Semesteropgave i Kommunikation, Organisation og Ledelse Haderslev Semenarium Gruppe POPCORN Synne Larsen, Susanne Jensen, Annamaria Butkevicius.

Transkript

1 Landskabet 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 3 Problemformulering side 3 Analyse af udsagn fra brugerne side 4 Motiveringsfaktorer side 5 Analyse af gårdprojektet side 8 Alternativer til gårdprojekt (problemløsning) side 10 Perspektivering side 13 Litteraturhenvisninger side 16 2

3 Semesteropgave i kol Case 5 Landskabet Case-5: Landskabet. Gårdprojektet Landskabet er en beskæftigelsestilbud for voksne funktionshæmmede, primært med begavelseshandicap. Projektet modtager op til 15 brugere og er normeret med 1 leder, 1 souschef og 4 pædagoger. Aktivitetstilbuddene i projektet er træfældning og brændeproduktion, dyrehold, daglige funktioner (madlavning, rengøring osv. i institutionen) samt montagearbejde bestilt af de lokale virksomheder (f.eks. samling af stikdåser m.v.) Gennem de sidste 6 måneder er fraværet hos brugerne øget væsentligt og fremmødet er nu nede på 25 %. Lederen har talt med brugerne for at afklare årsagerne til fraværet, og har fået en række udsagn fra disse: Pædagogerne bestemmer det hele - også om vi skal på toilettet. Jeg gider ikke arbejde for den løn. Jeg får altid hovedpine når jeg skal på arbejde. Når der skal bestemmes, får vi bare at vide, at der skal holdes møde først. Pædagogerne snakker bare med hinanden og gider ikke være sammen med os De andre driller altid Det eneste sjove er træfældning, men det er altid Anders og Sofie der får lov Det er bare ikke sjovt. Amtets pædagogiske konsulent har henvendt sig til institutionen og bedt om en redegørelse for, hvorledes brugernes fremmøde kan forbedres. 3

4 Problemformulering Hvorledes sikres et bedre arbejdsmiljø, hvor brugerne har medbestemmelse og indflydelse på, hvad de hver især skal bruge dagen til, når der ikke tages hensyn til den enkelte bruger som individ. Analyse af udsagn fra brugerne Pædagogerne bestemmer det hele - også om vi skal på toilettet. Når der skal bestemmes, får vi bare at vide, at der skal holdes møde først. Med disse to udsagn er det tydeligt at brugerne mangler indflydelse, og faktisk føler at de bliver gjort dummere end de er (- også om vi skal på toilettet) Jeg gider ikke arbejde for den løn. Dette udsagn er udtryk for stolthed, han føler sig mere værd. Jeg får altid hovedpine når jeg skal på arbejde. Dette udsagn er udtryk for mistrivsel, og muligvis stressbetonet. De andre driller altid Det er bare ikke sjovt. Disse udsagn er udtryk for generel mistrivsel, som kunne skyldes dårlig stemning på værestedet. Pædagogerne snakker bare med hinanden og gider ikke være sammen med os 4

5 Dette er et udtryk om behov for kontakt Det eneste sjove er træfældning, men det er altid Anders og Sofie der får lov Her gives udtryk for ønsker og motivation, som ikke bliver opfyldt. Hvis man ser på den overordnede tolkning af brugernes udsagn, vidner de om generel mistrivsel Der et utilladeligt stort fravær af brugere i institutionen, som burde være blevet motiverede til at møde op og være med i fællesskabet og tage et ansvar. Man må slutte, at eventuelle forventninger, brugeren måtte have til arbejdet, på ingen måde opfyldes: Enkelte er utilfredse med lønnen, andre ønsker mere medbestemmelse, andre savner det social fællesskab og arrangementet i institutionen, nogle synes at have stressrelaterede symptomer i form af hovedpine, der melder sig, når de skal på arbejde, hvorfra vi må skønne, at de indbyrdes forhold brugeren imellem, måske heller ikke er i orden. Disse misforhold kan meget vel opstå, fordi brugerne ikke er trygge i institutionen, og denne utryghed kan så igen skyldes, at brugerne ikke kan forberede sig psykisk til det arbejde, de blive pålagt at udføre, da arbejdsopgaverne synes at blive fordelt tilfældigt fra dag til dag. Brugerne må ensidigt tilpasse sig arbejdssituationen og dennes krav og har ingen mulighed for, at påvirke eller kontrollere sin arbejdssituation på nogen måde. Arbejdsbelastninger, i form af uvished, mangel på medindflydelse og medbestemmelse i egen hverdag, misforhold i arbejdsbetingelser og egne fysiske og faglige ressourcer, kan medføre stress, som en af brugerne også giver udtryk for, da vedkommende klager over hovedpine. Motiveringsfaktorer Når man skal løse et problem som dette, der er opstået pga. konflikter mennesker imellem, og som i høj grad bære præg af menneskers uopfyldte behov og følelser, kan man vælge at se på motivationsfaktoren. At se på brugerne ud fra hvad der motivere dem hver i sær, vil give et ret godt billede af problemstillingen i institutionen, og skulle gerne lede os hen til en løsningsmodel, som kan ændre brugernes oplevelse af deres daglige gang på Landstedet. Institutionen Landstedets største opgave, med henblik på at øge tilslutningen blandt brugerne, må 5

6 være at øge motivationen. Semesteropgave i Kommunikation, Organisation og Ledelse Vi vil her fremhæve fire generelle betydninger af ordet motivation: Motivationen er en fællesbetegnelse for al den energi og alle de drivkræfter eller bevæggrunde der findes hos mennesker. Motivation betyder specifikke kræfter (bevæggrunde), der forekommer i bestemte typer af situationer, f.eks. arbejdsmotivation, karrieremotivation, magtmotivation, osv. Motivation benyttes som en populær fællesbetegnelse for de påvirkningsmidler (positive/negative incitamenter), som anvendes i organisationer. Man tænker da ofte på de organisationer, der er meget bevidste i deres brug af incitamenter. På individniveau tales der ofte om motivationssystem, motivationsmønster o.l. Man tænker sig da, at et bestemt individ (eller en kategori individer) har en karakteristisk profil, når det gælder f.eks. interesser, uddannelse, arbejde og karriere. 1 Brugerne på Landstedet giver alle udtryk for ringe motivation i form af utilfredshed med for lidt medbestemmelse og fravær til følge. J. Richard Hackman var en af de forskere som understregede betydningen af selve arbejdets indhold i forhold til motivation. Citat: Hvis arbejderen befandt sig i en situation uden valgmuligheder, ville det resultere i lav motivation, træthed og hyppigt fravær, hvorimod arbejde som i sig selv var interessant og blev oplevet som meningsfyldt, ville øge motivationen til et rimeligt højt niveau 2. I sin teoretiske fremstilling knytter Hackman disse jobegenskaber til motivationstilstande. At man oplever sit arbejde som mere eller mindre meningsfyldt. At man oplever (i varierende grad) ansvar for arbejdsresultat. At man har viden (i varierende grad) om resultatet af arbejdet Kilde 1, s.192 Kilde 1, s.199 Kilde 1, s.201 6

7 En velfungerende arbejdsplads har strategier og rutiner omkring arbejdet, der styrker det sociale aspekt arbejderne imellem og derved igen styrker den individuelle medarbejders privatsfære og relationerne heri. Moderne arbejdsmiljøforskning viser, at psykosociale faktorer i arbejdet, såsom muligheder for indflydelse, medbestemmelse, socialt samarbejde, udvikling af kvalifikationer og kompetencer m.v. rummer mulighederne for vækst, når de optimeres for medarbejderen og for stress og sygdom, når miljøet ikke eller kun i ringe grad rummer disse elementer, 4. Med opmærksomheden rettet mod dette, vil vi forsøge at løse problematikken på Landstedet ved at øge brugernes motivation, og derved bringe glæden tilbage i hverdagen. Først og fremmest handler det om at styrke livskvaliteten hos brugerne på landstedet. Hvis ikke brugerne er af den opfattelse at deres liv rummer nogen form for livskvalitet, bliver det meget svært at fremelske motivation hos disse mennesker. Men livskvalitet kan jo være mange ting. Hvis vi tager udgangspunkt i disse brugere lød et af deres udsagn sådan: De andre driller altid. Et andet udsagn lød således: Pædagogerne snakker bare med hinanden, og gider ikke være sammen med os. Det er tydeligt at det sociale aspekt er væsentligt for at disse to brugere føler ar deres hverdag bære præg af livskvalitet. Her er både tale om relationer brugerne imellem og relationer til pædagogerne. Citat: Hvis vi vælger at se på relationen brugerne og pædagogerne imellem, er kvaliteten af relationen afgørende for brugernes livskvalitet, og da man må forvente, at pædagogerne har særlig indflydelse på relationens udformning i hvert fald til brugerne, påhviler der pædagogen et særligt ansvar for at kunne stå moralsk inde for, hvorledes denne indflydelse anvendes Kilde 2, s.31 Kilde 3, s.2 7

8 De centrale elementer i en relation kan beskrives ud fra 3 modstillede begreber Magt Afmagt Attraktion Afvisning Beundring Foragt Citat: En pædagogs relation til et barn eller en leders relation til en medarbejder, hvor barnet eller medarbejderen oplever sig selv som afmægtig, afvist og foragtet bidrager næppe til det gode liv for barnet eller medarbejderen, og som sådan rejser det helt grundlægende etiske problemstillinger i anvendelsen af de metoder som er karakteristiske for faget. 6 Der er også en af brugerne som udtaler at: Pædagogerne bestemmer det hele også om vi skal på toilettet. Med dette fortælles jo tydeligt at der savnes respekt, og pædagogerne må herefter kigge indad, for at højne moralen i institutionen. Man kunne til fordel se på situationerne hver for sig, for bedre at kunne vurdere hvad der i det enkelte tilfælde ville være etisk korrekt. Citat: Balancering eller afvejning kan også bruges som afklaring, således at etikkens opgave er at give overblik over de hensyn som kan inddrages, men det er den enkeltes eget ansvar at træffe beslutninger om, hvad den moralsk rigtige handling er i situationen. 7 Hvis pædagogerne på denne måde højner niveauet, når det gælder respekten, pædagoger og brugere imellem, vil det motivere brugerne til at udvise ansvar overfor de forskellige opgaver de måtte blive stillet, ligesom forholdet brugerne imellem også ville blive bedre. På denne måde vil etik og moral have stor indflydelse på livskvaliteten hos brugerne, og enhver handling vil da også kunne begrundes i forhold til nogle værdier. 6 7 Kilde 3, s.2 Kilde3, s.3 8

9 Handlinger motiveres af værdier. At realisere værdier er at skabe et godt liv At handle etisk er at skabe gode liv. 8 Analyse af gårdprojektet I gårdprojektet Landskabet har ledelsen fejlagtigt dømt brugerne til at være inkompetente til at være medbestemmende i egen dagligdag. De har tilsyneladende frataget de funktionshæmmede deres almindelige ret til at være selvbestemmende, tænkende individer og dermed deres ret til at være medbestemmende. Det kan aldrig være fremmende for hverken motivation eller den sociale tryghed, som skal være drivkraften i en institutions/ et projekts velfungerende og succesgaranti. Ledelsen har øjensynlig heller ikke ret store krav til sig selv, men er lullet ind i den overbevisning, at rutiner og regler er uomgængelige og uforanderlige. Men ligesom alt andet i vort samfund, er regler og rutiner, der måske stemte overens med virkeligheden og i overensstemmelse med samfundet for 10 år siden, bare ikke kan forenelige med virkeligheden 10 år senere. Ciatat: Amtet har dog ganske grundigt beskrevet, hvilke procedurer og rutiner, der skal følges og medarbejdergruppen føler sig tryg ved disse. Efterhånden bliver tanken om udvikling og nye tiltag noget næsten truende for medarbejderne, der ikke længere kan se sig selv som aktive medbestemmende parter. 8) Landskabet har fra at være et beskæftigelsestilbud udviklet sig til at være et værested, hvor man uden at tage hensyn til brugerne som kompetente brugere, nærmest bare opbevarer dem, til dagen er omme, og man kan sende dem hjem igen. 8 Kilde 3, s.5 9

10 Citat: Når der skal bestemmes får vi bare at vide, at der skal holdes møde først. 9 Deres arbejdskraft synes ikke at være af den store betydning, og deres faglige kompetencer og interesser overses og udnyttes ikke. Brugerne har behov for at kunne overskue og have medindflydelse på egen arbejds(hver)dag, at kunne se resultater af eget arbejde og at kunne sætte sig nogle mål, eller få sat nogle mål, og forsøge at nå dem i fællesskab med andre eller på egen hånd. Har man succes med at opnå disse mål opnås både tryghed og status, i forhold til sig selv og sine arbejdskammerater. For man sat nogle mål i forhold til sit arbejde, og får man den opfattelse, at de bliver kontrollerede/ godkendte/ anerkendte, går arbejdsforventninger og arbejdskrav op i en højere enhed, og man får en bevidsthed om, at man magter opgaven. I case 5 er kombinationen af lave krav og lave kontrolmuligheder med til at skabe en passiv (med)arbejdergruppe, Citat: Arbejdsmiljøforskeren Robert Karasek viser med sine såkaldte krav- og kontrol modeller, hvordan forskellige arbejdssituationer kan virke mere eller mindre belastende. Centralt i Karakseks forståelses af udvikling af belastningsreaktioner i forbindelse med arbejdet er, at disse er nøje forbundet med de krav, der stilles til medarbejderen og de kontrolmuligheder, vedkommende har. Kontrol kan altså defineres som den faktor, der kan regulere forholdet mellem arbejdsforventninger og arbejdskrav i positiv eller negativ retning. 10 Brugerne kan have nogle forventninger eller krav til dem selv om, hvilke krav de kan administrerer. Bliver man igen og igen placeret i situationer, som man ikke føler kapable til at kunne administrere fysisk eller kognitivt, eller i modsat tilfælde hvor man føler sig i stand til at kunne klare kognitivt sværere opgaver, udvikler det også en utilfredshed i forhold til hverdagens arbejdsbyrde. Der er forskellige grader af begavelseshandicaps, og derfor bør brugerne behandles individuelt, men det synes der ikke at være taget hensyn til i case 5. Brugerne bliver snarere betragtet som en gruppe, hvor det lader til, at arbejdsopgaverne bliver uddelt tilfældig Kilde 4 Kilde 2, s.31 10

11 Citat: Det eneste sjove er træfældning, men det er altid Anders og Sofie der får lov. 11 Brugerne i gårdprojektet Landskabet er foruden at være funktionshæmmede også begavelseshandicappede. Personer med erhvervet hjerneskade omfatter bl.a. epileptikere og demente, og deres kognitive lidelser vil vise sig i vanskeligheder ved at: - opfatte - fortolke - huske - planlægge - orientere sig - forstå Alternativer til gårdprojektet (problemløsning) Vi mener, projekt Landskab er dels et ressourcespild af en gruppe mennesker, som måske kunne varetage et arbejde. Brugerne af projektet synes ingenlunde at være tilfredse, hverken med det erhvervsmæssige eller det sociale. Det er et respektløst tiltag overfor en befolkningsgruppe, der har svært ved at gøre opråb. I stedet kunne man undersøge om der kunne være muligheder for eventuel videreuddannelse eller måske bare lidt hjælp til at kunne blive i den stilling, som man eventuelt har formået at bestride. Citat: Hvis handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet skal fastholdes og udbygges, er det afgørende, at handicappede har samme mulighed for løbende kvalificering som ikke-handicappede. Desværre betyder den manglende sektoransvarlighed på en række uddannelsesområder - herunder ikke mindst på arbejdsmarkeds-uddannelserne og hos private udbydere af efter- og videreuddannelse - at handicappede ofte har meget vanskeligt ved at deltage i disse uddannelsestilbud. 12 DSI, De samvirkende invalideorganisationer, har siden 1934 været en paraplyorganisation for de Kilde 4 Kilde 5 11

12 danske handicaporganisationer, der tæller 32 organisationer med tilsammen over medlemmer. DSI dækker alle typer handicaps. Ligebehandling af mennesker med handicap handler i højeste grad om at gøre samfundet tilgængeligt for alle. Tilgængelighed er nødvendigt for deltagelse på lige vilkår på arbejdsmarkedet, som forbruger, på biblioteket, som forbruger, på biblioteket, i kirken, på rejse osv., 13 Den danske lov om kompensation til handicappede i erhverv giver mulighed for bevilling af personlig assistance i form af praktisk hjælp, det vil sige, det kun er personer med nedsat fysisk arbejdsevne, der kan have gavn af denne lov. Personer med nedsat kognitiv og psykisk arbejdsevne kan ikke drage fordel af denne lov. DSI startede i 2003 et projekt kaldet Projekt støtteperson, for at påvise, at samfundet kan bruge denne befolkningsgruppe på arbejdsmarkedet. Målgruppen er mennesker med varig nedsat kognitiv og/eller psykisk arbejdsevne. Citat: DSI vil bruge erfaringer fra projektet til at arbejde for en ændring af lovgivningen, så mennesker med nedsat kognitiv og/eller psykisk arbejdsevne får samme mulighed for at få tildelt personlig assistance efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv, som mennesker med nedsat fysisk arbejdsevne. 14 Der skal være et ansættelsesforhold, før en støtteperson kan bevilges. Der er altså ikke tale om et jobskabende projekt, etablering af et særligt arbejdsmarked for en særlig gruppe af mennesker, men støttepersonen skal være et redskab, der skal gøre det muligt at fastholde og integrere mennesker med nedsat psykisk og/eller kognitiv arbejdsevne på det ordinære arbejdsmarked. Citat: DSI vil med projektet vise, at en støtteperson på arbejdspladsen kan dække det støttebehov, som mennesker med nedsat kognitiv og/eller psykisk arbejdsevne har i forbindelse med et job. Erfaringer fra projektet viser, at en støtteperson er et meget effektivt redskab til at fastholde personer med nedsat kognitiv og/eller psykisk arbejdsevne på arbejdsmarkedet. 15. Som en del af projektet tilbydes arbejdspladsen information om, hvordan den pågældendes nedsatte Kilde 6 Kilde 7 Kilde 8 12

13 arbejdsevne kommer til udtryk, og på hvorledes det vil påvirke udførelsen af diverse opgaver. Viden giver plads til mere forståelse og rummelighed medarbejderne imellem, så information og åben snak er en god indgangsvinkel til godt kollegialt sammenhold og opbakning. Sideløbende med ansættelsen er der tæt opfølgning på den enkelte ordning, og ansvaret for opfølgningen ligger hos den, som har bevilget støttepersonen eller en person, der kender personen med nedsat arbejdsevne godt. Støttepersonerne kan selv hente støtte og vejledning hos andre støttepersoner i dertil dannede erfagrupper, der mødes til møder. Citat: Møderne ledes af en professionel supervisor, som har erfaring med de problemstillinger, der knytter sig til job og nedsat arbejdsevne. 16 Projektet forløber frem til sommeren DSI håber på, at lovgivningen til den tid er blevet ændret, så muligheden for at få bevilget en støtteperson på arbejdspladsen bliver permanent og landsdækkende. Omuddannelse af disse mennesker kunne være en anden løsning. TAU, Tilpasning Af Undervisningsprogrammer for elever med funktionsnedsættelse, har udviklet en del undervisningsprogrammer på Internettet, der er tilgængelig og tilpasset den handicappede brugergruppe. De forskellige programmer er let tilgængelige, alt efter hvilken forbrugergruppe man ønsker tilgodeset, og programmerne er opbygget alt efter hvilket handicap, man ønsker hjulpet. Citat: Formålet med projektet var at bidrage til, at den fremtidige udvikling af edb-baserede undervisningsmaterialer tilgodeser elever med funktionsnedsættelser. Projektet har på flere forskellige måder arbejdet med, hvilke krav der skal stilles til undervisningsprogrammer for at de kan kompensere for funktionsnedsættelser. 17 TAU-projektet tilpasser undervisningsprogrammer for elever med funktionsnedsættelse Kilde 9 Kilde 10 13

14 Generelt om kognitive funktionsnedsættelser Citat: Hvis man har kognitive vanskeligheder, f.eks. med opmærksomhed, koncentration og hukommelse, vil det ofte medføre store problemer at arbejde med computeren. Derfor har man behov for en enkelt opbygget, overskuelig brugergrænseflade. Dvs. at såvel menuer i programmer som skrivebord skal forenkles så det bliver lettere at orientere sig og beholde overblikket. 18 Man kan gøre programmerne lettere tilgængelige ved at ændre i standardprogrammerne og gøre dem mere overskuelige. Et eksempel kunne være at forstørre tekster, indstillingerne for mus kunne reguleres, så det var lettere at holde fokus på markøren ved at forstørre den, regulere musehastigheden, markere dens spor henover skærmen, og man kunne oprette genveje på skrivebordet. Mulighederne er mange, og TAU-projektet har allerede taget fat om del af dem, for at lette vejen for dem som kan have nytte og glæde af det. Perspektivering Som vi vist allerede har givet udtryk for i vores opgave, mener vi, der kunne have været nogle bedre løsninger for disse bruger, end at anbring dem i dette beskæftigelsestilbud. Det store fravær taler sit eget sprog. Kommunen kunne inden, at have anbragt de funktionshæmmede i projektet, have gjort brug af nogle af de nævnte hjælpemidler som en støtteperson på arbejdspladsen eller en eventuel videreuddannelse via Internet/computer, men man kan måske frygte, at det har noget med økonomi at gøre. Citat: Undersøgelsen viser en udtalt utilfredshed med sagsbehandlingen i kommunen. Et flertal af dem, der har haft sager med kommunen, er utilfredse med graden af information om deres rettigheder, og mange mener, at kommunen ikke er villig til at betale for udgifterne til hjemmehjælp, hjælpemidler, boligændringer, kørsel m.m. 19 DSI, De samvirkende invalideorganisationer, har i projektet Banebryderne forsøgt at gøre de Kilde 11 Kilde 12 14

15 handicappedes vej til arbejdsmarkedet kortere og lettere, ved at oplyse og introducere de forskellige grupper, arbejdsgivere og udviklingshæmmede, for hinanden via introduktionskurser. Arbejdsgiverne oplever, at det måske ikke er så uoverskueligt som antaget at have handicappede ansat, nogle fordomme bliver nedbrudt, og døre bliver åbnede for en gruppe mennesker, som før ikke var velkomne. En af problemer virksomhederne løb ind i var problemer med at få udbetalt lønninger i fleksjob refunderet fra kommunen. Virksomhederne havde erfaringer med at måtte vente måneder med at få pengene udbetalte, og havde derfor problemer med at få budgetterne til at stemme. Det lader til at kommunerne prøver at skyde ansvaret, udgifterne, fra sig ved at smide ansvaret/byrden videre til amterne, hvis ansvar nu alligevel bliver kommunernes eget alligevel. Citat: Undersøgelsen tegner generelt det billede, at handicappede i dagens Danmark oplever, at de har muligheder indenfor de fleste områder, såsom at komme rundt, se familie og venner, deltage i foreningsliv etc. Dog oplever relativt mange handicappede, at der ikke er mulighed for at arbejde i det omfang, deres helbred faktisk tillader det. Det andet område, hvor relativt mange handicappede ifølge undersøgelsen oplever problemer, er i kontakten med den kommunale sagsbehandling. 20 Citat: De funktionshæmmede, der ikke er i arbejde, er blevet spurgt om, hvad de kunne ønske sig opfyldt for at komme i arbejde. Her peger ca. 1/6 af de svært funktionshæmmede på arbejdspladsindretning, hjælpemidler og personlig assistance. Med hensyn til muligheden for hvile, kortere arbejdstid og mere sygefravær, nævnes dette af op mod 1/3 af de svært funktionshæmmede. Undersøgelsen peger i den forbindelse på, at det ville gavne en del handicappede, hvis kendskabet til lovgivningen om arbejdspladsindretning, personlig assistance m.m. blev mere udbredt. Mange handicappede ville ligeledes kunne have gavn af en ansættelse, hvor det er accepteret, at den ansatte ikke kan belastes i samme grad og ikke er helt så stabil i helbredet som andre Kilde 13 Kilde 14 15

16 Man burde i stedet finde økonomi til at indrette samfundet, så vi kunne drage nytte af denne gruppe af befolkningen, tilbyde dem eksempelvis fleks-job: Mange handicappede ville kunne have gavn af en ansættelse, hvor det er accepteret, at den ansatte ikke kan belastes i samme grad og ikke er helt så stabil helbredsmæssigt som andre. Citat: I forhold til arbejdsmarkedet så konkluderer rapporten, at funktionshæmmede overraskende ofte er i arbejde, dog er deres erhvervsfrekvens lidt mindre end andres. Der er for ca. 60 % af de handicappede sket en ændring i deres arbejdsforhold i forbindelse med, at deres handicap er opstået. Jo højere grad af funktionshæmning, der er tale om, des oftere skyldes et evt. arbejdsophør funktionshæmningen. Funktionshæmmede af alle grader er dog generelt positive i deres holdning og lyst til at arbejde. 22 Ideologisk og med et kristen/humant syn på omstændighederne i projektet Landskabet, er det harmdirrende, hvor man overser og nedvurdere disse mennesker, hvis der var det mindste håb for, at de kunne få en relativ normal arbejdsdag og et liv, hvor de kunne føle sig respekterede 22 Kilde 15 16

17 Litteraturhenvisninger Semesteropgave i Kommunikation, Organisation og Ledelse Kilde 1: Bakke, Jørgen Frode og Fivelsdal, Egil: s. 192 Organisationsteori: struktur, kultur, processer 4.udgave 2.oplag, Handelshøjskolens forlag 2004 Kilde 2: Mørch, Susanne Idun: s.31 Den pædagogiske kultur, 1.udgave 7.oplag 2006 Temaark Kilde 3: Caspersen, Henrik: 1273: Etik og kol Kilde 4: temaark, 1220: Case-5: Landskabet. Nethenvisninger Kilde 5: kilde 6: kilde 7: kilde 8: kilde 9: kilde 10: Kilde 11: kilde 12: kilde 13: kilde 14: kilde 15: 17