nordhavn NORDHAVN ÅRLIG HANDLINGSPLAN FOR Københavns Kommunes vedtaget budget 6. OKTOBER 2011

Transkript

1 nordhavn ÅRLIG HANDLINGSPLAN FOR NORDHAVN Københavns Kommunes vedtaget budget OKTOBER 211

2 2. Vision for Nordhavn ÅRLIG HANDLINGSPLAN FOR NORDHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES VEDTAGET BUDGET 212 Udarbejdet af: En gruppe med repræsentanter fra de relevante forvaltninger. Redaktion og tilrettelæggelse: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Fotos og illustrationer: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling 2

3 FORORD Københavns Kommune udarbejder årligt Handlingsplaner for udvalgte fokusområder i byen. Til budget 211 blev der lavet Handlingsplan for Sydhavn, Ørestad, Nordhavn, Carlsberg og Valby Syd. Handlingsplanerne for 212 omfatter områderne Sydhavn, Ørestad, Nordhavn, Valby Syd, Nørre Campus, Nordvest, Nordøst Amager og Fra Kødbyen til Polititorvet. Sidste års Handlingsplan for Carlsberg er stadig aktuel, hvorfor der ikke bliver udarbejdet en ny udgave af handlingsplan til budget 212. Forvaltningerne i Københavns Kommune har igen i år i fællesskab udarbejdet dette redskab til brug for politikerne ved budgetforhandlingerne. Forvaltningerne har som led i arbejdet været i dialog med grundejere og lokaludvalg i de berørte områder. De årlige handlingsplaner skal være med til at sikre, at serviceinvesteringerne følger med udviklingen af området (institutioner, skoler, kultur- og fritidstilbud, vejanlæg mv.). Handlingsplanerne skal endvidere give et samlet overblik over områdernes baggrund, status og prognoser samt hvilke anlægsforslag, forvaltningerne anbefaler inddraget i årets budgetforhandlinger. Årets handlingsplaner har fungeret som oplæg til Borgerrepræsentationen i forbindelse med Borgerrepræsentationens drøftelser om budget 212. Det er kun de forslag som vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen som vil indgå i vedtaget budget 212. Ikke vedtagne forslag kan indgå igen i kommende års handlingsplaner. NORDVEST NORDHAVN NØRRE CAMPUS fra Kødbyen til POLITITORVET AMAGER ØST CARLSBERG SYDHAVN VALBY SYD ØRESTAD 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VISION FOR NORDHAVN STATUS NYE VÆSENTLIGE TILTAG I OMRÅDET NYE PROGNOSER FORVALTNINGERNES BUDGETFORSLAG SAMLET OVERSIGT - KOMMENDE ÅRS AKTIVITETER PLACERING AF BUDGETFORSLAG Nr. 1 Ny tresporet skole med KKFO i Nordhavn Nr. 2 Forprojektering af permanent skøjtehal på Østre gasværksgrunden Nr. 3 Maritimt idrætscenter ved Københavns Havn Nr mands kunstgræsbane (evt. i tilknytning til den kommende skole i Nordhavn ) Nr. 5 Tre midlertidige 11-mands boldbaner med mobile omklædningsfaciliteter Nr. 6 Århusgade ved Nordhavn station Nr. 7 Nye almene familieboliger ved Københavns Havn Nr. 8 Energipartnerskab Nordhavn Nr. 9 Svanemøllen cykelrute Nr. 1 Byliv i Nordhavn Nr. 11 Cykelstibro fra Østre Gasværk til Nordhavn Nr. 12 Forlængelse af havnebusruterne i Københavns Havn ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIDSPLAN KOMMUNALØKONOMI INVESTERINGER SAMMENFATNING VEDTAGET I BUDGET

5 1. VISION FOR NORDHAVN Bæredygtighed og Grøn Vækst bliver det, der kendetegner Nordhavn i fremtiden. Miljømæssigt, socialt og økonomisk bliver Nordhavn et internationalt fyrtårn, der skal sætte nye standarder for bæredygtig byudvikling i det 21. århundrede. Udviklingen af Nordhavn fi nder sted over de næste 4 5 år. Det er en lang tidshorisont, der giver nogle forpligtelser og nogle helt unikke muligheder for at bygge en ny bydel fra bunden - en bydel, der fra starten indeholder de nødvendige løsninger på de udfordringer København, som storby står over for og som resten af verdens storbyer står over for. Danske såvel som internationale virksomheder får mulighed for at udvikle og afprøve nye løsninger i Nordhavn inden for blandt andet energineutralt byggeri, køling og lokal afl edning af regnvand. Visionen er at lave et blandet byområde med boliger og erhverv. Udviklingen af Nordhavn tager udgangspunkt i områdets fortid som industrihavn og gradvise arealudvidelse med opfyldninger ud i Øresund. NØGLETAL boliger (211) arbejdspladser (i 29) POTENTIALE: 3-4 mio. m 2 byggeri heraf boliger i første fase og 4. indbyggere på sigt samt 4. arbejdspladser på sigt Figur 1A: Handlingsplanens område er udvidet i forhold til 211. HOVEDMÅLSÆTNINGER: De 6 visioner for Nordhavn: en miljøvenlig by en levende by en by for alle en by ved vandet en dynamisk by en by med grøn trafi k Figur 1B FÆRGEHAVNS BRYGGE BALTIKAVEJ SKUDEHAVNSVEJ CONTAINERVEJ NORDHAVNEN STRANDBOULEVARDEN ØSTERBROGADE ØSTERBROGADE ØSTERBROGADE ÅRHUSGADE ORIENT PLADS SUNDMOLEN MARMORVEJ AMERIKA PLADS LANGELINIEKAJ L L INDIAVEJ LANGELINIEBRO 5

6 1. Vision for Nordhavn I fremtiden vil nye kanaler opdele området i holme, der gør vandet nærværende overalt i bydelen. På længere sigt giver holmestrukturen mulighed for en fortsættelse med nye holme ud i Øresund. Den enkelte holm bygges færdigt som et helstøbt kvarter med butikker, daginstitutioner, kulturtilbud, fritidsfaciliteter og legepladser, inden udbygningen fortsætter. Nordhavn skal være en tæt by som resten af København, men gøres grøn og bære præg af den eksisterende skala, hvor havnens store siloer og lave pakhuse giver et godt billede på områdets mulige fremtidige udformning. KOMMUNEPLAN 29 OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 211 Arbejdet med udviklingen af et plangrundlag for Indre Nordhavn/Århusgadekvarteret er færdigt og i politisk behandling. I forslaget til KP11 er Nordhavn prioriteret som et af de byudviklingsområder, man skal i gang med at udvikle nu i overensstemmelse med aftalen om metrocityringen med Staten. I første del af planperioden (29-14) og anden del af planperioden (215-21) i Kommuneplan 11 er Indre Nordhavn udlagt til byudvikling. Ydre Nordhavn er en del af perspektivperioden (221 - ). Indre Nordhavn er desuden udpeget som byomdannelsesområde og lavenergiområde med de særlige regler, der i kommuneplanen gælder for disse udpegninger. Den øvrige del af handlingsplanområdet er hovedsageligt en del af den eksisterende by, men stadig under udbygning. På Amerika Plads, som i forslaget til KP11 indgår i Det Centrale Byområde, mangler der således at blive bebygget 2 byggefelter, mens Marmormolen først lige er igangsat. Endelig ligger Østre Gasværk i forslaget til KP11 i første del af planperioden området er delvist fastlagt til institutionsformål, delvist til boliger. KONKRET OM UDVIKLINGSPLANERNE Københavns Kommune har i forbindelse med aftalen om Metrocityringen aftalt med Staten, at København skal tilvejebringe det nødvendige plangrundlag i Indre Nordhavn. Plangrundlaget skal give mulighed for etablering af minimum 4. etagemeter bolig og erhverv i Århusgadekvarteret og yderligere 2. etagemeter i resten af Indre Nordhavn. De i alt 6. m 2 planlægges i et kommuneplantillæg. Ved samme lejlighed behandles et lokalplanforslag for udbygningen af cirka 35. m 2. Såvel Amerika Plads som Marmormolen er udlagt til et blandet bolig og erhvervsområde i henhold til vedtaget lokalplan og Amerika Plads er næsten færdigudbygget, mens Marmormolen først skal til at udvikles. Fsva Østre Gasværk er der et projekt i gang om opførelse af daginstitutioner. Perspektivperioden efter år del af planperioden ( ) 1. del af planperioden ( ) Særlige byomdannelsesområder Det Centrale Byområde STRATEGISKE MULIGHEDER I NORDHAVN Der er høje ambitioner og store muligheder for grøn vækst i Nordhavn. Derfor har Københavns Kommune indgået et partnerskab om grøn vækst med Klima- og Energiministeriet, DONG Energy, Københavns Energi og By & Havn om at udvikle projekter på området. P.g.a. sin beliggenhed er området oplagt til at afprøve og etablere havkøling. Der er endvidere planer om på et tidspunkt at etablere et stort varmelager i Ydre Nordhavn, ligesom et projekt med geotermi forventes igangsat. Endvidere vil der blive set på lavtemperatursfjernvarme og fjernkøling. Figur 1C: Rækkefølgekort. 6

7 1. Vision for Nordhavn På Marmormolen er FN ved at bygge sit nordiske hovedkontor for de organisationer, der er placeret i København. Bygningen opføres efter lavenergiklasse 1 og er et af de største nye byggerier inden for den kategori. Her vil op til 1 medarbejdere med tiden blive samlet. En stor del af området indenfor handlingsplanen vil som nævnt kunne betjenes med fjernkøling efterhånden som dette bliver udbygget og her er der et stort potentiale i Indre Nordhavn med de omkring 17. m 2 erhvervsbyggeri inden for den første lokalplans område. Den videre byudvikling udover Århusgadekvarteret er muliggjort af Folketingets vedtagelse i maj 211 af lovforslaget om opfyldning nord for det eksisterende Nordhavn og fl ytning af den eksisterende containerterminal til det nye opfyld. OMRÅDEBASEREDE INDSATSER I området er der ingen områdeløftplaner, ligesom det heller ikke tidligere har været en del af kvarterløftsindsatsen i øvrigt. Området er præget af meget og stor infrastruktur som Kystbanen, S-banen ml. Østerport og Svanemøllen og Ring II med Kalkbrænderihavnsgade, som et gennemgående bånd. Der er planer om at renovere og fl ytte Nordhavn Station lidt mod nord samt skabe en sydlig stiforbindelse fra Nordre Frihavnsgade til Marmormolen og Amerika Plads. Denne forbindelse fi nansieres hovedsageligt af midler fra udbygningsaftaler med de private grundejere på den østlige side af Kalkbrænderihavnsgade for at opnå en god forbindelse til den bestående by. Herudover er det lokalplanforslaget for Århusgadeholmen, som vil præge udviklingen af området i en årrække ligesom den begyndende udvikling af Marmormolen vil binde fl ere dele af området sammen med en mere sammenhængende bybebyggelse. 7

8 2. STATUS 2. Status for Nordhavn 2.1 Nye væsentlige tiltag i området Sommeren 21 afl everede By & Havn projektmaterialet sammen med anmodning om plangrundlag for 35. etagemeter i Indre Nordhavn kaldet Århusgadekvarteret. Senere fremsendte By & Havn forslag om indgåelse af en udbygningsaftale for at sikre udbygningstakten på infrastrukturen i området. Arbejdet med at udarbejde kommuneplantillæg, lokalplan og udbygningsaftale er afsluttet og den politiske behandling er gået i gang med offentlig høring i efteråret. Udenfor dette planområde, består handlingsplanområdet af bestående by, Marmormolen og Amerika Plads. På Amerika Plads er der ikke sat nye byggerier i gang, men der arbejdes med en afl øsning af aftalen fra 21 om en forbindelse over jernbanen til Østerbro. Den nye aftale skal sikre en forbindelse til Østerbro ved Nordhavn Station i stedet. På Marmormolen skyder FNs nye bygning i vejret, ligesom der i foråret 211 har været rejsegilde på UNICEFs nye lager i Ydre Nordhavn. Flytning af krydstogtsterminalen til en nyanlagt kaj i den nordøstlige del af Nordhavn forventes at kunne fi nde sted inden sommersæsonen 213. Nordhavn år Figur 2A: Befolkningsudvikling i handlingsplanens område, for Nordhavn. PLANLÆGNINGS- AKTIVITETER Anmodning om plangrundlag fra By & Havn Forhandlinger med By & Havn om plangrundlag, udbygningsaftale og byudviklingsaftale Politisk behandling og vedtagelse af forslag til plangrundlag Udarbejdelse af energipartnerskab Nordhavn Lovforslag vedtaget i Folketinget for opfyld og fl ytning af containerterminalen Figur 2B: Planlægningsaktiviteter Juli 21 TIDSPUNKT August 21 april 211 April juni 211 August 21 juni 211 April 211 8

9 2. Status for Nordhavn KOMMUNALE ANLÆG, besluttet i 21 BUDGET i 1. kr. Vordingborggade, modstrømscykler under banen 2. Sionsgade daginstitution 52. Cykelparkering ved Sporsløjfen 1.5 Åbning af krds ved Århusgade 7. Forundersøgelse af havnetunnel 1. Cykkelpakke 21, Nordhavn Station PRIVAT BYGGERI OG ANLÆG ANTAL ETAGE-m 2 FN bygning Marmormolen 28. Figur 2C: Kommunale og Private anlæg. I tabellen fremgår både projekter med budget i og projekter med budgetter, der strækker sig længere tilbage. Der er kun medtaget projekter, hvor der er afsat midler i , men for de projekter, der strækker sig længere tilbage, er midlerne medtaget i tabellen. For enkelte projekter har det ikke været muligt, at opgøre midler afsat før 211, hvorfor det reelle budget i disse tilfælde er større end angivet. 9

10 2. Status for Nordhavn 2.2 Nye Prognoser Langt den største del af handlingsplanområdet ejes af By & Havn. I den eksisterende by er der stadig enkelte udviklingsmuligheder. Det gælder institutioner på Østre Gasværk og blandet bolig og erhverv ved Nordhavn Station. I udviklingsområderne Marmormolen og Amerika Plads kan der bygges blandet bolig og erhverv med mulighed for bl.a. to højhuse på ialt 6. m 2 på Marmormolen og Langelinie. På Marmormolen er FN-byggeriet i gang og forventes taget i brug i 213. Derudover er der ingen konkrete planer om igangsætning af byggeri. I Indre Nordhavn forventes byggeriet at gå i gang i starten af 212, når plangrundlaget er endeligt vedtaget. Her forventes de første beboere og nye virksomheder at fl ytte ind i 214. NORDHAVN Pr. 1. januar Estimeret antal beboere Estimeret antal boliger Estimeret nye arbejdspladser NORDHAVN Forventet nybyggeri i årene: Antal boliger Øvrigt byggeri (m 2 ) Figur 2D: Estimater for udviklingen i byudviklingsområdet Nordhavn. *Omfatter bl.a. Kontor, lager, butik, kulturinstitutioner mv. BEFOLKNINGSPROGNOSE Pr. 1. januar år år år år år Figur 2E: Københavns Kommunes gældende befolkningsprognose for Nordhavn. 1

11 11

12 3. FORVALTNINGERNES BUDGETFORSLAG 3.1 Samlet oversigt - Kommende års aktiviteter NR FUNKTION/ÅRSTAL BØRNE- OG UNGDOMSFORVALT NINGEN EFTER Ny tresporet skole med KKFO i Nordhavn KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN 2 Forprojektering af permanent skøjtehal på Østre gasværksgrunden Maritimt idrætscenter ved Københavns Havn (5) (5) (5) mands kunstgræsbane (evt. i tilknytning til den kommende skole i Nordhavn ) 7. (5) (1) (1) (1) (1) midlertidige 11-mands boldbaner med mobile omklædningsfaciliteter 5. (15) (3) (3) (3) (3) 5. TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN 6 Århusgade ved Nordhavn Station (1) (1) (1) (1) Nye almene boliger Energipartnerskab Nordhavn Svanemøllen cykelrute Byliv i Nordhavn Cykelstibro fra Østre Gasværk til Nordhavn ØKONOMIFORVALTNINGEN 12 Forlængelse af havnebusruterne i Københavns Havn 2.2 (3.25) (6.75) (6.75) (6.75) (2) 94.9 (3.75) 45. (7.75) 9. (7.75) (7.75) Figur 3A: Budgetforslag i uprioriteret rækkefølge. I parentesen angives årlige merudgifter til drift. (1. kr) 12

13 Placering af budgetforslag 3. Forvaltningernes budgetforslag for Nordhavn ØSTERBROGADE ØSTERBROGADE 9 2 STRANDBOULEVARDEN ÅRHUSGADE 11 6 FÆRGEHAVNS BRYGGE BALTIKAVEJ MARMORVEJ AMERIKA PLADS SKUDEHAVNSVEJ ORIENT PLADS 12 CONTAINERVEJ LANGELINIEKAJ SUNDMOLEN NORDHAVNEN INDIAVEJ LANGELINIEBRO Figur 3B 13

14 Nr. 1 Ny tresporet skole med KKFO i Nordhavn Nordhavn er forbundet til Østerbro og bydelen Indre By hvor skolerne er fyldte. De mange boliger der planlægges opført i området, har dermed ingen adgang til skoler og det er vanskeligt at forestille sig, at bydelen vil vokse uden en lokal skole i området. En lokal skole kan dermed både blive en forudsætning for udvikling af Nordhavn, og tillige et krav, idet der naturligvis skal stilles en skole til rådighed for borgerne som i alle andre dele af byen. De afl edte driftsudgifter til vedligehold og drift er pt. ukendte. Ligeledes er tidsplanen for etablering af ny skole i Nordhavn ukendt, men det tager normalt ca. 3 år at gennemføre et sådant byggeri. De første beboere fl ytter ind i 214 og projekteringen forventes påbegyndt i 215. Risikovurdering i anlægsprojekter Anlægsbeløbet på 382 mio. kr. er angivet uden grundkøb, som udgør et ukendt beløb. Eventuel særlig forurening kan gøre projektet dyrere, end forventet. ANSVAR Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: 6. kr. kr. Efter 215: kr. kr kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Der er endnu ikke fundet en endelig placering til skolen. Nr. 2 Forprojektering af permanent skøjtehal på Østre gasværksgrunden Den mobile skøjtehal, som fl yttes fra Ryparken til Østre Gasværk er bygget som en midlertidig hal, som kun må ligge midlertidigt på Østre Gasværksgrunden til og med skøjtesæsonen Ifølge intentionerne i budget 211 er det planen, at den mobile hal i 214 skal afl øses af en permanent skøjtehal på Østre Gasværksgrunden. En permanent hal på Østre Gasværksgrunden vil fungere som træningshal for skøjtesporten (ishockey, kunstskøjteløb og offentligt friløb). Samtidig vil faciliteten kunne bruges af lokale skoler og institutioner til leg og idrætsundervisning. Forprojekteringen skal afklare udformning og endelig placering. En træningshal på Østre Gasværksgrunden skønnes at koste 7 mio. kr. inkl. udgifter til oprensning. Det præcise beløb vil være afhængigt af selve hallens udformning og placering (graden af forurening). Grunden ejes af Københavns Kommune. Anlægsmidler hertil skal i givet fald afsættes fra og med budget 213. Disse midler anmodes der ikke om i Budget 12. Den mobile hal bruges især af Kjøbenhavns Skøjteløber Forening (KSF) og Skøjteklub København. Begge klubber, ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 5 kr. kr. År 213: 35. kr. kr. År 214: 35. kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: kr. kr. 7.5 kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 som er nogle af landets ældste idrætsforeninger, er lokalt forankret på Østerbro. Derfor er det et stort ønske fra klubberne og afgørende for deres eksistens, at der opføres en permanent skøjtehal på Østre Gasværksgrunden, som kan stå klar til brug i samme område fra og med medio 214, når den midlertidige, mobile hal skal fjernes efter skøjtesæsonen

15 Nr. 3 Maritimt idrætscenter Forslaget skal ses i sammenhæng med udviklingen af byområderne ved havnen og vandet, at vandet omkring København kan udnyttes langt bedre som idrætsarena for byens borgere, og at fl ere vandidrætsforeninger melder om ventelister. Kommunen får fl ere tilbagevendende meldinger fra foreninger og selvorganiserede brugere om et behov for fl ere klubhusfaciliteter og mere plads til grejopbevaring mv. Et maritimt idrætscenter vil fungere som et aktivitets- og samlingssted for såvel den organiserede som den selvorganiserede vandidræt i København. Her tænkes der primært på kajak og kano, men faciliteten skal også appellere til øvrig rekreation og til andre vandidrætter som f.eks. dykning, surfi ng, vandski, roning, vandpolo og kajakpolo, som vil kunne dyrkes i umiddelbar nærhed til det maritime idrætscenter. Centret vil indeholde omklædnings- og opholdsrum, materieludlejning samt opbevaringsrum til vandidrætsforeninger og selvorganiserede brugeres kajakker, kanoer, veste og andet materiel. Ved faciliteten vil der kunne trænes og undervises i de forskellige former for vandidræt. ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 15. kr. kr. År 213: 15. kr. kr. År 214: kr. 5 kr. År 215: kr. 5 kr. Efter 215: kr. 5 kr. 3. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Endelig placering er ikke afklaret - kan også lægges udenfor Nordhavn, hvor Lommevandrummet først er etableret i tidligst 214. Grundkøb er ikke medtaget i beløbet. Nr mands kunstgræsbane (evt. i tilknytning til den kommende skole i Nordhavn ) Kunstgræsbaner slides ikke i samme grad som græsbaner og har derfor en vedvarende og høj banekvalitet. Banerne kan anvendes hele året rundt, forudsat at der er lysmaster. Derved forlænges fodboldsæsonen, og udnyttelsesgraden forøges væsentlig i forhold til grus- og græsbaner. Banerne kan f.eks. også anvendes om dagen til bl.a. skolebørn, institutioner og borgere uden for arbejdsmarkedet. Det foreslås at etablere en 11-mands kunstgræsbane (evt. i tilknytning til den kommende skole i Nordhavn) - banen vil kunne fl yttes på sigt. Forslaget skal ses i sammenhæng med at Østerbro er et område, hvor den organiserede fodbold står stærkt men samtidig har relativ få baner. Nye baner i Nordhavn vil kunne bidrage til at afl aste Østerbro, særligt i forhold til voksen fodbold. ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 7. kr. 5 kr. År 213: kr. 1 kr. År 214: kr. 1 kr. År 215: kr. 1 kr. Efter 215: kr. 1 kr. 7. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Grundkøb er ikke medtaget i beløbet. 15

16 Nr. 5 Tre midlertidige 11-mands boldbaner med mobile omklædningsfaciliteter Der er stort behov for boldbaner i København. Det gælder også Østerbro-området generelt, hvor byudviklingen (Nordhavnsvej mv.) i området bevirker, at boldbanekapaciteten forringes. Midlertidige idrætsfaciliteter kan med fordel etableres, når et byområde udvikles. Denne kendes også fra Plug N Play i Ørestad Syd. På denne måde skabes der også aktiviteter og byliv, mens der byudvikles i Nordhavn. Placeringen af banerne skal derudover i sagens natur planlægges i forhold til byudviklingen og udbygningstakten i området og afklares med By & Havn. Det foreslås at etablere 3 stk. midlertidige 11-mands boldbaner med mobile omklædningsfaciliteter i Nordhavn. ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 5. kr. 15 kr. År 213: kr. 3 kr. År 214: kr. 3 kr. År 215: kr. 3 kr. Efter 215: kr. 3 kr. 5. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Forslaget skal ses i sammenhæng med at Østerbro er et område hvor den organiserede fodbold står stærkt men samtidig har relativ få baner. Nye baner i Nordhavn vil kunne bidrage til at afl aste Østerbro, særligt i forhold til voksen fodbold. Nr. 6 Århusgade ved Nordhavn station Østerbro og Nordhavn bindes bedre sammen ved at forstærke Århusgades grønne profi l. På Nordhavn er der planlagt en allébeplantning i Århusgade. Dette foreslås også gjort på Østerbrosiden mellem Strandboulevarden og Østbanegade, således at man opnår et slægtskab mellem de to bydele, og Århusgade samlet set får en sammenhængende profi l. Udover vejtræerne består projektet i en forskønnelse af byrummet omkring Østerbro Medborgerhus samt forbedring af forholdene for cyklisterne i Århusgade. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 6.3 kr. kr. År 213: 6.7 kr. 1 kr. År 214: kr. 1 kr. År 215: kr. 1 kr. Efter 215: kr. 1 kr. 13. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET

17 Nr. 7 Nye almene familieboliger ved Københavns Havn Tilsagn til nye almene familieboliger har følgende formål: At sikre en blandet by i det kommende Nordhavn gennem en blanding af ejerformer. At sikre boliger til familier med almindelige indkomster i København. At leve op til målet om, at de almene boliger fortsat skal udgøre cirka 2 pct. af byens boligmasse, jævnfør hovedaftalen mellem BR og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds De i alt 35 mio. kr. i grundkapitallån til nye almene familieboliger i Nordhavn betyder, at der i 212 og 213 kan gives tilsagn til cirka 11 boliger,. Det kommunale grundkapitallån udgør 14 pct. af boligernes fi nansiering. By og Havn og Københavns Kommune er ved at indgå en aftale, som betyder, at to konkrete byggefelter stilles til rådighed for almene familieboliger. Forudsætningen er, at kommunen udbyder grundkapitalmidler til minimum 55 boliger per år. De konkrete boligprojekter fi ndes via udbud. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 35. kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: kr. kr. 35. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR I BUDGET 212 Det bemærkes, at de 11 boliger svarer til det der aftales i Nordhavn i henhold til byudviklingsaftalen og at beløbet på 35 mio. kr. tillige fremgår af boligpakken. Nr. 8 Energipartnerskab Nordhavn Københavns Kommune har sammen med Klima- og energiministeriet, By & Havn, DONG Energy og Københavns Energi etableret et partnerskab om energi i Nordhavn. Det er Partnerskabets vision at demonstrations- og innovationsprojekter om Grøn Vækst i Nordhavn, skal have en positiv effekt på klimaet og væksten. Partnerne ser den kommende byudvikling i Nordhavn som en unik platform for at skabe og demonstrere grønne og innovative storbyløsninger, der både har en positiv effekt på klimaet og væksten. For at realisere Københavns Kommunes ambition om CO 2 -neutralitet for hovedstaden i 225 ønsker Københavns Kommune at arbejde med en række større initiativer indenfor varme, el og transport. Dette omfatter blandt andet anvendelse af biomasse på de store kraftvarmeværker, fl ere vindmøller, klimarenovering af bygninger, CO 2 neutral transport m.v. Udvikling af Nordhavn som en bæredygtig bydel forudsætter, at de større initiativer gennemføres, og det er derfor et element i Partnerskabet, at udviklingen af disse følges tæt og om nødvendigt påvirkes. Partnerskabet ønsker at skabe og demonstrere 1:1 grønne byløsninger i Nordhavn, der med fokus på innovation og vækst løfter og videreudvikler de tiltag på energiområdet, der under alle omstændigheder skal ske i forbindelse med byudviklingen i Nordhavn. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 1.5 kr. kr. År 213: 2. kr. kr. År 214: 2. kr. kr. År 215: 1. kr. kr. Efter 215: kr. kr. 6.5 kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR I BUDGET 212 Partnerskabet har fokus på løsninger, der skaber innovation og derudover har: En betydelig CO 2 reducerende effekt Et betydeligt vækstpotentiale En høj omkostningseffektivitet En betydelig markedsmodenhed på både kort og langt sigt En høj brandingværdi 17

18 Nr. 9 Svanemøllen cykelrute Svanemølle cykelrute skal etableres for at skabe en sikker og tryg cykelmulighed rundt om den østlige og nordlige del af Østerbro. Cykelruten vil være et meget attraktivt tilbud til de kommende brugere af Nordhavn, der har behov for at komme til den vestlige del af byen. Cykelruten tilsluttes Nørrebroruten ved Ryparken Station, hvor første etape etableres i forbindelse med Kickstartpuljen ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 4. kr. kr. År 213: 32. kr. kr. År 214: 6. kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: kr. kr. 42. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Nr. 1 Byliv i Nordhavn For at sikre et attraktivt og levende bymiljø allerede i opstarten af udviklingen af Nordhavn ønskes midlertidige rekreative byrum indrettet. Dette vil medvirke til at forøge kendskabet til Nordhavn. Udviklingen af byrummene herunder lommeparker, næridrætsanlæg, aktivitetsstier, midlertidige boldbaner m.m. - vil kunne ske i synergi og samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: 6. kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: kr. kr. 6. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET

19 Nr. 11 Cykelstibro fra Østre Gasværk til Nordhavn I forbindelse med udbygningen af Nordhavn vil det være nødvendigt at skabe nye muligheder for at cyklende kan komme til og fra boliger og arbejdspladser i den nye bydel. For at sikre denne adgang er det nødvendigt at skabe en yderligere cykelforbindelse mellem Østerbro og Nordhavn. Trafi kmodelberegninger indikerer, at der vil komme op til 1. daglige brugere af broen. Projektet bliver dog først relevant efter 214, når byudviklingen når ud over de 6. m 2, og er derfor ikke beskrevet nærmere. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: 168. kr. kr kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR I IKKE BUDGET 212 Nr. 12 Forlængelse af havnebusruterne i Københavns Havn Ved at forlænge havnebusruten til Refshaleøen og Nordbassinet (Nordhavn St.) kan der skabes endnu bedre sammenhæng i havnen. Gangafstanden mellem Nordhavn St. og et nyt anløbssted ved Nordhavn St. vil blive ca. 4 meter. Dermed fjernes en af barriererne mellem havnebusserne og den øvrige kollektive trafi k (S-tog og buslinierne, 3A, 18, 26 og 4) og passagerpotentialet i havnebusserne øges. En forlængelse fra Nordre Toldbod til Refshaleøen kan [formodentlig] gennemføres med de eksisterende havnebusser og vil derfor reducere driftomkostningerne med,25 mio. kr. årligt pga. passagertallet forventes at øges med 25. årligt. Der skal desuden investeres i en anløbsbro til ca. 2,2 mio. kr. ved Nordhavn St. By & Havn har oplyst, at der må påregnes en oprensning af Nordbassinet før det kan besejles med havnebusserne. Havnebusserne stikker kun 1,2 meter og kan sejle over depotet, men det kan ikke undgås, at der hvirvels materiale op. Derfor er det tvivlsomt om der kan opnås tilladelse til besejling. ANSVAR Økonomiforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: 2.2 kr kr. År 214: kr kr. År 215: kr kr. Efter 215: kr kr. 2.2 kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR I IKKE BUDGET 212 Det vil koste 4 mio. kr. at oprense bassinet. Dette beløb indgår i projektet om anlæg af Sandkaj, som der arbejdes på at skaffe ekstern fi nansiering til. Hvis det ikke er muligt vil havnebussen alternativt kunne lægge til yderst i bassinet. 19

20 3.2 Øvrige bemærkninger Der er ikke indkommet budgetforslag fra SOF, SUF og BIF. Der er i byudviklingsaftalen for Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn indgået en aftale mellem Københavns Kommunen og By & Havn om at søge ekstern fi nansiering til at etablere en bred sammenhængende promenade på Sandkaj, der giver direkte adgang til vandet, og tilbyder et godt byrum for de fremtidige beboere og besøgende i området. Formålet er at sikre et kvalitativt byrum i området, for på den måde at vitalisere og aktivere området og skabe rammerne for et godt byliv samt løfte og brande området. 3. Forvaltningernes budgetforslag for Nordhavn selvstændigt forslag. Anlægget af kajer i området behandles i lokalplanforslagene, mens mulighed for tilskud til klubber ikke bør behandles i en geografi sk afgrænset handlingsplan,men ske i henhold til de generelle regler på området. Endelig for så vidt angår forslaget om en aktivitetshal vurderes de eksisterende faciliteter på Østebro at kunne møde efterspørgslen på nuværende tidspunkt. Det er endvidere aftalt at arbejde for at anlægge et havnebad som en del af kajområdet, hvis den eksterne fi nansiering fi ndes. Dette havnebad er et projekt, som udvikles på baggrund af vinderforslaget af den europæiske konkurrence for unge arkitekter, Europan. Såfremt det lykkes inden udgangen af 211 at fi nde fi nansiering til anlægget af et ambitiøst havnebad, påtager By & Havn sig at oprense Nordbassinet og anlægge havnebadet i stedet for det i udbygningsaftale for Århusgadeområdet omtalte minimumsprojekt i henhold til lokalplanen. INPUT FRA LOKALUDVALG Lokaludvalgene er kommet med følgende forslag, som ikke indstilles til budget 212: anlæg af kajer til lystfi skeri og andre rekreative aktiviteter i containerterminalen og den nye krydstogtskaj understøttelse af byliv ved tilskud til klubber og ændrede regler for restauranter Aktivitetshal til kropslig udfoldelse og lektiecafé samt naturvejledning. Forlængelse af havnebus til Langelinie og den nye krydstogtskaj Forbedret busbetjening og brug af Østerport i stedet for Nørreport Af de ovenstående forslag er forslaget om forlængelse af havnebussen medtaget ovenfor som nr. 13, idet det dog bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at forlænge ruten videre fra Nordbassinet. I takt med byudviklingen vurderes behovet for tilpasninger af busbetjeningen i området, hvorfor det ikke er medtaget som 2

21 21

22 4. TIDSPLAN Energipartnerskabet udvikler de innovative løsninger på energiforsyningsområdet 35 mio. kr. udbydes til almene boliger 212 Januar Februar Marts April Maj Juni 22

23 4. Tidsplan efter 215 FN tager FN-byen i brug på Marmormolen By & Havn anlægger ny krydstogtskaj i Nordhavn 213 Juli August September Oktober November December Vandpartnerskab Nordhavn udvikler pilot-projekter på vandområdet 23

24 5. KOMMUNALØKONOMI 5.1 Investeringer METODE Udviklingen af nye og eksisterende byområder i København, er en forudsætning for at byen kan optage den kraftigere befolkningsvækst byen er inde i, både med hensyn til boliger til de mange nye københavnere og med hensyn til udlæg af arealer til de mange erhvervsvirksomheder, der vælger at udvide eller lokalisere sig i København. Når de kommunaløkonomiske konsekvenser af en udvidelse af et område skal iagttages, kan to fremgangsmåder vælges. Der kan enten tages udgangspunkt i de eksisterende beboere og virksomheder og den vækst der måtte komme, eller der kan tages udgangspunkt i væksten alene. Den første metode indregner de eksisterende indtægter, mens den anden alene ser på indtægter fra væksten. Hver borger i København i gennemsnit bidrager med ca. 5. kr. til kommunekassen, hvoraf der er ca. 1. kr. tilbage, når de faste serviceudgifter er trukket fra. Det betyder, at beregninger baseret på hele befolkningen og de eksisterende virksomheder i et område, vil fremstå mere positive end beregninger, der kun baserer sig på væksten af befolkningen og virksomhederne i området. Til gengæld fortæller beregninger, der baserer sig på væksten, hvor hurtigt væksten i et område i sig selv vil kunne betale for de investeringer kommunen foretager. Det er derfor denne beregningsform, der er valgt i denne sammenhæng. Det er dog vigtigt at holde in mente, at beregningerne alene fortæller noget om hvor hurtigt de fremtidige tilfl yttere kan betale for investeringerne i området, også selv om disse investeringer kommer hele området til gode. Udviklingen af Nordhavn har allerede ført til investeringer i infrastruktur. Videreudviklingen af området vil ligeledes medføre store kommunale investeringer. Samtidig viser prognoser, at området forventes at vokse støt både hvad angår befolkning og virksomheder. Over de kommende år vil især investeringerne i yderligere infrastruktur kunne ses i det kommunaløkonomiske regnskab, mens institutioner og især skoler ligger i anden halvdel af perioden. Som beskrevet og illustreret i fi gur 5B vil kommunen have en nettoindtægt fra området fra 219. Dette overskud forventes at vokse i takt med at området færdigudbygges, da modelberegningen forudsætter en fortsat udbygning af servicefaciliteterne i området. Resultatet vil dog kunne påvirkes i negativ retning, hvis der besluttes nye større udbygninger af infrastrukturen i området. Modelberegningen, der ligger til grund for fi gur 5 A&B, viser, at kommunen fra 219 vil have en årlig nettoindtægt som følge af byudviklingen i Nordhavn. Investeringerne i området vil dog ikke være tilbagebetalt inden for perioden, men forventes at være det omkring 226. Til den tid opnås kommunaløkonomisk balance for området, med de nuværende investeringer. Som det fremgår af fi gur 5A, vil der være behov for store investeringer i området i hele perioden. Dette er ikke overraskende da der er tale om opstarten af udviklingen af et nyt byområde. Figur 5B over den årlige likviditetspåvirkning, baserer sig på de kommunale udgifter i området, som beskrevet ovenfor og de kommunale indtægter i form af indkomstskat, grundskyld og dækningsbidrag, beregnet på baggrund af befolknings-, bolig- og erhvervsprognoserne for områderne. 24

25 5. Kommunaløkonomi for Nordhavn Fordelingen af investeringer i området i Nordhavn kr Vedtaget før 212 i 1. kr. Vedtaget med budget 212 i 1. kr. Estimerede anlægsudgifter i 1.. kr. Figur 5A: Fordeling af investeringer i Nordhavn vedtagne anlæg, budgetønsker og estimeret anlæg Årlig likviditetspåvirkning for byudvikling i Nordhavn - inkl. finansierede udgifter 1. kr Figur 5B: : Årlig likviditetspåvirkning for byudvikling i Nordhavn 25

26 6. SAMMENFATNING 6.1 Vedtaget i budget 212 Budgetaftalen for 212 afspejler, at der er et par år til, at de først beboere fl ytter ind på Marmormolen og i det nye Nordhavn og at den eksisterende by, som udgør resten af handlingsplanens område, i store træk er fuldt udbygget. De vedtagne budgetforslag drejer sig derfor først og fremmest om langsigtet planlægning. For at understøtte eksport af københavnske løsninger og for at udvikle innovative løsninger i Nordhavn på klima- og energiområdet blev der i budget 212 afsat 6,5 mio. kr. over 4 år til at lave indsats i bl.a. Nordhavn, som ramme for konkrete klimapartnerskaber. Partnerskaberne skal demonstrere grønne og innovative storbyløsninger, der både har en positiv effekt på klimaet og på væksten. Der etableres konkrete samarbejdsaftaler med relevante forskningsinstitutioner for at forankre og effektivisere samarbejdet. I forhold til Nordhavn Energipartnerskabet vil de øvrige parter ligeledes afsætte midler. Det er afgørende for byens sammenhængskraft at prioritere almene boliger for at skabe en mangfoldig by med varierede boligformer. Derfor er der i budgettet afsat 35, mio. kr. i anlæg i 212 til grundkapitallån til opførelse af nye almene boliger, så kommunen har mulighed for at igangsætte byggeri af ca. 12 almene familieboliger i Nordhavn. Herved udmøntes aftalen med By & Havn om byudvikling i Nordhavn, som skal være med til at sikre en blandet by. Et partnerskab mellem Københavns Kommune, By og Havn, Københavns Energi og en række vidensinstitutioner samt private virksomheder med det formål at udvikle og teste intelligente og fremtidssikrede vandløsninger i Nordhavn etableres. Der skal i de kommende år foretages både offentlige og private investeringer i byudviklingen i Nordhavn og dette moment udnyttes til at skabe løsninger i Nordhavn, der efterfølgende kan implementeres i fremtidige byudviklingsområder. Løsningerne har fokus på håndtering af ekstreme regnmængder, håndtering af vejvand og reduktion af drikkevandsforbruget. Derfor er der i Budget 212 afsat,5 mio. kr. i anlæg i 212 til Nordhavn vandpartnerskab. De tætte bydele og dermed også det fremtidige Nordhavn betjenes bedst med metro. Der er derfor enighed om, at der bør etableres en metrolinje med to stationer til Nordhavn i forbindelse med etablering af Cityringen. Kommunen optager forhandlinger med staten herom. Etablering af metro til Nordhavn i sammenhæng med Cityringen har betydelige økonomiske og anlægstekniske fordele. Samtidig begrænses de gener og indgreb som etablering af metro til Nordhavn på et senere tidspunkt ellers ville give i Sortedams Sø og i Cityringens drift Anlæg (drift) Anlæg (drift) Anlæg (drift) Anlæg (drift) Efter 215 Anlæg (drift) Anlæg Nr. 7 Nye almene familieboliger Drift Nr. 8 Energipartnerskab Nordhavn Drift Vandpartnerskab Drift 5 5 Samlet anlæg Samlet drift Figur 6A: Vedtaget i budget 212 (i 1. kr.) 26

27

28 2. Vision for Nordhavn ÅRLIG HANDLINGSPLAN FOR NORDHAVN KØBENHAVNS KOMMUNES VEDTAGET BUDGET