Pilehøst Biobrændsel Assens A/S

Transkript

1 Pilehøst /jj Biobrændsel Assens A/S Konklusion: Piledyrkning indebærer mange agro-tekniske udfordringer, som overstiger normale kompetencer ved en energiproducent. Derfor bør entreprisen ligge helt og holdent hos piledyrkeren. Et godt udbytte er meget afhængigt af kulturens etablering og pasning samt jordbundstype. Det forventes at produktionen kan blive højere end 12 tts/ha/år, ved god jord, pasning og gødskning. Små og våde arealer giver store udfordringer for høst. Der bør være mindst 10 ha sammenhængende areal som ikke må være for skrånede. Selv med bælter på høstmaskinen er skrånede og våde områder meget vanskelige at høste. Høstmaskinen klarer sig bedst når der ikke er påmonteret følgevogn. Derfor er det vigtigt, at der etableres løbende frakørsel på ca. 150 m 3 /timen. Der bør være 3 4 frakørselsvogne på ca m 3 afhængig af afstand til læsseplads og bæreevne på pilemarken. Energi-produktionsanlæggene skal være dimensionerede til pileflis som indeholder ca. 56 % vand ved høst. 1 liter vand fylder liter på dampform.

2 Rapport fra 1. høst af pil ved BaS Der blev i januar/februar 2012 høstet 88,35 ha med pil plantet i Alle er kontrakttype I. Stort set alle har slået pilen ned efter 1. vækstsæson. Således regnes væksten ud fra 2 år mens kapital mv. udregnes ud fra 3 år. Udbytte: (2 vækstsæsoner) svinger mellem 8,85 tts/ha/år og 2,4 tts/ha/år med et gennemsnit på 5,35 tts/ha/år (tts = tons tørstof). Udbyttet er således væsentligt lavere end budgetteret (10 tts/ha/år). Samlet blev leveret ca GJ. Det oprindelige budget fra projektets start (2008) var på GJ for 3 års vækst altså samlet 30 tts/ha. Flere af de dårligste marker var ikke passet særligt godt. Ukrudtet havde taget magten og grokraften. Flere marker var af dårlig jordbundstype og angiveligt ikke gødet efter normen (120 kg/n/ha) Det bedste udbytte blev høstet på 2 helt flade marker (hos Jørgen Eskildsen) der tidligere havde været anvendt til kornafgrøder. Den ene mark (plantet i 2010) var ikke blevet slået ned efter 1. år. Vores testarealer hos Michael Rose gav på den bedste mark 12,03 tts/ha/år ved 2. høst. Økonomi for piledyrkerne. Piledyrkerne har i gennemsnit haft en indtjening på kr./ha/år. Bedste indtjening var på kr./ha/år og dårligste på 750 kr./ha/år. Der var forventet en indtjening på kr./ha/år. Husk at pilen langt de fleste steder blev slået ned efter 1. vækstår og at forventningen er at det vil give bonus på det lange sigt. I forventning om et væsentligt bedre udbytte ved næste høst (om 2 år) vil BaS fortsat udbetale a conto som aftalt. Årets manglende indtjening vil blive modregnet i a contobetalingen i I den samlede a contobetaling i 2013 på ca kr. skal der således modregnes ca kr. Bortset fra en enkelt piledyrker (Jørgen Eskildsen) vi der ske modregning i a conto I 3 tilfælde er modregningen større end a contobetalingen, hvorfor der her vil være et restbeløb til modregning i høst Efter høst i 2014 skal der tages stilling til størrelsen af den fortsatte a contobetaling. Økonomi for BaS: Den gennemsnitlige høstpris blev på 31,92 kr./gj og den gennemsnitlige betaling til piledyrkerne på 28,36 kr./gj. Tillagt adm. og kapitaludgift på 7,20 kr./gj blev den samlede pris på 67,48 kr./gj. Der var forventet en udgift på under 46 kr./gj. Der må således ved 1. høst konstateres en underdækning på ca kk

3 Etablering: Marken til pil skal være renholdt, pløjet og harvet, før pilen sættes, nøjagtigt som hvis der skulle sås korn på arealet. Der skal løbende ske ukrudtsbekæmpelse (mekanisk eller evt. sprøjtning). Ukrudtet må ikke tage magten. Specielt de første 2 år skal der renholdes grundigt. Efter hver høst skal der desuden foretages ukrudtsbekæmpelse. Pilen har de fleste steder været slået ned efter 1. vækstsæson. Det er et åbent spørgsmål, om det er en god ide (Eskildsen). Patriotisk Selskab anbefaler nu en individuel vurdering af markerne for at se om en nedslåning behøves. Der skal gødskes hvert år (120 kg/n/ha). Evt. kan der afhængig af jordtypen gødskes uden spild med kg/n hvert 2. år efter høst. Dette er lovligt. Hver mark får afhængigt af afgrøden tildelt en N-kvote. Den samlede N-kvote må ikke overskrides, men må fordeles fuldstændig frit ud over ejendommens marker. I princippet må hele N-kvoten tildeles en enkelt mark, hvis landmanden ønsker det. Høst: Høstomkostninger (direkte flisning ved Stadil) varierer mellem 2023 kr/ha og kr/ha med et gennemsnit på ca kr/ha. På marker med meget dårligt udbytte ses høstpriser på 25 kr/gj., mens marker med de bedste udbytter koster omkring 15,50 kr/gj at høste. Gennemsnitsprisen for høst blev 20,55 kr/gj. Der var budgetteret med 7,51 kr./gj. Stadil har udmeldt at høstomkostninger pr Ha er ca. det samme uanset udbytte. Hvis vi havde nået det budgeterede udbytte med samme høstomkostninger ville høst prisen have blevet ca. 7 kr./gj Der blev i stor udstrækning anvendt bælter på høstmaskinens (Class) forhjul og på følgevognen. På fedtede skråninger ser det ud til, at det ikke er nogen fordel. Ved tilkobling af 4-hjuls træk fedtede baghjulene rundt, hvilket angives som årsagen til et par smadrede gearkasser. Uden bælter fungerer 4-hjulstrækket meget bedre. Stadil har meldt ud, at de vil få gearet høstmaskinen til næste år, så den kan køre med bælter og 4-hjulstræk samtidig. Føret var i det hele taget ikke godt pga. den megen regn i sommeren og efteråret Således måtte høst opgives på 2 marker med skråninger samt en mark i et vådområde. De omtalte marker blev efterfølgende høstet i april 12. På det meget våde stykke ved Søholm måtte en mindre del af pilen efterlades da høstmaskinen kørte fast flere gange. Det var her den dyreste høstpris pr. GJ blev set. Ovennævnte erfaringer indikerer, at det ikke er hensigtsmæssigt at plante afgrøder, der skal høstes om vinteren på skråninger eller i vådområder. På de skrånede marker glider både høstmaskine og frakørerne sidelæns på frosthård jord, hvilket gav et par farlige situationer. I våde områder synker høstmaskinen ganske enkelt i til navet. En lettere maskine kan sandsynligvis udføre et bedre arbejde på de vanskelige arealer. Der skal friholdes 15 meter i hver ende af markerne, når der høstes med snitter og påmonteret vogn. Den samlede længde skaber problemer så høstmaskinen eller ikke kan vende og komme rigtigt ind i næste række. Vendestykkerne må ikke være for skrånende. Små vendearealer giver spildtid når både høstmaskine (evt. med følgevogn) og frakøreren skal vende samtidig. Enkelte steder var der problem med, at høstmaskinen lagde en del af pilen ned. Dette synes løst ved en ændring på indføringsrullerne. Class maskinen høstede ca. 0,8 ha i timen

4 Frakørsel: Piledyrkerne har selv stået for frakørsel af pileflis fra høstmaskinen. Denne del af pilehøsten gik stort set uden problemer. På enkelte skrånede marker var det nødvendigt at afmonterer høstmaskines egen følgevogn. Her måtte piledyrkeren kører ved siden af høstmaskinen. Der er store tidsbesparelser for høstmaskinen, hvis den ikke har følgevogn med. Frakørsel skal påregne m 3 /timen. Afhængig af læssepladsens afstand fra pilemarken og markens bæreevne, vil 2 til 3 vogne på ca. 25 m 3 være optimalt. Den billigste høst blev opnået, hvor piledyrkeren havde 4 frakørselsvogne til rådighed. Læsseplads: Piledyrkeren havde selv indrettet læssepladser, hvorfra vores vognmand skulle læsse flisen på lastvogn. Også denne del af pilehøsten var uden betydelige problemer. De bedste læssepladser er med fast belægning (f.eks. asfalt eller anden fast belægning). De dårligste læssepladser var etableret i enden af marken. Her var det nødvendigt at efterlade en lille smule flis for ikke at få muldvarpeskud og vognspor med i flisen. Et enkelt sted var det nødvendigt at vente på godt vejr før markstakken kunne frakøres. Hjemtransport: Transport af flisen fra læsseplads til varmeværket., blev forestået af samme vognmand (Arne Hansen) han medbragte (eller lejede) gummiged til læssepladsen og kunne kører med næsten fyldte containere. Flisen er overraskende let (ca. 293 kg/rm) på trods af det store vandindhold på ca %. Denne del af entreprisen forløb stort set uden problemer. Gennemsnitsprisen for hjemtransport blev på ca. 9,36 kr./gj. Der var budgetteret med 4,17 kr./gj. Der blev afhentet ca rm fra piledyrkerne svarende til tons våd masse. Kort afstand fra mark til værk giver bedre DB. Forbrænding: Det meste af pileflisen blev afbrændt i samme takt som det blev tilkørt. Flisen blev fra påslaget kørt til et blandingsområde i silo C. Et lag pileflis ovenpå et lag almindeligt flis (gerne tørt) osv. Herefter blev pile- /skovflisblandingen indfyret med ca. ½ last på kran 1 og ½ last på kran 2 (altså ca. 25 % pileflis). Der var tendens til, at kedelens sugetræksblæser kørte på fuld last og dermed blev den begrænsende faktor. Specielt når iblandingsflisen også var våd, var det til tider nødvendig at sætte lasten ned, for at undgå overtryk i fyrboksen. Nedsat last betyder nedsat el-produktion, og el er det mest økonomiske produkt vi producerer. Vi nåede dog i både januar og februar den budgetterede el-produktion. Til gengæld kunne der konstateres ekstra stor produktion på røggaskondensatoren (RGK). Omkring 22,5 % af varmeproduktionen kom i januar og februar fra RGK. Til sammenligning var RGK produktionen i januar/februar 2011 ca. 20 %

5 Fremtiden: I forventning om at udbyttet kommer op på 12 tts/ha/år vil der hvert år skulle afbrændes ca. 3 gange så meget som i år (ca GJ/år). Høsten skal derfor foregå i hele perioden december til marts. Der skal til iblanding i den våde pileflis gerne kunne findes noget skovflis, som har et fugtindhold på under 42 % vand. Skal der opnås høje udbytter (over 12 tts/ha/år) skal piledyrkeren udlægge marker med en god jordbund, velanlagt plantebed samt holde kulturen kontinuerligt fri for ukrudt. Gødskning efter normen (pt. 120 kg N/ha) er ligeledes særdeles vigtig. Desuden skal der gerne anlægges mindst 10 ha sammenhængende mark, rimelig flad og ikke så fugtig, at markredskaber får problemer om vinteren. Udlægges der marginaljorde eller små og våde stykker, som ikke renholdes og gødskning effektivt, skal piledyrkeren forvente et væsentligt mindre udbytte (omkring 2-5 tts/ha/år de første år) samt en række udfordringer. Piledyrkeren skal holde dette op mod alternativ anvendelse på de samme arealer. Der skal forventeligt etableres mellem og ha med energiafgrøder i de kommende år, hvor al energifremstilling skal baseres på vedvarende energi (VE) iht. til den nyligt vedtagne Energi Handlingsplan (2012) Samling af økonomi kr/gj: Kr./Gj Kapital + Adm+PS Piledyrker betaling Høst omkost Transport omk Div+ uforudset Kr./Gj Udbytte GJ Budget 6,02 21,58 7,51 4, , Realiseret 8,20 28,36 20,55 9,36 66, Indexeret Budget * 6,02 24,21 8,21 4,56 6,56 49,56 * Indexeret budget skal forstås således at alle tal er reguleret til 2012-priser Der er budgetfejl i transport-priser da der var regnet med en væsentlig større vægt pr. m3. i.flg Stadil vil høstomkostninger pr. Ha være ca. det samme uanset udbytte. Med denne forudsætning vil høstomkostninger komme tæt på budget. Ved indregning af disse forudsætninger vil den realiserede pris blive tæt på den budgetterede pris

6 Et forsøg på en rentabilitetsberegning: Ved høsten i 2012 lå vandindholdet på 56 % i gennemsnit. Der arbejdes i øjeblikket fra dyrkerne på at bringe vandprocenten ned ved passiv tørring i markstak. Ved 12 tts/ha/år, 56 % vand (6,8 GJ/tons våd masse), og 46 kr/gj vil indtjeningen for landmanden være ca kr/ha/år ved høst hvert 2. år. Udgifter: Afskr. og rente: Pasning og gødskning Høst Marktransport Transport + læsning Diverse Dyrkningstilskud 400 kr./år/ha (efter tilskud kr/ha, 21 år, 3,5 % p.a.) kr/ha/år kr/ha/år 500 kr/ha/år (afhængig af afstand) kr/ha/år (ved 30 km transport/vognmandspriser) 300 kr./ha/år 500 kr/ha/år (+ evt. 850 kr/ha/år i miljøtilskud) DB ca kr/ha/år + enkeltbetalingen Udfordring i forhold til kornprisen i 2012: Afregning på eksempelvis hvede er i maj/juni 2012 ca. 160 kr/hkg, som i indtjening på en gennemsnitsmark med 80 hkg/ha svarer til ca kr/ha. Herfra skal så trækkes ca kr/ha i dyrkningsudgifter, hvilket giver et DB på ca kr/ha. Enkeltbetaling kommer oven i. Kornprisen er generelt meget svingende fra år til år, men vi har normalt regnet med, at pil kan konkurrere med en kornpris på kr/hkg, da dette vil give et DB på kr/ha. I 2009/2010 var kornprisen nede omkring 90 kr/hkg i gennemsnit og her lå DB på kr/ha for hvede. Yderligere gevinster ved pil Alle landmænd pålagt efterafgrøder på minimum 10 % af deres landbrugsjord. Efterafgrøde er en afgrøde der sås ud umiddelbart efter høst og som skal ligge henover vinteren for at opsamle næringsstoffer så de ikke udvaskes til vandmiljøet. Dette er en udgift for landmanden både fordi han skal ud og etablere efterafgrøde, men også fordi han på disse arealer ikke kan få en vinterafgrøde (afgrøde der står i jorden vinteren over) i jorden, men må så en vårafgrøde der typisk giver et mindre dækningsbidrag. Energipil tæller som en efterafgrøde i et ekstraordinært godt forhold (0,8:1) således at 0,8 ha pil tæller for 1 ha efterafgrøde. Dermed skal man have færre ha med efterafgrøde, når man har pil. Ved pil har man mulighed for at bruge sine maskiner en større del af året, da noget af arbejdspresset i marken flyttes til andre årstider. Desuden flyttes en del af presset i høsten og ved forårs- og efterårssåning.

7 Gode tal at huske: 1 rm frisk pileflis vejer ca. 290 kg Vandindhold ved høst ca. 56 % Energiindhold ca. 6,8 GJ/tons våd masse 1 ha giver på god jord ca. 12 tts/år 1 ha giver ca. 27 tons flis/år 1 ha giver ca. 185 GJ/år 1 ha giver ved 12 tts ca. 54,5 tons flis pr. høst (hvert 2. år) 1 ha giver ved 12 tts ca. 186 rm pr. høst (hvert 2. år) 1 ha høstes på ca. 1:15 timer Pil kan hos BaS afregnes til gennemsnitlig prisen på skovflis minus 3 kr./gj (2012= ca. 46 kr./gj). Prisen på skovflis forventes at stige mere end prisindekset i de kommende år pga. efterspørgslen