Bilag 4 Strategiskema til faglæsning. Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger.

Transkript

1 Bilag Strategiskema til faglæsning. Før under- og efter læsning af fagtekster Før du læser Hvad handler teksten om? Overblikslæsning Se på teksten, overskrifterne, billeder, tegninger. Hvad er dit indtryk af teksten? Hvilken type tekst er det? (eventyr, artikel, fagtekst) Hvad kan formålet være med at læse teksten? Find nogle begreber eller ord du ikke forstår. Kender du noget til emnet i forvejen? Skriv ord om hvad du ved om emnet. Hvad tror du skal lære af teksten? Hvad betød begreberne/ordene? Mens du læser Du skal læse et tekstafsnit og vurdere om du forstår det. Kan det passe hvad der står? Stil spørgsmål til det der er usikkert for dig. Hvor i teksten er der noget du ikke forstår? Understreg det du synes er vigtigt for dig. Efter du har læst Har du fået svar på de ord og begreber du ikke forstod? Når du har læst et afsnit i teksten kan du tage notater ved at skrive dem ind i et tokolonnesystem. Så hjælper det med til at huske hvad der står. Du vil også have lettere ved at skrive om hvad du har lært om emnet. Hvad har du lært, som du ikke vidste i forvejen?

2 Bilag Katalysator Katalysatorteksten I katalysatoren bliver de skadelige luftarter forvandlet til kultveilte og vand -stoffer som findes i den menneskelige udånding. Bilens udstødningsgas består hovedsagelig af kvælstof (N), kuldioxid (CO), og vand (HO). Disse tre bestanddele udgør ca. 99% af udstødningsgassen og er i alt væsentligt uskadelige. Så det er den sidste procent, der er årsagen til alle problemerne. Denne sidste del består af tre stoffer, kulilte (CO), kvælstofilter (NOx) og kulbrinter (HC). De findes i procentforholdet 8:0:. Da katalysatoren skal uskadeliggøre disse tre stoffer, kaldes den en trevejskatalysator. for at udstødningsgassen igen har den ønskede sammensætning. Katalysatorteknikken er meget fintfølende og Reguleret katalysator For at leve op til de danske krav, er det nødvendigt at anvende en såkaldt»reguleret«katalysator, der er i stand til at forvandle ca. 99% af de skadelige stoffer (som altså kun udgør % af den samlede udstødning). En reguleret katalysator består, ud over af selve katalysatorenheden - af en elektronisk styreenhed og en føler, en iltmåler der kaldes en Lambdasonde. Den sidder i udstødningsrøret. Desuden er det nødvendigt, at bilen har elektronisk benzinindsprøjtning eller elektronisk karburator i stedet for den hidtil kendte karburator. For at opnå den høje effektivitet er det af afgørende betydning, at den tilførte benzinluft-blanding er optimalt sammensat. Forholdet skal være,7 kg luft til kg benzin. Dette reguleres af Lambdasonden, der kontrollerer udstødningsgassens sammensætning og omgående melder til styreenheden, hvis blandingen ikke er optimal, dvs. hvis den rummer uforbrændt benzin. Ved en sådan afvigelse afgør styreenheden omgående, hvor meget den indsprøjtede benzinmængde skal ændres, den fungerer kun optimalt, hvis motoren er 00% i topform Trevejskatalysatorens funktion Trevejskatalysator bærer sin benævnelse, fordi den i en og samme enhed er i stand til at reducere mængden af de tre væsentlige luftforureningsstoffer i udstødningsgassen: Kulilte (CO) Kulbrinte (HC) Kvælstofilte (NOx) Som katalysatorer betegner man stoffer, der fremskynder en kemisk reaktion uden selv at forandres. Katalysatoren har til opgave at sænke indholdet af skadelige stoffer i udstødningen. Dette sker gennem oxidering og reduktion, hvorved de skadelige stoffer omdannes til ugiftige gasser. Kulilte og kulbrinte omdannes gennem oxidering med ilten til ugiftig kuldioxid og vanddamp.

3 Til formindskelse af kvælstofilten benyttes som reduktionsmiddel den skadelige kulilte, som binder ilten. Der opstår derved kuldioxid og kvælstof. CO C H 6 CO+O C H 6+7O CO CO +6H O Før kat. Katalysator efter kat. Udstødningskatalysatoren kan kun reducere mængden af skadelige stoffer, hvis: -Der anvendes blyfri benzin, idet bly gør den katalytiske belægning uvirksom -Katalysatortemperaturen er korrekt Reduceringen af skadelige stoffer begynder ved en temperatur på ca. 00 o C, og bedste virkningsgrad opnås ved ca. 600 o C. Katalysatoren består af et pladehus, der ligner lyddæmperen. Denne indeholder selve katalysatorbæreren, som kan være et keramisk legeme (monolit). Igennem monolitten går flere tusinde små kanaler, som udstødningsgassen strømmer igennem. Kanalerne er belagt med et mellemlag (washcoat), som forøger katalysatorens virksomme overflade med en faktor på Overfladen bliver da noget der svarer til en fodboldbane. Denne washcoat belægges derefter med de egentlige katalysatorer, platin og rhodium eller palladium. Katalysatoren indeholder totalt ca. til gram af de førnævnte metaller. Platin iværksætter oxidationen af kulbrinter og kulilte, mens rhodium reducerer kvælstofilten. Katalysatoren suppleres med et elektronisk reguleringssystem, lambda-regulering. Hus af ædelstål (rustfrit stål) Keramisk legeme med ædelmetalbelægning elastisk mellemlæg

4 Driftsbetingelser i en katalysator Funktionen og levetiden for en katalysator er meget afhængig af de temperaturpåvirkninger, den udsættes for. De ideelle driftsbetingelser findes i temperaturområderne fra ca. 00 til 800 o C. Overstiger temperaturen 900 til 000 o C, fører det til en reduktion af den aktive overflade. Derfor er driftiden i dette temperaturområde af stor betydning, idet det ellers forårsager, at katalysatoren bliver fuldstændig virkningsløs. Det er dette "oplagring/afgivelse" fænomen, som medfører, at udstødningsgassen lugter som "rådne æg". Med henblik på at holde svovlbrinteafgivelsen på et minimum er det vigtigt, at kuliltemængden ved tomgangsjusteres ifølge specifikationerne. Ved fejlfunktioner i motoren, fx tændingsudsættere, kan temperaturen stige til over 00 o C. Sådanne temperaturer kan føre til ødelæggelse af katalysatoren. Store mængder af zink, fosfor og svovl kan ødelægge katalysatorens overflade og gøre den virkningsløs. Derfor må der kun anvendes additiver og oliekvaliteter, der er godkendt af bilimportøren. Nogle katalysatorer kan udskille svovlbrinte, som har en ubehagelig lugt. Svovlbrinteafgivelsen fremkommer især ved en ny katalysator, der arbejder ved en mager blanding, og derefter i lang tid kører tomgang. Billedet herover viser den del af lambdasonden der er inde i udstødningsrøret før katalysatoren. Under normale funktionsforhold frigives svovl fra benzinen i form af svovldioxid. Dette aflejrer sig som aluminiumsulfat, når motoren arbejder med en mager blanding. Hvis motoren derefter arbejder med fed blanding, går de oplagrede svovlforbindelser i kontakt med brint og frigiver svovlbrinte.

5 Bilag 6 Spørgsmål til katalysator efter gennemlæsning Spørgsmål ) Hvorfor skal selve katalysatoren ikke forsynes med strøm? Dine besvarelser ) Hvad er grunden til at der skal være en katalysator? ) Hvilke udstødningsstoffer kommer der ind i katalysatoren og hvilke er giftige? ) Hvorfor bliver overfladen i en katalysator sammenlignet med overfladen på en fodboldbane? ) Hvad kan du fortælle om temperaturen i katalysatoren? 6) Må der benyttes blyholdig benzin? 7) Hvilke materialer er katalysatoren hovedtræk lavet af? 8) Hvor lang levetid har en katalysator? 9) Kan en hvilken som helst motor forsynes med en katalysator? 0) Hvor og med hvad måles iltoverskuddet?

6