Der er pr. 19. februar 2018 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 17 høringssvar, hvoraf 14 indeholder bemærkninger til udkastet.

Transkript

1 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for eux-forløb 1. Indledning Et udkast til bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag til brug for euxforløb og udkast til særlige eux-læreplaner har i perioden 30. januar 2018 til 19. februar 2018 været sendt i høring hos 50 myndigheder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Høringsportalen. Der er pr. 19. februar 2018 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 17 høringssvar, hvoraf 14 indeholder bemærkninger til udkastet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret Frederiksholms Kanal København K Tlf.: stuk@stukuvm.dk CVR-nr.: maj 2018 Sagsnr.:18/00632 I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt. En del af høringssvarene vedrører elementer, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen, og disse er derfor ikke behandlet i høringsnotatet. Det drejer sig bl.a. om afkortning af timer i de gymnasiale fag i tekniske euxforløb, indholdet af gymnasiale fag og niveauer i forhold til adgangen til visse erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, samt tilpasning af indholdet i eud-fagbilagene på C-niveau i relation til de i euxanvendte gymnasiale læreplaner på B- og A-niveau. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vil inddrage disse bemærkninger i de fremtidige overvejelser om yderligere justeringer af eux-området. 2. Sammenfatning om ændringer i udkastet til bekendtgørelse, herunder læreplaner, i forhold til høringsudkastet De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i bekendtgørelse og læreplaner i forhold til det udkast, der har været i høring: I en række af læreplanerne er det brancherettede aspekt i euxforløbene blevet ekspliciteret. I læreplanerne er indskrevet, at tilrettelæggelsen så vidt muligt skal ske med udgangspunkt i den aktuelle erhvervsuddannelse. I læreplanerne er tilføjet en formulering om, at stof læst på C-niveau tæller med i opgørelsen af det samlede faglige stof på B- eller A- niveauet. I læreplanen for engelsk B er genindsat en formulering om, at dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. I læreplanerne for teknikfag B er genindsat en formulering om, at valgtemaer og fordybelsesområdet vælges, så det støtter den enkelte

2 erhvervsuddannelses fag i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag. I læreplanerne for teknikfag B er usability design/test blevet udbredt, så det indgår flere steder. I læreplanen for erhvervsområdet til brug for tekniske eux-forløb er det ekspliciteret, at svendeprøve kan inddrages i erhvervsområdeprojektet, og at det er et krav i forløb tilrettelagt efter model D. Der er udover ovenstående foretaget en række mindre ændringer, herunder ændringer af sproglig og teknisk karakter. 3. Generelle bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse og læreplaner Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne og - Bestyrelserne (DEG-L og DEG-B) ser flere positive elementer i justeringerne, og Aalborg Universitet bemærker, det er positivt, at eux-læreplanerne bringes i overensstemmelse med principperne for de nye, gymnasiale læreplaner, der blev udstedt med gymnasiereformen. Handelsskolernes Lærerforening (HL), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI), Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er bekymrede for, om udkastet til bekendtgørelse og læreplaner er udtryk for en bestræbelse på harmonisering med det øvrige gymnasiale område på bekostning af det erhvervsrettede og den særlige faglighed, der knytter sig hertil. DA, DI og REU mener desuden, at den erstatning af særlige gymnasiale fag med hhx-fag, som der lægges op til, vil betyde at den merkantile eux mister en del af sin identitet som erhvervsuddannelse og får mere lighed med hhx-uddannelsen. DA og DI foreslår i den forbindelse, at der under punkt 3 (tilrettelæggelse) i læreplanerne indskrives, at tilrettelæggelsen skal ske med udgangspunkt i den aktuelle erhvervsuddannelse. I fag rettet mod tekniske uddannelser ønskes tillige tilføjet didaktiske retningslinjer for synergien mellem x-fag og uddannelsesspecifikke eud-fag. DA og DI finder det positivt, at der i læreplanen for engelsk indgår formuleringen Når faget bygger videre på engelsk niveau C i erhvervsuddannelserne indgår stof læst på C-niveau i optællingen af det samlede stof. Formuleringen ønskes anvendt i alle eux-læreplanerne. Styrelsens bemærkninger: Som følge af den rejste bekymring for, at harmonisering af læreplanerne sker på bekostning af det erhvervsrettede, har styrelsen foretaget en gennemgang af læreplanerne for at identificere de steder, hvor der kan fore- 2

3 tages en øget toning med henblik på at understøtte den faglighed, der knytter sig til eux-forløbene. Styrelsen har for hver enkelt læreplan foretaget en konkret vurdering af mulighederne for yderligere erhvervs- og brancherettet toning i relation til den specifikke erhvervsuddannelse. På den baggrund har Styrelsen besluttet at eksplicitere det brancherettede aspekt i en række af læreplanerne. Styrelsen oplyser desuden, at det konkrete arbejde med eux-toning og brancheretning inden for det enkelte gymnasiale fag vil blive udfoldet og eksemplificeret i vejledningerne til eux-læreplanerne. I forhold til kritikken af, at særlige gymnasiale fag erstattes med hhx-fag ønsker styrelsen at bemærke, at overgangen til hhx-læreplanen i Dansk A er begrundet i et behov for, at eleverne stilles lige, fordi de skal til samme afsluttende skriftlige prøve. Endvidere ønsker styrelsen at henlede opmærksomheden på, at der med udkastet til bekendtgørelse fortsat opretholdes et særligt it-fag rettet mod merkantil eux. Udkastet til læreplan for informatik B, merkantil eux, bygger på generelle it-generiske principper, men som den eneste informatik-læreplan i den gymnasiale fagrække indeholder den også specifikke brancherelevante toningsmuligheder. Det brancheorienterede udgangspunkt er helt nøjagtig blevet tydeliggjort tretten steder i læreplanen. Ønsket om, at der under punkt 3 (tilrettelæggelse) i læreplanerne indskrives, at tilrettelæggelsen skal ske med udgangspunkt i den aktuelle erhvervsuddannelse imødekommes. Ønsket om tilføjelse af formuleringen om optælling af det samlede stof i alle eux-læreplanerne imødekommes. I de tilfælde, hvor der anvendes ordinære hhx- eller htx-læreplaner i eux-forløb indskrives formuleringen i eux-vejledningen til det pågældende fag. 4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til bekendtgørelse 4.1. Ændringer i rækken af fag til brug for merkantile eux-forløb Dansk A REU, DA og DI anfører, at anvendelse af hhx-læreplanen i dansk A i merkantile eux-forløb vil medføre en beklagelig forringelse. Det fremhæves, at formålet i det merkantile fag dansk A er at udvikle elevernes kreative og innovative evner, mens det i hhx-faget er at styrke elevernes almendannelse. Høringsparterne mener derfor, at eux-danskfaget vil få en mere traditionel gymnasial form med meget lidt plads til brancherettede tekster og tværfaglige cases og deraf følgende forringet mulighed for samspil med uddannelsens erhvervsfaglige del. DA og DI anfører også, at hhx-læreplanen ikke tager højde for, at faget kan bygge videre på et C-niveau fra erhvervsuddannelsen, hvor formål og pensum er et lidt andet. Foreningen mener derfor, det kan blive en udfordring at tilpasse faget til merkantil eux. 3

4 HL anfører, at de ville have været langt mere betrygget ved en ny særlig eux-læreplan udformet som en imødekommelse af kritikken om manglende erhvervsretning i læreplanen, som bl.a. rejses i den af UVM rekvirerede eux-evaluering. DA og DI finder det desuden betænkeligt, at der i høringsbrevet gives udtryk for, at anvendelse af hhx-læreplanen skal være med til at sikre, at den erhvervsfaglige studentereksamen ikke vurderes ringere end øvrige studentereksaminer. Foreningen opfatter dette som en implicit forståelse af, at en erhvervsrettet toning ikke har samme værdi som en almen toning, uanset at begge er A-niveau. HL påpeger, at man opfatter den faglige begrundelse om, at eux-eleverne skal til samme centralt stillede skriftlige prøve som hhx-eleverne som en praktisk-administrativ begrundelse, snarere end en faglig begrundelse. Styrelsens bemærkninger: Det har med udkastet ikke været intentionen at hierarkisere ungdomsuddannelserne. Tværtimod har det været intentionen at sikre, at dansk A niveaumæssigt og indholdsmæssigt med en væsentlig fællesmængde er overensstemmende på tværs af uddannelser, så eleverne stilles lige til den afsluttende, centralt stillede skriftlige prøve. De opgaver, som vil blive stillet til den obligatoriske afsluttende skriftlige prøve i dansk A, maj 2020, og som vil gælde for såvel hhx- som merkantile eux-elever, vil være justeret i overensstemmelse med læreplanen for dansk A i hhx 2017, hvormed det sikres, at prøven på bedste vis tjener som grundlag for en vurdering af, i hvilken grad den enkelte elev opfylder de faglige mål. I forbindelse med de forskelle i læreplanernes formål, som fremhæves i høringssvarene, vil styrelsen henlede opmærksomheden på, at der i formålet for dansk A, hhx (2017) også står følgende: ( ) gennem faglig fordybelse i fagets stofområde og flerfaglige forløb, hvor danskfaglige tilgange er relevante, bidrager undervisningen til at udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer samt bevidsthed om fagets identitet og anvendelsesmuligheder. Der er således styrelsens opfattelse, at der er stor overensstemmelse mellem de to læreplaners formål. Endvidere er det styrelsens vurdering, at den nye læreplan for Dansk A, hhx giver rig mulig for i eux at arbejde helhedsorienteret, flerfagligt og med opgaver tilpasset de respektive eux-forløbs brancher. Den rejste udfordring omkring at få hhx-faget tilpasset merkantil eux vil blive behandlet i den kommende justerede vejledning for dansk A i merkantile eux-forløb. Vejledningen vil bl.a. have fokus på de eux-specifikke strukturelle rammevilkår og arbejdet med brancherelatering i faget. 4

5 4.2. Udformningen af erhvervsområdet HL, GL og Uddannelsesforbundet peger på, at det ikke fremgår af bekendtgørelsen, om der ligesom for studieområdet i hhx/htx er afsat 30 timers fordybelsestid til projektet. DEG-L og DEG-B peger på, at det bliver en stor udfordring at finde undervisningstiden til de tværgående projekter i fagene, når timetallet for disse i forvejen er afkortet. Foreningen opfordrer derfor til, at der løbende følges op på, om ambitionerne i læreplanen indfries. Styrelsens bemærkninger: Det fremgår af de to udkast til læreplaner for erhvervsområdet, at der (ligesom for studieområdet i hhx og htx) er afsat 50 timer til det afsluttende projekt fordelt på 20 timers undervisningstid og 30 timers fordybelsestid. I forhold til opfølgningen på erhvervsområdeprojektet, er det styrelsens plan løbende at følge op på, om ambitionerne for erhvervsområdet indfries. 5. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til de særlige euxlæreplaner 5.1 Engelsk B HL er bekymret for udvanding af det erhvervsrettede aspekt i udkastet til læreplanen. Som eksempel nævnes, at begreber som erhvervsrelateret og erhvervsmæssig enten er forsvundet, reduceret eller erstattet med begreber som relevant faglig terminologi. Det anføres, at interne og eksterne forretningsmeddelelser ikke længere fremgår af de faglige mål, samt at formuleringen dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene er forsvundet. Styrelsens bemærkninger Udkastet til læreplanen følger i store træk det arbejde, der har ligget til grund for udvikling af læreplanerne i engelsk B for stx, hf og htx. Det har været tilstræbt, at engelsk B anvender samme formuleringer i alle læreplaner, når der menes det samme. Tilsvarende er uddannelsernes særlige toning fremhævet på en række områder. Intentionen er, at det bliver lettere at sammenligne ligheder og forskelle ift. uddannelsernes toning, fx engelsk B i tekniske eux-forløb og engelsk B i merkantile eux-forløb. I forhold til fagets identitet og graden af erhvervstoning i læreplanen, bemærker styrelsen, at den nye læreplans identitetsafsnit fremhæver, at faget beskæftiger sig med erhvervsmæssige emner og formålsafsnittet ekspliciterer endvidere erhvervsmæssige forhold. I de faglige mål anvendes formuleringen faglig terminologi i forbindelse med sproglige iagttagelser, der vil være et nyt aspekt i en påtænkt justering af det skriftlige eksamensformat. Dette aspekt er identisk på tværs af engelsk B i samtlige gymnasiale uddannelser og har ikke noget med fagets særlige 5

6 profil at gøre. Den særlige profil er derimod fremhævet i de faglige mål om at perspektivere tekster erhvervsmæssigt og at kunne anvende grundlæggende engelskfaglig viden om erhvervsmæssige forhold. Styrelsen deler derfor ikke opfattelsen af, at begreber som erhvervsrelateret og erhvervsmæssig er udeladt. Styrelsen bemærker endvidere, at aspektet om interne og eksterne forretningsmeddelelser i den nye læreplan er indeholdt i kernestoffets formulering af sproglige udtryksformer, herunder erhvervsmæssigt fagsprog. Hermed fokuseres der på sproglig norm og variation, hvor netop erhvervsmæssigt sprog og de særtræk, der knytter sig til denne genre, fremhæves. Dette aspekt vil blive udfoldet i den nye vejledning, der udfærdiges når bekendtgørelsen er udstedt. Det medgives, at formuleringen om at dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene kan være med til at tone fagets erhvervsmæssige profil yderligere. Formuleringen indføres derfor i læreplanen. 5.2 Informatik B DA, DI og REU vurderer, at informatik B ikke er anvendeligt i merkantil eux, da faget ikke indeholder en branchetilretning svarende til behovet i de merkantile brancher, og fordi faget ikke er udviklet til merkantil eux. DA og DI foreslår i stedet, at faget IT A, hhx, august 2017 udvikles på B-niveau til merkantil eux. En læreplan for IT B skal minimum indeholde en konkretisering af kernestof og supplerende stof, så det klart fremgår, hvordan faget skal/kan tones til de merkantile uddannelser. Der ønskes desuden en opblødning af eksamensprojektet, så selve prøven rummer et mere frit produkt, hvor IT ses i en forretnings- eller servicemæssig kontekst inden for områder som administration, borgerservice, handel og indkøb eller markedsføring. Prøven bør desuden tage udgangspunkt i en mere brancherelevant ITcase. Høringsparterne mener, der er behov for, at eleverne gennem IT-faget - bliver i stand til at arbejde med IT som en del af forretningsudviklingen og strømliningen af driftsprocesser (administration, kunde-, klient- og borgerkontakt) - inddrager IT-løsninger i forståelsen og udviklingen af erhvervsfaget - får en bred og dyb forståelse af, hvordan IT-teknologi indgår og anvendes i faget/branchen - lærer at beherske forskellige applikationer/programmer og systemer med relation til elevens faglighed og - kan anvende applikationer til at udtrække relevante data og anvende disse i faglige sammenhænge. 6

7 Styrelsens bemærkninger Styrelsen ønsker som det første at præcisere, at der med udkastet til læreplan til informatik B ikke er tale om at ændre et merkantilt fag til et ikke-merkantilt fag. Der er derimod tale om en justering af læreplanen som følge af gymnasiereformen med vægt på særlig tilpasning til merkantil eux. Navneændringen til informatik B skal den ses i lyset af et moderniseringsønske for de gymnasiale fag, herunder også en reduktion (simplifikation) i antallet af fagnavne for it-fag. Den seks år lange forsøgsperiode, som faget har gennemgået ( ), har dokumenteret den generiske læreplans potentialer, herunder det forhold, at læreplanen uden problemer kan anvendes på tværs af uddannelser grundet dens fleksibilitet og toningsmuligheder. Udkastet til læreplan for informatik B, merkantil eux bygger således på generelle itgeneriske principper, men som den eneste informatik-læreplan indeholder den også specifikke brancherelevante toningsmuligheder. Det brancheorienterede udgangspunkt er helt nøjagtig blevet tydeliggjort tretten steder i læreplanen. Herudover er der som noget særligt et væsentligt reduceret teknisk-fagligt mål for programmering, hvor niveauet er sænket til informatik C-niveau (dvs. udelukkende kendskab til generelle programmeringsstrukturer og lignende og intet krav om at skulle kunne programmere). Den kommende vejledning til læreplanen vil anvise konkrete toningsmuligheder i forhold til det merkantile og brancheorienterede for merkantil eux, overalt hvor dette er specificeret i læreplanen. I forhold til det rejste forslag om at udvikle et B-niveau til merkantil eux på grundlag af læreplanen for IT A, hhx, august 2017, kan styrelsen oplyse, at IT A, som er tonet mod et hhx A-niveau, bygger videre på den generiske ramme for et moderne it-fag (informatik), der er etableret for samtlige gymnasiale uddannelser. At tage udgangspunkt i et specialiseret hhx A ville efter styrelsens vurdering distancere overgangsproblematikken mellem eud- og gymnasiale fag yderligere. Desuden ville det skabe distance til det nye forsøgsfag teknologiforståelse i folkeskolen, som også bygger på informatikfagets generiske principper og udviklingskompetencer mht. design og programmering. I forhold til det rejste ønske om en opblødning af beskrivelsen af eksamensprojektet, er det styrelsens vurdering, at eksamensprojektet netop giver eleverne mulighed for at fokusere på og arbejde med deres egne brancherelevante it-problemstillinger. Udkastet til læreplan indeholder kun én eksamensform mod tidligere to. Årsagen er dels en tilpasning til den generelle gymnasiale justering af antallet af prøveformer, hvor der med gymnasiereformen kun eksisterer en prøveform pr. fag. Dels at erfaringerne fra mundtlig eksamen i informationsteknologi B har vist, at portfolio-eksamen har medført store problemer for eleverne og ikke støtter fagets intention om udviklingskompetencer. I forbindelse med prøven ønsker styrelsen yderligere at understrege, at det inden for læreplanen absolut er muligt at tage udgangspunkt i en brancherelevant case i 7

8 eksamensprojektet. Denne mulighed vil også blive ekspliciteret i vejledningen til læreplanen. I forhold til det anførte behov for, at de merkantile eux-elever tilegner sig fem specifikke faglige mål og kompetencer i IT-faget i eux, er det styrelsens vurdering, at disse allerede er dækket i udkastet til læreplanen: Eleverne bliver i stand til at arbejde med IT som en del af forretningsudviklingen og strømliningen af driftsprocesser (administration, kunde-, klient- og borgerkontakt) er dækket af læreplansudkastets to første faglige mål: 1. Konstruktion af it-system som løsning til en problemstilling og 2. It-systemers og menneskelig aktivitets gensidige påvirkning. Jf. udkastet til læreplanen skal eleverne således kunne - analysere og vurdere, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker organisationer og deres interessenter og - anvende brugerorienterede teknikker til konstruktion af it-systemer. Gennem it-faget inddrager [eleverne] IT-løsninger i forståelsen og udviklingen af erhvervsfaget er dækket af læreplansudkastets andet faglige mål: 2. It-systemers og menneskelig aktivitets gensidige påvirkning. Jf. udkastet til læreplanen skal eleverne således kunne - analysere og vurdere, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker organisationer og deres interessenter og - anvende brugerorienterede teknikker til konstruktion af it-systemer. Eleverne får en bred og dyb forståelse af, hvordan it-teknologi indgår og anvendes i faget/branchen er dels dækket af læreplansudkastets tredje faglige mål: 3. It-sikkerhed, netværk og arkitektur. Jf. udkastet til læreplan skal eleverne således kunne - redegøre for beskyttelse af egen digital identitet og egne data på internettet samt redegøre for tekniske og menneskelige aspekter af it-sikkerhed, - redegøre for beskyttelse af virksomheders data og systemer og - redegøre for- anvende- og analysere generelle arkitekturer ved udarbejdelse af brancherelevante itsystemer og tilpasning af eksisterende it-systemer. Dels er det dækket af læreplansudkastets fjerde faglige mål: 4. It i erhvervslivet. Jf. udkastet til læreplan skal eleverne således kunne - redegøre for, hvordan virksomheder skaber værdi gennem anvendelse af it med fokus på it-strategi, itprojektstyring, valg af standardsystemer og digitalisering. I forhold til det rejste behov for, at eleverne lærer at beherske forskellige applikationer/programmer og systemer med relation til elevens faglighed, bemærker styrelsen, at det rejste behov omhandler specifikke brugerkompetencer, ikke udviklerkompetencer. I undervisningen erhverver eleverne brugerkompetencerne gennem anvendelse af fagspecifikke programmer/applikationer, herunder udviklingsmiljøer i informatik. Brugerkompetencer henhører desuden under de almene digitale kompetencer, som alle gymnasiale fag i eux er med til at understøtte. 8

9 Behovet for, at eleverne kan anvende applikationer til at udtrække relevante data og anvende disse i faglige sammenhænge er dækket af læreplansudkastets femte faglige mål: 5. Repræsentation og manipulation af data. Jf. udkastet til læreplan skal eleverne her kunne modellere data, analysere egenskaber ved typer af data samt udvælge og anvende forskellige typer af data i brancherelevante it-systemer eller udvidelser af disse og oprette og anvende databaser i it-systemer eller udvidelser af disse. 5.3 Læreplanerne for teknikfag B DEG-L og DEG-B finder det tankevækkende, at der fortsat er minimal forskel på kravene for teknikfag A og B. Fx er kernestoffet næsten ens og omfanget af eksamensprojektopgaven er det samme. Dog er omfanget at det læste faglige stof væsentligt reduceret på B-niveau. Der peges på, at kravet om samarbejde med virksomheder og/eller besøg på virksomheder er meget tidskrævende og en udfordring i lyset af den meget reducerede undervisningstid for x-faget, hvor en stor del af tiden skal bruges på eksamensprojektet. Det anbefales derfor, at der kun skal laves ét besøg, og at elevens praktikvirksomhed kan tænkes som samarbejdspartner. LO, DA og DI kvitterer for udviklingen af det nye teknikfag B rettet mod digitalt design og udvikling, der imødekommer ønsket om et teknikfag B målrettet data- og kommunikationsuddannelsen. LO, DA, DI og REU er dog bekymrede over, at læreplanerne er mere bredt formuleret. F.eks. er det ikke længere beskrevet, hvad eleverne skal kunne, men i stedet hvad de skal arbejde med (under faglige mål), ligesom der er højere vægtning af mere brede, metodiske kompetencer og det alment rettede, men mindre kobling til det erhvervsrettede indhold. I det nuværende teknikfag B design og produktion indgår det bl.a. i afsnit 2, at valgtemaer og fordybelsesområdet vælges, så det støtter den enkelte erhvervsuddannelses fag i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag. Denne kobling til eud indgår ikke i den nye læreplan. I den nuværende læreplan er fagets indholdselementer kendetegnet ved en række gørekompetencer, som naturligt kobler teknikfaget til elevens erhvervsuddannelse. Denne kobling er fraværende i det nye fag, hvilket stemmer dårligt overens med erhvervsuddannelsernes tradition for at beskrive læringsmål og udbytte i uddannelserne. Danske SOSU-skoler og B-SOSU ønsker snarest muligt at få udviklet yderligere to teknikfag på B-niveau med henblik på at understøtte udarbejdelsen af erhvervsområdeprojektet for elever, inden for hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik. Det ønskes, at det ene rettes mod sundhedsområdet, mens det andet rettes mod velfærdsområdet. Teknikfagslærerforeningen undrer sig over, hvorfor det kun er under punkt 18) brugergrænseflade-design, WEB: Usability-design og usabilitytest i forbindelse med bruger-interaktion, at der skal laves usability de- 9

10 sign/test. Foreningen mener, at det bør være aktuelt flere steder. Evt. under alle punkter. Styrelsens bemærkninger Angående forskellen mellem faglige mål på teknikfag A og B, så er det korrekt, at de faglige mål for hhv. A- og B-niveauet stort set er identiske. Styrelsen anser ikke dette som et problem, da indholdet og den faglige dybde vil være forskellig fra B- til A-niveauet. Det sikrer bl.a. muligheden for at løfte faget til valgfag på A-niveau. Ligeledes skal bedømmelseskriterierne også ses i forhold til det faglige niveau og ikke som en sammenligning på tværs af niveauer. De nærmere rammer for samarbejdet med virksomheder og/eller virksomhedsbesøg vil blive udfoldet i vejledningerne til læreplanerne. For at imødekomme den rejste bekymring for mindsket grad af eudkobling i læreplanerne genindsættes formuleringen valgtemaer og fordybelsesområdet vælges, så det støtter den enkelte erhvervsuddannelses fag i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag i læreplanerne for teknikfag B. Angående bekymringen for, at fagene er bredere og mere almene og dermed i modsætning til traditionen inden for erhvervsuddannelsesområdet, ønsker styrelsen at henlede opmærksomheden på, at teknikfag B er et gymnasiefag, som skal give mulighed for at løfte til A-niveau, hvilket følger den gymnasiale tradition med, at A-niveau bygger videre på et B- niveau. Derfor er læreplanerne udformet, så A-niveauet er styrende for B-niveauet. Angående det rejste ønske om udvikling af yderligere to teknikfag på B- niveau, finder styrelsen det positivt, at man ønsker at indføre en teknologisk vinkel på SOSU-uddannelsen. Styrelsen vil gerne gå i dialog med henblik på at få afdækket behov og muligheder i forbindelse med den gymnasiale fagrække på SOSU-uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb. Samtidig vil styrelsen dog oplyse, at antallet af udviklede teknikfag B til tekniske eux-forløb netop er fire, fordi læreplanerne generelt er udformet, så de ækvivalerer A-niveauerne og herved skaber en relativt stor grad af ensartethed til htx-uddannelsen, hvor alle elever har ét af de fire teknikfag på A-niveau. Ud fra en faglig vurdering er det desuden problematisk at give eleverne mulighed for teknik B uden binding til teknologi. Det rejste ønske angående udbredelse af usability design/test imødekommes Teknologi B Teknologilærerforeningen af 2016 hilser velkomment, at alle teknologifag i ungdomsuddannelserne nu har fokus på engineering, forstået som 10

11 teknologisk innovation i en systematisk og iterativ produktudviklingsproces. Foreningen vurderer, at teknologi C som valgfag på stx, hhx og hf og teknologi B som obligatorisk fag på htx og på visse eux-retninger bidrager til elevernes udvikling af STEM-kompetencer ved at binde ungdomsuddannelsernes fag sammen med et anvendelsesorienteret og innovativt fokus. 5.5 Erhvervsområdet til brug for merkantile eux-forløb DA og DI anfører, at formuleringen i læreplanen om, at der i erhvervsområdeprojektet skal indgå et fag på mindst B-niveau i kombination med et eller flere fra erhvervsuddannelsen, er en formulering rettet mod teknisk eux. Foreningen mener, at formuleringen ikke tager hensyn til den merkantile model, hvor der ikke indgår fag fra erhvervsuddannelsen på det studiekompetencegivende år. Styrelsens bemærkninger Styrelsen har i udkastet til læreplan taget højde for forskellen mellem strukturen i tekniske og merkantile eux-forløb i læreplanens punkt Her står, at eleven i erhvervsområdeprojektet fordyber sig i et selvvalgt område, som belyses praktisk, teoretisk og empirisk ved hjælp af to af elevens fag, hvoraf mindst ét skal være på mindst B-niveau og mindst ét skal være et merkantilt fag. Projektets problemstilling bygger på de to fag og behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til fagene. 5.6 Erhvervsområdet til brug for tekniske eux-forløb Uddannelsesforbundet, DA og DI efterspørger, at det i læreplanen tydeliggøres om og hvordan svendeprøven kan inddrages i selve erhvervsområdeprojektet. DA, DI, LO og REU bemærker, at det for tekniske euxforløb efter model D er et krav, at eksamensprojektet og svendeprøven tænkes sammen. DA, DI, REU og LO undrer sig over, at det i udkastet til læreplanen ikke fremgår, at det nuværende eksamensprojekt erstattes af et erhvervsområdeprojekt. Styrelsens bemærkninger Læreplanen tilpasses, så det fremgår, at svendeprøven skal inddrages i erhvervsområdeprojektet for forløb efter model D, mens det indskrives, at det kan ske for forløb efter de øvrige eux-modeller. I vejledningen til læreplanen ekspliciteres dette yderligere. Oplysningen om, at erhvervsområdeprojektet erstatter det nuværende eksamensprojekt og større skriftlig opgave fremgår ikke af læreplansudkastet, fordi der ikke er præcedens for, at denne type oplysninger indgår i læreplaner, da læreplaner udelukkende fastsætter det faglige indhold for fag og forløb samt de faglige krav til prøven i det enkelte fag/forløb. Oplysningen fremgår af bemærkningerne til lov om ændring af lov om 11

12 erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., hvor der står, at de to eksisterende projekter "eksamensprojektet" og "større skriftlig opgave" erstattes af ét større, sammenhængende projekt. Dette udmøntes i udkastet til bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag. m.v. til brug for eux-forløb, hvor det i 4 fremgår, at bekendtgørelse nr. 172 af 23. februar 2015, og dermed større skriftlig opgave og eksamensprojektet, ophæves. 12

13 Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt modtagne høringssvar Nr. Høringspart Modtagne høringssvar pr. 19. februar 2018 Indholdsmæssige bemærkninger Ja Nej 1 Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne X X 2 Børne- og Kulturchefforeningen 3 Danmarks Evalueringsinstitut 4 Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) 5 Danmarks Vejlederforening X X 6 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) X X 7 Dansk Center for Undervisningsmiljø 8 Dansk Erhverv 9 Dansk Industri (DI) X X 10 Dansk Magisterforening 11 Danske Erhvervsakademier 12 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne X X 12 Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne X X 14 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 15 Danske Gymnasier 16 Danske Landbrugsskoler 17 Danske Professionshøjskoler University Colleges Denmark X X 18 Danske Regioner 19 Danske SOSU-skoler X X 20 Danske Universiteter X X 21 Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 22 Erhvervsskolelederne i Danmark 23 Erhvervsskolernes Elevorganisation 24 Finanssektorens Arbejdsgiverforening X X Foreningen af direktører og forstandere ved AMUcentrene Foreningen af Studenterkursusrektorer 27 FSR Danske Revisorer Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Gymnasiernes Bestyrelsesforening 30 Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) X X 31 Gymnasieskolernes Pædagogikumforening 32 Handelsskolernes Lærerforening (HL) X X 33 Håndværksrådet 13

14 34 Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) 35 KL 36 LandboUngdom 37 Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet Landsorganisationen i Danmark (LO) X X 40 Landssammenslutningen af Handelsskoleelever 41 Lederforeningen for VUC 42 Lederne 43 Lærernes Centralorganisation (LC) 44 Private Gymnasier og Studenterkurser 45 Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser X X 46 Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser X X 47 Rådet for Ungdomsuddannelser 48 Uddannelsesforbundet X X 49 UU Danmark X X 50 VUC Bestyrelsesforening 14