Undersøgelse af effektfulde kommunikationsmuligheder i forhold til virksomheder og ansatte i bygge- og anlægsbranchen Bilagsrapport, juni 2017

Transkript

1 Undersøgelse af effektfulde kommunikationsmuligheder i forhold til virksomheder og ansatte i bygge- og anlægsbranchen Bilagsrapport, juni 2017

2 Undersøgelse af effektfulde kommunikationsmuligheder i forhold til virksomheder og ansatte i bygge- og anlægsbranchen - Bilagsrapport Oxford Research & RelationsPeople Juni 2017 Om Oxford Research Knowledge for a better society Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og regionaludvikling. Oxford Research gennemfører skræddersyede analyser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling, faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god kommunikation på den måde skaber vi anvendelsesorienteret viden, der kan gøre en forskel. Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Research er en del af Oxford Gruppen. Oxford Research A/S Falkoner Alle 20, Frederiksberg C Danmark (+45) office@oxfordresearch.dk

3 Indhold Bilag 1: Liste over artikler inkluderet i desk research 0 Bilag 2: Multipel korrespondanceanalyse - Arbejdsmiljø holdningsrummet Fortolkning af holdningsrummet De tre holdningsmæssige segmenter til arbejdsmiljø Svag sammenhæng med baggrundsvariable 0 Bilag 3: Tabelrapport 3

4 Bilag 1: Liste over artikler inkluderet i desk research Kortlægning af barrierer og motivation hos virksomheder for at anmelde arbejdsulykker (Oxford Research for AT 2017) Ressourcepersoner som virkemiddel i arbejdsmiljøarbejdet (team arbejdsliv 2016) Undersøgelse af arbejdsmiljøaktørernes samarbejde om information og vejledning til virksomheder (Oxford Research for AT 2016) En realistisk evaluering af forebyggelsespakkerne (PH.D -afhandling Laura Kvorning 2015) Hjælp til små virksomheders arbejdsmiljøarbejdet (team arbejdsliv 2015) Social identity in the construction industry: implications for safety perception and behavior (Andersen et al., 2015) Evaluering af forebyggelsespakkerne (Oxford Research for Forebyggelsesfonden 2014) Motivational factors influencing small construction and auto repair enterprises to participate in occupational health and safety programmes (Kvorning et al., 2014) Negotiating safety practice in small construction companies (Ozmez et al., 2014) Habituating Pain: Questioning Pain and Physical Strain as Inextricable Conditions in the Construction Industry (Ajslev et al., 2013) Evaluering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder (AMO), Arbejdstilsynet ( ) Evaluering af Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i perioden (Oxford Research for AT 2014) Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet (Limborg og Mathiesen 2010) Improving construction site safety through leader-based verbal safety communication (Kines et al., 2010) Small enterprises Accountants as occupational health and safety intermediaries (Hasle et al., 2009) Arbejdsmiljø i små virksomheder (Peter Hasle et al. 2005) 0

5 Age differences in safety attitudes and safety performance in Hong Kong construction workers (Siu, Phillips og Leung, 2002) 1

6 Bilag 2: Multipel korrespondanceanalyse - Arbejdsmiljø holdningsrummet På baggrund af en multipel korrespondanceanalyse af data har vi udledt et rum (se koordinatsystem på figur B1), der illustrerer statistiske sammenhænge og forskelle i respondenters holdninger til arbejdsmiljø. Holdningsrummet til arbejdsmiljø er konstrueret på baggrund respondenternes svar inden for fem variable. I tabellen nedenfor præsenteres de fem variable, og deres tilhørende spørgsmålsformulering. Tabel B1: Oversigt over variable i holdningsrummet Variabelnavn Spørgsmål Holdning/handling q5mca Du kommer hjem fra arbejde torsdag eftermiddag. Du er øm i kroppen, musklerne værker, leddene knirker. Du føler dig træt og orker ikke andet end sofaen resten af aftenen. Du må melde afbud til fodbold. Du tænker... Holdning og handling q6mca I hvor høj grad, er det vigtigt for dig, at det ikke er usundt at gå på arbejde? Holdning q7mca Hvor vigtigt er det for dig, at I overholder arbejdsmiljøreglerne? Holdning q9mca q14mca Du skal til at løfte en genstand. Du er ikke sikker, men har en fornemmelse af, at det, der skal løftes, er for tung. Hvad gør du i den situation? I har rigtig travlt og er underbemandede. I har fået at vide, at det er vigtigt, at I bliver færdig med jeres opgaver i dag. En af dine kolleger er blevet bedt om at skulle udføre en arbejdsopgave, der kræver, at han/hun bruger begge hænder, mens han/hun står på en stige Handling Handling Som det kan ses af ovenstående tabel B1, så fortæller to af variablene (q6 og q7) noget om respondenternes holdning til arbejdsmiljø, mens variablene q9 og q14 mere er et udtryk for, hvordan respondenterne forestiller sig, at de vil handle i en konkret arbejdsmiljørelateret situation. Q5 kan betragtes som en blanding, da spørgsmålet både fortæller noget om respondentens holdning til arbejdsmiljø, og 2

7 hvordan de forestiller sig at handle på baggrund af den konkrete holdning. Eksempelvis hvis respondenten forklarer, at han/hun er udkørt og har ondt i kroppen efter arbejde, men samtidig fortæller, at det går nok. De fem variable består af en række svagmuligheder, der fremgår af nedenstående tabel 1. I tabellen præsenteres den forkortelse som bruges i den multiple korrespondanceanalyses visuelle fremstilling og teksten for den tilhørende svarmulighed. Tabel B2: Oversigt over variable, svarforkortelser og tilhørende svarformuleringer Variabel Svarforkortelse Svar q5mca q5_brugtkrop Det er dejligt at kunne mærke, at jeg har arbejdet hårdt og brugt min krop q5_deterok q5_ærgerligt q5_ikkeiorden Det er ok - jeg har vænnet mig til det Det er ærgerligt, fordi jeg gerne ville mødes med vennerne til fodbold/fitness eller en anden fritidsaktivitet Det er ikke i orden - jeg bliver sur over, at jeg ikke har kræfter til andet end arbejde Q6MCA usundtvigtigt_si_mindreg Slet ikke + i mindre grad (lagt sammen pga. få svar) vigtigt for mig, at det ikke er usundt at gå på arbejde usundtvigtigt_nogeng usundtvigtigt_højg usundtvigtigt_mhøjg I nogen grad vigtigt for mig, at det ikke er usundt at gå på arbejde? I høj grad vigtigt for mig, at det ikke er usundt at gå på arbejde? I meget høj grad vigtigt for mig, at det ikke er usundt at gå på arbejde Q7MCA vigtigtarbmiljø_si_mindreg Slet ikke + i mindre grad (lagt sammen pga. få svar) vigtigt for mig, at vi overholder arbejdsmiljøreglerne 1 Ved ikke svar er blevet frasorteret i konstruktionen af rummet. Endvidere er svaret Det oplever jeg ikke i q5mca også blevet frasorteret, da det kan tolkes som et udtryk for et ved ikke svar, og derfor ikke giver et indtryk af respondents holdning til arbejdsmiljø. 3

8 vigtigtarbmiljø_nogeng vigtigtarbmiljø_højg vigtigtarbmiljø_mhøjg I nogen grad vigtigt for mig, at vi overholder arbejdsmiljøreglerne I høj grad vigtigt for mig, at vi overholder arbejdsmiljøreglerne I meget høj grad vigtigt for mig, at vi overholder arbejdsmiljøreglerne Q9MCA q9_spørgerkollega Jeg spørger en kollega og taler med ham om det q9_spørgermester q9_løfterdetbare q9_findervejledning Jeg spørger min mester/leder for at få viden Jeg løfter det bare Jeg finder først en vejledning om, hvor meget jeg egentlig må løfte Q14MCA q14_gørikkenoget Det siger jeg ikke noget til q14_farligtmengårnok q14_farligtgøropmærksom q14_sigernej q14_ringertilmester Jeg er klar over at det er imod reglerne og farligt, men det går jo nok Jeg er klar over at det er imod reglerne og farligt, og gør ham/hende opmærksom på det Jeg siger, at det skal han/hun ikke. Det er for farligt Jeg ringer selv til mester og siger, at vi har brug for et rullestillads I det følgende afsnit vil det kort blive beskrevet, hvordan arbejdsmiljø holdningsrummet skal fortolkes og forstås. 1.1 FORTOLKNING AF HOLDNINGSRUMMET I arbejdsmiljø holdningsrummet på figur B1 nedenfor ses den visuelle fordeling af svarene. Svarenes koordinater i rummet er markeret med en grøn firkant. Svarenes placering i rummet udtrykker, hvilke svar der typisk optræder samtidig hos svarpersonerne. Eksempelvis ses det i øverste venstre hjørne af rummet, at der en tendens til, at de personer, som har svaret, at det er meget vigtigt for dem, 4

9 at det ikke er usundt at gå på arbejde også svarer, at det er meget vigtigt for dem, at de på arbejdspladsen overholder arbejdsmiljøreglerne. I den forbindelse fremgår det også, at de typisk vil spørge mester til råds før de løfter en tung genstand, hvis de er i tvivl om, at den er for tung. Figur B1: Arbejdsmiljø holdningsrummet 5

10 Rummet består af 1. akse og en 2. akse 2. Den vandrette 1. akse udtrykker primært de holdningsmæssige forskelle til arbejdsmiljø. Venstre side af rummet består af svar, der udtrykker at man generelt er positivt stemt over for arbejdsmiljø, og at arbejdsmiljø i det hele taget er noget man lægger vægt på. Eksempelvis svarer respondenterne i denne side af rummet, at man i meget høj grad eller høj grad vurderer, at det ikke må være usundt at gå på arbejde, og at man i meget høj grad eller høj grad vurderer, at det er vigtigt at virksomheden overholder arbejdsmiljøreglerne. I den modsatte ende af 1. aksen optræder de modsatrettede holdninger til arbejdsmiljø. Eksempelvis optræder svarmuligheden, at man slet ikke eller kun i mindre grad synes, at det er vigtigt at virksomheden overholder arbejdsmiljøreglerne længst til højre på 1. aksen. Sekundært udtrykker 1. aksen også de handlingsmæssige forskelle, som respondenterne udtrykker til konkrete arbejdsmiljørelaterede situationer. I venstre side optræder igen de positive svar, mens de negative svar optræder i højre side. Eksempelvis optræder svar, som at man tager kontakt til mester eller finder en vejledning ved tvivlsspørgsmål i venstre side sammen med de svar der udtrykker en positiv holdning til arbejdsmiljø. I højre side ses svar som, at man bare løfter den tunge genstand eller at man er klar over, at en given handling er i mod reglerne, men at det nok går alligevel. Den horisontale 2. akse adskiller primært yderholdningerne til arbejdsmiljø øverst i rummet med de mere moderate holdninger til arbejdsmiljø nederst i rummet. Eksempelvis ses i meget høj grad og slet ikke svar øverst på 2. aksen, mens i nogen grad og i høj grad svar optræder nederst i rummet. 1.2 DE TRE HOLDNINGSMÆSSIGE SEGMENTER TIL ARBEJDSMILJØ På baggrund af ovenstående rum har vi gennemført en klyngeanalyse. Klyngeanalysen har undersøgt, om svarpersonerne statistisk kan grupperes i en række holdningsmæssige segmenter (statistisk kaldet klynger). Rent teknisk er formålet i en klyngeanalyse at skabe et antal klynger, hvori de holdnings- og handlingsmæssige forskelle internt mellem individerne i klyngerne er så lille så mulig (personerne i gruppen er ens), samtidig med at forskellene til de andre klynger er så stor som mulig (grupperne er forskellige fra hinanden). På baggrund af klyngeanalysen har det været muligt at udlede tre overordnede holdningsmæssige grupperinger blandt surveyens respondenter. Figuren nedenfor viser, hvordan de tre holdningsmæssige segmenter fordeler sig i rummet. Det illustreres ved de tre koncentriske cirkler, der viser hvilke respondenter (afbildet med de blå prikker 3 ), 2 1. akse og 2. akse udtrykker 75% af rummets samlede varians, hvilket i praksis indbefatter at 75% af de forskelle, der ses i respondenternes svar kommer til udtryk på de to akser. 3 Respondenternes placering i holdningsrummet er en konsekvens af deres svar og holdninger til arbejdsmiljø. Hvis en person eksempelvis er meget skeptisk over for arbejdsmiljø vil personen blive indplaceret i rummets øverste højre hjørne. 6

11 som de tre grupper primært favner. Cirklernes centrum er placeret, der hvor den gennemsnitlige holdning for gruppen befinder sig. Figur B2: De tre holdningssegmenters placering i holdningsrummet 7

12 Klynge 1 de arbejdsmiljø positive - befinder sig i venstre side af rummet, hvor respondenterne primært har positive holdninger til arbejdsmiljø, og ofte også agerer derefter. Det indebærer eksempelvis, at individer i denne klynge i højere grad ringer og spørger mester eller finder en vejledning ved tvivlsspørgsmål, og at de siger til en kollega, at de ikke skal udføre en arbejdsopgave, der tydeligt er farlig. Klynge 1 indfanger 69 pct. af surveyens respondenter, og er derfor den største gruppe. Klynge 2 de arbejdsmiljø moderate befinder sig typisk i nederste højre hjørne af holdningsrummet. Gruppen består af 27% af respondenterne, og består af de individer, der i nogen grad går op i arbejdsmiljø, og tilsvarende agerer derefter. Det betyder eksempelvis, at en stor del af klyngens medlemmer svarer, at de godt ved, at en given situation kan være farlig, men at det nok går. I andre tilfælde gør de kollegaer opmærksom på, at en situation er farlig uden nødvendigvis at gøre yderligere. I nogle tilfælde kan personer i den arbejdsmiljø moderate klynge også blot finde på at løfte noget selvom de godt ved, at det strider i mod reglerne. Klynge 3 arbejdsmiljøskeptikerne findes primært i øverste højre hjørne af arbejdsmiljøholdningsrummet. Arbejdsmiljøskeptikerne er den mindste gruppe, og består af omkring 4 pct. af surveyens respondenter. Her svarer respondenterne, at de slet ikke - eller kun i mindre grad - går op i om det er usundt at gå på arbejde, og at arbejdspladsen følger arbejdsmiljøreglerne. Blandt arbejdsmiljøskeptikerne er det også den herskende holdning, at man bare løfter noget selvom man godt ved, at det er for tungt, og at man ikke gør noget, hvis man eksempelvis spotter en farlig situation, hvor en medarbejder eksempelvis bruger begge hænder på en stige. I figurerne nedenfor er de svar, der typisk optræder i de tre klynger præsenteret. Med blåt ses de svar, som typisk kendetegner gruppen, mens de røde svar markerer de svar, som er underrepræsenteret i de tre klynger 8

13 Klynge 1 typiske svar blandt de arbejdsmiljø positive Klynge 2 typiske svar blandt de arbejdsmiljø moderate 0

14 Klynge 3 typiske svar blandt arbejdsmiljøskeptikerne 1

15 Klyngeanalysen viser derfor, at der overordnet findes tre grupper med divergerende holdninger til arbejdsmiljø, der går fra positiv til negativ. I et arbejdsmiljømæssigt øjemed er særligt klynge 2 og 3 interessante, da det er dem, der typisk ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen. Blandt klynge 2 (de arbejdsmiljø moderate) eksempelvis fordi det i gruppens optik i nogle tilfælde kan være uproportionelt besværligt at leve op til kravene, mens personerne i klynge 3 (arbejdsmiljøskeptikerne) ofte har en decideret negativ holdning til arbejdsmiljø. 1.3 SVAG SAMMENHÆNG MED BAGGRUNDSVARIABLE Vi har også foretaget en analyse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem de tre holdningssegmenter og en række forskellige baggrundsvariable. Helt overordnet er der ikke en entydig statistisk sammenhæng mellem baggrundsfaktorer som alder, fagområde, køn og holdning til arbejdsmiljø. Med andre ord findes der derfor individer med forskellige baggrunde i alle de tre holdningssegmenter. Analysen viser på den anden side også, at der er nogle mindre statistiske sammenhænge mellem holdningsgrupperne og enkelte af baggrundsvariablene. Det indebærer blandt andet, at der blandt arbejdsmiljøskeptikerne er en overrepræsentation af personer, der arbejder i enkeltmandsfirmaer og personer mellem 18 og 39 år. Omvendt er der blandt de arbejdsmiljø positive en underrepræsentation af enkeltmandsfirmaer og personer mellem 18 og 39. Der kan ikke identificeres tilsvarende sammenhænge blandt gruppen af personer med en moderat holdning til arbejdsmiljø. På figur B3 nedenfor er baggrundsvariablen, der viser størrelse virksomhed, som den enkelte respondent arbejder i projiceret ind i holdningsrummet for arbejdsmiljø. Det vi kan tolke på baggrund heraf er, at jo større en virksomhed en given person arbejder i, desto mere positiv og større vægt virker medarbejderen til at lægge på arbejdsmiljø. Det ses ved at svarkategorien Antal ansatte 20+ansatte befinder sig længst til venstre i holdningsrummet (i den ende hvor de positive arbejdsmiljøholdninger og handlinger befinder sig), mens svarkategorien Antal ansatte 1 ansat befinder sig i den højre side af holdningsrummet, hvor arbejdsmiljøskeptikerne er indplaceret. 0

16 Figur B3: Holdning til arbejdsmiljø sat i forhold til virksomhedernes størrelse Variablen for virksomhedsstørrelse indikerer derfor, at personer der arbejder i store virksomheder som regel går mere op i et godt arbejdsmiljø, hvor man lever op til reglerne, mens det oftere forholder sig omvendt i de mindre virksomheder. 1

17 Tilsvarende kan baggrundsvariablen, der viser respondenternes alder også projiceres ind i arbejdsmiljøholdningsrummet. Det fremgår af figur B4 nedenfor. Figuren viser, at de yngre medarbejdergrupper ofte er dem, der går mindst op i arbejdsmiljø, mens de ældre arbejdsgrupper går mere op i et godt arbejdsmiljø, og samtidig handler derefter. Igen bør det påpeges, at blot fordi, at de yngre tenderer til at have en mere skeptisk holdning til arbejdsmiljøreglerne, så betyder det på ingen måde, at alle yngre medarbejdergrupper har denne holdning. Figur B4: Holdning til arbejdsmiljø sat i forhold til respondenternes alder og køn Det er vigtigt, at pointere, at der ikke er tale om stærke statistiske sammenhænge mellem holdning til arbejdsmiljø og alder samt størrelsen på den virksomhed som den enkelte person arbejder i. Alligevel illustrerer indsætningen af de to baggrundsvariable, at der kan spores en sammenhæng mellem alder og arbejdspladsens størrelse og holdningen til arbejdsmiljø. Et sidste analytisk fund, der også er afbildet på ovenstående figur, er, at kvinder ofte har en positiv holdning til arbejdsmiljø og tilsvarende ageren. Afslutningsvis skal det dog understreges, at selvom der kan spores statistiske sammenhænge mellem holdning til arbejdsmiljø og nogle af baggrundsvariablene, så er de tre forskellige holdningsgrupper præget af personer med forskelligartet demografisk og arbejdsmæssig baggrund. 2

18 Bilag 3: Tabelrapport Figur B3.1: Du kommer hjem fra arbejde torsdag eftermiddag. Du er øm i kroppen, musklerne værker, leddene knirker. Du føler dig træt og orker ikke andet end sofaen resten af aftenen. Du må melde afbud til fodbold. Du tænker Det er dejligt at kunne mærke, at jeg har arbejdet hårdt og brugt min krop 12% Det er ok - jeg har vænnet mig til det 25% Det er ærgerligt, fordi jeg gerne ville mødes med vennerne til fodbold/fitness eller en anden fritidsaktivitet 14% Det er ikke i orden - jeg bliver sur over, at jeg ikke har kræfter til andet end arbejde 5% Det oplever jeg ikke, så det kan jeg ikke sætte mig ind i 45% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. 3

19 Figur B3.2: Er oplevelsen noget der sker tit? (Respondenter, der ikke har oplevet, at de er ømme når de kommer hjem fra arbejde er ikke adspurgt) Ja, mit arbejde kræver meget af min fysik, men det vidste jeg på forhånd 33% Ja, mit arbejde kræver alt for meget - det sker for tit 8% Nej, det er sjældent, og det er ok, at jeg en gang imellem er "smadret" 50% Nej, det sker sjældent, og når det sker, siger jeg på arbejde næste dag, at det var for meget 9% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=221. Figur B3.3: I hvor høj grad, er det vigtigt for dig, at det ikke er usundt at gå på arbejde? I meget høj grad 38% I høj grad 42% I nogen grad 11% I mindre grad 3% Slet ikke 3% Ved ikke 3% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. 4

20 Figur B3.4: Hvor vigtigt er det for dig, at I overholder arbejdsmiljøreglerne? I meget høj grad 37% I høj grad 47% I nogen grad 11% I mindre grad 3% Slet ikke 2% Ved ikke 1% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. Figur B3.5: Hvem bestemmer, hvordan arbejdsmiljø sikkerhed og sundhed er noget I tager alvorligt på din arbejdsplads? Mester / min leder 71% Alle i fællesskab 23% Sikkerhedsrepræsentanten / Arbejdsmiljørepræsentanten Hvem som helst, der ved noget om arbejdsmiljø 11% 14% De erfarne svende Det gør jeg selv Tillidsmanden Lærlingene Andet 5% 2% 1% 0% 5% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. 5

21 Figur B3.6: Du skal til at løfte en genstand. Du er ikke sikker, men har en fornemmelse af, at det, der skal løftes, er for tungt. Hvad gør du i den situation? Jeg spørger en kollega og taler med ham om det 57% Jeg løfter det bare 20% Jeg finder først en vejledning om, hvor meget jeg egentlig må løfte 9% Jeg spørger min mester/leder for at få viden 7% Ved ikke 8% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. Figur B3.7: Kender du arbejdsmiljøreglerne indenfor dit fag? Ja til punkt og prikke 8% Ja, jeg kender dem godt 41% Ja, nogenlunde 45% Ikke rigtigt 6% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. 6

22 Figur B3.8: Hvordan får du viden om arbejdsmiljø? (Respondenter nævner selv svarmuligheder) Ved at gå på internettet Kilder 26% 28% Gennem fagblade/ materialer på virksomheden 22% Gennem uddannelse 13% Gennem min arbejdsmiljørepræsentant/sikkerhedsrepræsentant 9% Gennem kollegaer 7% Gennem personer, der kommer ud på vores virksomhed 4% Ved at ringe eller sende en mail ud af huset 3% Gennem mester Ved at bruge en app 1% 0% Andet 24% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. 7

23 Figur B3.9: Hvornår får du ny viden om arbejdsmiljø? Jeg holder mig selv løbende opdateret 57% Vi taler om det blandt kollegaerne 27% Når der kommer nye regler 21% Når vi har nye typer af opgaver 18% Når der kommer nye redskaber/værktøjer Mester/sikkerhedsrepræsentanten holder os løbende opdateret 13% 12% Når der sker ulykker eller når vi har været tæt på en ulykke 5% Aldrig 3% Ved ikke 6% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. 8

24 Figur B3.10: Hvor søger du typisk efter information og vejledning om arbejdsmiljø? Her tænker vi både via internettet, telefonisk og ved at sende en (Respondenter nævner selv svarmuligheder) Vi søger via Google eller andre søgemaskiner 50% Hos Arbejdstilsynet 20% Hos min brancheorganisation/arbejdsgiverforening Hos en arbejdsmiljørådgiver Hos min faglige organisation/fagforening Hos BAR Bygge og Anlæg Kommunkationskanal Hos vores leverandører af maskiner, værktøj o.l. 11% 9% 8% 6% 5% 3% Hos Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) 1% Andet 21% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. 9

25 Figur B3.11: I har rigtig travlt og er underbemandede. I har fået at vide, at det er vigtigt, at I bliver færdig med jeres opgaver i dag. En af dine kolleger er blevet bedt om at skulle udføre en arbejdsopgave, der kræver, at han/hun bruger begge hænder, mens han/hun står på en stige... Det siger jeg ikke noget til 10% Jeg er klar over at det er imod reglerne og farligt, men det går jo nok 6% Jeg er klar over at det er imod reglerne og farligt, og gør ham/hende opmærksom på det 10% Jeg siger, at det skal han/hun ikke. Det er for farligt 22% Jeg ringer selv til mester og siger, at vi har brug for et rullestillads 53% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=

26 Figur B3.12: Oplever du ofte, at I mangler hjælpe-/værnemidler? Det sker næsten aldrig, fordi vi er opmærksomme på det 93% Det sker kun en gang imellem, så det gør ikke noget 6% Ja, det sker tit, men vi gør ikke noget ved det 1% Ved ikke 1% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=400. Figur B3.13: Hvem tager ansvaret for din sikkerhed og dit arbejdsmiljø, når du er på arbejde? Mig selv 82% Mester / ledelsen 62% Kollegaerne samlet 21% Sikkerhedsrepræsentanten / Arbejdsmiljørepræsentanten 13% Ingen 0% Kilde: Oxford Research survey 2017, n=

27 12

28 DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES LATVIJA Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Baltijas Konsultācijas, SIA Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR Vīlandes iela Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde LV-1010, Rīga, Latvija Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel.: (+371) Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46) info@balticconsulting.com office@oxfordresearch.dk post@oxford.no office@oxfordresearch.se office@oxfordresearch.fi office@oxfordresearch.eu