Ungestrategi 2016 Målgruppen - statistisk set

Transkript

1 Ungestrategi 2016 Målgruppen - statistisk set Side 1 af 28

2 Ungestrategi 2016 Målgruppen - statistisk set Er i perioden april - august 2016 udarbejdet af: Lars Munkholt Sørensen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Kim Topholm Andersen, Specialrådgivningen for børn og unge Birgit Boddum, Jobcentret Mette Kordt, Ressourcecentret Thomas Hou Nielsen, interviewteknik og kvalitativ metode Lars Rold Andersen, dataanalyser Pernille Müller, projektleder på ungestrategien Mariagerfjord Kommune Center for Byråd, Personale og Strategi Nordre Kajgade Hobro Telefon Direkte pemul@mariagerfjord.dk Side 2 af 28

3 Ungestrategi 2016 Målgruppen - statistisk set Dette notat har til hensigt at lave en statistisk beskrivelse af den støtte, hjælp og vejledning, som Mariagerfjord Kommune p.t. (ultimo 2015) giver til vores årige medborgere. Mariagerfjord Kommune vil styrke indsatsen for, at alle unge kommer i uddannelse eller arbejde. Til det formål har vi nedsat et 17, stk. 4 udvalg, kaldet Unge-udvalget, der har fået til opgave at udarbejde en ungestrategi. Ungeudvalget har besluttet, at målgruppen for ungestrategien er den del af de unge mennesker, der vurderes at kunne komme i uddannelse eller i arbejde, hvis de får tilstrækkeligt med støtte, hjælp og vejledning: Figur 1: Unge-strategiens målgrupper afgrænset på alder og støttebehov Det betyder, at Ungeudvalgets målgruppe ikke omfatter de unge mennesker, der lidt firkantet sagt kan klare sig selv. - Dem længst til højre i figur 1. Det betyder også, at Ungeudvalgets målgruppe heller ikke omfatter de unge mennesker, hvor det ikke umiddelbart er realistisk, at de med støtte, hjælp og vejledning kan komme i uddannelse eller i arbejde. Dem længst til venstre i figur 1. Det betyder ikke, at Mariagerfjord Kommune ikke skal gøre en indsats for disse mennesker. Vi skal bestemt Side 3 af 28

4 forsøge efter bedste evne at give denne gruppe mennesker et så normalt (og forhåbentligt attråværdigt) liv, som muligt. Men det vil bare ikke ske i regi af ungestrategien. Som et første skridt i retning af en ungestrategi, vil vi i nærværende rapport lave en statistisk beskrivelse af den støtte, hjælp og vejledning, som Mariagerfjord Kommune p.t. (ultimo 2015) giver til vores årige medborgere. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af: Lars Munkholt Sørensen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Kim Topholm Andersen, Specialrådgivningen for børn og unge Birgit Boddum, Jobcentret Mette Kordt, Ressourcecentret Thomas Hou Nielsen, interviewteknik og kvalitativ metode Lars Rold Andersen, dataanalyser Pernille Müller, projektleder på ungestrategien Rapporten er alene baseret på bearbejdning af de oplysninger, Mariagerfjord Kommune i forvejen har i de forskellige kommunale systemer. Dette udgangspunkt har nogle væsentlige konsekvenser for, hvad undersøgelsen egentlig siger noget om, - og hvad den ikke siger noget om: Undersøgelsen er ikke fortællingen om, hvad vores medarbejdere oplever i dagligdagen. Det er heller ikke fortællingen om, hvad de unge mennesker oplever i dagligdagen. Det er end ikke fortællingen om, hvad de unge mennesker har behov for af støtte, hjælp og vejledning. Undersøgelsen er alene fortællingen om, hvilken støtte, hjælp og vejledning, det kommunale system har valgt at give (eller ikke at give) til de unge mennesker. Vi ved ikke, hvordan de unge mennesker har reageret på denne støtte, om de har haft behov for den, endsige om den overhovedet har bevæget de unge i en ønsket retning. Arbejdsgruppen har bygget undersøgelsen op på en sådan måde, at de unge mennesker inddeles i tre grupper, der så tæt som muligt rammer inddelingen fra figur 1. Vi er endt med at udpege godt og vel 80 % som hørende til den gruppe, der formodes at kunne klare sig selv. Dem længst til højre i figur 1, som vi herefter benævner "de selvdrevne". Vi har tilsvarende udpeget 1-3 % som hørende til den gruppe af unge mennesker, hvor det ikke umiddelbart er realistisk, at de med støtte, hjælp og vejledning kan komme i Side 4 af 28

5 uddannelse eller i arbejde. Dem længst til venstre i figur 1, som vi herefter benævner "de stærkt udfordrede". Endelig har vi udpeget de ca. 15 % resterende som værende den egentlige målgruppe for ungeindsatsen: Dem der med støtte, hjælp og vejledning kan komme i uddannelse eller i arbejde. Vi har naturligvis lavet denne inddeling med den faglighed og erfaring, der er repræsenteret i arbejdsgruppen. Men det ændrer ikke ved, at det er arbejdsgruppens inddeling, og at den ikke bare kan være, men formentlig simpelthen er - fejlbehæftet: Der er utvivlsomt borgere, der er blevet placeret i en anden kategori end der, hvor de egentligt hører hjemme. De kan f.eks. være rubriceret som støttekrævende, uden at være det. Eller det kan være borgere, der sagtens kan komme i arbejde, selvom vi har placeret dem i gruppen af stærkt udfordrede. Men vi tror på, at rubriceringen trods alt giver et nogenlunde fornuftigt billede af den støtte, hjælp og vejledning, som Mariagerfjord Kommune p.t. har valgt at give kommunens unge medborgere. Det skal bemærkes, at tabellerne i rapporten ikke må indeholde oplysninger, der kan bruges til at identificere enkeltpersoner. Det betyder, at tabellerne som udgangspunkt ikke må indeholde felter med meget få personer. Arbejdsgruppen har derfor af og til været nødt til at slå flere tabelfelter sammen, så vi har kunnet bevare anonymiteten. Vi har forsøgt at gøre det på en sådan måde, at det kun i begrænset omfang går ud over læserens mulighed for at forstå og fortolke de enkelte tabeller. Undersøgelsesmetoden gennemgås i detaljer i afsnittet "Sådan gjorde vi", der starter på side 23. Side 5 af 28

6 Side 6 af 28

7 Resume For de årige gælder det, at 95 % af de støttekrævende og samtlige de stærkt udfordrede har enten benyttet en specialskole / specialklasse eller har modtaget familiestøtte, - eller begge dele. Den høje 'hit-procent' på disse to forhold skyldes dog i høj grad, at der simpelthen ikke er ret mange andre oplysninger at arbejde med, når vi snakker om de årige. For de årige er der en hel del flere forhold at arbejde med. Her viser det sig, at jobcentret under ét har været i kontakt med 84 % af de støttekrævende og alle de stærkt udfordrede. For begge de 2 aldersgrupper har Mariagerfjord Kommune ydet lidt mere støtte til mænd end til kvinder. Ser vi på borgerne fra Danmark, Vesteuropa og øvrige vestlige lande, så har Mariagerfjord Kommune valgt at yde støtte til ca. 15 % af borgerne. For borgere fra Østeuropa er andelen lidt højere, idet der er ydet støtte til % af borgerne. Ser vi på borgere fra øvrige, ikke-vestlige, lande, så fordeler den støtte, hjælp og vejledning, som Mariagerfjord Kommune har valgt at yde, sig på følgende måde: Ca. 25% får ingen støtte, hjælp og vejledning. Ca % får kun hjælp i form af integrationsrelaterede ydelser (modtageklasse, integrationsydelse og danskundervisning). Knap 50 % får både integrationsrelaterede ydelser og anden støtte, hjælp og vejledning. De sidste 5-10 % får ingen integrationsrelaterede ydelser, men alene anden støtte, hjælp og vejledning. Der er desværre ikke mulighed for at udskille flygtninge som en særskilt gruppe i denne undersøgelse. Arbejdsgruppen formoder dog, at de udgør en betydelig del af borgerne fra de øvrige, ikke-vestlige lande. Endelig har arbejdsgruppen undersøgt støtten fordelt på de forskellige børne- og familiedistrikter i Mariagerfjord Kommune. Opdelingen viser, at der er forskelle mellem børne- og familiedistrikterne, men det er ikke de samme forskelle, når vi ser på henholdsvis de årige og de årige. Side 7 af 28

8 De unge (15-17 årige) Der var pr i alt borgere i aldersgruppen år i Mariagerfjord Kommune. Når arbejdsgruppen fordeler de unge mennesker efter deres indikatorvægte, tegner der sig følgende billede: Vægt I alt Antal Og dem kalder vi: Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede - Tabel 1: De unge fordelt efter indikatorvægte Det ses, at for ud af unge (83,5 %), er der ikke registreret støtte, hjælp eller vejledning, og vi har således ikke indikatorer på, at de skulle være særligt udfordrede. Det skal bemærkes, at dette ikke nødvendigvis betyder, at de pågældende er ressourcestærke unge mennesker, der kan klare sig uden støtte. Det betyder bare, at vi ikke i vores edbsystemer har fundet tegn på, at der kan være tale om støttekrævende problemer. Denne gruppe kalder arbejdsgruppen for de selvdrevne. Det ses endvidere, at for 22 ud af unge (1,3 %), er der oplysninger om en betydelig støtte, hjælp og vejledning, således at den samlede indikatorvægt er på 5 eller mere. Denne gruppe kalder arbejdsgruppen for de stærkt udfordrede. Endelig er der 261 unge mennesker (15,2 %), der har opnået en samlet indikatorvægt på 1 til 4. Dem kalder arbejdsgruppen for de støttekrævende. I det følgende gennemgår vi de forhold, der indgår i beregningen af den samlede indikator. Derefter ser vi på, om de unge menneskers køn, herkomst og børne- og familiedistrikt afspejler sig i kategoriseringerne. Specialskole / specialklasse De unges brug af specialskoler og -klasser (tabel 2) viser, at 155 ud af de 261 støttekrævende og samtlige 22 stærkt udfordrede har været tilknyttet en specialskole eller en specialklasse. Specialskole / specialklasse Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Ej i specialskole / -klasse Alm. modtage, e-klasse, enkeltint., eneundervisning ADHD, AKT, I-kl, Aut-kontakt, gen.indl, udv. modtageklasse KX, TF, Hostruphøj, interne skoleophold VG, andre eksterne I alt Tabel 2: De unge fordelt efter støttetyngde og specialskole / specialklasse Side 8 af 28

9 Dette er ikke overraskende, da netop henvisningen til specialskole / specialklasse er den stærkeste af de indikatorer, der er til rådighed for de årige. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af eleverne i almindelig modtageklasse, e-klasse, enkeltintegration eller eneundervisning falder i gruppen af stærkt udfordrede. De falder alle i gruppen af støttekrævende, og de antages således at kunne komme i uddannelse eller i arbejde, hvis de får tilstrækkeligt med støtte, hjælp og vejledning. Flere af dem har modtaget botilbud, familiestøtte eller andet, men altså ikke i et sådant omfang, at de falder i gruppen af stærkt udfordrede. Skolestøtte Nogle elever får ekstra støtte i form af praktisk hjælp eller særlige fritidstilbud. Det ses af tabel 3, at det drejer sig om blot 10 elever, der alle falder i grupperne støttekrævende eller stærkt udfordrede. Skolestøtte Vægt Selvdrevne Støttekrævende eller Stærkt udfordrede Ingen skolestøtte Praktisk hjælp eller særligt fritidstilbud I alt Tabel 3: De unge fordelt efter støttetyngde og skolestøtte I alt Misbrugsproblemer Der er enkelte borgere under 18 år med misbrugsproblemer. Der er dog tale om så få, at forholdet ikke bidrager til identificering af de støttekrævende eller stærkt udfordrede i aldersgruppen år. Det skal dog bemærkes, at muligheden for anonym rådgivning gør oplysningerne mangelfulde. Botilbud Vender vi os mod botilbud (tabel 4), så omfatter tilbuddene til de årige kun anbringelser (plejefamilier, netværks- og slægtsanbringelser samt opholdssteder). Vi har hverken ydet ophold på midlertidige botilbud, varige botilbud eller døgninstitutioner til personer i denne aldersgruppe. Botilbud Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Ingen botilbud Anbragte I alt Tabel 4: De unge fordelt efter støttetyngde og botilbud Det skal bemærkes, at anbringelser kan ske af mange forskellige årsager, der ikke nødvendigvis har noget at gøre med den unges mulighed for at tage en uddannelse. Der er Side 9 af 28

10 19 unge mennesker, der er anbragt i plejefamilier, netværks- og slægtsanbringelser eller opholdssteder. Familiestøtte Støtte fra familierådgivningen eller fra specialrådgivningen kan have mange former, med mange overlap. Som det ses af tabel 5 modtager 172 (60,8 %) af de 283 støttekrævende og stærkt udfordrede unge mennesker støtte fra enten familierådgivning eller specialrådgivningen. Familie støtte Vægt Selvdrevne Støttekrævende eller Stærkt udfordrede Ingen familie- / specialrådgivning Støtte fra familierådgivningen eller fra specialrådgivningen I alt I alt Tabel 5: De unge fordelt efter støttetyngde og familiestøtte Det kan tilføjes, at næsten alle, der er placeret i gruppen af stærkt udfordrede unge mennesker, modtager støtte fra familierådgivningen og / eller fra specialrådgivningen. Jobcentrets almindelige indsats Jobcentret har oplysninger om en lang række forhold vedrørende deres almindelige indsats for at bringe folk i arbejde. Langt de fleste af disse virkemidler retter sig mod voksne på 18 år eller derover. Der er imidlertid kun nogle ganske få personer i kategorien LAB 2.9 Unge under 18, og jobcentrets oplysninger bidrager således ikke væsentligt til identificering af de støttekrævende eller stærkt udfordrede i aldersgruppen år. Sårbare mødre Sundhedsplejen har foretaget en helt subjektiv vurdering af, om nogle mødre befinder sig i en særligt sårbar situation. Ingen af disse mødre er i aldersgruppen år. Aktivitet og status Endelig har Ungdommens Uddannelsesvejledning oplysninger om de unges senest kendte aktivitet, samt om status på aktiviteten var tilmeldt eller i gang, afsluttet eller afbrudt, eller helt ukendt. For at være selvdreven skal man være registreret således: Både med aktivitet = grundskole, forberedende aktiviteter, mellem uddannelse, kompetencegivende uddannelse, arbejde eller offentlig forsørgelse. Og med status = tilmeldt eller i gang Man kan dog godt være støttekrævende eller stærkt udfordret af andre grunde, der ikke relaterer sig til aktivitet og status. Side 10 af 28

11 Hvis man derimod er registreret således: Enten med aktivitet = STU (5 personer) eller ukendt aktivitet (14 personer) Eller med status = afsluttet eller afbrudt (i alt 7 personer) så tildeles man en indikatorvægt, og falder således enten i gruppen af støttekrævende eller i gruppen af stærkt udfordrede. 26 unge mennesker er således blevet tildelt en indikatorvægt på baggrund af deres aktivitet og status. Det kan tilføjes, at alle de 5 unge under 18 år på STU også modtager andre former for støtte, hjælp og vejledning, og at de alle falder i kategorien af stærkt udfordrede borgere. Endelig kan det tilføjes, at ingen af de 22 i gruppen af stærkt udfordrede årige er i gang med en 'almindelig' uddannelse (forberedende aktiviteter, mellem uddannelse, kompetencegivende uddannelse) eller har fundet vej til arbejdsmarkedet (i arbejde eller på offentlig forsørgelse). Langt hovedparten af de 22 er enten i gang med grundskolen, eller på en Særlig Tilrettelagt Uddannelse. Indikatorer for de årige, konklusion Vi har ovenfor gennemgået 8 forskellige indikatorer, og analyseret på deres bidrag til vurderingen af om unge mennesker er selvdrevne, støttekrævende eller stærkt udfordrede i forhold til at tage en uddannelse eller et normalt arbejde. De 3 indikatorer: misbrug, jobcentrets almindelige indsats og sårbare mødre, viste sig dog at have begrænset relevans for aldersgruppen år. Tilbage står vi med 5 indikatorer: Specialskole / specialklasse Skolestøtte Botilbud Familiestøtte Aktivitet og status Blandt disse 5 indikatorer viste 2 sig at have en særlig stor betydning for aldersgruppen af årige, nemlig specialskole / specialklasse og det at have modtaget familiestøtte. Hvis vi fordeler de årige efter, om det er omfattet af ingen, én eller begge indikatorer, tegner der sig nedenstående billede (se tabel 6). Det ses at de 2 indikatorer tilsammen fanger 248 af de 261 personer (95,0 %), der er kategoriseret som støttekrævende, og samtlige de 22 personer, der er kategoriseret som stærkt udfordrede unge mennesker. Udvalgte faktorer Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt 0 faktorer faktor Side 11 af 28

12 2 faktorer I alt Tabel 6: De unge fordelt efter støttetyngde og antallet af udvalgte faktorer (specialskole / -klasse og familiestøtte) Hvis vi alene ser på de unge mennesker, der er kategoriseret som støttekrævende eller som stærkt udfordrede, og kigger på kombinationen af de to indikatorer (tabel 7), viser det sig, at sammenfaldet faktisk er relativt beskedent. Blot 79 personer optræder på begge indikatorer, mens 191 optræder på den ene af indikatorerne, men ikke på den anden. Støttekrævende eller Stærkt udfordrede Specialskole / -klasse I alt Nej Ja Familiestøtte Nej Ja I alt Tabel 7: Unge støttekrævende eller stærkt udfordrede, fordelt efter specialskole / -klasse og familiestøtte Det betyder med andre ord, at ingen af indikatorerne hver for sig vil være tilstrækkelige til at identificere de personer, der er kategoriseret som støttekrævende eller som stærkt udfordrede unge mennesker, - men tilsammen udgør de et næsten fuldstændigt værktøj til denne identificering. De resterende 13 unge mennesker, der herudover er kategoriseret som støttekrævende, er kendetegnet ved én af følgende: At være eller have været anbragt At være misbruger At have afsluttet eller afbrudt grundskolen, uden oplysninger om det videre forløb Eller - og det drejer sig faktisk om 6 af de unge mennesker - at arbejdsgruppen blot hverken har kendskab til deres aktivitet eller til deres status. Det må dog også konkluderes, at når blot 2 faktorer - nemlig at have benyttet en specialskole / specialklasse eller at have modtaget familiestøtte - er tilstrækkeligt til at identificere de unge mennesker, der modtager støtte, hjælp og vejledning, så skyldes det i høj grad, at der ikke er ret mange andre oplysninger at arbejde med. I det følgende vil vi se på, om de unge menneskers køn, herkomst og børne- og familiedistrikt afspejler sig i kategoriseringerne. Køn Det ses af tabel 8, at mændene er svagt overrepræsenterede i kategorierne støttekrævende og stærkt udfordrede, mens kvinderne i lidt højere grad er kategoriseret som selvdrevne. Side 12 af 28

13 Køn Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Kvinde 84,9 % 14,3 % 0,8 % 100,0 % Mand 82,2 % 16,1 % 1,7 % 100,0 % I alt 83,5 % 15,2 % 1,3 % 100,0 % Tabel 8: De unge fordelt efter støttetyngde og køn Statsborgerskab Det ses af tabel 9, at for unge mennesker af dansk eller vestlig herkomst, er ud af kategoriseret som selvdrevne, svarende til 85,0 %. De resterende 15,0 % er enten støttekrævende eller stærkt udfordrede. Statsborgerskab Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Dansk og vestlige lande Østeuropa Øvrige ikke-vestlige I alt Tabel 9: De unge fordelt efter støttetyngde og statsborgerskab For unge mennesker af Østeuropæisk herkomst er 20 ud af 27, dvs. 74,1 %, kategoriseret som selvdrevne. For unge borgere fra øvrige, ikke-vestlige lande er det blot 10 ud af 38 borgere, der er selvdrevne, svarende til 26,3 %. De resterende 28 er kategoriseret som enten støttekrævende eller stærkt udfordrede. 7 af disse er grupperet som støttekrævende, alene fordi de er placeret i en modtageklasse. Men 21 af de 38 unge mennesker fra øvrige, ikkevestlige lande, modtager også andre former for hjælp, støtte og vejledning, end blot det at gå i en modtageklasse. Børne- og familiedistrikter Endelig har arbejdsgruppen kigget på, om der er forskel fra distrikt til distrikt på, hvor stor en del af de årige, der er henholdsvis selvdrevne, støttekrævende eller stærkt udfordrede. Resultatet ses i tabel 10. Børne- og familiedistrikt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Assens 73,2 % 24,4 % 2,4 % 100,0 % Bymarken 79,0 % 18,9 % 2,1 % 100,0 % Arden 79,6 % 17,4 % 3,0 % 100,0 % Mariager 83,0 % 17,0 % 0,0 % 100,0 % Havbakke 85,5 % 14,5 % 0,0 % 100,0 % Rosendal 87,7 % 10,8 % 1,5 % 100,0 % Valsgård 87,9 % 12,1 % 0,0 % 100,0 % Hadsund 88,4 % 11,2 % 0,4 % 100,0 % Side 13 af 28

14 Folkeregistret 100,0 % 0,0 % 0,0 % 100,0 % I alt 83,5 % 15,2 % 1,3 % 100,0 % Tabel 10: De unge fordelt efter støttetyngde og børne- og familiedistrikt Det ses at Assens børne- og familiedistrikt i særklasse er det område, hvor den relativt største del af de unge mennesker er kategoriseret som enten støttekrævende eller stærkt udfordrede. Dernæst følger Bymarken og Arden børne- og familiedistrikter, der også har relativt mange med udfordringer. I den modsatte ende ser vi, at Hadsund, Valsgård og Rosendal er de børne- og familiedistrikter, der har relativt flest i kategorien af selvdrevne unge mennesker. Side 14 af 28

15 De voksne (18-29 årige) Der var pr i alt borgere i aldersgruppen år i Mariagerfjord Kommune. Når arbejdsgruppen fordeler disse voksne mennesker efter deres indikatorvægte, tegner der sig følgende billede: Vægt Neg I alt Antal Og dem kalder vi: Selvdrevne Støttekrævende Tabel 11: De voksne fordelt efter indikatorvægte Stærkt udfordrede Det ses, at ud af borgere (19,8 %) har opnået en negativ indikator (hvilket kan forekomme, hvis man allerede har afsluttet en kompetencegivende uddannelse), borgere (32,9 %) har opnået indikatorvægten 0, mens ud af borgere har opnået en enkelt indikatorvægt (29,0 %). Disse i alt borgere, eller 81,7 % af de årige, kalder arbejdsgruppen de selvdrevne. Det skal bemærkes, at dette ikke nødvendigvis betyder, at de pågældende er ressourcestærke mennesker, der kan klare sig uden støtte. Det betyder bare, at vi ikke i vores edb-systemer har oplysninger der tyder på, at der kan være tale om støttekrævende problemer. Blandt borgerne med store indikatorvægte, har arbejdsgruppen valgt at kalde de 167 med en indikatorvægt på 30 eller derover for de stærkt udfordrede. De udgør 3,3 % af de årige. Endelig er der 760 i aldersgruppen år (15,0 %), der har opnået en indikatorvægt fra 2 til 14 'point'. Dem kalder arbejdsgruppen de støttekrævende. Personlig støtte Arbejdsgruppen har tildelt indikatorvægte til borgere, der modtager personlig støtte i form af socialpædagogisk støtte, samvær, aktivitet og beskæftigelse, ledsageordninger, andre hjælpeordninger samt dækning af merudgifter som følge af handicap. - Personlig støtte Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Ingen Ledsageord., hjælpeord., merudgifter samt socialpædagogisk støtte (dog ikke døgn) Kombinationer af ovenstående Samvær, aktivitet, beskyttet beskæftigelse eller socialpædagogisk døgnstøtte I alt Tabel 12: De voksne fordelt efter støttetyngde og personlig støtte Det ses af tabel 12, at 72 ud af de 167 i kategorien af stærkt udfordrede har modtaget personlig støtte, mens blot 65 ud af 760 i kategorien af støttekrævende har modtaget én af de nævnte personlige støtteordninger. Det tegner således et billede af, at de personlige Side 15 af 28

16 støtteordninger ikke er særligt udbredte målt i antal, men at de overvejende gives til meget støttekrævende eller stærkt udfordrede borgere. Det bør tilføjes, at der findes enkelte eksempler på at personer med intensiv personlig støtte (vægt 40), alligevel har været i stand til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Arbejdsgruppen har dog fastholdt sådanne personer i kategorien af stærkt udfordrede. Misbrugsproblemer Der er 10 borgere med alkoholmisbrug og 22 borgere med stofmisbrug. Det skal dog bemærkes, at muligheden for anonym rådgivning gør oplysningerne mangelfulde. Hovedparten af de pågældende borgere falder i gruppen af støttekrævende. 6 ud af de 22 borgere har dog været i stand til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, og falder således i gruppen af selvdrevne. Botilbud Vender vi os mod botilbud (tabel 13), ses det, at 15 af de 69 anbragte er i kategorien stærkt udfordrede. Af de resterende 54 er langt de fleste i kategorien støttekrævende, om end nogle få personer faktisk har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Botilbud Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Ingen botilbud ) Anbragte i plejefamilie, netværks- slægtsanbringelse, opholdssteder, samt døgninstitution (Døstrup) botilbud psyk / fys botilbud sindslidende ) I alt ) Inkl. nogle få personer, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse, og således er selvdrevne. Af hensyn til databeskyttelsen kan disse personer ikke vises særskilt. 2) For at bevare de databeskyttede iht. 1), er et tilsvarende antal uden botilbud flyttet fra støttekrævende til selvdrevne. Tabel 13: De voksne fordelt efter støttetyngde og botilbud Familiestøtte Det skal indledningsvist bemærkes, at familiestøtten er en del af efterværnet, der kun er relevant for de årige. Familie støtte Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Ingen familie- / specialrådgivning Støtte fra familierådgivningen eller fra specialrådgivningen I alt Tabel 14: De årige fordelt efter støttetyngde og familiestøtte Side 16 af 28

17 Det ses af tabel 14, at blot 117 af de årige modtager støtte fra familierådgivningen eller fra specialrådgivningen. For de 48 ud af de 117 (41,0 %) gælder, at de på trods af familiestøtten er henregnet til kategorien af selvdrevne. Jobcentrets almindelige indsats Jobcentret har oplysninger om en lang række forhold vedrørende deres almindelige indsats for at bringe folk i arbejde, samt modtagere af førtidspension. Det ses af tabel 15, at 956 personer svarende til 18,8 % af de årige modtager af én af jobcentrets almindelige ydelser (herunder førtidspension) i Jobcenter indsats Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Ingen ydelser Ydelsesmodt. med uddannelse Sygedagpenge til lønmodtagere Revalidender, jobafklaring, uddannelsesparate, jobparate uden uddannelse og diverse støtte (uden forsørgelse) Aktivitetsparate Ressourceforløb Førtidspension, skåne- og fleksjob I alt Tabel 15: De voksne fordelt efter støttetyngde og jobcentrets almindelige tilbud Som ventet er andelen af de støttekrævende, der har været i kontakt med jobcentret, meget stor, nemlig 71,4 % (543 af 760 personer). Ud af de 167 stærkt udfordrede, har de 162 modtaget enten førtidspension, skånejob eller fleksjob. De resterende 5 personer er fordelt på revalidender og aktivitetsparate, der har modtaget socialpædagogisk døgnstøtte eller tilbud om samvær, aktivitet og beskæftigelse. Jobcentrets integrationsindsats Jobcentret har også oplysninger om deres særlige indsats for integrering af indvandrere og flygtninge. Jobcenter, integrationsindsats Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Ikke omfattet af INL INL, tilmeldt / afsluttet dansk INL, tilmeldt / afsluttet dansk INL, tilmeldt / afsluttet dansk I alt Tabel 16: De voksne fordelt efter støttetyngde og jobcentrets integrations tilbud Side 17 af 28

18 Jobcentret har oplysninger om 98 indvandrere og flygtninge, der er omfattet af integrationsloven. Det ligger i selve arbejdsgruppens vægtning, at personer omfattet af integrationsloven automatisk vurderes som værende mindst støttekrævende, - medmindre de har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Mariagerfjord Kommune har dog ikke oplysninger om, hvorvidt nogen af de omfattede personer har taget en sådan uddannelse. Det er imidlertid nok så væsentligt, at ingen af de personer, der er omfattet af integrationsloven, falder i gruppen af stærkt udfordrede. Sårbare Kategorien sårbare dækker både over værgemål og over Sundhedsplejens helt subjektive vurdering af, om visse mødre befinder sig i en særligt sårbar situation. Der er oplysninger om færre end 5 personer under værgemål. Disse er alle støttekrævende eller stærkt udfordrede. Sundhedsplejen har vurderet 22 mødre som særligt sårbare. For 5 af disse er der ikke oplysninger om andre former for støtte, hjælp og vejledning, og de falder således i gruppen af selvdrevne. De øvrige 17 sårbare mødre falder i gruppen af støttekrævende. Aktivitet og status Endelig har Ungdommens Uddannelsesvejledning oplysninger om de åriges senest kendte aktivitet, samt om de var tilmeldt / i gang med aktiviteten, om den var afsluttet eller afbrudt, eller om status på aktiviteten var helt ukendt. Aktivitet / status Vægt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Afsluttet en kompetencegivende uddannelse Tilmeldt eller i gang med grundskole, uddannelse eller arbejde eller offentligt forsørget Grundskole eller uddannelse afsluttet, ukendt status eller ukendt placering Grundskole eller uddannelse afbrudt eller strafafsoning STU, uanset status I alt Tabel 17: De voksne fordelt efter støttetyngde og aktivitet / status Det ses af tabel 17, at ud af 5.074, dvs. 32,5 %, er opnår vægten 1. Det betyder, at den senest kendte aktivitet var afsluttet, eller at der ikke er oplysninger om en senest kendt aktivitet på vedkommende. Altså med andre ord: Ungdommens Uddannelsesvejledning ved reelt ikke, hvad de laver. Side 18 af 28

19 Den store andel 'ukendte' er dog ikke ensbetydende med, at indikatoren er helt uanvendelig. Det er dog fortsat værdifuldt at vide, at har gennemført en kompetencegivende uddannelse, at er tilmeldt eller i gang med grundskole, uddannelse, arbejde eller er offentligt forsørget. Det kan uddybes, at 334 af disse er opført med arbejde som senest kendte aktivitet, mens 368 står opført som offentligt forsørgede. Endeligt er det værdifuldt at vide, at 121 har taget, eller er i gang med en Særligt Tilrettelagt Uddannelse. Ud af disse er 63 i kategorien stærkt udfordrede, mens de resterende 58 er i kategorien støttekrævende. De antages således at kunne tage en uddannelse eller komme i arbejde, hvis de ydes tilstrækkeligt med støtte, hjælp og vejledning. Indikatorer for de årige, konklusion Vi har ovenfor gennemgået 8 forskellige indikatorer, og analyseret på deres bidrag til vurderingen af om de årige er selvdrevne, støttekrævende eller stærkt udfordrede i forhold til at tage en uddannelse eller få et normalt arbejde. Det drejer sig om: Personlig støtte Misbrugsproblemer Botilbud Familiestøtte Jobcentrets almindelige indsats Jobcentrets integrationsindsats Vurdering af sårbarhed Aktivitet og status Blandt disse 8 indikatorer viste 4 sig at have en særlig stor betydning for aldersgruppen af årige. Det drejer sig om: Personlig støtte Jobcentrets almindelige indsats Jobcentrets integrationsindsats At have taget eller være i gang med STU (del af indikatoren Aktivitet og status) Udvalgte faktorer Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt 0 faktorer faktor faktorer faktorer I alt Tabel 18: De årige fordelt efter støttetyngde og antallet af udvalgte faktorer Side 19 af 28

20 Hvis vi fordeler de årige efter, hvor mange af disse indikatorer, de er omfattet af, tegner der sig ovenstående billede, se tabel 18. Det ses at de 4 indikatorer tilsammen fanger 662 af de 760 i kategorien støttekrævende (87,1 %) og samtlige 167 i kategorien af stærkt udfordrede unge mennesker. Det ses i øvrigt, at 573 ud af de 760 i kategorien støttekrævende (75,4 %) kun slår ud på én af de 4 indikatorer. De 4 indikatorer er således kun i begrænset omfang overlappende, for så vidt angår dem, der er kategoriseret som støttekrævende. Personer i kategorien stærkt udfordrede er i langt højere grad præget at kombinationer af de 4 indikatorer. 104 af de 167 (62,3 %) er således omfattet af mindst 2 af de 4 indikatorer. Der er 98 støttekrævende årige, der ikke er registreret på nogen af de 4 udvalgte indikatorer. De er i stedet kategoriseret som støttekrævende af følgende årsager: 7 alene på grund af misbrug 11 alene fordi de er på et botilbud 8 alene fordi de har afbrudt en forberedende uddannelse 17 alene fordi de har afbrudt en mellem uddannelse 21 alene fordi de har afbrudt en kompetencegivende uddannelse De resterende 34 er kategoriseret som støttekrævende på grund af forskellige kombinationer primært af botilbud, familiestøtte og aktivitet / status, og i mindre grad også misbrug og sårbarhed. Det kan konkluderes, at der for de årige er langt flere oplysninger at trække på, end for de helt unge. De betyder, at vores billede af de udfordringer, de står overfor, er langt mere nuanceret og komplekst. Hvis vi ser jobcentrets almindelige indsats og deres integrationsindsats under ét, så er de i kontakt med 83,8 % af de støttekrævende og alle de stærkt udfordrede, blandt de årige. I det følgende vil vi se på, om de åriges køn, herkomst og børne- og familiedistrikt afspejler sig i kategoriseringerne. Køn Det ses af tabel 19, at kvinderne i lidt højere grad er kategoriseret som selvdrevne, mens mændene er overrepræsenterede i kategorien af stærkt udfordrede. Side 20 af 28

21 Køn Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Kvinde 82,2 % 15,4 % 2,4 % 100,0 % Mand 81,4 % 14,6 % 4,0 % 100,0 % I alt 81,7 % 15,0 % 3,3 % 100,0 % Tabel 19: De voksne fordelt efter støttetyngde og køn Statsborgerskab Det ses af tabel 20, at 84,1 % af de danske statsborgere er kategoriserede som selvdrevne, mens 727 personer (15,9 %) er kategoriserede som enten støttekrævende eller stærkt udfordrede. Det kan således konstateres, at langt de fleste i kategorien af stærkt udfordrede, er danske statsborgere. Statsborgerskab Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Dansk Vesteuropa og øvrige vestlige Østeuropa Øvrige ikke-vestlige I alt Tabel 20: De voksne fordelt efter støttetyngde og statsborgerskab 88,5 % af personerne fra Vesteuropa og øvrige vestlige lande falder i kategorien selvdrevne, hvilket er en lidt større andel, end blandt de danske statsborgere. 71,5 % af borgerne fra Østeuropa er selvdrevne. Det er på niveau med den tilsvarende andel for de årige. For årige fra øvrige, ikke-vestlige lande, er det blot 41 ud af 154 borgere, der er selvdrevne, svarende til 26,6 %. Det kan tilføjes, at yderligere 37 personer alene er omfattet af integrationsindsatsen (forsørgelse + danskundervisning), svarende til yderligere 24,0 %. De resterende 76 personer, svarende til 49,4 %, modtager støtte, hjælp og vejledning, der ligger udover selve integrationsindsatsen. Børne- og familiedistrikter Endelig har arbejdsgruppen kigget på, om der er forskel fra distrikt til distrikt på, hvor stor en del af de årige, der er henholdsvis selvdrevne, støttekrævende eller stærkt udfordrede. Resultatet ses i tabel 21. Det ses, at Bymarken og Mariager børne- og familiedistrikter er de områder, hvor relativt færres af de årige er kategoriseret som selvdrevne. Side 21 af 28

22 Børne- og familiedistrikt Selvdrevne Støttekrævende Stærkt udfordrede I alt Bymarken 77,4 % 18,7 % 3,9 % 100,0 % Mariager 79,1 % 15,0 % 5,9 % 100,0 % Hadsund 82,7 % 13,9 % 3,4 % 100,0 % Arden 83,0 % 14,5 % 2,6 % 100,0 % Rosendal 83,0 % 14,9 % 2,1 % 100,0 % Havbakke 83,9 % 12,0 % 4,1 % 100,0 % Assens 84,8 % 14,1 % 1,1 % 100,0 % Valsgård 86,2 % 10,4 % 3,3 % 100,0 % Folkeregistret 100,0 % 0,0 % 0,0 % 100,0 % I alt 81,7 % 15,0 % 3,3 % 100,0 % Tabel 21: De voksne fordelt efter støttetyngde og børne- og familiedistrikt I den modsatte ende ser vi, at der i Valsgård, Assens og Havbakke børne- og familiedistrikter er relativt flere fra kategorien selvdrevne, end i Mariagerfjord Kommune som helhed. Dette resultat er markant anderledes, at den tilsvarende opgørelse for de årige, se tabel 10, side 14. Vi har derfor sammenholdt de 2 resultater i figur 2. Figur 2: Andelen af selvdrevne unge og voksne i børne- og familiedistrikterne Det fremgår af figur 2, at der praktisk talt ikke er nogen sammenhæng mellem andelen af selvdrevne årige og andelen af selvdrevne årige, i de forskellige børne- og familiedistrikter. Side 22 af 28

23 Sådan gjorde vi Grundlaget for arbejdsgruppens beskrivelse af målgruppen, er de mennesker, der var bosiddende i Mariagerfjord Kommune pr Det skal således særligt bemærkes, at tilflyttere i herunder en ganske stor gruppe flygtninge - ikke er med i grundlaget for undersøgelsen. Der er ikke taget hensyn til, hvem der er handlekommune på den enkelte borger. Man kan derfor ikke sige, at det statistiske grundlag er de unge mennesker, som Mariagerfjord Kommune har ansvaret for. Kommunen har handlepligten for nogle, der bor i andre kommuner, lige såvel som andre kommuner har handlepligten for nogle af dem, der bor i Mariagerfjord Kommune. De er heller ikke taget hensyn til, hvem der er betalingskommune på den enkelte borger. Mariagerfjord Kommune betaler for nogle, der bor i andre kommuner, og andre kommuner betaler for nogle af dem, der bor i Mariagerfjord Kommune. Undersøgelsen er baseret på en række udtræk fra kommunens registre. På den baggrund har arbejdsgruppen udpeget de forhold, der efter vores opfattelse bedst fortæller om de udfordringer som borgerne står overfor, hvis de skal i uddannelse eller i arbejde. Dem kalder vi indikatorer. Arbejdsgruppen har dernæst tildelt en vægt til hver indikator, ud fra en tankegang om, at summen af en borgers indikatorvægte er udtryk for, hvor store samlede udfordringer, borgeren står overfor. Tildelingen af indikatorvægte er beskrevet nedenfor. Specialskoler / specialklasser I Calibra og på Ungdomsskolen har arbejdsgruppen hentet oplysninger om, om en borger har modtaget tilbud om specialskoler / specialklasser i perioden Der er desværre ikke pålidelige data vedrørende børn med skolevægring. Borgere, der har benyttet et tilbud om en klasse for børn med vidtgående generelle problemer, tildeles vægten 4. Borgere, der har benyttet Hostruphøj, eller som har benyttet et tilbud om henholdsvis KX klasser eller TF klasser, tildeles vægten 3. Borgere, der har været i en udvidet modtageklasse eller som har benyttet et tilbud om henholdsvis ADHD Damp klasser, AKT klasser, I-klasser, Autisme / kontaktklasse eller en klasse for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, tildeles vægten 2. Borgere, der enten har været i en almindelig modtageklasse, i en e-klasse, eller som har været enkeltintegreret eller modtaget eneundervisning, tildeles vægten 1. Side 23 af 28

24 Borgere, der har benyttet en ekstern specialskole, der ikke er omfattet af ovenstående, tildeles vægten 4. Borgere, der har benyttet et tilbud, hvor bosted og skole hører sammen (internt skoleophold), som ikke er omfattet af ovenstående, tildeles vægten 3. Hvis en borger har modtaget flere af ovenstående tilbud, lægges vægtene ikke sammen, men alene den største af vægtene anvendes. Da der p.t. kun er en meget kortvarig historik omkring specialskoler / specialklasser, anvender arbejdsgruppen kun denne indikator, når vi skal beregne den samlede indikatorvægt for de årige. Vi anvender den ikke i forhold til de årige. Skolestøtte I Calibra er der tillige oplysninger om, om en borger har modtaget tilbud om supplerende undervisningsstøtte i perioden Hvis en borger har modtaget et specielt fritidstilbud eller har modtaget praktisk hjælp, tildeles vægten 1. Da der p.t. kun er en meget kortvarig historik omkring skolestøtte, anvender arbejdsgruppen kun denne indikator, når vi skal beregne den samlede indikatorvægt for de årige. Vi anvender den ikke i forhold til de årige. Personlig støtte I Eduko har arbejdsgruppen hentet oplysninger om forskellige former for personlig støtte. Borgere, der modtager støtte i form af samvær, aktivitet eller beskæftigelse, tildeles vægten 40. Borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i hele døgnet, tildeles vægten 40. Borgere, der modtager socialpædagogisk støtte, tildeles vægten 2. Vægten tildeles dog ikke, hvis borgeren samtidigt er placeret på et botilbud. Borgere, der modtager støtte i form af ledsageordninger, tildeles vægten 2. Borgere, der modtager støtte i form af hjælpeordninger til personer med nedsat funktionsevne eller dækning af merudgifter som følge af handicap, tildeles vægten 1. Hvis en borger har modtaget støtte efter flere af ovenstående ordninger, lægges vægtene sammen. Da der alene har registreret personlig støtte til personer på 18 år eller derover, indgår indikatoren ikke i den samlede indikatorvægt for de årige. Side 24 af 28

25 Håndtering af misbrugsproblemer I Eduko er der tillige oplysninger om særlige tilbud vedrørende misbrugsproblemer. Det skal dog bemærkes, at grundet muligheden for anonym rådgivning er ikke alle problemstillinger registrerede. Borgere, der modtager behandlingstilbud til stofmisbrugere, herunder metadon, tildeles vægten 4. Borgere, der modtager alkoholbehandling, tildeles vægten 3. Borgere, der modtager øvrige tilbud af behandlingsmæssig karakter, tildeles vægten 3. Borgere, der bor på midlertidige botilbud ifm. behandling af misbrugsproblemer (midlertidige botilbud for personer med særlige sociale problemstillinger samt midlertidige uspecificerede botilbud), tildeles vægten 2. Hvis en borger har modtaget flere af ovenstående tilbud, lægges vægtene ikke sammen, men alene den største af vægtene anvendes. Botilbud Fra Calibra og Eduko har arbejdsgruppen endvidere hentet oplysninger om borgernes placering på botilbud. Ingen borgere er placeret i varige botilbud. Borgere, der er placeret på en døgninstitution (tilbuddet i Døstrup) tildeles vægten 2. Borgere, der er placeret i midlertidige botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller på botilbud for sindslidende, tildeles vægten 2. Borgere, der er anbragt i plejefamilier, netværks- og slægtsanbringelser eller på opholdssteder, tildeles vægten 2. Hvis en borger har modtaget flere af ovenstående tilbud, lægges vægtene ikke sammen, men alene den største af vægtene anvendes. Familiestøtte I Calibra er der endeligt oplysninger om forskellige former for familie- og specialrådgivning. Det skal bemærkes, at tilbuddene er en del af efterværnet, og at de således kun er relevante for de årige. Hvis familierådgivningen giver støtte i form af: o Støtte i hjemmet o Behandling af familien / barnets / den unges problem o Døgnophold for familien o Aflastning o Fast kontaktperson o Praktikophold o Anden hjælp o Økonomisk støtte Side 25 af 28

26 o Støtteperson o Rådgivning og afledte ydelser Tildeles vægten 1. Hvis specialrådgivningen yder støtte i form af: o Afløsning, aflastning og lignende o Merudgiftsydelser o Kontante ydelser til sociale formål o Tabt arbejdsfortjeneste o Udgifter til træningsredskaber Tildeles vægten 1. Hvis en borger har modtaget flere af ovenstående tilbud, lægges vægtene ikke sammen, men alene den ene af vægtene anvendes. Jobcentrets indsats (ekskl. integration) Arbejdsgruppen har modtaget oplysninger om jobcentrets forskellige indsatser for at få borgerne i arbejde, eller på anden måde gøre dem selvforsørgende. Hvis vi gemmer personer omfattet af integrationsloven til næste ombæring, er der: Personer, der af Mariagerfjord Kommune er tilkendt førtidspension, tildeles vægten 40 LAB 2.6 Førtidspensionister i skånejob tildeles vægten 40 LAB 2.7 Fleksjobberettigede tildeles vægten 40 LAB 2.11 Ressourceforløb tildeles vægten 4 LAB 2.3 Kontanthjælp til aktivitetsparate LAB 2.13 Uddannelseshjælp til aktivitetsparate tildeles vægten 3 LAB 2.4 Revalidering, både revalidender og forrevalidender, LAB 2.14 Jobafklaringsforløb LAB 2.12 Uddannelseshjælp til uddannelsesparate, LAB 2.8 Personer med handicap, LAB 2.9 Unge under 18, LAB 2.5 Sygedagpenge til arbejdsledige LAB 2.1 Forsikrede ledige mellem 25 og 30 uden uddannelse LAB 2.1 Forsikrede ledige under 25 uden uddannelse men med erhvervserfaring LAB 2.1 Forsikrede ledige i øvrigt, bortset fra under 30 med uddannelse Personer uden ydelse (forsørgelse), men med støtte til uddannelse, voksenelever, jobrotation, råd og vejledning mv. tildeles vægten 2 LAB 2.5 Sygedagpenge til lønmodtagere tildeles vægten 1 Side 26 af 28

27 LAB 2.2 Kontanthjælp til jobparate LAB 2.1 Forsikrede ledige under 30 med uddannelse tildeles vægten 0 Kunder i jobcentret er entydigt indplaceret på én af ovenstående, og ingen modtager på et givent tidspunkt støtte efter flere af de nævnte paragraffer. Jobcentrets integrationsindsats Arbejdsgruppen har endvidere modtaget oplysninger om jobcentrets forskellige indsatser med henblik på integration. Med hensyn til forsørgelse tildeles følgende vægte: INL 16.2 Kontanthjælp og integrationsydelse tildeles vægten 3 INL 16.3 Beskæftigede, selvforsørgende og forsørgede af ægtefælle eller andre, tildeles ligeledes vægten 3 Med hensyn til danskundervisning tildeles følgende vægte: Personer optaget på dansk 1 tildeles vægten 2 Personer optaget dansk 2 tildeles vægten 1 Personer optaget på dansk 3 tildeles vægten 0 Da integrationsindsatsen alene retter sig mod personer på 18 år eller derover, indgår indikatoren ikke i den samlede indikatorvægt for de årige. Sårbare Ungdommens Uddannelsesvejledning har registreret nogle enkelte som værende under værgemål. Disse tildeles vægten 4. I Sundhedsplejen har medarbejderne vurderet nogle mødre som værende særligt sårbare. De tildeles vægten 1. Aktivitet og status Fra Ungdommens Uddannelsesvejledning har arbejdsgruppen en række oplysninger om den senest kendte aktivitet, som borgeren var i gang med. Samtidigt har vi oplysninger om borgerens status i forhold til denne aktivitet. Det har vi kombineret til vægtene i tabel 22. Offentlig forsørgelse tæller i denne sammenhæng med vægten 0, da disse personer allerede - og formentligt mere korrekt - er registrerede under jobcentrets almindelige indsatser og deres integrationsindsatser. Indikatorvægte Status Aktivitet I gang Tilmeldt Afsluttet Ukendt Afbrudt Side 27 af 28

28 Grundskole Forberedende aktiviteter Mellem uddannelse Kompetencegivende uddannelse Arbejde 0 0 Ukendt 1 1 Offentlig forsørgelse Strafafsoning 2 STU Tabel 22: Tildelt indikatorvægt ved forskellige kombinationer af aktivitet og status De skraverede felter er udtryk for, at der ikke er fundet borgere i denne kombination, og at en eventuel vægt derfor ikke har betydning. Øvrige variable Arbejdsgruppen har fra folkeregistret trukket oplysninger om borgernes alder, køn, statsborgerskab og bopæl (børne- og familiedistrikt). Disse oplysninger tildeles ikke indikatorvægte, men bruges alene til at analysere spredningen af kategorierne "Selvdrevne", "Støttekrævende" og "Stærkt udfordrede" i forhold til den enkelte variabel. Side 28 af 28