Fællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen TMF Sekretariat DAGSORDEN Fællesmøde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune den 24. november 2014 Dato: 24. november 2014 Tid: Kl Sted: Udvalgsværelse D., 1.sal Københavns Rådhus Mødedeltagere: By- og Miljøudvalget, Frederiksberg Kommune Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Louise Johannsen By- og Miljøudvalget, Frederiksberg Kommune og Teknik- og Miljøudvalget, Københavns Kommune godkendte i møderne hhv. den 15. september 2014 og 8. september 2014 at afholde fællesmøde mellem udvalgene. Dagsordenen for fællesmødet fremgår nedenfor. Dagsorden 1. Drøftelse af Åboulevarden 2. Drøftelse af København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring Sankt Jørgens Sø og Damhussøen 3. Orientering om Værnedamsvej Materiale Til brug for drøftelserne af Åboulevarden og skybrudssikring er der udarbejdet et oplæg til drøftelse. Hvert oplæg er bilagt et uddybende baggrundsnotat. Til orienteringen om Værnedamsvej er det udarbejdet et notat. TMF Sekretariat Rådhuset Postboks København V Mobil loujoh@tmf.kk.dk

2 Punkt 1. Drøftelse af Åboulevarden Materiale Drøftelsesoplæg Åboulevard Bilag 1. Baggrundsnotat om status på projekt om omdannelse af Åboulevard 2

3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Pkt. 1 Drøftelsesoplæg Åboulevard Nedenfor er opstillet en række punkter med forskellige løsningsscenarier, som de politiske udvalg kan drøfte. A. Vægtning mellem plads til byrum og mindskning af overflyttet trafik. Åboulevard er i dag en barriere fysisk og mentalt, som markerer en overgang mellem kommunerne. En omdannelse vil kunne medføre, at byerne vender ansigtet mod hinanden, og give større byrumskvaliteter, som fx realiseret i Københavns Havn Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Anders Rody Hansen Modsat indikerer de gennemførte undersøgelser, at ikke al trafik på dagens Åboulevard må kunne forventes at bruge en fremtidig tunnel. En ny trafikal situation vil derfor skabes, og en vis overflytning til det øvrige vejnet må derfor forventes, alt efter hvor meget lokal trafik der gøres plads til på overfladen, samt hvor mange til- og frakørsler, det er muligt at etablere til tunnelen. Scenarier: Udvalgene kan drøfte hvorvidt undersøgelserne skal indregne at: 1) Det er vigtigst at binde byområderne sammen og sikre maksimal volumen til skybrudshåndtering på overfladen, og en overflytning af trafik accepteres derfor, forudsat at generne herved søges mindsket. 2) Det er vigtigst at minimere overflytningen af trafik til øvrige veje, hvorfor mest mulig trafik skal søges afviklet enten i tunnelen eller på en lokal vej på overfladen, også selv om det vil sætte begrænsninger for mulighederne for byrum og skybrudshåndtering. Byrum og bebyggelse B. Der påbegyndes en dialog med staten omkring Bispeengbuens fremtid og arealernes fremtidige anvendelse, såfremt Bispeengbuen fjernes. Scenarier: Udvalgene kan drøfte hvorvidt undersøgelserne skal indregne at: 1) Det primære ønske er, at der etableres park og grønne arealer i Bispeengen. 2) At der søges at finde en løsning som tilgodeser såvel grønne arealer som byggeri. 3) At der søges at maksimere muligheden for byggeri under antagelse af, at byggegrunde så centralt i København vil være attraktive og dermed vil kunne bidrage til medfinansieringen af projektet.. 3

4 C. Potentiale for vandmængder i Ladegårds Å De gennemførte undersøgelser indikerer, at de tilbageværende naturlige vandmængder i Ladegårds Å er begrænsede, og at tidligere illustrationer dermed overovervurderer potentialet for at retablere åen som en del af et nyt byrum. Særligt i perioder med begrænset nedbør forventes vandmængden at være meget lille. Scenarier: Udvalgene kan drøfte hvorvidt undersøgelserne skal indregne at: 1) Etablering af en å som en del af byrummet ikke er et absolut krav. 2) Der skal søges efter alternative vandkilder uden for strækningen som kan tilføre vand til åen. 3) Muligheden for at recirkulere vand fra søerne ved hjælp af pumpesystemer. Bilag 1. Baggrundsnotat om status på projekt om omdannelse af Åboulevard 4

5 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Pkt. 1 bilag 1 Bilag 1. Baggrundsnotat om status på projekt om omdannelse af Åboulevard Visionen om fritlægning af Ladegårds Å og anlæg af en trafiktunnel har været udviklet fra lokalt hold med Miljøpunkt Nørrebro som særligt aktive. Københavns Kommune har ved de seneste budgetforhandlinger for 2014 og 2015 afsat midler til i en kommunal kontekst at undersøge projektets rammer nærmere i form af en foranalyse. Den påbegyndte foranalyse skal belyse, om og i givet fald hvordan der kan findes løsninger, som rummer og kombinerer en trafikal løsning med et omdannet byrum med en fritlagt å. Samtidig skal mulighederne for og fordele/ulemper ved at indarbejde skybrudshåndtering belyses Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Anders Rody Hansen Der er i august og september 2014 fremlagt et orienterende notat med status på foranalysen til udvalgene både i København og på Frederiksberg. Trafikal løsning og konsekvenser På det nuværende overordnede og indledende detaljeringsniveau indikerer trafikmodelberegninger, at der må forventes en overflytning af trafik til det øvrige vejnet i kommunerne, da ikke al trafik er gennemkørende ad hele strækningen. Åboulevard vil dermed ikke kunne aflaste det øvrige vejnet i samme grad som i dag. Overflytningen af trafikken er stor, hvis der etableres en løsning uden tilkørsler på strækningen og uden mulighed for lokal trafik. Ved en tunnel med tilslutninger indikerer beregningerne, at der fortsat vil være en overflytning af trafik, om end denne er af mindre omfang. Trafikken vurderes primært overflyttet til parallelle gader i Frederiksberg Kommune, hvor Rosenørns Allé, Rolighedsvej og Godthåbsvej vil skulle håndtere mere af trafikken lokalt. Videre analyser skal belyse, hvorledes den overflyttede trafik kan minimeres, bl.a. ved at etablere mulighed for gennemkørende lokaltrafik på Åboulevard samt ved en nærmere analyse af tilkørselsmulighederne. Opkørsels- og tilkørselsforhold Der er arbejdet med 3 alternativer på en linjeføring, som vist i kortbilag sidst i notatet. Heraf fremgår også, at de undersøgte alternativer er trafikalt vurderet med og uden muligheder for tilslutninger til tunnelen undervejs. Umiddelbart vil en tunnel med tilslutninger undervejs kunne flytte mere trafik fra overfladen end en tunnel uden tilslutninger. Desuden vil en tunnel med tilslutninger ifølge trafikmodelberegninger blive udnyttet bedre, hvilket vil understøtte anlægsinvesteringen. 5

6 Analyser af hvor det er ønskeligt og muligt at etablere opkørsler og tilkørsler, vil fortsat indgå nærmere i de videre analyser. De enkelte til- og opkørsler vil blive placeret og udformet ud fra en kombination af hvor behovet er, og hvad der er fysisk og teknisk muligt. Det fysiske anlæg En tunnel forventes at kunne anlægges ved en såkaldt Cut-and-Cover metode, hvor der graves ud fra overfladen. Ved den foreslåede linjeføring forventes tunnellen at kunne etableres uden at skulle fjerne eksisterende bygninger. I den videre proces konkretiseres anlægsarbejdet yderligere, og udformningen af en tunnelløsning vil - ligesom de trafikafviklingsmæssige konsekvenser i anlægsfasen - blive vurderet. Det forventes muligt at afvikle trafik på strækningen i anlægsperioden, om end en reduceret mængde ift. normalsituationen Som alternativ til en cut and cover tunnel har en løsning med en boret tunnel været undersøgt. Boring af en tunnel er fravalgt af flere årsager; Ingen tilslutningsmuligheder på strækningen (til- og afkørselsramper), større brændstofforbrug pga. stor dybde, ringe anvendelsesmulighed som skybrudsledning samt uforholdsmæssig omkostningstung alene i opstartsomkostninger til boremaskiner, hvilket forstærkes yderligere af, at kun en lille del af strækningen reelt vil kunne etableres som boret tunnel, fordi tunnelen vil skulle bores meget dybt (giver store gravehuller i begge ender af tunnelen). Naturlige vandmængder De indledende undersøgelser indikerer, at de tilbageværende naturlige vandmængder i Ladegårds å er begrænsede, og at tidligere illustrationer dermed overovervurderer potentialet for åen, særligt i perioder med begrænset regn. De videre undersøgelser vil nærmere vurdere de potentielle vandmængder såvel ved tørvejr, dagligdagsregn og skybrudssituationer. Undersøgelserne vil ligeledes vurdere muligheden for at tilføre vand fra andre vandkilder og/eller recirkulere vand fra søerne ved hjælp af pumpesystemer. Konsekvenser for arbejdet med skybrudssikring i kommunerne Det er i det fælles projektsekretariat aftalt mellem kommunerne og forsyningsselskaberne, at den videre projektering af skybrudsløsninger langs Åboulevarden, der berøres af forslaget, vil blive udsat, indtil der er truffet en politisk beslutning, om skybrudsløsningen langs Åboulevarden skal kombineres med en trafikal løsning for området. På Frederiksberg er dette konkret de større skybrudsprojekter på Borups Allé, Jagtvej samt Mariedalsvej, som alle afleder skybrudsvand til Åboulevard, der udskydes. Det videre arbejde med valg af løsninger og projektering af skybrudsløsninger for vandoplandene Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård samt den sydlige del af Ladegårdsåen, Frederiksberg Øst og Vesterbro, vedr. Skt. Jørgens Sø og afledning til havnen, kan således fortsætte uændret. 6

7 Den videre proces for arbejdet Forvaltningerne er i gang med at finde den/de rådgivere, der skal hjælpe med at løse opgaven. Først i det nye år vil de videre undersøgelser blive påbegyndt. I løbet af efteråret og vinteren 2014/2015 går projektgruppen i dialog med bl.a. mulige fonde ift. finansiering og staten som ejer af Bispeegnbuen og arealerne under ift. finansiering og fremtidigt ejerskab. Projektet vil umiddelbart før sommeren 2015 give en orienterende statusrapportering til de politiske udvalg i Frederiksberg og Københavns Kommuner. Den samlede undersøgelse forventes forelagt de politiske udvalg i begge kommuner i starten af

8 KORTBILAG Tunnellængder: Der er arbejdet med 3 scenarier for tunnelens afslutninger: Et kort alternativ som forløber fra Søsnittet frem til Ringbanen og Nordre Fasanvej. Et længere alternativ fra Søsnittet til nordvest for krydset ved Hillerødgade/Borups Allé. Et langt alternativ fra Søsnittet frem til vest for Hulgårdsvej ved Ring 2. (Indledningsvist vurderet) Til- og frakørsler: Der er analyseret for følgende supplerende til- og frakørsler, ud fra hvilke tilstødende veje der i dag bidrager mest med trafik på Åboulevard, og hvor det vurderes muligt at etablere tilslutninger rent fysisk. 1. Fra HC. Ørstedsvej til Åboulevard 2. Fra Åboulevard til Bülowsvej 3. Fra Borups Plads til Åboulevard 4. Fra Åboulevard til Borup Plads 5. Fra Åboulevard til Hillerødgade 6. Fra Hillerødgade til Åboulevard 8

9 Trafikal overflytning Tunnel uden tilslutninger: Modellerede, forventede trafiktal. Difference i år 2032 mellem basis uden tunnel og vej i tunnel. Tunnel med tilslutninger: Modellerede, forventede trafiktal. Difference i år 2032 mellem basis uden tunnel og vej i tunnel. 9

10 Punkt 2. Drøftelse af København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring Sankt Jørgens Sø og Damhussøen Materiale Drøftelsesoplæg København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring Bilag 1. Baggrundsnotat om status på skybrudssikring 10

11 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Pkt. 2 Drøftelsesoplæg - København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring Drøftelsespunkter Nedenfor er der drøftelsespunkter til to af de helt store fælles skybrudsprojekter, henholdsvis Sankt Jørgens Sø Damhussøen Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Jakob Hjortskov Jensen Sankt Jørgens Sø Skt. Jørgens sø er en del af Frederiksbergs og Københavns Kommuners skybrudsløsning. Ved skybrud kan søen anvendes til opmagasinering og tilbageholdelse af vand. Udformningen af løsningen kan antage forskellige former. Søen kan gøres til et markant grønt rekreativt område i bydelen. Det kan åbne op for nye rekreative muligheder i et nyt parklignende område. En anden mulighed er, at sænke vandstanden i søen med 0,5 m sammen med en mindre ændring af brinkerne. Endelig er der en tredje mulighed, der består i etablering af en skybrudsledning, der kan lede skybrudsvandet til havnen. Den store rekreative parklignende løsning vil formentlig kræve en ny fredningskendelse, mens de to andre løsninger vurderes at kunne gøres indenfor den gældende fredning. Økonomisk vil de to overfladeløsninger den grønne rekreative og den blå være de mest omkostningseffektive (ca. 66.mio.kr.) mens den traditionelle vil koste 400 mio.kr. Scenarier Udvalgene kan drøfte retningen på videreudviklingen af skybrudsløsningen i Sankt Jørgens sø, drøftelsen kan tage afsæt i følgende grundlæggende retninger: 1) Den grønne rekreative parklignende løsning, hvor skybrudsløsning bliver en anledning til at denne del af byen får et løft med bedre adgang til et nyt grønt rekreativt område med en økonomi på 66 mio.kr Dette svarer til det forudsatte i den fælles skybrudsplan. 2) Den blå løsning, hvor vandstanden sænkes og brinkerne ændres. Det vil tilføje projektet en risiko i skybrudssituationer, fordi det vil være nødvendigt at etablere pumper for at få vandet fra Vodroffsvejområdet op i søen. 3) Den traditionelle løsning, hvor der etableres en skybrudsledning. Der er dyrere og tilføjer ikke rekreativ værdi. Klima Njalsgade 13 Postboks København S Mobil C44N@tmf.kk.dk EAN nummer

12 Damhussøen og Grøndalsparken En genåbnet Grøndals Å og Grøndalsparken benyttes til afledning af skybrudsvand fra Frederiksberg Vest og København og gives i den sammenhæng et rekreativt løft. Vandet planlægges dernæst ført over til en ny regnvandspark i Damhussøen. Damhussøen kan dermed også anvendes til opmagasinering og tilbageholdelse af vand ved skybrud. Udformningen af løsningen kan antage forskellige former. En overfladeløsning, der etablerer et nyt grøn, rekreativt byrum sammen med funktion som opmagasinering under skybrud. En anden (blå) overfladeløsning, hvor vandstanden i hele søen sænkes med 0,5 m. Endelig er der traditionelle løsninger med en skybrudsledning eller et lukket bassin, eventuelt kombineret med afkobling af dele af det nordlige vandopland, hvis det kan passes sammen med Lersøtunnelløsningen. De to overfladeløsninger er billigere end de traditionelle. Overfladeløsningerne vil koste ca. 230 mio.kr, (dog vurderes den blå løsning at være lidt billigere, da omfanget af investering i det rekreative ikke vil få samme omfang). De traditionelle løsninger vil koste fra ca. 1.0 mia.kr. Scenarier Udvalgene kan drøfte retningen på videreudviklingen af skybrudsløsningen i Sankt Jørgens sø, drøftelsen kan tage afsæt i følgende 4 scenarier: 1. Den alternative blå - grønne, hvor der etableres et rekreativt område, som samtidig forsinker vandet, der bliver ledt videre via en skybrudsledning. 2. Den blå hvor vandstanden sænkes i søen, og søen bevares som den ser ud i dag, men med mindre vand. 3. Der etableres en traditionel kloakløsning 4. Damhussøen aflastes ved, at en større del af vandet fra Grøndalen ledes til Bispeengbuen og gennem den af HOFOR og Frederiksberg Forsyning planlagte skybrudsledning mod nord (Lersøtunnelen) Bilag 1. Baggrundsnotat om status på skybrudssikring 12

13 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Pkt. 2 bilag 1 Bilag 1. Baggrundsnotat - København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring Notat om status på skybrudsplanlægningen København og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet en fælles skybrudsplan efter skybruddet i Skybrudsplanen er konkretiseret i konkrete løsninger i to forskellige vandoplande, der går på tværs af København og Frederiksberg kommuner, kaldet henholdsvis København Vest og Frederiksberg Vest samt Ladegårdsåen; Frederiksberg Øst og Vestebro Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Jakob Hjortskov Jensen Der har allerede været eksempler på hvad fremtiden vil bringe. Både i Sommeren 2011 og igen i år har der været voldsomme skybrud. Det vil forventeligt i stigende grad være det samme billede i årene fremover. Hvis prognosen fra FN s klimapanel (IPCC) holder, vil skadesomkostningerne som følge af skybrud i København over de næste 100 år beløbe sig til 16. mia. kr. Den nyeste IPCC rapport bekræfter prognosen og gør den mere robust.før regnskyllet i sommeren 2014 beløb skaderne sig allerede til over 6. mia. kr. i hovedstadsområdet. København og Frederiksberg har løsningen klar København og Frederiksberg Kommuner har arbejdet sammen om, at finde skybrudsløsninger. Løsningen betyder, at der i stedet for at sende vandet fra skybrud og hverdagsregn ned i kloakkerne, skal opbygges en helt ny alternativ infrastruktur til regnvandshåndtering. Den alternative infrastruktur kombinerer skybrudsløsninger på overfladen med skybrudsledninger under jorden, der tilsammen forsinker og leder vandet bort til søer og havnen. Samtidig med, at projekterne gennemføres f.eks. over de næste godt 20 år, skal byen have et løft i form af nye blå og grønne byrum. Skybrudssikringen af København og Frederiksberg kunne godt laves som en ren rørløsning under jorden, men det ville forhøje udgiften betragteligt, og investeringen ville ikke blive en løbende gevinst for borgere i København og på Frederiksberg i form af flere rekreative områder og grønne byrum. I København er der foretaget beregninger af forskellen mellem den traditionelle rørløsning og den alternative overfladeløsning. Konklusionen er, at den traditionelle er dobbelt så dyr som den alternative. Samme forhold vil gøre sig gældende i Frederiksberg Kommune. Der er med andre ord flere gode grunde til at tænke i skybrudsløsninger, der spiller sammen med byudviklingen. Men det er også vigtigt at understrege, at hvis det skal give markante byrumsforbedringer, skal det prioriteres politisk fra år til år, når projekterne skal udvælges. Kommende anlægsprojekter I København er der i alt ca. 300 anlægsprojekter fordelt i hele byen. På Frederiksberg er der i alt ca. 50 projekter. På tværs af de to kommuner grænser er der 14 fælles projekter. Der er to store fælles Klima Njalsgade 13 Postboks København S Mobil C44N@tmf.kk.dk EAN nummer

14 anlægsprojekter, nærmere betegnet Sankt Jørgens Sø og Grøndalen/Damhussøen. Begge projekter er centrale i to hovedvandveje, der går på tværs af kommunegrænsen mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner. Sankt Jørgens sø Skt. Jørgens sø kan gøres til et markant grønt rekreativt område i bydelen. Området kan føres tilbage til en karakter, som det var før søen blev til et vandreservoir. Ved at sænke vandstanden i søen vil der åbnes mulighed for at etablere et nyt rekreativt parkområde omkring søen. Det vil forbedre adgangen til og fra søen for Københavns og Frederiksbergs borgere og give bedre muligheder for aktivitet og ophold langs søen. Hovedfunktionen bliver at opmagasinere vand ved skybrud. Søen og de omkringliggende grønne områder vil kunne rumme op til m 3 regnvand. Projektet kan etableres uafhængigt af andre projekter, hvorfor projektet kan igangsættes som et af de første. Den fulde magasineringsvolumen opnås imidlertid først, når der er etableret opstrøms skybrudsveje, der leder regnvand til søen, og en nedstrøms skybrudsledning, der leder vandet ud til havnen. Projektet er essentielt for det samlede system og der er stort potentiale for byrumsforbedringer. Den alternative overfladeløsning vil koste ca. 66 mio. kr, mens den traditionelle kloakløsning vil koste ca. 400 mio. kr. Det vil formentlig kræve en ny fredning, at gennemføre projektet med den rekreative løsning. Det vil være en omfattende proces, hvorfor der skal påregnes tid til en grundig inddragelse af interessenter i udformning af løsningen. 14

15 Damhussøen Regnvandspark og Grøndalsparken En genåbnet Grøndals Å og Grøndalsparken benyttes til afledning af skybrudsvand fra Frederiksberg Vest og København og gives i den sammenhæng et rekreativt løft. Vandet planlægges dernæst ført over til en ny regnvandspark i Damhussøen. Den nye park vil binde de tre grønne områder, Damhusengen, Grøndalsparken og Vigerslevparken sammen og skabe en unik sammenhængende grøn parkstruktur med høj biodiversitet fra Grøndalsparken til Kalveboderne i København, inklusiv en ny attraktiv forbindelse for cykler og fodgængere under Roskildevej. Damhussøen vil dermed blive en del af det sammenhængende naturområde, samtidig med at parken også skal anvendes som forsinkelsesplads for skybrudsvand, der ellers vil fylde kældre i Vanløse og den vestlige del af Frederiksberg. Anvendelsen af Damhussøen som skybrudsløsning spiller sammen med Harrestrup Å, der lægges i et nyt trace ved søens østlige side. En del af vandet kommer også fra Grøndahls Å, som løber sammen med Harrestrup Å inden den forsætter i Vigerslevsparken. Den alternative overflade løsning vil koste 228 mio.kr, mens den traditionelle løsning vil koste 2.0 mia. kr. 15

16 Den videre proces for arbejdet Det tætte samarbejde fortsætter mellem København og Frederiksberg Kommuner, HOFOR og Frederiksberg Forsyning om skybrudsindsatsen med nøje koordination af fællesprojekterne. Samarbejdsaftale mellem København og Frederiksberg Kommuner, HOFOR og Frederiksberg Forsyning indeholder grundlæggende principper for den fælles skybrudsindsats og byrdefordeling mellem kommuner og forsyninger over de næste årtier med mulighed for løbende justering af aftalen. Hovedfokus for foråret 2015 er endvidere at foretage en prioritering af de fælles projekter og tilhørende tidshorisont for realisering af disse samt endelig fastlæggelse af hovedvandveje, som indarbejdes i kommuneplanerne. 16

17 Punkt 3. Orientering - Værnedamsvej Materiale Orienteringspunkt - Værnedamsvej 17

18 NOTAT 10. november 2014 Sagsbehandler: LA Til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune og By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune fællesmøde den 24. november 2014 Dok. nr.: 2013/ By- og Miljøområdet Orienteringspunkt - Værnedamsvej Vej- og Parkafdelingen Der er mellem de to kommuner enighed om at gennemføre forbedringer af en række forhold på Værnedamsvej. Dette omfatter: a. Forbedring af forholdene for cykelparkering b. Forbedring af Værnedamsvejs tilslutning til Frederiksberg Allé/Vesterbrogade c. Forbedring af sikkerheden og trygheden i forbindelse med afsætning og afhentning af børn ved Den Franske Skole d. Forbedring af mulighederne for varelevering Det er aftalt at gennemføre forbedringerne i Der foreligger nu et dispositionsforslag for hele vejen, som i første omgang drøftes mellem de to kommuners forvaltninger og rådgivere den 20. november Når dispositionsforslaget er endeligt gennemarbejdet, vil det blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget i Købehavns Kommune samt By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune - forventeligt primo Herefter sendes forslaget i offentlig høring. Høringen vil blive annonceret via lokalaviser og kommunernes hjemmesider. Beboere og forretningsdrivende vil blive inviteret til at give deres mening til kende via husstandsomdelte breve. Efter høringen vil de to udvalg få projektet til endelig politisk godkendelse. I forbindelse med drøftelse af sagen i By- og Miljøudvalget på Frederiksberg den 2. juni 2014 vedtog udvalget tillige, at der i 2015 gennemføres forsøg med udeservering/stader på nogle af p-pladserne på Værnedamsvej i dele af sommerperioden Et tilsvarende forsøg har ikke været drøftet i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg. 18