Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i merkantile eux-forløb

Transkript

1 Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i merkantile eux-forløb Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 1

2 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng mellem de erhvervsfaglige og de gymnasiale dele. Parallelitet til øvrige studentereksamener. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 2

3 Ikrafttrædelse Nye læreplaner for erhvervsområdet i bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for eux-forløb. Anvendes i uddannelsesbekendtgørelser med ikrafttrædelse 1. august Som normalt er det elevens start på et konkret eux-forløb (GF2 eller hovedforløb/studiekompetencegivende forløb) der definerer, hvilken uddannelsesbekendtgørelse eleven følger. Ingen overgangsordning. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 3

4 Om de faglige mål i de gymnasiale fag i eux Spørgeskemaundersøgelserne og de kvalitative interview indikerer, at mange lærere oplever, at det er svært at nå de faglige mål, særligt i de gymnasiale fag samt at en del elever oplever, at det er svært at følge med i de gymnasiale fag. De kvalitative data peger på forskellige mulige årsager hertil. Den mest nævnte årsag er manglende tid, herunder afkortningerne af de gymnasiale fag. (Rambøll & Metropol 2017, s. 2) Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 4

5 Merkantilt erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt Inspiration fra SO(P) Styrke sammenhængen Fra fagene og til fagene Et antal forløb indenfor og på tværs af eud og gym. Fokus på metodisk kompetence Progression i metoder frem mod SOP Et afsluttende projekt. Et gymfag på mindst B kombineret med et erhvervsrettet fag. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i det skriftlige produkt. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 5

6 Hvornår? Studiekompetencegivende år kan suppleres med GF2 Tænkes i hele uger Mange tænkelige modeller 2 forløb på det studiekompetencegivende forløb (SK året) + EOP 2 mindre forløb på GF2 og 3-4 på SK år + EOP Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 6

7 Organisering hvordan? Fra fagene og til fagene Timer Faglige mål Kernestof Kan ses som hvor langt er vi kommet -forløb i forlængelse af fagenes undervisning Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 7

8 Fagbilaget: Identitet og formål Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 8

9 Faglige mål beherske relevante faglige ma l i erhvervsomra dets fag og sætte sig ind i nye faglige omra der Undersøge og afgrænse en erhvervsrettet problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering søge, vurdere og anvende fagligt relevant information Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen Beherske mundtlige og skriftlige fremstillingsformer, herunder besvare en opgave fyldestgørende vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med en problemstilling anvende relevante studiemetoder, herunder planlægge og strukturere eget arbejde. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 9

10 Kernestof Det merkantile erhvervsomra de organiseres pa følgende ma de: mindst to temabaserede forløb af hver 26 timer, der kommer fra de fag, der indga r i forløbene, erhvervsomra de I og erhvervsomra de II, hvorunder eleverne skriver erhvervsomra deopgaven. et afsluttende erhvervsomra deprojekt pa 50 timer. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 10

11 Didaktik: Studieplanen (budgettet) med progression i Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 11

12 Undervisningsbeskrivelsen (resultatopgørelsen) oversigt over afholdte projektforløb temaer og problemstillinger undervisningstid og fordybelsestid fagkombinationer og kernestof fra fagene faglige mål og studiemetoder skriftlige og mundtlige produktkrav formative og summative evalueringsformer. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 12

13 Arbejdsformer Det merkantile erhvervsområde tilrettelægges, så det omfatter: en progression fra et opgaveprojekt til mere problembaserede projekter variation i arbejdsformer og produkttyper, herunder kan mange elever udforme en konkret erhvervsrettet aktivitet/et merkantilt produkt praktisk arbejde med indsamling af data fra relevante virksomheder centralt i elevens erhvervsuddannelse individuelle projekter, gruppeprojekter og arbejde med individuelle og kollaborative skriveprocesser projektforløb, som inddrager eksterne samarbejdspartnere, organisationer eller virksomheder, som giver eleven mulighed for at forholde sig refleksivt til egne erhvervsvalg. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 13

14 Materialer Merkantil caseeksamen Erhvervscase fra HHX Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 14

15 Selve erhvervsområdeprojektet I en undervisnings og vejledningssammenhæng Fra problemstilling til fag Fra fag til faglige metoder Fra faglige metoder til problemformulering Fra problemformulering til opgaveformulering Fra opgaveformulering til opgavebesvarelse Fra opgavebesvarelse til mundtlig eksamen Særligt om produkt/proces Afgrænsningen mellem et produkt som ligger ved siden af projektet og en analyse i projektet er at produktet har en funktion/variabilitet der kan illustreres i forbindelse med f.eks. den mundtlige eksamen Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 15

16 Organisering af erhvervsområdeprojektet 20 UV + 30 fordyb = 50 timer Sidste uge sammenhængende Hvordan får vi mulighed for at give dem hjælp og holde dem til ilden. Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 16

17 Afklarende Spørgsmål? Erik Engel, Claus Faber Timm og Rasmus Schou Christensen Side 17