VÆKSTLAGET I HOVEDSTADEN

Transkript

1 DI ANALYSE VÆKSTLAGET I HOVEDSTADEN succes starter i det små > De mindre og mellemstore virksomheder udgør langt hovedparten af erhvervslivet i Region Hovedstaden, og de seneste par år har området oplevet en stigning i antallet af nye etablerede virksomheder. I 2005 blev der netto etableret nye virksomheder i regionen, som tilsammen skabte nye arbejdspladser. Cirka 3,5 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden er vækstvirksomheder. Skal regionen op i verdenseliten, er der behov for, at vi skaber 30 pct. flere vækstvirksomheder. Der er behov for en bred indsats, hvis dette skal lykkes. I dag er godt fire ud af ti af de mindre og mellemstore virksomheder i regionen tilfredse med erhvervsvilkårene i kommunerne og regionen. Nogle af de væsentligste udfordringer er manglen på arbejdskraft og en styrkelse af innovationen. 42 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder i regionen har en eller flere gange måttet opgive at besætte en ledig stilling med herboende arbejdskraft. Der er et stigende politisk fokus på at give virksomhederne de bedste rammer at innovere inden for. I regionen vurderer halvdelen af de virksomheder, der har gjort brug af de offentlige innovationstilbud, at kommunerne, vækstforummet og staten skal samtænke og koordinere deres innovationstilbud.. 01 Småt er stort 02 Mindre virksomheder står for mere end halvdelen af omsætningen 06 Udgangspunktet er lokalt 10 CASE Elos-Pinol Videncenter giver iværksættere sparring 12 Virksomhederne efterspørger flere hænder 14 CASE Jensen Denmark Opkvalificerede og ansatte ledige 16 Fra grænsehandel til et globalt vare- og arbejdsmarked 20 CASE BullGuard 67 medarbejdere i Rumænien på fire år 22 Nyt og bedre er ikke nok 24 CASE Fjord~bus Nytænkning sikrer arbejdskraft til busfirma Organisation for erhvervslivet

2 di Udgivet af DI Redaktion: Sune Jensen Tryk: Kailow Graphic ISBN:

3 SIDE 1 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE småt er stort forord Succes starter i det små De mindre og mellemstore virksomheder og iværksætterne udgør vækstlaget i Region Hovedstaden. Virksomhederne er med til at skabe den fremgang og velstand, som vi alle lever af, og de spiller en afgørende rolle, når der skal udvikles og afprøves nye idéer. I samspil med de større virksomheder er de mindre virksomheder med til at skabe dynamik, vækst og udvikling i erhvervslivet. De mindre virksomheder er mere end bare underleverandører til de større virksomheder. De er også samarbejdspartnere og kunder, og de er sammen med de store virksomheder med til at skabe et attraktivt bosætningsområde. Det er vilkårene i virksomhedernes nærområde, der sætter rammerne for virksomhedernes vækst og udviklingsmuligheder. Kommunerne er med til at skabe de rammer, der skal sikre, at de mindre virksomheder i Region Hovedstaden ikke blot bliver regionsmestre, men også verdensmestre. Skal erhvervslivet i Region Hovedstaden også i de kommende år høre til verdenseliten, er det vigtigt, at der bakkes op om den virkelyst og skabertrang, som kendetegner regionens erhvervsliv ikke mindst blandt de mindre og mellemstore virksomheder. DI sætter med denne pjece fokus på de lokale vilkår, som er med til at skabe et stærkt vækstlag i Region Hovedstaden.

4 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 2 KAPITEL 1 Mindre virksomheder står for mere end halvdelen af omsætningen De mindre og mellemstore virksomheder udgør en hjørnesten i Hovedstadens erhvervsliv. Hovedparten af virksomhederne i regionen har under 100 ansatte. Virksomhederne spænder fra den lille it-virksomhed, over den lokale maskinfabrik, til den internationale transportvirksomhed. Næsten to tredjedele af de privatansatte i Region Hovedstaden arbejder på en arbejdsplads med mindre end 100 ansatte. Ser man på medarbejdernes uddannelsesniveau, har medarbejderne i regionen generelt en højere uddannelse end i resten af landet. Således har næsten hver fjerde medarbejder i de mindre virksomheder en videregående uddannelse, hvor det på landsplan er hver femte. Dog er der et betydeligt spring op til de større virksomheder i regionen, hvor over en tredjedel af medarbejderne har en videregående uddannelse. > Medarbejdernes uddannelsesniveau Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd Videregående udd. Uoplyst hovedstaden Arbejdssteder med under 100 ansatte Arbejdssteder ,5 pct. 13,3 pct. 34,0 pct. 24,2 pct. 3,1 pct. 18,3 pct. 11,9 pct. 31,0 pct. 36,2 pct. 2,6 pct. Danmark Kilde Danmarks Statistik og DI-beregninger Arbejdssteder med under 100 ansatte Arbejdssteder ,3 pct. 9,4 pct. 39,7 pct. 18,3 pct. 2,4 pct. 26,4 pct. 9,6 pct. 36,0 pct. 25,8 pct. 2,2 pct.

5 SIDE 3 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE Mindre virksomheder i Region Hovedstaden Kommuner Antal arbejdssteder 1 Andel af arbejdssteder 1 Antal arbejdspladser Nye virksomheder i 2005 Stigning i antal arbejdspladser 2 Albertslund ,1 pct ,70 pct. Allerød ,8 pct ,39 pct. Ballerup ,2 pct ,38 pct. Bornholm ,0 pct ,38 pct. Brøndby ,2 pct ,66 pct. Dragør ,6 pct ,31 pct. Egedal ,4 pct ,62 pct. Fredensborg ,1 pct ,60 pct. Frederiksberg ,8 pct ,58 pct. Frederikssund ,3 pct ,39 pct. Furesø ,1 pct ,67 pct. Gentofte ,9 pct ,59 pct. Gladsaxe ,6 pct ,30 pct. Glostrup ,1 pct ,27 pct. Gribskov ,4 pct ,57 pct. Halsnæs ,3 pct ,55 pct. Helsingør ,1 pct ,69 pct. Herlev ,2 pct ,32 pct. Hillerød ,7 pct ,65 pct. Hvidovre ,3 pct ,42 pct. Høje-Taastrup ,9 pct ,42 pct. Hørsholm ,3 pct ,88 pct. Ishøj ,9 pct ,53 pct. København ,1 pct ,69 pct. Lyngby-Taarbæk ,9 pct ,50 pct. Rudersdal ,9 pct ,69 pct. Rødovre ,6 pct ,59 pct. Tårnby ,9 pct ,55 pct. Vallensbæk ,4 pct ,90 pct. HOVEDSTADEN ,4 pct ,59 pct. Note: 1) Arbejdssteder med under 100 ansatte 2) Stigning i antal arbejdspladser, som følge af de nye virksomheder Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

6 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 4 Der blev alene i 2005 etableret nye virksomheder i Region Hovedstaden samtidig med, at virksomheder ophørte. Korrigeret for de ophørte virksomheder skabte iværksætterne, hvad der svarer til arbejdspladser, og iværksætterne var dermed med til at øge det samlede antal arbejdspladser i regionen med 0,59 pct. Iværksætterne spiller dermed en vigtig rolle i at sikre et dynamisk erhvervsliv i regionen. Region Hovedstaden er lige som resten af Danmark inde i en positiv udvikling med at få flere iværksættere til at etablere egen virksomhed. Der ligger dog en vigtig udfordring i at få de nye virksomheder ind i et vækstforløb. I dag udvikler for få iværksættere sig til egentlig vækstvirksomheder. Og det er vigtigt, at vi ikke blot får flere iværksættere, vi skal have flere vækstvirksomheder, som er med til at skabe nye arbejdspladser, vækst og dynamik i Hovedstaden. Cirka 3,5 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden er i dag vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder er virksomheder med en årlig vækst på mere end 20 pct. over tre år. I USA er andelen af vækstvirksomheder 4,5 pct. Skal regionen op i verdenseliten på dette område, er der behov for, at der hvert år bliver skabt næsten 30 pct. flere vækstvirksomheder. > I USA udgør andelen af vækstvirksomheder 4,5 pct Ekstra for at nå USA's niveau Antal virksomheder hvis alle regioner skal have en andel af vækstvirksomheder på 4,5 pct. Antal virksomheder Nuværende antal. Kilde FORA-beregninger baseret på Danmarks Statistik, Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland

7 SIDE 5 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE Et af de områder, hvor der er behov for at styrke indsatsen, er i forhold til kvindelige iværksættere. For få kvinder tager i dag springet og bliver virksomhedsejere. Dette er ikke kun en udfordring i Region Hovedstaden, men i hele Danmark. Der er dog en positiv udvikling i gang og cirka hver tredje iværksætter er i dag kvinde. Men der er behov for at styrke indsatsen yderligere. Skal Danmark nå regeringens erklærede mål, at Danmark inden 2015 skal være blandt verdens førende iværksætternationer, er det afgørende, at talentmassen for fremtidens iværksættere er så stor som mulig. DI har spurgt de kvindelige direktører i medlemskredsen, hvad grunden er til, at der er så relativt få kvindelige iværksættere i Danmark. Tre ud af fire af de kvindelige direktører angiver kvinders manglende tro på egne evner og forretningsidéer. De kvindelige direktører vurderer, at der er behov for en bred indsats, hvis vi skal øge antallet af kvindelige iværksættere. De peger bl.a. på et behov for at styrke selvstændighedskulturen gennem undervisningen, behov for flere kvindelige rollemodeller i medierne, flere netværksmuligheder for kvindelige ejerledere og bedre offentlige pasningstilbud. Kvinder vil have bedre rammer for alle ikke særbehandling Andel kvindelige direktører Pct. Selvstændighedskulturen skal generelt styrkes gennem undervisningen Bedre offentlige pasningstilbud af børn Flere kvindelige rollemodeller i medierne < Spørgsmål Hvordan kan vi efter din mening øge antallet af kvindelige iværksættere/ejerledere i Danmark? Population 207 kvindelige direktører Særlige netværk/erfa-grupper for kvindelige ejerledere Flere kvindelige iværksætterrådgivere Særlige økonomiske incitamenter målrettet kvindelige iværksættere Særlige offentlige iværksætterprogrammer til kvinder

8 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 6 KAPITEL 2 UDGANGSPUNKTET ER LOKALT Virksomhedens succes grundlægges i lokalområdet, og der er mange forhold, der spiller ind. Det er bl.a. samspillet mellem en effektiv infrastruktur, tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft og lave kommunale skatter og afgifter, som er afgørende for, hvorvidt en virksomhed udvikler sig til en global vinder. Under halvdelen af de mindre og mellemstore virksomheder i DI Hovedstaden er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvilkårene i deres kommune. Der er altså gode muligheder for at gøre det bedre. Det understreges af, at de mindre virksomheder i DI Hovedstaden er mindre tilfredse end virksomhederne i resten af landet. På Bornholm ser det særlig grelt ud. Her er under en tredjedel af virksomhederne tilfredse med erhvervsvilkårene. Den lave tilfredshed betyder, at kommunerne i DI Hovedstaden og på Bornholm indtager sidstepladsen i DI's undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med erhvervsvilkårene i deres kommune. Infrastrukturen og arbejdskraft er topprioritet I DI s undersøgelse lægger de mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden afgørende vægt på velfungerende infrastruktur i forhold til godstransport og gode pendlingsmuligheder for medarbejderne, samt et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft, hvis de skulle placere virksomheden i en ny kommune. Næsten to tredjedele af virksomhederne angiver, at infrastrukturen vægter højt, hvis virksomheden skulle placeres et nyt sted. Og næsten halvdelen angiver, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft vægter højt. > Spørgsmål Hvor tilfreds eller utilfreds er du generelt med erhvervsvilkårene i din kommune? Regionsgennemsnit 43 pct. Højst placeret DI Midt Vest 76 pct. Tilfredsheden med erhvervsvilkårene halter Andel, der er meget tilfreds eller tilfreds Pct DI Bornholm DI Hovedstaden

9 SIDE 7 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE Infrastrukturen og arbejdskraften vægter tungest, når virksomheden skal placere Andel af virksomheder Velfungerende infrastruktur både i forhold til person- og godstransport Pct < Spørgsmål Hvis du skulle placere din virksomhed i en ny kommune, hvilke tre forhold ville du så prioritere højst? Stort udbud af kvalificeret arbejdskraft Gode offentlige transportmuligheder At virksomhederne i høj grad efterspørger et stort udbud af arbejdskraft kommer også til udtryk i, at virksomhederne prioriterer gode pendlingsmuligheder i form af god offentlig transport højt. Den fjerde højeste prioritet er lave kommunale skatter og afgifter. Derfor er det tankevækkende, at 27 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden opkræver dækningsafgift, og 22 af disse opkræver den maksimale sats på 10 promille. Albertslund 10 promille Hørsholm 10 promille Allerød 10 promille Ishøj 10 promille Ballerup 10 promille København 10 promille Brøndby 10 promille Lyngby-Taarbæk 10 promille Dragør 10 promille Rudersdal 10 promille Gentofte 10 promille Rødovre 10 promille Gladsaxe 10 promille Tårnby 10 promille Glostrup 10 promille Vallensbæk 10 promille Fredensborg 10 promille Hillerød 9,4 promille Furesø 10 promille Frederiksberg 8 promille Helsingør 10 promille Frederikssund 7,5 promille Herlev 10 promille Frederiksværk-Hundested 7,1 promille Hvidovre 10 promille Egedal 5,3 promille Høje-Taastrup 10 promille Dermed er Hovedstaden suverænt den region, som belaster virksomhederne hårdest, når det gælder dækningsafgift.

10 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 8 Dommen er klar forbedring ønskes En effektiv og kompetent sagsbehandling er vigtig, hvis virksomhederne til stadighed skal kunne reagere hurtigt på de muligheder, som en global verden byder på. Det er vigtigt, at virksomhederne hurtigt og effektivt kan få et kvalificeret svar på deres henvendelser og hjælp, når de henvender sig til de offentlige myndigheder. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt, hvordan de vurderer sagsbehandlingstiden og kvaliteten af arbejdet i deres kommune inden for to områder: Miljøsagsbehandling og byggesagsbehandling. På ingen af områderne vurderer mere end 40 pct. af virksomhederne, at sagsbehandlingen har været tilfredsstillende. Generelt er virksomhederne i Region Hovedstaden mindre tilfredse med kvaliteten af sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden end virksomheder i resten af landet. > Sagsbehandlingstid Regionsgennemsnit 21 pct. Højst placeret DI Midt Vest 50 pct. Spørgsmål Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din kommunes byggesagsbehandlingstid? Tilfredshed med byggesagsbehandlingen Andel, der er meget tilfreds eller tilfreds Pct Kvalitet Regionsgennemsnit 23 pct. Højst placeret DI Horsens 58 pct DI Bornholm DI Hovedstaden Spørgsmål Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kvaliteten i din kommunes byggesags behandling? Virksomheder, der har svaret "ved ikke", er udeladt

11 SIDE 9 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE Byggesagsbehandling På byggesagsområdet ligger DI Hovedstaden endnu en gang langt under landsgennemsnittet. Her er det kun lidt over hver femte virksomhed, der er tilfredse med sagsbehandlingstiden og kvaliteten i byggesagsbehandlingen. På Bornholm er ingen af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med sagsbehandlingstiden. I forhold til Bornholm skal det dog bemærkes, at virksomhederne, der har svaret "ved ikke", er udeladt af denne del af undersøgelsen. Det betyder, at der er tale om et begrænset antal virksomheder, som indgår i analysen. Miljøområdet I DI Hovedstaden er det kun 39 pct. af virksomhederne, som er tilfredse eller meget tilfredse med sagsbehandlingstiden. Kvaliteten i miljøsagsbehandlingen får endnu dårligere skudsmål. Her er kun lidt over en fjerdedel tilfredse. På Bornholm finder kun tre ud af ti sagsbehandlingstiden tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Her er dog større tilfredshed med kvaliteten end i kommunerne i hovedstadsområdet. Kommunerne i hovedstadsområdet og på Bornholm ligger i den nederste tredjedel i DI's analyse af miljøområdet. Tilfredshed med miljøsagsbehandlingen Andel, der er meget tilfreds eller tilfreds Pct < Sagsbehandlingstid Regionsgennemsnit 39 pct. Højst placeret DI Midt Vest 58 pct. Spørgsmål: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med din kommunes miljøsagsbehandlingstid? 10 0 DI Bornholm DI Hovedstaden Kvalitet Regionsgennemsnit 26 pct. Højst placeret DI Midt Vest 55 pct. Spørgsmål: Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kvaliteten i din kommunes miljøsagsbehandling? Virksomheder, der har svaret "ved ikke", er udeladt

12 DI Bornholm DI Hovedstaden ELOS-PINOL case

13 elos-pinol Videncenter giver iværksættere sparring Hillerød-virksomheden Elos-Pinol har igennem de seneste år oplevet en rivende udvikling. Firmaets adm. direktør, Søren Olesen, er en af de erhvervsledere, der nu deler ud af sine erfaringer i netværket omkring det kommunalt støttede C4 Videncenter for iværksættere. Hvert år kaster tusindvis af danskere sig ud i et iværksættereventyr. For nogle går det godt, mens andre lukker igen. I Hillerød Kommune har de skabt et center, hvor iværksætterne kan få en blød start på eventyret. C4 Videncenter er en bygning, der huser iværksættere. De nystartede får her en lav husleje, og kommunen stiller konsulenter til rådighed for de nye firmaer. Samtidig kan de også trække på et netværk, der har lokale erhvervsledere som medlemmer. Blandt dem er adm. direktør Søren Olesen fra medico-producenten Elos-Pinol. Han ser projektet som en god mulighed for at komme i gang. Nystartede virksomheder kan i de første tre år have kontor i centret, som er støttet af kommunen samt to lokale banker. En af de idéer, centret har kastet af sig, er det populære brætspil "Bezzerwizzer". For mig at se har de fleste iværksættervirksomheder i C4 Videncenter fået noget ud af det, siger Søren Olesen. Blandt den viden, som direktøren kan øse ud af, er erfaringer med Lean. I hans egen virksomhed har de gennemført en række Lean-projekter, som har sat ekstra fart på virksomheden de senere år. Det har sendt virksomhedens produkter ud til lande som England, Tyskland og USA. Eksportvarerne er instrumenter til at indsætte implantater i kroppen, ligesom virksomheden også producerer implantater som eksempelvis dele til kunstige hofter eller kunstige tænder. Det vigtige er, at huset er fyldt med energi. Ligesom medarbejdere skal motiveres, skal iværksættere motiveres af et godt miljø, hvor de kan hente inspiration, siger Søren Olesen.

14 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 12 KAPITEL 3 Virksomhederne efterspørger flere hænder Omkring 40 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder i DI Hovedstaden har en eller flere gange måttet opgive at besætte en ledig stilling med herboende arbejdskraft. På Bornholm er virksomhederne i mindre grad ramt af arbejdskraftmangel, men næsten en fjerdedel af virksomhederne har stadigvæk været nødt til at opgive at besætte ledige stillinger. Hvis vi skal fastholde væksten i de kommende år, er det afgørende, at der er tilstrækkelig med arbejdskraft. I det arbejde spiller de kommunale jobcentre en vigtig rolle. Jobcentrene Under en fjerdedel af de mindre og mellemstore virksomheder er tilfredse med jobcentrene i DI Hovedstaden. På Bornholm er kun lidt over 10 pct. af virksomhederne tilfredse med jobcentrene. I forhold til Bornholm skal det dog igen bemærkes, at kun de virksomheder, der har benyttet det lokale jobcenter indgår i denne del af undersøgelsen. Det betyder, at der er tale om begrænset antal virksomheder, som indgår i analysen. > Virksomheden har flere gange måttet opgive at besætte ledige stillinger Hovedstadsområdet hårdt ramt af manglen på arbejdskraft Andel af virksomheder Pct Virksomheden har en enkelt gang måttet opgive at besætte en eller flere ledige stillinger Spørgsmål Har din virksomhed inden for det seneste år måttet opgive at besætte en eller flere ledige stillinger med herboende arbejdskraft? DI Bornholm DI Hovedstaden I Region Hovedstaden og i Danmark som helhed har henholdsvis 42 pct. og 40 pct. en eller flere gange måttet opgive at besætte ledige stillinger.

15 SIDE 13 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE Jobcentrene har en central rolle i at sikre at få de ledige hurtigt i arbejde. Så derfor er det vigtigt, at jobcentrene styrker deres indsats overfor både de ledige og virksomhederne. Kun 41 pct. af de virksomheder, som har været i kontakt med jobcentrene, oplever, at jobcentrene har reageret hurtigt på virksomhedens henvendelse. På samme vis har under hver femte af de virksomheder, som har været i kontakt med jobcentrene, oplevet, at jobcentrene har oplyst virksomheden om mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Store forskelle i tilfredsheden med jobcentre Andel, der er meget tilfreds eller tilfreds Pct < Spørgsmål Hvor tilfreds eller utilfreds er du generelt med det lokale jobcenter? Regionsgennemsnit 24 pct. Højst placeret DI Lolland-Falster 71 pct. Population 59 virksomheder 0 DI Hovedstaden DI Bornholm Kun virksomheder, som har benyttet de nye jobcentre, indgår i undersøgelsen

16 DI Hovedstaden DI Bornholm JENSEN DENMARK case

17 jensen denmark Opkvalificerede og ansatte ledige Den bornholmske industrivirksomhed Jensen Denmark er det gode eksempel på, hvordan et samarbejde med myndighederne og opkvalificering af en gruppe ledige kan ende med, at en stor gruppe ledige kommer i arbejde. Bornholms arbejdsstyrke står over for en stor udfordring. Inden for de næste ti år vil op mod halvdelen af øens faglærte trække sig tilbage, og dermed opstår der et hul i arbejdsstyrken. Det er en problematik, som industrivirksomheden Jensen Denmark allerede nu har taget hul på. De har i samarbejde med offentlige myndigheder ansat adskillige medarbejdere, der umiddelbart ikke virkede egnede til at arbejde hos Jensen Denmark. Det er såvel kortsigtet som langsigtet. Vi stod og manglede faglært arbejdskraft, og vi ønsker også at opkvalificere folk, så vi kan få afløsere for de mange faglærte, der trækker sig tilbage de kommende år, siger adm. direktør Steen Nielsen fra Jensen Denmark. I det første projekt kaldet Ny Styrke I blev 20 af i alt 29 ledige ansat hos en af de fem virksomheder i Bornholms såkaldte Maskin- og Teknik Klynge. Blandt de virksomheder er Jensen Denmark, som producerer udstyr til vaskerier. Her blev seks ansat, og det var en positiv overraskelse for Steen Nielsen. Jeg spurgte vores værkfører, hvor mange af dem vi ville have fundet egnede, hvis de ikke var blevet opkvalificeret igennem projektet. Her vurderede han, at det kun var en af de seks, der ville være blevet ansat, siger direktøren. Siden hen engagerede virksomheden sig i anden fase af projektet. Denne gang lovede Jensen Denmark at ansætte otte ansøgere, men endte med at ansætte 16 af i alt 84 ansøgere. Af de 16 var tolv ledige, mens fire andre ønskede at skifte branche. Det hele gik meget hurtigere end forventet, og kurset blev skåret ned fra 10 til tre uger, fordi ansøgerne havde relevante kompetencer på forhånd. Vi havde troet, at ansøgerfeltet var mindre kvalificeret, men der var mange egnede, fortæller Steen Nielsen.

18 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 16 KAPITEL 4 Fra grænsehandel til et globalt vare- og arbejdsmarked Næsten to tredjedele af de mindre og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden har aktiviteter, som rækker ud over Danmarks grænser. Det er stadig eksport og import, som fylder mest, således eksporterer over halvdelen af virksomhederne. Vi er dog på vej over i en ny fase af globaliseringen. Den første fase var i høj grad et spørgsmål om import og eksport - at få varerne produceret til de lavest mulige priser et sted i verden og solgt til den højst mulige pris et andet sted i verden. Virksomhederne har i dag en lang række andre internationale aktiviteter. Der er i høj grad tale om et internationalt vidensamarbejde. 12 pct. af virksomhederne har udenlandske forsknings- og udviklingsaktiviteter. 8 pct. af virksomhederne har udenlandske datterselskaber. Det er ikke kun i form af nye aktiviteter, at virksomhederne bliver mere internationale. Aktiviteterne rækker i stigende omfang udover Europas grænser. Næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen forventer, at deres aktiviteter på markederne uden for Europa vil stige inden for de næste fem år. > Virksomheder med internationale aktiviteter Regionsgennemsnit 63 pct. Landsgennemsnit 62 pct. Et internationalt orienteret erhvervsliv Andel af virksomheder Pct DI Bornholm DI Hovedstaden

19 SIDE 17 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE CSR får stigende betydning Andel af virksomheder Pct < Virksomhedernes forventninger til CSR Population 118 virksomheder, der har internationale aktiviteter indgår Forventer at få flere CSR-aktiviteter Forventer ikke at få flere CSR-aktiviteter Ved ikke Den øgede globalisering giver ikke kun virksomhederne adgang til en række nye muligheder, men stiller også virksomhederne overfor en række udfordringer. Heraf er et af aspekterne virksomhedens samfundsmæssige engagement eller CSR (Corporate Social Responsibility). Virksomhederne bliver i stigende omfang mødt med krav om at kunne dokumentere deres CSR-aktiviteter. 58 pct. af de mindre og mellemstore virksomheder, som har internationale aktiviteter, har i dag også en eller flere aktiviteter inden for CSR. Og 84 pct. af virksomhederne forventer, at de vil få øgede aktiviteter inden for CSR inden for de næste fem år. Man kan dele CSR op i en række aktiviteter rettet mod : medarbejdere (såsom forebyggelse, healthcare m.m.) leverandører (eksempelvis udarbejdelsen af etiske retningslinjer som leverandørerne skal overholde) samfundet (eksempelvis samarbejde med non-profit-organisationer) miljøet (eksempelvis affaldsminimering og CO2-reduktion) innovation (eksempelvis udvikling af nye produkter / services med udgangspunkt i sociale eller miljømæssige problemstillinger) korruption (udarbejdelse af politikker for bestikkelse m.m.) < FAKTA Det er især i forhold til medarbejderne, miljøet og på innovationsområdet, at de mindre og mellemstore virksomheder forventer, at de inden for de kommende år vil få flere aktiviteter. Således forventer over halvdelen af virksomhederne, at de vil få flere CSR-aktiviteter i forhold til medarbejderne. En tredjedel af virksomhederne forventer at få øgede

20 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 18 > Virksomheder der har rekrutteret udenlandsk arbejdskraft Regionsgennemsnit 9 pct. Landsgennemsnit 9 pct. Udenlandsk arbejdskraft en vigtig brik Andel af virksomheder Pct DI Bornholm DI Hovedstaden CSR-aktiviteter i forhold miljøet, mens knap 30 pct. af virksomhederne forventer at udvikle nye produkter og services med udgangspunkt i CSRproblemstillinger. Fra lokalt til globalt arbejdsmarked Virksomhederne rekrutterer i stigende omfang medarbejdere fra ikke blot hele regionen, men også fra nabolandene. I DI Hovedstaden har 9 pct. af virksomhederne rekrutteret udenlandsk arbejdskraft, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Blandt de adspurgte virksomheder i DI Bornholm har ingen af de adspurgte virksomheder rekrutteret udenlandsk arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft vil være en udfordring, som virksomhederne vil stå over for de næste mange år. Det er derfor vigtigt, at bl.a. kommunerne, jobcentre og SKAT hurtigt og effektivt er i stand til at hjælpe virksomhederne og de udenlandske medarbejdere. Imidlertid vurderer næsten en tredjedel af de mindre virksomheder, at det generelt har været svært at komme i kontakt med de relevante myndigheder. Dertil kommer, at omkring en femtedel af virksomhederne vurderer, at de mangler information om rekruttering af udenlandske medarbejdere, og at sagsbehandlingstiderne generelt har været for lange.

21 SIDE 19 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE Udfordringerne ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Andel af virksomheder Pct. Det var svært at komme i kontakt med de relevante myndigheder Virksomheden manglede information om rekruttering af udenlandske medarbejdere < Spørgsmål Hvilke udfordringer har virksomheden haft i forbindelse med ansættelse af medarbejdere fra udlandet? Population 29 virksomheder Kun de virksomheder, som har rekrutteret udenlandsk arbejdskraft, indgår i undersøgelsen. Generelt lange sagsbehandlingstider i de relevante myndigheder Kommunens medarbejdere var for dårlige til engelsk og tysk i forhold til kontakten med den udenlandske medarbejder Problemer med at vurdere de udenlandske ansøgeres uddannelse og kompetencer

22 DI Bornholm DI Hovedstaden BULLGUARD case

23 bullguard 67 medarbejdere i Rumænien på fire år I 2004 etablerede software-virksomheden Bull- Guard et kontor med syv medarbejdere i Bukarest. I dag er det rumænske kontor vokset til 67 ansatte, og dermed er det blevet BullGuards største afdeling. Software-virksomheden BullGuards historie går tilbage til Dengang som i dag huserede vira på internettet, og firmaets stiftere så muligheden for at erobre en plads på markedet. De købte et færdigt stykke software udviklet af et rumænsk firma, hvorefter BullGuard relancerede produktet under samme navn som firmaet. Produktet blev en succes, og virksomheden voksede sig større. I forlængelse af fremgangen besluttede virksomheden i 2004 at oprette en afdeling med syv ansatte i Rumæniens hovedstad, Bukarest. Vi arbejdede i forvejen sammen med nogle rumænere, og i Rumænien kan vi få de folk, vi skal bruge. Der er mange kvalificerede i landet, og så er de betydeligt billigere i drift end danskerne, fortæller adm. direktør Heini Zachariassen fra BullGuard. Han fremhæver, at rumænske medarbejdere i en support-afdeling koster en til fem i forhold til en dansk, mens tallet hedder en til tre for en ansat i udviklingsafdelingen. Der er dog ting, som en virksomhed skal være opmærksom på, hvis den går med planer om at oprette et kontor i Rumænien. Tillid er noget, du skal gøre dig fortjent til i Rumænien. Derfor har vi valgt at køre en meget dansk ledelsesstil, hvor vi delegerer ansvar til vores folk i Bukarest, og at det ligesom i Danmark er en selvfølge, at lønnen kommer til tiden, siger Heini Zachariassen. Han mener, at det har medvirket til, at BullGuard har kunnet fastholde medarbejderne i en tid, hvor konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft hele tiden stiger i Rumænien, samtidig med at mange veluddannede forlader landet. Den tendens har dog ikke ramt kontoret i Bukarest, som i dag tæller 67 medarbejdere. Dermed er afdelingen markant større end firmaets hovedsæde i København, hvor 21 er ansat.

24 DI ANALYSE Vækstlaget i hovedstaden SIDE 22 KAPITEL 5 Nyt og bedre er ikke nok Virksomheder konkurrerer i stigende grad på innovationen. Innovative produkter er ikke længere noget, som danske eller europæiske virksomheder har patent på. I dag investerer f.eks. kinesiske virksomheder betydelige summer i innovation. Det er derfor ikke nok at komme med et nyt og bedre produkt. Du skal være den første på markedet. Innovationshastigheden er i dag lige så vigtig som selve innovationen. Over halvdelen af de mindre virksomheder i Region Hovedstaden har enten i meget høj grad eller i høj grad indarbejdet innovation i virksomhedens forretningsstrategi. De væsentligste udfordringer i forhold til innovation er ifølge virksomhederne tid og ledelsesmæssige kompetencer til at gennemføre innovationsprojekter. Over 35 pct. af virksomhederne angiver således det, som de største udfordringer. Næsten en fjerdedel af virksomhederne angiver direkte manglen på kvalificeret arbejdskraft som en udfordring i forbindelse med innovation. Den nuværende mangel på arbejdskraft betyder derfor ikke kun tabte ordre her og nu, men kan også på sigt føre til tab af markedsandele. > Spørgsmål Prioriter de udfordringer, som du ser som de største for at sikre øget innovation i virksomheden? Innovationens udfordringer Andel af virksomheder Pct Tid Ledelsesmæssige kompetencer til at gennemføre innovationsprojekter Medarbejdernes kompetencer til at udføre innovation Kapital og finansiering til innovationsprojekter Viden om kundernes behov Gode ideer Mangel på kvalificeret arbejdskraft Adgang til god rådgivning

25 SIDE 23 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE Trods innovationens markante betydning for virksomhederne, så har kun få virksomheder et udbredt kendskab til de offentlige innovationsordninger og -programmer. Kun hver tiende virksomheder vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad har kendskab til de offentlige tilbud på området. En af grundene til dette er at de offentlige innovationstilbud har udviklet sig til en innovationsjungle. I dag er ordningerne spredt på forskellige nationale, regionale og lokale aktører, og der eksisterer ikke noget samlet overblik og de mange tilbud. Over halvdelen af de virksomheder, som inden for de seneste tre år har gjort brug af de offentlige innovationsordninger, vurderer, at en samlet indgang til det offentlige innovationssystem ville være en fordel for virksomhederne. Ønsker det offentlige at understøtte innovationen i virksomhederne, gøres det bedst ved at sikre et overskueligt innovationssystem. Ringe kendskab til de offentlige tilbud på innovationsområdet Andel af virksomheder Pct < Spørgsmål I hvilken grad har virksomheden kendskab til offentlige innovationsordninger og -programmer, hvor der kan søges støtte? 10 0 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

26 DI Bornholm DI Hovedstaden FJORD~BUS case

27 fjord~bus Nytænkning sikrer arbejdskraft til busfirma Da manglen på chauffører spidsede til, tænkte Busselskabet Fjord~bus nyt. Virksomheden stablede et uddannelsesforløb på banen, og nu er 20 nye chauffører kommet igennem forløbet. De første svenske og tyske buschauffører kører allerede på de danske landeveje. Det er endnu ikke tilfældet hos Fjord~bus i Slangerup, men ledelsen tager nye midler i brug for at lokke nye chauffører til. Virksomheden uddanner nu selv sine medarbejdere, selvom det er en dyr model. Firmaet udbetaler nemlig løn under uddannelsen. Vi blev simpelthen nødt til at tænke nyt, hvis vi skulle afhjælpe manglen på chauffører, siger administrationsleder Lotte Jensen fra Fjord~bus. Virksomheden satte sidste år en annonce i avisen, og nu har 20 chauffører fået deres uddannelse igennem et forløb, som er blevet oprettet i samarbejde med Uddannelsescenter for Kollektiv Trafik i Ballerup. Udover de 20 chauffører var der også flere, som meldte sig til. Men 40 pct. fra det oprindelige hold hoppede fra under uddannelsesforløbet. De tyve nye chauffører, som kom igennem forløbet, er et vigtigt bidrag til arbejdsstyrken i virksomheden. For manglen på chauffører betyder, at medarbejderne bliver presset hårdere. Alle ruter er blevet kørt, men det er dyrt, fordi det tit betyder overarbejde. Det kan vi gøre i et stykke tid, men det er ikke holdbart i længden, for det gør det svært at give dem fri, når de ønsker det. Samtidig betyder presset også, at det kniber med at finde tid til efteruddannelse af medarbejderne, fortæller Lotte Jensen. De nye chauffører er typisk lidt ældre, selvom virksomheden også gerne ville ansætte yngre medarbejdere. En stor del af dem er nydanskere, og generelt har virksomheden en del ansatte med anden etnisk baggrund. De udgør i dag 30 pct. af de 145 ansatte i busselskabet. Fælles for mange af de nyansatte er, at de har en fortid i andre brancher. Det er specielt fra detailbranchen, at Fjord~bus har ansat de nye chauffører.

28 fokus småterstort.di.dk

29 SIDE 27 Vækstlaget i hovedstaden DI ANALYSE baggrund for undersøgelsen Småt er Stort I hele 2008 sætter DI fokus på, hvorledes vi kan styrke vækstlaget i Danmark. Læs mere om de mindre og mellemstore virksomheder, og DI's tilbud til virksomhederne på småterstort.di.dk. Undersøgelsen I januar 2008 gennemførte MEGAFON for DI en undersøgelse blandt DI's og HTS' medlemsvirksomheder med under 100 ansatte. 199 virksomheder deltog i undersøgelsen fordelt således: 181 respondenter fra DI Hovedstaden og 18 respondenter fra DI Bornholm. I undersøgelsesdesignet er der blevet gjort en særlig indsats for at sikre deltagelse fra medlemsvirksomheder i DI's mindste regionalforeninger, ligesom der er blevet gjort en særlig indsats for at sikre deltagelse fra kvindelige direktører i DI's medlemskreds. De endelige resultater er vægtet på baggrund af dette. Hovedstaden Region Hovedstaden bliver dækket af to regionalforeninger: DI Hovedstaden og DI Bornholm. De to regionalforeninger har i alt medlemmer. Virksomhederne spænder fra maskin- og metalindustrien, over handelog transportsektoren til servicesektoren.

30

31 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk