2. DR og Public service...9

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emne Projektmotivation Formål Problemkompleks Problemformulering Problemafgrænsning Dimensionsforankring Metode Opbygning DR og Public service DR s historie Public service begrebets historik Public service i Danmark Fremtidens public service Lovgivning og medieaftale Sammenfatning DR og public service begrebet Diskussion af DR s public service fortolkning Digitalisering og DAB Konvergensdimensioner Drivkræfter Konvergensscenarier Digital Audio Broadcast Fra bølger til bits

3 DAB-teknologien Fra mund til øre Sendeforhold Alternativer til DAB Udbudet af kanaler på DAB Markedsføring af DAB Nordini DR s markedsføringsstrategi for DAB År Markedsføring nu og i fremtiden Sammenfattende diskussion af DAB og public service Økonomiske overvejelser DAB som standard? Public service og den digitale fremtid Public service og DAB Sendefladen Kritiske overvejelser vedrørende DR s markedsføringsstrategi Delkonklusion Fokusgrupper Teori om fokusgrupper Metodiske overvejelser Hvorfor fokusgrupper? Hvilke fokusgrupper? Proces Transskriberingen Analyse af fokusgrupper Brug af radio 80 2

4 Hvad høres der i radioen? Fællesskabsfølelses eller ej? Holdning til udbudet DAB og fokusgrupper Lyden Kanalerne Markedsføringen Kritik af DAB Konklusion af fokusgruppeundersøgelserne Afrunding Konklusion Perspektivering Metodiske overvejelser Gruppeproces Summary Litteraturliste Bilag 8.1. Bilag 1 Interview med Katja Marcuslund 8.2. Bilag 2 Interview med Lars Wallin 8.3. Bilag 3 Fokusgruppe med ejendomsassistenter 8.4. Bilag 4 Fokusgruppe med gymnasieelever 8.5. Bilag 5 Fokusgruppe med RUC-studerende 8.6. Bilag 6 Spørgeguide til fokusgrupper 8.7. Bilag 7 Spørgsmål til fokusgrupper 8.8. Bilag 8 Dækningskort 8.9. Bilag 9 Begrebsafklaring 3

5 1. Indledning 1.1. Emne DR og Public Service-begrebet Projektmotivation Vores projektmotivation var i starten anderledes end den er nu, og vores problemformulering har derfor også ændret sig forløbet igennem. Udgangspunktet for vores projekt var at ingen af os hører meget radio, da vi ikke synes at udbuddet i dag er tilfredsstillende. Hverken DR s programflade eller de kommercielle kanalers jukeboksradio bevirker at vi har lyst til at lytte til radio. Især syntes vi at det var kritisabelt at P3 s sendeflade minder for meget om de kommercielle kanaler. Derfor gik vores første idé på at lave en komparativ analyse af DR s radiokanaler og de kommercielle kanaler. På den måde ville vi undersøge om der overhovedet er plads til public service radio i fremtidens mediebillede. Efterhånden som vi kom mere ind i emnet, var der dog andre emner der fangede vores interesse. I vores søgen efter materiale til projektet stødte vi på den digitale radio, og blev hurtigt enige om at den skulle have en plads i vores opgave. På digital radio (DAB) udbydes flere kanaler end på FM, men de er alligevel formateret til nogenlunde samme lytterskare. DR er en public service virksomhed og skal derfor dække hele befolkningen i programudbuddet. Da vi mener at der er mange mennesker der falder udenfor det nuværende kanaludbud, må det give DR problemer med opfyldelsen af deres public service krav. Men hvilke krav stilles der egentlig til DR gennem public service kravene? Og hvordan fortolkes de? 4

6 Vi synes også det kunne være interessant at undersøge andre folks holdninger til radioen. Er det kun os der føler at der mangler noget i udbuddet i dag? Hvad ønsker lytteren af radioen og hvad ville de helst være foruden? På DAB radio er der, som nævnt før, mulighed for at sende flere kanaler end på FM. Vil DR kunne udnytte DAB til at udbyde kanaler der bedre dækker hele befolkningen, og dermed i højere grad leve op til public service forpligtelserne? Vil folk tage den nye DAB radio til sig og benytte sig af de mere specifikke kanaler? Ved at inddrage andre folks holdninger kan vi også finde ud af om vores projekt i det hele taget har relevans Formål Vores formål med dette projekt er at vurdere hvorvidt DR, ved hjælp af digital radio, i højere grad kan efterleve public service-forpligtigelserne. Har DAB overhovedet en fremtid i det danske mediebillede, og hvad gør DR for at implementere DAB i danskernes hverdag? 1.4. Problemkompleks I vores rapport antager vi at den kulturelle diversitet i samfundet i dag er anderledes end den var, da DR i sin tid formaterede de eksisterende FM kanaler. Der findes f.eks. et meget større udbud af kultur- og musikscener idag end dengang og de er mere tilgængeligt for det gennemsnitlige menneske, idet størstedelen af befolkningen har råd og mulighed for at benytte sig af de kulturelle tilbud. Set i lyset af denne udvikling sætter vi spørgsmålstegn ved DR s forvaltning af public service-begrebet. Vi mener ikke at DR med de nuværende FM kanaler lever op til formålet om at reflektere mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. Med DAB er der mulighed for at lave flere kanaler, og dermed ramme smallere lyttergrupper, men bliver det udnyttet tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt? Er der noget for alle i 5

7 dagens radioudbud? Hvis DR ikke lever op til sit formål, kan det resultere i at lytterne i stedet vælger at høre andre kanaler eller benytte helt andre medier. DR skal ifølge public service forpligtelserne dække fem aspekter; nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. I hvor høj grad har disse forpligtelser indflydelse på, hvad der spilles i radioen. Er det muligt via DAB at formidle disse aspekter bedre? Endeligt - Hvis DAB-radioen bliver en succes i Danmark, hvilket medielandskab kommer det så til at eksistere i - nu og i fremtiden? 1.5. Problemformulering Hvilke faktorer skal der tages højde for hvis DAB med succes skal integreres i dansk public service virksomhed? 1.6. Problemafgrænsning Da DR har langt den største andel af den samlede danske public service virksomhed på radioområdet, og iøvrigt er de eneste nuværende udbydere af DAB i Danmark, finder vi det naturligt at benytte DR som udgangspunkt i vores projekt. Dette betyder at vi i vores opgave ikke vil beskæftige os meget med de kommercielle stationer eller lokalradioerne, da de udgør en meget lille andel af det samlede public service billede. Deres indflydelse på DAB-nettet vil heller ikke være betragtelig i den nærmeste fremtid. For yderlige at begrænse vores projekt, har vi valgt ikke at beskæftige os med TVmediet, selvom det også er en væsentlig del af dansk public service. Med public service mener vi en kombination af kulturpolitiske foreskrifter og en forpligtigelse til at tjene befolkningen. En opfattelse vi vil komme ind på i et uddybende kapitel. Vores opgave er altså indsnævret til at beskæftige sig med DR s public service radio, DAB og dens muligheder for overlevelse i en digitaliseret medieverden. 6

8 1.7. Dimensionsforankring I forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering, har vi beskæftiget os en del med den historiske og kulturelle dimension. Udover den historiske gennemgang af Statsradiofoniens og DAB-radioens udvikling, har vi arbejdet med den historiske forståelse af begrebet public service, både i beskrivelses- og analysedelen. Vi kommer i opgaven også ind på de kulturelle og sociale betingelser for at et nyt medie kan overleve. Derfor håber vi at vores opgave indfrier kravene til opfyldelsen af dimensionen Historie og Kultur Metode Vi har i vores projekt brugt følgende tre metoder til at besvare vores opgave; studie i faglitteratur, interviews og fokusgruppeundersøgelser. Studie i faglitteratur: Den historiske tilgang til Danmarks Radio er baseret på informationer fra DR s hjemmeside, samt håndbogen Dansk Mediehistorie, bind II. I afsnittet om public service er Henrik Søndergaards bog Public service i dansk fjernsyn det primære grundlag. Vi har også benyttet forskellige avisartikler og oplysninger fra DR s hjemmeside, da vi her kunne finde mere opdaterede oplysninger end i bøgerne. Rapporten Konvergens i netværkssamfundet, som er skrevet af Kulturministeriet & IT- og Forsknings-ministeriet 2001, er baggrundsinformation for afsnittet om digitalisering. Afsnittet om DAB er primært baseret på diverse rapporter og afhandlinger fundet på nettet. 7

9 I markedsføringsafsnittet har vi især benyttet DR s interne markedsføringsstrategi, som vi har fået af Katja Marcuslund. I forbindelse med afviklingen af fokusgrupper har vi brugt teoribøgerne Fokusgrupper af Bente Halkier og InterView af Steinar Kvale. Generelt har vi løbende holdt os orienterede gennem avisartikler, internettet og forskellige rapporter omhandlende DAB og public service. Interviews: Til grundlag for rapportens teori har vi lavet to interviews med hhv. Katja Marcuslund, markedsføringschef på DR-DAB og Lars Wallin, projektleder på DR- DAB. Fokusgrupper: For at kunne efterprøve den teori, vi har fremlagt i den teorestiske del af opgaven, har vi har vi lavet tre fokusgruppeinterviews Opbygning I forhold til vores problemformulering har vi fundet det hesigtsmæssigt at inddele opgaven i to dele, en teoretisk og en praktisk. Den teoretiske del består af tre underpunkter: Public Service: For at sætte DAB-radioen ind i et historisk perspektiv, starter vi med at redegøre for DR s historie. Derefter følger en redegørelse for Public service begrebets historie og udvikling, de lovmæssige krav og DR s fortolkning. Digitalisering og DAB: Digitaliseringsafsnittet behandler de elementer, der er med til at præge fremtidens konvergerede medielandskab, mens DAB-afsnittet behandler historiske, tekniske og økonomiske aspekter indenfor digital radio. 8

10 Markedsføring af DAB: Under markedsføringen af DAB kommer vi ind på DR s markedsføringsstrategi og hvordan deres målsætning er realiseret, samt hvilke problemer den lider under. Ud fra disse tre punkter har vi lavet en sammenfattende diskussion og delkonklusion. I den anden og mere praktiske del er vores tre fokusgruppeinterviews beskrevet og fortolket i en samlet delanalyse. Sammenfatningen fra de to dele føres videre i en samlet analyse, hvorpå vi bygger vores konklusion. Vi har valgt at inddele vores opgave på denne måde, da det giver en række fordele i forhold til den endelige konklusion. Først får vi fremsat en række teorier, som vi analyserer og laver en konklusion over. Denne konklusion afprøver vi derefter i den praktiske del gennem fokusgrupperne. 2. DR og public service 2.1. DR s historie 1925: STATSRADIOFONIEN BLEV OPRETTET Under 1. Verdenskrig var radioen blevet udviklet og brugt i militært øjemed. Siden hen havde teknikinteresserede eksperimenteret med den, og de organiserede sig efterhånden i radioklubber og -foreninger. Disse fremviste mediet og demonstrerede dets potentiale som massemedie. (DM 2:203). Både private og staten var interesserede i radioen, men da de kommercielle interessenter hverken havde økonomi, visioner eller organisationsplaner at bygge på, vedtog Rigsdagen med den første radiolov i 1923, at staten skulle stå for både 9

11 etablering og drift. På regeringens initiativ blev Statsradiofonien forsøgsvis oprettet i 1925 (DM 2:204). Både biograffilmen og radioen kom til Danmark i 1920erne. I løbet af dette årti blev de en del af det danske samfund, folk tog dem til sig og begyndte at bruge dem. Intet medie har vundet indpas i Danmark og hos den danske befolkning så hurtigt som radioen, ikke engang videoen eller computeren (DM 2:151). Det hænger sandsynligvis sammen med at radioen, som det første medie nogensinde, trængte ind i alle folks hjem på samme tid. Radioen var med til at skabe en mediekultur, der styrkede og videreførte krigens nationalfølelse. Ved at give folk de samme informationer samtidig, skabte radioen en fælles baggrund at forstå historiske fortællinger, nyheder og hændelser ud fra. Medlemmerne af hver enkelt familie kom til at føle sig som en del af et hele, af et folk, det danske folk. Biograffilmene var blevet styret af kommercielle interesser fra begyndelsen, og var blevet et underholdningsmedie (DM 2:154). Diskussionen om hvorvidt medierne skal være kommercielt eller offentligt styret har været essentiel i den evindelige public service debat lige siden. 1920erne var også en tid hvor arbejderklassen fik mere fritid, i form af en kortere arbejdsuge og mere ferie (DM 2:152). Folk fik mere fritid at bruge de to nye medier i. Spørgsmålet om hvordan den nye fritid skulle spenderes, blev, helt i tidens paternalistiske ånd, hurtigt til et politisk anliggende. Der var forskellige problematikker at tage stilling til i forbindelse med det nye medies egenskaber: 10

12 Radioen bragte dannelsen til masserne. Den dannelse der tidligere var forbeholdt borgerskabet, blev alle mands eje. Radioen kan, fordi den når alle mennesker i samfundet, oplyse alle, lige så vel som den kan bedrage alle, gennem propaganda eller censur (f.eks. kunne det tænkes at borgerskabet ville forsøge at censurere udsendelserne, for at beholde dannelsen som et eget privilegium). Derfor, påpegede Hartvig Frisch allerede i 1928, ville det blive nødvendigt at kæmpe for radiofrihed, ligesom man havde kæmpet for menings-, ytrings- og pressefrihed i 1800-tallet (DM 2:156). I løbet af 1920erne og 30erne dannede både den socialistisk orienterede arbejderklasse og borgerskabet fritidsforeninger i stort tal (DM 2:154). Fronterne blev trukket op, og skellet imellem dem tydeliggjort. Ideologisk delte Venstre og Konservative borgerskabets traditionelle opfattelse af at kulturen skulle tjene til menneskets åndelige dannelse, og mente derfor at man burde benytte radiomediet til at opdrage befolkningen. De mente at de enkelte programmer hver især skulle give udtryk for alle mangfoldighedens synspunkter. Socialdemokraterne, der oprindeligt gik efter at danne en selvstændig arbejderklasse med egne værdier og normer (DM 2:155), mente derimod at man burde tillade det enkelte program at give udtryk for partiske synspunkter, men fortsat skulle tilstræbe mangfoldighed i den samlede programflade (DM 2:213). Med tiden tog Socialdemokraterne dog den liberale ide om højere dannelse til sig, hvorved ideen om at massernes applaus var et tilstrækkeligt kvalitetsmærke, måtte vige (DM 2:156). Resultatet blev at Socialdemokraterne fik mangfoldigheden møntet på den samlede programflade som de ønskede, mens det på det ideologiske område var Venstres og 11

13 de konservatives holdning om åndelig dannelse, der blev den bestemmende (DM 2:213). 1926: STATSRADIOFONIEN BLEV OFFICIELT ETABLERET Målet var derfor folkets opdragelse da Statsradiofonien året efter blev officielt etableret. Samme år kom den daglige nyhedsformidling på banen med Pressens Radioavis, der var et samarbejde mellem Statsradiofonien og adskillige større bladhuse. Ved udgangen af året 1926 talte Statsradiofoniens lytterskare licensbetalende husstande (Politiken ). Et tal der bare 3 år senere var oppe over de , hvilket betød at der var omkring lyttere (DM 2:209). OMKRING 1950: FJERNSYNETS INDTRÆDEN Samtidig trådte et nyt og usikkert, men vældigt spændende medie ind på den danske kulturscene: fjernsynet. I England begyndte BBC at sende sine første regelmæssige tv-udsendelser. Inspireret af BBC og fjernsynets fremgang i USA havde man også arbejdet med fjernsynsmediet herhjemme, men kun som eksperiment. I 1932 transmitterede Politiken den første danske fjernsynsudsendelse til biografen Arena-teatret i Tivoli, hvor den blev vist på det store lærred. Den 2. oktober 1951 begyndte Statsradiofonien som den første nogensinde at sende tv fast i Danmark. Der blev sendt en times udsendelse tre aftener om ugen, og der var udelukkende signal i Hovedstadsområdet. Da var der allerede solgt næsten 400 fjernsyn (DM 2:218 samt dr.dk A ). Også radioen rørte på sig i Man begyndte at sende på FM og udvidede med endnu en kanal, således at der nu fandtes både Program 1 og 2 (DM 2:218). 12

14 I løbet af de følgende år udviklede Statsradiofonien alle sine tv-enheder, sådan at der i 1954 kunne sendes tv-programmer hver dag. Samme år var det slut med udelukkende at sende tv fra studier, idet den første OB-vogn gjorde det muligt at sende fra lokaliteter ude i landet. Efter Sovjetunionens invasion af Ungarn 4. november 1956 sendte Statsradiofonien en Ungarn-støtteaften i radioen. Udsendelsen var efter al sandsynlighed medvirkende til at Dansk Røde Kors indsamling til Ungarn indbragte hele 5 mio. kr. (dr.dk A ). Statsradiofonien ønskede at støtte Ungarn yderligere, ved at sende nogle shows på radio og tv, og i foråret 1957 kunne både radio og tv sende tre store shows til støtte for de ungarske flygtninge. Underholdning for millioner var aldeles udansk underholdning, med reklamer, konkurrencer og friske værter der satte sig selv i centrum. Kort sagt: underholdning for alle pengene. I den gode sags tjeneste havde Radiorådet nemlig brudt med tidens ikkekommercielle mediepolitik, og givet tilladelse til at navnene på de firmaer der havde ydet et bidrag blev nævnt i udsendelsen (DM 2:218). Radio og tv havde vist at de var i stand til at påvirke det danske samfund i udpræget grad. Ved at give tilladelse til disse spæde reklamer, havde Radiorådet åbnet døren ind til radiomediet på klem for markedskræfterne og de personlige interesser, og resultatets succes talte for sig selv /4: RADIO MERCUR, P3, NAVNET DR OSV. I 1959 skiftede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio. Navneskiftet viste at Statsradiofonien, i takt med tidens udvikling, havde ændret sit mål: radioen var ikke længere et samfundsorgan der havde til opgave at opdrage befolkningen, nu var den et identitetsskabende medie (JP ). Den nye radiolov af 1959 pegede i samme 13

15 retning: for første gang var den nationale radio forpligtet til at underholde (DM 2:216). I Danmark voksede opmærksomheden udadtil mod verden, og begivenheder udenfor landets grænser blev i højere grad hverdagsstof (JP ). Nu skulle radioprogrammerne tale til alle aspekter af mennesket, i modsætning til tidligere, hvor kun oplysning og dannelse var målet. Projektet blev at skabe en fælles dansk identitet, ved at afspejle det danske og holde det op mod andre kulturer. Denne udvikling var et resultat af at det danske folk i løbet af 1950 erne havde smagt den forbudne frugt reklameradio, først på Radio Luxembourg, og fra med danske værter på Radio Mercur, der sendte radio fra en piratsender i Øresund. Det tog Folketinget fire år før det lykkedes at forbyde Radio Mercur. Folk huskede dog reklameradioens pop og rock flade, og det var også blevet klart for DR at ungdommen var en stor gruppe der ikke følte at det eksisterende radioudbud passede på dem. Radioen havde tidligere havde været en stor, umobil kasse der stod i dagligstuen (i stil med et fjernsyn). Så da den blev til en transportabel transistor omkring 1960, var det med til at ændre folks lyttevaner. Fra at være et fælles familieanliggende om aftenerne, gik radiolytning over til at blive noget især de unge gjorde alene på sit værelse eller sammen med vennerne (DM 2:212). Så selvom der i 1960 dukkede private lokalradioer op flere steder i landet, og DR åbnede Københavns Radio i 1962, oprettede DR P3 i 1963, en kanal der sendte rock, pop og underholdning til ungdommen 14 timer i døgnet OG 1988: MONOPOLBRUDDET Fra 1984 fik DR pludselig konkurrence, i og med at lokale radio- og tv-stationer dannedes rundt omkring i landet. De sendte information, nyheder og reportager fra 14

16 hver sin lille egn. Disse små radio- og tv-stationer havde mulighed for at komme befolkningen ved i højere grad end DR, ved at koncentrere sig om mere specifikke områder og gå i dybden med lokale emner. Til gengæld havde de begrænsede muligheder for at anlægge synsvinkler i stil med DR s globale perspektiv. Indtil 1985 havde DR s mål om at skabe en fælles dansk identitet været et sikkert argument for DR s eksistens og legitimeringen af licensfinansieringen. Men dette ændrede sig herefter. Som noget nyt kunne DR s danskhed også være et kritikpunkt, for så var man måske ikke tilstrækkeligt velorienteret internationalt (JP ). I 1988 begyndte TV 2 at sende landsdækkende tv, og brød derved DR s tv-monopol. TV 2 var finansieret delvist af reklameindtægter, delvist af licens (dr.dk A ). 1995: DAB INTRODUCERES DR foretog sine første eksperimenter med digital radio, DAB, i Den 10. oktober 2002 åbnede DR DAB-sendenettet med foreløbigt otte temakanaler. 2004: DR GØR EN INDSATS FOR AT FÅ GANG I DAB 2004 var på mange punkter et sensationelt år for DR. Ud over vellykkede transmissioner af DR s egen tv-serie Krøniken og det kongelige bryllup, er det også året hvor det digitale radiosendenet DAB blev landsdækkende. For at få sat skub i DAB, gør DR noget ud over det sædvanlige: de samarbejder med distributører, forhandlere og ekspedienter, som jo er udenfor DR, og som er med pga. økonomiske interesser. Dem taler DR ellers ikke med. De påtager sig ansvaret som den samlende institution der koordinerer de forskellige aktørers indsatser og undersøger om alle forudsætninger for at den samlede indsats kan fungere, er på plads. Hvis de ikke er det, sørger DR for at de bliver det. 15

17 Den rolle er ganske usædvanlig for en public service institution. Public service institutioner forholder sig normalt mere passivt, især mht. salg og distribution af f.eks. modtageapparater, idet de jo netop ikke er kommercielle. Grunden hertil skal findes i disse institutioners forståelse af public service begrebet, som vi vil kigge nærmere på i næste del Public service begrebets historik "Hvis begrebet public service var et menneske, ville det være en demokratisk indstillet samfundsborger. Men det ville omgående blive indlagt på den nærmeste lukkede afdeling. Diagnosticeret som skizofren, en person uden indhold og med en udtalt evne til at havne i dårligt selskab. (Politiken ) Public service. Et meget komplekst begreb, som det er umuligt at give en kort og præcis beskrivelse af. De fleste kender til begrebet eller har hørt det før, men hvad står det egentlig for? I radio- og tv-sammenhæng defineres det som nogle særlige forpligtelser der kan pålægges de enkelte stationer og kanaler fra statens side. I DR s tilfælde fordi de er licensfinansierede. Det principielle grundlag for public service begrebet blev første gang fremsat i England af John Reith i hans bog Broadcast over Britain, som blev udgivet i John Reith var den første generaldirektør for BBC og havde i 1924 stået for styringen af organisationen i to år. I 1926 blev BBC et offentligt selskab, bygget op omkring de idéer John Reith havde om public service. John Reith lagde vægt på at radioen havde en væsentlig fordel frem for en avis eller en plads i biografen fordi én persons brug af mediet ikke udelukkede en andens. Som han skrev i sin bog: Radioen er lige så universel som den luft, vi indånder. Der er ingen begrænsning på det omfang, hvori man kan benytte den. Det gør ingen forskel 16

18 hvor mange tusinder, der lytter, der er altid nok også til andre, når de har lyst til at være med. (Reith 1924:217) En anden fordel var at hele befolkningen kunne modtage radioen i samme udstrækning. Alle, uanset klasse, kunne følge de samme programmer. Disse forhold er kendetegnende for radiomediet, og har ikke ændret sig siden. Tværtimod er det en af grundene til at radioen i dag er det mest brugte medie. I intellektuelle kredse var der dog megen diskussion om hvem der havde ret til at henvende sig til lytterne og om hvilke diskurs- og præsentationsformer man skulle anvende. John Reith mente at svaret var indlysende. Public service radioen skulle sikre at lytterne uden forskelsbehandling fik del i de vises visdom og kulturens goder (Reith 1924:218). Selv forbeholdt han sig retten til at bedømme hvad der var visdom og kultur, og udvalgte meget partisk hvad der skulle sendes. Udvælgelsen tog udgangspunkt i en tradition der blev fastlagt i slutningen af det 19. århundrede, hvis formål var at skabe nye samlingspunkter for nationen. Den industrielle kapitalisme og statskirkens svækkede betydning havde skabt store kløfter mellem klasser og regioner i England, og det var vigtigt at få samlet befolkningen. Derfor var public service radioens formål i begyndelsen en kombination af at skulle fremme kulturen og at skulle danne et fællesskab hos befolkningen. Reith ville opløse de eksisterende sociale tilhørsforhold og erstatte dem med en fælles kultur. Ved at udvælge hvad der blev sendt i radioen ud fra hvad han selv syntes folk burde høre, skabte Reith public service radioens oprindelige, paternalistiske rolle. (Murdock 1989) BBC har, næsten helt fra begyndelsen, arbejdet med vigtigheden af upartiskhed og balance i dækningen af politiske emner. Charles Lewis, den første udsendelsesleder, forklarede i 1924: Selvom radioen er reguleret af regeringen, er den ikke regeringens organ. Det ville være fatalt, hvis den blev en hvilken som helst regerings 17

19 redskab. Den må nedsætte sig som et uafhængigt offentligt organ, og være villig til at modtage ethvert standpunkt i debatten, der står i modsætning til en modparts. Dens enestående position giver publikum en mulighed, de aldrig før har haft for at høre begge sider af en sag udlagt af eksperter. Dette er af stor almen nytte, da det tillader almindelige mennesker at tage aktivt del i landets affærer. (citeret fra Smith 1974:43). Denne udtalelse beskriver meget fint public service mediernes egentlige motivation og eksistensberettigelse. Selvom regeringen regulerer disse medier, skal den ikke have nogen decideret indflydelse på programindholdet, og dermed hvilke holdninger der bliver fremstillet. Det er yderst vigtigt at lytterne og seerne har tillid til at medierne er objektive og pålidelige informationskilder. (Murdock 1989) Dette forhold har heller ikke ændret sig siden, og er sågar med i den danske lov om radioog fjernsynsvirksomhed fra Public service i Danmark Tankegangen om public service vandt hurtigt indpas hos flere af de øvrige statsfinansierede radiostationer i Europa, heriblandt Statsradiofonien i Danmark. Det første grundlag for Statsradiofoniens public service virksomhed var radiospredningsloven fra I dette afsnit vil vi først se på oversættelsen af udtrykket public service til dansk, og derefter gøre rede for begrebets historiske udvikling i Danmark. Det har altid skabt problemer at skulle oversætte public service til dansk. På grund af den vanskelige oversættelse ender forsøgene almindeligvis med en omskrivning af begrebet. De mest brugte udtryk er radio og tv i almenhedens tjeneste, offentlige medier og DR s egen betegnelse, samfundsmæssigt forpligtede medier. Ingen af disse udtryk 18

20 er dog fyldestgørende, da de ikke indeholder hele den betydning der ligger i det engelske begreb. Ordet public kan både betyde offentlig og offentlighed. Og hvilken betydning service får, afhænger af hvilken oversættelse af public man vælger at benytte sig af. Når man oversætter det til offentlig, kommer public service til at betyde offentlig service, hvor fokus ligger på udbyderen af servicen. Hvis man derimod bruger ordet offentlighed, giver det udtrykket betjening af offentligheden, hvor modtageren af servicen kommer i fokus. Her er det altså brugerne (lytterne/seerne) der fremhæves. De forskellige betydninger er opstået ved at der igennem tiden er blevet lagt vægt på forskellige sider af begrebet, i og med at public service institutioner har været nødt til at revurdere deres rolle i samfundet og definere begrebet på en ny måde. (Søndergaard 1995:25-26) Som mediet har udviklet sig gennem tiden, og tv også er blevet en del af mediebilledet, har opfattelsen af public service ligeledes skiftet karakter. Begge fremlagte betydninger har været, og er til dels stadigvæk, i brug. Ifølge Henrik Søndergaard, lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, kan betydningsopfattelsen i grove træk siges at have gennemgået tre historiske udviklingsfaser frem til i dag (Søndergaard 1995:26-32). Et offentligt gode ( erne) Da Statsradiofonien i 1925 fik monopol på radiomediet, var det med et ønske om at det nye medie skulle komme hele befolkningen til gode. Public service blev opfattet som et overvejende teknisk og økonomisk begreb, der indebar en bestemt organisations- og finansieringsform for radiomediet. Antallet af radiofrekvenser var 19

21 en begrænset naturressource der skulle tages vare på og reguleres, for at sikre at mediet kunne komme hele befolkningen til gode. Statsradiofonien fik monopol, hvilket blev begrundet med at det ikke var forsvarligt at overlade dette offentlige gode til markedets styring. Økonomisk udgjorde monopolet en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne end hvis forskellige selskaber skulle konkurrere indbyrdes. Derudover var det på denne måde muligt at sikre at hele befolkningen fik lige adgang til mediet. Ved etableringen af public service radioen i Danmark blev licensfinansieringen udviklet. Det gjorde man i første omgang for at sørge for at staten ikke blev økonomisk belastet, da driftsomkostningerne ikke indgik i statens budget. I forbindelse med etableringen af monopolet opstod der et behov for lovgivning og kontrol på området. I Danmark indførte man radioloven og oprettede Radiorådet til at varetage disse funktioner. Det blev bestemt at Statsradiofonien skulle være en selvstændig, offentlig organisation, ikke et egentligt statsorgan. Datidens lovbestemmelser lagde primært vægt på organiseringen, styringen og økonomien i den nye institution, og beskæftigede sig ikke meget med selve programpolitikken. Selvom loven ikke indeholdt de store krav til indholdssiden på radioen havde dansk public service radio, ligesom forbilledet BBC, helt fra begyndelsen en opdragende rolle. Udsendelserne blev valgt ud fra hvad institutionen mente tjente befolkningens behov, altså hvad folk ville have godt af at høre, i stedet for at beskæftige sig med det de ønskede at høre. Dette kaldes den paternalistiske begrebsforståelse af public service. I offentlighedens tjeneste (1950erne 1980erne) Det er først i denne periode public service forståelsen begynder at tage udgangspunkt i formålet med mediet. Lytterne og seerne bliver betragtet som offentligheden, og public service opfattelsen er at radio og tv skal virke i offentlighedens tjeneste. 20

22 Den paternalistiske begrebsforståelse hersker stadig, men bliver i denne periode problematiseret. Forståelsen rummer en forestilling om at de offentlige medier skal bidrage til kulturel højnelse og dannelse. Målet er ikke at udsende de kvalitativt bedste programmer, men at udsende de programmer som har en bestemt samfundsmæssig effekt. Opfattelsen af at medierne skulle bruges til samfundsmæssige formål havde grundlag i den fremvoksende velfærdsstat og var baseret på de idealer der lå bag hele kulturpolitikken i den periode. Behovet for en decideret programpolitik voksede gradvist i løbet af årene, og fik en langt mere fremtrædende rolle i lovgivningen. De programpolitiske krav blev især defineret ud fra et ønske om at undgå politisk misbrug af mediet. Det vigtigste krav var alsidighedskravet. Egentlig opstod det for at sikre at de politiske holdninger i samfundet alle blev fremført under ens forhold, men det fik mange betydninger. Alsidighedskravet betød at DR måtte udvide sit stofområde, da man (på grund af monopolet) var ene om at betjene befolkningen med radio og tv. Alsidighed er et punkt som blev nævnt allerede i den første radiospredningslov og stadig er med den dag i dag. I første fase gjorde monopolet det nødvendigt at sørge for at befolkningen fik et alsidigt tilbud. I perioden 1950 erne-1980 erne var der et ideal om det alsidige menneske som bedst blev betjent gennem alsidige programmer, samt en forestilling om at det ville forhindre passive lyttere og seere. I dag opfattes alsidighed som at der skal være noget for enhver smag. Et andet vigtigt punkt, der kom frem ved den større vægtning af programindholdet i loven, var underholdning. I 1973 blev det i loven fastslået at underholdning indgik i programvirksomheden på samme måde som de andre kategorier (Banke m.fl. 2004:345). 21

23 I seernes tjeneste (1980erne - til nu) Den paternalistiske forståelse af begrebet public service fik det svært i løbet af 80erne, i takt med at der opstod flere og flere alternativer til Danmarks Radio. Monopolbruddet betød at lokale radio- og tv kanaler kunne begynde at sende og gav derfor brugerne mulighed for at vælge. Hvis lytterne og seerne ikke syntes om de programmer public service institutionen sendte, og altså mente tjente befolkningen bedst, kunne de nu i stedet vælge at slå over på andre stationer. Det medvirkede til at public service begrebet i stedet måtte tage udgangspunkt i modtagerne, og befolkningen blev ikke længere opfattet som samfundsborgere, men som seere og lyttere. Der blev brudt med paternalismen og hele idéen om at reformere samfundet gennem medierne, og programpolitikken fokuserede herefter på brugernes ønsker. De offentlige medier er altså gået fra at være et offentligt gode til nærmere at være en virksomhed hvis eksistensgrundlag er at tjene publikum. Begrundelsen for at have public service medierne ligger i dag først og fremmest i at programudbudet tilgodeser alle publikumsgrupper, at der er et bredt udbud af programmer og at programmerne er af høj kvalitet. I denne sammenhæng får alsidighedsbegrebet en ny og mere omfattende betydning, hvor det også bliver et krav at der er genremæssig mangfoldighed og at alle målgrupper bliver betjent. De offentlige medier betragtes dog stadig som et offentligt gode, da medierne er tilgængelige for alle, uanset baggrund. Hermed profilerer man sig også i forhold til de kommercielle medier. Selvom den paternalistiske model blev droppet, har man ikke opgivet forestillingen om at public service medierne har en særlig samfundsmæssig betydning. I dag udgør disse medier et forum hvor flere forskellige holdninger og kulturer kan komme til udtryk og derved bygge bro mellem de forskellige grupper i samfundet. Så hvor en national enhedskultur tidligere var idealet, er det i dag kulturel mangfoldighed. 22

24 Den første lov om public service virksomheden i Danmark var radiospredningsloven fra I loven bliver det bl.a. beskrevet at: "udsendelserne skal være af alsidig, kulturel og oplysende art". 1 I radio- og fjernsynsloven fra 2004 er denne sætning formuleret således: "Der skal i udbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed". 2 Selvom ordlyden umiddelbart minder om hinanden i de to formuleringer, er der stor forskel på betydningen. Ordet kvalitet er nyt, og afspejler en udvikling af kvalitetsbegrebet gennem tiden. I de første faser gik kvaliteten på programmernes samfundsmæssige virkning, mens det nu går på selve programmernes kvalitet. Mangfoldighed er også et nyt ord som er kommet til efter monopolbruddet. Hvor man tidligere betragtede befolkningen som en enhed, betragtes den nu som værende mangfoldig, og ordet mangfoldighed går dermed på diversiteten blandt lytterne og seerne. Dog bruges mangfoldighedsbegrebet også tit til at beskrive udbudet. Alsidighed bliver nævnt i begge formuleringer, men har dog, som nævnt under fase 2, ændret betydning undervejs Fremtidens public service Public service begrebets fremtid kan, ifølge Henrik Søndergaard, stilles op i fire scenarier. (Søndergaard 1995:86-94) Han gør opmærksom på, at det er programudbudet, dets alsidighed og kvalitet der er lagt vægt på i disse scenarier. De tekniske, organisatoriske og finansielle aspekter er ikke taget med i betragtningen. Dødsscenariet Dette scenarium bygger på forestilling om at public service-medierne uddør. Dette kunne komme på tale hvis der herhjemme skete en eksplosion af kommercielle kanaler, der tilsammen ville dække så stor en sendeflade at DR blev overflødiggjort. 1 Lov om radiospredning, nr. 45 af 13. marts

25 Dette er til dels en realitet i USA, hvor et utal af kommercielle stationer dækker en bred vifte af narrative musikgenrer. Ifølge Henrik Søndergaard vil dette scenarium ikke blive en realitet i Danmark, da det danske marked ikke ville kunne finansiere et kommercielt udbud af den størrelse. Selvkommercialiseringsscenariet I takt med at udbudet af kommercielle stationer stiger, stiger presset på public service virksomhederne, seertallene falder, og en overlevelsesstrategi kunne være en form for selvkommercialisering fra DR s side. For at overleve lægger kanalen sig så tæt op ad de kommercielle stationers sendeflade, at kun kendere vil kunne se forskel på programfladerne. For at en sådan udvikling kunne komme på tale i Danmark, skulle DR have muligheden for at tilsidesætte de programpolitiske krav der er opstillet i loven om radio og fjernsynsvirksomhed, så institutionen i teorien ville være i stand til at sende hvad som helst. Der er i øjeblikket en heftig debat i medierne, om hvorvidt denne form for selvkommercialisering allerede er nået for langt, med Christian Nissen som DR's generaldirektør og regeringens medieforlig fra Således kommenterede dagbladet Informations Georg Metz regeringens medieforlig: Det morsomste eller tragiske ligger i den politisk overordnede alliance VKDFmunkemarxisterne, der i sidste ende gør det muligt at fuldføre denne destruktion af den hidtil betydeligste kulturproducent i Danmark og efterlade den i indholdstømt tandløshed. (Information, ) 2 Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni

26 Ghettoscenariet Dette scenarium er selvkommercialiseringens modsætning, hvor public service stationerne, under pres i et mangekanalsystem, er nødt til at lægge en ny betydning i public service begrebet, hvor der ikke længere er plads til en bred definition. I stedet for at gå mainstream, reduceres de offentlige stationers sendeflade til at være mere nichepræget. Søndergaard kalder også dette scenarium for det heroiske selvmord, fordi DR i dette tilfælde vil ofre sig og sende programmer som de kommercielle stationer forsømmer. Sendefladen kommer således fortrinsvist til at indeholde oplysning, kultur og dannelsesprogrammer, hvorimod f.eks. underholdningsprogrammer vil blive nedprioriteret. I pose og sæk scenariet Det scenarium der vil tjene befolkningen bedst, er, ifølge Henrik Søndergaard, et der mestrer balancegangen mellem den smalle og den brede definition af public service begrebet. Undgår man de faldgrupper der er nævnt i de ovenstående scenarier, kan det multifunktionelle public service-begreb opnås. Skal dette lykkes under de skærpede konkurrencevilkår, som de kommercielle stationers indtog på markedet har medført, kræver det at DR holder tungen lige i munden. Det er en modsætningsfuld opgave, der stiller store krav til økonomi, programplanlægning og ikke mindst politisk opbakning, men en nødvendighed hvis DR ikke skal lide samme skæbne som den tyske public service gigant ZDF, der endte med at blive fuldstændigt kommercialiseret. (Bilag 2:18-19) 25

27 Lovgivning og medieaftale I dette afsnit vil vi se på lovgivningen omkring public service og på hvilke lovmæssige krav DR skal leve opfylde i dag. I den forbindelse vil vi beskæftige os med Folketingets medieaftale fra 2002 og loven om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 2004, som begge leder op til public service kontrakten mellem DR og kulturministeren. Folketingets mediepolitiske aftale I Folketingets mediepolitiske aftale fra d. 3. juni 2002 har regeringen fastsat en række rammer for programvirksomheden på de to public service stationer DR og TV2. Aftalen gælder indtil udgangen af 2006 og har som hovedformål at sørge for at danskerne får et udbud af programmer af høj kvalitet. Det skal gøres ved at skabe gode muligheder for en privat kommerciel mediesektor, men også ved at styrke public service. Public service forpligtelserne skal præciseres og forenkles, så seerne og lytterne bedre kan se hvad de kan forvente at få for deres licenspenge. Seerne og lytterne skal have tillid til at public service stationerne er pålidelige informationskilder og lever op til de krav det stiller til journalistisk etik og objektivitet. Udgangspunktet for mediepolitikken er informations- og ytringsfriheden, mediernes selvstændighed og uafhængighed samt mangfoldighed og alsidighed. 3 Public service stationerne skal være førende indenfor deres felt; altså indenfor nyhedsdækning, oplysning, undervisning og dansk kunst og kultur. Public service skal stå for kvalitet snarere end kvantitet, hvilket bl.a. indebærer, at jagten på lytter- og seertal aldrig må være det afgørende. 4 Derudover beskriver aftalen kort reglerne for udpegning af DR s bestyrelse og rammerne for public service kontrakten mellem DR og kulturministeren, som vi vil komme ind på senere i dette afsnit. 3 Folketingets mediepolitiske aftale 3.juni 2002 til udgangen af

28 Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed blev bekendtgjort 10. juni Kapitel 4 i loven handler om DR s public service virksomhed. Her står at DR skal udøve public service virksomhed over for hele befolkningen efter de principper der nævnes i 10: Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. 5 Loven indeholder endvidere bestemmelser for DR s anden virksomhed og DR s organisation m.v. Loven beskriver altså de krav og forventninger der bliver stillet til forskellige aspekter af DR s virksomhed. 10 beskæftiger sig med public service aspektet og opstiller nogle rammer for programindholdet. De rammer bliver nærmere præciseret i public service kontrakten. Public service-kontrakten DR skal (som beskrevet i folketingets mediepolitiske aftale og loven om radio- og fjernsynsvirksomhed) indgå en kontrakt med kulturministeren om DR s public 4 Folketingets mediepolitiske aftale 3.juni 2002 til udgangen af Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni

29 service virksomhed. Formålet med kontrakten er at konkretisere hvilke opgaver der forventes opfyldt af DR i forbindelse med public service kravene. Det første punkt i kontrakten bygger på principperne i 10 og uddyber nogle af dem, eksempelvis ved princippet om at der skal lægges særlig vægt på dansk sprog og kultur. I kontrakten bliver der ved dette princip derudover tilføjet: DR skal gennem en aktiv sprogpolitik medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog, så lyttere og seere møder og oplever et korrekt og forståeligt dansk. DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur, herunder den danske kulturarv. 6 Princippet om at programvirksomheden skal reflektere mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund bliver uddybet på denne måde: DR skal i det samlede programudbud tilbyde en bred samfundsmæssig dækning af Danmark og således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i de forskellige dele af landet. 7 I kontraktens første punkt bliver der også lagt vægt på at DR skal styrke handicappedes adgang til public service tilbuddene, medvirke til at fremme integration, medvirke til at folkeliggøre den ny informationsteknologi og sikre en dialog med befolkningen. De andre punkter i kontrakten beskæftiger sig mest med forskellige aspekter af public service formidlingen i DR s tv-produktion. Her er bl.a. krav om programindhold, styrkelse af dansk film og udlægning af produktion. Public service redegørelsen Hvert år i maj skal DR aflevere en redegørelse for opfyldelsen af public service kontrakten (pkt. 9. i public service kontrakten) til Radio- og tv-nævnet og kulturministeren. Heri skal DR gøre rede for omfanget af deres indsats på de 6 Public Service kontrakten mellem DR og kulturministeren for perioden 1.januar 2003 til 31.december Public Service kontrakten mellem DR og kulturministeren for perioden 1.januar 2003 til 31.december

30 forskellige områder der bliver nævnt i kontrakten. Public Service redegørelsen er bygget op omkring fire centrale områder (DR 2003 A ): DR s programudbud: Her redegøres der for fordelingen af programtyper på DR s sendeflader i radio og på tv. Særlige fokusområder: Her redegøres der for de områder DR skal have særligt fokus på i den periode public service kontrakten gælder. I redegørelsen for år 2003 beskrives 12 områder med særligt fokus, bl.a. omfanget af programvirksomhed rettet mod børn og unge i tv og radio, omfanget af den regionale radioprogramproduktion og dansk musik i tv og radio. Danskernes forbrug: Her redegøres der for danskernes forbrug af DR s programmer. DR s programkvalitet: Her redegøres der for danskernes kvalitetsvurdering af DR. Udover disse fire centrale punkter er der i redegørelsen for år 2003 også et afsnit omkring DR s dialog med befolkningen og et afsnit omkring opfyldelsen af Radioog Tv-nævnets tilladelse for den fjerde landsdækkende radiokanal, P2. Der skal foreligge dokumentation for de forskellige oplysninger og regnskaber der ligger til grund for redegørelsen Sammenfatning Som beskrevet i gennemgangen af betydningsopfattelsen af public service har begrebet gennemgået tre historiske faser. Den seneste af de tre faser, hvor mediet skal virke i forbrugernes tjeneste, er udgangspunktet for loven og public service kontrakten. Lytterne og seerne har i dag masser af valgmuligheder gennem de kommercielle radio- og tv kanaler, og det er derfor nødvendigt for DR at fokusere på brugernes ønsker. For at kunne legitimere licensbetalingen er det nødvendigt at befolkningen føler at de får noget for deres penge, i form af programmer som de 29

31 ønsker at se. Men licensfinansieringen betyder også at DR må dække de emner og befolkningsgrupper som de kommercielle stationer ikke finder nogen økonomisk begrundelse for at beskæftige sig med. På grund af denne forståelse, hvor DR både skal dække smalt og bredt, er kontrakten mellem DR og kulturministeren udarbejdet for at klargøre hvilke krav og forventninger DR skal leve op til. Kontrakten indeholder nogle af de grundlæggende elementer som har knyttet sig til public service begrebet helt fra starten. Eksempelvis opstod princippet om informations- og ytringsfrihed og princippet om saglighed og upartiskhed allerede ved BBC s overgang til offentligt medie. Disse punkters relevans i dag munder ud i en målsætning om at alle skal være sikret lige adgang til upartisk information og debat om samfundet. Da de kommercielle kanaler sender ud fra deres egne interesser, og derfor ikke er upartiske, skal der være et sted hvor forbrugerne kan være sikre på at få saglig information. Da DR er tilgængelig for alle, sørger man dermed for at hele befolkningen har adgang til denne information. Dermed lever man også op til kravet om sikring af befolkningens adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Derudover knytter principperne i kontrakten sig primært til de sider af DR s udbud, som skal sikre at den danske befolkning har adgang til programmer som falder uden for det kommercielle udbud. Der lægges vægt på at der skal udbydes programmer indenfor fem hovedområder: nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Programmerne skal være af høj kvalitet og der skal tilstræbes alsidighed og mangfoldighed. Disse tre begreber har vi tidligere gjort rede for i gennemgangen af de historiske faser. Princippet om at der skal lægges særlig vægt på dansk sprog og kultur har rod tilbage til den paternalistiske radios formål om at skabe et nationalt fællesskab i befolkningen. I kontrakten står der dog endvidere at den kulturelle mangfoldighed i samfundet skal reflekteres i udbudet. Så selvom der fortsat er et ønske om at skabe en fællesskabsfølelse i befolkningen, lægges der vægt på at samfundet efterhånden 30

32 rummer mange kulturelle interesser, og at alle disse interesser skal afspejles i programudbudet. Kravene for public service virksomhed i dag ligger blandt andet i at programudbudet skal være bredt og betjene alle grupper i befolkningen, samt at programmerne er af høj kvalitet. Lovgivningen og kontrakten er rammen for DR s public service forståelse, men giver ikke nogen entydig måde at fortolke og udføre public service virksomheden på. Derfor vil vi nu se på hvordan DR har valgt at gøre det DR og public service begrebet Hvordan DR lever op til de lovmæssige krav og deres forståelse af hvad de inkluderer, har, som tidligere nævnt, ændret sig gennem tiden. Blandt andet har man på DR været nødt til at ændre P3 s profil, for derigennem at ramme det unge publikum bedre. Dette har især været nødvendigt efter 100FM og Sky den 18. juni 2003 vandt retten til frekvenserne P5 og P6. Disse to nye, mere eller mindre landsdækkende, kommercielt finansierede radiokanaler retter sig mod det samme publikum som P3 tidligere var ene om at tilfredsstille. At sådanne ændringer forholdsvist problemløst kan lade sig gøre indenfor public service rammerne, hænger sammen med den brede fortolkning af begrebet som DR har brugt de sidste mange år. Hvad det helt konkret indebærer, kan man finde i deres årlige rapport om sig selv. I DR s årsrapport fra 2003 er blandt andet fremhævet følgende punkter (DR 2003 B ): DR skal programmæssigt byde på kvalitet, troværdighed og mangfoldighed, således at der hver eneste dag er alsidige programudbud både til de få og til de mange. 31