2. DR og Public service...9

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emne Projektmotivation Formål Problemkompleks Problemformulering Problemafgrænsning Dimensionsforankring Metode Opbygning DR og Public service DR s historie Public service begrebets historik Public service i Danmark Fremtidens public service Lovgivning og medieaftale Sammenfatning DR og public service begrebet Diskussion af DR s public service fortolkning Digitalisering og DAB Konvergensdimensioner Drivkræfter Konvergensscenarier Digital Audio Broadcast Fra bølger til bits

3 DAB-teknologien Fra mund til øre Sendeforhold Alternativer til DAB Udbudet af kanaler på DAB Markedsføring af DAB Nordini DR s markedsføringsstrategi for DAB År Markedsføring nu og i fremtiden Sammenfattende diskussion af DAB og public service Økonomiske overvejelser DAB som standard? Public service og den digitale fremtid Public service og DAB Sendefladen Kritiske overvejelser vedrørende DR s markedsføringsstrategi Delkonklusion Fokusgrupper Teori om fokusgrupper Metodiske overvejelser Hvorfor fokusgrupper? Hvilke fokusgrupper? Proces Transskriberingen Analyse af fokusgrupper Brug af radio 80 2

4 Hvad høres der i radioen? Fællesskabsfølelses eller ej? Holdning til udbudet DAB og fokusgrupper Lyden Kanalerne Markedsføringen Kritik af DAB Konklusion af fokusgruppeundersøgelserne Afrunding Konklusion Perspektivering Metodiske overvejelser Gruppeproces Summary Litteraturliste Bilag 8.1. Bilag 1 Interview med Katja Marcuslund 8.2. Bilag 2 Interview med Lars Wallin 8.3. Bilag 3 Fokusgruppe med ejendomsassistenter 8.4. Bilag 4 Fokusgruppe med gymnasieelever 8.5. Bilag 5 Fokusgruppe med RUC-studerende 8.6. Bilag 6 Spørgeguide til fokusgrupper 8.7. Bilag 7 Spørgsmål til fokusgrupper 8.8. Bilag 8 Dækningskort 8.9. Bilag 9 Begrebsafklaring 3

5 1. Indledning 1.1. Emne DR og Public Service-begrebet Projektmotivation Vores projektmotivation var i starten anderledes end den er nu, og vores problemformulering har derfor også ændret sig forløbet igennem. Udgangspunktet for vores projekt var at ingen af os hører meget radio, da vi ikke synes at udbuddet i dag er tilfredsstillende. Hverken DR s programflade eller de kommercielle kanalers jukeboksradio bevirker at vi har lyst til at lytte til radio. Især syntes vi at det var kritisabelt at P3 s sendeflade minder for meget om de kommercielle kanaler. Derfor gik vores første idé på at lave en komparativ analyse af DR s radiokanaler og de kommercielle kanaler. På den måde ville vi undersøge om der overhovedet er plads til public service radio i fremtidens mediebillede. Efterhånden som vi kom mere ind i emnet, var der dog andre emner der fangede vores interesse. I vores søgen efter materiale til projektet stødte vi på den digitale radio, og blev hurtigt enige om at den skulle have en plads i vores opgave. På digital radio (DAB) udbydes flere kanaler end på FM, men de er alligevel formateret til nogenlunde samme lytterskare. DR er en public service virksomhed og skal derfor dække hele befolkningen i programudbuddet. Da vi mener at der er mange mennesker der falder udenfor det nuværende kanaludbud, må det give DR problemer med opfyldelsen af deres public service krav. Men hvilke krav stilles der egentlig til DR gennem public service kravene? Og hvordan fortolkes de? 4

6 Vi synes også det kunne være interessant at undersøge andre folks holdninger til radioen. Er det kun os der føler at der mangler noget i udbuddet i dag? Hvad ønsker lytteren af radioen og hvad ville de helst være foruden? På DAB radio er der, som nævnt før, mulighed for at sende flere kanaler end på FM. Vil DR kunne udnytte DAB til at udbyde kanaler der bedre dækker hele befolkningen, og dermed i højere grad leve op til public service forpligtelserne? Vil folk tage den nye DAB radio til sig og benytte sig af de mere specifikke kanaler? Ved at inddrage andre folks holdninger kan vi også finde ud af om vores projekt i det hele taget har relevans Formål Vores formål med dette projekt er at vurdere hvorvidt DR, ved hjælp af digital radio, i højere grad kan efterleve public service-forpligtigelserne. Har DAB overhovedet en fremtid i det danske mediebillede, og hvad gør DR for at implementere DAB i danskernes hverdag? 1.4. Problemkompleks I vores rapport antager vi at den kulturelle diversitet i samfundet i dag er anderledes end den var, da DR i sin tid formaterede de eksisterende FM kanaler. Der findes f.eks. et meget større udbud af kultur- og musikscener idag end dengang og de er mere tilgængeligt for det gennemsnitlige menneske, idet størstedelen af befolkningen har råd og mulighed for at benytte sig af de kulturelle tilbud. Set i lyset af denne udvikling sætter vi spørgsmålstegn ved DR s forvaltning af public service-begrebet. Vi mener ikke at DR med de nuværende FM kanaler lever op til formålet om at reflektere mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. Med DAB er der mulighed for at lave flere kanaler, og dermed ramme smallere lyttergrupper, men bliver det udnyttet tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt? Er der noget for alle i 5

7 dagens radioudbud? Hvis DR ikke lever op til sit formål, kan det resultere i at lytterne i stedet vælger at høre andre kanaler eller benytte helt andre medier. DR skal ifølge public service forpligtelserne dække fem aspekter; nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. I hvor høj grad har disse forpligtelser indflydelse på, hvad der spilles i radioen. Er det muligt via DAB at formidle disse aspekter bedre? Endeligt - Hvis DAB-radioen bliver en succes i Danmark, hvilket medielandskab kommer det så til at eksistere i - nu og i fremtiden? 1.5. Problemformulering Hvilke faktorer skal der tages højde for hvis DAB med succes skal integreres i dansk public service virksomhed? 1.6. Problemafgrænsning Da DR har langt den største andel af den samlede danske public service virksomhed på radioområdet, og iøvrigt er de eneste nuværende udbydere af DAB i Danmark, finder vi det naturligt at benytte DR som udgangspunkt i vores projekt. Dette betyder at vi i vores opgave ikke vil beskæftige os meget med de kommercielle stationer eller lokalradioerne, da de udgør en meget lille andel af det samlede public service billede. Deres indflydelse på DAB-nettet vil heller ikke være betragtelig i den nærmeste fremtid. For yderlige at begrænse vores projekt, har vi valgt ikke at beskæftige os med TVmediet, selvom det også er en væsentlig del af dansk public service. Med public service mener vi en kombination af kulturpolitiske foreskrifter og en forpligtigelse til at tjene befolkningen. En opfattelse vi vil komme ind på i et uddybende kapitel. Vores opgave er altså indsnævret til at beskæftige sig med DR s public service radio, DAB og dens muligheder for overlevelse i en digitaliseret medieverden. 6

8 1.7. Dimensionsforankring I forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering, har vi beskæftiget os en del med den historiske og kulturelle dimension. Udover den historiske gennemgang af Statsradiofoniens og DAB-radioens udvikling, har vi arbejdet med den historiske forståelse af begrebet public service, både i beskrivelses- og analysedelen. Vi kommer i opgaven også ind på de kulturelle og sociale betingelser for at et nyt medie kan overleve. Derfor håber vi at vores opgave indfrier kravene til opfyldelsen af dimensionen Historie og Kultur Metode Vi har i vores projekt brugt følgende tre metoder til at besvare vores opgave; studie i faglitteratur, interviews og fokusgruppeundersøgelser. Studie i faglitteratur: Den historiske tilgang til Danmarks Radio er baseret på informationer fra DR s hjemmeside, samt håndbogen Dansk Mediehistorie, bind II. I afsnittet om public service er Henrik Søndergaards bog Public service i dansk fjernsyn det primære grundlag. Vi har også benyttet forskellige avisartikler og oplysninger fra DR s hjemmeside, da vi her kunne finde mere opdaterede oplysninger end i bøgerne. Rapporten Konvergens i netværkssamfundet, som er skrevet af Kulturministeriet & IT- og Forsknings-ministeriet 2001, er baggrundsinformation for afsnittet om digitalisering. Afsnittet om DAB er primært baseret på diverse rapporter og afhandlinger fundet på nettet. 7

9 I markedsføringsafsnittet har vi især benyttet DR s interne markedsføringsstrategi, som vi har fået af Katja Marcuslund. I forbindelse med afviklingen af fokusgrupper har vi brugt teoribøgerne Fokusgrupper af Bente Halkier og InterView af Steinar Kvale. Generelt har vi løbende holdt os orienterede gennem avisartikler, internettet og forskellige rapporter omhandlende DAB og public service. Interviews: Til grundlag for rapportens teori har vi lavet to interviews med hhv. Katja Marcuslund, markedsføringschef på DR-DAB og Lars Wallin, projektleder på DR- DAB. Fokusgrupper: For at kunne efterprøve den teori, vi har fremlagt i den teorestiske del af opgaven, har vi har vi lavet tre fokusgruppeinterviews Opbygning I forhold til vores problemformulering har vi fundet det hesigtsmæssigt at inddele opgaven i to dele, en teoretisk og en praktisk. Den teoretiske del består af tre underpunkter: Public Service: For at sætte DAB-radioen ind i et historisk perspektiv, starter vi med at redegøre for DR s historie. Derefter følger en redegørelse for Public service begrebets historie og udvikling, de lovmæssige krav og DR s fortolkning. Digitalisering og DAB: Digitaliseringsafsnittet behandler de elementer, der er med til at præge fremtidens konvergerede medielandskab, mens DAB-afsnittet behandler historiske, tekniske og økonomiske aspekter indenfor digital radio. 8

10 Markedsføring af DAB: Under markedsføringen af DAB kommer vi ind på DR s markedsføringsstrategi og hvordan deres målsætning er realiseret, samt hvilke problemer den lider under. Ud fra disse tre punkter har vi lavet en sammenfattende diskussion og delkonklusion. I den anden og mere praktiske del er vores tre fokusgruppeinterviews beskrevet og fortolket i en samlet delanalyse. Sammenfatningen fra de to dele føres videre i en samlet analyse, hvorpå vi bygger vores konklusion. Vi har valgt at inddele vores opgave på denne måde, da det giver en række fordele i forhold til den endelige konklusion. Først får vi fremsat en række teorier, som vi analyserer og laver en konklusion over. Denne konklusion afprøver vi derefter i den praktiske del gennem fokusgrupperne. 2. DR og public service 2.1. DR s historie 1925: STATSRADIOFONIEN BLEV OPRETTET Under 1. Verdenskrig var radioen blevet udviklet og brugt i militært øjemed. Siden hen havde teknikinteresserede eksperimenteret med den, og de organiserede sig efterhånden i radioklubber og -foreninger. Disse fremviste mediet og demonstrerede dets potentiale som massemedie. (DM 2:203). Både private og staten var interesserede i radioen, men da de kommercielle interessenter hverken havde økonomi, visioner eller organisationsplaner at bygge på, vedtog Rigsdagen med den første radiolov i 1923, at staten skulle stå for både 9

11 etablering og drift. På regeringens initiativ blev Statsradiofonien forsøgsvis oprettet i 1925 (DM 2:204). Både biograffilmen og radioen kom til Danmark i 1920erne. I løbet af dette årti blev de en del af det danske samfund, folk tog dem til sig og begyndte at bruge dem. Intet medie har vundet indpas i Danmark og hos den danske befolkning så hurtigt som radioen, ikke engang videoen eller computeren (DM 2:151). Det hænger sandsynligvis sammen med at radioen, som det første medie nogensinde, trængte ind i alle folks hjem på samme tid. Radioen var med til at skabe en mediekultur, der styrkede og videreførte krigens nationalfølelse. Ved at give folk de samme informationer samtidig, skabte radioen en fælles baggrund at forstå historiske fortællinger, nyheder og hændelser ud fra. Medlemmerne af hver enkelt familie kom til at føle sig som en del af et hele, af et folk, det danske folk. Biograffilmene var blevet styret af kommercielle interesser fra begyndelsen, og var blevet et underholdningsmedie (DM 2:154). Diskussionen om hvorvidt medierne skal være kommercielt eller offentligt styret har været essentiel i den evindelige public service debat lige siden. 1920erne var også en tid hvor arbejderklassen fik mere fritid, i form af en kortere arbejdsuge og mere ferie (DM 2:152). Folk fik mere fritid at bruge de to nye medier i. Spørgsmålet om hvordan den nye fritid skulle spenderes, blev, helt i tidens paternalistiske ånd, hurtigt til et politisk anliggende. Der var forskellige problematikker at tage stilling til i forbindelse med det nye medies egenskaber: 10

12 Radioen bragte dannelsen til masserne. Den dannelse der tidligere var forbeholdt borgerskabet, blev alle mands eje. Radioen kan, fordi den når alle mennesker i samfundet, oplyse alle, lige så vel som den kan bedrage alle, gennem propaganda eller censur (f.eks. kunne det tænkes at borgerskabet ville forsøge at censurere udsendelserne, for at beholde dannelsen som et eget privilegium). Derfor, påpegede Hartvig Frisch allerede i 1928, ville det blive nødvendigt at kæmpe for radiofrihed, ligesom man havde kæmpet for menings-, ytrings- og pressefrihed i 1800-tallet (DM 2:156). I løbet af 1920erne og 30erne dannede både den socialistisk orienterede arbejderklasse og borgerskabet fritidsforeninger i stort tal (DM 2:154). Fronterne blev trukket op, og skellet imellem dem tydeliggjort. Ideologisk delte Venstre og Konservative borgerskabets traditionelle opfattelse af at kulturen skulle tjene til menneskets åndelige dannelse, og mente derfor at man burde benytte radiomediet til at opdrage befolkningen. De mente at de enkelte programmer hver især skulle give udtryk for alle mangfoldighedens synspunkter. Socialdemokraterne, der oprindeligt gik efter at danne en selvstændig arbejderklasse med egne værdier og normer (DM 2:155), mente derimod at man burde tillade det enkelte program at give udtryk for partiske synspunkter, men fortsat skulle tilstræbe mangfoldighed i den samlede programflade (DM 2:213). Med tiden tog Socialdemokraterne dog den liberale ide om højere dannelse til sig, hvorved ideen om at massernes applaus var et tilstrækkeligt kvalitetsmærke, måtte vige (DM 2:156). Resultatet blev at Socialdemokraterne fik mangfoldigheden møntet på den samlede programflade som de ønskede, mens det på det ideologiske område var Venstres og 11

13 de konservatives holdning om åndelig dannelse, der blev den bestemmende (DM 2:213). 1926: STATSRADIOFONIEN BLEV OFFICIELT ETABLERET Målet var derfor folkets opdragelse da Statsradiofonien året efter blev officielt etableret. Samme år kom den daglige nyhedsformidling på banen med Pressens Radioavis, der var et samarbejde mellem Statsradiofonien og adskillige større bladhuse. Ved udgangen af året 1926 talte Statsradiofoniens lytterskare licensbetalende husstande (Politiken ). Et tal der bare 3 år senere var oppe over de , hvilket betød at der var omkring lyttere (DM 2:209). OMKRING 1950: FJERNSYNETS INDTRÆDEN Samtidig trådte et nyt og usikkert, men vældigt spændende medie ind på den danske kulturscene: fjernsynet. I England begyndte BBC at sende sine første regelmæssige tv-udsendelser. Inspireret af BBC og fjernsynets fremgang i USA havde man også arbejdet med fjernsynsmediet herhjemme, men kun som eksperiment. I 1932 transmitterede Politiken den første danske fjernsynsudsendelse til biografen Arena-teatret i Tivoli, hvor den blev vist på det store lærred. Den 2. oktober 1951 begyndte Statsradiofonien som den første nogensinde at sende tv fast i Danmark. Der blev sendt en times udsendelse tre aftener om ugen, og der var udelukkende signal i Hovedstadsområdet. Da var der allerede solgt næsten 400 fjernsyn (DM 2:218 samt dr.dk A ). Også radioen rørte på sig i Man begyndte at sende på FM og udvidede med endnu en kanal, således at der nu fandtes både Program 1 og 2 (DM 2:218). 12

14 I løbet af de følgende år udviklede Statsradiofonien alle sine tv-enheder, sådan at der i 1954 kunne sendes tv-programmer hver dag. Samme år var det slut med udelukkende at sende tv fra studier, idet den første OB-vogn gjorde det muligt at sende fra lokaliteter ude i landet. Efter Sovjetunionens invasion af Ungarn 4. november 1956 sendte Statsradiofonien en Ungarn-støtteaften i radioen. Udsendelsen var efter al sandsynlighed medvirkende til at Dansk Røde Kors indsamling til Ungarn indbragte hele 5 mio. kr. (dr.dk A ). Statsradiofonien ønskede at støtte Ungarn yderligere, ved at sende nogle shows på radio og tv, og i foråret 1957 kunne både radio og tv sende tre store shows til støtte for de ungarske flygtninge. Underholdning for millioner var aldeles udansk underholdning, med reklamer, konkurrencer og friske værter der satte sig selv i centrum. Kort sagt: underholdning for alle pengene. I den gode sags tjeneste havde Radiorådet nemlig brudt med tidens ikkekommercielle mediepolitik, og givet tilladelse til at navnene på de firmaer der havde ydet et bidrag blev nævnt i udsendelsen (DM 2:218). Radio og tv havde vist at de var i stand til at påvirke det danske samfund i udpræget grad. Ved at give tilladelse til disse spæde reklamer, havde Radiorådet åbnet døren ind til radiomediet på klem for markedskræfterne og de personlige interesser, og resultatets succes talte for sig selv /4: RADIO MERCUR, P3, NAVNET DR OSV. I 1959 skiftede Statsradiofonien navn til Danmarks Radio. Navneskiftet viste at Statsradiofonien, i takt med tidens udvikling, havde ændret sit mål: radioen var ikke længere et samfundsorgan der havde til opgave at opdrage befolkningen, nu var den et identitetsskabende medie (JP ). Den nye radiolov af 1959 pegede i samme 13

15 retning: for første gang var den nationale radio forpligtet til at underholde (DM 2:216). I Danmark voksede opmærksomheden udadtil mod verden, og begivenheder udenfor landets grænser blev i højere grad hverdagsstof (JP ). Nu skulle radioprogrammerne tale til alle aspekter af mennesket, i modsætning til tidligere, hvor kun oplysning og dannelse var målet. Projektet blev at skabe en fælles dansk identitet, ved at afspejle det danske og holde det op mod andre kulturer. Denne udvikling var et resultat af at det danske folk i løbet af 1950 erne havde smagt den forbudne frugt reklameradio, først på Radio Luxembourg, og fra med danske værter på Radio Mercur, der sendte radio fra en piratsender i Øresund. Det tog Folketinget fire år før det lykkedes at forbyde Radio Mercur. Folk huskede dog reklameradioens pop og rock flade, og det var også blevet klart for DR at ungdommen var en stor gruppe der ikke følte at det eksisterende radioudbud passede på dem. Radioen havde tidligere havde været en stor, umobil kasse der stod i dagligstuen (i stil med et fjernsyn). Så da den blev til en transportabel transistor omkring 1960, var det med til at ændre folks lyttevaner. Fra at være et fælles familieanliggende om aftenerne, gik radiolytning over til at blive noget især de unge gjorde alene på sit værelse eller sammen med vennerne (DM 2:212). Så selvom der i 1960 dukkede private lokalradioer op flere steder i landet, og DR åbnede Københavns Radio i 1962, oprettede DR P3 i 1963, en kanal der sendte rock, pop og underholdning til ungdommen 14 timer i døgnet OG 1988: MONOPOLBRUDDET Fra 1984 fik DR pludselig konkurrence, i og med at lokale radio- og tv-stationer dannedes rundt omkring i landet. De sendte information, nyheder og reportager fra 14

16 hver sin lille egn. Disse små radio- og tv-stationer havde mulighed for at komme befolkningen ved i højere grad end DR, ved at koncentrere sig om mere specifikke områder og gå i dybden med lokale emner. Til gengæld havde de begrænsede muligheder for at anlægge synsvinkler i stil med DR s globale perspektiv. Indtil 1985 havde DR s mål om at skabe en fælles dansk identitet været et sikkert argument for DR s eksistens og legitimeringen af licensfinansieringen. Men dette ændrede sig herefter. Som noget nyt kunne DR s danskhed også være et kritikpunkt, for så var man måske ikke tilstrækkeligt velorienteret internationalt (JP ). I 1988 begyndte TV 2 at sende landsdækkende tv, og brød derved DR s tv-monopol. TV 2 var finansieret delvist af reklameindtægter, delvist af licens (dr.dk A ). 1995: DAB INTRODUCERES DR foretog sine første eksperimenter med digital radio, DAB, i Den 10. oktober 2002 åbnede DR DAB-sendenettet med foreløbigt otte temakanaler. 2004: DR GØR EN INDSATS FOR AT FÅ GANG I DAB 2004 var på mange punkter et sensationelt år for DR. Ud over vellykkede transmissioner af DR s egen tv-serie Krøniken og det kongelige bryllup, er det også året hvor det digitale radiosendenet DAB blev landsdækkende. For at få sat skub i DAB, gør DR noget ud over det sædvanlige: de samarbejder med distributører, forhandlere og ekspedienter, som jo er udenfor DR, og som er med pga. økonomiske interesser. Dem taler DR ellers ikke med. De påtager sig ansvaret som den samlende institution der koordinerer de forskellige aktørers indsatser og undersøger om alle forudsætninger for at den samlede indsats kan fungere, er på plads. Hvis de ikke er det, sørger DR for at de bliver det. 15

17 Den rolle er ganske usædvanlig for en public service institution. Public service institutioner forholder sig normalt mere passivt, især mht. salg og distribution af f.eks. modtageapparater, idet de jo netop ikke er kommercielle. Grunden hertil skal findes i disse institutioners forståelse af public service begrebet, som vi vil kigge nærmere på i næste del Public service begrebets historik "Hvis begrebet public service var et menneske, ville det være en demokratisk indstillet samfundsborger. Men det ville omgående blive indlagt på den nærmeste lukkede afdeling. Diagnosticeret som skizofren, en person uden indhold og med en udtalt evne til at havne i dårligt selskab. (Politiken ) Public service. Et meget komplekst begreb, som det er umuligt at give en kort og præcis beskrivelse af. De fleste kender til begrebet eller har hørt det før, men hvad står det egentlig for? I radio- og tv-sammenhæng defineres det som nogle særlige forpligtelser der kan pålægges de enkelte stationer og kanaler fra statens side. I DR s tilfælde fordi de er licensfinansierede. Det principielle grundlag for public service begrebet blev første gang fremsat i England af John Reith i hans bog Broadcast over Britain, som blev udgivet i John Reith var den første generaldirektør for BBC og havde i 1924 stået for styringen af organisationen i to år. I 1926 blev BBC et offentligt selskab, bygget op omkring de idéer John Reith havde om public service. John Reith lagde vægt på at radioen havde en væsentlig fordel frem for en avis eller en plads i biografen fordi én persons brug af mediet ikke udelukkede en andens. Som han skrev i sin bog: Radioen er lige så universel som den luft, vi indånder. Der er ingen begrænsning på det omfang, hvori man kan benytte den. Det gør ingen forskel 16

18 hvor mange tusinder, der lytter, der er altid nok også til andre, når de har lyst til at være med. (Reith 1924:217) En anden fordel var at hele befolkningen kunne modtage radioen i samme udstrækning. Alle, uanset klasse, kunne følge de samme programmer. Disse forhold er kendetegnende for radiomediet, og har ikke ændret sig siden. Tværtimod er det en af grundene til at radioen i dag er det mest brugte medie. I intellektuelle kredse var der dog megen diskussion om hvem der havde ret til at henvende sig til lytterne og om hvilke diskurs- og præsentationsformer man skulle anvende. John Reith mente at svaret var indlysende. Public service radioen skulle sikre at lytterne uden forskelsbehandling fik del i de vises visdom og kulturens goder (Reith 1924:218). Selv forbeholdt han sig retten til at bedømme hvad der var visdom og kultur, og udvalgte meget partisk hvad der skulle sendes. Udvælgelsen tog udgangspunkt i en tradition der blev fastlagt i slutningen af det 19. århundrede, hvis formål var at skabe nye samlingspunkter for nationen. Den industrielle kapitalisme og statskirkens svækkede betydning havde skabt store kløfter mellem klasser og regioner i England, og det var vigtigt at få samlet befolkningen. Derfor var public service radioens formål i begyndelsen en kombination af at skulle fremme kulturen og at skulle danne et fællesskab hos befolkningen. Reith ville opløse de eksisterende sociale tilhørsforhold og erstatte dem med en fælles kultur. Ved at udvælge hvad der blev sendt i radioen ud fra hvad han selv syntes folk burde høre, skabte Reith public service radioens oprindelige, paternalistiske rolle. (Murdock 1989) BBC har, næsten helt fra begyndelsen, arbejdet med vigtigheden af upartiskhed og balance i dækningen af politiske emner. Charles Lewis, den første udsendelsesleder, forklarede i 1924: Selvom radioen er reguleret af regeringen, er den ikke regeringens organ. Det ville være fatalt, hvis den blev en hvilken som helst regerings 17

19 redskab. Den må nedsætte sig som et uafhængigt offentligt organ, og være villig til at modtage ethvert standpunkt i debatten, der står i modsætning til en modparts. Dens enestående position giver publikum en mulighed, de aldrig før har haft for at høre begge sider af en sag udlagt af eksperter. Dette er af stor almen nytte, da det tillader almindelige mennesker at tage aktivt del i landets affærer. (citeret fra Smith 1974:43). Denne udtalelse beskriver meget fint public service mediernes egentlige motivation og eksistensberettigelse. Selvom regeringen regulerer disse medier, skal den ikke have nogen decideret indflydelse på programindholdet, og dermed hvilke holdninger der bliver fremstillet. Det er yderst vigtigt at lytterne og seerne har tillid til at medierne er objektive og pålidelige informationskilder. (Murdock 1989) Dette forhold har heller ikke ændret sig siden, og er sågar med i den danske lov om radioog fjernsynsvirksomhed fra Public service i Danmark Tankegangen om public service vandt hurtigt indpas hos flere af de øvrige statsfinansierede radiostationer i Europa, heriblandt Statsradiofonien i Danmark. Det første grundlag for Statsradiofoniens public service virksomhed var radiospredningsloven fra I dette afsnit vil vi først se på oversættelsen af udtrykket public service til dansk, og derefter gøre rede for begrebets historiske udvikling i Danmark. Det har altid skabt problemer at skulle oversætte public service til dansk. På grund af den vanskelige oversættelse ender forsøgene almindeligvis med en omskrivning af begrebet. De mest brugte udtryk er radio og tv i almenhedens tjeneste, offentlige medier og DR s egen betegnelse, samfundsmæssigt forpligtede medier. Ingen af disse udtryk 18

20 er dog fyldestgørende, da de ikke indeholder hele den betydning der ligger i det engelske begreb. Ordet public kan både betyde offentlig og offentlighed. Og hvilken betydning service får, afhænger af hvilken oversættelse af public man vælger at benytte sig af. Når man oversætter det til offentlig, kommer public service til at betyde offentlig service, hvor fokus ligger på udbyderen af servicen. Hvis man derimod bruger ordet offentlighed, giver det udtrykket betjening af offentligheden, hvor modtageren af servicen kommer i fokus. Her er det altså brugerne (lytterne/seerne) der fremhæves. De forskellige betydninger er opstået ved at der igennem tiden er blevet lagt vægt på forskellige sider af begrebet, i og med at public service institutioner har været nødt til at revurdere deres rolle i samfundet og definere begrebet på en ny måde. (Søndergaard 1995:25-26) Som mediet har udviklet sig gennem tiden, og tv også er blevet en del af mediebilledet, har opfattelsen af public service ligeledes skiftet karakter. Begge fremlagte betydninger har været, og er til dels stadigvæk, i brug. Ifølge Henrik Søndergaard, lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, kan betydningsopfattelsen i grove træk siges at have gennemgået tre historiske udviklingsfaser frem til i dag (Søndergaard 1995:26-32). Et offentligt gode ( erne) Da Statsradiofonien i 1925 fik monopol på radiomediet, var det med et ønske om at det nye medie skulle komme hele befolkningen til gode. Public service blev opfattet som et overvejende teknisk og økonomisk begreb, der indebar en bestemt organisations- og finansieringsform for radiomediet. Antallet af radiofrekvenser var 19

21 en begrænset naturressource der skulle tages vare på og reguleres, for at sikre at mediet kunne komme hele befolkningen til gode. Statsradiofonien fik monopol, hvilket blev begrundet med at det ikke var forsvarligt at overlade dette offentlige gode til markedets styring. Økonomisk udgjorde monopolet en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne end hvis forskellige selskaber skulle konkurrere indbyrdes. Derudover var det på denne måde muligt at sikre at hele befolkningen fik lige adgang til mediet. Ved etableringen af public service radioen i Danmark blev licensfinansieringen udviklet. Det gjorde man i første omgang for at sørge for at staten ikke blev økonomisk belastet, da driftsomkostningerne ikke indgik i statens budget. I forbindelse med etableringen af monopolet opstod der et behov for lovgivning og kontrol på området. I Danmark indførte man radioloven og oprettede Radiorådet til at varetage disse funktioner. Det blev bestemt at Statsradiofonien skulle være en selvstændig, offentlig organisation, ikke et egentligt statsorgan. Datidens lovbestemmelser lagde primært vægt på organiseringen, styringen og økonomien i den nye institution, og beskæftigede sig ikke meget med selve programpolitikken. Selvom loven ikke indeholdt de store krav til indholdssiden på radioen havde dansk public service radio, ligesom forbilledet BBC, helt fra begyndelsen en opdragende rolle. Udsendelserne blev valgt ud fra hvad institutionen mente tjente befolkningens behov, altså hvad folk ville have godt af at høre, i stedet for at beskæftige sig med det de ønskede at høre. Dette kaldes den paternalistiske begrebsforståelse af public service. I offentlighedens tjeneste (1950erne 1980erne) Det er først i denne periode public service forståelsen begynder at tage udgangspunkt i formålet med mediet. Lytterne og seerne bliver betragtet som offentligheden, og public service opfattelsen er at radio og tv skal virke i offentlighedens tjeneste. 20

22 Den paternalistiske begrebsforståelse hersker stadig, men bliver i denne periode problematiseret. Forståelsen rummer en forestilling om at de offentlige medier skal bidrage til kulturel højnelse og dannelse. Målet er ikke at udsende de kvalitativt bedste programmer, men at udsende de programmer som har en bestemt samfundsmæssig effekt. Opfattelsen af at medierne skulle bruges til samfundsmæssige formål havde grundlag i den fremvoksende velfærdsstat og var baseret på de idealer der lå bag hele kulturpolitikken i den periode. Behovet for en decideret programpolitik voksede gradvist i løbet af årene, og fik en langt mere fremtrædende rolle i lovgivningen. De programpolitiske krav blev især defineret ud fra et ønske om at undgå politisk misbrug af mediet. Det vigtigste krav var alsidighedskravet. Egentlig opstod det for at sikre at de politiske holdninger i samfundet alle blev fremført under ens forhold, men det fik mange betydninger. Alsidighedskravet betød at DR måtte udvide sit stofområde, da man (på grund af monopolet) var ene om at betjene befolkningen med radio og tv. Alsidighed er et punkt som blev nævnt allerede i den første radiospredningslov og stadig er med den dag i dag. I første fase gjorde monopolet det nødvendigt at sørge for at befolkningen fik et alsidigt tilbud. I perioden 1950 erne-1980 erne var der et ideal om det alsidige menneske som bedst blev betjent gennem alsidige programmer, samt en forestilling om at det ville forhindre passive lyttere og seere. I dag opfattes alsidighed som at der skal være noget for enhver smag. Et andet vigtigt punkt, der kom frem ved den større vægtning af programindholdet i loven, var underholdning. I 1973 blev det i loven fastslået at underholdning indgik i programvirksomheden på samme måde som de andre kategorier (Banke m.fl. 2004:345). 21

23 I seernes tjeneste (1980erne - til nu) Den paternalistiske forståelse af begrebet public service fik det svært i løbet af 80erne, i takt med at der opstod flere og flere alternativer til Danmarks Radio. Monopolbruddet betød at lokale radio- og tv kanaler kunne begynde at sende og gav derfor brugerne mulighed for at vælge. Hvis lytterne og seerne ikke syntes om de programmer public service institutionen sendte, og altså mente tjente befolkningen bedst, kunne de nu i stedet vælge at slå over på andre stationer. Det medvirkede til at public service begrebet i stedet måtte tage udgangspunkt i modtagerne, og befolkningen blev ikke længere opfattet som samfundsborgere, men som seere og lyttere. Der blev brudt med paternalismen og hele idéen om at reformere samfundet gennem medierne, og programpolitikken fokuserede herefter på brugernes ønsker. De offentlige medier er altså gået fra at være et offentligt gode til nærmere at være en virksomhed hvis eksistensgrundlag er at tjene publikum. Begrundelsen for at have public service medierne ligger i dag først og fremmest i at programudbudet tilgodeser alle publikumsgrupper, at der er et bredt udbud af programmer og at programmerne er af høj kvalitet. I denne sammenhæng får alsidighedsbegrebet en ny og mere omfattende betydning, hvor det også bliver et krav at der er genremæssig mangfoldighed og at alle målgrupper bliver betjent. De offentlige medier betragtes dog stadig som et offentligt gode, da medierne er tilgængelige for alle, uanset baggrund. Hermed profilerer man sig også i forhold til de kommercielle medier. Selvom den paternalistiske model blev droppet, har man ikke opgivet forestillingen om at public service medierne har en særlig samfundsmæssig betydning. I dag udgør disse medier et forum hvor flere forskellige holdninger og kulturer kan komme til udtryk og derved bygge bro mellem de forskellige grupper i samfundet. Så hvor en national enhedskultur tidligere var idealet, er det i dag kulturel mangfoldighed. 22

24 Den første lov om public service virksomheden i Danmark var radiospredningsloven fra I loven bliver det bl.a. beskrevet at: "udsendelserne skal være af alsidig, kulturel og oplysende art". 1 I radio- og fjernsynsloven fra 2004 er denne sætning formuleret således: "Der skal i udbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed". 2 Selvom ordlyden umiddelbart minder om hinanden i de to formuleringer, er der stor forskel på betydningen. Ordet kvalitet er nyt, og afspejler en udvikling af kvalitetsbegrebet gennem tiden. I de første faser gik kvaliteten på programmernes samfundsmæssige virkning, mens det nu går på selve programmernes kvalitet. Mangfoldighed er også et nyt ord som er kommet til efter monopolbruddet. Hvor man tidligere betragtede befolkningen som en enhed, betragtes den nu som værende mangfoldig, og ordet mangfoldighed går dermed på diversiteten blandt lytterne og seerne. Dog bruges mangfoldighedsbegrebet også tit til at beskrive udbudet. Alsidighed bliver nævnt i begge formuleringer, men har dog, som nævnt under fase 2, ændret betydning undervejs Fremtidens public service Public service begrebets fremtid kan, ifølge Henrik Søndergaard, stilles op i fire scenarier. (Søndergaard 1995:86-94) Han gør opmærksom på, at det er programudbudet, dets alsidighed og kvalitet der er lagt vægt på i disse scenarier. De tekniske, organisatoriske og finansielle aspekter er ikke taget med i betragtningen. Dødsscenariet Dette scenarium bygger på forestilling om at public service-medierne uddør. Dette kunne komme på tale hvis der herhjemme skete en eksplosion af kommercielle kanaler, der tilsammen ville dække så stor en sendeflade at DR blev overflødiggjort. 1 Lov om radiospredning, nr. 45 af 13. marts

25 Dette er til dels en realitet i USA, hvor et utal af kommercielle stationer dækker en bred vifte af narrative musikgenrer. Ifølge Henrik Søndergaard vil dette scenarium ikke blive en realitet i Danmark, da det danske marked ikke ville kunne finansiere et kommercielt udbud af den størrelse. Selvkommercialiseringsscenariet I takt med at udbudet af kommercielle stationer stiger, stiger presset på public service virksomhederne, seertallene falder, og en overlevelsesstrategi kunne være en form for selvkommercialisering fra DR s side. For at overleve lægger kanalen sig så tæt op ad de kommercielle stationers sendeflade, at kun kendere vil kunne se forskel på programfladerne. For at en sådan udvikling kunne komme på tale i Danmark, skulle DR have muligheden for at tilsidesætte de programpolitiske krav der er opstillet i loven om radio og fjernsynsvirksomhed, så institutionen i teorien ville være i stand til at sende hvad som helst. Der er i øjeblikket en heftig debat i medierne, om hvorvidt denne form for selvkommercialisering allerede er nået for langt, med Christian Nissen som DR's generaldirektør og regeringens medieforlig fra Således kommenterede dagbladet Informations Georg Metz regeringens medieforlig: Det morsomste eller tragiske ligger i den politisk overordnede alliance VKDFmunkemarxisterne, der i sidste ende gør det muligt at fuldføre denne destruktion af den hidtil betydeligste kulturproducent i Danmark og efterlade den i indholdstømt tandløshed. (Information, ) 2 Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni

26 Ghettoscenariet Dette scenarium er selvkommercialiseringens modsætning, hvor public service stationerne, under pres i et mangekanalsystem, er nødt til at lægge en ny betydning i public service begrebet, hvor der ikke længere er plads til en bred definition. I stedet for at gå mainstream, reduceres de offentlige stationers sendeflade til at være mere nichepræget. Søndergaard kalder også dette scenarium for det heroiske selvmord, fordi DR i dette tilfælde vil ofre sig og sende programmer som de kommercielle stationer forsømmer. Sendefladen kommer således fortrinsvist til at indeholde oplysning, kultur og dannelsesprogrammer, hvorimod f.eks. underholdningsprogrammer vil blive nedprioriteret. I pose og sæk scenariet Det scenarium der vil tjene befolkningen bedst, er, ifølge Henrik Søndergaard, et der mestrer balancegangen mellem den smalle og den brede definition af public service begrebet. Undgår man de faldgrupper der er nævnt i de ovenstående scenarier, kan det multifunktionelle public service-begreb opnås. Skal dette lykkes under de skærpede konkurrencevilkår, som de kommercielle stationers indtog på markedet har medført, kræver det at DR holder tungen lige i munden. Det er en modsætningsfuld opgave, der stiller store krav til økonomi, programplanlægning og ikke mindst politisk opbakning, men en nødvendighed hvis DR ikke skal lide samme skæbne som den tyske public service gigant ZDF, der endte med at blive fuldstændigt kommercialiseret. (Bilag 2:18-19) 25

27 Lovgivning og medieaftale I dette afsnit vil vi se på lovgivningen omkring public service og på hvilke lovmæssige krav DR skal leve opfylde i dag. I den forbindelse vil vi beskæftige os med Folketingets medieaftale fra 2002 og loven om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 2004, som begge leder op til public service kontrakten mellem DR og kulturministeren. Folketingets mediepolitiske aftale I Folketingets mediepolitiske aftale fra d. 3. juni 2002 har regeringen fastsat en række rammer for programvirksomheden på de to public service stationer DR og TV2. Aftalen gælder indtil udgangen af 2006 og har som hovedformål at sørge for at danskerne får et udbud af programmer af høj kvalitet. Det skal gøres ved at skabe gode muligheder for en privat kommerciel mediesektor, men også ved at styrke public service. Public service forpligtelserne skal præciseres og forenkles, så seerne og lytterne bedre kan se hvad de kan forvente at få for deres licenspenge. Seerne og lytterne skal have tillid til at public service stationerne er pålidelige informationskilder og lever op til de krav det stiller til journalistisk etik og objektivitet. Udgangspunktet for mediepolitikken er informations- og ytringsfriheden, mediernes selvstændighed og uafhængighed samt mangfoldighed og alsidighed. 3 Public service stationerne skal være førende indenfor deres felt; altså indenfor nyhedsdækning, oplysning, undervisning og dansk kunst og kultur. Public service skal stå for kvalitet snarere end kvantitet, hvilket bl.a. indebærer, at jagten på lytter- og seertal aldrig må være det afgørende. 4 Derudover beskriver aftalen kort reglerne for udpegning af DR s bestyrelse og rammerne for public service kontrakten mellem DR og kulturministeren, som vi vil komme ind på senere i dette afsnit. 3 Folketingets mediepolitiske aftale 3.juni 2002 til udgangen af

28 Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed blev bekendtgjort 10. juni Kapitel 4 i loven handler om DR s public service virksomhed. Her står at DR skal udøve public service virksomhed over for hele befolkningen efter de principper der nævnes i 10: Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbudet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. 5 Loven indeholder endvidere bestemmelser for DR s anden virksomhed og DR s organisation m.v. Loven beskriver altså de krav og forventninger der bliver stillet til forskellige aspekter af DR s virksomhed. 10 beskæftiger sig med public service aspektet og opstiller nogle rammer for programindholdet. De rammer bliver nærmere præciseret i public service kontrakten. Public service-kontrakten DR skal (som beskrevet i folketingets mediepolitiske aftale og loven om radio- og fjernsynsvirksomhed) indgå en kontrakt med kulturministeren om DR s public 4 Folketingets mediepolitiske aftale 3.juni 2002 til udgangen af Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni

29 service virksomhed. Formålet med kontrakten er at konkretisere hvilke opgaver der forventes opfyldt af DR i forbindelse med public service kravene. Det første punkt i kontrakten bygger på principperne i 10 og uddyber nogle af dem, eksempelvis ved princippet om at der skal lægges særlig vægt på dansk sprog og kultur. I kontrakten bliver der ved dette princip derudover tilføjet: DR skal gennem en aktiv sprogpolitik medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog, så lyttere og seere møder og oplever et korrekt og forståeligt dansk. DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af dansk kunst og kultur, herunder den danske kulturarv. 6 Princippet om at programvirksomheden skal reflektere mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund bliver uddybet på denne måde: DR skal i det samlede programudbud tilbyde en bred samfundsmæssig dækning af Danmark og således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i de forskellige dele af landet. 7 I kontraktens første punkt bliver der også lagt vægt på at DR skal styrke handicappedes adgang til public service tilbuddene, medvirke til at fremme integration, medvirke til at folkeliggøre den ny informationsteknologi og sikre en dialog med befolkningen. De andre punkter i kontrakten beskæftiger sig mest med forskellige aspekter af public service formidlingen i DR s tv-produktion. Her er bl.a. krav om programindhold, styrkelse af dansk film og udlægning af produktion. Public service redegørelsen Hvert år i maj skal DR aflevere en redegørelse for opfyldelsen af public service kontrakten (pkt. 9. i public service kontrakten) til Radio- og tv-nævnet og kulturministeren. Heri skal DR gøre rede for omfanget af deres indsats på de 6 Public Service kontrakten mellem DR og kulturministeren for perioden 1.januar 2003 til 31.december Public Service kontrakten mellem DR og kulturministeren for perioden 1.januar 2003 til 31.december

30 forskellige områder der bliver nævnt i kontrakten. Public Service redegørelsen er bygget op omkring fire centrale områder (DR 2003 A ): DR s programudbud: Her redegøres der for fordelingen af programtyper på DR s sendeflader i radio og på tv. Særlige fokusområder: Her redegøres der for de områder DR skal have særligt fokus på i den periode public service kontrakten gælder. I redegørelsen for år 2003 beskrives 12 områder med særligt fokus, bl.a. omfanget af programvirksomhed rettet mod børn og unge i tv og radio, omfanget af den regionale radioprogramproduktion og dansk musik i tv og radio. Danskernes forbrug: Her redegøres der for danskernes forbrug af DR s programmer. DR s programkvalitet: Her redegøres der for danskernes kvalitetsvurdering af DR. Udover disse fire centrale punkter er der i redegørelsen for år 2003 også et afsnit omkring DR s dialog med befolkningen og et afsnit omkring opfyldelsen af Radioog Tv-nævnets tilladelse for den fjerde landsdækkende radiokanal, P2. Der skal foreligge dokumentation for de forskellige oplysninger og regnskaber der ligger til grund for redegørelsen Sammenfatning Som beskrevet i gennemgangen af betydningsopfattelsen af public service har begrebet gennemgået tre historiske faser. Den seneste af de tre faser, hvor mediet skal virke i forbrugernes tjeneste, er udgangspunktet for loven og public service kontrakten. Lytterne og seerne har i dag masser af valgmuligheder gennem de kommercielle radio- og tv kanaler, og det er derfor nødvendigt for DR at fokusere på brugernes ønsker. For at kunne legitimere licensbetalingen er det nødvendigt at befolkningen føler at de får noget for deres penge, i form af programmer som de 29

31 ønsker at se. Men licensfinansieringen betyder også at DR må dække de emner og befolkningsgrupper som de kommercielle stationer ikke finder nogen økonomisk begrundelse for at beskæftige sig med. På grund af denne forståelse, hvor DR både skal dække smalt og bredt, er kontrakten mellem DR og kulturministeren udarbejdet for at klargøre hvilke krav og forventninger DR skal leve op til. Kontrakten indeholder nogle af de grundlæggende elementer som har knyttet sig til public service begrebet helt fra starten. Eksempelvis opstod princippet om informations- og ytringsfrihed og princippet om saglighed og upartiskhed allerede ved BBC s overgang til offentligt medie. Disse punkters relevans i dag munder ud i en målsætning om at alle skal være sikret lige adgang til upartisk information og debat om samfundet. Da de kommercielle kanaler sender ud fra deres egne interesser, og derfor ikke er upartiske, skal der være et sted hvor forbrugerne kan være sikre på at få saglig information. Da DR er tilgængelig for alle, sørger man dermed for at hele befolkningen har adgang til denne information. Dermed lever man også op til kravet om sikring af befolkningens adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Derudover knytter principperne i kontrakten sig primært til de sider af DR s udbud, som skal sikre at den danske befolkning har adgang til programmer som falder uden for det kommercielle udbud. Der lægges vægt på at der skal udbydes programmer indenfor fem hovedområder: nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Programmerne skal være af høj kvalitet og der skal tilstræbes alsidighed og mangfoldighed. Disse tre begreber har vi tidligere gjort rede for i gennemgangen af de historiske faser. Princippet om at der skal lægges særlig vægt på dansk sprog og kultur har rod tilbage til den paternalistiske radios formål om at skabe et nationalt fællesskab i befolkningen. I kontrakten står der dog endvidere at den kulturelle mangfoldighed i samfundet skal reflekteres i udbudet. Så selvom der fortsat er et ønske om at skabe en fællesskabsfølelse i befolkningen, lægges der vægt på at samfundet efterhånden 30

32 rummer mange kulturelle interesser, og at alle disse interesser skal afspejles i programudbudet. Kravene for public service virksomhed i dag ligger blandt andet i at programudbudet skal være bredt og betjene alle grupper i befolkningen, samt at programmerne er af høj kvalitet. Lovgivningen og kontrakten er rammen for DR s public service forståelse, men giver ikke nogen entydig måde at fortolke og udføre public service virksomheden på. Derfor vil vi nu se på hvordan DR har valgt at gøre det DR og public service begrebet Hvordan DR lever op til de lovmæssige krav og deres forståelse af hvad de inkluderer, har, som tidligere nævnt, ændret sig gennem tiden. Blandt andet har man på DR været nødt til at ændre P3 s profil, for derigennem at ramme det unge publikum bedre. Dette har især været nødvendigt efter 100FM og Sky den 18. juni 2003 vandt retten til frekvenserne P5 og P6. Disse to nye, mere eller mindre landsdækkende, kommercielt finansierede radiokanaler retter sig mod det samme publikum som P3 tidligere var ene om at tilfredsstille. At sådanne ændringer forholdsvist problemløst kan lade sig gøre indenfor public service rammerne, hænger sammen med den brede fortolkning af begrebet som DR har brugt de sidste mange år. Hvad det helt konkret indebærer, kan man finde i deres årlige rapport om sig selv. I DR s årsrapport fra 2003 er blandt andet fremhævet følgende punkter (DR 2003 B ): DR skal programmæssigt byde på kvalitet, troværdighed og mangfoldighed, således at der hver eneste dag er alsidige programudbud både til de få og til de mange. 31

33 DR vælger at fokusere ekstra meget på kvalitet og nytænkning. Arbejdet inkluderer blandt andet en idé om konstant fornyelse og udvikling af det samlede programudbud, så seerne i større grad oplever kvalitet. DR benytter blandt andet det netbaserede DR/Panelet og radiodagbøger foretaget i årets sidste kvartal, til at få uddybende kvalitetsvurderinger af hvorledes lytterne modtager programmerne, og holder derved kontakten med modtagerne ved lige. Kvaliteten måles ligeledes på om den enkelte udsendelse er velfunderet, solidt afprøvet og fagligt uangribelig. I formidlingen af kunst og kultur måles kvaliteten på evnen til at vække nye tanker og flytte fastgroede vaner og ideer. Høje seertal anskues som værende nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige til at dække public service forpligtelserne over for det danske folk. DR skal adskille sig markant fra de kommercielle kanalers udbud - ellers mister stationen sin eksistensberettigelse. Samtidigt skal alle lyttere kunne få gavn og glæde af programudbudet. Balancen mellem udbudet af programmer til fordybelse og mere populære programmer fastholdes. DR har forpligtelse til at forbedre og forny sine programflader i takt med tidens ånd og danskernes nye behov. Derudover kan man i årsrapporten læse at DR ifølge sig selv allerede har nået målet om at give danskerne "mere radio og tv for pengene (DR 2003 B ), idet antallet af sendetimer er gået op. Helt konkret med etableringen af DR2 i 1996, den fjerde radiokanal P4 i 2002, og nu også DAB. Derfor vedtog den daværende bestyrelse og direktion i november 2003, at udarbejde 7 nye strategiske mål (DR 2003 B ): 32

34 1. Noget for alle. DR skal med et bredt udbud af programmer og tjenester tilstræbe, at alle i Danmark bruger DR s tilbud. Der vil specielt blive fokuseret på at øge de unges brug af DR s ydelser og ydermere på at sikre alle en direkte adgang til programindholdet og tjenesterne, uden kontrollerende mellemled. 2. Kvalitet og nytænkning. DR skal sætte standard for kvalitet og stimulere nytænkning. Andelen af koncepter fra DR s egen produktion i koncernens egne medier øges, og der videreudvikles og anvendes metoder til at skabe dialog om og styrke kvaliteten. 3. Oplysende og upartisk. DR skal fremme den demokratiske debat i Danmark gennem uafhængige og kritiske aktualitets- og nyhedsudsendelser. Der arbejdes på at DR bliver danskernes foretrukne upartiske nyhedsleverandør. Derudover arbejdes der på at udligne informationsskel i befolkningen og skabe et fælles demokratisk forum. 4. Dansk kunst og kultur. DR skal som en førende kulturinstitution både formidle og skabe dansk kunst og kultur. Mængden af nyproduceret dansk radio- og tvdramatik øges. Ligeledes skal andelen af egenproduceret dansk musik. Der skal derudover medvirkes til at skabe en fælles dansk identitet gennem kulturelle oplevelser for et flertal af befolkningen. 5. Hele Danmark. DR skal afspejle hele Danmarks kulturelle, holdningsmæssige og geografiske mangfoldighed. Hvilket blandt andet betyder at andelen af egenproducerede sendetimer produceret uden for hovedstadsområdet skal være mindst 15 pct. 6. Kompetence og fleksibilitet. DR skal som den mest attraktive mediearbejdsplads tiltrække og udvikle medarbejdere der kan, vil og tør skabe værdi og fornyelse. Medarbejderne udvikles med udgangspunkt i DR s fremtidige behov. Derudover skal organisationen være åben og fleksibel med 33

35 vægt på den interne mobilitet og fleksibilitet opgaverne imellem. Cheferne skal have fokus på den nære ledelse, DR s værdier og helhed. 7. Styr på ressourcerne. DR skal være en veldrejet og effektiv virksomhed med økonomien i balance, så brugerne får værdi for licensen. Andelen af ressourcer brugt på program- og udsendelsesvirksomhed øges, opførslen af DR Byen skal ske inden for det fastlagte budget og hele produktionen skal ved indflytningen være digitaliseret Diskussion af DR s public service fortolkning Som vi har beskrevet i de foregående afsnit, er public service begrebet meget komplekst og kan fortolkes på mange måder, hvilket det også er blevet gennem tiden. I dag er begrebet igen oppe til diskussion, og der har været meget debat på området i medierne. Man kan groft dele de forskellige holdninger i debatten op i to grupper: fortalerne for den smalle fortolkning af public service begrebet og fortalerne for den brede fortolkning. Den smalle fortolkning af begrebet er at DR skal fungere som et alternativ til de kommercielle tv - og radiostationer, og skal sende programmer som ellers ikke ville findes. Det vil sige at DR ikke bør beskæftige sig med de samme programtyper som de kommercielle stationer, og altså ikke kommer til at konkurrere direkte med det kommercielle udbud. Den brede fortolkning er at DR skal udbyde programmer indenfor alle stofområder. DR skal gøre alle seere tilfredse, og bør derfor sende kvalitetsprogrammer indenfor alle genrer. På den måde kommer DR også til at konkurrere med de kommercielle kanaler. De seneste ti år har DR, med Christian Nissen som generaldirektør, fortolket public service begrebet bredt. Antallet af sendetimer er mere end fordoblet, bl.a. på grund af at tv-kanalen DR2, radiokanalen P4 og de digitale radiokanaler er blevet oprettet. DR har også lanceret digitale tilbud som mobiltjenester og internet. DR s ønske er at hele Danmarks befolkning kan og vil benytte sig af DR s udbud, hvilket betyder at der 34

36 både bliver sendt smalle programmer til små målgrupper og programmer med bred folkelig appel. Henrik Søndergaard er fortaler for DR s fortolkning af public service begrebet. Han mener at DR skal holde fast i sin strategi om at være fjernsyn og radio for alle. Skræller man underholdning, sport og film væk fra Danmarks Radio, så står vi tilbage med en kanal, der kun bringer nyheder, kulturprogrammer og dansk fiktion. Ingen gider betale licens til sådan en kanal. Danmarks Radio skal være den samlende kanal, der sikrer kvaliteten (Politiken ) Han mener også at de forskellige underholdningsprogrammer (f.eks. boligprogrammer) har en vigtig funktion, selvom de ikke nødvendigvis er alment oplysende. Da hver anden seer bliver hængende til næste program på samme kanal, får underholdningsprogrammerne seerne til at blive til f.eks. TV Avisen. Det betyder at en meget stor del af den danske befolkning holder sig orienteret om, hvad der foregår i samfundet (Politiken ) Også medieforsker Stig Hjarvard mener at det brede public service koncept har mange fordele, fordi det skaber et mediesystem som tilgodeser forholdsvis mange mennesker. Det har bare ikke så mange venner, fordi den politiske og kulturelle elite vil synes, at det er lige lovlig populært. Det samme vil markedets fortalere, fordi de mener, at det ikke skaber plads til dem. (Berlingske Tidende ) I de interviews vi lavede med henholdsvis Katja Marcuslund, DR s marketingschef for DAB, og Lars Wallin, DR s projektleder for DAB, gav de begge udtryk for at de går ind for en bred forståelse af public service. Katja Marcuslund mener at DR har så stor succes som de har, på grund af den brede definition af public service begrebet. Ved at tilbyde en bred palet af programmer, som også inkluderer underholdning, får man folk hen på DR1, og kan derefter lokke dem over på DR2 og de mere smalle programmer (Bilag 1:15). Wallin mener også at DR både skal udbyde smalle og brede programmer. Det gælder om at finde en balance, for hver gang der bliver sendt for mange programmer indenfor et af områderne, er der nogle der bliver utilfredse. 35

37 Hvis programfladen er for bred, klager de kommercielle stationer og kultureliten, og hvis den er for smal, er det svært at legitimere licensfinansieringen. Som Wallin siger: hvorfor skal vi have 3 milliarder kroner kørt ind på paller ude i TV-Byen, hvis vi kun sender til eliten hvis ikke vi sender til alle i Danmark og ikke har noget at tilbyde alle vores lyttere, som er tvangsindlagt til at betale licens to gange om året? (Bilag 2:7) Kasper Kryger, som er direktør for Sky Radio, mener derimod at DR er kommet ud på et sidespor i deres fortolkning. Han mener at DR tænker mere på at konkurrere med de kommercielle stationer, end på at finde ud af hvad de kan tilbyde seerne som de ikke kan få andre steder. DR skal sende programmer, der ikke bliver vist på kommercielle stationer. Det er både smalle programmer, som vi kender det fra DR2, men også den seertunge nyhedstime og danskproducerede serier som Krøniken, Rejseholdet og Nikolaj og Julie, der vinder priser i udlandet. Det er ægte public service, for den slags har vi slet ikke råd til at producere. (Pol, ) Kasper Kryger mener at DR er for optaget af markedsandele, og at lyttere og seere derved ikke får et varieret programudbud. DR skal supplere, ikke kopiere de kommercielle. (Berlingske Tidende ). De kommercielle stationers holdning bliver støttet af EU-kommissionen, som mener at den brede fortolkning af begrebet er konkurrenceforvridende, og derfor er begyndt at stramme betingelserne for de forskellige public service kanaler i EU. Søndergaard udtaler at: der er en stærk splittelse i EU-systemet mellem dem, der mener, at medier skal være kulturpolitik, og dem, der mener, at det skal være industripolitik. Der er ingen tvivl om, at industripolitikken i dag er dominerende, og fra et industripolitisk synspunkt er det konkurrenceforvridende, at f.eks. DR og BBC med offentlige midler i ryggen kan sende amerikanske serier, som de kommercielle kanaler også gerne vil have fingre i. (JP, ). 36

38 Tv-anmelderen Hans Flemming Kragh mener at DR har en problematisk fortolkning af public service begrebet. Han mener at hverken TV2 eller DR har levet op til kravet om mangfoldighed, alsidighed og kvalitet. Udover den underholdning som befolkningen gerne vil have, skal DR sende det befolkningen har godt af at se: Jeg ved godt at det lyder missionerende, men det må altså være meningen med en public service kanal, at den leverer det, som befolkningen skal have. De store gode oplevelser, som de måske ikke ved er gode store oplevelser, før de har set dem. (Berlingske Tidende ) DR s bestyrelse er for tiden i gang med et eftersyn af public service begrebet. De har bl.a. planlagt at besøge BBC og EU, og at holde en konference for at redefinere begrebet og DR s fortolkning af det. Men fordi det var den afgåede bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, der tog initiativ til dette arbejde, er der ikke garanti for at projektet fortsætter. Både hos modstandere og fortalere for den nuværende fortolkning er der dog enighed om at der er brug for klarhed og debat på området. Fordi debatten om begrebet er så aktuel, er det er svært at sige noget om fremtiden indenfor DR og public service. Det har været oppe om der overhovedet er brug for en institution som DR til at varetage public service forpligtelserne. Alternativet ville være at Folketinget havde en public service pulje der støttede enkeltprojekter. Det ser dog ud til at der er bred opbakning til at bevare DR som public service institution, og regeringen giver også udtryk for vigtigheden af DR. Bl.a. har Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, udtalt: Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at udtynde Danmarks Radio. Vi har som lille land behov for at have samlet en vis medieekspertise på et fagligt højt niveau, hvor der også er plads til udvikling og eksperimenter. Man skal være utrolig varsom med at udhule det mediefaglige miljø. (Berlingske Tidende ), og: Jeg ser Danmarks Radio som mere vigtig for os som nation end nogensinde før. (Berlingske Tidende ) 37

39 Man kan altså, som nævnt, groft dele holdningerne til DR s håndtering af public service kravene op i to lejre. Fortalerne for den brede fortolkning, udover DR, er den gennemsnitlige seer eller lytter. Fortalerne for den smalle fortolkning er de kommercielle kanaler, kultureliten og EU-kommissionen, som mener at den nuværende fortolkning er konkurrenceforvridende. 3. Digitalisering og DAB Medielandskabet med både public service kanaler og kommercielle kanaler, nu og i fremtiden, kommer til at ændre sig, i takt med at teknologien bliver mere og mere udbygget. DR s fortsatte eksistens som public service institution kommer til at afhænge af hvordan de vælger at samarbejde med de omkringliggende medier, og om de tager nye teknologiske platforme til sig Konvergensdimensioner Taler man om medieudvikling, bruges ordet konvergens ofte. Konvergensen er den sammensmeltning af medier der i de seneste år er opstået. Hvor man før talte om to former for kommunikation, envejs-kommunikation (traditionel broadcast til et anonymt publikum) og tovejs-kommunikation (telefon, fax og computernetværk), er der nu blevet skabt en mellemform med f.eks. internettet. Det er med andre ord sammensmeltningerne af kommunikations-, informations- og medieteknologi. Konvergensen bliver almindeligvis delt ind i fire dimensioner (Konvergens i netværkssamfundet:36-51): Tjenestekonvergens Når samme indhold leveres over flere platforme. Som f.eks. P1, P3 og P4, der både leveres via DAB, FM, internet, satellit og snart DVB-T. Dette er muligt fordi de 38

40 forskellige programmer bliver produceret digitalt og derfor er nemmere at overføre fra det ene medie til det andet. Tjenestekonvergens betyder også, at forskellige tjenester integreres i takt med at terminalerne - modtageapparaterne - bliver multifunktionelle. På DAB-nettet bliver der, som vi også senere vil komme ind på, både sendt radio, tekstinformationer og i fremtiden billeder og hele HTML sider. Tjenesterne vil i fremtiden kunne gå i retning af større interaktivitet, idet forbrugeren blandt andet vil kunne udvælge hvad der skal modtages, bestemme rækkefølgen af emnerne samt tidspunktet de skal vises på, og derved skræddersy sin egen programdag. At brugeren på den måde selv kan påvirke og i visse tilfælde bidrage til indholdet, gør vejen fra tjenesteudbyder til slutbruger mindre entydig. Netværkskonvergens Når samme net kan bære flere tjenestetyper ved f.eks. at forskellige infrastrukturer integreres og derved kan distribuere flere typer af informations- og kommunikationstjenester. Dette muliggøres også af digitaliseringen, idet al lyd, billede, film, tekst og data, ved at blive brudt ned til binær kode, i princippet kan lagres, manipuleres og transporteres på samme måde, med samme slags udstyr. Radiobølger kan f.eks. bruges til mere end at sende radio, mens telenettet i stigende grad bruges til internetkommunikation. Derfor spiller udbygningen af de forskellige net, deres datakapacitet og naturlige begrænsninger også en betydelig rolle for konvergensen. Ser man specifikt på radio- og tv-nettet, er dette et decideret distributions netværk. Brugeren har ringe mulighed for at kommunikere tilbage igen, medmindre denne benytter andre tjenester til dette, ved f.eks. at foretage et telefonopkald, sende en sms eller gå på nettet. 39

41 Terminalkonvergens Det at et enkelt apparat giver mulighed for at benytte flere tjenester på en gang. Flere traditionelt adskilte apparater smelter sammen, som det er sket med mobiltelefonen, som man i dag kan få med både kamera, internet, radio og mp3-afspiller. I fremtiden vil man f.eks. kunne forestille sig et hjemmenetværk, hvor tv, radio, telefon, pc, vaskemaskine og køleskab arbejder sammen i et overordnet system, eller deciderede enkeltterminaler, der kan modtage signaler fra både jordbaserede sendenet, satellit, kabel-tv og telenettet. Markedskonvergens Når virksomheder på markedet fusionerer eller allierer sig på tværs af hidtil adskilte sektorer. Hvis broadcast-, tele- og internetvirksomheder i fremtiden slår sig sammen, kan de på den måde få kontrol over en stor del af markedets værdikæde, fra afsender til modtager Drivkræfter Udover konvergensens dimensioner er der en række drivkræfter der afgør i hvilket tempo og i hvilken retning udviklingen vil gå. Disse kan deles op i tre hovedgrupper (Konvergens i netværkssamfundet:75-80): Forbrugeradfærd og efterspørgsel Her ses blandt andet på forbrugernes lyst til at benytte sig af udbudte on demand ydelser kontra traditionel massekommunikation. Vil forbrugeren med andre ord kunne omstille sig fra en passiv tilbagelænet forbrugssituation til et aktivt programindhold, hvor det til en vis grad bliver nødvendigt at designe sin egen programdag, i stedet for at få den serveret? Det vil også være et skift væk fra den 40

42 fælles referenceramme broadcast skaber, til en mere fragmenteret og individuelt baseret oplevelse hos forbrugeren. Virksomhedsstrategier og forretningsmodeller I hvilken grad vil virksomhederne udvikle, producere og prissætte nye produkter? Her medregnes også om virksomhederne vil fusionere på tværs af forskellige sektorer, så f.eks. fusionerede teleselskaber og sattelit-tv distributører vil kunne udvikle sig til en slags gatekeepere, med stor indflydelse på hvad forbrugerne vil få af information, underholdning og tjenester. En gatekeeper er en distributionsvirksomhed, som tilbyder tjenester i form af f.eks. kabel- eller satellit-tv-programpakker, internet- og/eller teleabonnementer til brugeren. Gatekeeperens kernekompetence er at tilvejebringe brugergrænseflader samt systemer til kundepleje- og servicefakturering mv. (...) Gatekeeperen kan - f.eks. gennem udbud af digitale set-top bokse - indtage en nøglerolle mellem indholdsleverandøren og redaktøren på den ene side og kunden på den anden side. (Konvergens i netværkssamfundet:45) Teknologisk udvikling Hvor hurtigt vil udviklingen indenfor båndbredde, kompressions- og lagringsteknikker gå, og hvilke standarder vil i fremtiden blive udviklet? Specielt indenfor digital radio, kan der her tænkes på i hvilken grad de forskellige features DAB-sendenettet kan fostre, vil blive udviklet. Vil EPG 8 give forbrugeren reelle indholdsmæssige valgmuligheder, eller være begrænset af kommercielle og tekniske vilkår? Derudover spiller det også ind i hvilken hastighed prisen på de forskellige produkter vil falde: teletjenester, digital radio og tv, internet osv. 8 Electronic Program Guide: En form for kanalvælger, der gør at man kan sammensætte sit eget indhold af f.eks. radio- eller tv-ydelser. Vi vil komme ind på den senere. 41

43 Konvergensscenarier Sammenkæder man konvergensens forskellige dimensioner med dets drivkræfter, ender man ifølge Kulturministeriet og IT- og Forskningsministeriets rapport, med tre mulige konvergens-scenarier, der alle har indflydelse på diskussionen om hvorledes den digitale fremtid vil se ud (Konvergens i netværkssamfundet:81-95). Et hav af informationer Her er det den internetbaserede verden, med dens åbne, anarkistiske og individualistiske tilgang til information, der bliver dominerende. Den er beskrevet som et hav af viden, hvor den kompetente bruger kan dykke ned og finde det han eller hun har brug for. Netop brugerens egen aktive deltagelse er afgørende for dette scenariums realisering. På radiosiden bliver traditionelt broadcast med dets flowformat udskiftet med narrowcast, hvor et meget smalt indhold leveres på forespørgsel af brugeren. I dette scenarium bliver brugeren selv også producent af materiale, som andre interesserede vil have mulighed for at hente. Den fællesfølelse der kan opnås ved at alle ens kolleger har hørt det samme radioprogram i bilradioen på vej til arbejde, ophører, da programudbudet bliver uendeligt fragmenteret. Derudover mindskes samfundets evne til at påvirke eller regulere medieudbudet. De digitale laguner Bliver også kaldet gatekeepernes scenarium. Her bliver brugernes IT-, tele- og medieforbrug styret af få stærke udbydere, der generelt sidder på en stor del af markedets værdikæde. De tilbyder forskellige pakker af information, underholdning og hvad brugeren ellers har brug for, men hele tiden på deres præmisser - man kan sige at de igennem den store kontrol med branchens værdikæde, ejer brugeren. I hjemmet kommer fjernsynet med tilhørende set-top boks i centrum og vil have udviklet sig til en interaktiv underholdningsstation - en lagune, hvor der kan ses film, 42

44 sendes mails, chattes, modtages undervisning osv. Computeren benyttes derimod primært til arbejde. Udvalget af radiokanaler vil muligvis være stort, men det vil holde sig primært inden for de rammer gatekeeperen sætter og være styret af denne. Små selvstændige internetkanaler vil stadig eksistere, men kun blive brugt i et begrænset omfang. Lagunen giver brugeren en tryghed, som det åbne hav ikke besidder, idet det vil være nemmere at finde troværdig og relevant information hurtigt. Gatekeeperen har allerede checket det efter i sømmene. Det er med andre ord en tryg, men begrænset verden, idet man kun har adgang til gatekeeperens egne produkter. Medieøerne : Dette er en form for stagnationsscenarium, hvor udviklingen på grund af manglende efterspørgsel efter interaktivitet fra brugerens side og manglende investeringer i blandt andet infrastruktur og bredbåndsteknologi fra firmaerne og udbydernes side, holdes i et ikke-konvergeret spor. Udvikling sker stadigvæk, men indenfor hver sin sektor. Broadcast radio og tv, med det flow format vi kender i dag, står stærkt og bliver sendt ud til hver sin type modtageapparat, ligesom telefonen primært kun vil blive brugt til kommunikation og computeren til informationssøgning. Forbrugerne finder sig ikke i stand til at se den digitale merværdi i nymodens konvergerede medier og tjenester. Der bliver dog i konvergensrapporten gjort opmærksomt på, at dette scenarium ikke er aktuelt for Danmark, der er blandt de førende i verden når det kommer til at tage ny informationsteknologi til sig og antallet af bredbåndsforbindelser og telefoner er højt. Derimod skal scenariet ses som et udtryk for visse almenmenneskelige barrierer og mekanismer, der trækker i en anden retning end konvergensen. 43

45 Nedenstående model skitserer grafisk de tre forskellige scenarier, der generelt skal ses som yderpunkter og mere som både-og end enten-eller scenarier, da de teorien kan kombineres og sameksistere i forskellige tidshorisonter. Fra flow til on demand - Tre måder at vælge programmer/tjenester 9 BRUGER A Flow-tv. Brugeren vælger programmer fra kanalernes traditionelle tidsflow B EPG. Brugeren vælger ved hjælp af den elektroniske programguide i en udvidet flow-model med et stort antal kanaler C On demand. Programmer og tjenester leveres on demand fra en server DR har de sidste år navigeret mellem alle tre scenarier i deres planlægning af hvordan fremtidens DR skal se ud, uden at favorisere det ene i forhold til et andet (Jauert). Tværtimod har det været en bevidst strategi at få public service ud på så mange forskellige platforme som muligt, også når det kommer til radio. Som Wallin udtrykker det, sender de gennem alle revner og sprækker, det værende FM, satellit, 9 Taget delvist fra Konvergens i netværkssamfundet side 37, dog er seer skiftet ud med bruger, da modellen ikke nødvendigvis kun dækker tv, men digitaliserede tjenester generelt. 44

46 internet, kabel eller DAB, så det altid er muligt at høre radio, næsten ligegyldigt hvilke omgivelser man befinder sig i (bilag 2:12) Digital Audio Broadcast FM-, satellit-, internet- og kabelradio har eksisteret i et stykke tid, og de er alle mere eller mindre en fast del af mediebilledet. DAB er derimod forholdsvis nyt i Danmark, og mange kender derfor ikke meget til det. I det følgende afsnit vil vi lave en gennemgang af DAB, både historisk og teknisk Fra bølger til bits I 1987 startede et europæisk forskningsprojekt, som havde til opgave at fastsætte nogle standarder for etableringen af et sendenet til udsendelse af digitalradio i Europa. Projektet hed Eureka 147 og bestod af en masse virksomheder fra Tyskland, Frankrig, Holland og England. De undersøgte de forskellige udbud af digital radio, og valget faldt på Terrestrial Digital Audio Broadcasting, i daglig tale T-DAB eller bare DAB. Herefter arbejdede de blandt andet på at skabe nogle standarder for transmitteringen og udviklingen af DAB-modtagere. Projektet blev helt afsluttet i De fleste deltagere gik derefter sammen for at lave World DAB Organisation, en organisation for broadcastere og producenter. I 1995 afholdte man et planlægningsmøde, hvor man lavede en plan for udviklingen af digital radio i Europa. Her fik alle lande tildelt frekvensblokke Danmark fik i første omgang tre blokke, en på VHF-båndet til landsdækkende udsendelser og to på L-båndet til regionaludsendelser i henholdsvis Øst- og Vestdanmark (itst.dk). Et par måneder efter startede DR de første prøveudsendelser på sendenettet. I 1997 lavede DR en række undersøgelser, hvor 400 statistisk valgte og 100 særligt interesserede lyttere fik en af B&O særligt produceret DAB-radio. DR registrerede deres lyttermønster, som kunne bruges til at se hvad de lyttede mest til. 45

47 I den mediepolitiske aftale fra 2000, blev det besluttet at DAB skal sendes permanent i hele Danmark. I første omgang skal DR stå for udsendingen, og senere skal noget af sendenettet udbydes til kommercielle radiostationer. I 2002 blev Nordic Digital Radio Initiative (Nordini) dannet. Nordini er en nordisk interesseorganisation, som arbejder for at skabe fælles overordnede mål for de nordiske initiativtagere. Vi vil komme nærmere ind på organisationen i et senere afsnit. Den 10. august 2002 begyndte de første officielle udsendelser på DAB-nettet. På dette tidspunkt var der kun dækning i og omkring storbyerne 10, og et år efter var der solgt 7000 radioer i Danmark. DR begyndte for alvor at reklamere for DAB-radioen i september Sendenettet er nu fuldt udbygget, og der kan modtages digital radio i stort set hele landet 11. Den 1. december 2004 åbnede DR deres anden frekvensblok. Samtidig starter 6 nye kanaler, og DR er nu oppe på 17 landsdækkende kanaler. Det forventes at der i slutningen af 2004 er solgt DAB-radioer, og i slutningen af 2005 skal salget være oppe på stk. (Værd at vide om DAB:1) DAB-teknologien Til forskel fra analog radio, der udsendes via elektromagnetiske bølger, udsendes DAB-radio via digitale signaler. Dette giver bedre lyd, da mulighederne for støj og signalforstyrrelser er kraftigt reduceret. Signalet sendes på to bånd. Det ene er bånd L, et højfrekvensbånd, og det andet er VHF-båndet eller III-båndet, som tidligere blev brugt til at sende sort/hvid TV. VHFbåndet har en lavere frekvens og kan derfor række længere. Dette bruges derfor til landsdækkende services, mens L-båndet, som endnu ikke er taget i brug, har en højere frekvens og kan bruges til regionalservices. 10 Forstået som København, Aalborg, Odense og Århus 46

48 Den digitale teknologi giver mulighed for at benytte Single Frequency Network (SFN), hvilket, i forhold til FM der sender en kanal pr. frekvens, gør det muligt at sende mange kanaler på en frekvensblok, også kaldet en Multiplex. Rent praktisk fungerer dette ved at radioudbyderen sætter en sender op, for hvert multiplex, den ønsker at sende. En multiplex fylder 1,5 Mhz, og kan udsende med en kapacitet på 1,1 Mbit/s (DAB, Fremtidens radio?:9). På en blok kan udsendes mellem 4 og 16 programmer med tilhørende fejlkorrektion, afhængig af kvaliteten 12. Det er endvidere muligt at udsende programmer med forskellig bitrate. Man kan altså sende musik med en høj kvalitet mens nyhedsoplæsning og debatprogrammer, der sendes i mono, kan sendes i lav kvalitet. Hvis kanaler har begrænset sendetid, er det også muligt at bruge deres kapacitet på andre programmer, så de i en periode sender med en højere bitrate end normalt. I Danmark er det DR, der fungerer som multiplexoperatør, dvs. at det er dem, der står for at udsendelserne bliver sendt ud i radioen. Når Sky Radio og 100FM skal til at sende digital radio, skal de altså sende deres signal ind til DR via satellit, hvorefter DR lægger deres program over i multiplexen. Eventuelle PADs skal også sendes til DR, hvorefter de lægges over på DR s server. PAD (Program Associated Data) er en funktion, der gør det muligt at sende informationer over radioen. Nogle bilradioer kører allerede med Radio Data System (RDS), som gør det muligt at modtage info over bilradioens display. Men RDS sender kun med 730 bit/s, hvor PAD kan sende med en overførselshastighed på 32 kbit/s (DAB, Fremtidens Radio?:10). Det vil sige at man på DAB-radioen ikke bare kan få informationer hurtigere man kan også modtage mere. I dag har de fleste DAB-radioer et 2-liniers display, hvor man modtager information om det igangværende program. Det kan på litteraturkanalen være informationer om bogen, 11 Nordinis dækningskort 47

49 oplæseren, eller endda en tekstet udgave af det oplæste, mens det på musikkanalerne kan være information om sangeren, albummet, tourdatoer eller sangtekster. Indenfor få år forventes PAD at blive udskiftet med XPAD (Extended Program Associated Data). Ved hjælp af en lille skærm på radioen vil det være muligt at sende billeder, f.eks. af cd-covere eller medvirkende i et radioprogram. Kommercielle kanaler ser her en mulighed i at sende reklamer sammen med deres programmer. Udover PAD og XPAD, findes der også noget, der hedder Non Program Associated Data (NPAD). Med NPAD kan man sende data, der ikke har noget med programmet at gøre. DR DAB arbejder i øjeblikket på at lave en slags tekst-tv, som bliver udsendt sammen med DAB-signalet. Her vil det være muligt at bruge radioens skærm til at browse i omkring 300 HTML-baserede sider, hvor der kan være programlister, sportstal, vejret og meget andet (Bilag 2:11). Idag findes der omkring 100 forskellige DAB-modeller, hvoraf de fleste er produceret i England. Gennemsnitligt koster de omkring kr., mens de dyreste kommer op over kr.. Disse har som regel flere features, og er på mange måder bedre rustet til fremtiden. I nogle af de dyre radioer findes en harddisk, der gør det muligt at optage eller pause en udsendelse, hvis du har brug for det. De billigste modeller har ofte kun DAB-radio og der findes ingen eller få andre features. Dog er de alle sammen baseret på den samme teknologi, nemlig den der blev fastsat af Eureka Fra mund til øre Den lyd, der i sidste ende skal komme ud af modtagerens højttalere, sendes ind i en audiokoder, som laver lyden om til digitalt signal (bits). Disse sendes videre til kanalkoderen. Kanalkoderen sørger for at lyden bliver sorteret og mærket, så programmet ender på den rigtige kanal. Her bliver der også tilføjet en 12 Kapaciteten giver 4 kanaler ved 256 kbit/s eller 16 kanaler ved 64 kbit/s 48

50 fejlkorrektionsdata, som kan reparere fejl (Bilag 2:10). Fra kanalkoderen bliver dataene sendt videre ind i en Main Service Channel Multiplexer. Her bliver de forskellige programmer lagt ud på de overførselshastigheder, som de i forvejen er blevet tildelt. Det hele sendes videre til transmissionsmultiplexer. Her bliver dataene fra MSC en blandet i overensstemmelse med de informationer, som transmissionsmultiplexen får fra programmeringen. Nu er lyden færdigpakket og sendes herefter over i en frekvensdivisionsmodulator. Her bliver signalet blandet med nogle frekvenser, som sendes ud i æteren via en transmitter. Hjemme i stuen bliver signalet opfanget af en antenne. I tuneren filtreres bærefrekvensen fra, så kun den rene lyd er tilbage. I defrekvensdivisionsmodulatoren bliver programmets informationer filtreret fra og sendt til radioens programmering. I kanaldekoderen bliver programmet pakket ud og fordelt til henholdsvis data- og lydkanalen, som sorterer lyden og sender den ud i højttalerne. Det tager i alt 6 sekunder fra lyden bliver sendt, til den kommer ud af højtalerne. Grafisk kan det overstående sammenfattes med følgende model: (Eureka:4) 49

51 Sendeforhold Modsat FM bliver DAB sendt på samme frekvens i hele modtageområdet. Masterne forstærker derfor hinandens signal, så lytteren slipper for at signalet forsvinder, når man skifter fra et område til et andet (Bilag 2:1). Med 35 sendere er det i dag muligt at modtage DAB-radio i hele landet. På grund af Danmarks størrelse og flade land, gør at det er forholdsvist nemt at etablere et vidtrækkende sendenet. Men der arbejdes stadig på at forbedre signalet, da nogle områder, f.eks. storbyerne, stadig modtager bedre signal end på landet 13. Der er fra regeringens side afsat penge til at opsætte 10 nye sendere, som vil blive sat op når der er lavet nogle udregninger for, hvor signalet er mindre godt. DAB-signalet sendes på meget lav styrke, 3 db. Hvis dette signal bliver skruet op til det dobbelte, vil dækningen også være meget bedre. Hvis Danmark skruer op, vil vores signal forstyrre vores nabolandes signaler, derfor skal der være enighed om at skrue op i hele Europa. Der forhandles i øjeblikket om netop dette (Bilag 2:2) Alternativer til DAB Da DAB ikke er den eneste løsning til en digitalisering af radioen, prøver vi her at gennemgå hvilke andre former for digitale sendemetoder, som allerede eksisterer og er i brug i andre lande: idab: idab er den amerikanske udgave af DAB. I stedet for at benytte sig af ikke tidligere anvendte frekvensområder, sender idab i det samme frekvensområde som AM og FM. Denne teknologi kaldes In Band On Channel, og derfor kaldes sendemetoden nogle gange IBOC. De har valgt at samsende deres allerede eksisterende kanaler på idab, da der allerede findes ekstremt mange kanaler i forskellige nicher. 13 Se evt. Nordinis dækningskort (Bilag 8) 50

52 Teknologien bag idab minder meget om DAB, og det er også her muligt at sende PAD. osv. Satellitradio: I USA benytter man sig også af satellitradio. To konkurrerende stationer udbyder hver over 100 forskellige kanaler med musik, nyheder, sport osv. For at modtage satellitradio kræves det at du, udover at have en speciel antenne og tuner, betaler et månedligt gebyr for modtagelsen. Satellitradio kan modtages i hele landet, og det er også muligt at få satellitradio i bilen, hvis du køber en speciel modtager. Dog er det et krav for modtagelsen af satellitradio, at antennen har fri passage til satellitten. Det er i Danmark muligt at modtage DR s FM kanaler via satellit. DVB-T: I blandt andet Finland udsendes digital radio via et system, der hedder DVB-T (Digital Video Broadcast Terrestrisk). Systemet er udviklet til at sende digitale jordbaserede tv-signaler, men frekvensspektret er så stort, at der også er plads til at udsende digital radio. Det modtages via en set-top boks, som kobles til fjernsynet. DVB-T er ikke beregnet til trådløst signal. Det kan lade sig gøre, men det kræver at man skal være i nærheden af en sender, eller have en speciel antenne på taget. Dette skyldes at DVB-T sendes på et meget højt frekvensniveau (jo lavere frekvens, desto længere rækker signalet). Danmarks Radio arbejder i øjeblikket på at etablere et DVB-T net til udsendelse af digitalt TV. Det skulle have været oppe at køre i juli 2005, men det er blevet 6 måneder forsinket, så man regner med at det er funktionelt omkring slutningen af 2005 (Bilag 2:13). Når DVB-T sendenettet er udbygget, vil DR samsende de fire allerede eksisterende FM-kanaler; de kan høres over den almindelige radio, hvis denne tilkobles set-top boksens analoge udgang. 51

53 Internetradio: Internetradio har efterhånden eksisteret i lang tid. Det er i modsætning til de andre sendeformer serverbaseret i stedet for broadcastbaseret, hvilket vil sige at signalet kun er der når lytteren kobler sig på afsenderens server. Via sin browser kan man tune sig ind på alverdens radiokanaler. Der er alt for enhver smag, og der kommer hele tiden nye kanaler til - også for DR s vedkommende. At man i Danmark har valgt at benytte DAB som digital radio-standard, skyldes først og fremmest at det er blevet valgt som den overordnede europæiske standard. I forhold til de ovennævnte sendemetoder er det dog vigtigt at diskutere, hvorvidt det kan forsvares at Danmark har valgt at satse på netop DAB. En diskussion vi vil komme ind på efter en gennemgang af selve kanaludbudet på DAB og en redegørelse for DR s markedsføring af samme Udbudet af kanaler på DAB Som det ser ud nu, har DR kun begrænsede muligheder for at sende på DAB-nettet, og endnu færre hvis det skal være i høj kvalitet. Ifølge Katja Marcuslund, der er markedsføringschef på DR DAB, er de fleste aspekter dækket ind ved disse kanaler, som pr. 1. december 2004 er at finde på DAB (dr.dk B ): Kanalen spiller en blanding af nye og gamle pophits 24 timer i døgnet, og rotationen er så stor at der går 6-7 timer før de mest spillede numre gentages. Den primære målgruppe er kvinder mellem 25 og 50 år. På DR Rock er guitarrock som The Eagles og Led Zeppelin i højsædet. Kanalen spiller rockmusik, og udbudet spænder fra 70erne til i dag. Den primære målgruppe er mænd på år. 52

54 DAB s version af det populære tv-program, der fokuserer på ungdommens popkultur. 24 timers radio med de nyeste hits for teenagere i alle aldre, primært fra 12 til 25 år. DR Jazz udforsker alle jazzens genrer. I dagtimerne spilles der primært de kendte numre, mens aften- og nattetimerne bliver brugt til at udforske yderkrogene i jazzens univers. Gyldne Genhør fra udvalgte programmer i DR arkiverne. Der sendes revy, satire, viser, montager, radioteater og meget mere. Målgruppen er primært mænd og kvinder over 40. DAB s forum for klassisk musik. Her spilles koncerter og symfonier i deres fulde længde, og DR s eksperter præsenterer og fortæller om værkerne og musikerne. Fra 12 til 24 er der hver dag oplæsninger af romaner, digte og noveller. Kanalen byder også på anmeldelser af værker og portrætter af forfatterne. Udvalgte debat- og kulturprogrammer fra P1 og P2 kan genhøres på DR Plus. Derudover sætter kanalen hver søndag fokus på et bestemt emne. I 2005 bliver DR Plus udskiftet med DR Kultur Kanon Kamelen er underholdning for de mindste. Kanalen er i luften alle dag fra 7 til 19, og byder bl.a. på børnesange og oplæsning af børnebøger. Den primære målgruppe er de 3-6årige. Kanalen transmitterer live fra diverse vigtige kampe og andre sportsbegivenheder. Udenfor events kører nyhedsblokke i loop cirka 20 gange i timen. De nyeste opdateringer indenfor erhvervslivet og aktiemarkedet, samt fokus på emner som pension, opsparing og investering. Kører ligeledes i loop. 53

55 Nyheder 24 timer i døgnet. Kanalen er en blanding af egenproducerede indslag og stof fra Radioavisen, P3 nyheder, DR Online og DR s regionale afdelinger. Nyhedsblokkene kører i loop á ca. 10 min., og bliver opdateret løbende DR Demokrati transmitterer debatter direkte fra Folketinget, og et hold af DR s eksperter vil forud for en debat kommentere og lægge op. Programmet for debatter kan bl.a. ses på Internettet. FM-båndets P1, P3 og P4 kan modtages via DAB. Der er ingen planer fra DR s side om at udbyde P2 digitalt. Denne beslutning forsvares med at ovennævnte kanaler som DR Klassisk, DR Jazz, DR Litteratur og snart DR Kultur dækker P2 s sendeflade tilstrækkeligt. DR Event er kanalen der i kortere eller længere tid går i dybden med et bestemt emne. Nedenstående er tre eksempler på emner som DR Event har fokuseret eller vil fokusere på. - DR Event dækkede USA s præsidentvalg. Bl.a. ved at samarbejde med den amerikanske public service radio NPR. - under den årlige bogmesse november dækkede DR Bogforum begivenhederne i Forum direkte. -DAB fejrer H.C. Andersen. Fra den 2. april og måneden ud fokuseres der udelukkende på Danmarks mest berømte forfatter. DR har en masse ideer til nye kanaler, bl.a. en Junior-kanal, der henvender sig til de 6-12årige (Bilag 1:4). Når denne kanal kommer på programmet, vil DR groft taget kunne dække alle dele af befolkningen. Udover P1, P3 og P4, der sender det samme som på FM, sender DR Kanonkamelen for de 3-6årige, Junior vil være for de 6-54

56 12årige og Boogie, der henvender sig til de 12-20årige. Kanaler som Nyheder, Sport, Erhverv og Politik dækker de fleste aldersgrupper, mens kanaler som Kultur, Litteratur og Gyldne Genhør henvender sig til den ældre del af befolkningen. Med musikkanalerne Rock, Soft, Jazz og Klassisk, kommer DR også rundt om de mest gængse musikgenrer. Alligevel kan der være grupper, som disse kanaler ikke rammer. Hver gang DR lancerer en smal kanal, får de henvendelser om at lave dem endnu smallere, og det er der ikke plads til. Derfor skal man, som tidligere nævnt, ifølge Wallin se radioudbudet som en slags pyramide: Vi starter med P1, 2, 3 og 4 som er de kanaler, der dækker meget bredt, og så bliver det smallere på DAB, hvor vi også har mere mulighed for at lægge en kanal på og tage en af, og så bliver det endnu smallere på nettet, hvor vi har 10 nye netkanaler i støbeskeen lige nu, med meget smalle programtilbud. Der har man meget mere mulighed for at gå ind og blive smal og hvis ikke vi kan dække de der smalle ting hernede [i bunden af pyramiden, red], så kan man ved hjælp af din netradio finde den helt obskure nichekanal et eller andet sted i verden, som spiller lige præcis det musik som bare lige er dig. Det kan være country indspillet fra 1958 til 1962, helst om formiddagen. Så man kan sige at man har sådan en pyramide og vi prøver at gøre så meget vi kan, men vi kan ikke gå ind i alle nicher og dække dem. (Bilag 2:11) DR vil gerne have flere kanaler på DAB, men der skal stadig være kanaler, der henvender sig til størstedelen af befolkningen. Dette skyldes flere ting. For det første er der mulighed for at høre nichemusik på nettet, og for det andet er der i øjeblikket ikke opbakning fra regeringen om at hente endnu en frekvensblok til landet. Havde de mulighed for at råde over 100 kanaler, ville de selvfølgelig også kunne nå mere ud i hjørnerne, men så længe DAB ligger under de begrænsninger det gør i dag, må de nøjes med at sende yderligere kanaler på nettet. Den nuværende kanalformatering kan 55

57 derudover ses som et udtryk for den markedsføringsstrategi DR har lagt for DAB, med fokus på den midaldrende del af befolkningen Markedsføring af DAB Efter at man i den mediepolitiske aftale fra 2000, besluttede at DR skulle være primus motor for lanceringen, ansatte DR Karen Marie Zeuthen som ansvarlig for udviklingen af den digitale radio. Fra dette tidspunkt og frem til 2004 er der ikke nogen der decideret har ansvaret for markedsføringen af DAB. Den er en implementeret del af den samlede markedsføring af FM-radioen. De første reklamekampagner var radiospots der kørte på FM-båndet i 2. halvår af 2002, og var rettet mod målgruppen moderne Early Adaptors 14 mellem år (Markedsføring af digital radio på DAB:3-4). Anden kampagne der fandt sted midt i 2003, havde samme målgruppe, men denne gang kørte indslagene også på TV og blev fulgt op af konkurrencer i radio og på Internettet. I denne periode blev der også for første gang udgivet en informationsfolder, der blev placeret i standere i Hi-Fi Klubbens butikker. Resultatet af DR's anstrengelser var ca solgte DABmodtagere ved udgangen af Omkring juni 2004 (Bilag 1:1) ansatte DR Katja Marcuslund som marketingschef for DAB. Katja havde tidligere arbejdet som marketingschef for DR s FM-kanaler. På dette tidspunkt er det efter Katjas udsagn, som om markedsføringen står i stampe. Vi har sådan et rør som står inde i Radiohuset, hvor der er bolde i, som viser hvor mange DAB-radioer der er blevet solgt. Og det blev sgu ved med at stå på (Bilag 1:1). 14 Folk der finder ny teknologi interessant og ikke er sene til at tage det til sig. 56

58 Det viste sig også nødvendigt at nedjustere de forventninger, DR-ledelsen havde til DAB, på det tidspunkt hvor Marcuslund overtog ansvaret. De havde en ide om at der skulle sælges det første år, hvilket viste sig at være totalt urealistisk. Der var ikke noget faglighed omkring det, så det var at starte totally from scratch (Bilag 1:1). For at styrke DAB's position, og komme en realistisk målsætning nærmere allierede Katja sig med Nordini Nordini Nordini er en forening nedsat af de nordiske broadcastere af public service radio, med Danmarks Radio som initiativtager, der har til opgave at udvikle markedet for digital radio i Norden. Foreningen tæller ud over en fastansat direktør og en redaktør, ni medlemmer fra både kommercielle og statsradiofonierne i de nordiske lande. Danmark og Norge er bedst repræsenteret, hvilket også kommer til udtryk i nedenstående statistik, der viser udbredelsen af DAB-modtagere i Norden, sammenlignet med de førende europæiske lande, England og Tyskland. England Tyskland Danmark Norge Sverige Finland (Nordini 2004:15) 57

59 Island er også repræsenteret i Nordini, men her er DAB stadig kun på forsøgsstadiet, og der kan ifølge Nordinis redaktør stilles spørgsmålstegn ved, om Island egner sig til et DAB-net, idet landet er så forholdsvist befolkningsfattigt DR's markedsføringsstrategi for DAB Efter en masse undersøgelser gik Marcuslund i gang med at skrive en handlingsplan for markedsføring af DAB i Danmark. I denne rapport udarbejder hun blandt andet nogle svar på mål, som tidligere er sat af Karen Marie Zeuthen. I Marcuslunds rapport Markedsføring af Digital radio på DAB og i denne gruppes interview, gør hun rede for de tanker og handlinger, der ligger til grund for markedsføringen af DAB nu og i fremtiden. DR's markedsføringsstrategi kan ifølge Marcuslund deles op i tre faser: Fase Tidslinie Målgruppe Solgte DABer 1. fase Early Adaptors fase Årsskifte 2004/5 Mænd år fase Årsskifte 2005/6 Massemarked (Markedsføring af digital radio på DAB:5) Modellen ligner til forveksling, den BBC har brugt i sine bestræbelser på, at implementere DAB i det engelske mediebillede. Marcuslund lægger da heller ikke, i sin rapport, skjul på at den engelske mediegigant og de kommercielle DAB broadcastere, er bannerfører inden for udviklingen af DAB i Europa. Således har de i England allerede overstået 2. fase, og er allerede i gang med 3. fase. 15 Oplysninger om Nordinis organisation kan findes på: 58

60 Grunden til at Danmark er en hel fase bagud markedsføringsmæssigt, ligger i at Danmark ikke før for nylig har, kunnet imødekomme kravene for den såkaldte år 0 teori År 0 DAB år 0 er den tilstand i et lands DAB og medieudvikling som, ifølge Nordini, er forudsætningen for at DAB kan begynde at udvikle og udbrede sig som medie blandt befolkningen. År 0 kræver ifølge Nordini at (Nordini 2004:3): Lovgivningen er på plads Der er mange gode digitale kanaltilbud Dækningen er tæt på 100 % Der er apparater i mange butikker At der i juli 2004 ikke var solgt flere end DAB modtagere i Danmark, skyldes ifølge DR at vi ikke før da har været ved det Nordini kalder år 0. DR ser også den stigning der er sket siden da, som en følge af at DR, med Marcuslund i spidsen, har fået skabt år 0 herhjemme Markedsføring nu og i fremtiden Lige nu, december 2004, er Marcuslund og resten af DR DAB i gang med at fuldføre markedsføringsstrategiens fase 2, hvis mål er at få flest muligt veluddannede, moderne, midaldrende og fællesskabsorienterede mænd, til at købe DAB radioer. Målet er at der ved årets udgang skal være solgt Pr. 28. oktober 2004 var der solgt (Bilag 1:3), og da var både markedsføringskampagne, sendenet, kanaludbud og butikkernes beholdninger af DAB radioer klar til at komme julesalget i møde. Marcuslund håber på at de sidste 7000 radioer kan blive solgt i julen, så DR 59

61 DAB kan nå deres målsætning. For hvis der ved udgangen af 2004 er solgt langt under målsætningen, bliver Marcuslund måske nødt til at nedjustere faseudviklingen. En sådan udvikling ville potentielt kunne medføre en nedprioritering af DAB fra DR s side, hvilket ville gøre det endnu vanskeligere for DR DAB at ændre den negative udvikling i salget. Indtil videre ser hun dog positivt på fremtiden. Samtidig regulerer DR også sendefladen på DAB løbende, blandt andet ved at hæve antallet af kanaler udbudt på DAB til 17. DR arbejder altså aktivt på at gøre DAB radioen til et udbytterigt køb for publikum. Den aktive indsats har da også været kendetegnet for DR s arbejde med DAB, og er det punkt hvor DR s håndtering af DAB adskiller sig mest fra andre medier. Sammenfattende kan det siges, at DR med DAB har været tvunget til og er gået ind i rollen som driver og aktiv koordinator, der samler og koordinerer de forskellige fagområders indsatser. En uvant situation for public service stationen DR, der normalt ikke i udpræget grad går i dialog med forhandlere og distributører og på den måde står for den samlede udvikling og udbredelse af teknik, viden, lovmæssigt grundlag, udbud og markedsføring. (Bilag 2:2) 4. Sammenfattende diskussion af DAB og public service I de foregående afsnit har vi gennemgået DR og public service begrebets historie, de lovmæssige krav, digitaliseringen, DAB s tekniske specifikationer, muligheder og begrænsninger, samt sendeflade. I det følgende vil vi sammenkæde disse aspekter med henblik på en analyse og diskussion af DAB s funktion i public servicevirksomheden DR s samlede sendeflade. 60

62 4.1. Økonomiske overvejelser Når man ser på hvilke problemer, der kan være i forbindelse med implementeringen af DAB på det danske mediemarked, er et af de største problemer økonomien. Det koster mange penge at etablere et sendenet, der kan dække hele Danmark, og det kan være svært for stationer, der ikke er licensfinansierede, at finde penge til projektet. 100FM, der er ejet af den hollandske koncern Talpa, samt Sky Radio, som er en del af den internationale mediegigant News International, har begge forpligtiget sig til at udsende radio på DAB nettet: 3. Tilladelseshaveren af den femte FM-radiokanal vil få rådighed over DABkapacitet på 256 kbit/s i den landsdækkende DAB-blok, medens tilladelseshaveren til den sjette FM-radiokanal vil få rådighed over 256 kbit/s i de regionale DAB-blokke, jf. tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken om anvendelsen af de danske DABfrekvensressourcer. Stk. 2. Med rådighed over DAB-kapacitet, jf. stk. 1, følger en forpligtelse til at sende programmer i digital form. Den digitale programvirksomhed kan bestå af hel eller delvis paralleludsendelse af de analogt udsendte programmer. Stk. 3. Det forudsættes, at tilladelseshaverne indgår aftale med DR om deltagelse i opbygning, finansiering og drift af de respektive DAB-sendenet. Stk. 4. Radio- og tv-nævnet fastsætter, hvornår den digitale programvirksomhed skal påbegyndes. 16 Som det fremgår af stk. 3 skal de betale en afgift til DR, der har betalt for opsætningen af sendenettet og står som multiplexoperatør. Dette beløber sig for begge stationers vedkommende til 2 mill. kr. årligt. (Bilag 2:18) Et ikke overvældende beløb når man tager i betragtning at de i forvejen årligt betaler henholdsvis 54 mill. kr. (Sky) og 22,5 mill. kr. (100FM) i koncessionsafgift til staten, 61

63 men dog alligevel betydeligt, ser man på indtjeningsgrundlaget. Reklameindtægterne vil på grund af den ringe lyttertilslutning til DAB være begrænsede i de første mange år. Hvor Sky og 100FM begge har et økonomisk stærkt bagland der kan holde dem kørende, er det i midlertidigt ikke så nemt for de små stationer og lokalradioerne at samle penge sammen til et sådant projekt. Et andet kompleks i forhold til lokalradioerne er, at der i øjeblikket ikke er plads på frekvensblokkene til at få alle de små lokalradioer ind. DR har fået tildelt tre frekvensblokke til at dække hele Danmark, og der vil fra statens side ikke blive forhandlet flere blokke til Danmark før DAB har fået mere opbakning, både fra politikerne og lytterne. Set fra lytterens side er der også nogle økonomiske problemer forbundet med brugen af DAB-radio. Da man er vant til at betale få penge for en radio, blev der i England sat en prisramme på Da England producerer mange DAB-radioer, er det klart at de også hurtigt kommer til at sætte prisniveauet. Det forventes ikke at den gennemsnitlige udsalgspris på en DAB-radio falder indenfor den nærmeste fremtid. I stedet har man valgt at holde prisniveauet, mens man langsomt opgraderer radioerne, efterhånden som ny teknologi bliver udviklet. (Bilag 2:16) Da noget tyder på at der kan gå noget tid inden DAB-radioerne kommer ned i et prisleje, hvor alle forbrugere kan følge med, kan dette betyde færre lyttere de første mange år, og med få lyttere vil DR ikke få opbakning til at hente endnu en frekvensblok til landet, og DAB-sendenettet kan derfor ikke udvides yderligere DAB som standard? Er lytteren derimod alligevel villig til at investere de kr, som en almindelig DAB-radio koster, er der yderligere problemstillinger, som skal overvejes. F.eks. er der spørgsmålet om hvorvidt sendenettet fungerer der, hvor man ønsker at 16 Bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af den femte og den sjette jordbaserede FM-radiokanal. 62

64 modtage radiosignalet. Selvom DR og Nordini reklamerer med at sendenettet er fuldt udbygget, er der stadig flere steder, hvor signalet enten er meget dårligt, eller helt er væk. Selvom der er sat penge af til at opsætte 10 nye sendere i områder, hvor signalet er dårligt, 17 er der stadig problemer med modtagelsen. Dette skyldes først og fremmest den lave sendestyrke. DAB er i første omgang konstrueret til mobil modtagelse. At DAB også skulle blive populær som køkkenradio var der ikke blevet spået om, da DR i sin tid opsatte senderne (radionyt.dk A ). Sendestyrken på 3 db (Bilag 2:14) er sat efter beregninger om at give godt signal udenfor, men det har svært ved at nå gennem bygninger. Der skal derfor, som tidligere nævnt, forhandles om at skrue op i alle lande, før signalet vil blive bedre. Ovenstående punkter kan føre til en diskussion om hvorvidt DAB er den bedste standard til udsendelse af digital radio i Danmark. Danmarks geografisk flade landskab gør det muligt at få forholdsvis få sendere til at række langt. Det er altså muligt at lave et jordbaseret sendenet for forholdsvis få midler, mens etableringenen af satellitdistribution vil medføre store omkostninger. DVB-T derimod, er også jordbaseret, så her er diskussionen noget mere aktuel. Kari Risberg, chef for transmission og distribution hos YLE, den finske public service-station siger: Radio på DVB-T kan blive en bedre og billigere løsning end DAB. DVB-T er digitalt og kan derfor sende hvad som helst. (Ingeniøren ) YLE sender i øjeblikket fire radiokanaler på DVB-T, med samme overførselshastighed som TV-kanalerne. Knud Erik Skouby fra Center for Tele-information på DTU mener også at DVB-T kunne være en bedre løsning for Danmark: Hvis DVB-T virker med et realistisk 17 Såkaldte gap-fillers 63

65 antal sendemaster, er det en klart mere elegant løsning end DAB. Der bruges langt flere ressourcer på DVB-T, så udviklingen går stærkt. (Ingeniøren ) Der kan endvidere argumenteres for DVB-T, da DR allerede er i gang med at etablere sendenettet til udbredelse af digital TV, som dækker hele Danmark. Det vil derfor have lettere ved at nå ud til hele befolkningen, og lyttere slipper for at investere i endnu en radio. Ingeniør Jørn Andersen fra DR Teknologi er dog ikke i tvivl om at DAB er den bedste løsning: Radio på DVB-T vil aldrig give den samme sikre dækning af hele landet som DAB. Det er DVB-T ikke konstrueret til, siger han. (Ingeniøren ) Leif Lønsmann, radiodirektør i DR, skriver i en artikel: Da DVB-T endnu ikke er teknologisk eller politisk nært forestående, har politikerne været fremsynede ved ikke at tøve med digitaliseringen af radioen og fortsætter: DVB-T vil ikke i en overskuelig fremtid hjælpe radiolytterne med mobil modtagelse. Et af radiomediets absolutte styrker er, at den kan følge én hvor end man er. (Ingeniøren ) Dette argument støtter Wallin op om: DVB-T er ikke en særlig robust signaltype, dvs. det er ikke særligt velegnet til mobilt brug... man skal altså stort set køre i nærheden af senderen for at det duer. (Bilag 2:13) Og netop det mobile aspekt er det, der gør at DR vælger at satse på netop DAB. I DAB-signalet er en stor del af det, der bliver sendt ud, fejlkorrektion. Det vil sige at det samme faktisk bliver sendt flere gange....man sender de samme pakker mange gange og det gør at, lige meget om man kører inde i byen, og der er refleksioner og 64

66 alt muligt tosset, så kan radioen altid modtage et rimeligt korrekt signal. Alle de der sikkerhedsting har man slet ikke indbygget i DVB-T. (Bilag 2:14) -siger Wallin. Internetradioen ser DR ikke som en trussel, men det er heller ikke noget, der kan gå ind og erstatte DAB som decideret broadcast medie. DAB er designet til mobilt brug og du kan høre det i bilen, i toget og på cyklen....du skal have en meget lang internetledning hængende efter bilen hvis du skal høre netradio i bilen. (Bilag 2:11) siger Wallin, som derudover tidligere har sagt at han derimod ser DR s netkanaler som et støttemedie til DAB. Ud fra ovenstående udtalelser kan det være svært at vurdere hvad der ville fungere bedst i Danmark. Det mobile aspekt er dog et meget vigtigt synspunkt i denne sag, hvis det forventes at den digitale radio på sigt skal kunne overtage den analoge. DAB er udviklet specielt til modtagelse af mobilt signal, og den er fra starten baseret på et koncept om at skulle forbedre FM-radioens modtageforhold. Set i lyset af dette, er DAB på nuværende tidspunkt mere velegnet til digital radio i Danmark, end DVB-T. I Holland har de, istedet for at satse på en digitalisering af radiomediet, omorganiseret deres FM-net, så der er mere plads til rådighed, og derfor mulighed for flere kanaler (Bilag 2:2). Danmark kunne også have valgt denne løsning, istedet for at etablere et helt nyt sendenet. Dog er dette en bekostelig affære, og vil ikke medføre en decideret fornyelse af radioteknologien. Set fra vores synspunkt er FM en forældet teknologi, og skal radioen have en plads i fremtidens medielandskab, er det nødvendigt med fornyelse på lige fod med andre medier. Som Lønsmann har udtalt: Radiotransmission bliver digitalt om man vil det eller ej der er ikke nogen vej tilbage (De Bergske Blade ). 65

67 4.3. Public service og den digitale fremtid Ser man på de tre konvergensscenarier, vil DR s plads i fremtidens digitale mediebillede, ifølge konvergensrapporten (Konvergens i Netværkssamfundet: ), skifte alt efter i hvilken retning konvergensen trækker. De vil skulle tilpasse sig tendenserne til et differentieret udbud på forskellige platforme til forskellige målgrupper, med flere nichekanaler og tjenester rettet mod alders- eller livsstilsdefinerede grupper. En tilpasning der kan ses forsøgt med udbudet af DR s DAB kanaler og internettjenester. Trækker konvergensen i retning af det åbne hav vil DR, hvis de forstår at tilpasse sig, få mulighed for at blive et indholdsmæssigt fyrtårn i havet af ligegyldige medietilbud, med et varemærke der står for kvalitet og seriøsitet. I scenariet om de digitale laguner, vil de derimod komme under pres, idet de som udgangspunkt blot ville være én blandt mange indholdsleverandører, der skulle indplaceres i gatekeeperens EPG. Hvor meget de skal eksponeres på denne, vil være et forhandlingsspørgsmål (dog til en hvis grad underlagt politisk regulering). Ender det med stagnationsscenariet medieøerne, vil DR s situation ikke ændre sig voldsomt fra det den er i dag. Under alle omstændigheder gør DR klogt i, som tidligere nævnt, at holde sig åbne for alle muligheder, især da det ifølge rapporten stadig er uvist hvilket scenarie vi går i møde Public service og DAB At vælge digitalt, med mulighed for mange flere nicheprægede kanaler end før, kan dog medføre visse problemer for DR, når det kommer til opfyldelsen af deres public service forpligtigelser, hvis man, som vi tidligere har været inde på, forstår denne som en betjening af offentligheden. Som Niels Krause-Kjær, leder af Journalistuddannelsen på Syddansk Universitet og fast kommentator på Berlingske Tidende beskriver det...så trækker 17 digitale radiokanaler og måske dobbelt så mange om 10 år i den anden retning, væk fra public service over mod individuel 66

68 service. (Berl. Tid ) Selve filosofien bag de mange specialiserede radiokanaler følger, skal man tro ham, fint udviklingen i samfundet: At man designer sit eget liv, sine egne normer, sin egen livsstil. En individualisering der sker sammen med en masse andre ligesindede individualisterne har det med at bevæge sig i flok. Men flokkene bliver stadigt skarpere og skarpere inddelt og kender mindre til hinanden. Stammesamfundet trænger sig på og de nye radiokanaler forstærker denne virkning. (Berl. Tid ) Selve problematikken opstår når medierne ikke længere fungerer som brobyggere i et sådant samfund, noget at enes eller være uenige om. Den fællesskabsfølelse en bred forståelse af public service giver, svinder hen. Hvis hele denne problematik skal holde stik, må man selvfølgelig tage for givet at folk kun lytter til enkelte kanaler, som for eksempel DR Rock og DR Nyheder, og aldrig slår over på en af de bredere kanaler som P3 for at høre Go morgen P3. Et andet kritikpunkt i samme boldgade går på, at kanalformateringen på DAB øger lytternes mulighed for at fravælge alt der f.eks. har med nyheder at gøre - ved simpelthen ikke at klikke ind på nyhedskanalen - hvordan kan DR så leve op til sine public service forpligtelser som oplysende medie? For selvom den paternalistiske tankegang måske er ude af programplanlægningen, så er det ikke et tilfælde at nyhederne på DR TV som regel følger lige efter et populært underholdningsprogram, og derved trækker en del seere med. En effekt man også får med radioens timenyheder. Til dette kommenterer Lønsmann, Lad os kalde det public serviceprivilegier. Forpligtelse lyder så surt. Vi bestemmer ikke, hvornår folk vil lytte. Vi stiller bare programmerne til rådighed. Det er vores opgave at supplere kulturpolitisk og demokratisk og gøre adgangen for lytterne så let som mulig. Public service virker jo først når det bruges. Og det opnår vi ved at stille det til rådighed. (Politiken ) 67

69 Et spørgsmål der ifølge Henrik Søndergaard dog er relevant nok Hver gang man differentierer kanalerne yderligere, anfægter man public service-ideen. Vi kan opfatte det på to måder. Vi kan opfatte differentieringen som fremtidens public servicetilbud, og så kan man da godt blive lidt bekymret. Eller man kan tænke de differentierede kanaler som et supplement til de brede kanaler (Politiken ). Derved mener han ikke at DAB som sådan er i strid med public service forpligtigelserne, så længe hoveddelen af lytningen stadig foregår på de blandede kanaler, hvilket den vil gøre så længe folk gerne vil have nyheder og underholdning, og ikke kun musik. Medieforsker ved Aalborg universitet Ole Prehn supplerer Den tid er forbi, hvor man kan diktere, hvad folk skal høre. (...) Jeg kan ikke få mig selv til at sige, at man ikke kan stole på, at folk vil høre det fornuftige. (...) Man skal også huske den fleksibilitet, der opstår. Man kan få nyheder, når man vil (Politiken ) Sendefladen Dykker vi ned i sendefladen og ser på selve de kanaler som DR har inkluderet i DAB, så har dette også affødt en del kritik. Specielt DR Soft og DR Boogieradio er blevet kritiseret for at ligge for tæt op af Sky og 100FM, til at det er rentabelt for de to kommercielle stationer at være på DAB. Ser man på DR Soft, der har nogenlunde samme målgruppe og sendeflade som Sky, kan man spørge sig selv hvad folk vil vælge at lytte til, når de har valget mellem to næsten ens kanaler, den med reklameblokke eller den uden? Man kan sige at der er tale om en berettiget skepsis blandt de kommercielle radiostationer, en skepsis der bringer os direkte videre til den komplicerede fortolkning af public service begrebet, som DR er nødt til konstant at have i mente. Dette illustreres ganske godt i Wallins zig zag-stige teori, (Bilag 2:7) hvor DR ses som en institution i konstant bevægelse mellem den brede og den smalle fortolkning 68

70 af public service begrebet. DR må hele tiden prøve at finde den gyldne mellemvej. Kommer der for mange af de populære programmer beskyldes de for at ligne de kommercielle stationer i format, og for ikke at opfylde public service kravene tilstrækkeligt. Således siger Venstres medieordfører, Jens Rohde, til radionyt.com om specielt DR Soft og DR Boogieradio: Det kan ikke nytte at DR tror, at de skal sende mainstream musikstrømme på DAB. Det er helt klart at disse kanaler skal lukkes. (radionyt.dk B ) Omvendt bliver DR også kritiseret hvis programmerne bliver for nicheprægede, for så falder seertallene og de dyrebare licenspenge bliver spildt på et mindretal i befolkningen. Er det ikke DR s opgave at sende de programmer som befolkningen gerne vil se og høre? At det kommer til at gå ud over de kommercielle radiostationers markedsandele, kan DR umiddelbart ikke tage sig af. Jeg vil ikke give ham monopol på at spille blød popmusik. Nu hvor monopolet er brudt, virker konkurrencen jo begge veje, og der er vores rolle jo også at holde de kommercielle til ilden (...) Vores to kanalers eksistensberettigelse er, at vi synes at vi gør det anderledes og bedre end dem. (De Bergske Blade ) udtaler Lønsmann. Det forekommer os ambivalent at Sky, og de andre kommercielle kanaler, bare læner sig tilbage og beskylder DR for at stjæle markedsandele. Hvordan kan Sky på den måde forsvare at have monopol på et jukeboksinspireret koncept, med pop-rock ballader i én kontinuerlig strøm, kun afbrudt af reklameblokke? Hvorfor ikke bruge kræfterne på at lave egen produktioner, der kunne være med til at styrke Skys position og være med til at give radiostationen en ny profil, der giver lytterne en grund til at vælge Sky frem for DR? Det er jo f.eks. lykkedes The Voice og 100FM at skabe hver deres, i øvrigt vidt forskellige, modstykker til DR s Go morgen P3, ved henholdsvis Kaos Crew og Morgenhyrderne. Programmer med en stil og identitet, der er med til at fastholde en bestemt målgruppe morgen efter morgen, og som også kan være med til at opbygge en fællesskabsfølelse lytterne imellem. Det 69

71 kunne være på en arbejdsplads eller i skolen, hvor man diskuterer et af morgenens emner, eller snakker om en af de sketches der blev lavet. Hvornår hører man nogensinde nogen snakke om, at de har hørt Robbie Williams Feel på Skys formiddagsflade? Sky Radio lever op til de public service forpligtelser der fulgte med købet af senderettighederne, 1000 timers nyheds- og magasinsformidling om året, ved at sende en kort nyhedsudsendelse i timen og et magasinprogram om aftenen alle dage fra kl. 22 til 23. I hverdagene går magasinprogrammet bag om dagens nyheder, lørdagen bag om ugens nyheder og om søndagen er der et kulturprogram. Vi er ikke stødt på nogle undersøgelser der viser hvor mange lyttere, der er tunet ind på Sky mellem 22 og 23. Det virker som om at der fra Skys side er tale om at efterleve public service kravene, så det har så lidt indflydelse på sendefladen som muligt. Derudover er de i Radio- og tv-nævnet blandt andet blevet beskyldt både for at genudsende deres magasiner (Politiken ) og at disse ikke opfyldte public service betingelserne. (Information ) Her kunne vi godt ønske at Sky, som tidligere nævnt, gik ind og forbedrede deres egen programflade, i stedet for at bruge energien på at lange ud efter DR. Så grunden til at vi alligevel gerne vil sætte spørgsmålstegn ved DR s valg af at lancere DR Soft, er ikke så meget fordi den besværliggør Skys muligheder for at overleve på DAB, eller FM for den sags skyld, men fordi vi mener at frekvensen kunne være brugt mere fornuftigt. Hvad er ideen i at lave en kanal med mere eller mindre samme sendeflade som Skys, når nu man kunne bruge den til at opfylde public service forpligtelserne bedre? Efter vores overbevisning ville kanalen være bedre tjent, som formidler af evt. alternativ rock, verdensmusik, country eller lignende. Motivet er selvfølgelig klart fra 70

72 DR s side; for at få markedsført DAB så bredt som muligt, må man sørge for at der bliver spillet den musik, som størstedelen af befolkningen gerne vil høre. Grunden til at vi ikke har inddraget de andre DAB-kanaler i denne sammenfattende diskussion, er ikke at de på samme måde lægger sig op af de kommercielle kanaler. Både DR Rock, Jazz, Litteratur, Kanonkamelen, Nyheder, Sport osv. må siges at være forholdsvis unikke i deres programformat. DR har ikke postet større redaktionelle ressourcer i kanalerne, der primært er blevet konstrueret ud fra arkivmateriale og indsamling af i forvejen eksisterende redaktioners produktion. Det bliver af Lønsmann begrundet med at der stadig er forholdsvis få DAB lyttere, og at det derfor ville være spild af licenspenge at gå i den retning endnu. (Politiken ) Det ville ikke være hensigtsmæssig at fjerne DR Bogggieradio fra DAB, da den indgår i en overordnet ungdomsflade sammen med tv programmet Boogie og hjemmesiden dr.dk/boogie. Især efter at kanalen for nyligt har fået et mere varieret udbud, som nu både indeholder nyheder fra musikverdenen, satire, interviews og meget andet. Forsvandt den ville DR i længden få endnu sværere ved at sælge DAB til det unge lyttersegment, end de har i forvejen. Dette vil vi prøve at se nærmere på i nedenstående afsnit Kritiske overvejelser vedrørende DR s markedsføringsstrategi DR har været i luften med digital radio siden 1994, alligevel var der medio 2004, 10 år senere, kun solgt cirka 7000 registrerede DAB modtagere. Dette lyder umiddelbart som en kæmpe fiasko, da det også er småt med kendskabet til DAB blandt den almene befolkning. 71

73 Man kan argumentere for at der er tale om en ond cirkel. DR har været bange for at bruge en for stor del af licenspengene på at udvikle og markedsføre DAB, så længe der kun er en lille del af befolkningen der får glæde af det. Forhandlerne tør ikke satse stort på DAB, når de ikke har en vis garanti for, at der er et fremtidigt marked for produktet. Forbrugerne har enten for lidt kendskab til DAB, eller er ikke tilfredse med det begrænsede udbud. Dette leder os tilbage til starten af den onde cirkel, hos DR der ikke har været gode nok til at skabe en interesse omkring DAB, og udvikle mediet. Ser man det fra DR s side, er det imidlertid også en vanskelig problemstilling. Skal man, i et forsøg på at profilere DAB, poste en masse penge i et projekt, der kan ende med at blive en fiasko? Eller skal man læne sig tilbage, kigge på udviklingen i andre lande, og derefter lægge sig fast på en strategi? Det virker som om Danmarks Radio indtil for nylig havde valgt den sidste, noget sikkerhedsbetonede løsning. Ifølge Marcuslund blev der ikke foretaget nogen målinger på, hvor stort et kendskab til DAB, der blev skabt hos målgruppen efter de første kampagner DR producerede i 2002 (Markedsføring af digital radio på DAB:3). Dette betød at det senere har været svært at bygge videre på de erfaringer DR havde gjort sig, hvilket kan ligge til grund for at der gik så lang tid før år 0 indtraf. At DR har valgt primært at fokusere på målgruppen år, virker umiddelbart på os som en noget problematisk beslutning. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at skabe mere awareness for unge omkring DAB, hvis man ikke ønsker at tabe dem på gulvet i længden. Det er vores opfattelse, at det handler om at skabe en bevidsthed om DAB s eksistens og muligheder blandt de. Det ligger ikke umiddelbart i de unges mentalitet, at bruge penge på en radiomodtager; med mindre den er 72

74 indbygget i et anlæg, eller koster 50 kr. i en discountbutik. Dog er DR så småt begyndt at reklamere for DAB både på deres hjemmeside og i tv programmet Boogie. Alt taget i betragtning er det dog forståeligt at DR har valgt at satse på den lidt ældre målgruppe, da det er dem der hører mest radio, og har den største købe kraft. Men taget i betragtning af at unge er meget villige til at tage ny teknologi i brug, er det svært at forstå at der ikke er gjort mere fra DR s side for at markedsføre produktet direkte til denne målgruppe. Set i bagklogskabens lys, har det også været en væsentlig fejl at DAB ikke har haft en markedsføringsansvarlig før 2004, eftersom det tydeligt kan ses på salgstallene hvornår denne er trådt i karakter. 4.7 Delkonklusion I forhold til markedsføringsstrategien har Danmark først for nyligt nået år 0, hvor alle teknologiske, politiske og programmæssige forudsætninger er på plads. Derfor er det kun naturligt at DAB stadig befinder sig på et lavt stadie. Men hvordan ser det ud om år? Det store spørgsmål er om den digitale merværdi som DAB giver, er stor nok til at forbrugeren vil tage produktet til sig og på den måde føre radioen ind i den digitale tidsalder. Marcuslund, mener at der er mulighed for at FM-sendenettet helt vil lukke ned (Bilag 1:13). Også Lønsmann, mener at der er mulighed for at sendenettet bliver lukket: Kortsigtet er det ikke så nødvendigt, da vi jo sender udmærket radio over FM. Men på lang sigt er det naturligt at radio sendes digitalt ligesom al tv, mobiltelefoner osv. (De Bergske Blade ) Da FM-sendenettet i sin tid blev indviet, gik der heller ikke lang tid før det blev dødsdømt, ganske simpelt fordi der fandtes flere AM-modtagere. Idag er FM den 73

75 bedst kendte radiostandard. Sådan går det tit med ny teknologi, siger Lønsmann: Erfaringen med anden teknologi siger, at noget skal have været fremme i godt år, før folket har taget det til sig. (Berlingske Tidende ) Tager man DR s historie i betragtning, kan man se at institutionen altid har været hurtigt fremme når det drejer sig om at tage ny teknologi til sig. Dette skyldes primært regeringens åbenhed for nye forslag indenfor medieområdet. Både FM og fjernsynet blev lanceret efter ordrer fra regeringens side, og begge medier eksisterede forholdsvis længe, inden de for alvor blev en del af hverdagen. Da DR i sin tid begyndte at sende sponsorerede programmer, så det kommercielle marked pludselig en mulighed i radiomediet, hvilket førte til øget konkurrence. Radio Luxembourg og Radio Mercurs piratsendinger gav et klart signal om at befolkningen ønskede andet og mere end hvad DR kunne tilbyde. Resultatet af konkurrencen blev at DR åbnede en tredje kanal, P3, som skulle give befolkningen en offentligt støttet pendant til de kommercielle kanaler. Siden da har der været megen debat om hvorvidt DR har ret til at sende det samme som de kommercielle kanaler. Grundstammen i dansk licensbetalt medievirksomhed, public service, har i større eller mindre grad altid været til diskussion, og det bliver det nok ved med at være. Danmarks tidligere statsminister, Thorvald Stauning, var en meget forudseende mand. Allerede i 1945 konstaterede han følgende: Der vil altid være misfornøjede Lyttere. En faar for tung og en anden for let Musik. En faar for meget Videnskab, en anden for lidt og endelig er der også uenighed om, hvorvidt Politik overhovedet maa komme igennem Mikrofonen. Saaledes vil det vedblive at være. (Politiken ). 74

76 5. Fokusgrupper I følgende kapitel vil vi forsøge at blive klogere på lytternes ønsker til radiomediet. Vi vil undersøge om de får deres radiobehov dækket af det eksisterende udbud på DR og de kommercielle kanaler, eller om der er noget de savner. Endvidere ville vi undersøge om lytterne har lyst til at bruge DAB radioen og dens muligheder omkring et anderledes radioudbud, eller om de stort set er tilfredse med radioen som den er i dag. Det skulle gerne munde ud i en analyse af, om DAB ville være bedre til at dække deres krav til radioen, end FM har været det Teori om fokusgrupper Der er en del overvejelser man skal igennem, inden man vælger at bruge fokusgrupper. Dette afsnit handler om, hvilke vi havde omkring det at bruge fokusgrupper til vores projekt, og hvordan vi behandlede de data vi fik ud af det Metodiske overvejelser Når der skal indsamles empirisk viden via kvalitative interviews, er der flere forskellige metoder at bruge. Vi havde tre forskellige interviewformer oppe at vende inden vi bestemte os endeligt. Der var de individuelle interviews, gruppeinterviews i form af fokusgrupper, og spørgeskemaer. I de individuelle interviews beretter deltageren om handlinger og forståelser til intervieweren, men uden for sin sociale kontekst. Accounts about action, som Bente Halkier, lektor ved Roskilde Universitet, kalder det (Halkier 2002:12). Der er til gengæld accounts in action under et fokusgruppeinterview. Her er det en gruppe mennesker der diskuterer og skaber interaktion i en hverdagslig genkendelig kontekst rundt omkring forskeren (Halkier 2002:12). Det er gennem interaktionen i fokusgruppen, at den fornødne empiri bliver produceret. Det er dog ikke altid, at alle meninger og aspekter kommer 75

77 frem under fokusgruppeinterviewet, da tiden er begrænset, og der skal være plads til, at alle kan komme på banen med noget. Spørgeskemaer egner sig godt til at undersøge adfærden blandt store grupper af mennesker, da de er forholdsvis nemme at administrere og analysere, mener Steiner Kvale, professor i pædagogisk psykologi (Kvale 1997: ). De er dog ikke særlig dybdegående, og man har ikke muligheden for at spørge ind til de forskellige svar Hvorfor fokusgrupper? Vi valgte at bruge fokusgrupper, frem for enkeltinterviews eller spørgeskemaer, fordi denne interviewform er god til at producere viden omkring hverdagssituationer. Diskussionen foregår i et hverdagsagtigt miljø, hvor deltagerne kommenterer og forholder sig til andres synspunkter og derigennem kommer deres egne, eller den italesættelse de skaber i gruppen, frem (Halkier 2002:30). Da det at høre radio, er en del af dagligdagen for mange, synes vi, at det virkede oplagt at vælge den interviewform, der lå tættest på hverdagsmiljøet. Under denne form for interview, hvor samtalerne kan udvikle sig i uforudsete retninger, kan der også opstå nye aspekter, som vi ikke selv har tænkt på under overvejelserne omkring projektet, og som vi kan bruge i vores videre forløb. Vi har som interviewere en anden forforståelse omkring emnet end vores deltagere. Det gør at man kan stirre sig blind på visse områder. Forhåbentlig kunne gruppen være med til at synliggøre disse. Det er dog vigtigt her at påpege, at disse interviews ikke siger noget generelt om folks radiovaner. For at kunne gøre dette, skal man op og have et langt større antal deltagere fra en langt bredere del af samfundet. 76

78 Hvilke fokusgrupper? Vi forlangte intet specielt kendskab til DAB radio, eller radio i det hele taget blandt vores fokusgruppedeltagere. Vi vidste på forhånd, at det er de færreste, der har det store kendskab til DAB. Vi var derfor forberedt på at der ville være en del forklaring undervejs i interviewforløbet. Vi forlangte heller ikke at folk, forud for interviewet, havde hørt store mængder af radio. Det var lige så interessant for os at finde folk der ikke hører meget radio og undersøge grundene til dette, da det jo var den egentlige motivation for vores projekt. Vi startede med, at ville undersøge en bred del af befolkningen gennem vores fokusgruppeinterviews. Da det gik op for os, hvor stort et arbejde, der ligger i at lave fokusgrupper, skar vi kraftigt ned i antallet af grupper, og synes da, at tre grupper var et passende antal. Vi havde dog meget svært ved at finde tre forskellige grupper, der spændte over et forholdsvis bredt publikum. Det er ikke mange, der har lyst til, at afsætte et par timer af deres tid til, at hjælpe en gruppe studerende. Vi blev derfor nødt til, at opstille nogle smallere krav til vores undersøgelse. Det var muligt for os, at lave interviews med en gruppe bestående af 4 gymnasieelever, og en af 5 studerende fra RUC. Vi valgte derfor i højere grad at tage udgangspunkt i vores motivation om unges radiovaner. Vi lavede dog et interview med en gruppe ejendomsassistenter, så vi havde muligheden for, at se hvordan en gruppe, der havde en anderledes uddannelses- og aldersmæssig baggrund, brugte radioen. Disse passede også i højere grad på den målgruppe, som DR satser på med deres markedsføring. Vi valgte at fokusgruppemedlemmerne skulle kende hinanden internt, da dette kan øge interaktionen under interviewet. Når folk kender hinanden i forvejen, er de ofte mindre generte med hensyn til at snakke løs og kommentere på hinandens udsagn. Man undgår den afstand der kan være, hvis folk aldrig har snakket sammen før. Når 77

79 folk kender hinanden på forhånd, er det også lettere at få interviewet til at minde om en hverdagssamtale, hvilket var hvad vi ønskede (Halkier 2002:34-35) Proces De tre fokusgruppeinterviews vi afholdt, forløb alle meget forskelligt. Det første var med tre ejendomsassistenter. Det endte mere som en samtale mellem gruppen af os der skulle interviewe, og dem der blev interviewet. Der kom ikke rigtig gang i den interaktion, som vi ellers skulle bruge til at producere vores materiale. De fortalte hvad de hørte i radioen, og var alle meget interesserede i DAB radio og dets muligheder, men det blev aldrig til nogen egentlig diskussion imellem dem. Hovedvægten ligger dog også på de to interviews med unge lyttere. Til de to sidste interviews havde vi fået mere struktur i fremgangsmåden, og vores spørgeguide var blevet stærkt revideret. Med den nye spørgeguide blev der i højere grad lagt op til interaktion fokusgruppemedlemmerne imellem. Vores spørgeguide var inspireret af den, som Halkier fremlægger i sin bog om fokusgrupper (Halkier 2002:47). Den går ud på, at få gruppen til at diskutere de emner der bliver lagt frem, uden at interviewerne indgår i en stor del af samtalen. Vi valgte dog en forholdsvis stram model, og havde en række spørgsmål (Bilag 7), så vi var sikre på, at grupperne kom ind på de emner vi ønskede. Vi valgte at dele interviewet op i to dele, hvor første del var at undersøge gruppernes radiovaner og deres tilfredshed med dagens udbud, eller mangel på samme. Anden del af interviewet var mere præget af DAB og deres viden om og interesse i denne nye form for radio. Spørgeguiden blev dog ikke fulgt punktvis. Vi lagde i begge interviews ud med, at gruppen skulle fortælle om deres radiovaner, hvorefter vi kun stillede spørgsmål når samtalen begyndte at gå i stå, eller når vi synes, at der var noget der skulle uddybes. Da der, som forudset, ikke var mange der havde den store kendskab til DAB, flere havde faktisk aldrig hørt om det, var vi nødt til at svare på 78

80 spørgsmål og forklare ting undervejs. Der var dog én undtagelse i gymnasiegruppen. Her viste det sig nemlig, at en af deltagerne havde en DAB radio derhjemme, som blev brugt flittigt. I alle tre interviews sluttede vi af med et evalueringsskema, så vi kunne vide hvordan deres indtryk af interviewet havde været, og hvad deres syn på DAB var efter interviewet Transskriberingen Hvis analysen former sig som en kategorisering af den almindelige betydning i det der siges, vil det være rimeligt med en vis grad af redigering af transskriptionen. (Kvale 1997: ). Med dette som udgangspunkt valgte vi at transskribere vores interviews. Det vigtigste for vores interviews var indholdet af det sagte. Vi ville ikke lave en lingvistisk analyse, så derfor behøvede vi ikke at lave en ordret beskrivelse. Det var heller ikke det psykologiske aspekt der interesserede os, så det var ikke vigtigt at få alle pauser, længden af disse eller gentagelser med (Kvale 1997: 166). Vi transskriberede fra bånd som vi havde optaget under interviewet, og brugte video som backup. Det vil sige at hvor vi ikke kunne høre eller forstå det sagte ud fra båndet, kunne vi gå ind og bruge videoen til at klarlægge meningen. Vi brugte ikke videoen til at aflæse kropssprog eller ansigtstræk. Det er kun det sagte, der er kommet med i transskriberingen Analyse af fokusgrupper Vi har valgt at tematisere analysen ud fra de emner vi ønskede svar på. Temaerne er valgt ud fra de emner vi allerede har arbejdet med i rapporten. Det er blevet til en tredelt analyse hvis første del ser på deltagernes brug af radioudbudet i dag, anden del omhandler deres holdninger til radioudbudet og tredje del deres reaktion på DAB 79

81 radioen og dens muligheder. Til sidst en diskussion om hvorvidt DAB radioen vil være bedre til at dække deres radiovaner, og om DR med DAB kan leve op til deres strategiske mål om noget for alle Brug af radio Vi har valgt at belyse deltagernes brug af radio i dag af flere grunde. Valget af programmer og kanaler samt omfanget af lytning giver et indblik i hvilke kriterier der spiller ind, når fokusgruppedeltagerne hører radio. Det viste sig at størstedelen af deltagerne har for vane at bruge radioen som baggrundsstøj, enten når de arbejder, gør rent, vasker op eller noget helt fjerde. I mange tilfælde vælger de helt radioen fra, og hører en cd i stedet, så de selv kan bestemme præcis hvad der skal høres. Det der trækker når der skal høres radio, er programmerne frem for musikken. Der er dog ét tidspunkt hvor flere af vore deltagere altid hører radio, og det er i bilen (bilag 5: 1). Her finder de det rart bare at lytte, enten til nogle værter der snakker eller til noget blandet musik der sendes ud i æteren. Det er svært at fastslå præcis hvor meget radio vore deltagere i gennemsnit hører om dagen, da det svinger meget fra dag til dag. Man bliver nødt til at se på hvilken måde radioen bliver brugt på, om det er koncentreret lytning eller om den kører som en summen i baggrunden når de laver noget andet samtidigt. I det første tilfælde er det ufatteligt lidt deltagerne hører radio, og i det sidste tilfælde en anelse mere. Det viser at brugen af radio afhænger af hvilket forum man befinder sig i, og hvilken musik man er ude efter Hvad høres der i radioen? I dette afsnit vil vi prøve at redegøre for hvad deltagerne hører i radioen, samt afklare om det er musikken eller konkrete programmer der fanger lytterens interesse. Jeg hører mest radio, på grund af studieværter der snakker eller interviews med folk. Der 80

82 hvor jeg synes at radioen er god, er der hvor man får nye perspektiver ind, nye nyheder, andre måder at se tingene på. Musikken det er, som sagt igen, man kan altid sætte sin egen musik på. (bilag 4:2) Det er generelt for vores deltagere at de primært vælger kanaler ud fra programudbudet frem for musikken. Især underholdningsprogrammer vægtes højt, da man kan her blive underholdt uden at det kræver lytterens fulde opmærksomhed. Men også programmer som går bag om kunstneren og musikken (bilag 4:9), og programmer med studievært og gæster, er populære blandt deltagerne. Mange vælger at lytte til DR s P3, da kanalen har en god blanding af musik, underholdning og nyheder. Endvidere er det også en stor fordel at kanalen er reklamefri, i modsætning til de kommercielle kanaler, som Sky Radio eller 100FM (bilag 4:1). Om morgenen bliver der hørt de populære underholdningprogrammer på enten Sky Radio eller P3 (bilag 5:3, bilag 4:1). På P4 kan man derudover høre om forsinkelser på de offentlige transportmidler, hvilket er en service der ville være svær at undvære (bilag 4:2) Fællesskabsfølelse eller ej? Er radioen et socialt medie? Føler deltagerne en form for fællesskabsfølelse når de hører de samme programmer i radioen? Bliver radioprogrammerne diskuteret, og skaber de debat i hverdagen? Ved indførslen af DAB kunne man frygte at disse elementer ville forsvinde, fordi folk i mindre grad ville lytte til de samme kanaler end de gør i dag på FM. Deltagerne var meget enige i at dette ikke ville være tilfældet. Radioen er ikke et medie de samles omkring. Kun et enkelt program nævnes som noget, der kunne samle folk: P3 s underholdningsprogram Tæskeholdet fra 1996 (bilag 3:3, bilag 4:4), der var kontroversielt og skabte debat blandt deltagerne. Det er i højere grad 81

83 fjernsynet og dets programmer der skaber en følelse af, at man har haft den samme oplevelse (bilag 4:3-4) Holdning til udbudet Vi ville gerne høre deltagernes holdninger til dagens radioudbud, for at finde ud af om de er tilfredse med udbudet eller om der er noget de gerne vil have anderledes. Ved at finde ud af hvad deltagerne mener er positivt og negativt ved radioudbudet i dag, vil vi bedre kunne konkludere om DAB-radioen, i højere grad end FM, kan dække deres ønsker omkring radioens muligheder og tilbud. Der var stor forskel på gruppernes tilfredshed med radioen, men de kom dog alle med en kritik af den spillede musik. Gymnasiegruppen synes at musikudvalget er for dårligt på radiokanalerne. Jeg er utrolig træt af al den musik der bliver spillet i radioen, for jeg synes at det er utrolig kedeligt og meget mainstream og ensformigt. (bilag 4:1) De er trætte af at det altid er de samme numre der bliver spillet. Dette gælder især for de kommercielle kanaler, men P3 er også blevet værre til at gentage musikken. I det hele taget mener mange af fokusgrupperne, at P3 er rykket nærmere de kommercielle stationer. Med denne konkurrence er DR nødt til at gøre det bedre, for at holde på publikum. Det virker ikke som om musikken bliver udvalgt kritisk, men at det blot er den mest populære musik der bliver sendt ud, ligesom på de kommercielle kanaler. Gruppen med ejendomsassistenterne er godt tilfredse med det eksisterende radioudbud når de bare bruger det som baggrundsstøj på arbejdet. De hører dog ikke meget radio derhjemme, og det er i høj grad på grund af den musik der bliver spillet. De foretrækker at høre P3, men synes ikke at musikudvalget passer til dem. Musikken der bliver spillet på P3 er meget moderne, men de kunne godt savne noget mere rock. Derudover synes gruppen også at musikudvalget er for ensformigt, og at de samme numre bliver spillet for ofte. Jamen, så er der også det problem at de har 82

84 det liggende i computeren og så bliver det bare kastet ud. I hvert eneste program er det næsten de samme numre der bliver spillet. (bilag 4:4) Fokusgruppen med RUC-studerende kommer også ind på at musikudvalget er kedeligt, og at der bliver spillet ny musik for sjældent. Altså, musikken er sådan lidt, når du tænder den, så er det noget musik du har hørt før, det er meget meget sjældent at man hører noget ny musik. (bilag 5:3) Ellers er fokusgruppen med de RUC-studerende meget tilfredse med DR s radioudbud på FM. Selvom ingen af dem lytter meget til radio, er det ikke det manglende udbud der holder dem væk. De har vænnet sig til at benytte andre medier, såsom internet, cd og mp3, for at få tilfredsstillet deres auditive behov. Nej, jeg synes at det er et ganske godt programudbud. Ja, jeg kan også godt lide det. Når jeg endelig hører radio så nyder jeg det meget, altså det kan jeg rigtigt godt lide, så når jeg endelig er på arbejde prøver jeg at høre radio så meget som muligt (bilag 5:2-3) Gruppen mener at det nuværende udbud er stort og at DR rammer næsten hele befolkningen med deres FM-kanaler. Det er altså tydeligt at musikken er det største kritikpunkt for alle deltagerne. Nogle ønsker musikkanaler der sender en mere segmenteret musik: Måske kunne jeg godt finde på at høre mere radio hvis der var specifikke radiokanaler, hvor de sendte en type musik, hvor jeg så kunne gå ind på det der interesserede mig (bilag 5:3). Gruppen med ejendomsassistenterne kommer også ind på at de savner nogle mere specificerede kanaler. En fra gruppen hører mest tysk radio derhjemme, fordi han dér kan fange kanaler med specielt indhold, f.eks. country eller oldies. Sådanne emnebestemte kanaler må dog ikke overtage markedet helt. Det er nemlig også populært med kanaler, hvor man både får musik, nyheder og underholdning uden at skulle skifte program. 83

85 DAB og fokusgrupper Inden vi gik i gang med dette projekt, og fik det sporet ind på at skulle handle om DAB, var det de færreste af os, der havde hørt særligt meget om denne nye form for radio. Dette har vist sig også at være tilfældet med de fleste af vore fokusgruppedeltagere. Der var ikke mange, der vidste noget om DAB i forvejen. Alles interesse steg dog i takt med at de fik introduceret dets muligheder, og langt de fleste sagde til interviewets slut, at de meget vel kunne finde på at investere i en DAB-radio. De fleste dog først når den er faldet lidt i pris. Det var typisk de yngre deltagere, der syntes at radioen var for dyr, mens de ældre i højere grad var villige til at ofre flere penge på at få de nye muligheder DAB radioen giver (bilag 3:4, bilag 4:5, bilag 5:8). Forskellen på FM og DAB ligger især på lyd- og kanalsiden. Derfor har vi valgt disse to emner til vores analyse. Vi ser også på om DR har ramt vore fokusgruppedeltagere med deres markedsføring. Til sidst kigger vi på hvilke kritikpunkter deltagerne kunne have af DAB Lyden Folk vi har interviewet fortæller at lyden på FM til tider bliver for dårlig, og at det er irriterende hvis man følger med i et program eller hører et nummer i radioen. De personer vi har interviewet fortæller at lyden på FM til tider bliver for dårlig. Signalet interfererer, er skrattende og til tider svagt, især hvis man vil høre andre kanaler end de mest kendte. Derudover er de trætte af at skulle skifte frekvensområde når de kører langt i bil (bilag 4:11). Jeg bruger radio på en lidt anden måde, så jeg går efter nogle specielle ting. F.eks. hører jeg tysk radio hvor der er de der oldies og det er dårlig kvalitet som det ligger nu. Så hvis det var noget der gav bedre lyd. Sky Radio har også en meget dårlig lyd, synes jeg. (bilag 3:2). Her kan digital radio gøre 84

86 en forskel. Lyden på DAB er, sammenlignet med FM, markant forbedret. Endvidere er det sådan med DAB, at hvis man har signal, så modtager man altid kanalerne perfekt. Derfor vil man aldrig skulle finindstille sin DAB-radio. Så når stikket sættes i kontakten, behøver man ikke gøre andet end at tænde for radioen og lade tonerne strømme Kanalerne Blandt fokusgruppedeltagerne er der en stor interesse for de segmenterede kanaler der udbydes på DAB. Alle kan finde kanaler, som de kunne have lyst til at høre. En synes dog ikke, at udbudet på DAB er markant anderledes end det nuværende på FM (bilag 5:8). DAB går ind og dækker mange af de målgrupper, som allerede hører ind under DR s formaterede FM kanaler. At der er stor rotation mellem numrene på musikkanalerne, ses som en klar fordel. Det bevirker at kanalerne ikke bliver så trivielle at høre på som P3 og de kommercielle kanaler har tendens til (bilag 4:6). Den deltager der havde en DABradio, sagde dog at hun godt kunne savne at der blev indtroduceret nye numre. I stedet for at spille forskellige numre af den samme kunstner, er det ofte det samme nummer der går igen. Mange kan se fordelene ved DAB s nyhedskanal (bilag 3:10, bilag 4:8). Den er formateret sådan at den til en vis grad er on demand. Det vil sige at man har mulighed for at høre de seneste nyheder når man har lyst. Man er ikke, som på FM, nødt til at vente til klokken bliver hel. I modsætning til på internettet, kan man dog ikke vælge hvilke nyheder man vil høre. Visse af DAB-kanalerne er ren jukeboks. Det vil sige at de spiller musik uden at der er en DJ der kommenterer numrene, eller på anden måde fortæller hvilken musik der bliver spillet. Derfor er det rart at DAB-radioen har et display, der fortæller 85

87 hvilken musik man hører, hvem kunstneren er, og det næste der er på programmet (bilag 4:5) Markedsføringen Hvis man kaster et nærmere blik på DR s markedsføringsstrategi for DAB i år, vil man kunne se at vi i udgangen af dette år skulle være nået op på ca solgte radioer, som var målet da strategien blev udarbejdet. Da dette ikke helt er nået (pr var der solgt DAB-radioer), spurgte vi vore fokusgruppedeltagere hvordan de syntes DR har solgt DAB til forbrugerne og hvad der kunne være gjort anderledes. Det var en udbredt mening blandt deltagerne at DAB simpelthen er blevet lanceret for dårligt i Danmark. Enten har folk hørt lidt om det eller slet intet. Og som en af ejendomsassistenterne udtrykte det Det skal nok bringes frem på en lidt anden måde, end at de bare udlover den som præmie i radioen (bilag 3: 4). Danmark er nu i gang med 2. fase af DR s markedsføringsstrategi, hvor målgruppen er mænd mellem 35 og 60 år. Vi spørger os selv, hvorfor der ikke er satset på de unge? I ingen af de to første faser er unge med i målgruppen. Her mener vi at DR har satset galt, i deres forsøg på at markedsføre digital radio i Danmark. Eksempelvis syntes gymnasieeleverne at DAB var interessant, og kunne se flere muligheder i dette nye medie. De havde dog næsten ikke hørt om DAB og de muligheder der følger med. Efter det her (interview), så tror jeg da også at jeg er meget mere åben overfor det, fordi jeg har fået meget mere at vide om det nu, da man før havde fået så lidt at vide. Det er jo ikke sådan at man siger nå, jeg har hørt noget om DAB, så må jeg ind og læse om det, for det har ikke rigtig sagt mig noget før (bilag 4:10). Det eneste de havde set, var et lille reklamespot på DR2 der fortalte om hvilke kanaler der udbydes, men intet om radioens forskellige funktioner. 86

88 Én af gymnasieeleverne troede at DAB var en del af internettet, og at man derfor skulle bruge en forbindelse fra internettet til radioen for at høre digital radio. Denne antagelse er forståelig nok, eftersom nogle af DAB-kanalerne ligger på nettet. Vores yngste og ældste fokusgrupper var dem der kunne se de største fordele ved DAB. De er ikke tilfredse med kanaludbudet som det er i dag, hvilket også er grunden til at de ikke hører mere radio end de gør. Der er delte meninger om prisen på DAB, afhængigt af alder. Gymnasieeleverne synes at en separat DAB-radio stadig er for dyr, men hvis den var en integreret del i et samlet anlæg, ville de gerne betale ekstra for at få den med. Derimod mente ejendomsassistenterne ikke at den var for dyr, de var stort set alle parate til at gå ud og købe én. Da vi spurgte dem om prisen skulle længere ned, blev der svaret: Jeg tror ikke at prisen betyder så meget. Jeg tror bare at man skal få folk til at finde ud af hvilke muligheder der er i det. Så tror jeg ikke at tusinde kroner er for meget (bilag 3:4). Dette fortæller os at vores ejendomsassistenter næsten passer ind i DR s målgruppe lige nu, da deres alder svinger fra år. Det er dog kun ud fra vores oplysninger, og ikke DR s kampagne, at de har fået interesse for radioen. Ud fra det vi nu ved, kan vi bl.a. konkludere følgende: DR har indtil videre været alt for dårlige til at formidle, lancere og markedsføre DAB til danskerne. Folk ved ikke nok, og søger ikke selv efter mere viden om DAB, når de kun læser en lille notits i avisen eller ser et flygtigt 30 sekunders indslag på tv. DR skal satse mere på de unge allerede nu, hvor der også har været lidt medieomtale af DAB, specielt i de skriftlige medier. Der mangler dog stadig et større fokus på tv, da det ofte er her man kan fange de unge potentielle købere. DR skal være bedre til at forklare hvilke fordele digital radio har i forhold til den traditionelle FM-radio. DAB skal gøres in hos de unge, da en DAB- 87

89 modtager faktisk er billigere end en I-POD, der er den populæreste Mp3- afspiller blandt unge. Prisen bør ikke spille ind hvis man er klar over hvilke muligheder en DAB-radio har Kritik af DAB Vi fik generelt positiv respons på DAB af vore fokusgruppedeltagere, men der er enkelte ting de synes burde være anderledes: Prisen er stadig for høj. Mange synes at det er for meget at give minimum 1000 kr. for en digital radio. I hvert fald hvis man skal have de yngre lyttere med. Endvidere kunne deltagerne godt tænke sig at der bliver oplyst mere om kunstnerne imellem numrene, som det er tilfældet på P3. Det står selvfølgelig på displayet, men hvem vil sidde og kigge på det flere timer i træk? De vil altså gerne have at der kommer lidt speak en gang imellem, og ikke kun en jukebokskanal, hvor musikken kører uden afbrydelser. Det faktum at DAB er floppet i vores naboland Sverige (bilag 3.11), kan også afskrække deltagerne lidt. Det kan i hvert fald være medvirkende til at de måske venter et år eller to med at købe én, til de er sikre på at det er kommet for at blive Konklusion af fokusgruppeundersøgelserne Vil DAB være bedre til at dække folks krav omkring radioudbudet end FM har været? Efter vores analyse af fokusgruppeinterviewene kan vi se, at det er tilfældet. Musikmæssigt synes deltagerne i høj grad at de eksisterende FM kanaler er for dårlige. De er for mainstream, og der er mange genrer der ikke bliver dækket. Rotationen er ikke stor nok, så de samme numre bliver gentaget for ofte. Deltagerne ønsker kanaler der er mere specialiserede, og som sender den type musik de ellers selv ville vælge at høre. Så selvom DAB-radioen ikke dækker vore fokusgruppers behov fuldstændigt, hvad der også virker som en umulighed, så er der noget for alle. 88

90 De kan alle finde kanaler blandt DAB s nuværende kanaludbud som de har lyst til at lytte til. Dette står i modsætning til FM, hvor flere føler at de falder uden for det nuværende tilbud. Lydkvaliteten på FM bliver også kritiseret. Det er vanskeligt at indstille kanalerne sådan at man undgår interferens. Da man på det digitale DAB-net sender flere kanaler, har man udnyttet muligheden for at lave disse mere segmenterede. På den måde bliver der flere kanaler, der dækker mindre områder, i stedet for de fire FM kanaler, der rækker ud over store befolkningsgrupper. Lytterne behøver ikke længere at sætte en CD på for at høre sin favoritgenre. Rotationen på DAB er større end på FM, hvilket gør at man ikke bliver lige så træt af musikken. Det digitale signal gør, at lyden er bedre på DAB. Og eftersom signalet bliver sendt ud på samme frekvens over hele landet, samtidig med at kanalerne er forudindstillet, slipper man for at skulle indstille radioen. På mange områder er DAB et bedre valg end FM, men det er dog ikke alting, der er lige godt. Radioerne er stadig meget dyre, i forhold til at kanaludbudet ikke er markant anderledes. Den information DR i dag markedsfører DAB på, er ikke massiv nok. Lytterne ønsker at vide mere om hvad de har mulighed for at investere i. Hvis vore fokusgruppedeltagere vil have deres ønsker til radioudbudet opfyldt, bør de investere i en DAB-radio. Den dækker mange af de krav de stiller, og vil give dem mange af de muligheder de savner ved den nuværende FM radio. 89

91 6. Afrunding 6.1. Konklusion Målet med dette projekt var at vurdere om DR kan bruge digital radio til at opfylde public service kravene bedre. Har DAB overhovedet en fremtid i det danske mediebillede? Hvad har DR gjort for at integrere DAB i danskernes hverdag, og hvad vil DR gøre i fremtiden? Selvom vores fokus har været på DAB, og vi ikke har beskæftiget os nævneværdigt med tv og FM-radio, kan vi ud fra vores undersøgelser konkludere at det er vigtigt at bibeholde de eksisterende FM kanalers format på DAB. Således opnår man et udbud der både rummer smalt segmenterede kanaler som DR Litteratur og DR Erhverv, og bredt segmenterede kanaler som P3 og P4, så man derigennem sikrer en bred forståelse af public service. På baggrund af vores tekniske viden om DAB mener vi at DR har truffet det rette valg ved at satse på DAB som fremtidig radiostandard og arvtager for FM. Blandt de eksisterende typer digital radio anser vi DAB for at være den der er bedst egnet til danske forhold, pga. de stabile og mobile modtageforhold. Derudover eliminerer Danmarks flade landskab og beskedne størrelse eventuelle problemer med DAB signalets forholdsvis korte rækkevidde. Med henblik på de tre konvergensscenarier vil DAB som standard have det bedst i de digitale laguner, da radioens flowformat fint vil kunne indlemmes i en eventuel gatekeepers programflade. 90

92 I scenariet med medieøerne vil der ligeledes være plads til DAB-radioen, men som medie vil den næsten ikke udvikle sig. Dette vil blandt andet resultere i at de ekstra services DAB teknikken kan tilbyde, ikke får væsentlig betydning. Set i lyset af IT- og telesektorens fremgang i Danmark, lader det dog ikke til at dette scenarium bliver en realitet. DAB-radioen vil være dårligst stillet i det anarkistiske og frie hav af informationer, da brugerne her vil gå væk fra klassiske broadcastmedier som radio og tv, og i stedet finde deres information, underholdning og lignende på internettet. DR har med DAB og de nuværende 17 kanaler fået en enestående mulighed for bedre at kunne opfylde sine syv strategiske mål. Specielt det første punkt, noget for alle, der betyder at DR skal tilstræbe at hele den danske befolkning bruger tilbudene, er et stort skridt nærmere opfyldelse. For at befolkningen fremover skal bruge disse tilbud, kræver det imidlertid også at DAB-modtageren bliver mere udbredt i de danske hjem. På baggrund af afsnittet om markedsføring og samtalerne med fokusgrupperne, kan vi konkludere at DR i begyndelsen ikke har været gode nok til at markedsføre DAB. Specielt er den unge målgruppe er blevet overset. Generelt ved ungdommen meget lidt eller slet intet om DAB. Det er vores overbevisning at DR i deres nuværende kampagne bør styrke indsatsen på netop dette felt, hvis DAB skal blive en succes. Godt nok er minimum 1000 kr. for en DAB-modtager mange penge for en studerende, men set i lyset af at der i denne målgruppe bruges mange penge på musik og MP3-afspillere, kan prisen ikke ses som en hindring. Vore fokusgruppeinterviews taget i betragtning, handler det snarere om at gøre opmærksom på mulighederne og skabe et image omring DAB. De unge i fokusgrupperne udtrykte nemlig stor interesse for DAB da vi først havde forklaret dem hvad det var. 91

93 Det vil uden tvivl være vigtigt for udviklingen af DAB at de kommercielle stationer kommer med. Det er dog tvivlsomt at der vil være sund økonomi i et sådant foretagende de første mange år. Det skyldes ikke mindst at DR har lanceret kanaler som Soft og Boogie, der i en vis grad dækker de kommercielle stationers sendeflade. Vi er under udarbejdelsen af denne rapport nået frem til at DR burde have satset på et andet koncept end DR Soft, da dennes sendeflade minder for meget om Skys. I det hele taget må vi konkludere at DR s jukeboksformaterede musikkanaler på DAB savner redaktionelt arbejde. I følge DR er dette dog under forbedring. Mulighederne for at drive public service virksomheder, er alt i alt blevet væsentligt forbedret efter implementeringen af DAB. Det kræver dog omtanke, ikke mindst programplanlægningsmæssigt. Spiller DR kortene rigtigt, kan det multifunktionelle public service begreb opnås Perspektivering Et interesseområde der kunne tages op til videre forskning, er at undersøge i hvor stor grad et større udbud af nichekanaler vil bidrage til at inddele befolkningen i mindre grupper og fællesskaber. Med til dette hører spørgsmålet om hvorvidt denne udvikling er farlig. Vil gruppernes indbyrdes tolerance og forståelse forsvinde hvis DAB-nettet f.eks. inddeles i 100 meget specifikke kanaler? Har inddelingen af kanalerne på DAB overhovedet nogen betydning for denne udvikling? I så fald vil det være fejlagtigt at påstå at DR skal henvende sig til danskerne som et samlende medie, der skal danne befolkningen med sine få bredt formaterede kanaler. Antager man at det i fremtiden vil være muligt at modtage et stort antal kanaler fra forskellige udbydere - public service institutioner såvel som kommercielle stationer - hvordan vil disse kanaler i så fald komme til at se ud? Vil de give den enkelte lytter et 92

94 stort og alsidigt programudbud, eller vil kanalernes formater ligge så tæt op ad hinanden, at der reelt ikke er særligt mange valgmuligheder? Teknisk set er det opsigtsvækkende at Europa, USA og Asien har valgt hver sin digitale radiostandard. Digital Multimedia Broadcast (DMB) har i Asien vundet indpas som den standard, der med tiden vil overtage FM s plads. Grundet regionens indflydelse inden for Hi-Fi og enorme eksport af teknologi til Europa, kan denne muligvis tage livet af DAB. Især hvis DMB viser sig at være DAB overlegent. Ville det i så fald ikke være bedre at lukke DAB sendingen ned, i stedet for at skulle skifte hele sendenettet ud om 15 år? 6.3. Metodiske overvejelser Vi har i vores opgave benyttet tre hovedmetoder til at skaffe vores viden; litteratur, interviews og fokusgrupper. Vi har suppleret vores litteratur med information fra avisartikler og hjemmesider, samt forskellige rapporter og afhandlinger. Når man ser på baggrunden for vores public service afsnit, er der nogle punkter hvis betydning bør overvejes. Afsnittet om de fire fremtidsscenarier er primært baseret på Henrik Søndergaards bog Public service i dansk fjernsyn. Bogen er fra 1995, og man kan derfor diskutere scenariernes relevans og fortsatte gyldighed. Det er usikkert om Søndergaard ville opstille de samme scenarier i dag. Derudover er bogens scenarier udelukkende baseret på Søndergaards viden og forestillinger, hvilket kan være problematisk. Det kunne have været interessant at høre andre medieforskeres antagelser om den mediemæssige fremtid. 93

95 Da DAB stadig er forholdsvist nyt, findes der ikke så meget litteratur om det. Vi har derfor været nødt til at lave interviews med personer, der beskæftiger sig med DAB til daglig, for at skabe den fornødne empiri. På den måde har vi fået de sidste nye informationer. Dog kan det være en ulempe at vi har snakket med folk, der har en personlig interesse i emnet, da de hurtigt bliver for subjektive. Når man beskæftiger sig med markedsføring, må man forvente at det materiale der er til rådighed, ofte ikke er objektivt, idet oplysningerne tit kun er tilgængelige fra netop den virksomhed, man ønsker at undersøge. Afsnittet om markedsføring i denne rapport bygger primært på to kilder, Katja Marcuslunds og Nordini, begge er i stald hos DR. I forbindelse med afvikling af vores tredje metode til indsamling af materiale, har vi læst en del teori om fokusgrupper. Det var dog frem for alt vores egne erfaringer, ikke bøgerne, som vi lærte at lave interviews af. Efter det første fokusgruppeinterview havde vi stadig meget at lære som interviewere. Vi var ikke ordentlig forberedt på hvordan interviewet skulle forløbe og hvordan det skulle styres. Vi lærte af vores fejl, og ved de sidste to var vi langt bedre forberedt og sikre på vores metode. Det væsentligste kritikpunkt ved resultatet af vores fokusgruppeinterviews var at deltagerne ofte fandt sammen på områder, hvor de var enige i stedet for at diskutere steder, hvor de var uenige. Visse meninger er måske blevet undertrykt for at forhindre uenighed gruppen imellem. Vi har valgt ikke at tage højde for eventuelle undertrykkelser, da vi ikke beskæftiger os med det psykologiske aspekt. 94

96 6.4. Gruppeproces Vi startede et helt andet sted end hvor vi er endt. Interessen, og det der samlede gruppen, var radiomediet, specielt P3. Vi syntes alle at kanalen var blevet mere overfladisk og kedelig i sit programudbud end tidligere. Den mindede meget om de kommercielle kanaler, som The Voice eller 100FM. Kunne den overhovedet forsvares i en public service forståelse? For at kigge nærmere på det lånte vi en masse bøger om radiomediet, radiojournalistisk, public service og gik i dybden på DR s hjemmeside. Vi blev meget hurtigt enige om at inkludere fokusgrupper i vores opgave, da de kunne hjælpe os til at fastslå at vi ikke var de eneste med den mening. Som gruppe arbejdede vi som én samlet enhed, hvor én person var mødeleder og styrede slagets gang, mens der blevet taget notater. Dette viste sig dog ikke at fungere optimalt, da det gav anledning til at for få mennesker endte med at sidde med hele ansvaret. Vi konstruerede derfor en gruppekontrakt, hvor punkter der definerede vores arbejdsrammer, hjalp os til at få et bedre arbejdsfællesskab. Efter hvert møde fik vi forskellige hjemmeopgaver for, der gjorde at vi langsomt delte os op indenfor forskellige arbejdsområder. I takt med at vi fik mere og mere viden omkring DR og P3 blev spørgsmålet om hvorvidt kanalen kunne forsvares lidt kedeligt. Der var ikke så meget kød på - P3 havde altid været en meget bred og populær kanal - hvilket også fra gruppens side blev set som en nødvendig bestanddel af en fungerende public service institutions udbudsflade. Hvis DR skulle forbedres, skulle der i vores øjne ikke laves så meget om på de eksisterende kanaler, blot være flere. Under vores forberedelse stødte vi flere gange på fænomenet DAB. Netop denne form for radio syntes at være en god distributør af det vi ønskede, nemlig flere specialiserede kanaler. De kanaler der på daværende tidspunkt var at finde på DAB, var dog utilfredsstillende i forhold til vores krav om mere specialisering. Vi fik derfor en, syntes vi på daværende tidspunkt, genial ide: lav 100 kanaler. På DAB burde man, da signalet er digitalt, kunne sende et stort antal kanaler med forskelligt 95

97 musikudbud men samme programblokke, så DR forholdsvist billigt kunne nå ud til alle grupper i befolkningen. Det krævede dog ikke meget teknisk indsigt før vi erfarede at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lave så mange kanaler. Ideen blev hurtigt afskrevet, men vi har holdt fast i både DAB og public serviceelementerne. Efter interesseområde delte vi os op i undergrupper, der beskæftigede sig med hhv. DAB, public service og fokusgrupper. Ved vores midtvejsevaluering fandt vi ud af at det almene kendskab til DAB generelt var ufatteligt småt - en erfaring vi senere fik bekræftet i forbindelse med afviklingen af vores tre fokusgruppeinterview. Derfor besluttede vi os for at inkludere et afsnit hvor vi undersøgte DR s markedsføring af DAB og en ren teknisk gennemgang af hvad DAB egentlig var. Derudover blev det klart for os at det var nødvendigt skarpere at definere i hvilken dimension vi ville forankre vores projekt. Idet vi allerede havde arbejdet en del med public service begrebets historik, besluttede vi os for at fastholde denne dimension. Arbejdet i de små grupper muliggjorde at vi kunne arbejde meget bredt og derved samle forholdsvis store mængder materiale ind omkring de forskellige emner. Dette viste sig også senere at være en nødvendighed. Da digital radio er meget nyt, findes der ikke meget litteratur om det. Udover artikler fra aviser og tidsskrifter måtte vi derfor selv skabe vores empiri ved interviews og indsamling af rapporter og afhandlinger. I forhold til fokusgruppedelen har denne opdeling især vist sig at være en fordel, da der har været problemer med at finde brugbare fokusgrupper. Da der har været flere til at beskæftige sig med emnet, har det været nemmere at overskue, ligesom der har været vished om at der blev produceret noget, også selvom fokusgruppedelen haltede i starten. Selvom inddelingen var smart i forhold til produktionen, havde den også sine dårlige sider. Da vi nærmest var opdelt i to lejre, var det svært at fastholde den røde tråd i 96

98 vores arbejde, og det kunne være svært at overskue hvor langt vi var, hvilke emner vi belyste og hvorvidt de var relevante for vores problem. For at få mere styr på opgaven, besluttede vi os for at tage i sommerhus. Det viste sig at blive et meget produktivt ophold. Isoleret fra resten af civilisationen fik vi produceret teorigrundlaget for opgaven og meget af analysen. I forhold til den færdige opgave virkede det stadig meget fragmenteret, men i det mindste havde vi alle fået en fælles forståelse af hvor vi var på vej hen. Den efterfølgende uge intensiverede vi vores arbejde meget. Vi mødtes hver morgen og arbejdede til sent på aftenen. Sammen. Vi arbejde dog stadig på hver vores del, men idet at vi havde læst op på hinandens områder, blev det muligt at evaluere det andre havde skrevet og ligeledes at kæde det hele sammen. Fortvivlelsen var væk, opgaven hang sammen og det var nu muligt at konkludere. I forhold til opgavens endelige konklusion, var vores formalia noget forældet. Da vi startede på projektet havde ingen af os noget kendskab til DAB-radio, så der var naturligvis nogle fejl heri. Vi har derfor, efter at opgaven er færdig, rettet vores formalia til, så de er opdaterede, både i forhold til emnet, men også i forhold til den personlige motivering. Et eksempel på dette kan være vores holdning til P3. Da vi startede gruppearbejdet var vi alle utilfredse med P3 s sendeflade. Vi syntes at den mindede for meget om de kommercielle kanaler. Efter at have beskæftiget os mere med emnet, har vi ændret vores holdning, så vi nu går ind og forsvarer P3 s programflade. Set i bagklogskabens lys, har der selvfølgelig også været nogle dårlige sider ved den måde, vi har bygget vores arbejde op på. Udover den tidligere nævnte problematik med mangel på rød tråd, har opdelingen også resulteret i at nogle besidder en større viden om visse dele end andre. Vi har derfor brugt en stor del af den sidste periode på 97

99 at sætte os ind i andre undergruppers materiale, og det har naturligvis gjort de sidste dage meget pressede. Vores proces har i høj grad været influeret af vores manglende viden om DAB. Vi brugte meget af den første tid på at undersøge hvad det var, og dette gjorde at vi var lang tid om rigtig at komme i gang Summary In the report we have chosen to research the possibilities with the relatively new media: digital radio. During our report we study the technical qualities and possibilities with DAB radio and explain about the history of DR and public service. We have collected various inputs from interviews with experts in the field as well as 3 focus groups from different environments, who knew little or nothing about the subject. The discussions with these people have been used to build, illustrate and emphasize the theories and conclusions we have made about the case. Our essential thing in the project has been to find out if the need for digital radio today and in the future really exists. And if there is any ideas in expanding the radio supply today or not. 7. Litteraturliste Bøger Halkier, Bente 2002: Fokusgrupper, Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag Jensen, Klaus Bruhn m.fl. (red.) 1997: Dansk mediehistorie bind 2, Samleren Kvale, Steiner 1997: InterView, Hans Reitzels Forlag a/s, København Reith, John 1924: Broadcast over Britain, Hodder and Stoughton 98

100 Smith, A. 1974: British Broadcasting, Newton Abbot: David and Charles Søndergaard, Henrik 1995: Public service i dansk fjernsyn Begreber, status og scenarier, Medieudvalget, Statsministeriet. Bidrag til antololgier Jauert, Per 2003: Development in Danish Radio Broadcasting , i Lowe, Ferrell & Hujanen (red.): Broadcasting and Convergence: New Articulations of the Public Service Remit, Nordicom, Göteborg Rapporter og redegørelser DR 2003 A : DR s public service-redegørelse 2003 DR 2003 B : DR Årsrapport - Beretning og regnskab 2003 EUREKA u.å.: EUREKA Digital Audio Broadcasting Kulturministeriet 1998: DAB, Fremtidens radio? Kulturministeriet & IT- og Forskningsministeriet 2001: Konvergens i netværkssamfundet Nordini 2004: The noiseless Big Bang - sortbogen Artikler Murdock, Graham 1989: Medier, offentlighed og marked, Mediekultur 1990, nr.13, side Avisartikler Berlingske Tidende , 2. sektion, magasin, side 7: Lange udsigter for dansk public service-fond af Marie Sisse Sørensen 99

101 Berlingske Tidende , 2. sektion, magasin, side 1: Public What? af Jesper Eising Berlingske Tidende , 2. sektion, magasin, side 6: Valgfrihed er kommet for at blive af Søren Hebsgaard Berlingske Tidende , 2. sektion, magasin, side 6: Forhåbentlig bliver succesen ikke alt for stor af Niels Krause-Kjær De Bergske Blade , 1.sektion side 5: Radiofriheden er kommet for at blive af Søren Hebsgaard Information , side 6: Den bizarre ankeløse alliance af Georg Metz Information , side 10: Støj på senderen af Lasse Lavrsen m.fl. Ingeniøren , Elektronik og Tele, side 1: Digital Radio på glatis af Niels Dreijer Ingeniøren , 1.sektion, side 2: DAB er ikke et luftkastel, men et reelt tilbud af Leif Lønsmann Jyllands Posten , indblik, side 7: Den eneste ene: Glimt fra DRs historie af Henrik Dahl Jyllandsposten , indblik, side 1: DR: Uvejr i Gynge-mosen af Kim Hundevadt Politiken , kultur, side 1: Stil nu ind på de daaanske stationer af Jens Kerte Politiken , kultur, side 4: Portræt: Poplik Sørvis af Nina Kragh Politiken , 1.sektion, side 3: Nissen: DR er truet af succes sf Anders Legarth Schmidt m.fl. Politiken , 1.sektion, side 1: Sky Radio genudsender nyheder af Anders Legarth Schmidt Politiken , 2.sektion, side 1: DAB: Det man hører, er man selv Martine Lind Petersen m.fl. 100

102 Love, aftaler og kontrakter Bekendtgørelse nr. 506 af om Radio- og fjernsynsvirksomhed Bekendtgørelse nr. 168 af om Radio- og tv-nævnets udbud af den femte og den sjette jordbaserede FM-radiokanal Folketingets mediepolitiske aftale 3.juni 2002 til udgangen af 2006 Public Service-kontrakten mellem DR og kulturministeren for perioden 1.januar 2003 til 31.december 2006 Hjemmesider (december 2004) (dr.dk A ) (dr.dk B ) (itsd.dk) (radionyt.com A ) (radionyt.com B ) Diverse Marcuslund, Katja 2004: Værd at vide om DAB - digital radio, DR - DAB (hæfte) Marcuslund, Katja 2004: Markedsføring af digital radio på DAB - ver. 11 (intern rapport i DR) 101

103 Bilag 1. Interview med Katja Marcuslund d. 28/10/2004 Katja Marcuslund leder markedsføringen af DAB i Danmark for DR Louise: De her spørgsmål er på en måde nogle arbejdsspørgsmål for os, vi har ikke sat nogen bestemt rækkefølge op, men vi kan måske prøve at starte med at snakke om sådan som kanalerne er nu... KM: Før vi starter synes jeg lige jeg vil gøre klart hvad min vinkel er og hvad min rolle er, og hvad det er jeg svarer ud fra, fordi der skal flere forskellige vinkler på det her, vi er flere om at skabe det der sker lige nu. For et halvt år siden var jeg markedsføringschef for FM-kanalerne, med ansvar for tv-spots og radiospots og branding og alle de ting der var. Og så blev jeg spurgt af radiodirektøren om jeg havde lyst til at gå ind i et særligt projekt. Grunden til de spurgte mig, er at jeg er meget sådan en innovator (= opfinder, red.), en der starter nyt op, jeg er ikke særligt drift-agtig. Så han mente at jeg ville være den rigtige person til at gå ind i markedsføringen af DAB, som på det tidspunkt stod meget i stampe, og de kunne ikke finde ud af at få sparket gang i den som der var behov for. Men Lønsmann (radiodirektøren i DR, red.) han er ikke så dum endda, så han kunne godt regne ud at vi nok skulle over i blandt andet noget markedsføring og noget mere. Jeg blev så givet den opgave hvor jeg har fået to år og en pose penge og så mig selv. Louise: - Så ku du bare gå i gang? KM: Ja. Det var ikke sådan at jeg havde råd til at ansætte en masse mennesker, overhovedet ikke, det var tværtimod sådan at jeg, som altid, gør brug af studentermedhjælpere og studerende og så har man selvfølgelig de producerende enheder i DR når man skal lave tv-spots og sådan nogle ting. En pose penge og to år. Målet skulle være at få gang i DAB salget. For på det tidspunkt havde vi ca. ti kanaler. Vi har sådan et rør som står inde i Radiohuset, hvor der er bolde i, som viser hvor mange DAB-radioer der er blevet solgt. Og det blev sgu ved med at stå på Og mange af dem (køberne, red.) var jo DR medarbejdere, og mange var de der first movers, som vi kalder dem, de der tekniknørder som går ned i Hi-Fi Klubben og bare vil have det første, ik. Og der skete ligesom ikke en skid. Så målet var at få nogle flere bolde i det rør. Men der var ikke nogen der vidste hvor mange bolde. Jo, de havde en ide om at der skulle sælges det første år, hvilket viste sig at være totalt urealistisk. Der var ikke noget faglighed omkring det, så det var at starte totally from scratch, ik. Så det jeg gjorde var at prøve at orientere mig omkring i verden og se hvem har gjort det her?, er der nogle der har gjort det her med DAB, som kan hjælpe mig?. Og det viste sig at England er det førende land indenfor DAB og har solgt en halv million DAB radioer. For et halvt år siden. Og forventede indenfor et år at kunne sælge en million. Så de havde åbenbart formået at trykke på nogle knapper 102

104 og måtte have noget viden som jeg skulle erhverve mig, og derfor rejste jeg til England og interviewede de forskellige aktører der er derovre, både broadcastere kommercielle som public service, noget der hedder DRDB som er en organisation som har til ansvar at koordinere markedsføringsindsatsen og kommunikationen med forhandlerne, plus en kommerciel aktør der hedder Digital One. Dem var jeg så ude at interviewe, ligesom I er ude at interviewe nu, fik en masse informationer med hjem, og satte mig så og begyndte at læse. Så satte jeg mig sammen med Niels Groth som er studentermedhjælper, læser retorik ved Københavns Universitet, og så begyndte vi at skrive på vores strategi. Vi nåede at lave 11 versioner. For vi lavede en version, og så tænkte vi: Hvordan faen..? Hvordan kan det lige hænge sammen? ud og hente noget ny viden og proppe det ind. Meget hurtigt blev det klart for mig at vi kan ikke angribe det her som vi traditionelt angriber det i Danmarks Radio. Det kan ikke nytte noget at vi gør som vi hidtil har gjort omkring markedsføringen, det vil sige lave massekommunikation, der havde tidligere været tv-trailers og sådan nogle ting omkring DAB, men det havde ikke virket. Var det fordi tv-traileren var forkert? Sagde de det forkert, eller hvad faen var det? Meget hurtigt fandt vi ud af at hvis DAB skal løftes, så bliver man nødt til at have det vi kalder en driver, og den driver skal fokusere på primært to ting: massekommunikation, og så skal det være ude i butikkerne. Simon: Hvad er en driver? KM: En driver det er en organisation, en gruppe, det kan være en public service broadcaster, det kan være en kommerciel broadcaster, det kan være en anden organisation som har til ansvar at gå forrest og sørge for at orientere alle de andre og fortælle dem at nu går vi, og det er det der sker, en der ligesom skubber tingene i gang. Til historikken skal I også vide at den organisation der hedder Nordini blev nedsat to år forud som en nordisk lobby-organisation, som skulle lidt det samme. Men de havde ingen markedsføringskompetence, det blev til en masse fine, utroligt svære rapporter, og der skete ligesom ikke en skid, vel. Så den opgave jeg fik, var også simpelthen at overhale Nordini, for de var der jo stadigvæk. Dels samarbejde med dem, men så simpelthen forsøge på at tage over. Men stadigvæk være Danmarks Radio. Nordini kunne så nogle ting som vi ikke kunne, i kraft af at de ligger udenfor Danmarks Radio, så de kunne arbejde meget mere kommercielt. Men det vi gjorde var at vi satte os og begyndte at skrive denne her strategi, i takt med at vi fik informationerne ind, og det gik meget hurtigt op for os at vi blev nødt til at lave to spor: et markedsførings-/massekommunikationsspor og så blev vi nødt til at have gang i de der mærkelige nogle ude på den anden side af Danmarks Radio, nemlig forhandlerne og producenterne og distributørerne. Og det var jo totalt nyt for os, for Danmarks Radio slår normalt korsets tegn for sig ved tanken om kommercielle interesser. Men det blev meget hurtigt klart at det kunne ikke nytte noget at vi lavede massekommunikation hvis vi ikke samtidig havde markedet med os. De 103

105 skulle altså også vide hvad vi lavede, de skulle helst lave det samtidig. Det kunne ikke nytte noget at vi lavede massekommunikation hvis folk gik ud i butikkerne og de ikke havde nogen radioer, og der ikke var noget markedsføring, og der ikke var noget materiale til kunderne når de kom ind, og ekspedienterne ikke vidste en dyt. Så meget hurtigt blev det klart at vi blev nødt til at lave massekommunikation, og det skulle vi selvfølgelig gøre på den rigtige måde, og hvordan gør vi lige det? og hvad er det vi skal sige? og hvor mange penge har vi til det?.og på den anden side blev vi nødt til at have markedet med os. Så strategien er ligesom delt op i to: i noget der hedder en massekommunikation og noget der hedder trade marketing. Jeg var faktisk på sådan et marketingskursus i trade marketing. Det er disciplin som handler om at være til stede ude i butikkerne og motivere ekspedienter, display (= vise produktet frem, red.) og få ledelsen med. Der var jeg på sådan et tredages kursus. Så fik vi skrevet denne her strategi. Og det tog os simpelthen halvanden måned eller sådan noget: det tog virkeligt lang tid at lave, fordi du skal lave den om og om og om igen. Så var der lige noget med økonomien, hvor mange penge havde vi der? Så havde vi pludselig lidt færre penge end dem vi troede vi havde, og så måtte vi skære lidt ned, og hvad var det så vi skulle fokusere på? Og hvor meget air time kunne vi få på kanalerne? Der var en masse ting der skulle være på plads. Vi startede rigtigt dengang strategien var færdig. Og vi fik den godkendt, og vi havde lavet beregninger på økonomi. Der stod - og dem må I gerne se, hvis I har lyst - Louise: Det vil vi meget gerne. KM: - hvad vi skulle. Og det er simpelthen bare det vi har gjort. Og det virker. Louise: Det var da heldigt! KM: Så det var dejligt. Louise: Så det er den i stadigvæk følger i dag? KM: Ja, det gør vi. Der er sket nogle småjusteringer hen ad vejen, men grundlæggende set har det vist sig at være rigtigt. Og der er ikke så meget hokuspokus i det, det er common sense, men det handler meget om at få det der forkromede overblik så man kan foretage den rigtige prioritering med de ressourcer man har. Så strategien var meget vigtig. Og så har vi simpelthen bare fulgt den strategi, kørt derudaf for fulde knald, og nu sælger de radio. Bo: Hvor mange er der solgt? KM: Vi har lige puttet bolde i røret så den er oppe på Bo: ? Er det sådan at man kan se et markant skift i kurven? KM: Ja, fra 6 til 13. Det er især inden for den sidste halvanden måneds tid. Simon: Er det hvor mange der er solgt i alt, eller er det på årsbasis? KM: Det er i alt. De mål de står også i strategioplægget. Ledelsen mente vi skulle sælge Så gik jeg hen og snakkede med Nordini, som har en anden baggrund, og så kiggede vi på England. Og England har lavet en kurve i deres salg med en faktor der hedder faktor tre. Der var nogle forudsætninger der skulle være på plads, 104

106 inklusiv et intensivt markedsføringstryk. Der var jeg så optimist og sagde: Jeg tror også godt at vi kan lave en faktor tre. Og hvis vi har 6000 her (KM peger på en graf hun har skitseret, red.), så hedder det her ved udgangen af 2004, og så hedder det ved udgangen af Det er de mål vi har sat os, men det forudsætter altså også at vi giver den fuld skrue og at det fungerer, ik. Men det ser rigtigt godt ud, vi er nu oppe, efter at have ringet lidt rundt og forhørt os, på , og der er købt radioer hjem i butikkerne til det store julesalg, hvor vi kommer med det store marketing, så de siger til mig: Jamen, det er ikke urealistisk. Det er et højt sat mål, det kan godt være vi ender på eller noget, men det er ikke helt forkert. Louise: De radioer er jo stadigvæk forholdsvis dyre kroner er jo på en måde ikke så mange penge, men i forhold til en lille FM radio, så er det mange penge at gå ud og bruge på en radio. KM: Det er rigtigt. Men det er så også derfor vi skal overbevise dem om at det er ikke bare radio de får. De får mere end bare radio. Det er jo det der er vores opgave. Og der har vi selvfølgelig nogle argumenter som vi præsenterer i vores materiale. Og det primære argument er, at hvor Danmarks Radio i dag sender fire kanaler, der kan man modtage 17, og inden længe 20 kanaler, på en DAB radio. Og man kan sige bare det at der er flere kanaler, det er vel ikke interessant, men den måde kanalerne er lavet på, gør at det ændrer hele ens måde at lytte til radio på. Radiolytning bliver meget mere interessant. For eksempel kan jeg, hvis jeg har lyst til at høre klassisk musik, trykke, og så får jeg det med det samme, hvis jeg har lyst til at høre nyheder, så trykker jeg, og så får jeg nyhederne med det samme. Simon: Altså, det er det samme som at skifte frekvens, ikke? KM: Jo, hele pointen er at vi har kanaler der kører i døgndrift, med for eksempel rockmusik, hele tiden. Der måske ikke nogen der gider sidde og høre rockmusik døgnet rundt, men det betyder at når jeg har lyst til rockmusik, så trykker jeg på en knap, og så får jeg rockmusik. Jeg skal ikke vente på at de på P3-fladen bliver færdige med at snakke og der kommer nyheder og der kommer sport. Man får det man vil have, så selvom det ikke er on demand, det er jo ikke en-til-en, det er en-tilmange, så er vi derhenne ad. Det tilfredsstiller mine ønsker bedre end FM fordi det er mig der vælger hvornår jeg vil have hvad. Det kan godt være at vi sender de samme ting, at du også vil kunne høre rock og at du også vil kunne høre nyheder og alle de der ting på FM, men fordi vi kører det hele tiden og vi har en sportskanal. Simon: Ja, på FM ligger det på én enkelt kanal hvor det skal deles om tiden. KM: Ja, det er det. Her har vi lagt det ud på 17 kanaler. Simon: Når du siger det med 20 kanaler... er I så begyndt at tage hul på en ny blok eller hvordan, for kan der ikke kun være 16 kanaler på én blok? KM: Vi har faktisk kun 11 nu, men fra d. 1/12 starter vi det der hedder Mux 2 eller Sendenet 2, og så får vi seks til. Det er Gyldne Genhør, det er Erhverv og Kanon Kamelen og så vores P1 og P3 og P4 Danmark. I takt med at 105

107 teknologien udvikler sig, formår vi at presse stadigt flere kanaler ind på den samme plads, og Sky Radio og 100FM kommer med, måske allerede fra 1/12 for 100FM s vedkommende, det er ikke officielt endnu, men det regner jeg med, og Sky Radio hurtigt efter. Plus Danmarks Radio har planer om at lave en kanal der hedder DR Junior, så DR har et tilbud til alle danskere. Et selektivt tilbud for de 3-6årige, for de 6-12årige, for de 12-20årige og så videre hele vejen op, med et specielt tilbud til alle danskere. Louise: I England har de nogle og 50 kanaler... KM: Men selvom de har 50, så er der mange der går igen. Danmark er ret unikt i den måde som vi er i gang med at sammensætte fladen på. Louise: På hvilken måde? KM: For eksempel har BBC fem kanaler, men det er sådan nogle lidt mere brede kanaler, hvor vi (DR, red.) for eksempel laver en kanal der hedder Kanon Kamelen, som udelukkende er for de 3-6årige, med oplæsning og musik for dem. Så lige dér, der tror jeg vi er ret godt med. Bo: Det er også det vi prøver at vinkle vores opgave ind på, netop de muligheder som DAB giver, i forhold til det klassiske sendenet hvor du har så og så meget båndbredde, og det skal du bruge. Med flere kanaler har du bedre mulighed for at ramme bredere, mere specifikt. I stedet for at sige P3 det dækker så og så mange mennesker, så er der alligevel nogle der falder ud, der er måske nogle der synes det er for poppet. Der kan være argumenter for og imod (specialiseringen af kanalerne, red.). KM: Noget af det vi også brugte ret meget tid på, var om vi kunne finde et payoff til det her DAB. Hvad fanden var det lige DAB var? Og det brugte vi altså ret lang tid på. Louise: Det gjorde vi også. KM: Vi bruger individuelle ord for hver kanal, men det der kom tættest på det vi mener er det unikke salgsargument for DAB, det var det vi kalder vælg dine favoritter. Ikke vælg din favorit, men vælg dine favoritter, for folk de vælger ikke at lytte til kun rock hele tiden, men du får mulighed for at vælge for eksempel Jazz, Nyheder og Erhverv, hvis det er lige præcis det det er. Og så får du det bare hele tiden og koncentreret. Så det er derfor vælg dine favoritter er blevet vores payoff. Simon: Jeres slogan, eller hvad? KM: Ja. Louise: Hvor mange kanaler har I? Nu er I oppe på stykker, og I har fået seks mere oveni de 12, ikke også? KM: Vi har 11 nu, hvoraf den ene hedder event, som i dag hedder DR USA. Og så kommer der seks til fra 1/12. Og så kommer de kommercielle, og så kommer der 106

108 måske fra 1/2 en der hedder DR Junior. DR Plus bliver skiftet ud med DR Kultur, der sker sådan nogle ændringer og justeringer i kanalsammensætningen. Louise: Hvordan kan det være I går ind og finjusterer det? Er det fordi I har fundet ud af at det er rigtigt og at der ikke er nok der lytter til en kanal? KM: Der bliver hele tiden lavet nogle brugertests og sådan noget, som bl.a. på DR Plus formatet siger at det er en lille smule rodet. Og når P1 kommer, så kan man få sin taleradio på P1. I dag er DR Plus en blanding af P1 og kulturstof og P2. Så vi har vurderet at det er bedst at vi har en ren kulturkanal. Vi fastholder dog litteraturkanalen med oplæsning. Men det ( DR Kultur, red.) er en lidt skarpere vinkel end DR Plus, hvor man ikke helt ved hvad man har under en. Så det at man som bruger kan gå ind og vælge noget der har ens særinteresse og få det med det samme, det er det der er omdrejningspunktet for DAB. Simon: Vi tænkte nemlig også på hvilke medier skal DAB konkurrere med om nogle år?. Hvis det bliver sådan at man kan sende billeder og sådan noget også, så bliver det jo næsten ligesom fjernsyn, og er det så ikke nemmere bare at se fjernsyn? KM: Jeg tror ikke det bliver brugt, jeg tror ikke det bliver... selvfølgelig kommer der større displays muligvis vil man kunne sende covere, det er noget af det der er tale om på displayet. Noget af det vi tror er dens konkurrent, det er ipod, for det er jo virkelig endnu mere on demand end DAB er, fordi du selv kan gå ind og lægge de ting ind du vil lytte til. Men der er jo ikke nogle apparater som køkkenradioer og andre ting og sager endnu, plus det kræver at du har internetadgang og sådan nogle ting. Hvor DABen har den fordel at den simpelthen er æterbåren, så du bare tænder og så kører du. Den er nem. Simon: Du kan jo heller ikke få nyheder på ipod en. KM: Nej, men det kommer du formentlig til at kunne downloade på et tidspunkt, tror du ikke? Simon: Jo, men man kan jo ikke få dem mens man går og hører. KM: Nej, du kan ikke få det sidste nye hvis der sker et eller andet endnu. Men altså, who knows?. Jeg har lige fået en folder om det, den hedder Next Big Thing, og det var så ipod. Internettet er selvfølgelig en af konkurrenterne. Men undersøgelserne i England viser at DAB radio øger lyttetiden og dem der køber DAB radio i England, de er i forvejen meget sådan radiolyttere men man lytter mere til radio hvis man får en DAB radio. End hvis du har en FM radio. Og det gør man fordi man får noget mere af det man godt kan lide! Bo: Mener du at man lytter mere aktivt? KM: Du lytter over længere tid. I forvejen er radioen det mest brugte medie overhovedet. Og hvis du køber en DAB radio, så vil du lytte i længere tid. Du vil have den tændt længere end med en FM radio. 107

109 Louise: Det radio jeg hører, det er det radio der fungerer inde i mit vækkeur, som tænder, og så slukker jeg det ikke. Min radio kan tit stå og køre i timer, fordi hvis jeg ikke vil høre det, så hører jeg det simpelthen ikke. Er der ikke chance for at det fungerer på samme måde på DAB? Og radio generelt, at lyttertallene faktisk er skæve fordi de hører det men ikke lytter til det. KM: Jo, det ved man også godt, det er ikke ligesom på TV. Nu kan jeg ikke huske hvad faktoren er... Det er et baggrundsmedie der kører som en summen i dit baghoved, og så har du nogle bestemte tidspunkter hvor du tuner ind og lytter efter, fx omkring nyheder og andre ting. Jeg har faktisk flere undersøgelser jeg kan vise jer som handler om radiolytning generelt og adfærd, som I kan låne og kopiere. Jeg en del materiale om radiolytning og radiolytteadfærd. Louise: Vi har også fundet ud af at det er svært at finde lytterstatistikker for DAB generelt, i hvert fald på nettet. KM: Du må også regne med at der er kun - Louise: lyttere. KM: - Ja ik, eller nu er vi så lidt højere, men medieforskning har da kontaktet os om de kunne få nogle pjecer i de radiodisplay vi har i nogle butikker, sådan at de kunne få nogle til lytterpanelet. Englænderne har gjort det, som en af deres store undersøgelser bygger på, at ud af denne der halve million eller som købte på et bestemt tidspunkt, så kunne man tilmelde sig en bestemt undersøgelse og der har de lavet en undersøgelse på baggrund af Louise: Altså på samme måde som DR-Panelet. KM: Ja, eller nej, det var et spørgeskema og dem har jeg også så I kan kigge på dem. Det var nogle af de ting vi kiggede meget på, for der stod: hvor gamle var de, hvad var deres proffession og hvad var årsagen til at købe den der (DAB radioen, red.). Louise: Vi har ihvertfald brugt ret meget tid på at lede på nettet efter det (oplysninger om lyttervaner, red). Du kan jo sagtens gå ind og finde oplysninger om hvad der bliver hørt mest på FM kanalerne, men der findes bare ikke rigtigt noget på DAB. KM: Men det kommer forhåbentlig i takt med aflytningen øges. BO: De forskellige kanaler, DR Rock og DR Boogie f.eks, kunne man tænke sig engang i fremtiden, at det ikke udelukkende bliver musikkanaler, men at der også kommer interviews med kunstnere og lignende. KM: Boogie har jo to gange om dagen, mellem klokken 16 og 17, og igen mellem 23 og 24, satiretime. Ligepræcis Rock tror jeg ikke man gør det med, for de foreløbelige undersøgelser der er lavet, viser at det folk godt kan lide, det er at det er uden afbrydelser. Hvis det bliver afbrudt så klikker de over på en anden kanal. Det er det rene format som folk godt kan lide. 108

110 Simon: Det er også det man kender fra når man hører andet radio, nogle gange kommer der reklamer og så gider man ikke høre mere. KM: Ja, ja. Louise: Det vil sige at i oplever det sådan at dem der hører radio, de faktisk helst vil have musik og at de ikke vil have blandede kanaler? KM: Altså jeg kan ikke sige hvad jeg...de undersøgelser som jeg har haft fingrene i, de viser at folk ikke ønsker at blande, så klikker de over på noget andet. Du bliver din egen radiodirektør. Istedet for at der sidder nogle i chefredaktionen og bestemmer hvad du skal høre hvornår, så er det dig der bestemmer. Louise: Vi læste en artikel taget fra England; her arbejder de på at udvikle nogle radioer som på en eller anden måde genkender hvad det er du hører hvornår nu har jeg selvfølgelig ikke taget den med men der står at de arbejder på sådan en, der måske genkender at du måske tit hører radioavisen klokken 12. Her kan man så sætte den på automatisk og så sætter den selv igang der. Er det også noget lignende i engang vil arbejde hen imod i fremtiden? KM: Det har jeg ikke hørt noget om. Det tror jeg ikke vi er kommet til endnu, nej. Louise: Det er vel også selve modtageren der kunne det (i dette tilfælde, red). KM: Jo men ikke i de eksisterende modtagere, men det må I prøve at spørge Ole om. Men det som man arbejder på, det er noget der kaldes Big Brain, som er en anden form for interaktivitet, som bliver testet her inden for længe, og det bliver især på Boogie man overvejer det også på Junior men hvis i forestiller jer at man lytter til et eller andet og så er der nogle konkurrencer og sådan noget; (så siger værten, red) nu kan du få lov til at bestemme hvad det næste nummer skal være. Send en sms til dyt, dyt. Og så kan man så få lov til at være med til at bestemme hvad der skal spilles næste gang, og det hedder Big Brain. Louise: Og det er også noget i vil bruge til at få mere interaktivitet. KM: Det er ihvertfald noget som især Boogie segmenter syntes er interessant og derfor bliver forsøget lavet i samarbejde med dem ovre fra DR Unge. Louise: Det minder også om en af de artikler vi har læst fra julen (2003, red). Der er noget med at de vil teste, men det er selvfølgelig også langt ude i fremtiden i forhold til hvor Danmark er nu, men det er netop noget at det der interaktivitet mellem mobiltelefonen og radioen. Noget med at du for eksempel kan sidde at høre DAB radioen og istedet for at du vil modtage det der cover over selve radioen, så er det også muligt at modtage det over sin telefon. Der står her at det er noget de vil...(indføre, red). Telefonselskaberne kan selvfølgelig se noget guf i det, det er klart, for de får nogle nogle penge, men radiostationerne kan også se nogle muligheder i det, fordi det er en måde at få styr på lytterne på... KM:...og i særdeleshed er den form for interaktivitet noget der tiltaler de unge og de unge er jo også ret vigtige at få med på vognen. Planen er jo at man starter med at 109

111 man starter med at prøve at få fat i dem fra de er 3 til 6 med Kanon Kamelen, og så hiver man dem over på Junior og så har man ligesom fat i dem og så kan man gelejde dem over på Boogie ikke. Det gælder om for DR at få gang i en fødekæde, så vi ikke sidder med alle de der tusse-gamle mennesker der dør for os, på P1, ik. Vi bliver nødt til at starte fra bunden af og simpelthen vænne danskerne til at lytte til DRs tilbud. Louise: Ved du noget om hvardan DR generelt prøver at finde ud af lytterønsker? KM: Der er jo alskens markedsundersøgelser og ting og sager, som de bruger både på Radio og TV. Der er 3 medieforskninger der ikke bestiller andet. Louise: Fordi igen, det er nemt nok at finde noget om det der har været var godt eller dårligt, men hvad de specifikt vil have... Simon:...hvordan folk bruger det eksisterende. For der er ikke så meget om det. Det har vi ihvertfald prøvet at undersøge og ikke kunnet finde. Om hvad folk gerne vil have. Altså, hvis man skabe noget ud fra en idé istedet for at ændre på det historiske. KM: Det forstår jeg ikke. Sig det lige igen. Simon: Altså, hvis nu man har det radio som der bliver sendt. Så undersøger man hvordan folk bruger det og udfra det så ændrer man så på det. Man har ligesom det eksisterende historiske produkt, som radioen er, som alting jo er og så ændrer man på det modelerer det istedet for at sige hvordan kunne vi godt tænke os at det var, og så skabe noget nyt. KM: Nå ja, men det sidder jo som en del af det redaktionelle arbejde. Der er jo fremtidsscenarier hvor man gør alt muligt for at tænke nye tanker og nye idéer. Det bliver der løbende... Simon:...men det er der ikke nogle statestikker for. For DR. Det er jo ikke noget der bliver brugt. Det er ikke noget man kan måle. KM: Udefra kommende idéer? Er det det du snakker om? Alle programmedarbejderne har jo til opgave at udvikle nyt hele tiden og har alle mulige fremtidsmøder, hvor de tager ting op og hvad ved jeg. De har til opgave at tænke nyt, ik. Så det er en meget integreret del af arbejdet i DR, det er at skabe morgendagens programmer som alle vil se og det har vi faktisk gjort med succes. Danmarks Radio er jo på verdensplan en af de public service intitutioner som der bliver brugt alleraller mest. Så det lykkedes Danmarks Radio ret godt at skabe nyt. Man kan selvfølgelig altid gøre det bedre og det gør vi også. Jeg syntes sgu tit at folk de er på sådan nogle (kurser, red) hvor de prøve at tænke lidt. Det er ihvertfald organiseret og struktureret. Det skal man mindst to gange om året. Simon: Kan vi komme til at snakke med nogle af dem tror du? 110

112 KM: Det kommer jo an på...det er jo produktionsfolk vi snakker om...er det P3 vi snakker om, er det DR Ung eller er det klassisk musik. Det kommer an på hvor i er henne. Louise: Det er selvfølgelig rigtigt nok, men der kunne vi måske selv prøve at ringe ind til én af afdelingerne. KM: I kunne ihvertfald selv finde ud af hvad det er for en del af Danmarks Radio som i interesserer jer for. Louise: Men hvis vi lige vender tilbage til radioerne generelt. Hvem køber DAB radioer idag? KM: Det ved vi lidt om. Altså vi mente, ud fra de engelske undersøgelser, at det var de 35 til til 59 årige veluddannede mænd moderne, fællesskabsorienterede. Det var de svar vi fik fra England og vi så forsøgte at oversætte til dansk, og det passer meget godt, det måske endda tenderer til at være ældre endnu. Så det er ikke de unge der køber DAB. Det er de ældre og det er veluddannede og det er dem der går meget på muséer, i biografer og som har penge på lommen. Det er dem som køber det i den fase som vi er i nu. Simon: Tjekkede businessmænd? KM: Nej, ikke tjekkede businessmænd. De er ikke moderne fælleskabsorienterede, de er moderne individorienterede. Moderne fællesskabsorienterede de har der er lidt mere fløjlsbukser og de har høje uddannelser. Det kan være gymnasielærere, det kan være læger, humanister og bor meget i København. Læser Politiken. Der er nogle helt specifikke ting de gør. Vi ved også hvor handler og vi ved at der er af dem. Så dem går vi meget hardcore efter. Dem har vi hele tiden på nethinden når vi producerer materiale, når vi kommunikerer. Vi forsøger hele tiden på at indtænke at det er dem (som vi forsøger at ramme, red). Jeg har så også anbefalet at vi holder fast i dem i At vi tør sige, vi bliver nødt til at fokusere. Hvis vi begynder at skyde med spredehagl, så mister vi altså den gennemslagskraft. Det bliver også Bo: I har altså også tænkt jer at udvikle det (DAB, red) til de unge? KM: Ja, ja. I takt med at vi kommer (peger i toppen af kurve med antal solgte DAB radioer i Danmark, red), så breder målgruppen sig og hvor skal vi så gå hen? Skal vi gå ældre eller skal vi gå yngre? Og der må vi så lave nogle markedsundersøgelser her undervejs som viser hvem der er mest motiverede. Bo: Tror du ikke også prisen har noget at gøre med at de unge de ikke køber en DAB radio? KM: Jo, men hvad koster sådan en I-Pod Simon: 2500 Bo: Eller 3500, det er lidt forskelligt. KM: Jamen hvorfor fanden køber de en I-Pod, undskyld mig. Det forstår jeg ikke. Simon: Det er vel istedet for at købe en cd-afspiller. 111

113 KM: Men hvorfor køber du ikke en DAB radio? Hvad skal du med en cd-afspiller når du har en DAB radio? Jeg har ikke købt så meget som én eneste cd siden jeg har fået DAB radio. Jeg får hele mit musikbehov tilfredsstillet på DAB. Nej, det er løgn. Jeg købte Drengene Fra Angora. Bo: Ja, det er også det der surprise element som radio har, man ved ikke hvad der kommer. I forhold til at du har 5000 sange du ved præcis hvor er og kan høre når du vil. KM: Ja, nu kan jeg kun tale for mig selv, men jeg har to børn herhjemme på 11 og 12 år. De har ikke lytter særligt meget til radio, de har lyttet til cd men efter at de har fået en DAB radio hver; min datter vågner hver morgen til DR Klassisk. Hun indstiller sit vækkeur (på radioen, red) hver morgen til klokken 7 med DR Klassisk okay, jeg kan godt finde på at høre klassisk, men jeg har eddermame ikke tvunget hende. Min søn falder i søn falder i søvn til DR Jazz og der er inden af os (forældre, red), som har fløjlsbukser på eller er vant til at gå på jazzklub. Jeg selv er begyndt at lytte meget mere til klassisk musik efter at jeg har fået en DAB radio. For eksempel var jeg til en fødselsdag her i weekenden, hvor en der hedder Lone, hvor vi sad fra klokken 22 om aftenen til klokken 6 om morgenen og snakkede og hele tiden kørte DR Jazz det fedeste bluesjazz, i 8 timer. Så hvad fanden skal man så med en cd? Louise: Man kan vel godt sige at DAB, måske på sigt går ind og (mangfoldiggør éns musiksmag, red) som du siger om din datter der lige pludselig hører klassisk man får lige pludselig en bredere musiksmag. KM: Jeg har sådan gået og overvejet hvordan fanden vi får det med ind i markedsføringen, for jeg tror den del af det også vil være vigtigt, også for målgruppen. At man ligesom udvider sit repetoire. Så det må vi lige prøve på at finde ud af, for det oplever jeg ihvertfald personligt faktisk er det der sker. Det er jeg da utroligt glad for, jeg syntes da det er fantastisk at rende rundt om morgenen og høre klassisk musik på alle radioerne i huset, blandt andet inde ved børnene. Det synes jeg da er fedt. Louise: Det er da også spændende, men jeg må da ærligt indrømme at jeg et eller andet sted ville tro at det lige var den målgruppe som...(dab rammer, red) KM: I England er dem der har købt den første halve million den 51 årige tandlæge. Umiddelbart tænkte jeg også; det er de unge, det siger alle også ny teknologi, det er de ung, men nix nix. Det er det ikke. Måske om to år kommer de unge. Men det har også noget at gøre med at den målgruppe vi taler til, det er nogle af dem som lytter allermest til radio og som elsker Danmarks Radio allermest. Og det kan man jo ikke sige om de unge, som vi faktisk har svært ved at hive ind i butikken. Så man kan sige, at vi taler til nogle kunder som i forvejen er i butikken og som er glade for det tilbud vi giver. Vi har også et andet payoff der hedder en gave til alle radioelskere. Altså dem vi taler til det er i forvejen folk der elsker radioen. De får endnu mere. Hvor de andre de skal hives med på vognen på grund af nogle unikke tilbud og måske fordi de 112

114 er smarte og de kan noget med mobilen, men sådan som det er i dag med de kanaltilbud der er, der har det altså større effekt at tale til dem som i forvejen er hooked. Simon: Det er jo også kernen i vores projekt om DR kunne være med til at udvikle radiomediet (vhj. DAB, red). Så det ramte nogle flere. Så det ikke bare overtog FMs plads, men var med til at udvide lytterskaren. KM: Men altså, det tror jeg også på at det kan. Fordi undersøgelser viser at folk de lytter mere og er mere tilfredse med deres radio. Så hvis du i forvejen er glad for din radio, så bliver du rigtig glad for din DAB radio. Louise: Man kan vel også forestille sig at når først Sky Radio og 100FM kommer på DAB, at det så ville tiltrække mange flere folk. KM: Ja det ville hjælpe på det. Det ved vi også fra engelske undersøgelser. Det er vigtigt at du har dine hoved-fm kanaler og så skal du have dine kommercielle aktører også, men det kommer heldigvis nu og det er også derfor at jeg er optimstisk Bo: Grunden til at P2 ikke kom med, var det fordi den lå så meget op at DR Klassisk? KM: P2 kom ikke med, fordi man mente at man kunne tilfredsstille P2 lytteren bedre ved at dele P2 op i tre. Du har Dr Klassisk, du har DR Jazz, du har DR litteratur, nu får du DR Kultur så P2 lytteren får i virkeligheden meget, meget bedre betingelser med DAB. Bo: Hvorfor, nu tænker jeg på internettet, bliver DAB kanalerne ikke streamet? KM: Det gør de også. Eller de fleste gør. Mange af dem gør ikke fordi at der er ophavsretsmæssige problemer, f.eks. DR Litteratur. Der har man lavet rettighedsforhandlinger hvor man kan få lov til at spille dem på DAB men ikke på nettet. Så der ligger ikke nogen strategi bag, der siger at de ikke må ligge på nettet. Faktisk har Danmarks Radio det der hedder en pusher strategi, hvor man gør folk hooked på produktet på nettet. Så har vi fået lavet bannere der kan komme ind i netplayeren; hvis du syntes at DR Boogie bare er det fede, jamen så kan du få det med dig på din DAB radio Bo: Det kunne jo godt være at I havde tænkt, at man skulle købe en DAB radio for at få tjenesterne. KM: Jamen det står også i vores strategi, som mange forhandlere også sagde til os, at hvis det ligger på nettet, så har vi jo ikke noget incitement til at købe en DAB radio. Det har vi så tænkt lidt over og snakket med englænderne om, og kommet til den strage...holdning, at det er fint at de er på nettet. Fordi folk de lærer produktet at kende på nettet, men den primære netradiolytning foregår i arbejdstiden. Der hvor radioen har sin prime time er uden for arbejdstiden; det er om morgenen og når folk kører på arbejde og når de kommer hjem igen, og der kan nettet ikke være med. Så du lærer produktet at kende på nettet, du bliver hooked på det, det er lyder fedt, det (produktet, red) kan du altså også få på dit stereoanlæg. 113

115 Simon: Hvad med, nu snakker du om morgenen og sådan noget, hvad med den fælleskabsfølelse som radioen også har haft tidligere, f.eks. at alle har lyttet til det samme P3 om morgenen og så går de på arbejde og så har alle den samme følelse. Den forsvinder jo lidt i og med at det bliver individualiseret. Hvordan ser I på det. KM: Ja, det gør den jo. Det er sådan noget I må snakke med Ole om. Jeg kan kun fortælle jer min egen personlige holdning til det, men jeg kan ikke besvare det spørgsmål, fordi det ligger i de indholdsmæssige strategier. Jeg lytter selv meget til P1 ét om morgenen og så ryger jeg over. Katrine (datteren, red) lytter til DR Plus om aftenen og egentlig også meget P1. Bo: Men kan du så svare på om det vil være muligt at høre DR DAB i andre lande? KM: Ja, men det vil det ikke være fordi det er airborne. Du skal være tæt på en antenne, en sender. Louise: Altså på samme måde som FM. KM: Præcis Louise: Mener i at det er meningen at DAB radioen skal være sidestående med FM radioen, eller er det meningen at FM radioen om måske 20 år, skal helt ude af billedet. KM: Det er meningen at digital radio skal afløse FM, men der er nogle tekniske udfordringer med blandt alle de her lokalradioer, som der pt. ikke er plads til. Og der arbejder, eller opererer vi med noget det hedder (uklart, red), som Lars Wallin også kan fortælle jer noget om, som er en teknologi som skal indbygget i radioen som gør at man kan modtage de her lokalradioer. Man kan sige at det er vigtigt for det danske demokrati, at også lokalradioerne har plads på de radioer som folk har i deres hjem. Så der er lige sådan en teknologisk plan der skal løses. Men alle lande har en plan for en switch-off, jeg kan ikke huske hvornår i Danmark, det afhænger også lidt af hvordan penetrationen foregår. Men hele pointen er jo, at hele FM båndet er forældet. Det er alt for dyrt, det er alt for ustabilt, du kan ikke have ret mange kanaler. Du mangler simpelthen frekvenser. Ved en digitalisering er du i stand til at gøre det billigere, det er mere driftsikkert og du får nogle flere kanaler. Derfor har man en interesse i at digitalisere sendenettet. Simon: Der er også det at lyden bliver bedre. KM: Ja, du får bedre lyd. Der er mange gode grunde til at digitalisere sendenettet. Louise: Men en af grundene til at lokalradioerne ikke er med, er vel at det er dyrt at starte op? KM: Det behøver det ikke at være. I England der er det faktisk små kommercielle stationer som har løbet det hele i gang. BBC var sløve i røven af helvede til i starten. Det er ikke dyrt at sende på DAB. Det er faktisk billigere end på FM. Men der er ikke plads. Nu har vi et sendenet som står et multiplex og så har vi fået et til, men det 114

116 koster altsammen penge og det er noget politikerne skal beslutte sig for, om der skal nummer tre og nummer fire op. De sidder jo også og venter på at der sker noget med DAB og at Danmarks radio får skubbet hul, får skub på toget. Simon: Men hvad mener du så med at det ikke er dyrt at sende? KM: Det er ikke måden at få det ud på der er særlig dyr. Simon: Man skal bare købe blokken. KM: Ja, men det er jo også noget med at tage hensyn til en politisk holdning, at finde noget der er billigt. Louise: Så man kunne altså godt forestille sig at FM båndet på et eller andet tidspunkt bliver lukket, når DAB er blevet integreret over det hele KM: (nikker, red) men guderne vide hvornår. Bo: Hvem sætter egentlig de nye sendemaster op, der skl til for at sende DAB KM: Det gør nogle der hedder Broadcast Service Danmark BSD, som er en virksomhed som er en virksomhed der er betalt af TV2 og Danmarks Radio, eller, som er ejet at TV2 og Danmarks Radio. Bo: Så det er på måde statsligt finansieret? KM: Ja, dem betaler broadcasterne så til og de sætter så sendere op og der er sat 33 sendere op nu, den på Ærø mangler at blive aktiveret og så er vi oppe på 34 Bo: Så hvis nu en eller anden lille lokalradio, i Aalborg f.eks., gerne vil ind på DAB nettet engang i fremtiden, så skal de betale en eller anden del penge til nogen for at få lov til at benytte de sendere? KM: Ja. Bo: Fordi de ikke har været med til at sætte senderne op? KM: Den måde det der sendenet bliver finansieret på det er f.eks. at når Sky og 100FM, så skal de betale en pose penge, som kan være med til at financiere det her sendenet. Bo: Men det er vel også derfor de kommercielle kanaler, Sky osv., de har ventet lidt... KM:...Det er klart og de har heller ikke rigtigt kunne se (fremskridt, red). DAB har jo været dead and buried har man jo med smil på læben sagt. Folk har ikke troet på det. Det var simpelthen gået i stå. Men fordi vi er gået i gang nu, så tror folk lige pludselig på det igen og det gør Sky og 100FM også og derfor hopper de med. Bo: Hvad med i Sverige? Der stoppede de lige pludselig deres forsøg. KM: Helt grundlæggende skal der fire ting til at et DAB land kan være i det vi kalder år 0. År 0 er det tidspunkt hvor man siger, nu starter vi og vi er heldigvis kommet til år 0. Du skal have det juridiske/lovmæssige på plads. Du skal have en bare nogenlunde okay dækning, altså noget sendenet op. Du skal have nogle kanaler og det skal ikke være simultant-cast, altså udelukkende kanaler som bliver sendt på FM, og så skal der være apperater i butikken og i øvrigt noget markedsføring. I Sverige gjorde man det at man startede med at sætte kanon mange sendere op det kostede 115

117 en formue, men man havde ikke rigtigt nogle kanaler og der der var sgu heller ikke rigtigt nogle apperater og markedsføringsmæssigt, der var der heller ikke noget. Så derfor blev regeringen jo pisse sure over at der var blevet brugt millioner af kroner på at sætte de skide sendere op, og der skete ikke en skid. Fordi de manglede faktor 2, 3 og 4 så derfor skete der ingenting og derfor bad regeringen dem om at lukke ned, for nogle af senderne. Så der kun er nogle af senderne der er aktive. Så må de begynde forfra og få de andre ting med. Det skal jeg måske lige sige; udover at jeg er marketingsansvarlig for DAB i Danmark, så er også formand for World Dab Marketing Comittee. World DAB er en verdensomspændende organisation der på en helt masse områder skal løbe DAB igang. Teknologisk, juridisk, politisk, markedsføringsmæssigt og der er så forskellige kommitéer, herunder markedføringskommitéen, og den er jeg formand for. Det er min opgave blandt andet at gøre de her ting klart som jeg sidder og fortæller dig nu, og så rådgive og have kommunikation og være med til at skabe klarhed i de andre lande, så de ikke laver samme fejl én gang til. Plus at de så kan kigge på de erfaringer vi har gjort i England og i Danmark og have gavn af dem gøre det samme. Bo: Så Sverige er et slags unikt skræmmebillede? KM: Nej det vil jeg ikke sige. Der er sgu mange der har lavet fejl. England er faktisk det eneste land der rykker, hvor Danmark så ligger nummer 2. Danmark har jo også været helt nede, men inden for de sidste 4 måneder er vi kommet op på andenpladsen. Nu tror de på det, så alle kigger på os. Louise: Jeg ved ikke med Public service, hvor meget du har med det at gøre? KM: Altså alle medarbejdere i Danmarks Radio skal jo forholde sig til public service begrebet og have det i baghovedet med alt hvad vi gør. Så derfor har jeg også noget med public service at gøre. Det er simpelthen et par briller vi skal se virkeligheden igennem. Louise: Der er rigtigt meget debat i øjeblikket, om hvad det egentlig dækker over, så vi kunne godt tænke os og spørge ind til dit syn på public service. Hvad skal public sevice tilbyde? KM: Altså den diskussion der har gået er om public service skal defineres snævert eller bredt. Skal vi være en nichekanal skal vi sende det som alle de andre ikke gider at sende, de kommercielle, fordi der ikke er nogle lyttere og seere til det. Eller skal vi tilbyde en bred palet også underholdningsprogrammer, shows og andet for at lokke folk i butikken og mens vi har dem inde, så lokke dem over på DR2 og se nogle af de måske lidt smallere programmer. Jeg er klart også tilhænger af en bred definition af public service begrebet. Jeg tror det er det der er med til at gøre, at Danmarks Radio har så stor succes som de har. Louise: Nu ved jeg godt at det er fjernsyn og ikke radio, men jeg ved ikke om du måske ved det alligevel, om DR2 måske egentlig er lavet for også at dække dem der syntes at det skulle være lidt mere snævert. 116

118 KM: Altså, jeg var faktisk én af dem der var med til at lancere DR2 i tidernes morgen. Hvorfor blev DR2 lavet...jamen, DR2 blev lavet blandt andet fordi det var svært at få plads til de mere smalle programmer. Man mente man var istand til at producere mere tv for de samme penge og man ville tilfredsstille den danske befolknings ønsker bedre. Men jeg oplevede det ikke som en eller anden tvang nej, nu må vi hellere lukke munden på alle de der skeptikerere. Men det er sgu svært at tilfredsstille alles interesser med et smalt tilbud, og sådan er det også med FM. Jo flere kanaler du har, desto bedre kan du ramme nogle interesser hos folk og folk gider altså ikke kun høre én radiokanal, eller se én tv-kanal. Sådan er det ikke mere, vi vil have et meget mere selekteret udbud at vælge imellem og det må medierne jo tilpasse sig. Simon: Men det tænkte jeg også med den der debat med broadcast eller narrowcast. Måden at gøre det på, er det ikke at have en masse narrowcast, så man faktisk har broadcast? KM: Det kan man da godt sige. Jeg var faktisk lidt bange for, da jeg fik min DAB radio hjem, ville den virke fordummende? Ville de bare sidde og høre dunke, dunke musik 24 timer i døgnet og ikke ind og prøver at opleve nogle af de andre ting, men det er ikke sådan som jeg oplever det. Men folk vælger sig typisk nogle favoritkanaler, som de bruger. Louise: Så du vil helt klart mene at DAB, det er med til at forbedre public service? KM: Ja, jeg synes det er kanon (...irrelevant, red) Louise: Men det sidste spørgsmål. Det har vi egentlig snakket om om hvilke organisationer i bruger, Nordini blandt andet og hvordan i bruger dem. Men det nævnte du lidt om før, at i prøvede lidt at overhale Nordini. KM:Ja det gør vi lidt, for de er ikke særligt proaktive og de er også meget kritiske. Vi havde et marketing comittee møde for 14 dage siden, hvor jeg sammen med medlemmerne forsøgte at komme frem til hvad det var en driver skulle, men ét, de skal tro på DAB radio, man kan ikke være en driver og så være skeptisk. Man behøver jo ikke at være lalleglad vel, men... Så kan du ikke begejstre folk og få entusiasmen fra folk med dig og der er Nordini sådan lidt, ikke så begejstrede. Så skal man have nogle markedsføringsmuskler og det havde de heller ikke. Louise: De er mere oplysende måske? KM: Ja. Nordini er en lobbyorganisation der fortæller om de overordnede ting om DAB i verden. Jeg må da indrømme at jeg har brugt deres kompetence i starten, fordi jeg ikke vidste en dyt, men efterhånden så ved jeg noget og henter min information andre steder, og deltager i øvrigt selv i mange møder som de deltager i. 117

119 Louise: Men sådan et land som Sverige eller andre lande, der som sådan er lidt længere bagud er vi er, bruger de Danmark som foregangsland, sådan som du f.eks. tog til England og snakkede med dem KM: Da jeg blev udnævnt til formand for marketing comitee her for en måneds tid siden i Barcelona og planen er at nu skal vi til at udveksle erfaring, best practice og benchmark. Jeg er kommet med forslag til at nu skal vi til at lave et marketingsforum inde på World DAB og vi skal jeg ved ikke hvad. Der er en helt masse ting jeg egentlig havde som mål for Blandt andet at få... Problemet er at marketing comitee har været meget direktører og som sådan ikke markesføringsfolk, der har siddet der. Det har handlet utroligt meget om politik og det er bare gået ringe. Så opgaverne er at få bedre repræsentanter fra de forskellige deltagerlande og organisationer de kommer fra og få nogle markesføringsfolk ind, og så arbejde målrettet på at lære hinanden. Jeg har sammen med projektkontoret i London dannet et overblik over hvordan status er, og se igennem alt det der politiske bullshit, som forplumrer mange ting, som gør at man har svært ved at se strukturen inde bag og sige det er lige præcis der de er (landene i DAB udviklingen, red). For eksempel i Italien, der er det politik der er en hændring. Berlusconi han synes ikke at digitalt radio er fedt. Så er det svært, for så mangler du en af de der fire faktorer. Så det vi forsøger at gøre nu på verdensplan, er at forsøge at analysere status i de forskellige lande og spørge; hvor langt er de, hvilke ben har de, hvilke mangler de og hvorfor er det PR der skal til, er det lobby, et det benchmark, er det markedsanalyser. Altså hvad det helt konkret er der skal til for at hjælpe dem igang. Simon: Hvad er Benchmark? KM: Det er at du sammenligner den måde du gør det på, med nogle andre. Dybest set. Lignende opgaver. Hvordan gør de det, hvordan gør vi det, og hvad kan vi lære af det. KM:...(kort båndkiks, red. det =jagten på nøglepersoner til World DAB Marketing Comitee) Det er stadigvæk i sin vorden. Jeg skal bruge hele næste uge på at ringe rundt til de forskellige lande og prøve på at finde den vigtige nøgleperson og få mange informationer ud af dem som muligt med dækning og hvem er driver og er det nu den rigtige driver. F.eks. i Tyskland, der havde de en driver der viste sig ikke at være en driver. Det er et problem ligesom med Nordini at det var driveren, men det var ikke en driver, fordi de og de forudsætninger var ikke på plads og så kan du ikke fungere som en velfungerende driver og der er ultra vigtigt at der er en driver. Louise: Så man kan godt sige at World DAB på et markedsføringsmæssigt plan er meget længere fremme, hvor Nordini er mere tilbageholdende. KM: Ja måske, men på den anden side. Carsten er sgu også meget god strategisk, men nej, det er ikke Nordini. Men noget af den viden han/de har bruger vi selvfølgelig også. Han har været med i Marketing Comitee, men er gået ud og sidder nu i bestyrelsen. 118

120 Louise: Når man sidder og roder rundt inde på DR/DABs hjemmeside og blandt andet er faldet over debatten. Det virker her som om der er mange der er glade for DAB radioen, men der er også nogle som har rigtig mange spørgsmål; kan man tage den med i bilen, hvorfor virker den ikke her og hvorfor er lyden ikke så god her når den kunne være bedre sæt lydkvaliteten ned på taleprogrammer og op på musikprogrammer. Den information der bliver givet ud til de kunder der køber DAB radioen, er den god nok synes du? KM: Det er ikke meningen at vi i den lillebitte folder fortæller alt. Meningen er at det skal give den 51 årige tandlæge den information, som gør at han føler sig klædt på til at købe en DAB radio. De skal vide hvad det er helt overordnet, så det er ikke nogen tung teknisk specifikation og detaljeret på en sådan måde at det ville skræmme dem væk. Så mange af dem der er på Debatten er jo også mange af de der teknik nørder, som måske ligger lidt uden for målgruppen. Vi udvikler jo hele tiden DR.dk/dab og opdager hele tiden nye ting (som vi ikke havde tænkt på, red). F.eks. dækning; i virkeligheden var dækning overhovedet ikke vores ansvar, men det viste sig at den information der var andre steder i DR, var forkert og umulig at finde. Den var simpelthen så elendig. Så besluttede vi os for, eftersom jeg ikke mener vi er i stand til at lave ordentlig trademarketing, altså informere personalet i butikkerne godt nok, hvis de ikke har et ordentligt dækningskort. Så de kunne rykke i kunderne. Så derfor blev det nødt til at være en af de ting vi tager ind, så det har vi brugt rigtig lang tid på. Vi udvider hele tiden de ting vi putter ind på dr.dk/dab, i takt med at vi finder ud af at det måske ikke bliver løst så godt andre steder og det der karakteriserer driveren, det er at den er proaktiv. Du sætter dig ikke bare ned og siger, det er sgu bare ærgeligt. Vi reprænsenterer brugerne og radioforhandlere. Jeg er deres forlængede arm og jeg kæmper så blodet det sprøjter for at hjælpe dem og hvis jeg støder på én eller anden mur inde i Danmarks Radio, så giver jeg ikke op, så må jeg komme bagom eller opover eller nedenunder, for at forsøge at få løst problemet. I virkeligheden er det egentligt ret banalt. Handel, gør noget og hvis man gør det, jamen så sker der sgu også noget. Louise: Det er vel også hjemmesiden der er den største... KM: Jo, jo. Vi har 2000 unikke brugere om ugen. Det er meget godt og vi er først lige startet med markedsføring. Louise: Ved du så hvor mange DAB radioer der er på markedet herhjemme? KM: Det er svært at sige men, nu snakker jeg faktisk sammen med samtlige distributører og producenter, og der burde være nok til at vi kan nå dem der (de til jul, red) Louise: Hvis du nu skulle sætte en rigtig grov tidsgrænse, hvornår tror du så at DAB er enhver mands eje? KM: Det ved jeg sørme ikke. Min verden går til 2006, og da skal jeg prøve på at sørge for at vi er oppe på omkring apperater og så må vi se om man sætte den 119

121 over i almindelig drift. Men det kan man vel regne ud, jeg kan ikke huske om det er 15 millioner eller 20 millioner radioer der er i hele landet. Hvert hus har mellem to eller tre eller fire radioer. Hvis du skal have skiftet alle dem ud, så går der altså et stykke tid. 120

122 Bilag 2. Interview med Lars Wallin i Radiohuset d. 23/11/2004 Louise: Men vi kunne ihvertfald rigtigt godt tænke os hvis du ville starte med at fortælle lidt om hvem du er og hvad du laver herinde. Lars Wallin: Ja, Jeg hedder Lars Wallin og jeg er projektleder herinde og står for mange af de teknologiske udviklingsprojekter som der er i forbindelse med at få ny teknologi i æteren og kører mange af dem og er indblandet i mange af dem og prøver at få alt det her til at fungere, sådan så at der kommer DAB ud til lytterne. Et eksempel på noget af det som jeg beskæftiger mig med, det er på fredag; der har vi lavet sådan en nordisk DAB workshop dag. Baggrunden er at der simpelthen ikke er to DAB radioer, der er ens. Deres displays er forskellige, de agerer forskelligt når vi bytter rundt på kanalerne, nogle fryser ligefrem, så de skal genstartes. De er meget, meget forskellige, fordi selvom DAB er en standard, så er der alligevel meget store fortolknings-muligheder indenfor hvordan man har tænkt sig at lave en radio der opfylder de standarder her. Det gør at vi stort set ikke ved hvordan vi skal sende ud til de her radioer, fordi de opfører sig forskelligt. Så nu har vi samlet næsten 60 radioer sammen og også vores nordiske broderfolk, som jo sender på det samme udstyr. Der er vi jo dem der er længst fremme og dem som størst mærker de problemer der er ude ved lytterne at de synes nogle gange at radioen gør mærkelige ting. Så der kan vi ligeså godt tage initiativet til at indbyde de andre og en gang for alle finde ud af hvordan vi sender det her signal så flest mulige radioer har det godt og brugerne får den bedst mulige oplevelse af at have en DAB radio og det ser jeg meget frem til jeg tror det bliver meget spændende. Vi har fået fat i en prøvesender og vi laver hele studie 4 om til en lille radiostation, hvor vi så ligger og sender ud til alle de her radioer. Louise: Hvem siger du deltager i denne her workshop? Lars Wallin: Jamen det gør de teknikere som arbejder med at sende DAB ud i Sverige og der kommer også nogle fra det der hedder Telenor, og der kommer også nogle fra ja det er sådan lidt indviklet, men det har noget at gøre med at i Danmark er det sådan at det er os som er multiplex operatører og nu kommer jeg ind på noget teknisk det betyder at et multiplex, det er en frekvens man sender ud på, og på den frekvens der sender man en række programmer. Det bringer mig faktisk tilbage til det første spørgsmål om hvorfor man valgte at skifte fra analog til digital og det har simpelthen noget at gøre med at man på FM har nogle frekvenser man har fået tildelt, og der kan man så sende på én frekvens, f.eks. P3, i ét område og man kan sende P2 og P1 og så videre. Dvs. at der står én sender, som sender én kanal på én frekvens, så når man går ind på 93,9 på sin FM radio, så kan man høre P3 sendt herude fra Hove. Når du tager en tur over til Fyn og du ikke kan høre Hove længere, så befinder 121

123 P3 sig på en anden frekvens, dvs. at så skal du prøve at finde ud af, hvor bor den egentlig her på Fyn. Nogle bilradioer kan selv finde ud af at skifte fra den ene til den anden, men hvis man ikke har den feature indbygget, så skal man vide hvor frekvensen ligger for at finde P3 og så videre og så videre. Det gør at sådan en tur igennem Danmark i bil kan blive en sjov ting, fordi nogle steder ligger den at skifter mellem to frekvenser og ligge og hoppe frem og tilbage og det er noget værre rod. Så derfor er FM ikke særligt godt til mobilt brugt. På FM har man også det problem, hvis man har en bilradio i bilen, at, hvis man holder midt i et lyskryds, at radioen simpelthen går ud. Så kan køre ti centimeter længere frem og vupti, så kommer radioen igen. Det har noget at gøre med nogle faseforstyrrelser og det er også et typisk FM fænomen som er smadder irriterende. Bo: Det kan ikke på samme måde opstå på DAB? Lars Wallin: Nej. Så man kan sige at FM har nogle klare ulemper. Den største ulempe er, at der ikke er plads til flere frekvenser på FM. Dvs. at der simpelthen ikke er plads til at man kan gå ind og lave flere radiokanaler. Så hvis man vil udbygge radiomarkedet og man gerne vil komme med flere tilbud, så er det altså ikke på FM det foregår. Man kan godt gøre ligesom i Holland, hvor man har gået ind og rekonfigureret HELE FM båndet. Altså tildelt nye frekvenser og trykket dem mere sammen og sat sig ned og regnet og tænkt, hvis der er en sender, der sender på den frekvens her, kan vi så have den samme sender stående i den anden ende af landet og sende på den samme frekvens uden at de generer hinanden og lave nogle computerberegninger på det. Det koster dem helt groteskt mange penge, 3 milliarder eller ét eller andet. Så kunne de lige pludselig få plads til nogle flere frekvenser. Bo: Det har der også været snak om her indtil DAB det begyndte at fænge an. Lars Wallin: Ja, det har man nemlig, men nu er der ingen tvivl om at man siger; jamen, FM er forældet teknologi. Det vil være meget bedre at bruge pengene på nogle flere DAB sendere. Så derfor er den eneste måde hvorpå man kan komme med flere radiomuligheder, det er simpelthen at skifte fra analog til digital. Der kan sige at digitaliseringen er et led i den almene digitalisering, som omgiver os. Telefonen er blevet digital, den gamle LP plade er blevet til en cd, fjernsynet bliver nu her snart også digitalt. Det er fordi at ved at skifte til digitalt, så får man nogle meget mere fleksible måder at sende på. Det betyder at når man skifter til digital, så skifter man også til det som meget frækt hedder single frequency network. Dvs. at man sender på den samme frekvens i hele Danmark på én gang. Så er der ikke noget med at man skal skifte radioen (frekvensen red.) når man kører tværs over landet, fordi ligemeget om du hører radio i Gedser eller Skagen, så er det samme frekvens. Det har også den fordel, at når man sender på samme frekvens, så hjælper senderne hinanden. Dvs. når man er på vej ud af området for den ene sender, så kan den næste sender begynde at tage over og på den måde så hjælper senderne hinanden. Det betyder også at man godt nok skal have flere sendere op vi har 35 sendere sat op i Danmark, på DAB 122

124 lige nu men det betyder også at man kan gå ned og sende i 1/10 del af sendestyrken (af FM, red). Har du en FM der står her og et meget højt hus der står her og man har sin bil her (huset imellem sender og bil, red), så skal den sender være vanvittig kraftig for at kunne møve igennem højhuset og ned og få fat i din bilradio. Men hvis man har mange sendere placeret rundt omkring, så kan det godt være at du holder i læ af et højhus, men så vil der altid være 2 andre sendere i nærhede som kan gå ind og hjælpe og på den måde kan man sende med en meget lavere sendestyrke. Så derfor kalder jeg det sådan lidt for økologisk radio, for det er utroligt strømbesparende. Den sidste fordel er, at når du sender på én frekvens, så istedet for kun at sende én kanal som P3 så kan du her sende op til 10 kanaler, på den samme frekvens, så det betyder så alt andet lige, at det også er meget billigere at sætte op i sendere og i udstyr. For istedet for at have én stor sender der kun dækkker én kanal så kan du her have en mindre sender, som dækker 10 kanaler. Så her har man også faktor 1 til 10 i økonomi og det gør at DAB er utroligt meget billigere at have med at gøre en FM. Så kan man så spørge sig selv; hvornår vil vi så lukke FM nette? I Tyskland og i England, der kan det næsten ikke gå hurtigt nok, for frekvenser er penge værd så de vil meget gerne have det lukket. De snakker allerede om 2007, men lad os nu lige se før vi kommer så vidt. I Danmark er vores FM net relativt nyt, dvs. at vi ikke har de store udgifter med det, udover strøm, så det kan vi fint holde kørende til 2015 eller Louise: Men i forventer at det SKAL lukkes ned, altså FM nettet? Lars Wallin: Altså det vil vi ikke lægge hovedet på blokken på endnu. Det kommer også lidt an på hvor mange digitale frekvenser vi får og så er der det HELT store skisme, som er alle lokalradiostationerne. Vi har jo 230 lokalradiostationer i Danmark og før de kan digitaliseres er der jo ikke nogen der kan lukke FM nettet. Der kan man sige i forbindelse med lokalradiostationerne der har vi fået tildelt nogle flere frekvenser på det der hedder L-båndet, som ligger højere oppe i frekvensområdet. Det ligger oppe i UHF området, hvor også fjernsyn ligger. L-bånd er en glimrende ting, problemet er bare at man med det kun kan række halvt så langt som man kan med bånd III, der er det vi bruger nu, der sender nede i VHF området. Ja, nu gælder det om at holde tungen lige i munden. Bo: Vi har nu læst lidt ind til præcis det i forvejen... Lars Wallin: Okay, for lige nu der sender vi på det der hedder 224 mhz og det ligger nede i VHF området og hvis i har set nogle af de der gamle fjernsyn der var med i Krøniken og bare tog kanalvælgeren og cranckede den helt i bund, helt op på kanal 12 så er det faktisk der hvor vi ligger med DAB nu. Det er kanal 12 VHF. Så på VHF på DAB, der sender man på kanal 11, 12 og 13. Det er simpelthen de kanaler man har hevet ud af TV/VHF båndet og lavet om til DAB frekvenser. Louise: Svarer det så til de tre sendeblokke i fik tildelt i sin tid? Lars Wallin: Øh, jaeh. Fordi det man så gør det er, at på de der frekvenser, der kan man så dele dem op i nogle underfrekvenser, sådan så man på 11 har 11a, b, c, d og 123

125 12a, b, c, d osv. osv. Der sender vi så f.eks. på 12c, landsdækkende lige nu og så kommer vi så til at sende på 11b på den nye multiplex som vil dække øerne og 13c på det mulitplex som vil dække Jylland og så er det rigtigt, så har vi tre frekvenser... Bo: Og det er så de regionale blokke der bliver talt om. Plus den landsdækkende. Lars Wallin: Ja og så kan man tale om hvordan de er opstået, og de er simpelthen opstået ved at der var noget der hed Skov-By (uklart, red.) udvalget, som i starten af halvfemserne satte sig ned og prøvede at finde ud af, at hvis der skulle tildeles nogle frekvenser til Danmark, hvordan skulle de så være, hvor mange skal vi have og hvordan skal vi fordele dem. Så sagde man at det jo passede meget fint, at hvis man lavede en landsdækkende blok hvor vi giver 256 kbt. til hver kanal og der kan være 1152 kbt. i alt, så passer det med at der kan være fire kanaler, dvs. at det er P1,2,3 og lige en ekstra og så på de to andre kan man lige have de ni regionaler liggende og så er den potte ude og så er det sådan det skal være. Men det der så er sket i mellemtiden, det er at vi jo har tænkt helt anderledes. Omkring det der med at gøre L- båndet færdigt, så er der blevet tildelt en række L-bånds frekvenser til Danmark som mere ligger i lokale og regionale områder, dvs. at de er forberedet til at alle de her lokalradiostationer kan komme til på en eller anden måde, men hvordan det skal foregå, det er det kun Brian Mikkelsen der ved, for vi har fået tildelt frekvenserne, men der er ikke nogle planer for hvornår og hvordan de skal bruges i Danmark. Så om de skal bruges som affaldsfrekvens for babyalarmer eller hvad søren det skal være, det er ikke godt at vide. Frekvenserne er stillet til rådighed for Danmark, men vi håber selvfølglig at Brian Mikkelsen synes at vi skal bruge dem til DAB. Ihvertfald så er vi ved at sende en ansøgning om to L-båndsprøvesendere i København, så vi har mulighed for at prøve L-båndet af og se; hvor langt rækker det, hvad kan det, hvor dyrt er det at etablere osv. Sådan så vi ihvertfald kan få nogle erfaringer med det, som vi så kan gå videre med til kulturministeren og sige nu skal du høre, hvis vi skal digitalisere alle lokalradioerne, så vil vi foreslå at vi gør sådan og sådan. Bo: Men det kunne i teorien godt bruges til alle de her lokalradioer, så det ville blive sådan at hvis du f.eks. hørte en lokalradiostation i København, så kunne du ikke blive ved med at høre den, når du bevægede dig uden for København? Lars Wallin: Nej, den ville så kun blive sendt ét sted, så det ville ikke være landsdækkende, men dække små lokalområder. F.eks. skal der på L-bånd seks syv sendere op bare for at dække Københavnsområdet. Det viser bare hvor lidt de rækker, men de ville være fine at sætte op i f.eks. Randers. Satte man den på toppen af skorstenen på rådhuset, så ville den lige kunne trække rundt i Randers men L-bånd er faktisk knap så velegnet til at dække København, der er det altså lige før L-bånd er for småt. Men så må man sætte 6-7 sendere op og så ville man kunne dække København op til Lyngby og sådan. 124

126 Louise: Men er det muligt, hvis nu det er at DR (DR-DAB, red) bliver det store nye herhjemme og der bliver brug for jeg ved ikke hvor mange kanaler, at få mere plads med tiden? Lars Wallin: Ja, det kan man jo godt og det er så nogle internationale forhandlinger man så skal ud i, blandt andet med EU, hvor man så skal ind og sige kan vi lige få hevet en frekvens mere til Danmark? Så skal der også være nogle økonomiske forhandlinger; hvem skal betale for det? Det koster alligevel omkring 50 millioner at plaske Danmark til med sendere. Det er jo ikke dyrt, når man tænker på så meget andet, men pengene skal jo findes. Men der er ingen tvivl om at vi sagtens kunne bruge flere frekvenser. Vi har masser af gode idéer til kanaler. De kommercielle er jo også begyndt at vise interesse nu for DAB, så det er klart at ligeså snart at vi er faldet på plads med de nye sendere, som vi starter 1. januar og vi ser lidt mere til hvordan salget begynder at gå så kan det ikke tage lang tid, før man vågner og siger nu må vi altså søge nogle flere frekvenser på DAB. For det ser ud som om at det bider sig fast, og det er en teknologi som vi vil satse på og som lytterne vil satse på og så er det jo oplagt at sætte noget mere op. Men der er det klart, nu har vi lige sat det her op og nu må vi lige vurdere, er det her den rigtige løsning er DAB den rigtige løsning? Hvis det så peger i retning af at det er, så er det klart (at det er den rigtige vej at gå, red) Bo: Men hvis man skulle have flere frekvenser, så skulle man først sætte helt nye sendere op? Lars Wallin: Ja. For hver frekvens du har, skal du have en række sendere. Bo: Og så skulle man så først forhandle med udlandet men hvorfor skal man egentlig det? Er det fordi at man tager noget fra udlandet? Selvom frekvenser jo er en slags naturgode, der er de og de frekvenser man kan bruge af, og så må man fordele dem så går man vel ikke ud fra at folk der bor i Spanien bliver influeret af at vi bruger et eller andet frekvensområde i Danmark? Lars Wallin: Nej, men 12c er f.eks. allerede i brug et stykke op i Sverige. Så er det jo klart at vi skal passe på ikke at sprede os for meget derop ad. Der er jo kun de frekvenser der er, derfor gælder det om at finde ud af, at hvis vi skal til at sende nye frekvenser, hvem i nærheden sender så på de samme frekvenser og hvis de gør det, kan vi så springe over på en anden. Det er jo sådan et stykke matematik, som man kan sætte sig ned og finde ud af og sige hvis vi sender her, kan vi så risikere under specielle vejrforhold at genere nogen andre steder? Louise: Nu med de kommercielle radioer; Sky Radio og 100FM, de har jo også forpligtiget sig til at lave noget DAB radio. Hvordan fungerer det rent praktisk altså, nu fungerer DR som multiplex operatør. Hvordan fungerer det så sådan rent teknisk? Sender de deres signal til jer og så ud, eller hvad? Lars Wallin: Ja, det er nemlig meget specielt. Det er meget specielt for Danmark at vi er multiplex-operatør. Ja, det fungerer simpelthen ved at de distribuerer via satellit 125

127 så vi sætter en lille tallerken op i vores radiotårn og så en ledning ned i kælderen til en lille sattelitmodtager og så får vi simpelthen deres signal ud der og sat ind i vores multiplex og så afsted. Det betyder så også at vi kan sidde og konfigurere med hvor mange kilobit de skal bruge osv. Det er meget specielt og hvis de vil have PAD tekster på radioen, så skal vi have de PAD tekster ind i en eller anden dataform og så skal vi hælde det ind i vores serversystem osv. og sende det afsted. Louise: Ville det så ikke i princippet give mere forsinkelse på deres signal, fordi det kommer længere væk fra? Lars Wallin: Jo, nah. Det ville det til en vis grad. Altså det har jo været ude at vende ude i rummet engang, og der er kilometer ud og kilometer tilbage og lyden bevæger sig jo med en km/s og så kan man jo regne lidt på det. Det er 1/3 sekund, plus noget udstyr der skal lave det om, så det er måske 1 sekund. Louise: Så det er ikke kritisk? Lars Wallin: Nej, men det jo stadig kritisk nok, til at hvis man skal lave et telefoninterview med folk, så bliver man nødt til at bede dem om at skrue ned for radioen. Bo: Skal de kommercielle kanaler egentlig betale en afgift, udover den de i forvejen betaler til staten, for at sende DAB. Lars Wallin: Ja, de skal betale en procentdel af distributionsudgifterne og der har vi simpelthen sat os ned og lavet en nøgle der siger; det er så og så dyrt overhovedet at sende det her, inklusive afskrivning på sendere og bla bla bla og det vil sige at I skal betale (uklart, muligvis 2 millioner, red) for de 256 kbts I har fået. Så jo, det skal de. Louise: Er i bange for at miste nogle lyttere når de kommercielle kanaler kommer, eller tror i det vil hjælpe for DABs udbredelse, at der kommer kommerciel radio på DAB. Lars Wallin: Man kan sige at der er to muligheder, hvis man skal skubbe ny teknologi igang. Enten så kan man bede en public service broadcaster om at være lokomotiv, for der kan man lovformeligt gå ind og bestemme at det skal I (hentyder til at politikerne kan tvinge public service broadcastere til at lave DAB, red). Dvs. I skal lave en række programmer, I skal sørge for at der er sendere, I skal sørge for alt det der og i skal sende nogle smaddergode ting, selvom der kun er 10 radioer ude i landet. Det kunne man aldrig bede de kommercielle kræfter om at gøre. Det ville de jo ikke kunne. Alligevel er det jo lykkedes Radio One (Digital One, red) i England lige præcis at gøre det. De gik ind og investerede netop i multiplexer og sendeudstyr mens alle de rystede på hovedet og sagde det er, det bliver aldrig til noget som helst. I er fuldstændig skøre. Så gik der et halvt år og der skete ikke en pind og alle rendte stadig rundt og sagde I er fuldtændig skøre. Og så lige pludselig, så begyndte det at komme. Det de jo faktisk gjorde, det var at de sagde der er jo ingen radioer? Okay, så køber vi et ingeniørfirma til at udvikle radioer. Så det var faktisk det samme som hvis DR gik ind og sagde hov, der er ingen radioer, vi laver dem selv. Det kan vi 126

128 bare ikke fordi vi er public service det kan de gøre fordi de er kommercielle. Så lavede de et ingeniørfirma der begyndte at udvikle de her chipssæt til radioerne og arbejdede meget tæt sammen med Pure og begyndte at lave de der kampagner med 99 radioer, hvor de faktisk solgte dem under kostprisen. Folk stod i kø og de lavede noget hype omkring det. De løj så det hvinede, om hvor mange radioer der var solgt. De gjorde alt hvad de kunne og fand me om det så ikke lykkedes for dem at få skubbet DAB igang derovre. Det er meget imponerende, når man tænker på at det er kommercielt og at der skal være afkast. Hvor folk rendte rundt og sagde de er skøre allesammen nej, de måske knap så skøre og de er slet ikke skøre og de har faktisk succes. Så det er faktisk et eksempel på at kommercielle kræfter godt kan hvis de virkelig gør det rigtigt. Bo: Men der lå vel også nogle ret pengestærke kræfter bag, der havde mulighed for at satse på lidt mere long-term investering. Lars Wallin: Ja, helt klart. Det var meget flot. Der kan man så se derovre nu, at der er to væsentlige multiplex operatører; der er Radio One og så er der BBC. Jeg har faktisk en powerpoint i kan få, hvor jeg har været en tur derovre og siddet i Hyde Park og prøvet at lytte på alle de programmer de har. Det der er meget skægt omkring dem, det er at hver gang de kommercielle har en klassisk kanal, så har BBC det også, hver gang de har en rock kanal, så har BBC det også. Altså, der er virkelig konkurrence på drengen. Det er meget skægt at se at de faktisk har de samme tilbud hele vejen ned. Med og uden reklamer. Louise: Der kan man jo sige at det i Danmark er de kommercielle radioer der... (uklart, red.). Lars Wallin: Ja, der kan man sige at Sky har skældt os ud for at have et produkt der ligner deres, med vores Soft. Der svarer vi så igen og siger ved I hvad, alle steder der konkurrerer public service og de kommercielle krafter og vi kan jo ikke bare tage vores produkter af ordi de synes vi skal. Bo: Var det ikke også her i sidste uge at Jens Rohde var ude at sige, at Danmarks Radio ikke skulle have sine musikkanaler. At de på længere sigt skulle væk. Er det noget du regner med bliver realistisk? Lars Wallin: Hele den public service diskussion, som selvfølgelig er meget spændende, går ud på at hvis man laver sådan et koordinatsystem og siger, det her nede det er niche og det her oppe det er de populære programmer (viser nichenprogrammerne som værende x-aksen i koordinatet og de populære programmer som y-aksen, red), så vil de kommercielle meget gerne have proppet os ned i nicheområdet, så de kan få de populære programmer for sig selv (kurven går mod x- aksen, red). Kultureliten vil også gerne have proppet os herned, fordi de vil gerne have de smalle programmer, de programmer der interesserer dem de er jo ikke interesseret i pop og pjank. Så man kan sige at der er nogle, som hele tiden vil prøve at presse os ned mod nicheområdet, mens den almindelige lytter netop gerne vil have 127

129 nogle populære programmer. De vil gerne have Ørnen, de vil gerne have Rejseholdet, de vil gerne have Monkey Business på P3, de vil gerne have de populære ting. De vil have Soft, de vil have Rock. Vi kan se at ligeså snart vi begynder at træde de kommercielle over tæerne ligeså snart vi begynder at blive for populære så begynder de kommercielle kanaler at brokke sig og sige det kan ikke være rigtigt. Vi har givet 54 millioner kroner for at sende på FM og hvad gør DR? De møver os simpelthen ned med populære programmer. Vi kan slet ikke følge med. De skal slet ikke sende så populære programmer, vi vil have skubbet dem herned (peger mod x- aksen). Så vores lod her i livet, det er simpelthen sådan en snirklet vej op i midten af de to akser og hver gang vi kommer for tæt på den ene, så bliver vi slået i hovedet og hver gang vi kommer for langt ned mod den anden, så kan man meget berettiget spørge hvorfor skal vi have 3 milliader kroner kørt ind på paller ude i TV-Byen, hvis vi kun sender til eliten - hvis ikke vi sender til alle i Danmark og ikke har noget at tilbyde alle vores lyttere, som er tvangsindlagt til at betale licens to gange om året? Så hele denne her public service diskussion er sådan en holde tungen lige i munden ting. Vi må ikke komme forlangt ned mod det ene og vi må ikke komme for langt op mod det andet, og sådan må det altid være. Bo: En slags zig zag-stige? Lars Wallin: Ja, og det er præget af politiske vinde og hvor godt de kommercielle radioer har det og hvem der sidder ved magten osv. Louise: Når DR går inde og vælger hvilke programmer i skal have ind på DAB nettet, hvilke undersøgelser ligger der så til grund for det? Lars Wallin: Man kan sige at Karen Marie Zeuthen, som var projektchef på det til at starte med, hun kiggede meget efter hvad englænderne gjorde, det er der ingen tvivl om. Blandt andet siger Digital One at det der startede DAB succesen i England, faktisk var sådan noget som deres rock kanal. Det man fandt ud af var, at den person der typisk køber en DAB radio er 51 år og tandlæge og så er han mand selvfælgelig, og det der var sjovt her det er, at lige præcis rock produktet, det var et der faldt lige ned i hans turban. Det er ikke et produkt som han kan få nogen andre steder. Derfor måtte han købe sig en DAB radio hvis han ville have det produkt der var lige præcis til ham. Så derfor fandt vi meget hurtigt ud af, at det gjaldt om at lave nogle produkter som tilhørte nogle af de målgrupper som vi mente ville gå ud og købe en lille radio. Derfor satsede vi så på blandt andet Rock, Soft og Jazz. Jazz er jo også typisk til den ældre målgruppe sammen med klassisk. I første omgang kan man sige (at der vil blive satset her, red). Men det hele startede jo med at vi faktisk samsendte hvis vi går lidt tilbage vi statede med at samsende vores FM produkter også på DAB og det har man jo også gjort mange andre steder i verden, og det sælger ingen radioer. Hvorfor skal man gå ned og købe en dyr digitalradio for at få det samme produkt, måske med en lidt bedre lydkvalitet? Det sælger simpelthen ingen billetter. 128

130 Louise: Så det at i har sat dem på DAB nettet her fra 1. december, det er måske bare som tillæg. Lars Wallin: Det skyldes noget helt andet. Man kan sige, at det her med at samsende sælger ingen billetter, fordi lydkvaliteten ikke er det man kan kalde killer-application på DAB. Det folk vil have, det er unikke tilbud. De vil have noget som man ikke kan få andre steder. Så derfor sørger vi primært for at lave unikke tilbud på DAB, for det er simpelthen det som får radioerne over disken det at man lige pludselig får et tilbud som man ikke kan få andre steder. Der er vi så igang med at bygge nogle tilbud også, som giver en full-scale (rammer alle, red). Dvs. at vi har Kanonkamelen for børn fra 3-6 år, fordi radio for børn faktisk er noget af det som er blevet mere og mere undertrykt på FM båndet. Nu laver vi så også DR Junior, som tager det næste trin, nemlig fra 6-12 år og så har du Boogie, som dækker fra 12 til nogen og 20 og så har vi faktisk dækket hele børne- og ungdomsdelen på DAB, hvilket vi aldrig har kunnet før. Så har vi så de andre populære kanaler; Soft og Jazz osv. og derudover har vi så DR Plus, som er de bedste taleprogrammer. Den bliver så lavet om til det der hedder DR Kultur engang i det nye år. Så får vi DR Gyldne genhør, som bliver for de ældre. På den måde så prøver vi at lave en hel vifte af tilbud som vil henvende sig til hele den danske befolkning. Louise: Har i overvejet at sende minoritetsudsendelser på DAB? F.eks. nyheder på tyrkisk? Lars Wallin: Det kan jeg faktisk ikke selv rigtig svare på. Jeg har selv prøvet at foreslå det hist og pist, men det er en varm kartoffel lige nu, fordi der er så meget politik blandet ind i det. Så det kan jeg ikke svare på. De bor jo på mellembølge lige nu de etniske. Louise: Men det kunne vel godt være at det sådan rent markedsføringsmæssigt ville sætte lidt skub i salget? Lars Wallin: Helt klart. Det er da meget spændende og det er da helt klart noget man vil have forkus på. Men jeg tror vi lige skal finde vores ben i det, så skal vi nok finde på et eller andet spændende Louise: Så havde jeg også et lidt mere specifikt spørgsmål. F.eks. DR Litteratur hvis du går ind på den om natten, så er der ikke noget signal? Lars Wallin: Det er simpelthen på grund af rettighedsforhandlinger. Det vil simpelthen være for dyrt for os at sende det 24 timer i døgnet, for så vil de gå ind og sige "hov, nu sender I dobbelt så lang tid, så skal i betale dobbelt så meget for det," men det bliver så vel at mærke for en tid hvor folk ligger og sover størstedelen af tiden. Så derfor har vi valgt kun at sende 12 timer i døgnet, da vi kun har et begrænset antal penge. Den er heller ikke på nettet, for det er også rettighedsmæssigt, men der er ingen tvivl om at man næste gang der bliver forhandlet rettigheder om denne her, så vil man forsøge at gøre det til en 24 timers kanal, med yderligere mulighed for at høre det på nettet. 129

131 Louise: Men nu kan man jo loope nyheder for eksempel, altså køre dem i ring. Kunne man ikke gøre det, ellers skal man også betale dobbelt afgift hvis man sender det samme to gange? Lars Wallin: Ja, for ser simpelthen på hvor mange timer man sender i døgnet. Sender man så og så mange timer, så skal man betale så og så meget. Det er jo også fordi at man med det her nye medie, der skal alle finde sine ben, også rettighedsmæssigt. Før i tiden har vi været vant til at betale fra udsendelse til udsendelse. Nu går vi lige pludselig ind og siger at vi vil sende 24 timer i døgnet og det er jo helt skeløjet, for hvordan søren skal vi rette det ud. Det har vi jo aldrig prøvet før. Derfor så har vi nu fået sådan en forsøgsperiode, hvor vi sender det og de skal prøve at finde ud af om det er rimeligt giver det noget feedback til os? Giver det noget forøget bogsalg rundt omkring? Alt det der skal så til sidst lægges sammen når der skal indgåes de endelige forhandlinger. Louise: Men hvad så musisk, i forhold til KODA-GRAMEX og de ophavsrettigheder de her? Lars Wallin: Det er en svær forhandling og som det er nu, der er det en forsøgskontrakt. Vi aner det her bærer hen af men nu bliver det sådan og sådan og så gør vi det et års tid eller to og så vender vi tilbage og ser hvor mange DAB radioer der er blevet solgt, hvor meget bliver der lyttet, og så prøver vi at forhandle frem derfra. Det der ligger til grund for forhandlingerne det er, at da vi kom og sagde at vi gerne ville sende Soft 24 timer i døgnet, så begyndte de at slikke sig om munden og sige uha, jamen så skal i bare betale det samme som i giver på P3, og det her det er 24 timer i døgnet og så skal i give sådan og sådan, men det kan jo slet ikke lade sig gøre. Her er det med solgte DAB radioer. Så det vi vil forsøge at få lavet om rettighedsmæssigt, det er at det istedet skal være ligesom en tankstation istedet for at betale for det benzin der ligger nede i tanken, så vil vi altså kun betale for det benzin der bliver hældt på. Bo: Altså i forhold til hvor mange lyttere der er? Lars Wallin: Ja, og det vil sige, at fordi vi får flere radiokanaler, mener vi ikke nødvendigvis at vi skal betale mere til KODA, fordi der er ikke flere der lytter. Der er måske lidt flere, men hver gang vi laver en ny radiokanal, betyder det jo ikke at der kommer tilsvarende flere lyttere. Folk begynder bare at lytte til noget andet, og det vil sige, at så synes vi jo heller ikke vi skal betale mere i KODA-GRAMEX, men at det skal fordeles ud over nogle andre kanaler. Bo: Men det vil sige at I efter den 1. december, når i også sender de 3 P-kanaler på DAB, så vil i komme til at betale dem både dér og på internettet og på FM hvis i f.eks. spiller en sang? Lars Wallin: Ja det vil vi jo gøre, men det er lavet som en eller anden form for klumpsum, hvor vi med rimelighed kan sige at hvis folk de holder op med at høre FM, jamen så kan det være at de hører det på nettet og hvis de heller ikke hører det på 130

132 nettet, så kan det være de hører det på DAB men det er de samme mennesker. Men det er en svær forhandling, specielt nu hvor pladebranchen er meget klemt og hvor folk køber færre og færre plader, blandt andet fordi at de nu kan gå ind på Soft og simpelthen høre lige det musik de godt kunne tænke sig at høre. Det kan vi jo blandt andet se på taxachauffører, som før lavede compilations, som de havde liggende i deres bilradio og som de selv brændte derhjemme. Det gør de ikke mere, nu lytter de til Soft. Der er faktisk DAB radioer i mange taxaer, fordi at de hører så meget radio. Så der er mange ting at tage stilling til. Bo: Nu siger du så at i prøver at dække alle aldersgrupper, men man kan vel godt sige at der blandt folk fra 12 til 25 er temmelig stor forskel på hvad de vil have i radioen? Det er måske lidt svært at ligge allesammen ind under Boogie. Nu ved jeg også at I har fået lidt kritik da i fjernede Barometer fra DAB. Det var lige ind og vende og så røg det ud igen. Var det fordi at der ikke var nok lyttere? Lars Wallin: Nej, det har noget at gøre med, at for hver gang vi laver én ny kanal, så får vi straks 20 s om at lave 10 mere oveni. Hvergang vi laver en ny kanal, så får vi altid at vide, at den kunne man godt splitte op i 5, 3 andre, men sådan vil det altid være. Hvergang man laver et produkt, så vil folk have det endnu mere strammet ind til lige præcis det de kan lide. Sådan er det med de her smalle kanaler; at hvergang man laver en smal kanal, så vil folk have den endnu smallere. Det problem har man ikke så meget med P3, fordi det er en helt anden måde at sende radio på, det er jo forskellige typer programmer, det er DJ s, det er alt muligt. Musikken er meget, meget varieret netop der at det skal dække meget bredt. Så derfor ved alle, at de aldrig kan få tilgodeset netop deres ønske om at høre whatever, en eller anden bestemt gruppe hele tiden, men ligeså snart man laver de smalle kanaler, så ser folk snittet til at få lavet deres kanal for her er jo et koncept som tilbyder endnu smallere produkter, men der er jo kun en begrænset mængde plads på DAB. Når man i forvejen siger, at man tilgodeser de unge, meget sådant aldersspecifikt hele vejen op, så kan vi altså ikke proppe flere ting ind. De har fået boogie og hvis de har endnu smallere ønsker, så må de gå på nettet. Det er den paddehat vi vil se vi starter med P1,2,3 og 4 som er de kanaler der dækker meget bredt og så bliver det smallere på DAB, hvor vi også har mere mulighed for at lægge en kanal på og tage en af, og så bliver det endnu smallere på nettet, hvor vi har 10 nye netkanaler i støbeskeen lige nu, med meget smalle programtilbud. Der har man meget mere mulighed for at gå ind og blive smal og hvis ikke vi kan dække de der smalle ting hernede (i bunden af paddehatten, red), så kan ved hjælp af din netradio finde den helt obskure nichekanal et eller andet sted i verden, som spiller lige præcis det musik som bare lige er dig. Det kan være country indspillet fra 1958 til 1962, helst om formiddagen. Så man kan sige at man har sådan en pyramide og vi prøver at gøre så meget vi kan, men vi kan ikke gå ind i alle nicher og dække dem. 131

133 Louise: I er ikke nervøse for at internetradio truer DABs position. At folk måske, i stedet for at købe en DAB radio, siger jamen vi kan jo bare høre det på nettet? Lars Wallin: Jamen...nej, det er vi ikke, fordi at du skal have en meget lang internetledning hængende efter bilen hvis du skal høre netradio i bilen. Man kan sige at DAB er et mobilt medie. Du kan høre det med små håndholdte radioer i tog, i bus, på cykel og i bil, og det kræver ikke netopkobling. Det er det man kan kalde en til mange, så det vil sige at det også er en meget billig måde at distribuere på. På internettet skal du jo have et bredbånd, som koster et eller andet sted mellem 200 og 400 kroner om måneden for at kunne lytte til de her netkanaler. Det kræver at du har en computer, det kræver at du er hooked op og du kan ikke tage det med dig, men vi ser det som en...(reklamesøjle, red). På radioen har vi det der hedder revner og sprækker, dvs. at vores produkter, dem forsøger vi at få ud på alle platforme; om det er sattelit, om det er net, om det er DAB, om det er FM, sådan at man altid kan høre det produkt man gerne lige vil have, næsten ligemeget hvilke omgivelser man er i. Så vi ser det kun som en reklamesøjle, at vi har det på nettet, fordi vi håber at folk måske lytter Soft på arbejdet og siger det er sør me en god kanal den ville jeg gerne kunne høre i køkkenet, og køber sig en DAB radio, eller at dem der gerne ville kunne høre Rock i bilen, de køber sig en DAB radio til bilen, eller køber en lille transportabel radio til at høre nyheder på når man cykler. Så vi tror at alle de her ting de hjælper hinanden. Vi ser det ikke som en decideret konkurrent, men vi ser det som en måde at får vores produkter ud til så mange mennesker som muligt, på flest mulige platforme og hver platform har sine fordele og sine ulemper. Louise: Men synes du så at DAB er den bedste løsning? Nu findes der jo adskillige andre standarder; satellitradio, DVB-T og alle mulige andre. Lars Wallin: Hvis man kigger over på amerikanerne, de kigger på det der hedder I- Bug og de kigger på satellitradio. Amerika har en sjov måde at gå ind i det her på; hvis der er nogle der kommer og siger hvorfor sender i ikke på DAB, så vil de svare jamen, du kan da bare sætte en DAB sender op og sende alt det du vil. Hvis der er nogle der køber en radio fint. Hvis der er nogle der køber rigtig mange radioer, så kan det være at det ender med at det bliver DIN standard der er den mest udbredte i USA, og så har du vundet. Det er en meget liberal måde at se de ting på, og det er jo den måde som amerikanerne altid har kørt det på survival of the fittest. Samtidigt har de meget store landområder derovre, hvilket betyder at det ville være meget dyrt at plaske hele USA til med DAB sendere, så derfor har satellitradio en fordel der. Det der er noget bras meg satellitradio, det er at det kræver at din antenne hele tiden har frit udsyn op til satellitten, så du kan godt have nogle små satellitantenner sidende på bilerne, men hvis de kører ind i en tunnel, eller er dækkede af træer, eller kører i New York hvor der er skyskrabere over det hele så kan du ikke høre en dyt. Hvis du vil høre det i dit køkken, så skal du altså sørge for at 132

134 du har den der lille ting siddende et eller andet sted derude ved huset, så den kan opfange signalet så det er ikke lige lykken. Så har de så det andet format, som hedder I-Bug, som går ud på at du har dine FM sendere og den frekvens du altid har haft og så sender du bare digitalt på den istedet for og det er jo sådan en halvvejs løsning. Igen, de kan ikke rigtigt gøre så meget andet derovre, fordi de kan ikke finde ud af at samle sig omkring en standard. Canada kan godt gøre det. De har faktisk valgt DAB som en radiostandard, men som de også siger, at hvis det viser sig at hvis det lige pludselig bliver I-Bug der er det der vinder i USA, så siger de også at hvis elefanten kommer, så flytter man sig altså. De ved også godt at hvis USA lige pludselig har en eller anden standard som de på en eller anden måde får udbredt som den standard der vinder, jamen så er det os (som i Canada, red) der vil havne i kanterne. I Europa har vi haft en hel anden tradition for at vælge standarder. Det har meget været præget at BBC, som har sat sig ned helt kold og teknik-agtigt og sagt nu skal vi have indført TV godt hvilken er den bedste standard lige nu? Det er PAL, okay så vælger vi i Europa PAL, mens de i USA tog NTSC fordi det var den der var billigst at fremstille. Typisk. Tilsvarende er det også blevet med DAB, hvor der er blevet spurgt (i England, red) hvad er den bedste standard, jamen det er DAB standarden godt, så går vi rundt og forhandler i hele Europa og sørger for at alle de siger thumps up og så kører vi med det. Det gør jo at vi faktisk får nogle standarder som er rimeligt moderne og hvor der er gjort et stort stykke benarbejde for at sige hvis vi skal gøre det her, skal vi så ikke gøre det sammen, skal vi så ikke gøre det samme og skal vi så ikke gøre det her? Det er fint at de har så mange kræfter derovre, at de kan være lokomotiv på sådan nogle ting, og selvfølgelig også EBU (European Broadcasting Union, red) til at hjælpe på sådan noget samarbejde. Louise: Men Finland, mener jeg det er, kører det der DVB-T... Lars Wallin: DVB-T er simpelthen bare digital udbredelse af TV. Louise: Men de sender radio over det. Lars Wallin: Jamen det vil vi jo også komme til. Nu er det jo lige blevet forsinket vores digitale sendenet. Det skulle have været oppe at stå her 1. juli næste år. De startede 1. april med at sætte sendere op og så skulle de have været færdige 1. juli (2005, red), men det er så blevet 6 måneder forsinket, så nu regner man med at vi vil have vores digitale TV net i Danmark i slutningen af næste år. Der vil P1,2,3 og 4 også bo i digital form. Louise: Men det er vel så igen heller ikke særligt godt til mobile løsninger? Lars Wallin: Nej, der vil du på din set-top boks, som du skal have for at modtage digitalt tv, have en analog udgang, som du så vil kunne sætte til dit anlæg og høre radio. Den boks kan du selvfølgelig flytte med rundt alle mulige vegne, men det er ikke optimalt. Den vil sandsynligvis gå ind og overtage parabolen, til dem der siger jamen jeg gider ikke have alle de der kommercielle kanaler. Jeg vil bare have DR1 133

135 og TV2 og DR2 og så radio FM (P kanalerne, red) i en god kvalitet uden at have sådan et piskeris siddende oppe på taget. Bo: Men det er ikke en standard man ville kunne putte ind i en lille bitte telefon og så fise rundt med den og have ligeså god modtagelse som med DAB? Lars Wallin: DVB-T er ikke en særlig robust signaltype, dvs. det er ikke særligt velegnet til mobilt brug. Der har prøvet at være gjort forsøg med det, f.eks. i Berlin området med små hjemmebiografer i bilerne, men man skal altså stort set køre i nærheden af senderen for at det duer. Så det vil sige at DVB-T typisk vil være nogle store sendere, der står rundt omkring og plasker ud og de vil typisk kun dække de store byer sådan er det ihvertfald i Tyskland fordi det er så dyrt at udbrede. Så det er de store byer at man koncentrerer sig om først og dvs. at, hvor fedt er det lige at følge med i en eller anden tegnefilm, der forsvinder så snart man kører uden for Berlin. Plus at det ikke er særligt velegnet til mobilt brug. Man vil dække de store hoveddområder, og lige så snart man kommer ud i periferien, så kræver det en antenne på taget, ligesom man har på sit hus nu. Så det er ikke særligt velegnet til at man har en køkkenradio stående ovre i det ene hjørne. Det har noget at gøre med at på DAB, der er en stor del af det signal man sender faktisk fejlkorrektion. Sådan så at man sender de samme pakker mange gange og det gør at, ligemeget om man kører inde i byen, og der er reflektioner og alt muligt tosset, så kan radioen altid modtage et rimeligt korrekt signal. Alle de der sikkerhedsting har man slet ikke indbygget i DVB-T, fordi man siger at jamen, husene de kører altså ikke rundt med 50 km. i timen. De står altså rimeligt stille og der er sågar også en antenne på taget. Så de er designet til 2 forskellige ting. Men der er da sikkert nogle der vil udvikle ét eller andet som gør at man kan se fjernsyn i biler eller et eller andet, men det er svært teknisk. Det er ikke bygget til det. Bo: Hvad med DAB senderne sætter i stadig flere op? Der er jo nogle steder i landet der ikke er helt dækket. Lars Wallin: Det er sådan, at vi i første omgang har fået penge til 35 hovedsendere og de er blevet stillet op den sidste (vi satte op, red) blev stillet op på landsblokken sidst i juli og den har vi gået og ventet på lang tid. Det var igen nogle forhandlinger med tyskerne, for vi ville gerne have flyttet senderen fra Fyn og ned til Ærø og så skal man altså forhandle med tyskerne. Sådan er det. Så skal det koordineres, for vil den sender så genere noget af det de har længere nede i Tyskland osv. så det må man så finde ud af, og det gjorde så at den sidste sender først bliver sat op her i slutningen af december, men vi har altså haft de 34 sendere stående og køre siden i sommers Louise: Men hvis du kigger på Broadcast Service Danmarks dækningskort på det udendørs ret dårlig dækning, eller ikke mange, men hele vejen op i Kalundborg og omegn, og en bred stribe ned igennem Jylland og slet ikke nogen dækning på Anholt tror jeg. Er det meningen at det skal være lige godt signal i hele landet? 134

136 Lars Wallin: Der er to ting at sige til det. Det ene er, at nu er landet ved at blive målt igennem på kryds og tværs og så vil man finde ud af hvor præcis de huller der findes er. Så er der sat af til 10 sendere som vil blive sat op i 2007 såkaldte gap-fillers hvor man går ind og siger hvor har vi de største huller, og så prøve at dække dem til. Den sidste ting er at DAB dækning generelt er kommet bag på alle, ved at den faktisk dækker mindre godt end man først teknisk troede at den ville gøre. Det er specielt indendørs dækning der halter og det har noget at gøre med at godt nok har man mange sendere men de er knap så kraftige. Så man kan godt forestille sig at de har lidt svært ved at trænge igennem gasbeton, energiglasruder og alt det der, hvor en stor FM sender på 10 kw, den bedre kan møve igennem. Det gør at der internationalt er krav om at man prøver at sætte sig ned og finde ud af hvordan alle lande, på en gang, skrue op. Simpelthen øge sendestyrken til det dobbelte, nemlig 6 db. Det er nemlig sådan at vi ikke bare kan hæve det til 6 db, fordi så ville vi jo igen gå ned og ødelægge noget for tyskerne og svenskerne men der har man fundet ud af at hvis de også skruer op, på samme tid, så kan vi holde hinanden i skak. Det kræver så en stor international forhandling, hvor vi siger at hvis vi allesammen går ind og hæver sendestyrken, så kan vi faktisk gå hen og opnå en bedre dækning og det er jo altså noget af en øvelse man skal i gang med. Louise: Og det er noget som der allerede nu bliver forhandlet om? Lars Wallin: Altså, der er ingen tvivl om at når vi nu engang har fået på plads og siger nu kan vi ikke gøre mere, fordi det er altså også sådan at vi har fået lov til at sætte så og så mange sendere op, og sende i alt med en vis mængde energi her i Danmark. Hvis vi vil have øget det samlede energi hvergang vi sætter en sender op, så øger vi den samlede energi og det gør at der måske er nogle andre sendere der skal skrues lidt ned for, så vi ikke pladrer for meget ud over landets grænser så hvis vi vil hæve den, så skal de andre også gøre det. Dvs. at der på et eller andet tidspunkt vil komme en forhandling hvor man gør noget ved det. Så indendørs dækning kan være et problem, men på den anden side vil jeg sige at hvis man har en bilradio, med en antenne på taget, så er der ikke noget sted i hele Danmark hvor du ikke kan høre DAB. Det er indendørsdækning der er den svære udendørsdækning kan vi godt klare. Dvs. at der er nogle der må købe en antenne hvis de bor lidt nede i landskabet. Det ser anderledes ud så snart man kommer udenfor, men det er irriterende at alle ikke bare kan købe en køkkenradio og sætte op inde i den fjerneste krog af køkkenet og så spiller den. Sådan er det desværre ikke lige nu. Louise: Vi vi gerne snart til at runde af, men vi har lige et spørgsmål mere. Lars Wallin: Jamen det bestemmer I. Louise: Når det er muligt at sende et rent dataprogram ud, er det så fejlkodningen i sender eller er det PADen eller er det en hel kanal der kun skal være data? 135

137 Lars Wallin: Der kan vi tage fat i den seddel i har fået her (bilag?, red). Det er sådan at der skelnes mellem to typer data. Det ene er det der hedder PAD og PAD står for Program Associated Data. Dvs. at når du går ind og lytter på DR Rock, så vil den PAD information der løber i displayet have noget med DR Rock at gøre og ikke DR Nyheder og det er jo ret praktisk kan man sige. Derudover kan man også som PAD tekst sende et billede med ud. Det kan være et pladecover vi kører rent faktisk med et projekt lige nu, hvor vi forsøger at scanne alle vores pladecovers ind og lægge dem i vores musikdatabase, og der er altså rigtig, rigtig mange, og lægge dem i vores musikdatabase, sådan så når radioen står og sender, så kan vi sende en lille beskrivelse af kunstneren med ud, fordi der er vi også ved at have samlet beskrivelser af 500 kunstnere ind. Så hvis man rammer en af dem, så ryger der en lille beskrivelse af dem med ud og måske et billede af pladecoveret. Louise: Hvornår regner i med at det kommer op at køre? Lars Wallin: Jamen det gør det når vi kan se at radioerne kan. Lige nu har du altså kun det der lille display, men så snart at radioerne bliver udstyret med en stor fed farveskærm lidt á la den du har i de små lomme PDAer, så vil vi begynde at lave sådan nogle narrestreger. Fordi at så vil kunne lave et produkt hvor DAB radioen virkelig skiller sig ud fra FM. Det er altså det man kalder Program Associated Data, aætså data der knytter sig til selve programmet. Så har du herovre en anden boldgade og det er non-pad, altså non Program Associated Data, dvs. at det er noget data som du sender på en kanal for sig selv. Så det kan godt være at du har en kanal der hedder Rock, Jazz og Soft osv. men så har du altså også en kanal som hedder DR Digital, som er en ren datakanal. På denne her datakanal der kan du sende hvad som helst der er faktisk nogle som kalder DAB for Digital Anything Broadcast fordi du kan sende hvad som helst på den. Koreanerne er jo begyndt at sende fjernsyn på DAB. De tager et DAB multiplex, deler det i fire og sender fire TV-kanaler som havner på nogle små modtagere der har lavet, med et billede på denne her størrelse (signalerer ca. 8x10 cm, red). Det syntes de er totalt hot. Men med det der hedder non-pad, der er faktisk så heldigt at DAB standarden understøtter ganske almindelig HTML altså ganske almindelige hjemmesider. Så sideløbende med vores musikkanaler kan vi sende noget der hedder N-PAD og det gør vi faktisk allerede nu. Vi har en kanal hvor vi sender vores tekst-tv sider, lavet om til HTML og sendt ud på en datakanal som hedder DR Digital. Der kan man gå ind og tjekke lidt nyheder og lidt vejr osv. og i midten af næste år der har vi sat os ind på vores nye CMS projekt herude Content Management System som simpelthen går ud på at der bliver lavet en kæmpestor server, hvor der ligger alt det indhold det overhovedet er på dr.dk. Dvs. at så kan vi begynde at shoppe lidt rundt og sige vi vil have nyheder, vi vil have sport, vi vil have trafik og alt det der. Det samler vi så sammen og sender ud som PAD. Det vil vi gøre juni næste år. Der håber jeg at vi kan få lavet et site 300 sider har vist sig at være meget passende som vi sender ud sammen med vores DAB signal. Det 136

138 betyder at de modtagere som har mulighed for at se det her og indtil videre er det kun et PC kort fra Modular, som man hælder i PCen og så er det PCen der viser de der hjemmesider, eller der er også en lille box fra TerraTech med en USB ud til en computer, eller her er der en lille prototype hvor man har sat en PDA på, så alle informationerne ryger ind på PDAen, eller Blaupunkt som har lavet en ny bilradio med Bluetooth ud til PDAen som så hele tiden bliver opdateret med de der hjemmesider. Så man kan gå ind og se nyheder, trafikinformation, programoversigt og anden information. Så det her er jo dødspændende. Det der har været problemet indtil nu, det har været at de her moduler, da de startede med at lave den her radio, der kostede modulet der kunne modtage DAB 500 kr. Inden du fik sat en kasse på og en strømforsyning, der kostede den 1000 kr og man fandt i England ud af at en radio ikke måtte koste mere end 99. Så derfor vil vi se at radioerne vil ligge mellem 99 til 200 og så vil der bare langsomt komme flere og flere features i dem. Så vil de få et større display, hvor man har mulighed for at sende EPG ud på Electronic Program Guide sådan så når man hører DR Plus, så kan man scrolle op og ned og se hele programoversigten og det vil løse et af vores meget meget store problemer, fordi der er simpelthen ikke plads i aviserne til at trykke alle vores programoversigter kun de vigtigste. Folk de råber og skriger hvor kan vi så se det?, jamen I kan se det på nettet, jamen jeg har ikke internet. Så har vi så fået lagt noget af det på tekst tv, men der er kun 800 sider og det skal vi alle sammen dele, så der kan vi heller ikke få dem allesammen på. Så derfor vil EPG være en af de ting vi vil se som meget, meget vigtigt. Ti liniers display, indbygget EPG, så kan du se det her. Det næste skridt de kommer med, det er rewind funktion, dvs. at der sidder et lille memorykort i din radio, som dem du bruger i dit digitalkamera, og så kan du simpelthen optage. Når du så ikke giver optage, trykker du play og så kan den huske 10, 20, 30 timers musik alt efter hvor stort et kort du putter i. Nogle af dem de har også pause funktion, så du siger hov jeg skal lige åbne for døren, så pauser jeg og når man så kommer tilbage så trykker man play og hører videre fra der hvor du var kommet. Det er også den type funktionalitet som du ser i de her 99 til 200 radioer, hvor der hele tiden vil blive pushed mere og mere i. Pure siger så også at det de er begyndt at kigge på nu, det er store fede farveskærme med HTML fortolkning, så du kan se de her hjemmesider på radioen. Men stadigvæk det kommer først når det kan proppes i de her radioer uden at de bliver for dyre. Bo: Er det så noget der tager frygteligt meget plads fra musikken? Lars Wallin: Det kan vi selv vælge. Det bliver sendt ud ligesom en karrusel, altså ligesom tekst-tv sider. Så hvis du vælger 417, så skal den altså først rundt til den kommer til 417, før du kan se det. Så jo mere information du sender ud, desto langsommere vil karrusellen køre og dets længere tid er den om at opdatere. Der forsker man selvfølgelig meget i at køre de sider ud i karrusellen først som er mest søgt, og så opdaterer man kun de sider som er nye, og de andre lader man så ligge og 137

139 på den måde kan man så prøve at gøre tilgængeligheden så hurtig som muligt med den båndbredde man nu vil sætte af. Typisk lægger man en båndbredde på lige nu har vi 16 kbt/s, men skal vi have alle de her sider i luften, er vi nok nødt til at gå op til 32 kbt/s, måske lidt højere. Bo: Okay, så det er ikke 256 kbt/s eller sådan noget? Lars Wallin: Nej det er det jo ikke, fordi man kan sige at på et almindeligt modem, der har du noget med 3,5 kbt/s, og det går alligevel ret godt, hvis man bare skal se hjemmesider og her der sender vi så ud med 16 kbt/s eller 32 kbt/s. Så datastrømmen er faktisk rimelig høj til HTML sider, som ikke fylder ret meget. Det betyder, tror jeg, at hvis du tænder din radio, så vil der gå måske 3 til 5 minutter, så er alle siderne skovlet ind. Det betyder selvfølgelig en del, hvis det er de allersidste sider i rækken du skal bruge, men på den anden side kan du jo tage din radio og sætte den i din bil, så fra fra det sekund du tænder radioen, kan det begynde at hive ind. Så det er meget spændende. Det kan FM ihvertfald ikke. Det giver selvfølgelig også mulighed for at de kommercielle sikkert meget hurtigt vil sige mmm, hvis der kommer display på her, så får den lige med reklamer og alt muligt diller daller, der bare står og skifter mens kanalen kører. Allerede nu har vi i Italien set at de sender ud hvad kunstneren hedder og så er der sådan en lille sms- kode, hvor der står hvis du vil købe det her nummer, så taster du bare sms ditten datten dutten og så har du købt pladen og det vil pladeselskaberne rigtigt synes er spændende. Så kan det være at vi bliver gode venner med dem igen. Louise: Til allersidst - meget meget kort vores opgave den handler jo udover DAB også noget om fortolkning af public service begrebet og hvordan DAB kan være med til at gøre det bedre. Hvordan vil du sådan meget kort, fortolke public service som begreb. Hvad er public service for dig? Lars Wallin: Jeg er nok ikke den rigtige til det for jeg er jo meget inde i tekniksiden. Der skulle man næsten have en af de der langhårede der rigtigt kunne rode sig ud i public service begrebet. Bo: Det er også bare for at få din personlige holdning til det. Det har du egentlig svaret på, med eksemplet med trappen (grafen, red) at det skal være en vekselvirkning mellem det elitære og det populære. Lars Wallin: Public service begrebet er jo hele tiden oppe til diskussion. Vi lave hele tiden konferencer og ting og sager hvor vi hiver folk ind og snakker om public service, for hele tiden at være rettet ind på hvor skibet går hen nu og hvor skal vi lægge os i denne her public sevice diskussion. Vi skal hele tiden have argumenterne parat om hvorfor vi gør som vi gør, fordi der er meget fokus på det. Det er jo klart at når der sidder en lokalradio, eller Sky, som betaler 54 millioner kroner om året for at sende landsdækkende, og de simpelthen ikke kan få det til at løbe rundt, så vil de gå til Brian Mikkelsen og sige hvad er det her for en klam fidus du har kastet os ud i her. 54 millioner kroner skal vi give, vi skal yderligere give 18 millioner kroner i 138

140 KODA GRAMEX, for at sende vores musik og nu skal vi sør me også betale 2 millioner kroner om året for at distribuere på DAB. Vi kan ikke få det til at hænge sammen. Det er din skyld. Du må gøre noget. Du må finde på noget. Så vil Brian Mikkelsen så sige nå. Det her public service begreb her. Hvad er det nu lige det dækker når jeg ser det lige nu, med det pres der er fra de kommercielle radiostationer. og så kommer han jo med en eller anden udmelding og så må vi se hvad det så er og agere derefter. Så må vi jo prøve at ja, det kan I næsten regne ud. Det er en konstant diskussion og den vil altid ændre sig, som samfundet ændrer sig. Hvis du tager historien fra dansk TV, hvor vi så at DR1 i sin tid faldt og faldt og faldt seermæssigt, fordi vi jo netop skulle dække fra landsmødet, vi skulle have så og så meget ballet osv. På et eller andet tidspunkt så siger man nu er der så få seere, at man faktisk ikke kan berettige at i skovler alle de her licensmidler ind. Derfor så fandt vi så ud af at lave DR1 og DR2 og så lægger vi alle de populære ting på DR1 og det er den kanal vi konkurrerer på også med seere og så lægger vi de knnap så populære ting de mere public service agtige ting på DR2. Dvs. at hvis det er madlavning, så inviterer vi 40 brandmænd i studiet på DR1 og laver chili con carne så det ryger ud af ørerne på dem allesammen, og så laver vi fin fransk madlavning med Meyers Køkken på DR2. Så kunne man holde skruen i vandet, både med public service forpligtigelser og også med forpligtigelser med alle de mennesker der betaler licens og rent faktisk servere noget de gider at se. ZDF, den store tyske public service bastion, er jo simpelthen blevet kommercialiseret. De havde ikke evnen og viljen til at gøre som vi gjorde her, så der er kommercielle nu. Så de eneste store public service radioer der er tilbage er jo faktisk Finland, Norge, Sverige, Danmark og BBC ellers er de stort set blevet kommercialiseret. Så det gælder virkelig om at agere med kløgt og snilde og varsomhed, hvis man vil beholde public service, og ligesom sige, jamen - og det synes jeg jo er naturligt, for jeg arbejder i en public service virksomhed jeg mener; når du ser TV2, hvorfor skal vi så betale vores programmer to gange? Først i form af at betale til nogle meget meget dyre reklamer de koster jo ofte mere at producere end det program der kommer bagefter så det vil sige, der betaler vi i virkeligheden vores tv 2 gange. Dels gennem vores fødevarer, dels gennem noget licens. Er det samfundstjeneligt? Er det ikke bedre at vi bare tager de penge vi får og producerer mest muligt radio for dem? Hvis du går ud på Talpa, så kan du se at alle sælgerne sidder i den ene side af rummet og så sidder der 8 programmedarbejdere i den anden side af rummet. Dvs. at en stor del af de penge de skraber ind, går til noget som ikke har noget med radio at gøre. Bo: Vil du tro at public service eksisterer i sin nuværende form om f.eks. 50 år? Lars Wallin: Det ved jeg simpelthen ikke. Det kan jeg ikke svare på. Det er sådan noget man skal spørge de lidt mere langhårede herude om. Vores radiodirektør eller Ole Mølgaard. Det er meget indholdsorienteret. Så de der meget specifikke spørgsmål, dem skal i sende til Ole dem vil han nyde. 139

141 Louise: Men skal vi så ikke bare sige tak Bo: Ja, tak for det. Lars Wallin: Så håber jeg I fik noget ud af det, som I kunne bruge. 140

142 Bilag 3. Fokusgruppeinterview med ejendomsassistenter d. 10/ Ole = O (32) Johnny = J (33) Henrik = H (46) Rikke = R Daniel = D Lasse = L Katrine = K R: Rikke giver en kort Introduktion til interviewet D: Har I prøvet en DAB radio før, eller kender I folk der har det? I kor: Nej vi kender ikke nogen. D: Vi har taget en med til at demonstrere de forskellige ting den kan. O: Den er ikke for køn. L: Der står også Bush, men det er ikke skjult reklame. L: Hvad hører i generelt i radioen? J: Jeg hører primært P3 og det er mest bare i baggrunden. D: Hvornår er det? Er det på arbejdet? J: Ja, derhjemme hører jeg næsten aldrig radio. L: Er det så tv i stedet for? J: Ja eller cd. D: Hvad er det for nogle programmer du hører? J: Det er så bare hvad der er. D: Det er ikke debat? Eller hører du et bestemt program på P3? J: Der er bare hvad der lige er. O: Så nærmer man sig jo radioen, hvis der er noget spændende, ellers så er det jo mest den der baggrundsstøj. R: Er I tilfredse med det radio der er? J: Jamen altså, jeg synes jeg er meget godt tilfreds, fordi jeg ikke hører efter på den måde. Jeg bare bruger det som baggrundsstøj og så lige får lidt nyheder i løbet af dagen og sådan noget. R: Så du synes det er en meget god kombination med nyheder og musik? J: Ja, på P3 synes jeg det er fint. O: Men det der er tiltalende ved sådan en DAB-bandit der, er jo at man kan gå ind på en bestemt type musik, f.eks. jazz. Så kommer det på højde med cd er. Men jeg tror 141

143 ikke det er noget vi ville bruge i vores dagligdag, altså på arbejdet, hvor vi bare har noget musik i nakken. D: Heller ikke jer andre? (I ville heller ikke bruge det på arbejdet?) H: Jamen, jeg ved slet ikke om det er noget der koster noget? D: Jo, men det er det nemlig i dag. De billigste ligger på omkring tusinde kroner. H: Men altså også det man vil høre, altså. D: Nej, det er gratis. H: Jeg bruger radio på en lidt anden måde, så jeg går efter nogle specielle ting. F.eks. hører jeg tysk radio hvor der er de der oldies og det er dårlig kvalitet som det ligger nu. Så hvis det var noget der gav bedre lyd. Sky Radio har også en meget dårlig lyd, synes jeg. D: Hvilken kanal? H: Sky Radio. Der er et eller andet over lyden, noget dåse over noget af det (D og L snakker om DAB i udlandet og fremtidige muligheder i DAB.) D: Når I så hører radio, er I så altid bare passive lyttere, eller er I også aktive nogle gange? Altså kunne I f.eks. finde på at deltage i debatter hvor I ringer ind eller quizzer eller noget i den stil? H: Ikke mig i hvert fald. L: Har I nogensinde prøvet det? O: Jeg har ringet en gang ind til Radio Stella, en lokalradio oppe ved Helsingør, og ønsket et nummer... Det er det eneste jeg har gjort. (latter) R: Synes I at folk i jeres omgangskreds hører radio, eller synes I at det virker som om at det lidt er ved at dø ud? J: Altså, jeg tror ikke i min omgangskreds... Jeg tror ikke at folk de hører radio, altså sætter sig for at høre radio Nej, det tror jeg ikke. Det er sådan noget man har i baggrunden, ik. H: Jo, den ældre generation gør. Min mor hører meget radio. Kombineret med at det også er baggrund, men nogle gange skal hun sidde og høre noget. Der er da nok nogle af de lidt ældre. L: Det er ikke sådan noget med at der er et specielt program der kommer kl. et eller andet, som der er nogle af jer der hører? H: Jo, hvis jeg kunne finde ud af hvornår de kom de der Jeg kan godt lide at høre Hans Otto Bisgaard. Han har flere forskellige, og det er meget afhængig af hvem der taler, har jeg lagt mærke til, hvad jeg gerne vil høre. Det er hans stemme. J: Faktisk så Når du lige siger det sådan, så om søndagen, tror jeg det er, der er Mads & Monopolet. Det kan jeg godt lide at høre. Så der er måske lige ét program man sætter sig ned og hører. D: Hvad er det der gør det fedt? 142

144 J: Jeg synes at det er ganske underholdende at høre og det er meget bredt hvad de snakker om. Der er et panel som diskuterer nogle forskellige emner folk de kan ringe eller skrive ind om, hvad synes I om det, ik. Det er sådan meget underholdende, men det er jo ikke sådan rigtig dybdegående, det er sådan meget overfladisk. D: Er det tilfældigt udvalgte mennesker, folk der bare ringer ind, eller er det kendte mennesker? J: Det er nogle kendte der sidder derinde og så kan folk, jeg ved ikke om de mailer derind, spørge hvad synes I om et eller andet? D: Men det hører du fast eller er det bare? J: Jeg vil ikke sige jeg hører det fast, men det er sådan meget belejligt sådan søndag morgen/formiddag der ik? Når man alligevel sidder der og... R: Men du sagde at du hører tysk radio? (til Henrik) Bruger du også sådan noget sattelitradio, internetradio og sådan noget? H: Nej, det er kun hvad der ligger på nettet, eller på et kabel (FM-båndet). Det er fordi de (tyske radiokanaler) er mere specificerede og så til noget jeg bryder mig om ik. Danmarks Radio er typisk meget De prøver at være varierede. Der er det nogle tidspunkter man skal gå efter. Tyskerne, har jeg mere indtryk af, de siger det her, det er det Svenskerne har det såmænd også. Én (svensk kanal) som man kan tage oppe omkring Helsingør. Men der ved jeg hvilken type musik det er, så når jeg er i det humør til at høre sådan noget musik, så kan jeg finde det. Så derfor var det selvfølgelig interessant sådan noget hvor man kan vælge kategori, og så hvis det er god kvalitet. D: Der er ikke nogen af jer der hører internetradio? O, H, J: Nej. D: Der er heller ikke nogen af jer der kender nogen der gør det? H: Joeh, man har børn ik. D: Så de bruger internetradio? H: Ja. D: Hvad er det for nogle kanaler de hører? H: Ja, det må du ikke spørge mig om. Det er ikke musik jeg bryder mig om (latter). Man får lyst til at banke nogen når man har hørt det. L: Sådan noget lidt mere alternativt noget? H: Jaeh Hvad er det du plejer at sige? (kigger på Ole) Neo-nazistisk døds-punkrock (latter) H: Det er rigtigt, det har jeg da indtryk af. At unge mennesker skal ind og høre sådan noget (internetradio) hele tiden, mens man sidder og roder med computeren. D: I har aldrig selv lavet radio? Altså stået for en kanal eller et eller andet? H: Nej, men jeg har kendt én en gang L: Snakker I om det I hører? F.eks. hvis I hører et eller andet program i går. D: Altså om det er sådan en social samlings-ting. F.eks. til møde eller frokost? 143

145 O: Altså hvis det har været et eller andet, f.eks. i nyhederne eller dengang der var Tæskeholdet. Der snakkede vi da rimelig meget om det. D: Men I drønede ikke ind til Frederiksberg og stod ude foran (radiostudiet), som der var mange der gjorde? O: Nej, dog ikke. O: Men altså, jeg synes det virker som en meget fornuftig idé det der DAB. J: Ja, jeg kan godt se nogle muligheder i det. D: Tror I det vil slå igennem? O: Det tror jeg, men det skal nok bringes frem på en lidt anden måde, end at de bare udlover den som præmie i radioen. L: Folk aner jo ikke decideret hvad det er den kan. O: Nej altså, det I siger med at den kan spole tilbage og ditten og datten, det vidste jeg da ikke jeg troede bare at der var sådan en 4-5 kanaler H: Men de har lavet sådan nogle reklameindslag hvor de fortæller det hele. Hvor de fortæller om alle mulighederne, det har jeg da set. På DK4, tror jeg der har været noget. L: Ville den skulle længere ned i pris for at man ville investere i den? Altså tusind kroner er jo rimelig mange penge for en radio, ville folk måske mene? O: Hvis den ser ud som den der, så tror jeg nok. (latter) J: Jeg tror ikke at prisen betyder så meget. Jeg tror bare at man skal få folk til at finde ud af hvilke muligheder der er i det. Så tror jeg ikke at tusinde kroner er for meget. Det tror jeg bestemt ikke. (Daniel forklarer om fremtidige muligheder med info og billeder på display. Og sprogvalg.) (Snak om udvalget af DAB-radioer, teknik/sendemåde i DAB i forhold til FM-radio, DAB-nettets dækning, DAB-radioens oprindelse, muligheder som bil-radio) D: Er der noget kanalmæssigt, I savner i det radioudbud der er i dag? Er der noget I godt kunne tænke jer at høre, at man havde én slags kanal der havde noget, hvad ved jeg..? H: Det er det jeg siger altså country f.eks. Så ved man at hvis man slår over på en kanal, så er det sådan noget. D: Ja, det er det vi gerne vil høre om. Men du siger altså country? H: Ja country, og så den der hedder Oldies. D: Hvad med jer andre? J: Ja, der må jo være, siden man ikke hører radio derhjemme ik. Fordi mange af kanalerne er meget, altså det er musik der er meget oppe i tiden. Og det er man måske 144

146 ikke så meget til. Så jeg ved sgu ikke lige hvad genre det hedder, det man selv hører. Men sådan lidt mere rocket ik. O: Jamen, så er der også det problem at de har det liggende i computeren ik og så bliver det bare kastet ud. I hvert eneste program der er det næsten de samme numre der bliver spillet. H: Hvis man hører Sky hele dagen, så har man hørt de samme numre fem gange. L: Det er jo det. O: Det er måske derfor, at de unge de kan alle teksterne. L: Ja. Det er også der vi ser lidt muligheden i DAB-radio, ved at man måske kan lave endnu flere kanaler igen, og så lave nogle specifikke kanaler, f.eks. country kanalen og en alternativ rock kanal og en jazz kanal, som så allerede er der, men altså så man får en kanal så en lytter kan gå ind og... Altså, vi synes ikke at udbudet er stort nok, det DR de lancierer. Altså deres public service del. O: Men kan de også række de engelske? Den dér (mener vores medbragte DAB). R/D: Nej. R: Det kan den ikke. O: Det kunne ellers være smart. R/D: Ja. D: Men hvis man tager den til England, så kan man selvfølgelig høre derovre. O: Okay. H: De har det samme system? R: Nej det har de ikke, det tror jeg ikke. D: Det har de ikke? R: Nej, det var i USA de ikke har det så. D: Nej i USA har de ikke. Der er det slet ikke udviklet endnu. L: Nu skal jeg lige rette mig selv. Det kører på radiobølger også. Forskellen er bare, at FM er analog og DAB er digitalt H: Ja. L: Så, selvfølgelig kører det på radiobølger. R: Det er det udbud DR har nu på DAB radio (viser dem sedlerne med de forskellige DAB kanaler). J: Er det kun DR der kører det? R: Ja det er det, men Sky radio L: Altså de kommercielle kanaler. D: Og The Voice de vil.. R: Og The Voice det var dem der fik de to landsdækkende kanaler da de blev udbudt, og dermed fulgte der også DAB med, eller hvad hedder det, en forpligtigelse til at lave DAB med. H: Det vil sige at de også kommer? D: Ja ja. 145

147 R: De kommer også. D: Inden for nogle år er de også på DAB. R: Ja, men det er rimelig dyrt at få op at køre, så der går nok nogle år før de får det. L: Det er en stor satsning ik. Og det er lidt for dyrt for dem stadigvæk, for de kommercielle der, til at kunne gøre det.. Men DR satser åbenbart ret stort på det. H: Ja. D: ja. J: Nå men det virker da også umiddelbart som at det er fremtiden der er ved at være der. L: Jamen det er jo det. D: Der er nogen steder, som i England, hvor det virkelig kører med DAB. Men der er også nogle steder i Asien, hvor det er totalt floppet. K: Det gjorde det også i Sverige. Der blev de nød til at droppe det. D: Ja. H: Der var ingen der gad. D: Nej. H: Det er mange gange det, man har købt noget radioværk og så skal man lige pludselig have en anden radio. (Flere): Ja, jo. H: Det er jo ikke ideelt, vel? D: Nej. H: For mit vedkommende har jeg en radio i køkkenet, men ikke nogen antenne derude, så den jeg bruger er en almindelig antenne. Det er en meget dårlig forbindelse. D: Ja. H: Der ville den jo være ideel, og siden man alligevel skal have en så hvorfor ikke få en DAB? D: Ja, så du kunne godt forestille dig engang i fremtiden at investere i sådan en? H: Ja. D: Ok. O: Det kunne jeg sgu også, altså. H: Der er det jo netop på mange af dem som der står.. O: Men det skulle være derhjemme, altså det skulle ikke være inde til kontoret. D/L: Nej, nej. O: Det er kun sådan noget baggrundsstøj. L: Lige præcis. J: Jeg tror godt at den kunne vinde noget på hjemmefronten. D: Men det er først når der kommer flere kanaler på banen? Eller hvad? 146

148 J: Altså.. L: Der er også en sportskanal. H: Ja der er ikke noget der sådan lige trækker, sport og politik ikk. R: Er der en politikkanal? K: Er der en politik? D/L: Ja ja D: En fra folketinget og alt muligt. O: Så kan du få den der med præsidentvalget, så kan du spole tilbage. (Griner) H: Hvor langt går de tilbage? O: Men er det sådan, at når man nu f.eks. skal spole tilbage, skal man så have trykket pause? L: Det er vi faktisk ikke helt klar over for vi har lige fået den i dag. D: Ja vi har ikke selv prøvet så meget af, men I kan prøve altså.. Finder DAB radio frem og begynder at pille og spille kloge. O: Det kunne være meget godt hvis man ikke skulle, men hvorfor skulle der så være en opdeling? Alle snakker lidt om radioen. O: Ja, det ligner jo sådan en anno 1970 transistor. L: Ja den er meget retro. O: Ja det synes jeg mange af de der er. J: Ja det er designet, ik? O: Jo jo, så kan man selvfølgelig pille det fra hinanden. L: Og den spiller også kun 70 er musik He he. O: Det var godt, at I ikke skulle ud og reklamere for den. D: Ja, det? Lasse og Daniel forklarer displayet H: Så er der definitionen på rock, altså (Santana i radioen). D: Ja. R: Man kan godt høre at den er meget skarp. L: Ja, at der ikke er noget som helst, udover lige FM en. R: Ja. O: Det gik sgu da ellers meget godt. L: Jaa. Kunstpause L: Så er den gået død? 147

149 H: Nej. O: Nå men hvordan laver det de der musiknumre de sender ud? Er det ligesom de kører nu med deres liste af dejlige numre og så kører den igen og igen? D: Det der er lidt forskelligig ved DAB fra almindelig radio er, at der er ikke særlig meget der er direkte, det er meget af sådan noget der bare kører K: Det er bare en jukeboks de har sat sammen med nogle numre inden for den genre og så kører den bare. O: Nå men nu var det vist H. der sagde at med Sky-radio, hvis man har hørt den en hel dag så har man hørt det samme. K: Ja ja. L: Nej jeg tror ikke, at det er de samme numre der bliver spillet. Jeg tror bare, at de har programmeret en lang liste. K: Ja det har de også, men det er bare.. O: Den er vel længere end dem der. K: Ja jeg tror også bare, at det er en længere liste, men det er de samme numre der bliver kørt igen. R: Ja, men f.eks. lige nu er der ikke nogen kommentatorer eller lignende på. Det er jukeboksmusik. K: Hvis du skulle have en country kanal f.eks. ville du så også være tilfreds med, at det var sådan en jukeboks kanal hvor der er et antal numre der så bliver spillet, eller vil du også gerne have nogle musikprogrammer om forskellige kunstnere og en dj, der fortæller noget om musikken? H: Jeg vil godt vide hvem der har lavet dem. K: Ja nemlig. L: Det står på displayet. H: Ja og så kan man spole tilbage. O: Ja jeg kan godt lide der onsdag aften, der sender de sådan et jazz program ik. Det passer lige med at jeg er på vej hjem. Og der sidder de jo og fortæller om kunstnerne. Det kan jeg godt lide K: Ja nemlig. O: Men det er der så ikke på... K: Det er der ikke endnu. L: Det er også noget, som jeg kunne se muligheden i. At man udviklede det til at komme mere direkte. Altså så der kom noget, hvor man kunne få en masse facts om det der blev spillet. Hvis der nu var et eller andet hvor man synes, hold kæft det lyder fedt det der. Så kunne man lige få at vide, at de kommer og spiller måske om tre måneder i DK. Og de har udgivet det og det og det og altså hvis der er et eller andet ik. (forskellige): Ja. 148

150 H: Så kunne man have to seperate ik. Den der den kører musikken, men den anden kører sideløbende. L: Lige præcis. H: Der kan du så få informationer. L: Men altså, det er jo noget vi kan sige til dem derinde. O: Der skal jo også sidde en eller anden til at sidde og speake. K: Der skal jo også være noget af et publikum før end der kommer sådan noget sikkert. L: Jo selvfølgelig. O: Hvis I nu siger, at der er 3 potentielle købere herinde så.. K: Helt sikkert ja. (Griner) L: Det må man sige, det var en god gruppe. D: Ja det.. H: De første tre I valgte, er potentielle købere. Det er jo imponerende. D: Ja det havde vi ikke regnet med. O: Er I fra Danmarks Radio? D: Nej nej, vi kommer fra Roskilde universitet. Det er sådan en opgave vi skal skrive om digitalradio. O: Så har DR givet Roskilde universitet nogle penge? D: Nej! L: Nej overhoved ikke. H: Har jeg forstået det rigtigt, som nu den der litteratur? Der læser de så noveller om romaner. Det er noget der er lagt ind, så du kan bare sidde og spole i det ligesom en cd er? D: Ja hvis du bare ikke kan klare Villy Sørensen, så spoler du bare hen til.. H: Bare hen til noget andet? D: Ja, Benny Andersen f.eks. H: Det må der da i hvert fald være mange ældre, der er interesserede i. D: Ja, og det samme med de der andre kanaler. L: Men det er måske rigtig nok. De ældre ved måske bare ikke hvad den kan, og hvis de fik det at vide kunne det jo godt være der var mange der synes at det var spændende. O: Det tror jeg da nok. Altså sådan er det med de der moderne ting der kommer, ik? L: Det er jo det. De skal jo også vide hvordan de skal gøre det. Der er lige lovlig mange knapper til en 90årig. (forskellige): Jo jo. O: Så er sådan en I har til at ligge der jo til at finde ud af med forskellige farver og til lydbånd (om vores optager). L: Ja det er den nok. 149

151 H: Det er nok det man vil vælge. Tage lydbåndene. D: Hvad med på mobil, der hører I ikke radio? Eller andre former for radio? O: Hvis vi kunne få lov til at købe nogle telefoner der kunne. H: Det kan de da. O: Nej det gør vi ikke, altså fordi vi er tit oppe hos folk og lave et eller andet. D: Nej. O: Man kunne måske godt forestille sig servicedrengene når de er ude at feje. At de måske vælger det istedet for en walkmann. Det er ikke noget som vi praktiserer. D: Nej nej. O: Ovre hos dig, der går du ved siden af og synger? J: Jo. O: Ja, den der DAB sang. H: Vi har jo nemt det der. Rotationen er så stor, at der går 6-7 timer før de mest spillede numre gentager sig. O: Nå, står det der. H: Ja på Soft kanalen i hvert fald. D: Hvilke nogle af de kanaler, der er udbudt på DAB indtil videre kunne I finde på at høre? Eller hvilke synes I lyder interessante? Altså hvis der er nogle? H: Jamen jeg vil da nok høre den der Soft. J: Soft og Rock, ik. Og så var den der nyheds også. H: Gyldne genhør når der er noget. D: Ja okay. J: Ja nyhederne. Det er meget tiltalende at man kan få nyhederne når det passer en, istedet for at man skal sidde og vente på at der er gået en time. D: Ja. H: Kommer de ikke hver halve? J: Kun om morgenen. H: Jeg synes de er der hele tiden. O: Nej men altså det er jo meget godt, alt efter hvilket humør man er i kan man jo.. H: Det vil sige man kan tage FM båndet? P1, 3 og 4? D: Ja. L: Det kan man også i den, så du kan få begge dele. H: Så man behøver ikke at vente på udbuddet bliver.. L: Ja det kører jo bare som på en normal radio. H: Jo, men der er jo så heller ikke knas og fnidder fnadder fordi det er lagt over til digital. R: Men det er de så ikke endnu. H: Det er de ikke endnu? R: Nej, det bliver de først til december, der bliver de lagt over. L: Det er jo også snart, kan man sige. 150

152 D: Og AM det er ikke udbudt endnu på DAB, eller noget. H: Der står at de er der digitalt. D: AM kanalerne? L: Nej, det er FM ik? H: Altså FM båndene. H: Der står at de er der digitalt. Det er analog, de er bare formateret til digital. R: Ja. H: Det er da en ting der gør, at jeg tidligere kunne finde på at købe en. Ja for du har stadig FM tingene med. J: Du har mulighed for at få noget blandet, også hvis du nu selv skal? H: Og vælge hvad man vil høre, så kan man stadig få det og så bare med en bedre dækning, jeg har næsten allerede så godt som købt en. O: Får vi rabat hvis vi køber den her? L: Det ved jeg sgu ikke. H: Det var jeg ikke klar over at det var på. Jeg troede kun at det var de nye (om FM på DAB radioen). L: Så kan man jo også hvis man gider bruge 5 min om morgenen eller et eller andet hvis man skal gå ude i haven en hel dag eller et eller andet og så lige designe hvad man har lyst til at høre i løbet af dagen så man ikke skal over og trykke hele tiden. Så kan den selv finde ud af det. K: Det er fremtiden. Det fungerer ikke helt endnu. L: Ahh det kommer. Nu skal vi jo lige have solgt de tre her. Ej vi får sgu ikke noget ud af det... O: Ej hvis I kommer hjem og siger, at I har solgt 200 såå.. L: Ja, 200. O: Hvor køber man dem henne? Over nettet eller? D: Nej altså.. L: Der kan du nok få det største udbud. D: Der er en side der hedder nordini.dk eller sådan noget der er der ihvertfalde flere 100 forskellige typer alle slags design. De har det i alle sådan Fona, Merlin og HI-FI klubben og alle mulige. O: Men altså når jeg ser sådan en som den der ik så bliver jeg sgu da afskrækket. Sådan noget vil jeg overhovedet ikke røre ved. Den ligner jo sådan noget dikke transistor radio. H: Det er en god køkkenradio, fordi den er nem at tørre af. D: Ja.. så. D: Har vi andet? L:Har vi mere? R: Er det ikke ved at være det? D: Eller er det det? 151

153 L: Det er gået stærkt O: Der også mere kage Kage- og ølsnak...og æbler J: Men når nu I siger, var det i Sverige og et andet sted, det var taget af programmet igen L: Det var i Asien ik? R: I Singapore eller sådan noget. D: Ja, det tror jeg. J: Det kunne da godt afskrække lidt synes jeg. Før end man ved hvor sikkert det er. Er det uddødt igen om et år eller... L: Ja selvfølgelig. H: Hvis det er Singapore så kunne jeg godt forestille mig det, det er jo begrænset hvor mange der vælger sådan noget. Det er jo nok specielt fra folkeslag til folkeslag. L: I England er det jo kæmpestort, og Tyskland D: De bliver ved med at udbyde det i England. R: Men man kan sige, at DR har satset så meget på det. De er meget ambitiøse omkring det. De har brugt rigtig mange millioner kr. på det. På at sætte sådan nogle sendemaster op, så de lader det ikke sådan lige floppe. L: Nej jeg tror heller ikke bare lige at de giver op sådan, altså, der gik jo også nogle år før fjernsynet gik igennem. D: Hvordan tror I den bedste måde at promovere det ville være på? Hvordan skulle man sælge sådan et produkt? H: Jeg tror det var radioforhandlerne man skulle have. O: Jeg tror også at der skal noget på TV. L: Skal der ikke noget på TV, reklame på TV for at folk de rigtig..? H: Det synes jeg, at der er jævnligt. J: Det er mere sådan nogle... O: Jeg har ikke set det. J: Jo, der har været sådan nogle små spots. O: Nej jeg har ikke set det. J: Jamen det har der været. O: Jamen jeg har ikke set det. J: Så går vi udenfor og ordner det! H: Jeg har set en eller anden, kan ikke huske hvem hun er, kender hende, en journalist, kvindelig der taler planke op og planke ned. L: Det skal vi til at undersøge. For det du siger, har jeg heller ikke set. (flere): Det er på DR2. J: Jeg synes at der har været nogle små spots ind imellem programmerne, hvor man snakker om det 152

154 L: Nu kan man jo også sige, at det er DR der lancerer det, så hvorfor skulle TV2 reklamere med det? Det er dem der sender reklamer ik. Altså, det gør DR jo ikke, det er måske lidt dumt, men ellers så kunne de måske lave sådan en OBS, hvor de lige brugte fem minutter. O: Eller også kunne de købe det. H: Grunden til at jeg nævner, at forhandlerne måske burde det er jo fordi når folk alligevel står og skal købe en eller anden radio, så tænker man ikke lige over DAB. Hvis man alligevel skal have en ude i køkkenet så kan man jo lige så godt købe sådan en. O: Hvad vil sådan en her stå i? D: Den der vil ca. koste 1500 kr. O: HVA Det kan ikke passe! D: Jo herhjemme er det billigste indtil videre omkring 1000 kr. og så er det uden FM. L: Jeg tror det skal lidt længere ned i pris før folk de.. H: De der små grimme, der er så moderne, firkantede der ikke kan en skid. O: Klap radio!! R: I-Pod, er det ikke den du tænker på? H: Nej, det er sådan en firkantet trækasse. R: Henry Kloss? H: Ja, det er dem. De er sgu da lige så grimme. L: Jeg tror, at de har lavet den sådan der, fordi det er meget retro i øjeblikket og folk synes, at det ser smart ud når den står i køkkenet, men det er jo ikke alle der synes det. H: Og det er klart at så skal man kunne skifte Bush ud med noget andet. 153

155 Bilag 4. Interview 16/10 på Christianshavns gymnasium M: Mikkel - 17 R: Rasmus - 17 K: Katrine - 17 S: Sofie -18 L: Lasse D: Daniel Ri: Rikke Ri: I må gerne starte med at diskutere hvad I hører i radioen. Snakke om hvad I hører i radioen, og hvorfor I hører det og hvad I synes der er godt og dårligt, og hvis I ikke hører radio hvorfor så det? M: Jeg er utrolig træt af alt den musik som der bliver spillet i radioen, for jeg synes, at det er utroligt kedeligt og meget mainstream og ensformigt. Er lige for tiden utrolig træt af dem der synger det der på dansk. R: Nephew? M: Ja. S: Det er vi alle sammen. M: Skal jeg bare sige hvad jeg bruger radioen til? Ri: Ja, I må meget gerne fortælle, hvad I lytter til af radio, og hvad I ikke lytter til i radioen, hvis det er det. M: Jeg bruger det mest som noget der bare står og kører, og så hvis der kommer et eller andet, noget information, en radioavis, eller et eller andet, så får jeg også nogle nyheder derfra. Det er det jeg mest bruger det til. R: Jeg hører faktisk en del radio. Det er så mest P3 fordi jeg er træt af alle de der reklameradiostationer, fordi det, selvom de siger det er 55 min. musik og sådan noget, så er det 55 min reklame, og det er så også endnu mere det samme de spiller, end P3 gør. Så får man også lidt anderledes information på P3 synes jeg, for der er trods alt nyheder en gang i timen. De spiller også meget det samme musik, hvis man hører det hele dagen. Så jo, der bliver man lidt træt af at høre på det samme hele tiden. S: Jeg hører egentlig kun radio om morgenen, sådan noget morgenradio. For der kan man bare lytte, man behøver ikke rigtig tænke over det. Så er der lige nyhederne og så er der måske noget musik, og de laver lige lidt spas. Og det er sådan at man bare kan vågne op på den måde. Og så nogen gange hører man radio, men ellers så synes jeg, at det er rarere selv at kunne vælge det musik man hører, for så spiller de det 154

156 samme musik med fem numres mellemrum. Så kommer den samme sang igen. Så det er heller ikke fordi man får så meget nyt musik at høre. Det er mest bare baggrundsstøj. K: Jeg hører egentlig kun radio om morgenen, og det er som regel P3 eller P4, fordi så kan man få at vide, om metroen nu er forsinket igen, eller hvad der sker. Om man skal finde, en eller anden måde at komme i skole på. Så synes jeg også bare, at det er meget rart, bare sådan med nogle nyheder og sådan. Jeg hører heller ikke de der reklameradioer. De der nye smarte, hvor de spiller de samme sange tre gange i timen. Og så hører jeg, vi har lige fået sådan en ny DAB radio (og der jubles højt), hvor jeg synes det er meget sjovt, at de slet ikke siger noget. Og at det er musik der bare kører, så det er meget afvekslende, og det er meget rart, hvis det man nu har lyst til at høre er rock, så kan man hører DR Rock, og så er der ikke nogen nyheder eller.. De snakker slet ikke, eller reklamer eller noget som helst. Det kører bare. S: Jeg ved ikke. Jeg synes bare, at med radio, der er det mere det der egentlig at høre folk snakke og diskutere noget, end det er at høre musikken, fordi jo mere at man propper en cd på og så hører man det musik man vil. Men ved radio er det mere det der med, at hvis der er en studievært og nogle gæster, så skal de diskutere og debatere et eller andet. Og så kan man sidde og høre på det, og selv danne sig nogle meninger om det. Så det er egentlig mest ved sådan noget snak og interviews jeg hører radio, end det ligefrem er musik. R: Jeg vil så sige, at der er utrolig mange af de der radioværter, der ved ufattelig lidt om det de snakker om. S/K: Ja det gør de. R: De bliver meget hurtigt dumme at høre på.. Så man fravælger en masse programmer. M: Ja.. men det er altid fedt. Jeg hører også mest radio, kun på grund af studieværter der snakker eller interviews med folk. Altså, jeg synes at radioen er god, der hvor man får nye perspektiver ind, nye nyheder, andre måder at se på tingene på. Musikken det er, som sagt igen, man kan altid sætte sin egen musik på ik K: Jeg tror jeg ser det lidt fra begge sider. Om morgenen er det meget rart med nyheder og en lille smule musik, men hvis jeg kommer hjem om eftermiddagen, så er det ikke sikkert, at jeg har lyst til at høre en bestemt cd. Så synes jeg, at det er meget rart, at der kører sådan noget forskelligt. Altså ikke noget jeg lytter sådan vildt meget til. Bare der kører et eller andet. S: Bare der ikke er stille. K: Ja. L: Men er det fordi musikken er for dårlig i radioen? M: Ja, men det er måske noget med smag. Om man bare vil være med og høre.. Jamen selvfølgelig kommer der ny musik i radioen. Men jeg synes bare, at den musik der kører er virkelig mainstream. 155

157 S: Det er til det brede publikum, der er ikke rigtig noget som sådan.. Så er der få der gider, at høre det. Det vil hele tiden være det som størstedelen af Danmark hører og det er derfor det kun er det musik der bliver spillet, for så hører flest mennesker det. Eller sådan noget. M: Der er ikke rigtig den der kritik på.. Det bliver bare lukket ud.. R: Jamen en ting er måske den der mainstream til det bredere publikum, men en anden ting er jo også at de overspiller samtlige numre. K: Ja. R: Ihvertfald de der reklameradioer. De overspiller jo numrene så man bliver trætte af dem, og så får de måske ikke helt den der store succes som det skulle have haft. Ri: Men hører I også sådan nogle taleprogrammer som P1 og...? S: Ja, men det er sjældent at man går over på det. Det er ikke sådan at man ved hvornår der kommer nogle programmer. Man kan selvfølgelig godt læse avisen, men det er ikke sådan at man sidder og tjekker. Så det er egentlig meget sjældent man gør det, men nogle gange så kan man godt gå over. Det er nok mere hvis man kører i bil i tre timer og lige pludselig falder over det her helt vildt spændende program, man kan sidde og følge med i i tre kvarter. Så er det egentlig vildt spændende, men det er også bare sjældent, at man lige rammer ind, hvor der er et eller andet program der er det, fordi man ikke tjekker hvornår der er noget man gider, at høre. Så det skal være fordi man selv kommer til at gå forbi den kanal og det er egentlig lidt ærgeligt, at man ikke tjekker det, for det er egentlig ret tit, at der er noget spændende. Men sådan er det... M: Ja man får ikke rigtig taget sig sammen til at kigge i avisen. S: Nej. K: Måske er det også det der med, at så skal man sætte sig ned og koncentrere sig om, hvad det egentlig er de snakker om, i forhold til hvis man bare høre et musik program hvor det bare kører sådan lidt i baggrunden, og så siger de noget engang imellem. R: Man tjekker jo ikke radioprogrammer på samme måde som man tjekker et tv program, hvor man så siger åhh der kommer den der film. Den skal jeg lige se. (Flere bekræfter) R: På radio har de også mere den samme daglige rutine, hvor de f.eks. sender det samme program, som kommer hver fredag kl. 16. Så kender man måske programmet og hører det hver fredag kl. 16. L: Er der nogen af jer der gør det? Hører et eller andet bestemt igennem ugens løb? R: Altså, jeg har det jo til vane, at jeg måske ikke ved hvornår de kommer, men der er nogle faste programmer man hører hver dag når man kommer hjem fra skole. Nu har de jo så fjernet et par af programmerne, som f.eks. Katapult, som var noget af det jeg godt kunne lide at høre, fordi jeg synes de var meget sjove. De havde sådan noget mere alternativ information. 156

158 K: Jeg ved ikke for 2 jule siden, der var også sådan noget på P3, hvor der var en 2 timers radio hver eftermiddag inde fra et studie og så havde de nogle gæster og det var sådan nogle juleting, hvor de havde nogle grise. Og det var sådan en julekalender, hvor man kunne følge med hver dag, ik? Og så skete der noget nyt hver dag og det er også lidt sjovere, fordi så sker der noget hvor man kan komme hjem og så skaber det et samlingspunkt. Det er også meget sjovt, men det er bare lidt sjældent at det er sådan med radio. Der er det nok mere sådan med TV. M: Ja. Ri: Men har I den der fornemmelse af at folk hører det samme i radioen. Og er det sådan at man snakker om det som man f.eks. snakker om det man ser i fjernsynet? K: Nej. S: Det er i hvert fald meget sjældent. K: Der var jo også Tæskeholdet, ik? Noget radio hvor der nemlig var det. Men det er sjældent, hvor det kan lade sig gøre, tror jeg. Jeg tror at der er mange hvor man prøver, men så bliver det bare ikke rigtig til noget. M: Jeg tror der er forening i de programmer som måske er lidt mere alternative. Som f.eks. Det Elektriske Barometer. Det snakker folk jo også lidt om, men det er ikke på samme måde som hvis man har set en eller anden film eller et tv-show. S: Nej, overhovedet ikke. D: Vil I så mest betragte jer selv som passive lyttere? Eller deltager I f.eks. i programmer så som quizzer? M: Jo. R: Altså, jeg vandt 2 CD er på P3 igår, fordi jeg skrev en til dem. De havde sådan en konkurrence, hvor det gjaldt om at skrive en hyldest til Fatboy Slim. Og så tænkte jeg ja okay, og så skrev jeg den ned og vandt, selvom det ikke lige var det jeg havde regnet med. Men før i tiden har jeg da også vundet meget på nogle radiostationer. Sådan CD er og sådan noget. D: Så du er altså en rimelig aktiv lytter? R: Ja, altså jo. Nogle programmer er da også meget sjove at gætte med på de quizzer de har og sådan. Om lørdagen har de engang imellem noget musikhistorie, hvor folk ringer ind og er med i en kategori.. L: Tænker du på det med Dan Rachlin dér? R: Ja.. Han kan så godt nok også være lidt irriterende at høre på, men det er da meget sjove spørgsmål de har og han ved en helvedes masse ting. D: Hvad med jer andre? M: Jeg tror også at jeg er fuldkommen passiv. Altså når radioen bare kører. Jeg tager ikke så meget stilling, jeg synes bare at det er fedt at høre nogen programmer. Men jeg har aldrig nogensinde selv prøve at deltage. 157

159 K: Jeg synes egentlig at det kunne være meget sjovt. Altså, jeg har nogle gange tænkt at det kunne være meget sjovt at ringe ind med sin mening. Men jeg har altid haft det sådan, at man alligevel ikke kommer igennem. Så det kan sgu være lige meget. Også med de der konkurrencer. S: Ja ja. K: Men jeg synes bare at.. Ja, det ved jeg egentlig ikke.. D: Har I selv prøvet at lave radio? Altså at stå for nogle programmer? K: Jeg tror at i 8. klasse, der var jeg ude med min klasse på noget der hed Radio One Hour, hvor vi skulle lave vores eget radio program. Og vi skulle selv finde ud af hvad vi ville snakke om. Og det var ret sjovt.. Det var selvfølgelig alt muligt lort, men det var ret sjovt at prøve det. M: Vi havde også lidt i folkeskolen i klasse, hvor vi i en uge lavede hele skolen om til en by og så var jeg så på nyheds-radio-redaktionen. Men det gjaldt måske ikke helt rigtigt? (Tavshed) L: Vi kan måske også lige spørge jer om der er nogen af jer, der kender noget til digital radio? K: Ja, det gør jeg. Vi har lige fået en derhjemme. D: Hvem har købt den? K: Det er min mor.. Det er fordi at vi lige er flyttet i ny lejlighed, og så synes hun at alt skulle være helt nyt og smart. Og så synes hun at vi skulle have sådan en. Men den er faktisk også overraskende god, synes jeg.. Det er så mest DR Rock vi hører. Men så er der jo også DR Litteratur, hvor der bliver læst op af et eller andet. Og der er også noget hvor de sidder og diskuterer noget debat. Så det er ikke kun musik. L: Ja, man kan blandt andet høre reportager inde fra folketinget og der er den der jazz kanal 24 timer i døgnet. R: Altså, jeg har da hørt nogle reklamer og sådan lidt. For P3 som DR jo ejer reklamerer en del for det, men jeg har aldrig sådan rigtigt overvejet at købe en. Og nogle gange virker det også forholdsvis dyrt. L: Det koster fra 1000 kr. og opefter. R: Det er da også lidt meget for en radio, ik? L: Jo, det er det selvfølgelig. Men der er så heller aldrig noget knas på den idet der er digitale radiobølger på den, hvor det andet kører analogt. K: Så synes jeg også at det er utroligt smart at der på skærmen står hvem det er der spiller og hvilket nummer. Og hvad der kommer efter det. M: Men jeg tror at hvis DAB var en integration i nyere stereoanlæg, som en generel del, så tror jeg at folk ville høre det noget mere. For det er jo det med at folk skal ud og købe en radio for at kunne høre det jeg ikke tror på at de er villige til. Nu har de jo deres gammeldags radio, som de kender og som virker. 158

160 S: Jeg ved heller ikke om der er en forstærker i det, så man f.eks. kunne koble en CDafspiller til den ligesom på en normal radio med en forstærker i? L: Ja du kan jo få dem i mange forskellige modeller. Du kan få en helt almindelig køkkenradio som digitalradio. Og du kan også få en du kan sætte til dit anlæg. L: (forklarer en del om hvordan man kan spole i programmerne og andre tekniske fordele) M: Jamen er det så ikke sådan noget internet noget, hvor det kræver at man har det? L: Nej nej, du skal bare sætte den til og så spiller den. M: Jeg har bare fået det indtryk at mange af dem var meget internet prægede, hvor man skulle have sådan et internet stik og så kørte den over det. (De andre griner og snakker i munden på hinanden) D: Det er ikke tilfældet i dag. Som I ser på radioen her er der ingen internetforbindelse. Der er FM integreret i radioen her, men det er der ikke i alle DAB modellerne. AM er den dog ikke lavet med. R: AM hører man jo heller ikke rigtig mere i dag. L: Nej nej. R: Jeg tror der var en enkelt gang jeg var i udlandet, hvor vi fandt en dansk radio station på AM, men det er vist den eneste gang jeg har hørt det. Og så er lyden også meget dårligere på AM. Ri: Jeg kan prøve at sætte den her (DAB radioen) til og så kan I prøve at høre om I ikke synes at lyden er bedre end på FM. D: Det skulle jo komme op på niveau med CD kvalitet. R: Jeg er let at overtale. M: Jeg har jo altid fået det indtryk at det var noget man skulle sætte til nettet. L: Der er jo også netradio. M: Ja, men det er jo det. Så tror jeg at jeg har blandet det lidt sammen i deres reklamer snakker de jo om DAB radio og net-radio. Og så kan man vist høre at de også sender det samme på nettet som de sender på DAB. K: Ja, jeg har også hørt at man godt kan høre det på internettet. L: Men er der mange af jer der har hørt om det i medierne? Synes I at der er blevet reklameret nok for det? K: Jeg blev meget overrasket da min mor en dag kom hjem og sagde, at nu har jeg købt en DAB radio. Så sad jeg og tænkte: Hvad fanden er det for noget? Ri: Ved du hvor hun har hørt om det henne? K: Nej. Altså, jeg kan huske at engang for ca. 7 år siden, der fik vi et tilbud om at låne et helt nyt B&O anlæg.. Også med DAB.. Fordi vi skulle afprøve det, eller sådan et eller andet. Det var lige da det var kommet ud. Og der hørte vi det egentlig også, men der var det ikke sådan helt fantastisk. Ri: Det kan ikke være for 7 år siden. Der var det ikke rigtig fremme endnu. 159

161 K: Nej, jeg ved heller ikke hvor lang tid det er siden, men det var lige da det var kommet frem. Der syntes jeg ikke rigtig at man havde hørt noget om det i medierne. Overhovedet. Altså, de reklamerede jo en lille smule for det. M: Altså, jeg har da hørt navnet DAB før, fordi der findes jo, bootleg koncerter hvor de så har dem på DAB, fordi at der så er bedre kvalitet end hvis de er optaget på en radio. Men ellers ikke rigtigt. Jeg synes ikke der bliver reklameret sådan decideret med reklamer, hvor man ser: Køb den her ny DAB radio. S: Altså på DR fjernsyn, der er der lige lidt, hvor de en gang imellem fortæller lidt om de forskellige kanaler og det er ikke meget mere end ca. 30 sekunder. Man får ikke rigtig nogen idé om hvad det egentlig er. Bare at der findes en masse kanaler. Ri: Men vi kan lige prøve at høre lidt (hun tænder for radioen og DR Jazz fylder rummet) L: (forklarer lidt om hvor lang tid der går imellem at et nummer gentages på DAB i forhold til på FM) R: Jeg synes også at P3 i sig selv er blevet værre til at spille det samme. Måske har de deres enkelte ugens uundgåelige, som de spiller rigtig meget, men de er også blevet værre til at sende det samme i deres morgenprogrammer og aftenprogrammer. L: Ja, de er blevet lidt mere hen ad det kommercielle, ik? R: Ja, fordi de ligesom prøver at føle at de skal være med. S: Også fordi at der er færre der hører radio og så bliver de nødt til at gøre det bedre og bedre for at de kan holde på publikum. L: Det er måske også derfor at de har satset så stort på DAB radio, ik? Fordi der er udbuddet jo lidt større.. R: Men kommer der så også nye numre på der? Eller er det bare sådan en fast playliste? K: Jeg synes bare tit at på det der DAB, så er der måske en kunstner, men så er det måske samme nummer. Altså, de spiller ikke nummeret særlig tit, men så er det måske altid det samme nummer med den samme kunstner. L: Okay.. Du synes de burde variere det og f.eks. spille 10 numre fra en kunstner? K: Ja, jeg har bare lagt mærke til nogle enkelte numre, hvor jeg aldrig har hørt andet fra den kunstner. L: Det er meget interessant, at få at vide. Ri: Vi har næsten lige selv fået den her radio så vi har ikke fået hørt så meget. Men nu står den i hvert fald på FM og så kan I prøve at høre om I kan høre forskellen. (De lytter og diskuterer lidt i munden på hinanden) D: Må man tillade sig at spørge hvad din mor laver til daglig? (Henvendt mod Katrine, hvis mor havde anskaffet sig en DAB radio) 160

162 K: Nå ja, hun er vejleder.. Hun rådgiver unge som socialrådgiver og har ikke rigtig noget med radio at gøre. D: Det kunne godt være at hun var inde i et eller andet miljø hvor.. K: Nej, det er hun overhovedet ikke.. Ri: DR lancerer det lige nu, som sådan noget til mænd mellem 35 & 50 år.. (De snakker i munden på hinanden) Ri: Er der nogen af jer der bruger internet radio, eller noget i den stil? D: Eller kender I folk der bruger det? M: Ja, engang imellem har jeg da hørt lidt. F.eks. hvis man sidder og laver opgave henne i skolen, så kan det være meget rart at man kan gå ind på skolens computer og høre noget internet radio, hvis man ikke lige har en radio med sig. Ri: F.eks. bliver der udbudt Det Elektriske Barometer på internettet, men det er der ingen af jer der hører? Eller hvad? (Tavshed) R: Nej. Ri: Men hvilke af de udbudte kanaler kunne I tænke jer? Eller er der noget I mener DR burde udbyde? M: Jamen jeg kunne jo i hvert fald godt tænke mig den der jazz kanal. Det synes jeg virker ret spændende, fordi man i løbet af sene nattetimer får lov til at se andre genrer af jazzen end de gamle evergreens og traditionel jazz. Og hvis der så kom noget fusions jazz, ville det virkelig blive spændende, synes jeg. Ri: Jeg har haft radioen med hjemme og lyttet til Jazz kanalen og erfaret at den var tilpasset, så der var stille musik om natten. Det skulle vist også gøre sig gældende på de andre kanaler, som f.eks. DR Rock og Soft, hvor de nok ikke spiller en eller anden heavy koncert midt om natten. R: Det kunne måske også være meget rart med en nyhedskanal, så man når man har tid og lyst kan gå ind og høre nogle nyheder. Altså at du ikke skal sige: Hov, nu er klokken 5 minutter over hel og der er næsten 1 time til at der kommer nyheder igen. Der kunne det så være meget rart at have en radio, hvor man kunne høre det når man ville. K: Jeg tror bare hurtigt at man bliver afhængig af at høre nyheder 24 timer i døgnet. Det er alligevel bare de samme nyheder der kommer igen. Og nyheder er som regel dårlige nyheder. Det der med hele tiden at få en dårlig nyhed ville efter en lang dag gøre at man nok sagde, nej hvor er det også forfærdeligt det hele. Så jeg tror godt at det kunne blive lidt deprimerende. R: Ej, det er da meget godt. L: Er der noget I synes at der mangler? Altså er der noget I kunne tænke jer? F.eks. Dansk top 24 timer i døgnet, eller hvad? R: Noget mere alternativ musik f.eks. M: Er der ikke det? 161

163 D: Hvad med en kanal til at specialisere sig i en bestemt genre af musik? S: Jeg synes måske at det kunne være meget sjovt, hvis der var en med sådan noget dansemusik. D: Hvad tænker du på? Elektronisk? Eller S: Nej, måske snarere sådan noget 80er disko-ting. Ri: Så man kunne tænde for radioen når man var til en fest. S: Ja, f.eks. R: Man kunne godt forestille sig at der var nogle forskellige genrer: At der var lidt disko, lidt 80er, og en med noget lidt alternativ og lidt elektronisk. K: Det kunne også være fedt hvis man blandede det lidt, det kan jo godt være at man ikke har lyst til at høre rock i en time, sådan til man kunne høre lidt forskelligt uden at skulle skifte. L: Det kan man også om et par år, kombinere sin egen radiodag, ved at programmere sin radio f.eks. 5 min. om morgenen, således at nu vil man høre 2 timers jazz, og når man så har hørt det kan man sætte den til at høre noget andet og så kan radioen huske det, da der i nogen af dem er en harddisk i, så uden at du selv skal hen og skifte på den, kan den selv finde ud af at skifte. M: Men er der ikke nogen kanal med alternativ musik, det kunne jeg da godt tænke mig, nogle andre genre, det kunne være spændende, sådan et og andet at så kommer der måske noget syremusik eller sådan noget og så kommer der noget, ja hvad ved jeg, alt muligt.. L: Det skal vi nok spørge om. R: Det der er spændende omkring DAB er jo også at man ikke ved hvad det næste nummer er, man vælger det jo ikke selv, ok da du sagde det med at man kunne planlægge sin egen radiodag, så kan man selv vælge hvad man vil høre, men så bliver det jo meget ligesom at sætte en cd på, men nemlig det med radio er jo at man høre så meget forskelligt, som du måske ikke ville gå ud og købe på cd, for at høre det ene nummer som du alligevel ikke kender. L: Mmm.. R: Men ville I gerne ha at det både er musik og folk der snakker, eller har I ikke noget imod at det er sådan nogle jukebox-kanaler der bare kører med musik hele tiden? K: Altså, jeg synes det at der også bliver kommenteret det M: Ja, det er charmen ved det. K: Det er da noget af det gode ved radio, eller sådan at der kommer noget historie om det her band f.eks. eller et eller andet, så man får noget viden også i stedet for bare musik, for det er jo det der gør forskellen fra cd til radio. R: Altså, så siger de også hvad det er for et nummer man har hørt, og hvis du nu ikke sidder og ser på radioen, så får man ikke lige set hvad det er for et nummer, altså hvis det er en DAB- radio du lytter på, og så kan det være at du hører et helt vildt godt 162

164 nummer, men du har ingen idé om hvem det egentlig er der har spillet det, så man har ingen mulighed for at gå ud og finde ud af om de egentlig har lavet noget musik du godt kan li, så det er jo det speakeren også gør, de fortæller lidt om det. K: Jeg synes egentlig at det er rart at der er begge dele, at der både er det der almindelige FM, men så også det der DAB, som kun, altså nogen af dem spiller jo kun musik ik, at der ikke er nogen der snakker midt inde i det hele, at det bare kører, det synes jeg egentlig er meget rart. Jeg tror det kommer lidt an på hvad man har lyst til. M: Hvilket humør man er i D: På DAB vil der i fremtiden også være den nye mulighed at man vil kunne modtage filer med billeder på sit display, fordi det nu kan lade sig gøre at sende alting digitalt. F. eks. et billede af det der band i snakker om.. L: Hvilken kunstner det er og hvornår pladen er udgivet.. D: cover.. M: Ok.. D: Så f.eks. på litteraturkanalen, hvor de måske sidder og diskuterer en tekst, så kan det være at den lige står på den lille skærm, så man selv kan følge med i den. Så det bliver et lidt andet medie, end udelukkende den der baggrunds ting. M: Det kan man også se nogle helt andre muligheder i. Det må også være fedt for kunstnerne, så når de bliver spillet, da det jo er utrolig reklame for dem, så skal man jo så bare passe på at det ikke igen bliver et eller andet opreklameret. Altså, der er nogle kunstnere der bliver spillet igen og igen, ik? D: Jo jo.. M: Men det kunne være fedt at få noget information samtidig med at man hører musik. Ri: Men kan I se en fremtid i det, er det noget I har lyst til at investere i? Alle: Om nogle år. D: Hvor meget ville det kræve at det faldt i pris, før I var potentielle kunder? M: Hvad koster den? D: Tusind og opad. R: Lige nu har jeg jo et anlæg og en radio der virker, men hvis man skulle ud og have noget nyt så kunne man da godt.. Altså, hvis man alligevel skulle have noget nyt, så købe noget der passede sammen som en helhed, så kunne man da sagtens overveje en DAB- radio også. Men jeg tror ikke at jeg selv ville gå ud og investere i en DABradio selv, det ville jeg ikke. K: Jeg tror også at det er noget man ville gå ud og vælge som sådan et ekstra tilbud, hvis man skal ud og købe noget alligevel og så tager man den med nu når man alligevel køber, det er ikke noget med at gå ud og købe bare den her DAB- radio, det er mere, nu skal jeg have nyt anlæg, så kan jeg lige så godt få det rigtige shit, (he he). 163

165 L: Ja du kan betale 500 kr. mere og så får jeg en DAB- radio med. K og R: ja., fordi man alligevel skal have noget nyt.. Ri: Men DR regner med at om ti år eller sådan noget, der har det helt overtaget FM.. L: Det tager jo noget tid før at sådan noget slår igennem, altså fjernsynet tog ca. femten år.. R: Efter det her, så tror jeg da også at jeg er meget mere åben overfor det, fordi jeg har fået meget mere at vide om det nu, da man før havde fået så lidt at vide. Det er jo ikke sådan at man siger nå, jeg har hørt noget om DAB, så må jeg ind og læse om det, for det har ikke rigtig sagt mig noget før. Ri: Så I synes at DR har været for dårlige til at reklamere for det? Alle: JA! R: Det er ikke rigtigt blevet lanceret. M: Men altså, det er jo en kæmpe mulighed, jeg anede slet ikke det var der, jeg er da utrolig glad for at vide det, ik? Så om to år måske, he he er det lige ved. L: Det er jo også kun lige på begynderstadiet ik. D: Det er nyt de fleste steder i verden og nogen steder, der kører det virkelig, der er kæmpe interesse, f. eks. i England der er det førende land her i Europa, der har de allerede nu ca. 60 DAB- kanaler, mens de i Sverige har prøvet at lancere det og bare har måttet erkende at det var der ikke interesse for, altså der er det floppet ik. R: Der er vel også en større mulighed for at have flere kanaler på DAB, FM båndet er jo begrænset til et vist antal frekvenser. L: Ja lige præcis, på en frekvens på DAB kan man have op til..? Er det ikke 16 kanaler? Ri: Jo L: På en frekvens og det er jo ret meget. R: Er der så ikke plads til flere? L: Jo jo, der er plads til mange flere, men spørgsmålet er jo så om de kan få flere frekvenser, så de kan lave flere kanaler, fordi det har de vist ikke i øjeblikket vel? Det har de jo ikke fået lov til, de har kun den ene ik? D: Jo.? L: De må jo ikke bare udvide og så smide 16 nye kanaler på igen.. Ri: Nej, de må jo i hvert fald have 2 ik. L: nå ja, selvfølgelig. Ri: Men det er rigtigt nok, at der er mere plads på DAB end på FM. L: Ja, meget mere. D: Så kan I se det her, hvordan dækningen er af DAB, pt. rundt omkring i landet, altså hvor der er god forbindelse.. Danmarks Radio siger at, ja hvornår er det at der skulle være fuld dækning over det hele? Lige nu er der måske 85 % 164

166 dækning af hele landet ik, fordi at de har sat master op, store antenner, og var det i slutningen af det her år at der skulle være dækning over det hele? Ri: Meget snart i hvert fald. Der satser de på at dække over hele landet. Og være det første land i verden der dækker over det hele. M: Nu er vi jo heller ikke så store.. Alle: (griner) L: Ej, det er hvis du kommer ud i yderkanterne rundt omkring, i København og på hele Sjælland, der dækker det vist 100%. D: Det er i de yderliggende byer på Bornholm at man ikke kan.. Ri: Men det er sådan at hvis man er indenfor det område der dækker, så er modtager forholdende 100%. Enten kan du høre det eller også kan du ikke høre det. R: Så du har ikke noget skratten.. M: Det er lækkert, sådan man kan mærke at hvis man kører ud af motorvejen, så mister man bare lige pludselig radiosignalet. Alle: Ja, ha ha.. Ri: Og det er også nemt at indstille altså, du putter bare stikket i stikkontakten og så er kanalerne indstillet inde fra Radiohuset. Du trykker bare på en knap for at skifte fra kanal til kanal, det er meget nemmere. D: Hvis I har det i bilen når I kører på ferie ned til Sydeuropa igennem Alperne og igennem de store bjerge dér, så kan I også høre det helt klart igennem hele bjerget, hvis I kører igennem en lang tunnel. L: Det kan man jo ikke med FM. D: Nej, fordi der kræver det jo at signalet er i orden, men fordi at det er jordbundet, så går det lige igennem. R: Så du ville egentlig også kunne høre DAB- radio i metroen? Hvor du ikke kan høre FM? Ri og L: Det må man vel kunne. D: I sin tid blev det jo udviklet, så man kunne oplyse folk der sad inde i lange tunneler om spøgelsesbilister f.eks. Ellers kunne de jo ikke få nogen informationer, når de sad derinde, helt afskåret fra omgivelserne. Der er nogen muligheder.. L: Har vi mere..? Ri: Det tror jeg ikke. D: Jo.. L: Vi skal bede om jeres alder i hvert fald.. D: Ja, hvis det er i orden? 165

167 Bilag 4. Interview 16/10 på Christianshavns gymnasium M: Mikkel - 17 R: Rasmus - 17 K: Katrine - 17 S: Sofie -18 L: Lasse D: Daniel Ri: Rikke Ri: I må gerne starte med at diskutere hvad I hører i radioen. Snakke om hvad I hører i radioen, og hvorfor I hører det og hvad I synes der er godt og dårligt, og hvis I ikke hører radio hvorfor så det? M: Jeg er utrolig træt af alt den musik som der bliver spillet i radioen, for jeg synes, at det er utroligt kedeligt og meget mainstream og ensformigt. Er lige for tiden utrolig træt af dem der synger det der på dansk. R: Nephew? M: Ja. S: Det er vi alle sammen. M: Skal jeg bare sige hvad jeg bruger radioen til? Ri: Ja, I må meget gerne fortælle, hvad I lytter til af radio, og hvad I ikke lytter til i radioen, hvis det er det. M: Jeg bruger det mest som noget der bare står og kører, og så hvis der kommer et eller andet, noget information, en radioavis, eller et eller andet, så får jeg også nogle nyheder derfra. Det er det jeg mest bruger det til. R: Jeg hører faktisk en del radio. Det er så mest P3 fordi jeg er træt af alle de der reklameradiostationer, fordi det, selvom de siger det er 55 min. musik og sådan noget, så er det 55 min reklame, og det er så også endnu mere det samme de spiller, end P3 gør. Så får man også lidt anderledes information på P3 synes jeg, for der er trods alt nyheder en gang i timen. De spiller også meget det samme musik, hvis man hører det hele dagen. Så jo, der bliver man lidt træt af at høre på det samme hele tiden. S: Jeg hører egentlig kun radio om morgenen, sådan noget morgenradio. For der kan man bare lytte, man behøver ikke rigtig tænke over det. Så er der lige nyhederne og så er der måske noget musik, og de laver lige lidt spas. Og det er sådan at man bare kan vågne op på den måde. Og så nogen gange hører man radio, men ellers så synes jeg, at det er rarere selv at kunne vælge det musik man hører, for så spiller de det 166

168 samme musik med fem numres mellemrum. Så kommer den samme sang igen. Så det er heller ikke fordi man får så meget nyt musik at høre. Det er mest bare baggrundsstøj. K: Jeg hører egentlig kun radio om morgenen, og det er som regel P3 eller P4, fordi så kan man få at vide, om metroen nu er forsinket igen, eller hvad der sker. Om man skal finde, en eller anden måde at komme i skole på. Så synes jeg også bare, at det er meget rart, bare sådan med nogle nyheder og sådan. Jeg hører heller ikke de der reklameradioer. De der nye smarte, hvor de spiller de samme sange tre gange i timen. Og så hører jeg, vi har lige fået sådan en ny DAB radio (og der jubles højt), hvor jeg synes det er meget sjovt, at de slet ikke siger noget. Og at det er musik der bare kører, så det er meget afvekslende, og det er meget rart, hvis det man nu har lyst til at høre er rock, så kan man hører DR Rock, og så er der ikke nogen nyheder eller.. De snakker slet ikke, eller reklamer eller noget som helst. Det kører bare. S: Jeg ved ikke. Jeg synes bare, at med radio, der er det mere det der egentlig at høre folk snakke og diskutere noget, end det er at høre musikken, fordi jo mere at man propper en cd på og så hører man det musik man vil. Men ved radio er det mere det der med, at hvis der er en studievært og nogle gæster, så skal de diskutere og debatere et eller andet. Og så kan man sidde og høre på det, og selv danne sig nogle meninger om det. Så det er egentlig mest ved sådan noget snak og interviews jeg hører radio, end det ligefrem er musik. R: Jeg vil så sige, at der er utrolig mange af de der radioværter, der ved ufattelig lidt om det de snakker om. S/K: Ja det gør de. R: De bliver meget hurtigt dumme at høre på.. Så man fravælger en masse programmer. M: Ja.. men det er altid fedt. Jeg hører også mest radio, kun på grund af studieværter der snakker eller interviews med folk. Altså, jeg synes at radioen er god, der hvor man får nye perspektiver ind, nye nyheder, andre måder at se på tingene på. Musikken det er, som sagt igen, man kan altid sætte sin egen musik på ik K: Jeg tror jeg ser det lidt fra begge sider. Om morgenen er det meget rart med nyheder og en lille smule musik, men hvis jeg kommer hjem om eftermiddagen, så er det ikke sikkert, at jeg har lyst til at høre en bestemt cd. Så synes jeg, at det er meget rart, at der kører sådan noget forskelligt. Altså ikke noget jeg lytter sådan vildt meget til. Bare der kører et eller andet. S: Bare der ikke er stille. K: Ja. L: Men er det fordi musikken er for dårlig i radioen? M: Ja, men det er måske noget med smag. Om man bare vil være med og høre.. Jamen selvfølgelig kommer der ny musik i radioen. Men jeg synes bare, at den musik der kører er virkelig mainstream. 167

169 S: Det er til det brede publikum, der er ikke rigtig noget som sådan.. Så er der få der gider, at høre det. Det vil hele tiden være det som størstedelen af Danmark hører og det er derfor det kun er det musik der bliver spillet, for så hører flest mennesker det. Eller sådan noget. M: Der er ikke rigtig den der kritik på.. Det bliver bare lukket ud.. R: Jamen en ting er måske den der mainstream til det bredere publikum, men en anden ting er jo også at de overspiller samtlige numre. K: Ja. R: Ihvertfald de der reklameradioer. De overspiller jo numrene så man bliver trætte af dem, og så får de måske ikke helt den der store succes som det skulle have haft. Ri: Men hører I også sådan nogle taleprogrammer som P1 og...? S: Ja, men det er sjældent at man går over på det. Det er ikke sådan at man ved hvornår der kommer nogle programmer. Man kan selvfølgelig godt læse avisen, men det er ikke sådan at man sidder og tjekker. Så det er egentlig meget sjældent man gør det, men nogle gange så kan man godt gå over. Det er nok mere hvis man kører i bil i tre timer og lige pludselig falder over det her helt vildt spændende program, man kan sidde og følge med i i tre kvarter. Så er det egentlig vildt spændende, men det er også bare sjældent, at man lige rammer ind, hvor der er et eller andet program der er det, fordi man ikke tjekker hvornår der er noget man gider, at høre. Så det skal være fordi man selv kommer til at gå forbi den kanal og det er egentlig lidt ærgeligt, at man ikke tjekker det, for det er egentlig ret tit, at der er noget spændende. Men sådan er det... M: Ja man får ikke rigtig taget sig sammen til at kigge i avisen. S: Nej. K: Måske er det også det der med, at så skal man sætte sig ned og koncentrere sig om, hvad det egentlig er de snakker om, i forhold til hvis man bare høre et musik program hvor det bare kører sådan lidt i baggrunden, og så siger de noget engang imellem. R: Man tjekker jo ikke radioprogrammer på samme måde som man tjekker et tv program, hvor man så siger åhh der kommer den der film. Den skal jeg lige se. (Flere bekræfter) R: På radio har de også mere den samme daglige rutine, hvor de f.eks. sender det samme program, som kommer hver fredag kl. 16. Så kender man måske programmet og hører det hver fredag kl. 16. L: Er der nogen af jer der gør det? Hører et eller andet bestemt igennem ugens løb? R: Altså, jeg har det jo til vane, at jeg måske ikke ved hvornår de kommer, men der er nogle faste programmer man hører hver dag når man kommer hjem fra skole. Nu har de jo så fjernet et par af programmerne, som f.eks. Katapult, som var noget af det jeg godt kunne lide at høre, fordi jeg synes de var meget sjove. De havde sådan noget mere alternativ information. 168

170 K: Jeg ved ikke for 2 jule siden, der var også sådan noget på P3, hvor der var en 2 timers radio hver eftermiddag inde fra et studie og så havde de nogle gæster og det var sådan nogle juleting, hvor de havde nogle grise. Og det var sådan en julekalender, hvor man kunne følge med hver dag, ik? Og så skete der noget nyt hver dag og det er også lidt sjovere, fordi så sker der noget hvor man kan komme hjem og så skaber det et samlingspunkt. Det er også meget sjovt, men det er bare lidt sjældent at det er sådan med radio. Der er det nok mere sådan med TV. M: Ja. Ri: Men har I den der fornemmelse af at folk hører det samme i radioen. Og er det sådan at man snakker om det som man f.eks. snakker om det man ser i fjernsynet? K: Nej. S: Det er i hvert fald meget sjældent. K: Der var jo også Tæskeholdet, ik? Noget radio hvor der nemlig var det. Men det er sjældent, hvor det kan lade sig gøre, tror jeg. Jeg tror at der er mange hvor man prøver, men så bliver det bare ikke rigtig til noget. M: Jeg tror der er forening i de programmer som måske er lidt mere alternative. Som f.eks. Det Elektriske Barometer. Det snakker folk jo også lidt om, men det er ikke på samme måde som hvis man har set en eller anden film eller et tv-show. S: Nej, overhovedet ikke. D: Vil I så mest betragte jer selv som passive lyttere? Eller deltager I f.eks. i programmer så som quizzer? M: Jo. R: Altså, jeg vandt 2 CD er på P3 igår, fordi jeg skrev en til dem. De havde sådan en konkurrence, hvor det gjaldt om at skrive en hyldest til Fatboy Slim. Og så tænkte jeg ja okay, og så skrev jeg den ned og vandt, selvom det ikke lige var det jeg havde regnet med. Men før i tiden har jeg da også vundet meget på nogle radiostationer. Sådan CD er og sådan noget. D: Så du er altså en rimelig aktiv lytter? R: Ja, altså jo. Nogle programmer er da også meget sjove at gætte med på de quizzer de har og sådan. Om lørdagen har de engang imellem noget musikhistorie, hvor folk ringer ind og er med i en kategori.. L: Tænker du på det med Dan Rachlin dér? R: Ja.. Han kan så godt nok også være lidt irriterende at høre på, men det er da meget sjove spørgsmål de har og han ved en helvedes masse ting. D: Hvad med jer andre? M: Jeg tror også at jeg er fuldkommen passiv. Altså når radioen bare kører. Jeg tager ikke så meget stilling, jeg synes bare at det er fedt at høre nogen programmer. Men jeg har aldrig nogensinde selv prøve at deltage. 169

171 K: Jeg synes egentlig at det kunne være meget sjovt. Altså, jeg har nogle gange tænkt at det kunne være meget sjovt at ringe ind med sin mening. Men jeg har altid haft det sådan, at man alligevel ikke kommer igennem. Så det kan sgu være lige meget. Også med de der konkurrencer. S: Ja ja. K: Men jeg synes bare at.. Ja, det ved jeg egentlig ikke.. D: Har I selv prøvet at lave radio? Altså at stå for nogle programmer? K: Jeg tror at i 8. klasse, der var jeg ude med min klasse på noget der hed Radio One Hour, hvor vi skulle lave vores eget radio program. Og vi skulle selv finde ud af hvad vi ville snakke om. Og det var ret sjovt.. Det var selvfølgelig alt muligt lort, men det var ret sjovt at prøve det. M: Vi havde også lidt i folkeskolen i klasse, hvor vi i en uge lavede hele skolen om til en by og så var jeg så på nyheds-radio-redaktionen. Men det gjaldt måske ikke helt rigtigt? (Tavshed) L: Vi kan måske også lige spørge jer om der er nogen af jer, der kender noget til digital radio? K: Ja, det gør jeg. Vi har lige fået en derhjemme. D: Hvem har købt den? K: Det er min mor.. Det er fordi at vi lige er flyttet i ny lejlighed, og så synes hun at alt skulle være helt nyt og smart. Og så synes hun at vi skulle have sådan en. Men den er faktisk også overraskende god, synes jeg.. Det er så mest DR Rock vi hører. Men så er der jo også DR Litteratur, hvor der bliver læst op af et eller andet. Og der er også noget hvor de sidder og diskuterer noget debat. Så det er ikke kun musik. L: Ja, man kan blandt andet høre reportager inde fra folketinget og der er den der jazz kanal 24 timer i døgnet. R: Altså, jeg har da hørt nogle reklamer og sådan lidt. For P3 som DR jo ejer reklamerer en del for det, men jeg har aldrig sådan rigtigt overvejet at købe en. Og nogle gange virker det også forholdsvis dyrt. L: Det koster fra 1000 kr. og opefter. R: Det er da også lidt meget for en radio, ik? L: Jo, det er det selvfølgelig. Men der er så heller aldrig noget knas på den idet der er digitale radiobølger på den, hvor det andet kører analogt. K: Så synes jeg også at det er utroligt smart at der på skærmen står hvem det er der spiller og hvilket nummer. Og hvad der kommer efter det. M: Men jeg tror at hvis DAB var en integration i nyere stereoanlæg, som en generel del, så tror jeg at folk ville høre det noget mere. For det er jo det med at folk skal ud og købe en radio for at kunne høre det jeg ikke tror på at de er villige til. Nu har de jo deres gammeldags radio, som de kender og som virker. 170

172 S: Jeg ved heller ikke om der er en forstærker i det, så man f.eks. kunne koble en CDafspiller til den ligesom på en normal radio med en forstærker i? L: Ja du kan jo få dem i mange forskellige modeller. Du kan få en helt almindelig køkkenradio som digitalradio. Og du kan også få en du kan sætte til dit anlæg. L: (forklarer en del om hvordan man kan spole i programmerne og andre tekniske fordele) M: Jamen er det så ikke sådan noget internet noget, hvor det kræver at man har det? L: Nej nej, du skal bare sætte den til og så spiller den. M: Jeg har bare fået det indtryk at mange af dem var meget internet prægede, hvor man skulle have sådan et internet stik og så kørte den over det. (De andre griner og snakker i munden på hinanden) D: Det er ikke tilfældet i dag. Som I ser på radioen her er der ingen internetforbindelse. Der er FM integreret i radioen her, men det er der ikke i alle DAB modellerne. AM er den dog ikke lavet med. R: AM hører man jo heller ikke rigtig mere i dag. L: Nej nej. R: Jeg tror der var en enkelt gang jeg var i udlandet, hvor vi fandt en dansk radio station på AM, men det er vist den eneste gang jeg har hørt det. Og så er lyden også meget dårligere på AM. Ri: Jeg kan prøve at sætte den her (DAB radioen) til og så kan I prøve at høre om I ikke synes at lyden er bedre end på FM. D: Det skulle jo komme op på niveau med CD kvalitet. R: Jeg er let at overtale. M: Jeg har jo altid fået det indtryk at det var noget man skulle sætte til nettet. L: Der er jo også netradio. M: Ja, men det er jo det. Så tror jeg at jeg har blandet det lidt sammen i deres reklamer snakker de jo om DAB radio og net-radio. Og så kan man vist høre at de også sender det samme på nettet som de sender på DAB. K: Ja, jeg har også hørt at man godt kan høre det på internettet. L: Men er der mange af jer der har hørt om det i medierne? Synes I at der er blevet reklameret nok for det? K: Jeg blev meget overrasket da min mor en dag kom hjem og sagde, at nu har jeg købt en DAB radio. Så sad jeg og tænkte: Hvad fanden er det for noget? Ri: Ved du hvor hun har hørt om det henne? K: Nej. Altså, jeg kan huske at engang for ca. 7 år siden, der fik vi et tilbud om at låne et helt nyt B&O anlæg.. Også med DAB.. Fordi vi skulle afprøve det, eller sådan et eller andet. Det var lige da det var kommet ud. Og der hørte vi det egentlig også, men der var det ikke sådan helt fantastisk. Ri: Det kan ikke være for 7 år siden. Der var det ikke rigtig fremme endnu. 171

173 K: Nej, jeg ved heller ikke hvor lang tid det er siden, men det var lige da det var kommet frem. Der syntes jeg ikke rigtig at man havde hørt noget om det i medierne. Overhovedet. Altså, de reklamerede jo en lille smule for det. M: Altså, jeg har da hørt navnet DAB før, fordi der findes jo, bootleg koncerter hvor de så har dem på DAB, fordi at der så er bedre kvalitet end hvis de er optaget på en radio. Men ellers ikke rigtigt. Jeg synes ikke der bliver reklameret sådan decideret med reklamer, hvor man ser: Køb den her ny DAB radio. S: Altså på DR fjernsyn, der er der lige lidt, hvor de en gang imellem fortæller lidt om de forskellige kanaler og det er ikke meget mere end ca. 30 sekunder. Man får ikke rigtig nogen idé om hvad det egentlig er. Bare at der findes en masse kanaler. Ri: Men vi kan lige prøve at høre lidt (hun tænder for radioen og DR Jazz fylder rummet) L: (forklarer lidt om hvor lang tid der går imellem at et nummer gentages på DAB i forhold til på FM) R: Jeg synes også at P3 i sig selv er blevet værre til at spille det samme. Måske har de deres enkelte ugens uundgåelige, som de spiller rigtig meget, men de er også blevet værre til at sende det samme i deres morgenprogrammer og aftenprogrammer. L: Ja, de er blevet lidt mere hen ad det kommercielle, ik? R: Ja, fordi de ligesom prøver at føle at de skal være med. S: Også fordi at der er færre der hører radio og så bliver de nødt til at gøre det bedre og bedre for at de kan holde på publikum. L: Det er måske også derfor at de har satset så stort på DAB radio, ik? Fordi der er udbuddet jo lidt større.. R: Men kommer der så også nye numre på der? Eller er det bare sådan en fast playliste? K: Jeg synes bare tit at på det der DAB, så er der måske en kunstner, men så er det måske samme nummer. Altså, de spiller ikke nummeret særlig tit, men så er det måske altid det samme nummer med den samme kunstner. L: Okay.. Du synes de burde variere det og f.eks. spille 10 numre fra en kunstner? K: Ja, jeg har bare lagt mærke til nogle enkelte numre, hvor jeg aldrig har hørt andet fra den kunstner. L: Det er meget interessant, at få at vide. Ri: Vi har næsten lige selv fået den her radio så vi har ikke fået hørt så meget. Men nu står den i hvert fald på FM og så kan I prøve at høre om I kan høre forskellen. (De lytter og diskuterer lidt i munden på hinanden) D: Må man tillade sig at spørge hvad din mor laver til daglig? (Henvendt mod Katrine, hvis mor havde anskaffet sig en DAB radio) 172

174 K: Nå ja, hun er vejleder.. Hun rådgiver unge som socialrådgiver og har ikke rigtig noget med radio at gøre. D: Det kunne godt være at hun var inde i et eller andet miljø hvor.. K: Nej, det er hun overhovedet ikke.. Ri: DR lancerer det lige nu, som sådan noget til mænd mellem 35 & 50 år.. (De snakker i munden på hinanden) Ri: Er der nogen af jer der bruger internet radio, eller noget i den stil? D: Eller kender I folk der bruger det? M: Ja, engang imellem har jeg da hørt lidt. F.eks. hvis man sidder og laver opgave henne i skolen, så kan det være meget rart at man kan gå ind på skolens computer og høre noget internet radio, hvis man ikke lige har en radio med sig. Ri: F.eks. bliver der udbudt Det Elektriske Barometer på internettet, men det er der ingen af jer der hører? Eller hvad? (Tavshed) R: Nej. Ri: Men hvilke af de udbudte kanaler kunne I tænke jer? Eller er der noget I mener DR burde udbyde? M: Jamen jeg kunne jo i hvert fald godt tænke mig den der jazz kanal. Det synes jeg virker ret spændende, fordi man i løbet af sene nattetimer får lov til at se andre genrer af jazzen end de gamle evergreens og traditionel jazz. Og hvis der så kom noget fusions jazz, ville det virkelig blive spændende, synes jeg. Ri: Jeg har haft radioen med hjemme og lyttet til Jazz kanalen og erfaret at den var tilpasset, så der var stille musik om natten. Det skulle vist også gøre sig gældende på de andre kanaler, som f.eks. DR Rock og Soft, hvor de nok ikke spiller en eller anden heavy koncert midt om natten. R: Det kunne måske også være meget rart med en nyhedskanal, så man når man har tid og lyst kan gå ind og høre nogle nyheder. Altså at du ikke skal sige: Hov, nu er klokken 5 minutter over hel og der er næsten 1 time til at der kommer nyheder igen. Der kunne det så være meget rart at have en radio, hvor man kunne høre det når man ville. K: Jeg tror bare hurtigt at man bliver afhængig af at høre nyheder 24 timer i døgnet. Det er alligevel bare de samme nyheder der kommer igen. Og nyheder er som regel dårlige nyheder. Det der med hele tiden at få en dårlig nyhed ville efter en lang dag gøre at man nok sagde, nej hvor er det også forfærdeligt det hele. Så jeg tror godt at det kunne blive lidt deprimerende. R: Ej, det er da meget godt. L: Er der noget I synes at der mangler? Altså er der noget I kunne tænke jer? F.eks. Dansk top 24 timer i døgnet, eller hvad? R: Noget mere alternativ musik f.eks. M: Er der ikke det? 173

175 D: Hvad med en kanal til at specialisere sig i en bestemt genre af musik? S: Jeg synes måske at det kunne være meget sjovt, hvis der var en med sådan noget dansemusik. D: Hvad tænker du på? Elektronisk? Eller S: Nej, måske snarere sådan noget 80er disko-ting. Ri: Så man kunne tænde for radioen når man var til en fest. S: Ja, f.eks. R: Man kunne godt forestille sig at der var nogle forskellige genrer: At der var lidt disko, lidt 80er, og en med noget lidt alternativ og lidt elektronisk. K: Det kunne også være fedt hvis man blandede det lidt, det kan jo godt være at man ikke har lyst til at høre rock i en time, sådan til man kunne høre lidt forskelligt uden at skulle skifte. L: Det kan man også om et par år, kombinere sin egen radiodag, ved at programmere sin radio f.eks. 5 min. om morgenen, således at nu vil man høre 2 timers jazz, og når man så har hørt det kan man sætte den til at høre noget andet og så kan radioen huske det, da der i nogen af dem er en harddisk i, så uden at du selv skal hen og skifte på den, kan den selv finde ud af at skifte. M: Men er der ikke nogen kanal med alternativ musik, det kunne jeg da godt tænke mig, nogle andre genre, det kunne være spændende, sådan et og andet at så kommer der måske noget syremusik eller sådan noget og så kommer der noget, ja hvad ved jeg, alt muligt.. L: Det skal vi nok spørge om. R: Det der er spændende omkring DAB er jo også at man ikke ved hvad det næste nummer er, man vælger det jo ikke selv, ok da du sagde det med at man kunne planlægge sin egen radiodag, så kan man selv vælge hvad man vil høre, men så bliver det jo meget ligesom at sætte en cd på, men nemlig det med radio er jo at man høre så meget forskelligt, som du måske ikke ville gå ud og købe på cd, for at høre det ene nummer som du alligevel ikke kender. L: Mmm.. R: Men ville I gerne ha at det både er musik og folk der snakker, eller har I ikke noget imod at det er sådan nogle jukebox-kanaler der bare kører med musik hele tiden? K: Altså, jeg synes det at der også bliver kommenteret det M: Ja, det er charmen ved det. K: Det er da noget af det gode ved radio, eller sådan at der kommer noget historie om det her band f.eks. eller et eller andet, så man får noget viden også i stedet for bare musik, for det er jo det der gør forskellen fra cd til radio. R: Altså, så siger de også hvad det er for et nummer man har hørt, og hvis du nu ikke sidder og ser på radioen, så får man ikke lige set hvad det er for et nummer, altså hvis det er en DAB- radio du lytter på, og så kan det være at du hører et helt vildt godt 174

176 nummer, men du har ingen idé om hvem det egentlig er der har spillet det, så man har ingen mulighed for at gå ud og finde ud af om de egentlig har lavet noget musik du godt kan li, så det er jo det speakeren også gør, de fortæller lidt om det. K: Jeg synes egentlig at det er rart at der er begge dele, at der både er det der almindelige FM, men så også det der DAB, som kun, altså nogen af dem spiller jo kun musik ik, at der ikke er nogen der snakker midt inde i det hele, at det bare kører, det synes jeg egentlig er meget rart. Jeg tror det kommer lidt an på hvad man har lyst til. M: Hvilket humør man er i D: På DAB vil der i fremtiden også være den nye mulighed at man vil kunne modtage filer med billeder på sit display, fordi det nu kan lade sig gøre at sende alting digitalt. F. eks. et billede af det der band i snakker om.. L: Hvilken kunstner det er og hvornår pladen er udgivet.. D: cover.. M: Ok.. D: Så f.eks. på litteraturkanalen, hvor de måske sidder og diskuterer en tekst, så kan det være at den lige står på den lille skærm, så man selv kan følge med i den. Så det bliver et lidt andet medie, end udelukkende den der baggrunds ting. M: Det kan man også se nogle helt andre muligheder i. Det må også være fedt for kunstnerne, så når de bliver spillet, da det jo er utrolig reklame for dem, så skal man jo så bare passe på at det ikke igen bliver et eller andet opreklameret. Altså, der er nogle kunstnere der bliver spillet igen og igen, ik? D: Jo jo.. M: Men det kunne være fedt at få noget information samtidig med at man hører musik. Ri: Men kan I se en fremtid i det, er det noget I har lyst til at investere i? Alle: Om nogle år. D: Hvor meget ville det kræve at det faldt i pris, før I var potentielle kunder? M: Hvad koster den? D: Tusind og opad. R: Lige nu har jeg jo et anlæg og en radio der virker, men hvis man skulle ud og have noget nyt så kunne man da godt.. Altså, hvis man alligevel skulle have noget nyt, så købe noget der passede sammen som en helhed, så kunne man da sagtens overveje en DAB- radio også. Men jeg tror ikke at jeg selv ville gå ud og investere i en DABradio selv, det ville jeg ikke. K: Jeg tror også at det er noget man ville gå ud og vælge som sådan et ekstra tilbud, hvis man skal ud og købe noget alligevel og så tager man den med nu når man alligevel køber, det er ikke noget med at gå ud og købe bare den her DAB- radio, det er mere, nu skal jeg have nyt anlæg, så kan jeg lige så godt få det rigtige shit, (he he). 175

177 L: Ja du kan betale 500 kr. mere og så får jeg en DAB- radio med. K og R: ja., fordi man alligevel skal have noget nyt.. Ri: Men DR regner med at om ti år eller sådan noget, der har det helt overtaget FM.. L: Det tager jo noget tid før at sådan noget slår igennem, altså fjernsynet tog ca. femten år.. R: Efter det her, så tror jeg da også at jeg er meget mere åben overfor det, fordi jeg har fået meget mere at vide om det nu, da man før havde fået så lidt at vide. Det er jo ikke sådan at man siger nå, jeg har hørt noget om DAB, så må jeg ind og læse om det, for det har ikke rigtig sagt mig noget før. Ri: Så I synes at DR har været for dårlige til at reklamere for det? Alle: JA! R: Det er ikke rigtigt blevet lanceret. M: Men altså, det er jo en kæmpe mulighed, jeg anede slet ikke det var der, jeg er da utrolig glad for at vide det, ik? Så om to år måske, he he er det lige ved. L: Det er jo også kun lige på begynderstadiet ik. D: Det er nyt de fleste steder i verden og nogen steder, der kører det virkelig, der er kæmpe interesse, f. eks. i England der er det førende land her i Europa, der har de allerede nu ca. 60 DAB- kanaler, mens de i Sverige har prøvet at lancere det og bare har måttet erkende at det var der ikke interesse for, altså der er det floppet ik. R: Der er vel også en større mulighed for at have flere kanaler på DAB, FM båndet er jo begrænset til et vist antal frekvenser. L: Ja lige præcis, på en frekvens på DAB kan man have op til..? Er det ikke 16 kanaler? Ri: Jo L: På en frekvens og det er jo ret meget. R: Er der så ikke plads til flere? L: Jo jo, der er plads til mange flere, men spørgsmålet er jo så om de kan få flere frekvenser, så de kan lave flere kanaler, fordi det har de vist ikke i øjeblikket vel? Det har de jo ikke fået lov til, de har kun den ene ik? D: Jo.? L: De må jo ikke bare udvide og så smide 16 nye kanaler på igen.. Ri: Nej, de må jo i hvert fald have 2 ik. L: nå ja, selvfølgelig. Ri: Men det er rigtigt nok, at der er mere plads på DAB end på FM. L: Ja, meget mere. D: Så kan I se det her, hvordan dækningen er af DAB, pt. rundt omkring i landet, altså hvor der er god forbindelse.. Danmarks Radio siger at, ja hvornår er det at der skulle være fuld dækning over det hele? Lige nu er der måske 85 % 176

178 dækning af hele landet ik, fordi at de har sat master op, store antenner, og var det i slutningen af det her år at der skulle være dækning over det hele? Ri: Meget snart i hvert fald. Der satser de på at dække over hele landet. Og være det første land i verden der dækker over det hele. M: Nu er vi jo heller ikke så store.. Alle: (griner) L: Ej, det er hvis du kommer ud i yderkanterne rundt omkring, i København og på hele Sjælland, der dækker det vist 100%. D: Det er i de yderliggende byer på Bornholm at man ikke kan.. Ri: Men det er sådan at hvis man er indenfor det område der dækker, så er modtager forholdende 100%. Enten kan du høre det eller også kan du ikke høre det. R: Så du har ikke noget skratten.. M: Det er lækkert, sådan man kan mærke at hvis man kører ud af motorvejen, så mister man bare lige pludselig radiosignalet. Alle: Ja, ha ha.. Ri: Og det er også nemt at indstille altså, du putter bare stikket i stikkontakten og så er kanalerne indstillet inde fra Radiohuset. Du trykker bare på en knap for at skifte fra kanal til kanal, det er meget nemmere. D: Hvis I har det i bilen når I kører på ferie ned til Sydeuropa igennem Alperne og igennem de store bjerge dér, så kan I også høre det helt klart igennem hele bjerget, hvis I kører igennem en lang tunnel. L: Det kan man jo ikke med FM. D: Nej, fordi der kræver det jo at signalet er i orden, men fordi at det er jordbundet, så går det lige igennem. R: Så du ville egentlig også kunne høre DAB- radio i metroen? Hvor du ikke kan høre FM? Ri og L: Det må man vel kunne. D: I sin tid blev det jo udviklet, så man kunne oplyse folk der sad inde i lange tunneler om spøgelsesbilister f.eks. Ellers kunne de jo ikke få nogen informationer, når de sad derinde, helt afskåret fra omgivelserne. Der er nogen muligheder.. L: Har vi mere..? Ri: Det tror jeg ikke. D: Jo.. L: Vi skal bede om jeres alder i hvert fald.. D: Ja, hvis det er i orden? 177

179 Bilag 5. Interview d. 24/11 på RUC af rucstuderende. Jesper: J Louis: L Rasmus: R Alex: A Mai: M Daniel: D Rikke: Ri Katrine: K Lasse: La Ri: Vi har delt dette interview op i 2, først vil vi gerne høre om jeres radiovaner, hvad for noget radio I hører og hvis I ikke hører særligt meget radio, hvorfor I ikke gør det? Og i den anden del kommer vi mere ind på DAB radio, men der skal nok komme en præsentation af den senere. M: Jeg hører P3, som det eneste og det gør jeg hver gang jeg er på arbejde, for post Danmark når jeg står og sorterer breve op, fordi det er i højtalerne. Så jeg er faktisk ligeglad, bare jeg hører noget. J: Jeg hører faktisk også kun radio når jeg er på arbejde, jeg arbejder på et laboratorium, så mens jeg står og arbejder har jeg sådan et par høretelefoner på, med indbygget radio i, det meget dejligt, men det er også det eneste jeg hører faktisk. A: Hvad er det du hører der, P3? J: jo P3 eller 100 FM, det er de eneste 2 den rigtigt kan tage. M: Eller også når man kører i bil, der hører man da også radio, det gør jeg i hvert fald. J: Ja. A: Det er det eneste tidspunkt jeg hører radio på, når jeg kører bil, og så nogle gange netradio, hvis jeg lige skal høre superliga om søndagen eller sådan noget, når det ikke er på fjernsyn. J: Det er måske også fordi man har computeren man ikke hører mere, sådan er det i hvert fald for mig, jeg er måske bare aldrig rigtig kommet ind i det der med radiovaner, jeg har heller aldrig hørt specielt meget radio, men det ved jeg ikke. 178

180 R: Jeg hører heller ikke rigtig radio, når jeg kører bil, så hører jeg også radio, og det er rigtig fedt, og så har jeg også tidligere siddet i jobs, hvor man hørte radio og jeg kan egentligt meget godt lide det, men det har altid været i forbindelse med at man laver noget andet samtidig. A: Sådan har jeg det også, det er ligesom altid hvis man er et sted hvor der er taget initiativ til, at nu kører radioen, det er ikke sådan noget med at man lige selv tager ansvaret og siger, nu skal vi sgu høre noget radio og hygge os lidt, det er bare sådan noget der er. L: Som I hører som baggrundsstøj eller? A og M: Ja. J: Det virker måske mere nærliggende for mig at se fjernsyn eller bare sidde ved computeren end bare sidde og høre på noget, det er måske som om at der også skal være noget til øjnene, med mindre man selvfølgelig laver noget andet samtidig, kører bil eller, nu har jeg ikke taget kørekort endnu, så jeg skal ikke kunne sige det. Det er lidt ligesom om at som fritidsaktivitet eller hvor man bare sidder der hjemme eller man sidder hos nogle andre der ved jeg ikke, der tror jeg hellere at jeg vil se tv eller sådan noget lignende faktisk. L: Men det er egentligt underligt, for det er faktisk tit at der er de mest interessante programmer i radioen, det er egentligt underligt at man ikke hører det, men jeg høre det også kun i bil, og der er det oftest P1 eller P2. D: Men er der virkelig ikke nogen af jer der bare har et program I bare må høre, altså et om ugen eller om måneden eller et og andet? J: Altså der Chris og chokoladefabrikken kom frem, der ville jeg gerne prøve at fange det hele tiden, men jeg har aldrig sat mig ind i overhovedet hvornår der kommer hvad i radioen, så jeg fandt aldrig rigtigt ud af det. Ri: Hvordan kan det være i ikke har det? M: Jeg har slet ikke nogen radio faktisk, men jeg ville egentlig gerne have en, for jeg ville gerne have en til at stå ude i mit køkken, når jeg laver mad. R: Jeg ville også gerne have en køkkenradio. M: Ja. J: Jeg det der med at man skal lave et eller andet samtidig, man kan ikke bare høre radio som det eneste, sådan har jeg det i hvert fald. Det skal være mens man laver et eller andet. L: Det er måske lettere at slappe af når man kan ligge og kigge billeder på sofaen i fjernsynet, det er ligesom om at man ikke kan slappe af på samme måde ved at høre radio, eller det kan man godt men det kræver at man er interesseret i det der bliver sagt, man kan ikke bare ligge og stene over et eller andet ligegyldigt, som man kan på fjernsynet. Ri: Men hvis der var et andet programudbud på radioen, tror I så at I ville høre mere radio? 179

181 L: Nej, jeg synes at det er et ganske godt programudbud. J: Ja, jeg kan også godt lide det. Når jeg endelig hører radio, så nyder jeg det meget altså, det kan jeg rigtigt godt lide, så når jeg endelig er på arbejde prøver jeg at høre radio så meget som muligt, men altså hvis der er andre ting man kan gøre, f. eks. Fjernsyn eller computeren, så er det som om, det vil jeg hellere. R: Jeg tror det heller ikke fordi at, udbudet er jo ganske stort i det at de fleste af os jo nok har internettet.. J: Eller bare hvis man vil have noget musik og nogle andre ting. R: For mit vedkommende der ville det være på computeren hvis jeg skulle høre radio og det bruger jeg ikke særlig meget. La: F. eks. Public service radio fra P1-P4 er det et perfekt udbud de har, spiller de det musik i gerne vil høre? J: Jeg kan godt lide P3, jeg synes at P3, de gange jeg har hørt det har haft noget godt nyt musik, og nogle sjove og interessante indslag, så P3 den kan jeg godt lide, de andre kanaler bryder jeg mig ikke så forfærdeligt meget om, jeg har aldrig rigtigt hørt P1 og P2, men P4 det er ikke lige mig. M: Jeg har aldrig hørt andet end P3. A: Hvis du sidder og hører P1 eller et og andet, så er det jo sådan noget radio hvor man sidder og spidser øre ikke, hvor man skal koncentrere sig hvad der bliver sagt. Altså i forhold til sådan P3, hvor P1 er mere sådan koncentreret radio, altså hvis der er et emne der interessere en der bliver diskuteret, eller hvad der nu er. M: Der er det der Mads og monopolet om lørdagen på P3, det bliver jeg nød til at høre når jeg løber rundt med post, så har jeg sådan en lille radio.. Det er rigtigt godt, men det ved jeg ikke om er sådan et program jeg bare skal hør, men det er primært for at overleve den der postrute. L: Måske kunne jeg godt finde på at høre mere radio hvis der var specifikke radiokanaler, hvor de sendte en type musik, hvor jeg så kunne gå ind på det der interesserede mig, eksempelvis jazz og lidt klassisk en gang imellem, og det er der jo også på P2, men der er også andet, men hvis der var den kanal så kunne det godt være at når man lige havde lyst til det, så kunne man bare klikke ind der. Så kunne det godt være at jeg ville høre mere radio, jeg gør det så nogen gange via parabolen, der kan man tage en masse kanaler, også specifikke genre. J: Men ud over det så synes jeg ellers at, altså jeg har fået det indtryk at P4 henvender sig, måske ikke så meget til de unge, men så til de lidt ældre. Jeg ved i hvert fald at min mormor altid hører P4 og så er P3 måske lidt mere til de unge og så P1 og P2 til de lidt mere i den seriøse kategori, så udbudet er fint nok. R: P4 det er dem der har regioner ikke? Ri: Jo, det er det! La: Og spiller dansktoppen og sådan noget. J: Jeg synes den variation der, den er fin nok, der er noget til lidt af hvert. 180

182 Ri: Hører I de kommercielle kanaler, så som Sky og 100 FM? J: Jeg hører 100 FM, men Sky synes jeg virker for amerikansk på en eller anden måde. På 100 FM kan jeg meget godt lide morgenhyrderne. La: Så det er ikke pga. musikken, det er mere pga. dem der snakker? J: Altså, musikken er sådan lidt, når du tænder den, så er det noget musik du har hørt før, det er meget meget sjældent man hører noget ny musik. L: Men det er meget sjovt at høre et godt hit en gang imellem, i stedet for alle de radioreklamer, de er fandeme irriterende. J: Men hvis man f. eks. Er på arbejde eller sådan noget og det er måske 2 gange om ugen eller sådan noget, så er det jo ikke så slemt som hvis man hørte det hver dag. Hvis jeg kørte i bil hver dag, så ville jeg ikke høre 100 FM, så ville man simpelthen blive for træt af det. L: Det er jo også svært at slappe af til, man kan ikke på samme måde sidde i bilen og døse lidt hen, til sådan noget hvor der bare kører på fuldt tryk og reklamer og sådan. J: Men til gengæld er Lars hjortshøj og Lasse Rimmer dem synes jeg er kanon gode, de er sjove, og hende der Elisabeth Rudolf eller hvad søren hun nu hedder, Andrea ja. Ri: Nu sagde du at du gerne ville høre mere radio, hvis der var noget mere specifikt, og der kan jeg lige så godt komme ind på DAB, fordi at det er noget af det de har. Nu ved jeg ikke om der er nogen af jer der ved noget om DABradio? J: Lidt, jeg læste lidt om den i avisen i går, der læste jeg nogen af de forskellige kategorier du kan gå ind på. La: Ok. Ri: Det er det vi har her. Der er 16 nu og der bliver 17 kanaler pr. 1. december. D: Louis., den kanal du efterlyste tidligere den eksisterer allerede på DAB, altså jazzkanalen. L: Det har godt set på den reklame der kører. La: Ja, der kører jazz 24 timer i døgnet. R: Er det kun DR der kører DAB? La: Ja det er kun public service der udbyder det nu. Ri: (Rikke forklarer lidt om DAB). R: Det kører over? (Strømmen) La: Ja, du sætter den bare i stikket og så er kanalerne dér og så skifter du bare, der skal ikke indstilles noget. J: Er det ikke også det de kører med på netradio? Ri: Nej det er ikke de samme, eller nogle af kanalerne er de samme som de har på netradio, men nogle af kanalerne på DAB bliver ikke udbudt på nettet og omvendt. J: Ok, men jeg synes bare at jeg kunne genkende nogle af kanalerne fra nettet. 181

183 Ri: Ja, men det kan godt passe, men f. eks. På netradio er der det elektriske barometer og ghetto, og det er der ikke på DAB. J: Nå ok. La: Men altså, det er meget forskelligt det der kører nu, der er en jazz kanal og en klassisk og rock osv. Jeg nævner nogle flere. L: Men tager litteraturkanalen og f. eks. Kanalen fra folketinget ikke noget af det fra P1? La og Ri: Jo, lige præcis. La: Men der er så også nogle af radioerne hvor der også er FM på, så du både har DAB og FM i en og samme radio. Så du så har omkring 20 kanaler i alt. Ri: Men det de gør på litteraturkanalen, er at de tager nogle af de programmer der har været sendt på P1 og sender dem på litteraturen. Men er det noget i kunne finde på at høre, nogle af de kanaler der bliver udbudt på DAB? J: Altså på en måde, jeg kan godt forstå Louis pointe med at hvis man gerne vil høre noget, så kan man bare gå ind på den, men jeg synes også nogle gange at det er meget dejligt at der er en kanal hvor der også er noget blandet. Så er der lidt af det og så er der lidt af det, sådan lidt forskelligt hele tiden. Det kommer også an på hvordan man skifter og hvor svært det er. Ri: Vi kan prøve at vise jer hvordan den fungerer. La: Ja, det er meget nemt. Så viser vi hvordan DAB radioen virker, altså en lille introduktion. L: Hvor meget koster sådan en DAB- radio? D: 1000 og op efter. R: Sådan en som den der ville koste hvad? Ri: Vi ved ikke hvor meget den der koster. D: De billigste der er uden FM koster 1000kr. og hvis du skal have med FM er det ca kr. R: Jeg synes altså det er ret smart. La: Det er jo også stadigvæk på begynderstadiet, så det er klart at det bliver nødt til at koste lidt penge i starten, men alt falder jo også i pris ikke. M: Det ser meget spændende ud. R: Det gør det. L: Det er også meget rart at alle kanalerne ligger der, så man ikke skal igennem alt det rod, som altid er så svært på radioer med at få dem indstillet og så går det væk igen og. Ri: Man har nogle enkelte radioer, af de rigtig fine, hvor der er sådan en lille decideret skærm på hvor der kan blive sendt, hvis det f.eks. er en opera man hører, så er den tekstet så man kan sidde og følge med i teksten. Ri: Og de kan sende små, det gør de så ikke endnu, men de kan sende små musikvideoer med. 182

184 La: Billeder ja, også bare f.eks. hvor mange cd er det band der bliver spillet nu har udgivet. Og f.eks. covers og sådan noget. Så du får information med den også. J: Der er ikke nogen af dem her der har skærm vel? Ri: nej, det er meget få der har det. La: Det er sådan noget der kommer når det udvikles. Ri: Den der (vores DAB-radio) ville nok koste omkring 1500 kr. La: Der er også FM i den. La: Men de behøver jo heller ikke se sådan ud. Du kan også få en der passer til dit anlæg f.eks. Det der er jo ikke lige sådan en man smider ind mellem sit anlæg, mellem forstærkeren og cd-afspilleren altså, der kan den ikke lige stå. J: Den er meget passende til køkkener og sådan. La: Ja præcis. M: Den er da hyggelig. La: Der er så også det at man kan, hvis der bliver sendt en live-koncert, for det bliver sendt lidt forskudt, og du så f.eks. skal på toilettet eller et eller andet, så kan man sætte den på pause. Så kan man gå på toilettet og komme ind igen og så kan du tænde igen så den kommer det samme sted. J: Smart. Ri: Det kan du så ikke endnu. La: Nej, det er noget der. J: Man kan spole tilbage? La: Ja, det kan du også. Hvis du f.eks. vil høre nyhederne og klokken ikke lige er hel, så kan du spole tilbage til sidste nyhedsudsendelse. Så du kan høre den. Fordi der kommer en harddisk i også. Jeg tror ikke der er i den der, men det kommer i nogle af de dyrere. Eller det er kommet allerede J: Det ville være meget fedt hvis man lige gik glip af et program, så kunne man lige gå tilbage. La: Og så er meningen også at man skal kunne programmere sin egen dag. Du sagde før bl.a. at du synes det kunne være fedt hvis man kunne høre noget forskelligt i stedet for at man kun hørte én (kanal). Så kan man så gøre sådan, f.eks. hvis du bruger 5 minutter om morgenen på at programmere den til at du godt vil starte med at høre noget soft, og så vil du gerne høre noget rock og så vil du gerne høre noget klassisk, og så skifter den selv, pga. harddisken. Og så kan den også huske de ting du hører. Ri: Det kan den så ikke endnu. La: Nej nej, men det er noget de vil udvikle, eller måske har udviklet. Ri: Men hvilke af de kanaler kunne I tænke jer at bruge hvis I skulle bruge nogle af dem? Hvis der er nogle I kunne tænke jer? M: Jeg kunne godt tænke mig at bruge den der jazz-kanal. Og rock måske. 183

185 J, A, R: Ja Rock. Og nyheder. R: Og litteraturkanalen. A: Ja litteratur, og sport. J: Ja sport, også P3. J: Og det der DR-USA. A: Det er sådan noget specielt noget, der kører med tema. Ri: Ja, det var så da der var valg. Da der var bryllup kørte der bryllup og sådan nogle ting. R: Er der sådan noget talk? Et eller andet underholdning? Ri: Nej, det er der ikke rigtig endnu. J: Det ville jeg i hvert fald meget gerne have. Ri: Der regner de nok med at folk mere vil høre P3. J: Ja. La: Er der noget I kunne savne ved de kanaler der er udbudt der? Altså sådan noget som I synes det kunne være fedt hvis der var en kanal med? L: En world kanal måske. Med noget blandet verdensmusik. J: Ja, alternative måske. Den kunne også være meget fed at have egentlig. A: Ja, én der prøvede at samle op på noget af alt det musik som faldt udenfor de andre kanaler. J: Ja altså, og så måske også bare en kanal som spillede alt mulig ny musik, af alle genrer. Eller måske alle andre genrer end den der. J: Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig. J: Det er der selvfølgelig også meget af på P3, men det er sådan. Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig. R: Eller måske sådan, altså jeg ved ikke hvor meget det koster med Koda/Gramex og hvor mange kanaler der er plads til, men man kunne for så vidt også have en kanal til hvert årti. Så der var musik fra 60 erne, 70 erne og 80 erne. J: Ja, det var der nok mange der godt kunne tænke sig. L: 80 er kanal M: åh, hvor dejligt. Helst ikke! R: Hvordan er det lavet om det der med Koda afgift, sådan at man bare betaler et beløb og så kan man måske spille sangene så mange gange man vil indenfor en tidsperiode eller? La: Det må jeg indrømme, det ved jeg faktisk ikke. R: Det ville vel også sætte en begrænsning på antallet af kanaler. Ri: det tror jeg faktisk er en af de begrænsninger de har. Det er koda-afgift. D: Men det er lavet sådan at de samme sange ikke går igen før der er gået, måske 7-8 timer. De må ikke blive brugt igen og igen så ofte som de andre FMkanaler. 184

186 La: Ja, f.eks. på Sky der kommer de samme numre måske gange på en dag. Der skal gå, jeg tror det er 6 eller 7 timer, før de må spille det samme nummer igen på den der jazz kanal og sådan noget. Så det er mere varieret. J: Jeg synes også godt måske, nu står der at det der DR Rock det er sådan noget som, altså historisk perspektiv fra 70 erne og frem til i dag. Altså måske også en med noget lidt hårdere, altså det der alternative kunne selvfølgelig indeholde meget, måske også for meget. La: Den kunne også bare hedde alternativ rock, ik? J: Alternativ rock eller hård rock. La: Elektronisk musik, eller hiphop er der jo heller ikke rigtig noget af. J: Der kunne man selvfølgelig komme med meget, men Ri: Var det noget I kunne finde på at investere i? Eller er I bare tilfredse med FM? R: Jamen jeg er faktisk blevet lidt forelsket i den her. Jeg kunne godt tænke mig en til at stå i køkkenet. Jeg kom også til at tænke på, jeg bruger jo faktisk en lille clockradio når jeg vasker op, men man kan kun høre lidt skratten. Så jeg bruger den til baggrundsstøj. Så jeg kunne sagtens forestille mig at vi kunne have sådan en stående i køkkenet. Men så ville jeg kun bruge den i forbindelse med huslige pligter og oprydning, opvask og madlavning. J: Altså, jeg synes da det er en meget fed idé. Lige nu synes jeg at radioerne er for dyre. Og så ved jeg heller ikke, jeg vil ikke sige at udbuddet er markant anderledes nok til at jeg ville investere i sådan en. Altså så vil jeg netop have de der hvor du kan, hvor der måske er endnu flere variationer, og når du så kan programmere dit eget. Altså hvis du så har virkelig mange valgmuligheder og så kan programmere dit eget, så kan du virkelig begynde at have dit helt eget program. Der vil jeg sige, der synes jeg stadig at min computer er bedre, for der kan jeg gå ind og sige, jeg vil høre den sang og den sang. Der er selvfølgelig den ulempe at jeg ikke kan sige gå ind og sige find mig en ny sang som man kunne høre, men altså Ri: Altså f.eks. i England der er 60 kanaler i hvert fald og i Canada er der 80 kanaler på DAB. J: Altså hvis det kommer op på sådan noget, så vil jeg helt klart. R: Men de er jo også ret mange flere mennesker. Ri: Ja, selvfølgelig M: Jeg ville egentlig godt investere i en hvis jeg havde haft penge til det, det har jeg bare ikke. D: Faktisk er DK det land der er næst længst fremme i DAB-sammenhænge i forhold til indbyggertal og sådan, hvor de andre steder, som Tyskland og sådan ikke er nået nær så langt. Også i norden er vi de førende. I Sverige har det vist sig at floppe, der var ikke den interesse de havde regnet med. Og i Singapore og andre steder er det 185

187 ikke gået sådan specielt godt. Men I Norge er det næsten gået lige så godt som i DK. Men synes I det er blevet markedsført godt nok?? Alle: Nej, overhovedet ikke. J: Slet ikke, jeg læste som sagt lidt i går. Ellers så tror jeg kun jeg har strejfet det en gang, måske to gange. L: Der er kun den der lille tv-reklame der kommer en gang imellem, jeg ved ikke om det kun er på DR2 den kommer La: Det tror jeg faktisk det er, for jeg har ikke set den. J: Jeg synes jeg har set noget der minder om det, men den har åbenbart været så dårlig at jeg slet ikke har lagt mærke til at det er det der DAB-radio der er blevet talt om. La: De satser meget stort på det, Danmarks Radio. L: De kunne jo markedsføre det som en livsstil, fordi man kan jo begynde, det er min kanal, altså nu er jeg sådan en der bare hører jazz og det vil jeg også gerne have at andre skal vide. Så står den bare altid på jazz hjemme hos mig, og så kan man få den der, man kan have sin kanal. Som ligesom er en del af ens stil ik? M: ja L: Det kan de jo godt markedsføre den som også. Det der jo så mulighed for på de der meget specifikke kanaler. A: Ligesom at holde et eller andet blad eller sådan noget, bare for at holde det. L: Ja. R: Jeg ved bare ikke hvor public service-agtigt det er. At gøre det på den måde. R: Men hvad så, ud i fremtiden, er der så andre end DR der vil have noget liggende? D: Ja, Sky og Voice regner med inden for et par år også at være på DAB. J: Hvad så med reklamer og sådan, hvordan vil de gøre det? Ri: det vil nok være det samme. De vil jo bare sende på den digitale og kvaliteten ville dermed være bedre. La: Det er bare for dyrt for dem i øjeblikket. Det er lidt dyrt at satse på noget som Ri: Men de skal lave DAB, fordi de fik de der to P5 og P6, de to landsdækkende kanaler, da de blev udbudt her for et års tid siden. Og med det, der fulgte der forpligtelser til at lave DAB. J: Jamen altså kan man så ikke spole forbi reklamerne? Ri: Du kan jo så ikke spole fremad. J: Men hvis man så er det ikke muligt at gøre et eller andet? Ri: Du kan selvfølgelig stoppe radioen og så tænde igen når reklamerne er færdige. Men det kan du også nu. J: Det er rigtigt nok.. æv. J: Jeg tænkte bare på om de måske ville begynde at indføre sådan noget abonnement, hvor man skulle købe at abonnement for at høre det. 186

188 D: Du kan jo spole tilbage til de hits du gerne vil høre. Hver gang der kommer et dårligt nr. kan du spole tilbage til et eller andet du synes er bedre. J: Men det var bare hvis man kunne gøre noget for at komme udenom reklamerne. Så kunne det godt være de ville indføre et eller andet abonnements La: Nu ved vi jo så helle ikke hvordan de vil markedsføre det, altså de kommercielle. Det har de jo ikke gjort endnu. La: Altså, du kan høre DAB i % af landet. Det satser på at vi kommer op som det første land i hele verden med 100%. D: Jeg tror allerede det er i det her år at der skulle være master over det hele. La: Så det er kun sådan nogle meget små byer, f.eks. i Jylland og på Bornholm. Sjælland der skulle være fuld dækning. Også når du f.eks. kører i tunneler hvor du ikke kan høre almindelig radio der kan du stadig høre den. Enten så er der signal ellers er der ikke. D: Fordi det er jordbundent, så det går lige igennem. D: Det var også sådan det blev udviklet til at begynde med, trafikmeldinger til folk der sad inde i lange bjergtunneler i Alperne eller hvor det nu var. De kunne så blive oplyst om spøgelsesbilister eller et eller andet, som dem der bare havde almindelig radio ellers ikke kunne høre. L: Hvordan jordbundent? Det er vel bølger af en eller anden art, så render de bare langs jorden? Ri: Nu er vi jo ikke Nat ere. La: Vi ved ikke helt det tekniske, men det hedder bare jordbundent. J: Jeg synes idéen er meget god, men jeg kan bare ikke forstå hvorfor man satser så meget på det. Altså alt i alt så må det da næsten være nemmere hvis man satsede på at lave sådan nogle bokse der ikke var en radio i sig selv, men måske trådløst var forbundet til computeren og så kunne man tilbyde nogle bedre bredbåndstjenester til computeren og så føre det igennem internettet den vej ind. I stedet for at lave et helt separat net til det. Ri: Ja, men det er fordi det er blevet udviklet før end internettet var så udviklet som det er nu. J: Det er så gammelt? Ok. Ri: Så derfor har de faktisk satset på det i mange år. J: Nåh ok. Men jeg synes bare generelt at det ville være smartere i stedet for at have en masse forskellige net, for du kan jo allerede høre en masse radio på nettet ved hjælp af nogle links. Og hvis man så kunne få en boks, som den der (vores DABradio), og så bare en trådløs forbindelse til computeren og så kunne den kommunikere godt med computeren ved hjælp af et program. R: Der ville man under alle omstændigheder skulle gøre noget mere selv. J: Ikke nødvendigvis. Ikke hvis du bare fik et program med som du smed i computeren og kørte. 187

189 L: Men du skal starte computeren op og alt muligt og du skal vælge, her kan du bare trykke på knappen og så kører det. J: Nåh ja ja, men.. R: Hvis du er +50, så kan det godt at det, der er jo mange som slet ikke bruger internettet som mange unge. J: men det der med at skulle starte computeren op det er jo ikke så.. L: Nej, men du skal så også ind og vælge, hvis du vil vælge dit eget, så skal du ind og være aktiv. J: Nej, for så kunne det program jo have nogle indbyggede, det program du lige skulle smide ind på computeren, det havde nogle indbyggede kanaler. L: Men hvad er så forskellen på det der og internettet? J: Men så behøver du ikke at etablere et helt nyt net, så kyler du det bare igennem bredbåndsnettet. Det kan man så igen bruge til noget fjernsyn eller.. L: Jo, men det har så ikke nogen betydning for brugeren. J: Nej, nej, jeg kan bare ikke forstå hvorfor man vælge at bruge så mange penge på det, men det er så derfor. M: Den der er jo også lidt mere fiks at flytte fra stuen til soveværelset eller ud i køkkenet. J: Jo, men du kunne stadig have den der boks. Som bare fungerede som en højtaler med en lille trådløs modtager i. Og selvfølgelig knapper og display og sådan noget. Der er jo allerede kommet mange bokse hvor du er forbundet til computeren bare med de numre du har på, som du kan bruge som sådan en jukeboks ik? Men det synes jeg bare ville være smartere, men det er så bare mig J: Men det fik jeg jo også forklaring på, det er bare Ri: Altså, jeg kan sagtens følge dig, men det er simpelthen fordi de har opfundet det og satset på det før. J: Hvornår var det man startede med det? Ri: Det kan jeg ikke huske, det er i hvert fald ti år siden, tror jeg, at de begyndte på det. J: Nåh ok. La: Så har vi vel heller ikke rigtig mere? Ri: Nej, det tror jeg ikke. Hyggesnak og spørgeskemaer. 188

190 Bilag 6. Spørgeguide (Revidering af spørgeguide (Halkier side 46-51)) - Dette er ikke et alm. Interview, hvor I bare skal svare på alle vores spørgesmål. Det er vigtigt, at I kommentere på hinandens udsagn, og I må meget gerne diskutere hvad der bliver sagt og spurgt om. Vi vil dog gå ind og afbryde, hvis der er en, der snakker lidt for meget, eller hive en ind, der siger lidt for lidt. Det er ikke noget I skal tage personligt. Vi vil gerne høre om jeres erfaringer med radio, og der er intet rigtigt eller forkert svar. Det er ikke vores mening, der er løsningen. - Interviewet tager cirka en time, og vi optager det på bånd og video, som vi skal bruge til transskriberingen. Vi bruger ikke jeres egne navne i rapporten, og der er ikke andre end vores gruppe, der kommer til at se disse bånd. - Interviewet er delt op i to. I den først vil vi gerne hører om, hvad i hører i radioen, og jeres tilfredshed med det. Hvis der er nogle af jer der ikke hører så meget radio, vil vi også meget gerne hører hvorfor. - Den anden del handler om digital radio, også kaldet DAB radio. Der vil komme en præsentation af denne, inden den del af interviewet går igang. 1) Hvad er I optaget af når det gælder radio? - Emnet skal diskuteres, indtil det er klart hvilket radio I kan lide, og hører og hvad I ikke kan lide. 2) Beskriv et eller flere af de programmer I hører - Diskuter hvorfor I netop hører det, og hvad der er godt ved det. Kommenter gerne hinandens valg af progammer. Hvor er I enige og uenige? - Beskrivelse af DAB - DAB er det nyeste inden for radioverdenen. Det kræver en speciel radio for at modtage DAB, der bliver udsendt digetalt, modsat FM, der er analog. Fordelene ved DAB er lydkvaliteten, der er plads til flere kanaler og der er ingen skratten i modtagerforholdene (enten har du signalet, eller også har du det ikke). Radioen er tilgengæld stadigvæk forholsvis dyr, og der er ikke dækning over hele landet endnu. Vi vil gerne høre, hvor meget i ved om DAB, og om det var noget i havde lyst til at bruge. 189

191 - DAB radioen vises frem. Det gør vores papirer med forskellige DAB modeller og DR s udbud på DAB per 1. december 2004 også. 3) Vil I bruge DAB radioen hvorfor/hvorfor ikke? - Diskuter hvilke af de udbudte kanaler I vil hører til, eller evt. hvilke kanaler I gerne vil have tilføjet. Udlevering af spørgeskema 190

192 Bilag 7. Spørgsmål til Fokusgrupper Radiovaner Hvad for noget radio hører I? Er det mest programmerne eller musikken som bestemmer hvad i vælger? Hører i jukeboxkanaler? Hvor musikken spiller konstant, eller vil I gerne have kanaler med værter, DJ s der kommentere musikken og taleprogrammer? Følger I fast med i nogle programmer? Er der nogle der hører internet eller sattelit radio? Hører i der andre programmer end dem der bliver udbudt på FM? Fornemmer I, at andre fra jeres skole/arbejdsplads hører radio? Eller er det ved at være et uddøende medie? Fællesskabsfølelsen Snakker I om de programmer I hører i radioen? Føler I, at det giver en form for fællesskabsføelse, at have hørt de samme ting som de andre? Aktiv lytning Hvad foretager I jer, mens I hører radio? Er jeres opmærksomhed på radioen, eller kører den i baggrunden? Aktive lyttere Har I nogensinde ringet ind og medvirket i et on-air radioprogram, som eksempelvis quizzer, rådgivning, debatter eller meningstilkendegivelsesprogrammer? DAB Kender I noget til DAB radio? Hvis ja, hvad kender I til det? (evt. hvorfra) Vil I bruge (bruger I) DAB? Evt. når de blev billigere og mere udbredt. Der er display med tekst på DAB, dette kan bruges til at se hvilket nummer og kunstner der bliver spillet. Kan det bruges? De er nemme at indstille kan det være en fordel? Er nogle af de eksisterende DAB kanaler I kunne have lyst til at bruge? Vil I selv gå ind og designe jeres egen radiodag, eller ligge en profil ind, så der kan laves radio designet til den enkelte. 191

193 Hvordan forholder i jer til at DR bruger licenspengene på lancering af DAB radio, når der i dag er så få lyttere? (ca solgte DAB pt). Tror I, at der er en fremtid I DAB? Eller burde DR bare droppe det? 192

194 Bilag 8. Dækningskort Disse dækningskort er udviklet til Nordini af Broadcast Service Danmark, som er et firma ejet af DR og TV2. De tilbyder etablering og service for radio og TV. 193

195 194

196 Bilag 9. Begrebsforklaring AM Amplitudemodulation. En metode til udsending af radiobølger, hvor lyden registreres ud fra toppen af bølgerne. Kan sende forholdsvis langt, derfor høres radio fra udlandet på dette bånd. Bit Enheden for en informationsmængde. Kan antage værdien 0 eller bit er lig med 1 kb, hvilket vil sige at hvis en radiokanal bliver sendt med 160 kb/s, ryger der informationer ud i sekundet, som modtageapperatet (i dette tilfælde DAB-radioen) laver om til lyd, billede eller tekst. Bitrate Broadcast DAB EPG FM Frekvens Overførselshastighed. Den hastighed, hvormed det digitale signal overføres fra sender til modtager. En til mange. Når indhold leveres efter princippet om at det skal nå ud til så mange som muligt. Digital Audio Broadcast. Den daglige betegnelse for T-DAB. Electronic Program Guide. Forstået som en hardware funktion indbygget i DAB-radioen (eller et hvilket som helst andet apperat der er i stand til at modtage digitale signaler), der gør det muligt blandt andet at modtage HTML-baserede programsider. Kan i fremtiden ende som en samlet brugerflade med forskellige tjenester udbudt af en gatekeeper (tv, radio, film, information eller lignende). Frekvensmodulation. En metode til udsending af radiobølger, hvor lyden registreres ud fra afstanden mellem bølgerne. Er designet til at sende indenfor landegrænserne. De bølgelængder hvorpå radiosignaler udsendes. Måles i hertz. 195

197 Frekvensbånd. Gatekeeper Hertz IBOC idab Konvergens Mono Multiplex Narrowcast NPAD On demand PAD De bånd, som frekvensspektret er opdelt i, f.eks. UHF (Ultra High Frequency) og VHF (Very High Frequency). Jo kortere bølgelængder, desto længere kan signalet række. Distributionsvirksomhed, der tilbyder fuldendte tjenester indenfor mediebranchen, og derfor kan indtage rollen som nøglevirksomhed mellem bruger og medier. Måleenhed for lydbølger. I fremtiden vil der være mulighed for at EPG også kan være et redskab til at designe egen sendeflade. In Band/On Channel. System til udsendelse af digital radio over FM-sendenettet. Benyttes i USA. Digital Audio Broadcasting baseret på IBOC-teknologi. I denne rapport defineret som sammensmeltningen af medier. Lyden bliver sendt ud gennem én lydkanal. Den del af frekvensspektret, hvorpå det digitale signal udsendes. En til få. Når indhold leveres efter forespørgsel fra forbrugeren. Non Program Associated Data. Informationer, der sendes sammen med lydsignalet. Vises på radioens skærm. Indeholder informationer, der ikke er relateret til den sendte kanal. Når en bruger vælger noget specifikt og dermed fravælger alt andet. Program Associated Data. Tekst der sendes sammen med lydsignalet. Vises på radioens display. 196

198 RDS SFN Stereo T-DAB Terminal XPAD Radio Data System. System til udsendelse af data, som kan modtages den analoge radios digitalskærm. Kendes fra f.eks. bilradioer. Single Frequency Network. På det digitale sendenet sendes flere kanaler over samme frekvens. Lyden bliver sendt ud gennem to lydkanaler. Terrestrisk Digital Audio Broadcasting. Metode til udsendelse af digital radio via det jordbundne sendenet. Modtageapparat. Kan være radio, TV eller internet. Extended Program Associated Data. Billeder eller tekst onhandlende det aktuelle program, der sendes sammen med lydsignalet. Vises på radioens skærm, hvis den har en. 197