Vælgergrundlaget til kommunalvalget 2017
|
|
- Dorte Karla Berg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vælgergrundlaget til kommunalvalget 2017 Af Teis Bay Andersen, Formålet med denne analyse er at kortlægge og karakterisere nye stemmeberettigede ved det kommende kommunalvalg i De nye vælgere opgøres på landsplan og fordelt på kommuner, og gruppen beskrives på parametre vedr. hvordan de har opnået stemmeret, alder, etnicitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Dato: 5. juni 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: TEBA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 12 Analysens hovedkonklusioner Der vil til kommunalvalget i 2017 være godt 4½ mio. stemmeberettigede vælgere. Over af disse vælgere er nye vælgere, som ikke havde stemmerettighed i Danmark ved kommunalvalget i pct. af de nye vælgere, er siden sidste valg fyldt 18 år og kan derfor stemme. Godt 25 pct. er indvandret til Danmark siden valget i De resterende har enten boet i Danmark i 3 år, og derfor stemmeberettiget, eller har skiftet statsborgerskab. De nye vælgere er I gennemsnit 24,5 år, og derfor næsten 25 år yngre end den gennemsnitlige stemmeberettigede, som er 49,2 år. Flere indvandrere eller efterkommere sammenlignet med alle stemmeberettigede: En tredjedel af de nye vælgere, sammenlignet med omkring hver 10. af alle stemmeberettigede. I høj grad under uddannelse: knap 38 pct. er under uddannelse, sammenlignet med kun 8 pct. af alle vælgerne Hver kommune vil i gennemsnit have næsten 20 pct. nye vælgere, som ikke stemte i samme kommune ved sidste valg. Andelen varierer på tværs af kommuner fra godt 12 pct. til over hver 3. borger (som er ny vælger i kommunen). Hvordan de nye vælgere har opnået stemmeret varierer kraftigt fra kommune til kommune: I Analysen fokuseres på nye årgange, der er fyldt 18 år, indvandrere fra udlandet og tilflyttere fra andre kommuner. Gennemsnitsalderen for de nye vælgere er i den ældste kommune over 44 år, og kun 27 år i den yngste I Ishøj kommune er hver anden nye vælger indvandrer eller efterkommer. I Rebild kommune er det kun hver 10.
2 Indhold 1 Baggrund og indledning Metode og data Populationsafgræsning Resultater Karakteristik af de nye stemmeberettigede på landsplan Karakteristik af de nye stemmeberettigede på kommunalt plan... 6 Bilag 1 Populationsafgræsning for 2009 til Baggrund og indledning I forbindelse med kommunalvalget 2017 er det interessant at se på, hvordan nye vælgere kan karakteriseres sammenlignet med de øvrige vælgere. For lokalpolitikere er nye vælgere særligt interessante, da de ofte er uden tidligere politiske tilhørsforhold, og det er derfor ekstra værdifuldt at have et godt indtryk af, hvad der karakteriserer de nye vælgere i netop ens område. 2 Metode og data 2.1 Populationsafgræsning Populationsafgrænsningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsregistre. Registrene opgøres årligt pr. 1 januar, og der er således ikke data tilgængeligt for befolkningen på selve valgdatoerne. Analysen tager således udgangspunkt i datoerne 1. januar 2013 og 1. januar 2017, som en proxy for de faktiske valgdatoer: 19. november 2013 og 21. november Dette bygger på en antagelse om, at eventuelle befolkningsændringer og - bevægelser ikke er kraftigt sæson- eller tidsbestemte, og de to opgørelsesdatoer med 4-årig afstand dermed retvisende kan repræsentere de stemmeberettigede populationer i de to valgår. Populationerne er afgrænset ud fra bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg 1 i forhold til kriterierne for at være stemmeberettiget: 1) Personer, der er fyldt 18 år, og bosiddende i Danmark. Og som opfylder mindst ét af følgende kriterier: 2a) Har dansk indfødsret eller 2b) Er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller 2c) Er statsborger i Island eller Norge eller 2d) Uden afbrydelse har haft fast bopæl i Danmark i de sidste 3 år. 1
3 Ud fra disse kriterier opnås stemmeberettigede populationer i 2013 og 2017 som vist i tabel 1. Der er i perioden sket en stigning i antallet af stemmeberettigede på personer. Denne stigning afstedkommer af nye vælgere, og som ikke længere er stemmeberettiget grundet dødsfald eller udvandring af landet: Tabel 1: Antal stemmeberettigede i 2013 og 2017 Stemmeberettigede vælgere i Stemmeberettigede vælgere i Nettotilgang/Tilvækst Tilgang/Nye vælgere Afgang/Tidligere vælgere Som tjek af, hvorvidt populationsafgrænsningen er korrekt ift. at udvælge den stemmeberettigede population sammenlignes med Økonomi og Indenrigsministeriets officielle vælgertal fra publikationen Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd 19. november Ved at udvælge en population på baggrund af de beskrevne kriterier for årene 2010 og 2014, kan vi sammenligne disse populationer med de officielle tal fra ØIM og vurdere hvorvidt populationsudvælgelsen er retvisende. Forventningen er, at tallene er meget lig hinanden, men med små forskelle, da vores opgørelse tager udgangspunkt i 1. januar 2010 og 2014, og Økonomi og Indenrigsministeriets pr. 17. november 2009 og 19 november Sammenligningen, præsenteret i tabel 2 viser en afvigelse fra Økonomi og Indenrigsministeriets tal på 0,04% og 0,09% i 2009 og 2013 hhv. og bekræfter således vores forventninger, og det antages derfor at populationsudvælgelsen er retvisende. Tabel 2: Sammenligning af analysepopulationer for valgperioden Tilvækst ØIM Vores opgørelse Difference (0,04%) (0,09%) (1,6%) og Økonomi og Indenrigsministeriet Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd 19. november 2013 I bilag 1 er populationsudvælgelsen udført på årene 2009 og 2013, som svarer til den problematik som vi i analysen er beskæftiget med: at forsøge at beskrive populationen i november ved hjælp af populationen for 1. januar. Populationen afviger her fra ØIM s officielle tal med hhv. 0,5 og 0,7 pct. Der er yderligere foretaget tjek på kommunalt basis, hvor den gennemsnitlige afvigelse er på 0,4 pct. Vælgerpopulationen vurderes derfor at være tilstrækkelig retvisende På baggrund af disse to populationer opstilles to forskellige endelige analysepopulationer: 2
4 - Nye stemmeberettigede: Personer, der ikke havde stemmeret i 2014 men har i Det drejer sig om personer - Tidligere stemmeberettigede: Personer som havde stemmeret i 2014, men ikke har i Dette drejer sig om personer 3 Resultater 3.1 Karakteristik af de nye stemmeberettigede på landsplan De nye stemmeberettigede inddeles i en række kategorier, der har til formål at beskrive, hvordan stemmeberettigelsen er blevet opnået, altså hvilket kriterie, der nu er overholdt, således at der er opnået en stemmeberettigelse, som ikke var der før. Denne karakteristik er vist i tabel 3. Tabel 3: Indikatorer for opnåelse af stemmeberettigelse nye vælgere Årsag til stemmeberettigelse Antal Andel (pct.) Fyldt 18 år ,2 Indvandret i mellemliggende periode, og stemmeberettiget pba. Statsborgerskab ,9 Fast bopæl i Danmark i 3 år, ikke stemmeberettiget pba. Statsborgerskab ,43 Stemmeberettiget pba. ændring af statsborgerskab 190 0,04 Note: Indikatorerne er gjort gensidigt udelukkende med følgende rangering: Fyldt 18 år > Indvandret > Fast bopæl i 3 år > Ændring af statsborgerskab. Der eksisterer en gruppe på af 1838 personer (0,4 pct.) som af datamæssige årsager ikke er dækket af nogle indikatorerne. Næsten 7 ud af 10, svarende til personer, af de nye stemmeberettigede, der ikke kunne stemme til sidste kommunalvalg, har opnået denne rettighed på baggrund af at være fyldt 18 år. Opgørelse fra DR nyheder, 10. juni 2017 Danmarks Radio har i juni 2017 i samarbejde med Danmarks Statistik opgjort antallet af unge der fylder 18 år inden kommunalvalget til , som afviger med ca personer fra vores tal. Afvigelses stammer dels fra at Danmarks Statistik har opgjort befolkningen 1. april 2017 fremfor 1. januar, og at de medregner unge som når at fylde 18 år inden 21. november ,9 pct. er indvandret til landet i den mellemliggende periode og berettiget til at stemme på grund af deres statsborgerskab. 29 pct. af disse er danske statsborgere, imens de resterende 71 pct. er EU-borgere, Islændinge eller Nordmænd. Fælles for disse, er at de ikke var bosiddende i Danmark til kommunalvalget i
5 personer, der ikke er stemmeberettiget på baggrund af statsborgerskab, opnåede stemmeret ved at have boet fast i Danmark i 3 år. Endeligt har omkring 190 personer opnået stemmeret ved at skifte statsborgerskab. Størstedelen af de nye vælgere er, naturligt, i aldersgruppen år, hvor næsten 73 pct. af populationen befinder sig jf. tabel 4. En fjerdedel er i aldersgruppen år, og en meget lille andel på lige over 1 pct. er over 60 år. Gennemsnitsalderen lander således på lige over 24 år i I den øvrige samlede stemmeberettigede population i 2017 er langt størstedelen i aldersgruppen og 60 eller derover. Dette får ligeledes betydning for gennemsnitsalderen, som for alle de stemmeberettigede er lige over 49 år i Tabel 4: Aldersfordeling blandt vælgere i 2017 Nye vælgere Gennemsnitsalder (72,9%) (25,6%) (1,4%) 24,5 Samlet stemmeberettiget population (11,5%) (58,3%) (30,2%) 49,2 I tabel 5 er den etniske sammensætning af gruppen vist. Næsten to tredjedele af de nye vælgere er etnisk danskere, imens den resterende tredjedel er enten indvandrere eller efterkommere. Sammenlignet med den samlede stemmeberettigede befolkning i 2017, er andelen af indvandrere og efterkommere højere for de nye vælgere, idet kun 11,8 pct. af de øvrige vælgere er indvandrere eller efterkommere. Tabel 5: Etnicitet blandt vælgere i 2017 Nye vælgere Samlet stemmeberettiget population Antal Andel (pct.) Andel (pct.) Dansk ,2 88,2 Indvandrer eller efterkommer ,8 11,8 En stor del af den nye stemmeberettigede population er under uddannelse, svarende til 37,6 pct. jf. tabel 6. Dette hænger naturligt sammen med, at størstedelen af populationen er unge og har opnået deres nye stemmeret pba. at være fyldt 18, jf. tidligere. Andelsmæssigt udgør de selvforsørgende 36 pct. af de nye vælgere og 20,6 pct. er på andre offentlige ydelser, herunder pension. Ser man på hele den stemmeberettigede population, er under
6 hver 10. vælger i 2017 under uddannelse. Langt størstedelen, svarende til godt 90 pct., er enten selvforsørgende eller hverken under uddannelse eller selvforsørgende. Tabel 6: Tilknytning til arbejdsmarkedet Antal Andel (pct.) Under uddannelse ,6 8,26 Selvforsørgende ,0 45,27 Offentligt forsørgede, herunder pensionister ,6 42,87 Ikke opgjort ,8 3,6 Note: Opgørelsen er baseret på DREAM registeret, og er opgjort i første uge af 2017.Under uddannelse angives, hvis man modtager SU, VUS/SVU eller er voksenlærling. Selvforsørgende afgrænses af ikke at være modtager af ydelser bortset fra feriedagpenge fra beskæftigelse, servicejob eller rotationsvikar. 3.2 Karakteristik af de nye stemmeberettigede på kommunalt plan Opnåelse af stemmeret I analysen af nye stemmeberettigede på kommunalt plan introduceres en ny indikator: Stemmeberettiget i kommunen på baggrund af kommuneskift. Indikatoren betragtes, fordi forklaringen af nye stemmeberettigede på kommunalt plan ikke kun bør tage højde for at de rent lovgivningsmæssigt er blevet stemmeberettiget, men også hvorvidt nye stemmeberettigede i kommunen, er flyttet til kommunen fra en anden kommune siden sidste valg. Opgørelsen udbygges således med folk, som havde stemmeret i sidste kommunalvalg, men i en anden kommune. Dette får analysepopulationen til at stige med personer, således at summen af nye stemmeberettigede i den enkelte kommune opgøres til personer. Fordelingen på indikatorerne for opnåelse af stemmerettigheden er vist i tabel 7. Tabel 7: Indikator for opnåelse af stemmerettighed, kommunalt. Samlet stemmeberettiget population Årsag til stemmeberettigelse Antal Andel (pct.) Fyldt 18 år Skiftet kommune siden sidste valg Indvandret i mellemliggende periode, og stemmeberettiget pba. Statsborgerskab Fast bopæl i Danmark i 3 år, ikke stemmeberettiget pba. Statsborgerskab Stemmeberettiget pba. ændring af statsborgerskab 147 0,02 Note: Indikatorerne er gjort gensidigt udelukkende med følgende rangering: Fyldt 18 år > Skiftet kommune > Indvandret > Fast bopæl i 3 år > Ændring af statsborgerskab. Der eksisterer en gruppe på af 1838 personer (0,2 pct.) som af datamæssige årsager ikke er dækket af nogle indikatorerne. Antallet af nye vælgere i den enkelte kommune i forhold til det samlede antal stemmeberettigede personer i kommunen i 2017 er vist i figur 1. Storbyerne Aarhus, Odense, København og til dels Aalborg har alle en stor andel af nye
7 vælgere sammenlignet med det samlede antal af stemmeberettigede i kommunen. Det er naturligt fordi befolkningen i disse byer dels udgøres af en relativt stor del unge, som fylder 18, og der er stor tilflytning til byerne. Kommunerne omkring København har ligeledes nogle af de største andele af nye vælgere på landsplan. Hernæst følger kommuner med mellemstore byer som Vejle, Kolding, Frederikssund, Ringsted og Horsens, og deres opland. Yderkommunerne og øerne, med undtagelse af Fanø, har alle en relativt lille andel af nye vælgere, sammenlignet med det samlede antal vælgere i kommunen, men det skal bemærkes, at alle kommuner har over 10 pct. nye vælgere i Figur 1: Nye vælgere i kommunen, som andel af alle stemmeberettigede 2017
8 Analysen vil i det efterfølgende belyse tre af de mest almindelige årsager til at have opnået ny stemmeret på kommunalt plan: At være fyldt 18 år, at være tilflyttet kommunen fra en anden kommune og at være indvandret til Danmark siden sidste valg og være stemmeberettiget på baggrund af sit statsborgerskab. De nye vælgere, som har skiftet kommune siden sidste valg som andel af alle vælgere, er vist i figur 2. Andelene spænder fra godt 6 pct., til en fjerdedel af alle vælgerne i kommunen. Storbyerne, og kommunerne omkring København, har igen en stor andel vælgere, som ikke boede i kommunen ved sidste valg, men også nogle af småøerne har mange nye vælgere fra andre kommuner. En anden typisk årsag til at være nyligt stemmeberettiget i kommunen er som følge af at blive myndig. Andelen af vælgerne i kommunen, som er fyldt 18 år og derfor blevet stemmeberettiget, er vist i figur 3. Det er især i yderkommunerne, at der andelsmæssigt er mange af de nye stemmeberettigede der er fyldt 18 år siden sidste kommunalvalg. Aalborg, Aarhus og Odense har ligeledes store andele af nye vælgere, som er blevet 18 år siden sidste kommunalvalg. Dette er oplagt, idet mange familier bosætter sig i storbyerne, ligesom at byerne udgør typiske studiebyer. Selvom København har det største antal af stemmeberettigede, der er fyldt 18 ( personer), udgør de en lille andel af det samlede antal vælgere. Figur 2: Nye vælgere, som har opnået stemmeret i kommunen som følge af kommuneskift som andel af alle vælgere. Figur 3: Nye vælgere, som har opnået stemmeret på baggrund af at være fyldt 18 år som andel af alle vælgere. Note: Andelene omfatter personer som kan være dækket af flere indikatorer, eksempelvis både er skiftet kommune og fyldt 18 år siden sidste valg.
9 En tredje mulighed for at optræde som ny vælger i kommunen er ved at have indrejst til kommunen efter sidste kommunalvalg fra udlandet og i forvejen være stemmeberettiget på baggrund af sit statsborgerskab. Generelt udgør tilflytterne fra udlandet en mindre andel end de interkommunale flytninger, og de der er fyldt 18 år siden sidste valg, og andelen varierer fra under 1 pct. til godt 6 pct. Igen markerer storbyerne sig som kommuner med en stor andel med indvandrede nye vælgere som ikke var bosiddende i Danmark ved sidste kommunalvalg. Også kommunerne tæt på København tiltrækker en del af disse nye vælgere, men ikke i nær så stor grad som ved kommunale flytninger. Måske lidt overraskende, er andelen konsekvent høj i størstedelen af Sønderjylland og lave i Vestsjælland. Figur 4: Nye vælgere, som er indvandret til landet siden sidste valg, og er stemmeberettiget pba. statsborgerskab som andel af alle vælgere Note: Andelene omfatter personer som kan være dækket af flere indikatorer, eksempelvis også er skiftet kommune og fyldt 18 år siden sidste valg.
10 Gennemsnitsalderen for de nye vælgere varierer kraftigt kommunerne imellem fra 27 år i Aalborg kommune til over 44 år i Fanø kommune. Storbyerne ligger alle i den lave ende, når man ser på gennemsnitsalderen af den nye vælger, imens småøerne og yderområdet på især Sjælland oplever ældre nye vælgere. At gennemsnitsalderen er høj i de sidstnævnte hænger i høj grad sammen med, at en stor andel af de nye vælgere i disse kommuner er tilflyttet enten fra andre kommuner eller fra udlandet, og kun en mindre del er fyldt 18 år. Store dele af Vestjylland har en lav gennemsnitsalder, der flugter med andelen af nye stemmeberettigede, som er fyldt 18 år, som er særligt stor i netop disse kommuner. Figur 5: Gennemsnitsalder blandt nye vælgere Figur 6: Andelen af indvandrere og efterkommere blandt nye vælgere Ligesom alderen, varierer etniciteten ligeledes på tværs af kommunerne endda i endnu større grad: i Ishøj kommune er hver anden nye stemmeberettiget indvandrer eller efterkommer sammenlignet med under hver 10. i Rebild kommune. Andelen af nye vælgere, der er indvandrere eller efterkommere, er ligeledes stor i storbyerne, den Københavnske vestegn, trekantområdet og de vest- og sydjyske kommuner.
11 3.3 Opgørelse af de tidligere stemmeberettigede For de tidligere stemmeberettigede opstilles en tilsvarende række indikatorer, som beskriver, hvorfor personerne ikke længere har stemmeret. Tre ud af fire af de tidligere stemmeberettigede er i den mellemliggende periode døde og kan derfor ikke stemme i 2017 jf. tabel Knapt hver 4., svarende til omkring , er udvandret af landet og er derfor ikke stemmeberettiget. 1,7 pct. af den tidligere stemmeberettigede population kan hverken tilskrives at være døde eller udvandret af landet. Tabel 3.3.1: Indikatorer for tidligere stemmeberettigelse Årsag Antal Andel (pct.) Døde ,4 Udvandrede ,8 Både døde og udvandrede 296 0,1 Rest ,7 Sum ,0 Note: Resten dækker over individer, som ikke er til stede i befolkningen i 2017, og ikke kan tilskrives at være døde eller udvandret. Dette kan formentlig tilskrives at vedkommende aldrig har været i Danmark eller er døde eller udvandret på et tidligere uregistreret tidspunkt. Da befolkningsregistrene ikke revideres, kan de derfor fejlagtigt optræde i populationen.
12 Bilag 1 Populationsafgrænsning for 2009 til 2013 Tabel 1: Valgpopulation for årene 2009 og Tilvækst ØIM Vores opgørelse Difference (0,5%) (0,7%)
Karakteristik af stemmeberettigede EU-borgere
Karakteristik af stemmeberettigede EU-borgere Af Teis Bay Andersen, TEBA@kl.dk Dato: 10. oktober 2017 Sags ID: SAG-2017-01647 Dok. ID: 2414787 Analysens hovedkonklusioner E-mail: TEBA@kl.dk Direkte: 3370
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2012
Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2015
Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2009
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet
Læs mereProfessionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018
Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender November 2018 Hovedresultater En tredjedel af de studerende flytter for at tage en uddannelse Professionshøjskolerne tiltrækker i gennemsnit
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser i Aarhus Kommune, 2007-2016 Pr. 1. januar 2017 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 335.684 personer. Befolkningen er steget med
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereA N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996
Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2014
Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER,
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning
Læs mereUnges mobilitet i Danmark
Unges mobilitet i Danmark Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Efter finanskrisen i 2008 har befolkningen flytninger resulteret i en betydelig omfordeling af befolkningen i Danmark, hvor flere er flyttet
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereNotat. Sammenfatning.
Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereN G EN I KOMMUNERNE PÅ
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereOpfølgningsnotat på Fynsanalyse
Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereKortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse
A NALYSE Kortlægning af afstand til nærmeste sygehus med akutmodtagelse - Før og efter implementering af den nye sygehusstruktur Af Bodil Helbech Hansen og Lasse Vej Toft Formålet med denne kortlægning
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2013
Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereBefolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune
Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereFlyttemønstre i Aalborg Kommune 2018
Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018 Dato: 21.06.2019 Indholdsfortegnelse: A. Befolkningstal- og tilvækst i Aalborg Kommune... 2 1. Befolkningstal... 2 2. Fødselsoverskud... 2 3. Nettotilflytning... 2
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2010
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af
Læs mereOffentligt forsørgede fraflytter de store byer
Offentligt forsørgede fraflytter de store byer Den største nettofraflytning af offentligt forsørgede er fra de største byer og kommunerne omkring Hovedstaden. Omvendt kommer den største nettotilflytning
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mere1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %.
Notat Økonomi 13-02-2017 Vor ref.: Kathrine Adelbert Scholdan Sags nr.: 16/5115 Danmarks statistik har netop offentliggjort kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2017 og der gives hermed en status på
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereOptjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?
8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereBefolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008
Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereBefolkningsudviklingen i Randers Kommune
Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereUngeanalyse Midtjylland
Ungeanalyse Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord August 2018 Hovedkonklusioner Ca. 13% af de unge (16-29 årige) i Midtjylland er på en offentlig forsørgelsesydelse. Sammenlignet med hele landet har
Læs mereFigur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer
Læs mereUdvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre
A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt
Læs mereForskel i hvornår man får barn nummer
Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mereNår flyttebilen kører
SYDDANSKE BYER Når flyttebilen kører flytteanalyse -- rapport nr. 3 -- INTRO Bevægelserne, der binder os sammen Indhold Side Flyttemønstre i Syddanmark... 3 Der bor i alt 1,2 mio. mennesker i Syddanmark.
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereN OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier
N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereAnalyse 2. september 2014
Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen
Læs mereBefolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune
Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Dato: 8. december 215 Sags ID: PRJ-215-3 Direkte: 337 336 Weidekampsgade 1 Postboks 337 23 København
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereFolk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til
Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til Flyttemønstrene mellem landets kommuner har stor betydning for forskellene i beboersammensætningen. Særligt på Sjælland er der en markant tendens:
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2005-2014 Pr. 1. januar 2015 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 326.246 personer. Befolkningen er steget med 2.353 personer i
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereA Working Future. Atypiske ansættelser
A Working Future Atypiske ansættelser Baggrundsanalyse af atypiske ansættelser En kvantitativ registerbaseret analyse Introduktion I Djøfs strategi Form Fremtiden som løber frem til 2020 arbejder Djøf
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereNotatark BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE
Notatark Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 01.3.2017 BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE I løbet af 2016 er der kommet 2.969 tilflyttere til Hedensted Kommune, mens 2.668
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereEU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika
2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereBEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE,
Nr. 1.1 April 1995 BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE, -1995 x Pr. 1. januar 1995 var indbyggertallet i Århus Kommune på 277.477. x I Århus er befolkningen i løbet af 1 år steget med 1,1 %, svarende
Læs mereNYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 boede der 602.481 personer i København. I løbet af 2016 steg folketallet med
Læs mereVollsmose. Kilde: Monitoreringssystemet
Indhold Introduktion til databanken... 1 Sammenlignede grupper i databanken... 1 Spørgsmål og ønsker til data... 1 Alderssammensætningen... 2 Aldersfordelingen i udvalgte områder... 2 Aldersfordelingen
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereBefolkning. Regionale fremskrivninger (40)
Befolkning Regionale fremskrivninger 2015-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 25 år kan forventes at falde, således at der i
Læs mereBefolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune
Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mere