Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Transkript

1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Søndermarkskvarteret Aftalens parter: Frederiksberg Forenede Boligselskaber og Frederiksberg Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: 1. januar 2017 Underskrifter: Kundechef Kim Geertsen, Frederiksberg Forenede Boligselskaber Dato Navn Vicedirektør for Social -, Sundheds - og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune, Martin Roed Dato Navn Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de 1

2 valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt - Et kommissorium for bestyrelsen 1. Formål med den boligsociale indsats Den boligsociale helhedsplan skal arbejde indenfor rammerne af Frederiksberg strategien og politik om socialt bæredygtig by. Afsættet for Frederiksberg som socialt bæredygtig by er den boligsociale indsats i byen, der tydeliggør kompleksiteten i mange af byens udfordringer. Håndteringen af disse udfordringer forudsætter et velfunderet samarbejde på tværs i kommunen, med byens aktører herunder boligorganisationerne og med civilsamfundet. Samarbejdet om den socialt bæredygtige by kan dels understøtte holdbare løsninger ved at fungere som platform for vidensdeling af metoder og indsatser og dels være med til at opbygge byens samlede modstandskraft, i lokalområdet og i byens som helhed. Det er ambitionen at den boligsociale indsats bidrager til at opfylde målsætningen om, at alle boligområder på Frederiksberg er attraktive at bo i. 1 Denne boligsociale indsats skal fortsat være orienteret mod udsatte beboere, med et særligt fokus på børn og unge og deres familier. Indsatsen skal bidrage til at: Understøtte børn og unges skolegang og uddannelse, samt deres fremtidige arbejdsmarkedstilknytning Fremme børn og unges sundhed, trivsel og positive udvikling Styrke forældrenes ressourcer og kompetencer, så de bliver gode rollemodeller for deres børn Understøtte og indgå i det kriminalpræventive arbejde, i forhold til udsatte børn og unge, så deres fremtidsmuligheder styrkes Fremme tryghed og trivsel i boligområdet. Fremme socialt bæredygtighed på Frederiksberg ved at fremme sammenhæng mellem boligområdet og den øvrige by. Frederiksberg skal inkludere alle borgere og give plads til alle livsformer. Det fremgår af Frederiksbergstrategien, der blandt andet udmønter følgende målsætning: Vi skal understøtte den sociale bæredygtighed bl.a. ved at gennemføre områdefornyelse, boligsociale indsatser og helhedsplanlægning i byområder, hvor der er brug for særlig opmærksomhed, f.eks. for at skabe en positiv udvikling og opnå et bedre bymiljø 2 1 Ramme aftale mellem de almene boligorganisationer og Frederiksberg Kommune om fleksibel udlejning og anvisning Fælles ansvar for den socialt bæredygtige by Rammeaftale for fleksibel udlejning og kommunal anvisning

3 Strategien skal således understøtte den boligsociale indsats i Søndermarkskvarteret som bidrager til at fremme en mere tilstedeværende offentlig støtte, samt fremme tryghed og ressourcestærke netværk, i og omkring boligområdet, til gavn for beboerne. Den boligsociale indsats er med andre ord en central aktør i arbejdet med at skabe et aktivt og inkluderende byliv, hvor byens borgere kan mødes, etablere relationer og lave meningsfulde aktiviteter samt bidrage til, at byrummet i og omkring boligområderne, opleves trygge og attraktive. 3 Den boligsociale indsats vil bidrage til håndteringen af områdets udfordringer, ved at sammentænke de boligsociale indsatser og de øvrige kommunale indsatser, som målgrupperne er involveret i, både de direkte personrettede indsatser (fx beskæftigelsesindsatser) og/eller de bredere driftsindsatser (fx folkeskoleindsatser). 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. 3 Strategioplæg om den socialt bæredygtige by 3

4 Bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan Der nedsættes en bestyrelse bestående af: Kim Geertsen: Kundechef i FFB Martin Roed: Vicedirektør i Social-, Sundheds og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) Matte Lauridsen: Kontorchef i Social-, Sundheds og arbejdsmarkedsområdet Louise Cohn Jacobsen: Projektleder for den boligsociale helhedsplan Bestyrelsen skal sikre at helhedsplanen for Søndermarkskvarteret gennemføres som planlagt, herunder at de involverede parter løfter deres del af opgaverne i delaftalerne. Bestyrelsen har mulighed for at tilpasse og justere indsatsen i takt med at den udvikles lokalt, såfremt der ikke ændres ved de mål for indsatsen, der er beskrevet i den strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre fremdrift og målopfyldelse inden for de prioriterede indsatsområder, ligesom den har det overordnede ansvar for helhedsplanens økonomi. Bestyrelsen har endvidere ansvar for at følge udviklingen i området bl.a. via de boligsociale data i Landsbyggefondens portal. Disse skal indhentes mindst en gang årligt. Eventuelle afgørende ændringer i delaftalerne skal godkendes af bestyrelsen. Såfremt aktiviteterne i delaftalerne ændres, er det også bestyrelsens ansvar, at hovedparten af aktiviteterne opfylder kravet om dokumenteret effekt. Endvidere skal bestyrelsen tage stilling i forbindelse med eventuelle konflikter/uenigheder mellem de involverede parter i helhedsplanen, såfremt disse er af politisk eller principiel karakter og ikke kan løses mellem parterne, eller af det nærmeste ledelsesniveau. Bestyrelsen mødes 2 gange årligt. Den boligsociale projektleder varetager sekretariatsfunktionen. Som en del af det strategiske samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og boligorganisationerne er der blevet etableret et Boligforum. Forummet skaber mulighed for dialog mellem Frederiksberg Kommune og boligorganisationer med afdelinger i Frederiksberg. Fokus i dialogen er temaer vedr. social bæredygtig by, klima-, energi- og miljøtemaer samt temaer vedr. byggeri og vedligeholdelse. Deltagelse sker på direktør- /forretningsførerniveau og med en tydelig fastlæggelse af arbejdsopgaver og samarbejdsform i form af en aftale eller forretningsorden. To gange årligt skal bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan orientere Boligforum om helhedsplanens fremdrift. Lokal følgegruppe Der nedsættes en lokal følgegruppe for den boligsociale helhedsplan, som vil bestå af: Repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne i de tre involverede boligafdelinger En repræsentant fra organisationsbestyrelsen Den boligsociale projektleder Den boligsociale koordinator fra Frederiksberg Kommune En repræsentant fra de boligsociale medarbejdere Ejendomslederen for de tre boligafdelinger 4

5 Følgegruppen sikrer vidensdeling og følger aktiviteterne i indsatsområderne, samt udviklingen i boligområdet. Følgegruppen skal fungere som en platform der har til formål at sikre dialog mellem beboerdemokratiet, den boligsociale helhedsplan og de kommunale samarbejdspartnere. Ændringer af indsatser og aktiviteter af afgørende karakter formidles via projektlederen fra koordinationsgrupperne til følgegruppen, som indstiller til bestyrelsens godkendelse. Følgegruppen kan også selv indstille til bestyrelsen, såfremt den ønsker afgørende ændringer af indsatserne. Følgegruppen mødes 3-4 gange årligt og den boligsociale projektleder er tovholder for møderne. Følgegruppen vil på ad hoc basis invitere relevante samarbejdspartnere med særlig faglig indsigt, herunder fra koordinationsgrupperne, i forbindelse med særlige problemstillinger og temaer. Koordinationsgrupper Der nedsættes tre koordinationsgrupper, som relaterer sig til de tre prioriterede indsatsområder. Koordinationsgrupperne består af repræsentanter fra den boligsociale helhedsplan, samt centrale samarbejdspartnere fra Frederiksberg Kommune. Koordinationsgruppen for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse består af følgende medlemmer: Projektleder for Frederiksberg Kommunes Ungecenter UU-vejleder fra Frederiksberg Kommunes Ungecenter UU-vejleder fra Søndermarkskolen Leder af Søndermarkskolen Den boligsociale helhedsplans beskæftigelsesmedarbejder Den boligsociale projektleder Koordinationsgruppen for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar: Leder af Frederiksberg Kommunes Sundhedspleje Overtandlæge i Frederiksberg Kommune Sundheds og omsorgsafdelingens Sundhedskonsulent Skoleleder fra Søndermarkskolen Repræsentant fra lokale daginstitutioner Den boligsociale helhedsplans familiemedarbejder Den boligsociale projektleder Koordinationsgruppen for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats: SSP Medarbejder fra Lokalpolitiet Den boligsociale helhedsplans beskæftigelsesmedarbejder Den boligsociale helhedsplans børn og ungemedarbejder Den boligsociale projektleder Koordinationsgrupperne fungerer som arbejdsgrupper, og følger og koordinerer det 5

6 praktiske arbejde med aktiviteterne i indsatsområderne. De vil endvidere sikre fremdrift og retning samt at de aftalte mål opfyldes. Koordinationsgrupperne indstiller til projektlederen, hvis en aktivitet inden for et indsatsområde ønskes ændret/justeret i løbet af projektperioden. Ændringer af afgørende karakter indstilles via følgegruppen til godkendelse i bestyrelsen. Koordinationsgrupperne planlægger selv deres mødefrekvens, men vil mødes mindst 2 gange årligt. Ungecentret er stærkt repræsenteret i koordinationsgruppen for Uddannelse og beskæftigelse, hvilket skyldes flere ting. Dels er UU-vejledning af unge en stor og vigtig del af indsatsen og dels har UU-vejledningen på Søndermarksskolen og UU-vejlederne i Kvarterhuset forskellige opgaver, med behov for et tæt parløb og organisering i forhold til det lokale samarbejde i Søndermarkskvarteret. Kvarterhuset i Søndermarkskvarteret Kvarterhuset fungerer som sekretariat for den boligsociale helhedsplan og vil være omdrejningspunkt for en stor del af aktiviteterne, herunder de fremskudte kommunale medarbejdere, som vil have mulighed for arbejdsplads. Søndermarkskvarteret har en stor ressource i Kvarterhuset, da de fysiske faciliteter danner gode rammer for at skabe et levende og dynamisk miljø, således at stedet kan fungere som katalysator for det frivillige liv i området. 6

7 7

8 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Søndermarkskvarteret består af tre afdelinger i Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB). Afdelingerne ligger på det ydre Frederiksberg i et område, der generelt er nedslidt og uden naturlig sammenhængskraft. Siden 2008 har der været en boligsocial indsats i området med gode resultater. At området fortsat er sårbart på en række områder, fremgår dog af de boligstatistiske nøgletal fra Danmarks Statistik. Beboersammensætning fordelt på afdelinger: Boligstatistiske nøgletal 2015 Søndermarken Frederiksberg Husstande 487 Antal beboere Indvandrere og efterkommere 58,7 % 17,7 % Vestlige lande 6,7 % 46,1 % Ikke vestlige lande 93,3 % 53,9 % Andel af beboere under 24 år 34 % 25,4 % Husstande med børn 33,9 % 21,9 % Andel af børn af enlige forsørgere 46,3 % 23,9 % Arbejdsmarkedstilknytning år 56,3 % (2014) 73,4 % (2014) Antal sigtede over 15 år opgjort pr. 18,1 9, personer Antal afgørelser over 15 år opgjort pr personer 15,9 8,6 Boligstatistiske nøgletal 2015 Tartuhus/Skolevænget Frederiksberg Husstande 186 Antal beboere 399 Indvandrere og efterkommere 51,1 % 17,7 % Vestlige lande 11,8 % 46,1 % Ikke vestlige lande 88,2 % 53,9 % Andel af beboere under 24 år 30,1 % 25,4 % Husstande med børn 28,5 % 21,9 % Andel af børn af enlige forsørgere 27,4 % 25,4 % Arbejdsmarkedstilknytning år 51 % (2014) 73,4 % (2014) Antal sigtede over 15 år opgjort pr. 33,3 9, personer Antal opgørelser over 15 år opgjort pr personer 18,2 8,6 Uddannelse og beskæftigelse Et af de områder hvor Søndermarkskvarteret adskiller sig negativt fra både Frederiksberg og resten af landet, relaterer sig til uddannelse og beskæftigelse. Graden af beskæftigelse blandt voksne er lav og generelt faldende for boligområdet. Således er i gennemsnit 45 % af beboerne mellem år udenfor arbejdsmarkedet. Andelen af beskæftigede er faldet fra at være 58 % i 2010 til 55 % i Ledigheden er dobbelt så høj for boligområdet som for kommunen set under et. 8

9 Uddannelsesniveauet i boligområdet er også lavt. Mere end hver fjerde beboer har kun grunduddannelse mod hver 10. på Frederiksberg, og kun hver 10. har en mellemlang/videregående uddannelse mod hver tredje på Frederiksberg. Den lave beskæftigelsesgrad og det lave uddannelsesniveau afspejler sig i indkomstniveauet, der er 1/3 lavere for området, end i kommunen som helhed. 4 Tilflyttere har en lavere gennemsnitlig indkomst end fraflyttere og der er siden 2011 sket en stigning i antallet af tilflyttere på offentlig forsørgelse. Forældrenes sociale og økonomiske status har stor betydning for det miljø som en betydelig del af områdets børn og unge vokser op i. Det er således et problem, at så mange børn og unge kommer fra familier med lavt uddannelsesniveau og mangel på arbejdsmarkedstilknytning, da socialøkonomisk status i høj grad reproduceres til de næste generationer. Disse børn og unge er derfor i stor risiko for at overtage deres forældres sociale status. 5 Der skal derfor igangsættes initiativer, der understøtter at også børn og unge fra Søndermarkskvarteret får kvalificeret støtte til skole, uddannelse og job, da de ofte kommer fra familier, som ikke er i stand til at give dem den støtte, enten på grund af manglende overskud eller mangel på viden omkring skole, uddannelsessystem og arbejdsmarked. Tendensen til, at Søndermarkskvarterets børn og unge klarer sig dårligere i forhold til skole og uddannelse end børn fra det øvrige Frederiksberg, kommer bl.a. til udtryk, når vi ser nærmere på områdets børn og unges karakterer i folkeskolen, andelen af udskolingseleverne fra området, der vurderes uddannelsesparate, samt andelen af unge som ikke er i uddannelse: Børnene fra 9. klasse fra Søndermarkskvarteret har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end det øvrige Frederiksberg. Karaktergennemsnittet var for områdets børn i ,6 hvor det var 7,8 på Frederiksberg. 6 Andelen af børn og unge, der vurderes ikke uddannelsesparate er markant højere i Søndermarkskvarteret end på det øvrige Frederiksberg. 42,2 % af de årige elever fra Søndermarkskvarteret vurderes ikke uddannelsesparate, mod 19,2 % på Frederiksberg. 7 Unge fra Søndermarkskvarteret har en markant lavere gennemførelsesgrad af ungdomsuddannelse i forhold til det øvrige Frederiksberg. 24,5 % af de årige har ikke gennemført ungdomsuddannelse og er ikke i gang, mod 7,9 % på Frederiksberg. 8 Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange af områdets børn og unge, der har et fritidsjob, men det er de boligsociales medarbejdere og øvrige lokale parters indtryk, at der er tale om en betydelig del, som ikke har eller har haft fritidsjob. En undersøgelse fra CFBU fra 2011 konkluderer, at kun hver fjerde unge i udsatte boligområder har et fritidsjob mod hver anden unge på landsplan. 9 Dette billede gør sig med stor sandsynlighed også gældende for boligområdets børn og unge. 4 Boligsociale nøgletal fra Danmarks Statistik Boligsociale data på Søndermarkskvarteret, fra Landsbyggefondens portal 7 Data fra Frederiksberg Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling, UU-Frederiksberg 8 Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal 9 CFBU s Inspirations og videnskatalog til boligsociale indsatser Fritidsjobprojekter s. 99 9

10 Ungecenteret på Frederiksberg beskæftiger sig med målgruppen af unge mellem år. Centret tilbyder en række indsatser med fokus på; vejledning om uddannelse, møde med uddannelsesvejledning, kontakt med job- og uddannelseskonsulenter, hjælp til at søge uddannelseshjælp eller kontanthjælp, råd og vejledning. Herudover har Ungecentret en række udviklingsprojekter med fokus på fastholdelse af unge i ungdomsuddannelse og en særlig helhedsorienteret indsats til udsatte unge, bosat i de almene boligorganisationer. Frederiksberg Kommune har via Ungecentret mulighed for at tilknytte en fastholdelseskonsulent til en ung, som vurderes at være i fare for at frafalde en eller flere uddannelser. Gentagende frafald fra ungdomsuddannelser er en problematik på landsplan og vurderes derfor også at være en problematik for områdets unge. Hvilke konkrete unge, der kan tilbydes en fastholdelseskonsulent vurderes selvstændigt i Ungecentret. Helhedsplanens medarbejdere har dog med deres tætte samarbejde med UU vejledningen, mulighed for at rette henvendelse om konkrete unge med behov for en særlig tilrettelagt indsats. Uddannelses og beskæftigelsesindsatsen i Søndermarkskvarteret tager udgangspunkt i, at en betydelig del af områdets børn og unge vokser op i socialt udfordrede familier med lavt uddannelsesniveau og med forældre som er udenfor arbejdsmarkedet. De vokser derfor op i et miljø, hvor det er normen ikke at gå på arbejde. Af samme årsag har de ikke mulighed for kompetent hjælp og støtte i forbindelse med skole og uddannelse. Det er en udfordring, da uddannelse og job er vigtige faktorer i forhold til at bryde den negative sociale arv. Derfor sættes der i denne boligsociale indsats fokus på at understøtte børn og unge i forhold til skolegang, uddannelse og senere arbejdsmarkedstilknytning. Det skal gøres gennem en række aktiviteter, som tager udgangspunkt i tætte samarbejder med centrale kommunale parter, lokalt erhvervsliv, samt ved at engagere og vejlede forældrene i bedst muligt at støtte deres børn og unge. Det vil øge chancerne for, at disse børn klarer sig godt i grundskolen, kommer i gang med og fastholdes i uddannelse og senere i job, med henblik på selvforsørgelse. Ungecentret beretter, at der i 2016 er registreret 42 unge i aldersgruppen år bosiddende i Søndermarkskvarteret, som er i gang med en ungdomsuddannelse. 74 unge har ikke og er ikke i gang med en uddannelse. Herudover har 9 unge afbrudt deres uddannelse. Forebyggelse og forældreansvar Der er forholdsvis mange børnefamilier i Søndermarkskvarteret. De boligstatistiske nøgletal fra Danmarks Statistik viser, at der pr. 1. januar 2015 var 389 børn under 18 år i Søndermarkskvarteret, hvilket svarer til 25,4 % af beboerne. En betydelig del af disse børn vokser op hos enlige forældre. I Søndermarken er andelen af hustande med enlige forsørgere tre gange så højt som på det øvrige Frederiksberg (18,5 % i Søndermarken og 6,4 % på Frederiksberg). I Skolevænget/Tartuhus er tallet 11,3 %, hvilket stadig er markant højere end gennemsnittet på Frederiksberg. Børn og unge i Søndermarkskvarteret er udfordrede på en række områder. Det relaterer sig til, at deres forældre er udsatte i form af; manglende arbejdsmarkedstilknytning, lav indkomst samt fysisk og psykisk sygdom. For en del af forældrene gør det sig desuden gældende, at de har anden etnisk baggrund end dansk og derfor kan have begrænset viden om og forståelse for de krav og forventninger, som stilles til forældre af det danske samfund. De sociale udfordringer medfører i mange tilfælde et manglende overskud hos forældrene 10

11 til at være de aktive og engagerede forældre som det kræves af omverdenen og som langt de fleste selv ønsker at være. Udfordringerne for familierne med enlige forældre kommer særligt til udtryk, hvor der er flere børn i husstandene med få sociale, økonomiske og mentale ressourcer til rådighed. Omkring 20 % af alle børn på Frederiksberg har behov for at få tænderne undersøgt/behandlet oftere end kommune gennemsnittet. Ved at indkalde disse børn 3-6 gange årligt, fra de som 2 årige begynder til de som 18 årig udsluses, forsøger Tandplejen at forhindre, udviklingen af huller og andre tandsygdomme. Sideløbende med den ekstra indkaldelse til kontroller forsøger tandplejen at motivere og lære det enkelte barn og dets forældre at passe tænderne godt, og at indlære en god mundhygiejne samt gode kostvaner. Der foretages tandbehandling på ca. 25 % af de børn og unge, som er tilknyttet Tandplejen på Frederiksberg. Nogle børn og unge har behov for speciel behandling vedr. kirurgi (operation), bidfunktion, protetik (kroner og broer), specielle røntgenoptagelser m.m. Den forebyggende tandpleje tilbyder desuden ekstra undervisning i tandbørstning og sund kost til en særlig gruppe af udsatte børn. 10 Data indhentet fra tandplejen på Frederiksberg viser at børn og unge fra Søndermarkskvarteret har flere cariesfund ved undersøgelser, end kommunegennemsnittet. Sammenholdt med den viden man har om sundhed og socialøkonomisk status indikerer det, at de sociale forhold som børn og unge vokser op under, har betydning for tandsundheden. Der er endvidere flere overvægtige børn i boligområdet end blandt de øvrige elever på de tre skoler, der danner grundlag for målingen. 11 Flere af områdets forældre giver desuden udtryk for et ønske om mere viden om sund kost for børn og resten af familien. Det indikerer et behov for at sætte fokus på kost, motion og sund levevis, for derigennem at forebygge livsstilssygdomme senere i livet. Nedenstående viser nogle af de områder, hvor børn og unge er udsatte i forhold til det kommunale niveau i relation til generel trivsel og sundhed: Børn og unge fra Søndermarkskvarteret er overrepræsenterede ift. de sager og bekymringssnakke, 12 der bliver taget op i det lokale SSP netværk. 13 I perioden september 2015 juni 2016 har der været 28 bekymringsnakke i SSP netværket for Søndermarkskolen. Af dem omhandlede 15 børn og unge fra Søndermarkskvarteret. (Skolen har 809 elever indskrevet, hvoraf 141 kommer fra Søndermarkskvarteret. De udgør således 17,5 % af eleverne. 14 ) Der bor 402 børn og unge i Søndermarkskvarteret. Ud af de 402 børn har X antal børn fået foretaget en børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens paragraf Der er i familieafdelingen registreret X antal børn, der har fået foretaget en børnefaglig 10 Frederiksberg Kommune: Sammenhængende børnepolitik 2016, s Data fra Frederiksberg Kommunes Familieafdeling, Børne- og Ungeområdet, Sundhedsplejen 12 Bekymringssnakke tages i de tværfaglige lokale SSP netværk og dækker over snakke om børn og unge, hvor der endnu ikke er begået en kriminel handling. Bekymringssnakke kan derfor både have karakter af bemærkelsesværdigt højt fravær i skolen eller begyndende relationer til utilpassede unge. 13 SSP samarbejdet på Frederiksberg er forankret på børn og unge området og tager udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik samt den tilhørende Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet - krimplan. 14 Data fra Frederiksberg Kommunes Skoleafdeling, SSP Børne- og Ungeområdet. 15 Med hjemmel i serviceloven (SL), kan en kommunalbestyrelse iværksætte en børnefaglig undersøgelse af et barns familiære forhold også kaldet en 50 undersøgelse. Herudover er der i serviceloven indlejret en række mulige foranstaltninger jf. 52 SL. Foranstaltningerne kan iværksættes på baggrund af ovenstående børnefaglige undersøgelse. 11

12 undersøgelse. Dette svarer til X % af den samlede børnepopulation i boligområdet. Andelen af børn og unge, der er overvægtige er højere for Søndermarkskvarteret end for de øvrige elever på de tre skoler, som danner grundlag for målingen ,1 % af børnene fra Søndermarkskvarteret er overvægtige, mens 15,8 % af skolernes øvrige elever er overvægtige. Sundhedsplejen beretter om udfordringer angående sundhedstilstanden blandt boligområdets børn og unge, og der er et behov for at informere og uddanne forældrene om vigtigheden af deres børns sundhed, herunder vigtigheden af sund kost. Tandtilstanden er som tidligere nævnt markant dårligere end for kommunen som helhed. 17 Der er næsten 3 gange så mange cariesfund ved undersøgelser af børn fra Søndermarkskvarteret, som i kommunen som helhed. Tandplejen beretter om udfordringer ved, at en del forældre ikke forstår vigtigheden af en god tandhygiejne samt udfordringer med udeblivelser fra undersøgelser. En forholdsvis stor andel af områdets børn vurderes at have behov for en sprogvurderingstest jf. 11 dagtilbudsloven. I alt har det pædagogiske personale i de lokale vuggestuer taget stilling til 60 af områdets børn, som er de obligatoriske 2 år og 10 måneder 18. Heraf har 32 % af de 60 børn haft behov for en særlig sprog indsats for at ruste børnene til at imødekomme de krav, de vil blive stillet i børnehaven. Til sammenligning vurderes det på landsplan at være 5 % af alle børn, der har behov for en særlig sprogindsats. Hertil skal det nævnes, at en mindre andel af børnene bosat i Søndermarken ikke er tilknyttet daginstitution (andelen af 1 5 årige som ikke er i pasningsordning var i ,7 %) 19. Ud af disse børn forventer helhedsplanen at et ukendt antal kan have behov for en sprogvurderingstest. Helhedsplanen er derfor særligt opmærksomme på at rette henvendelse til de relevante myndigheder i tilfælde, hvor medarbejdere bliver bekendt med familier og børn med et sådan behov. De boligsociale medarbejdere, den lokale drift i afdelingerne og beboerne beretter at en del børn og unge færdes uden voksenkontakt i boligområdet, også på tidspunkter hvor det er uhensigtsmæssigt, at de opholder sig uden for hjemmet uden voksne. Udover at for lidt søvn kan gå ud over børnenes skolegang og generelle trivsel, skaber det også ofte problemer med uhensigtsmæssig brug af området og larm og gener for de øvrige beboere. Det opleves desuden, at der er en generel manglende opbakning til og deltagelse af forældrene ved arrangementer mv. Samtidig giver en del forældre selv udtryk for et ønske om vejledning, i forhold der relaterer sig til opdragelse, børns sundhed og trivsel samt aktivt forældreskab. Børn og unge har altid været et primært fokus i det boligsociale arbejde i området, men udfordringernes karakter tegner et billede af et stort behov for at uddanne og engagere forældrene i at blive gode rollemodeller for deres børn, samt at tage et større ansvar for deres sundhed og trivsel. Det frivillige engagement skal derfor styrkes og områdets forældre og øvrige voksne skal engagere sig aktivt i at gøre boligområdet til et bedre og mere trygt sted at vokse op. Forældrekompetencerne skal styrkes og de skal 16 Data fra Frederiksberg Kommunes Familieafdeling, Børne- og Ungeområdet, Sundhedsplejen 17 Data fra Frederiksberg Kommunes Tandpleje, Børne- og Ungeområdet 18 De resterende børn har enten ikke været tilknyttet daginstitution eller været indskrevet på daginstitution i andre kommuner end Frederiksberg. 19 Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal 12

13 understøttes til bedre at kunne navigere og handle i det danske samfund, hvor dette er en udfordring. Derfor skal der i denne boligsociale indsats sættes fokus på at uddanne og støtte områdets forældre i at tage ansvar for deres børn og unges sundhed, trivsel og positive udvikling samt være gode rollemodeller. Der skal etableres sociale netværk mellem forældrene, således at de får bedre mulighed for at støtte op om hinanden, ligesom det frivillige engagement i boligområdet skal understøttes og styrkes. Kriminel præventiv indsats Den boligsociale helhedsplan vil have et stort fokus på uddannelse og beskæftigelse, samt forebyggelse og aktivt forældreskab, med det formål at styrke familiernes muligheder for at bryde den negative sociale arv for deres børn, samt styrke boligområdets sammenhængskraft. Men boligområdets problemkompleks indikerer også et behov for en kriminalpræventiv indsats som er målrettet børn og unge i boligområdet og som skal fungere præventivt, således at det understøttes at færre unge havner i en uheldig livssituation, som på sigt kan føre dem ud i kriminalitet. Som det ofte er kendetegnende for de udsatte boligområder, er der også i Søndermarkskvarteret udfordringer i forhold til at flere af områdets beboere bliver sigtede for lovovertrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Antallet af sigtelser er dobbelt så højt i afdeling Søndermarken som det er for det øvrige Frederiksberg. I Tartuhus og Skolevænget er forskellen endnu mere udtalt, idet der er over fire gange så mange sigtelser blandt beboere over 15 år. Områdets børn og unge markerer sig negativt på en række områder, der indikerer udsathed: Ungdomskriminaliteten er over dobbelt så høj i boligområdet som på Frederiksberg; 2,2 % af de årige er blevet sigtede mindst en gang, mod 0,9 % på Frederiksberg (opgjort pr. 100 beboere i aldersklassen) Børn og unge fra boligområdet er overrepræsenterede ift. de sager og bekymringssnakke, der bliver taget op i det lokale SSP netværk for Søndermarksskolen og en stor del af områdets børn og unge vokser op i socialt udsatte familier med få ressourcer og værktøjer til at støtte de unge, hvis de udvikler en hensigtsmæssig adfærd Boligområdet har en række udfordringer med unge primært mænd over 18 år (18-29 år). En del af denne målgruppe er endnu ikke i gang med uddannelse eller job. Der er på grund af deres alder ikke fokus på dem i skole eller SSP, og i det hele taget er det en udfordring at få kontakt til dem og stille med hjælp og støtte i forhold til at komme godt videre i deres liv Hovedstadsområdet går heller ikke ram forbi i den generelle oprustning på bandeområdet og selv om boligområdet ikke har dokumenterede bandeaktiviteter, er der en ekstra opmærksomhed på at forebygge at dette sker. Således har Frederiksberg Kommune i 2016 etableret et bredt handlingsorienteret netværk af aktører, som følger udviklingen i de udsatte boligområder nøje. Netværkets deltagere går på tværs af kommunens forvaltningsområder heriblandt repræsentanter fra; børn -og ungeområdet, Social, sundhed og arbejdsmarkedsområdet. Ligeledes deltager nærpolitiet og byens boligsociale medarbejdere på tværs af boligområder. Netværket har til formål at forebygge rekruttering til bandemiljøer og forebygge andre former for ungdomskriminalitet ved at følge udviklingen nøje og indgå i et tæt samarbejde. 13

14 SSP-indsatsen på Frederiksberg bygger på den lokale KRIM-plan, hvor der arbejdes med fokuserede indsatser mod forskellige typer af unge. Frederiksberg Kommune anvender en niveauinddeling af målgruppen med beskrivelse af signaler, som kan være en rettesnor til vurdering af alvorsgraden, og angivelse af, hvem der har ansvaret for at handle inden for en given tidsramme. Ved at beskrive signalerne og bekymringsgraden opnår man et fælles sprog omkring børnene og de unge, hvilket betyder, at det er lettere at sætte ind med den rigtige indsats, så hurtigt som muligt. Frederiksberg har en meget lav ungdomskriminalitet, og hovedindsatsen er derfor af præventiv karakter suppleret med en stærk indsats overfor de unge, som er særligt udfordrede. Planlægning og koordinering af forebyggende tiltag i enkelte boligområder er i mange tilfælde et samarbejde med boligsociale medarbejdere, da de unge, som oftest, er bosiddende i de almene boligbyggerier. Der er ingen kommunal gadeplansindsats til stede i boligområdet, da man på Frederiksberg har omorganiseret SSP indsatsen. SSP er nu er centreret omkring skolerne, som har lokale netværksgrupper. Hvis det vurderes, at der i boligområdet i en given periode er behov for en særlig kriminalpræventiv indsats, kan det aftales med politiet og gadepiloterne, at de har særlig fokus på de unge i området. At der ikke er en kontinuerlig gadeplansindsats i området, er på trods af det gode samarbejde en udfordring i området, da myndighedernes synlighed giver en unik mulighed for igangsættelse af tiltag og dialog med unge, som ofte er svære at nå. En betydelig del af områdets unge, er som nævnt, ikke i gang med uddannelse eller i job og de deltager ikke i fritidsaktiviteter. Derfor hænger en del børn og unge ud i boligområdet, uden at have noget at tage sig til. Det gør dem potentielt sårbare overfor negativ påvirkning, ligesom kedsomhed ofte fører til uhensigtsmæssig adfærd til gene for andre beboere. De unge bruger boligområdet som opholdssted, hvilket medfører udfordringer når det foregår på uhensigtsmæssige tidspunkter og på steder, der ikke er ment som opholdsrum, herunder opgange, vaskerier mv. Det skaber utryghed blandt boligområdets øvrige beboere, ligesom flere beboere giver udtryk for, at larmende ophold sent om aftenen er et problem i perioder. Som en konsekvens heraf har afdelingen Søndermarken set sig nødsagede til at etablere vagtordninger for at mindske hærværk, uhensigtsmæssig adfærd og ophold i opgange og vaskerier. Ovenstående indikerer, at Søndermarkskvarteret er et boligområde med behov for en kriminalpræventiv indsats med fokus på de børn og unge, som er i farezonen for at udvikle eller allerede praktiserer en uhensigtsmæssig adfærd. Der skal derfor sættes fokus på de børn og unge, som er i en udsat situation og der skal arbejdes på at skabe dialog med og løsninger for/med målgrupperne. Dette skal gøres med en opsøgende indsats, hvor der bygges bro mellem de unge, Ungecentret og øvrige kommunale aktører, boligsociale medarbejdere mv. Der skal desuden arbejdes bredt med tidlig forebyggende indsatser blandt andet i form af fritidsaktiviteter for alle børn og unge i området. Der skal etableres målgruppespecifikke fritidsaktiviteter, der skaber dialog og et pædagogisk rum, hvor der kan arbejdes med de unge, således at en uhensigtsmæssig adfærd kan forebygges. Deltagelse i fritidsaktiviteter har mange kriminalpræventive formål. Udover at bruge sin fritid på noget konstruktivt, kan det være med til at styrke de unges følelse af fællesskab og tilstedeværelsen af kompetente voksne kan styrke et positivt normfællesskab. De unge kan opnå bedre sociale kompetencer og opnå et bedre selvværd, som ruster dem til at tage gode beslutninger på andre områder af deres liv. Sidst men ikke mindst er der flere undersøgelser, der peger på, at fritidsaktiviteter mindsker de risici, der er forbundet med en gadeorienteret livsstil. 14

15 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Den boligsociale indsats vil have en kriminalpræventiv indsats, som er rettet mod at understøtte at færre af boligområdets børn og unge udvikler en uhensigtsmæssig og gadeorienteret adfærd, der på sigt kan føre dem ud på en kriminel løbebane. Det gøres ved at understøtte, at de kommer i uddannelse og beskæftigelse. 15

16 Indsatsen skal bidrage til følgende målsætninger: Understøtte at færre unge mellem år bliver sigtede for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer Antallet af bekymringssamtaler i SSP skal nedbringes Fraværet blandt unge skal nedbringes Understøtte at færre børn og unge lever en gadeorienteret livsstil Brobygge til eksisterende kommunale indsatser, herunder ungecentret, mentorstøtte og div. udviklingsprojekter i kommunen, med henblik på at få de unge i uddannelse og beskæftigelse Skabe målgruppespecifikke fritidsaktiviteter for børn og unge i boligområdet i samarbejde med lokale foreninger og lokale aktører. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Vi vil måle på: Antallet af børn og unge som mistrives eller har begyndende bekymrende adfærd: Antallet af bekymringssager omhandlende børn og unge fra boligområdet, der tages op i det lokale SSP netværk for Søndermarkskolen, skal mindskes. Frederiksberg Kommunes SSP s opgørelser over antallet af bekymringssamtaler i SSP netværket omkring Søndermarkskolen. Succeskriterie: Antallet af bekymringssager skal nedbringes fra 15 årlige sager til max 10 sager, ved udgangen af Baseline: I perioden september 2015 juni 2016 har der været 28 bekymringssamtaler i SSP netværket for Søndermarkskolen. Af dem omhandlede 15 børn og unge fra Søndermarkskvarteret. Skolen har 809 elever indskrevet, hvoraf 141 kommer fra Søndermarkskvarteret. De udgør 17,5 % af eleverne. Vi vil måle på: Antallet af børn og unge fra boligområdet, som bliver sigtede. Udviklingen følges årligt Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal Antallet af børn og unge mellem år, der er blevet sigtede mindst en gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer. Udviklingen følges årligt Succeskriterie: Antallet af sigtelser blandt unge mellem år, skal nedbringes til mindst gennemsnittet for den almene sektor i Danmark i Baseline 2015: 16

17 Frederiksberg: 0,9 % Den almene sektor: 2 % Søndermarkskvarteret 2,2 % Opgjort pr. 100 beboere i aldersklassen. Vi vil måle på: Den kriminalpræventive indsats i forbindelse med børn og unges positive udvikling og trivsel. Antallet af Niveau 2 20 sager i SSP skal nedbringes Frederiksberg Kommunes SSP s opgørelser over antallet af bekymringssamtaler herunder hvilken niveau sagerne befinder sig på. Udviklingen følges årligt Succeskriterie: Antallet af Niveau 2 sager skal nedbringes, så der ved udgangen af 2020 ikke registreres nogen niveau 2 sager. Baseline 2016: I perioden september 2015 juni 2016 har der været 15 bekymringssager på børn fra Søndermarkskvarteret. Af dem har 3 sager haft karakter af at være niveau 2 sager. Vi vil måle på: trivsel blandt børn og unge i alderen 0-18 år i Søndermarkskvarteret Antallet af børnefaglige undersøgelser jf. Servicelovens paragraf 50 på børn og unge fra Søndermarkskvarteret Succeskriterie: Antallet af paragraf 50 undersøgelser skal nedbringes til højest X % ved udgangen af 2020 Data fra Familieafdelingen, Børn og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune Udviklingen følges årligt Baseline 2016: Ud af 402 børn og unge er der X paragraf 50 undersøgelser fordelt på X børn. 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Formålet med uddannelse og beskæftigelsesindsatsen er at understøtte, at den negative sociale arv brydes ved at sikre, at udsatte børn og unge fra Søndermarkskvarteret får kvalificeret støtte til skolegang og uddannelse. Dette for at øge deres chancer for at gennemføre en uddannelse og på sigt blive selvforsørgende. Indsatsen skal bidrage til følgende målsætninger: Sikre at flere unge fastholdes i og gennemfører en uddannelse og dermed får styrket 20 Niveaudeling i SSP Frederiksberg: 0 = Almengruppen, 1 = bekymrende adfærd, 2 = Småkriminalitet/førstegangskriminalitet, 3 = Gentagen og/eller alvorlig kriminalitet, 4 = Personfarlig kriminalitet 17

18 deres arbejdsmarkedstilknytning på sigt Sikre at børn og unge fra Søndermarkskvarteret får kvalificeret støtte til deres skolegang og lektier Understøtte at flere unge bliver vurderet uddannelsesparate Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Vi vil måle på: Graden af uddannelsestilknytning blandt unge i Søndermarkskvarteret. Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal. Andelen af de årige, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse og som ikke er i gang med en uddannelse. Succeskriterie: Andelen af årige, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse skal ved udgangen af 2020 mindst være nedbragt til niveauet for den almene sektor i Baseline 2015: Frederiksberg: 7,7 % Den almene sektor: 21,9 % Søndermarkskvarteret: 24,5 % Vi vil måle på: Graden af uddannelsesparathed blandt udskolingseleverne fra Søndermarkskvarteret (14 16 år) på Søndermarkskolen Udviklingen følges årligt Data fra Frederiksberg Ungecenter og Frederiksberg Kommunes Social-, sundheds-, og Arbejdsmarkedsområdet Andelen af udskolingselever fra Søndermarkskvarteret, der går på Søndermarkskolen, og som vurderes ikkeuddannelsesparate Succeskriterie: Andelen af unge fra Søndermarkskvarteret som vurderes ikke uddannelsesparate, skal i 2020 minimum være nedbragt til niveauet for hele Søndermarkskolen i Baseline 2016: Hele Søndermarkskolen: 27,2 % Søndermarkskvarteret: 44,4 % Vi vil måle på: Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever fra Søndermarkskvarteret. Succeskriterie: Ved udgangen af 2020 skal karaktergennemsnittet for 9. klasses elever fra Søndermarkskvarteret i dansk og matematik være Udviklingen følges årligt Boligsociale data fra Landsbyggefondens portal Udviklingen følges årligt 18

19 steget til min. landsgennemsnittet i Baseline 2015: Frederiksberg Kommune: 7,8 Landsgennemsnit: 7,0 Søndermarkskvarteret: 5,6 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Formålet med indsatsområdet er at etablere en indsats, som styrker områdets forældre i at spille en aktiv rolle i forbindelse med deres børns sundhed, trivsel og positive udvikling for at understøtte, at den sociale arv brydes. Forældrekompetencerne skal styrkes og de skal understøttes til bedre at kunne navigere og handle i det det danske samfund herunder de eksisterende kommunale tilbud. Der skal etableres sociale netværk mellem forældrene, således at de får bedre mulighed for at støtte op om hinanden og skabe større social sammenhængskraft i området. Helhedsplanen vil i så vidt muligt omfang søge at inddrage og invitere civilsamfundet, frivillige foreninger og øvrige ressourcepersoner til dels at deltage i aktiviteterne samt bidrage til aktiviteternes indhold. Indsatsen skal bidrage til følgende målsætninger: Øge sundheden blandt børn og unge mellem 0 og 18 år Øge trivslen blandt børn og unge mellem 0 og 18 år Styrke områdets forældre i at spille en aktiv rolle i forbindelse med deres børns opvækst og positive udvikling Skabe netværk mellem forældrene på tværs af etnicitet og socioøkonomisk position Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 19

20 Vi vil måle på: trivsel blandt børn og unge i alderen 0-18 år i Søndermarkskvarteret Antallet af børnefaglige undersøgelser jf. Servicelovens paragraf 50 på børn og unge fra Søndermarkskvarteret Succeskriterie: Antallet af paragraf 50 undersøgelser skal nedbringes til højest X % ved udgangen af 2020 Baseline 2016: Ud af 402 børn og unge er der X paragraf 50 undersøgelser fordelt på X børn. Vi vil måle på: Småbørn over 2,10 års sproglige udvikling i Søndermarkskvarteret Antallet af småbørn over 2,10 år i de lokale daginstitutioner, der er blevet sprogscreenet og hvor der er vurderet behov for en særlig indsats Succeskriterie: Ved udgangen af 2020 skal antallet af børn med behov for en særlig indsats være reduceret med 50 % Baseline 2016: 26 ud af 60 børn er blevet sprogvurderet. Af dem er 19 børn vurderet til at skulle have en særlig indsats. Det svarer til 32 %. Det forventede landsgennemsnit er 5 %. Vi vil måle på: Sundhed og trivsel hos børn i alderen 0 18 år i Søndermarkskvarteret. Færre cariesfund ved undersøgelser Succeskriterie: Antallet af undersøgelser, hvor der findes caries blandt børn og unge i alderen 0 18 år fra Søndermarkskvarteret skal nedsættes til 16 % ved udgangen af 2020 Baseline 2016: Antal undersøgelser med cariesfund hos børn i alderen 0 18 år Søndermarkskvarteret: 27,7 % Frederiksberg: 10,7 % Vi vil måle på: sundhed og trivsel hos børn i alderen 0 18 år fra Søndermarkskvarteret som er tilknyttet sundhedsplejen på Søndermarksskolen, Lindevangsskolen og Skolen ved Bülowsvej. Data fra Familieafdelingen, Børn og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune Udviklingen følges årligt Data fra dagtilbudsafdelingen, Børn og Ungeområdet, Frederiksberg Kommune Udviklingen følges årligt Frederiksberg Kommunes tandpleje: Opgørelse over antal undersøgelser med cariesfund hos børn i Søndermarkskvarteret i alderen 0 18 år. Udviklingen følges årligt Sundhedsplejen: Novax journalsystem. Opgørelse over antal overvægtige børn og unge på Søndermarksskolen, Lindevangsskolen og Skolen ved Bülowsvej. 20

21 Færre overvægtige eller svært overvægtige børn og unge fra Søndermarkskvarteret i alderen 0 18 år. Tallene vurderes årligt Succeskriterie: Antallet af overvægtige børn og unge skal reduceres til gennemsnittet for de tre skoler i Baseline: Tal for skoleåret medio 2015 Andel af børn og unge som er overvægtige på de tre skoler: 15,8 % Andel af børn fra Søndermarkskvarteret som er overvægtige på tre skoler: 18,1 % 6. Lokal evaluering Alle aktiviteternes proces og resultater følges løbende og med de intervaller, som beskrevet under succeskriterier og datakilder under aktiviteterne. Projektlederen er i tæt dialog med alle projektmedarbejdere og koordineringsgrupperne for de enkelte indsatsområder. Koordineringsgrupperne vil tage stilling til og vurdere om der bør justeres i delaftalerne. Såfremt der skal foretages afgørende justeringer i aftalerne anbefaler følgegruppen dette via projektlederen til bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan. Der laves årlige opsamlinger inden for de enkelte indsatsområder og aktiviteter, eller så ofte dette måtte ønskes i forhold til formidling til det politiske niveau i kommune og boligorganisation. Alle krav fra Landsbyggefonden i forhold til evaluering og indrapportering af resultater overholdes. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats kr kr kr. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Der vil fra 2017 og frem, ske store forandringer i nærområdet, som vil øve betydelig indflydelse på boligområdet. Dette gælder både fysiske forandringer, i form af omfattende renoveringer af to af de af helhedsplanen inkluderede afdelinger, samt en komplet omdannelse af det nærliggende område omkring Betty Nansens allé og Domus Vista 21

22 området. Denne omdannelse indbefatter bl.a. oprettelsen af et lokalt kommunalt medborgercenter i Domus Vista bebyggelsen. Medborgercenter i Domus Vista Medborgercentret forventes at stå færdigt i løbet af 2017 og vil være en helt oplagt samarbejdspartner i forhold til at understøtte og udvikle det frivillige engagement og virke i området. Det forventes at medborgercentret vil være en vigtig samarbejdspartner i forhold til at bygge bro til områdets beboere og de lokale tilbud og aktiviteter, ligesom der er en forventning om, at medborgercentret kan fungere som katalysator for udvikling af nye samarbejder med både civilsamfund, kommune og private aktører. Medborgercentret vil således med sit flow af brugere være en vigtig, aktiv drivkraft og løftestang for den sociale dynamik og bæredygtighed i området. Da medborgercentret ikke er etableret endnu, vil arten af samarbejdet blive udviklet i fællesskab gennem projektperioden. Den boligsociale helhedsplan vil have et stort fokus på at opdyrke det frivillige potentiale i boligområdet, trække eksterne frivillige ressourcer ind i området og i det hele taget have fokus på samarbejde på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor, i forhold til at løfte de sociale udfordringer i området. Fysiske renoveringer i Søndermarken og Tartuhus To ud af de tre involverede afdelinger, vil i løbet af 2017 igangsætte omfattende renoveringer. I afdelingen Søndermarken skal der laves ny klimaskærm, nye vandrør til brugsvand, ny ventilation med varmegenindvinding og ikke mindst ændring af udendørsarealerne, så de bliver mere attraktive for ophold og socialt liv. I afdelingen Tartuhus vil der også blive lavet nye facader, skiftet rør til brugsvand samt blive lavet nye badeværelser. Alt dette vil blive et løft for området på sigt. Mens renoveringerne står på, må det dog forventes at blive en udfordring for beboerne. Dette bl.a. på baggrund af at en del af deres udearealer inddrages (primært Søndermarken) til byggeplads, ligesom renoveringen vil indvirke på beboernes hverdagsliv. Der vil i byggesagen blive ansat en beboerkoordinator i afdelingen Søndermarken, som skal understøtte en god proces igennem renoveringsperioden. Der vil blive etableret en tæt dialog med vedkommende, således at det boligsociale arbejde kan understøtte beboerne, der hvor det giver mening at byde ind. Det kunne f.eks. være i forhold til fritidsaktiviteter, aftaler om brug af eksterne faciliteter til idræt, ophold mv. Udviklingen af byrummet Betty Nansens Allé Med baggrund i en kreativ proces med inddragelse af borgere, brugere, foreninger, institutioner og kulturpersonligheder er der udarbejdet et skitseprojekt for udviklingen af byrummet ved Betty Nansens Allé. Med projektet sigtes på at omdanne et område, der i dag opleves som trist og karakterløst til et sted hvor alle, uanset livsvilkår, vil glædes over at opholde sig, og som vil invitere til samvær og interaktion mellem den mangfoldighed af beboere, der findes og færdes i nærområdet. Visionen er at skabe et attraktivt, tilgængeligt og socialt bæredygtigt område omkring Betty Nansens Allé på Frederiksberg med en planmæssig klar sammenhæng til den revitalisering af Nordens Plads og udviklingen af det eksisterende Domus Vista Center. 22

23 Skabelsen af et nyt byrum ved Betty Nansens allé, spiller sammen med- og sker tæt koordineret med en række andre tiltag, som samlet set tilvejebringer forudsætninger for en revitalisering af området. Et fasttømret og tæt samarbejde på alle niveauer mellem Frederiksberg Forenede Boligselskaber, KAB og Frederiksberg kommune har skabt forudsætninger for ovenstående og omfatter blandet andet: Omdannelse og renovering af den almene afdeling Betty Nansens Allé 57 61: Afdelingen vil efter omdannelsen og en gennemgribende renovering, rumme et mix af ungdomsboliger og handicapvenlige ældreboliger. Som et helt centralt element arbejdes der med bygningens stueetage, der reserveres funktioner og udadrettede aktiviteter, der vil række ud i området og dermed virke som katalysator for interaktion mellem området og bebyggelsens beboere. Det nord/vestlige hjørne af Betty Nansen bebyggelsen set fra udgangen af det kommende medborgcenter. Omdannelse og renovering af den almene afdeling Betty Nansens Allé 51 53: I dag kommunalt ejet, men forventeligt pr. 1. januar 2017 overtaget af Frederiksberg Forenede Boligselskaber hvor ved der opnås optimal mulighed for at samtænke de to tvillingbebyggelser og sikre en velgennemtænkt tilgang til udviklingen af området. KU:BE Kultur-og bevægelseshus på Frederiksberg KU:BE er et 3800m2 nyt mødested for byens borgere, nyskabende arkitektur og rammer der udforsker grænserne mellem kultur, sundhed og bevægelse. Mødestedet ligger ikke i umiddelbar nærhed af Søndermarkskvarteret, men der er en klar forventning om og et stort fokus på at understøtte, at også boligområdets beboere vil få glæde at dette nye tilbud. I KU.BE lever etablererede foreninger og kulturinstitutioner sammen med de spontane og selvorganiserede aktiviteter. En kombination af kulturarrangementer, fysisk aktivitet og forskellige brugergrupper skaber glæde og former KU.BE. Kort sagt: Aktiviteterne skabes af brugerne, som lader sig inspirere og skaber nye muligheder. I KU.BE forenes bevægelse, kultur og sundhed i områder, der flyder sammen og både kan gå på tværs af etager og de indendørs og udendørs arealer. Ovenstående indikerer at området omkring Søndermarkskvarteret i de kommende år vil gennemgå en markant fysisk udvikling, som forventes at gøre området til en langt mere levende, dynamisk og sammenhængene bydel. Det vil forventeligt have en stor 23