmende aktiviteter. Udnyttelse af it og ny teknologi De kommunale sundhedsudfordringer er voksende, befolkningen lever længere, og også i Gentofte Kommune er der stadig flere borgere, der bliver kronisk syge. Ofte er sygdommene livsstilsbetingede og kan forebygges. Det er derfor helt centralt, at den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme styrkes og nytænkes. Samtidigt er det nødvendigt, at vi tænker innovativt og udnytter relevante velfærdsteknologiske løsninger til at sikre den bedste sundhed og livskvalitet for borgerne i Gentofte Kommune. Vi vil derfor være på forkant med anvendelsen af ny teknologi og it i arbejdet med at fremme sundheden og livskvaliteten for borgerne. Gentofte Kommune har allerede bred erfaring med at anvende velfærdsteknologi i arbejdet for at fremme borgernes sundhed. Nogle velfærdsteknologiske løsninger vil skabe muligheder for, at borgerne kan anvende egne ressourcer mere aktivt, og at kommunen i højere grad løser opgaver sammen med borgerne og ikke for borgerne. Det er centralt, at teknologien tager afsæt i borgernes forskellige behov, og støtter deres muligheder for at leve et liv med sundhed og livskvalitet. Ved at inddrage og samskabe i udviklingen og implementeringen af innovative teknologiske løsninger styrkes kvaliteten og muligheden for, at de forebyggende og sundhedsfremmende initiativer forankres i lokalsamfundet.
30 14 Strategiske målsætninger På baggrund af opgaveudvalgets anbefalinger til den borgerrettede forebyggelse for perioden og sundhedsudfordringerne for Gentofte Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at fokusere på følgende målsætninger for at bidrage til livskvalitet og flere gode leveår for borgerne i Gentofte Kommune: Bevægelse hele livet Flere borgere bevæger sig i fritiden Alle børn og unge bevæger sig mindst én time om dagen Sund kost- og madkultur Flere borgere spiser mere frugt, grønt og fisk Sund livsstil Færre borgere har et uhensigtsmæssigt forbrug af cigaretter og alkohol Bedre trivsel Flere borgere har et godt selvvurderet helbred Sund ungekultur Unges forbrug af cigaretter, alkohol og andre rusmidler reduceres Borgere med særlige sundhedsudfordringer Fokus på borgere med særlige sundhedsudfordringer, herunder borgere med handicap, nedsat funktionsevne, psykisk sygdom, anden etnisk baggrund end dansk, lav indkomst m.fl. Nye veje til borgerrettet forebyggelse Metoderne supersetting og nudging anvendes til at udvikle sundheden lokalt og understøtte rammer, der gør det sunde valg let.
31 15 Implementering, evaluering og opfølgning Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse vil blive implementeret ud fra de seks principper og via politisk prioriterede indsatsområder. Indsatsområderne vil blive gennemført via 2-årige indsatser. Hver indsats beskrives i konkrete handleplaner. Til implementering af et indsatsområde kan der igangsættes flere indsatser. Indsatserne vil løbende blive monitoreret og evalueret med henblik på at dokumentere og sikre, at de implementeres systematisk og med høj kvalitet. Evaluering gennemføres som en systematisk vurdering af virkninger af igangværende eller afsluttede indsatser ud fra opstillede mål og succeskriterier. Evalueringen planlægges inden indsatsens opstart, og kan fx have fokus på implementeringsprocessen eller resultaterne. I evalueringen kan indgå kvantitative og kvalitative analyser fx i form af data fra sundhedsprofiler, registertræk, spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview eller individuelle interview. Desuden kan forskningsinstitutioner inddrages i evalueringen. Indsatserne skal som et minimum evalueres efter 2 år. Status for indsatsområderne skal én gang årligt forelægges relevante ståede udvalg og minimum hver 4. år forelægges Kommunalbestyrelsen, det vil sige ultimo 2020 og 2024.
32
Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereDagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:35 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 17-12-2018 17:35 1 (Åben)
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Sundhed i Gentofte - Borgerrettet behandling Mødetidspunkt 06-06-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A & B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereUDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereDagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget Mødetidspunkt 29-04-2019 18:10 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 29-04-2019 18:10 1
Læs mereDagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget Mødetidspunkt 30-09-2019 18:05 Mødeafholdelse Råddsalen Indholdsfortegnelse Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget 30-09-2019 18:05
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereDagsorden til møde i Børneudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børneudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:25 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Børneudvalget 17-12-2018 17:25 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereSammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereVISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018
VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereDagsorden til møde i Børneudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børneudvalget Mødetidspunkt 17-06-2019 18:15 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Børneudvalget 17-06-2019 18:15 1 (Åben) Orientering om arbejdet i opgaveudvalget
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereUdvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Beslutning: Udkast til Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019 2022 Sagsnr. i ESDH: 18/13734 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt
Læs mereSammen skaber vi sundhed
Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:20 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereOplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereForord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar
Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereINVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK
INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-06-2019 18:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-06-2019 18:00 1 (Åben) Orientering om arbejdet i opgaveudvalget
Læs mereTILLÆG. Baggrund og fokusområder. Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
TILLÆG Baggrund og fokusområder Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 Kontakt Gentofte Kommune Forebyggelse & Sundhedsfremme Tlf. 3998 3051 2 Indhold Indledning 4 Danskernes livsstil
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereForord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!
SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats
Læs mere