Økonomiudvalget. Beslutningsreferat. af møde den 29. september 2010 kl. 08:15 i Udvalgsværelset

Transkript

1 Økonomiudvalget Beslutningsreferat af møde den kl. 08:15 i Udvalgsværelset

2 Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 218 ORIENTERING FRA FORMANDEN GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 5 SAGER TIL EFTERRETNING 220 MÅNEDSRAPPORTERING FOR AUGUST SAGER TIL BEHANDLING BEHANDLING AF BUDGET TVÆRGÅENDE POLITISKE MÅL HUNDESTED VARMEVÆRK A.M.B.A. - ANSØGNING OM KOMMUNEGARANTI FOR INVESTERINGSLÅN KL-HØRING OM FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI TILPASNING AF SERVICEN PÅ RÅDHUSET HVORDAN HALSNÆS KOMMUNE FLAGER MED DANNEBROG FORNYELSE AF AFTALE MED LYNÆS FISKERIFORENING VEDRØRENDE FORENINGENS BENYTTELSE AF DET TIDLI- GERE HAVNEKONTOR, LYNÆS HAVNEVEJ 17, HUNDESTED FÆLLESKOMMUNALT PROJEKT FOR SIKRING AF NORDKYSTEN FORSLAG TIL LOKALPLAN 03.8 FOR INDUSTRIOMRÅDE NORD RAMMEAFTALE 2011FOR SOCIAL-, SOCIALPSYKIATRI- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET STU - FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU I HALSNÆS KOMMUNE PROJEKT BÆREDYGTIGHED - SAMDRIFT AF VINDERØD OG ENGHAVE SKOLE Side 2 af 42

3 Medlemmer: Helge Friis Annette Westh Helle Vibeke Lunderød Katrine Kent Steen Hasselriis Per S. Løth Walter Christophersen Side 3 af 42

4 Åben dagsorden 218. Orientering fra formanden Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 218 Borgmesteren orienterede om afholdt møde med DAB den , om planerne for Høje Tøpholm. Referat fra mødet tages med til efterretning for Økonomiudvalget på det kommende møde. DAB har lovet at komme med 1. udkast til helhedsplan inden november Side 4 af 42

5 219. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 219 Godkendt. Side 5 af 42

6 Sager til efterretning A /11006 Tværgående økonomisk månedsrapportering august 2010 Sagens kerne Den månedlige tværgående økonomirapportering offentliggøres hver måned, når den er behandlet af Økonomiudvalget. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget tager den tværgående økonomirapportering til efterretning. Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 220 Taget til efterretning. Bilag - LIS Økonomiudvalget august SAMLERAPPORT august Side 6 af 42

7 Sager til behandling S / behandling af Budget Sagens kerne Byrådet 1. behandlede på mødet den 14. september 2010 forslag til Budget Byrådet besluttede at sende forslaget inkl. en række tekniske ændringer videre til 2. behandling i Økonomiudvalget, og Byrådet og vedtog samtidig en tidsplan for den videre budgetbehandling. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget - fremsender 2. behandlings budgetforslaget til behandling i Byrådet - fremsender de tekniske ændringsforslag til behandling i Byrådet - anbefaler over for Byrådet, at der godkendes følgende anlægsbevillinger: o kr. til projektstøtte til Aktionsgruppen Halsnæs, idet Økonomiudvalget får bemyndigelse til at træffe beslutning om, hvilke projekter, der skal bevilges støtte o kr. til renovering af Corona springvandet o o kr. til opdatering af Frederiksværk Svømmehal kr. til konsulentbistand vedrørende Idræts- og aktivitetscenter - anbefaler over for Byrådet, at der godkendes bevilling til at optage lån i 2011 for i alt 98,0 mio. kr., således at lånoptagelsen kan blive foretaget ved regnskabsårets begyndelse. Mødedeltagelse i Økonomiudvalget den kl Direktionen og økonomichefen. Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 221 Borgmesteren stillede forslag om at Katrine Kent erklæres inhabil. For stemte: Helge Friis (A), Helle Lunderød (A), Anette Westh (A), Per Løth (C), Steen Hasselriis (V) og Walter Christophersen (O). Imod stemte: Katrine Kent (F). Katrine Kent er inhabil og forlod mødet. Direktionens indstilling sat til afstemning: For stemte: Helge Friis (A), Helle Lunderød (A), Anette Westh (A) Imod stemte: Sten Hasselriis (V), Per Løth (C), Walther Christophersen (O), idet servicedriftsrammen ikke er overholdt. Forslaget er faldet. Borgmesteren begærede herefter sagen til Byrådet. Side 7 af 42

8 Sagsfremstilling På grundlag af det budgetforslag, som blev forelagt til 1. behandling i Byrådet den 14. september 2010 fremlægges hermed følgende budgetforslag til 2. behandling (jf. bilag 1): Budgetforslag 2011 Budgetoverslag 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Indtægter i alt Skatter Tilskud og udligning Drift inkl. Refusion før prioritering driftsønsker driftsreduktioner afledt drift anlæg I alt drift efter prioritering Renter Pris- og lønfremskrivning , Resultat af ordinær drift Anlæg (ekskl. Jordforsyning) anlægsønsker Anlæg i alt Jordforsyning (anlæg) udgifter indtægter Resultat i alt ekskl. jordforsyning Resultat i alt inkl. jordforsyning Finansiering Optagne lån Afdrag på lån Balanceforskydninger Samlet resultat = Likviditetspåvirkning Forventet ultimolikviditet Forventet ultimolikviditet Laveste gennemsnitslikviditet Der er i budgetforslaget indarbejdet en række tekniske ændringer i forhold til 1. behandlingsbudgetforslaget, som er præciseret i bilag 7. Bilag 2a-c indeholder en samlet oversigt over de reduktions- og ønskeforslag på henholdsvis drift og anlæg, som er indeholdt i budgetforslaget og bilag 3 en oversigt over servicedriftsudgifterne. Bilag 4 indeholder en bevillingsoversigt over budgetforslaget opdelt i politikområder. Finansielle forudsætninger Budgetforslaget bygger på følgende finansielle forudsætninger: Der er forudsat anvendt statsgaranti vedrørende udskrivningsgrundlaget og en uændret skatteprocent på 25,4. Kirkeskatteprocenten er på baggrund af det udmeldte udskrivningsgrundlag, den udmeldte landskirkeskat og provstiudvalgets budget beregnet til 0,85 procent, hvilket er uændret i forhold til Side 8 af 42

9 Budgetforslaget er baseret på en grundskyldspromille på 34,00, hvilket er uændret i forhold til Budgetforslaget er baseret på en dækningsafgiftspromille vedrørende forretningsejendomme på 7,1, hvilket er uændret i forhold til Der er ansøgt om tilskud fra puljen vedrørende tilskud til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. For 2011 er der givet tilsagn om 22,0 mio. kr., hvilket er indarbejdet i budgetforslaget. I overslagsårene er der forudsat et tilsvarende årligt tilskud på 22,0 mio. kr. Budgetforslaget er baseret på maksimal låneoptagelse i henhold til gældende regler og opnåede lånetilsagn, hvilket indebærer: - låneadgang på 100 procent til energibesparende foranstaltninger, herunder ESCO-projektet - låneadgang på 100% til projekter, som i 2010 opnåede lånefinansiering fra statens ekstraordinære lånepulje og hvor låneadgangen forudsættes overført til låneadgang vedrørende kommunens andel af investeringerne inden for kvalitetsfondsområderne (skole-, dagpasnings- og ældreområdet) på 44% i 2011 og 40% i lånefinansiering til Magleblikskolens specialklasserække, 2. etape på 36,3% Samlet set er der i budgetforslaget for 2011 indarbejdet lånoptagelse for i alt 98,0 mio. kr. i Af hensyn til kommunens likviditet foreslås det, at Byrådet allerede i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2011 godkender bevilling til lånoptagelsen, således at denne kan foretages umiddelbart ved regnskabsårets begyndelse. Driftsindtægterne er baseret på de takstmæssige forudsætninger, som fremgår af takstbladet, bilag 6. Servicedriftsrammen Servicedriftsudgifterne er fastsat til 1.415,9 mio. kr., hvilket er 3,2 mio. kr. over den beregnede ramme for Halsnæs Kommune inkl. udgifter til ekstraordinært demografisk pres. Overskud på skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter ekskl. jordforsyning Budgetforslaget indebærer, at der i perioden er et overskud på de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter ekskl. jordforsyning, hvilket gør det muligt at afdrage på kommunens gæld og styrke likviditeten, jf. hovedoversigten i bilag 1. Anlæg med finansiering fra kvalitetsfonden I aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2011 er indlagt en forudsætning om tilskud fra kvalitetsfonden på 2 mia. kr. hvert år i budgetperioden, såfremt kommunerne investerer et tilsvarende beløb. Kvalitetsfonden dækker dagpasning, skole, ældre og idrætsfaciliteter for unge. For Halsnæs Kommune betyder det et tilskud fra kvalitetsfonden på maksimalt 11,2 mio.kr. under forudsætning af, at kommunen medfinansierer et tilsvarende beløb. Halsnæs Kommune har budgetteret med anlægsudgifter på kvalitetsfondsområderne i hele budgetperioden, som gør, at kommunen opnår det maksimale tilskud fra kvalitetsfonden. Likviditet Budgetforslaget indebærer en likviditetsforbedring på 46,0 mio. kr. set over hele budgetperioden. Det er et erklæret politisk mål, at ultimolikviditeten inden udgangen af 2014 skal være minimum 30 mio. kr. Dette mål indfries med det fremlagte budgetforslag til 2. behandling, idet likviditeten ved udgangen af 2014 vil være på 42,6 mio. kr. Side 9 af 42

10 I forhold til lovgivningen skal kommunen overholde kassekreditreglen, der tilsiger at kommunens gennemsnitlige likviditet et år tilbage i tiden altid skal være positiv. Budgetforslaget forudsætter i perioden en laveste gennemsnitslikviditet et år tilbage i tiden på 56,0 mio. kr. (i 2012), og kommunen overholder således kassekreditreglen. Høringssvar Forslaget til 1. behandlingsbudget blev den 2. september 2010 udsendt til de formelle høringsberettigede parter, og høringsfristen var den 22. september De afgivne høringssvar fremgår af bilag 8. Lov- og plangrundlag Lov om kommunernes styrelse: Ifølge styrelseslovens 37 skal forslag til kommunens budget for det kommende år samt tre overslagsår udarbejdes senest den 15. oktober året forud for det kommende budgetår. Budgetforslaget skal undergives to behandlinger i byrådet med mindst tre ugers mellemrum. Tidsplan og rammer for budget , vedtaget af Byrådet 12. januar Konsekvenser for miljø og sundhed Intet at bemærke. Høring, dialog og formidling Følgende datoer gælder for den videre behandling af Budget : Den : Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget. Den 8. oktober 2010 kl : Tidsfrist for indsendelse af ændringsforslag. Den 11. oktober 2010 kl : Tidsfrist for indsendelse af underændringsforslag. Den 12. oktober 2010: Byrådets 2. behandling af budgetforslaget. Konsekvenser for kulturarven Intet at bemærke. Økonomi og afledt drift Det vedtagne budget fastlægger kommunens økonomiske rammer for De økonomiske konsekvenser fremgår af bilagsmaterialet; herunder hovedoversigt, bevillingsoversigt, investeringsoversigt, oversigt over budgetforslag, som indgår i budgettet samt takstblad. Personaleforhold De personalemæssige konsekvenser af at gennemføre budgetforslagene (driftsreduktioner og driftsønsker) er beskrevet i det materiale, som blev benyttet på Byrådets budgetseminar den august. De væsentligste af disse forslag, herunder forslag, som indgik i delforligsaftalen mellem partierne i Byrådet, indgik i materialet til 1. behandlingsbudgetforslaget og har ligeledes indgået i høringsmaterialet. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget - fremsender 2. behandlings budgetforslaget til behandling i Byrådet - fremsender de tekniske ændringsforslag til behandling i Byrådet - anbefaler over for Byrådet, at der godkendes følgende anlægsbevillinger: o kr. til projektstøtte til Projektgruppen Halsnæs, idet Økonomiudvalget får bemyndigelse til at træffe beslutning om, hvilke projekter, der skal bevilges støtte o kr. til renovering af Corona springvandet Side 10 af 42

11 o kr. til opdatering af Frederiksværk Svømmehal o kr. til konsulentbistand vedrørende Idræts- og aktivitetscenter - anbefaler over for Byrådet, at der godkendes bevilling til at optage lån i 2011 for i alt 98,0 mio. kr., således at lånoptagelsen kan blive foretaget ved regnskabsårets begyndelse. Handlemulighed 2 Økonomiudvalget anbefaler over for Byrådet, at budgetforslaget fremsendes til 2. behandling i Økonomiudvalget og Byrådet inkl. ændringer (fremsættes på mødet). Bilag Bilag 1 : Revideret hovedoversigt for Budget Bilag 2a : Oversigt over driftsreduktioner Bilag 2b: Oversigt over driftsønsker Bilag 2c: Oversigt over anlægsønsker Bilag 3 : Oversigt over servicedriftsudgifterne i 2011 Bilag 4 : Bevillingsoversigt ; opdelt i politikområder og aktivitetsområder Bilag 5 : Investeringsoversigt Bilag 6 : Revideret takstblad 2011 Bilag 7 : Oversigt over tekniske ændringer i forhold til 1. behandlingsforslaget. Bilag 8 : Høringssvar og bemærkninger til 1. behandlings budgetforslaget Side 11 af 42

12 P /04961 Tværgående politiske mål Sagens kerne Økonomiudvalget godkendte på mødet den 2. juni 2010 tre tværgående politiske mål. Èt af disse omhandlede effektiviseringer, hvor målet var, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2012 og efterfølgende år skulle etableres en råderumspulje via effektiviseringer på 2% af servicedriftsudgifterne, som kunne give mulighed for at foretage politiske omprioriteringer. Direktionen foreslår et ændret fokus i effektiviseringsmålet, således at det i stedet kommer til at handle om udmøntning af de mange effektiviseringstiltag, som er indeholdt i Budget Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender nedenstående reviderede forslag til tværgående politisk mål vedrørende effektivisering Mødedeltagelse i Økonomiudvalget den Michael Ballegaard, økonomichef Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 222 Sagen genoptages på det kommende møde i Økonomiudvalget den 4. november Sagsfremstilling Økonomiudvalget godkendte på mødet den 2. juni 2010 følgende forslag til tværgående politiske mål for : Effektivisering: o Der etableres hvert år i forbindelse med budgetlægningen en råderumspulje via effektiviseringer på minimum 2% af servicedriftsudgifterne, som giver mulighed for at foretage politiske omprioriteringer. Budgetoverholdelse: o o De langsigtede økonomiske mål i Budget , herunder en positiv ultimolikviditet og overskud på den skattefinansierede drift, realiseres. Virksomheder, som ikke opnår tillægsaftaler med tilladelse til at overføre underskud mellem budgetår, overholder deres budgetter. o Sygefravær: o De senere års udgiftsvækst på områder uden for virksomhedsaftalerne, herunder det specialiserede socialområde, bremses. Halsnæs Kommunes sygefravær er ved udgangen af 2014 på niveau med landsgennemsnittet, dog max. 4,9%, svarende til en reduktion på 20% i forhold til ultimo De tværgående politiske mål danner afsæt for formulering af tværgående resultatkrav i virksomhedsaftalerne for Side 12 af 42

13 Målet vedrørende effektivisering var tænkt som et mål for kommende effektiviseringstiltag, som kunne indgå i den kommende budgetlægning. 2% af servicedriftsudgifterne svarer til ca. 30 mio. kr. Ser man på det samlede omfang af reduktionsforslag i det budgetmateriale, der har været fremlagt i forbindelse med budgetlægningen vedrørende Budget udgør effektiviseringstiltag i størrelsesordenen mio. kr. med fuldt gennemslag i budgetoverslagsårene. Omfanget er så stort, at det bliver en meget stor udfordring for organisationen at gennemføre disse tiltag i de kommende år sammen med de øvrige reduktioner i Budget Hertil kommer, at der ligeledes forestår en udmøntning af de besparelser vedrørende statens afbureaukratiseringsplan, som blev indarbejdet i Budget Det er på den baggrund direktionens vurdering, at det ikke vil være muligt allerede i forbindelse med budgetlægningen for Budget at fremkomme med forslag til effektiviseringer i et større omfang. Direktionen foreslår på den baggrund, at effektiviseringsmålet ændres til følgende: Som konsekvens af vedtagelsen af Budget gennemføres de forudsatte effektiviseringstiltag, herunder ændrede strukturer, sammenlægninger og samdrift på dagpasnings-, ældre- og skoleområdet, fortsættelse af Projekt aktiv omsorg, bæredygtige virksomheder, hjemtagelse af misbrugsbehandling, effektiviseringer af rengøringen m.v.. Lov- og plangrundlag Proces for målformulering i forbindelse med budget Godkendt i Byrådet den 2. februar Konsekvenser for miljø og sundhed Intet at bemærke. Høring, dialog og formidling Intet at bemærke. Konsekvenser for kulturarven Intet at bemærke. Økonomi og afledt drift Målformulering indgår som element i budgetarbejdet vedrørende budget Personaleforhold Intet at bemærke. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender nedenstående reviderede forslag til tværgående politisk mål vedrørende effektivisering Bilag Ingen. Side 13 af 42

14 Ø /08914 Hundested Varmeværk A.m.b.a. - ansøgning om kommunegaranti for investeringslån 2010 Sagens kerne Hundested Varmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på kr. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der stilles en kommunegaranti på kr. Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den 18. august 2010, punkt 181 Punktet udsat, idet Bestyrelsen for Hundested Varmeværk A.m.b.a. og selskabet revisor inviteres til næste møde i Økonomiudvalget. Mødedeltagelse i Økonomiudvalget den kl Repræsentanter for Bestyrelsen for Hundested Varmeværk A.m.b.a. og selskabets revisor deltager på mødet. Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 223 Direktionens indstilling godkendt, idet Hundested Varmværk anmodes om at fremsende en langtidsvirkende investeringsplan. Sagsfremstilling Hundested varmeværk A.m.b.a. har ved brev af 11. juni 2010 ansøgt om kommunegaranti for et lån på kr. til finansiering af følgende anlægsinvesteringer: Renovering af 120 m fjernvarmenet fra etableringen i 1964 samt brønde til sideveje SRO-anlæg og el-tavler Temperaturoptimeringsanlæg Renovering af kedel Udskiftning af samtlige målere til fjernaflæsning Anlægsinvestering før finansieringsomkostninger Renter i byggeperioden Kurstab m.v. ved lånefinansiering Samlet lånebehov Ifølge Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. kan Byrådet meddele garanti for lån optaget i h.t. bekendtgørelsens 2 stk. 1 nr. 3. Ifølge bekendtgørelsens 12 stk. 2 er det en betingelse for at kunne meddele garanti for et lån, at det opfylder de for en kommunal låntagning gældende vilkår. Meddelelse af garanti for et lån til finansiering af investeringsudgifter til produktion og distribution af varme påvirker ikke en kommunes låneadgang, idet der til dette område jf. lånebekendtgørelsens 2 stk. 1 nr. 3 er låneadgang. Side 14 af 42

15 Det forudsættes, at garantien ikke udløses, idet der er tale om et brugerbetalt område, der skal hvile i sig selv. Det kan oplyses, at kommunen pr. 31. december 2009 har garanteret for 29,6 mio. kr. lån optaget af Hundested Varmeværk A.m.b.a. gennem en længere årrække. Lov- og plangrundlag Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr af 15. december Konsekvenser for miljø og sundhed Ikke aktuel. Høring, dialog og formidling Ikke aktuel. Økonomi og afledt drift Ingen direkte betydning, idet garantien ikke påvirker kommunens generelle låneadgang. Personaleforhold Ikke aktuel. Forslag til handlemuligheder Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at der stilles en kommunegaranti på kr. Bilag Brev af 11. juni 2010 fra Hundested Varmeværk A.m.b.a. Side 15 af 42

16 A /11161 KL-høring om fælleskommunal digitaliseringsstrategi Sagens kerne KL har sendt den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i høring hos kommunerne m.fl. med frist for høringssvar den 1. oktober KL anbefaler, at holdning til strategiens mål og initiativer behandles og forankres i kommunernes Økonomiudvalg og administrative topledelse. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget: tager KL-høringsmateriale vedrørende den fælleskommunale digitaliseringsstrategi til efterretning tilkendegiver over for KL, at Halsnæs Kommunes digitaliseringsstrategi kan gennemføres inden for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi godkender, at den fælleskommunale digitaliseringsstrategi danner rammen for Halsnæs Kommunes digitaliseringsstrategi. Mødedeltagelse i Økonomiudvalgets møde den kl Finn Gaarskjær, vicekommunaldirektør, med henblik på at formidle og uddybe emnet samt samle op på Økonomiudvalgets drøftelse. Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 224 Direktionens indstilling er godkendt. Sagsfremstilling KL har sendt den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i høring med frist for høringssvar den 1. oktober I den anledning er input til høringssvar fra område- og sekretariatschefer indhentet. Ligesom It-strategisk Forum har drøftet input og skema til udfyldelse af høringssvar den 14. september 2010, inden sagen har været behandlet i direktionen den 16. september Der er i udkastet til fælleskommunal digitaliseringsstrategi formuleret en lang række initiativer under følgende formål: At skabe "økonomisk" råderum for kommunerne gennem effektivisering At udvikle den kommunale service, så det fortsat er kommunerne der sætter dagsordenen for en attraktiv kommunal sektor - attraktiv for borgere, virksomheder og medarbejdere. Selve høringsmaterialet følger to spor for det første et overordnet, tværgående strategisk spor og for det andet et mere konkretiseret fagorienteret spor. Der er således formuleret forslag inden for: 1. Tværgående strategi for digitalisering 2. Strategi for: o Beskæftigelsesområdet o Social- og sundhedsområdet o Børne- og kulturområdet o Teknik- og miljøområdet Side 16 af 42

17 Direktionens drøftelser har gået på: at Halsnæs Kommunes egen digitaliseringsstrategi kan udformes med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi som ramme, og at høringssvaret skal afspejler dette At gennemførelsen af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er en forudsætning for, at de i strategien stipulerede økonomiske gevinster kan indhentes At der skal sikres sammenhæng mellem en kommende effektiviseringsstrategi og digitaliseringsstrategi med henblik på, at digitaliseringsstrategien understøtter effektiviseringsstrategien At det videre arbejde med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi forankres i Itstrategisk Forum med henblik på at sikre, at Halsnæs Kommunes egen digitaliseringsstrategi og konkrete handleplaner inden for de enkelte fagområder sker i overensstemmelse med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi At de enkelte områdechefer er ansvarlige for input til og gennemførelse af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi på egne fagområder. KL ønsker at modtage et høringssvar i form af et elektronisk spørgeskema i udfyldt stand. Administrationen udfylder og indsender spørgeskemaet til KL efter mødet i Økonomiudvalget. Lov- og plangrundlag Kommuneaftalen 2010 og 2011 mellem KL og Finansministeriet Referat af møde i It-Strategisk Forum den 14. september 2010 Drøftelser i direktionen i forbindelse med direktionens fordybelsesdag den 16. september 2010 Konsekvenser for miljø og sundhed Ikke aktuelt Høring, dialog og formidling Jf. sagsfremstillingen for proces for høring og inddragelse. KL har opfordret til, at udkastet til den nye strategi drøftes både i kommunens økonomiudvalg og direktion, inden kommunen giver en tilbagemelding om holdningen til de mål og initiativer, der indgår i forslaget til strategi. Områdecheferne inddrages omkring input til og gennemførelse af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i relation til digitalisering af fagområderne. Konsekvenser for kulturarven Ikke aktuelt Økonomi og afledt drift For afgivelse af høringssvar ikke aktuelt. I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi angives digitalisering som ét af svarene på de mange udfordringer, som kommunerne står over for netop nu. Af KL s brev til kommunerne fremgår, at den økonomiske krise skærper behovet for effektivisering og besparelser, samtidig med at forventningen om god borgerservice og kvalitet er større end nogensinde. Gennemførelse af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi forventes at kunne afholdes inden for den samlede økonomiske ramme, idet det i overgangen kan forventes at betyde serviceforringelse på udvalgte områder. Side 17 af 42

18 Gennemførelsen af strategien er en forudsætning for, at de i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi stipulerede økonomiske gevinster kan indhentes. Personaleforhold For afgivelse af høringssvar ikke aktuelt. For gennemførelse af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi lægger strategien op til en række ændringer i den måde kommunerne anvender og styre digitaliseringen af de kommunale opgaver. Udkastet indeholder forslag til ca. 38 initiativer for strategiperiode Initiativerne er ikke lige konkret beskrevet, men peger i retning af også et behov fokus på itkompetencer blandt såvel medarbejdere som borgere samt fokus på måden eller gennem, hvilke kanaler der ydes borgerservice. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget: tager KL-høringsmateriale vedr. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi til efterretning tilkendegiver over for KL, at Halsnæs Kommunes digitaliseringsstrategi kan gennemføres inden for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi godkender, at den fælleskommunale digitaliseringsstrategi danner rammen for Halsnæs Kommunes digitaliseringsstrategi. Bilag 1. KL-brev til borgmesteren og kommunaldirektøren: Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi af 23. august 2010 (2 sider) 2. Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi Høringsversion. Kort version af strategien Høringsversion 23. august 2010 (22 sider) Side 18 af 42

19 A /09580 Tilpasning af servicen på rådhuset Sagens kerne Siden kommunesammenlægningen er antallet af fuldtidsmedarbejdere i administrationen reduceret med tæt på 10 %. Det giver store udfordringer i forhold til at sikre fortsat faglig kvalificeret og hurtig sagsbehandling. En ændring af kommunens åbnings- og telefontider vil afhjælpe nogle af udfordringerne og sikre øget faglig bæredygtighed. Indstilling Direktionen indstiller overfor Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget godkender følgende åbnings- og telefontider på rådhuset med virkning fra 1. november 2010: o Mandag onsdag og herudover efter aftale o Torsdag og herudover efter aftale o Fredag efter aftale Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 225 Økonomiudvalget godkender handlemulighed 2. Walter Christophersen (O) stemte imod, idet de nuværende åbningstider ønskes fastholdt. Sagsfremstilling Med strukturreformen var det hensigten at skabe nye store kommuner, der kunne sikre øget faglig specialisering, stordriftsfordele og effektiviseringsgevinster. I forlængelse heraf var det naturligt, at administrationen skulle indfri besparelser og effektiviseringer. Derfor blev der kort efter kommunesammenlægningen truffet beslutning om igangsættelse af en besparelsesrunde kaldet trappemodelen. I 2009 blev trappemodellen fremrykket således, at besparelsen skulle falde tidligere end først besluttet og med genåbning af budget 2010 blev rådhuset sat overfor yderligere besparelse på 2 millioner kroner i indeværende år og i årene fremover. Med en reduktion i medarbejderstaben på rådhuset på ca. 10 % siden kommunesammenlægningen i 2007 har det været og er det fortsat nødvendigt at foretage forskellige justeringer og at igangsætte en række forskellige effektivitetstiltag. Derfor har direktionen længe haft fokus på effektiviseringer og forenkling; I 2008 blev der igangsat et Leanprojekt der har til formål at sikre effektive arbejdsgange og processer på rådhuset og til rådhusets samarbejdsparter i den øvrige organisation. Der er løbende implementeret en række organisationsændringer for at sikre mest optimal udnyttelse af medarbejderressourcerne og en logiske sammenhæng i arbejdsprocesserne Der er igangsat processer omkring etablering af serviceniveauer for på denne måde at kortlægge hvilke arbejdsopgaver, funktioner og projekter der kan bortfalde. De ovenfor nævnte aktiviteter har ført til, at nogle opgaver ikke udføres mere, at nogle opgaver udføres på et lavere niveau end tidligere og at andre opgaver udføres på niveau som tidligere men med en længere sagsbehandlingstid. Side 19 af 42

20 På trods af de mange foranstaltninger er det ikke muligt at opretholde det tidligere kendte serviceniveau, samt at sikre den nødvendige faglige bæredygtighed, specialisering og kvalitet som også var et vigtigt argument i strukturreformen. En ændring af åbnings- og telefontider vil kunne afhjælpe nogle af de udfordringer administrationen står overfor, idet det bevirker, at de daglige afbrydelser samles. Herved skabes mulighed for bedre flow og en udvidet mulighed for bedre og hurtigere sagsbehandling, mere tid til tilsyn og hjemmebesøg, samt herunder bedre rammer for faglig sparring og vidensdeling og dermed bedre borgerservice totalt set. En ændring af åbningstiden for personlig og telefonisk henvendelse vil af nogle borgere blive opfattet som en forringet service, men kombineret med en øget satsning på elektroniske selvbetjeningsløsninger og andre digitale løsninger vil borgerne få andre henvendelsesmuligheder, som samtidig skaber fleksibilitet i alle døgnets 24 timer. En øget digital indsats er i øvrigt direkte i tråd med kravene i økonomiaftalen af 2010 mellem KL og regeringen hvoraf det fremgår at kommunerne alene i 2011 skal indfri 0.4 milliarder kroner gennem øget digitalisering, afbureaukratisering og effektivisering. For nuværende har Borgerservice i Halsnæs kommune åbent for personlig og telefonisk henvendelser 31 timer om ugen. En sammenligning med de øvrige kommuner i Nordsjælland viser, at Halsnæs kommune er blandt de tre kommuner der har flest antal åbningstimer. De fleste andre kommuner i Nordsjælland har tilsvarende været igennem en proces, hvor åbningstiderne er blevet indskrænket. De foreslåede åbningstider vil bringer kommunen tilbage på et niveau i lighed med det antal åbningstimer Frederiksværk og Hundested kommuner havde da de blev lukket 31. januar Lov- og plangrundlag Kommunen vedtager selv regler for åbnings- og telefontider. Konsekvenser for miljø og sundhed Intet at bemærke Høring, dialog og formidling De nye åbningstider vil blive offentliggjort i Halsnæs posten, samt på kommunens hjemmeside. Endvidere vil åbnings- og telefontiderne fremgå af kommunens telefonsvarer uden for åbningstid. Konsekvenser for kulturarven Intet at bemærke Økonomi og afledt drift Driften vil blive påvirket betydeligt hvis alle medarbejdere hver dag har et frirum til at arbejde uforstyrret. Ligeledes vil kvaliteten i sagsbehandlingen blive højere og sagsbehandlingstiden hurtigere. Dette vil uden tvivl få positiv betydning for økonomien og tiltaget vil være medvirkende til at opnå de allerede pålagte besparelser som blev vedtaget ved genåbning af budgettet i marts 2010 (2 millioner). Personaleforhold En justering af åbnings- og telefontiderne på rådhuset vil få betydning for arbejdsgangen og for effektiviteten på rådhuset. Det vil give et andet flow i arbejdsdagen, mindske antallet af forstyrrelser og sikre bedre og hurtigere sagsbehandling. Endelig vil det give bedre mulighed for faglig sparring og vidensdeling. Side 20 af 42

21 Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller overfor Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget godkender følgende åbnings- og telefontider på rådhuset: o Mandag onsdag o Torsdag o Fredag efter aftale Handlemulighed 2 At Økonomiudvalget godkender følgende åbnings- og telefontider på rådhuset: o Mandag onsdag o Torsdag o Fredag efter aftale Bilag Notat: Justering af servicen på rådhuset Side 21 af 42

22 A /11268 Hvordan Halsnæs Kommune flager med Dannebrog Sagens kerne Halsnæs Kommune har ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om, hvorvidt det ønskes, at Halsnæs Kommune flager med Dannebrog, ved hvilke lejligheder og på hvilke lokaliteter. Indstilling Borgmester Helge Friis indstiller, at Økonomiudvalget over for byrådet anbefaler, at byrådet godkender oplæg til flagdage med Dannebrog i Halsnæs Kommune, hvoraf det blandt andet fremgår, at; Halsnæs Kommunes officielle flagstang er placeret ved Halsnæs Rådhus der flages fra denne flagstang på de officielle flagdage og ved enkelte nærmere angivne lejligheder de kommunale virksomheder med egen flagstang kan følge de angivne flagdage og andre lejligheder i det omfang, at det er muligt. Beslutning: Byrådet, den 24. august 2010, punkt 248 Oversendt til økonomiudvalget. Suppleant Lisbeth Hansen er indkaldt som suppleant for Jørgen L. Hansen. Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 226 Borgmesterens indstilling anbefales. Administrative bemærkninger Ved byrådsmødet den 24. august 2010 blev det på baggrund af spørgsmål fra byrådsmedlem Per S. Løth besluttet at oversende nærværende sag til behandling i Økonomiudvalget. Der er til sagen udarbejdet en redegørelse til besvarelse af de spørgsmål som byrådsmedlem Per S. Løth har stillet. Der har været anledning til at præcisere afsnittet nedenfor omkring Økonomi og afledt drift, eftersom flagopgaven indgår i den daglige prioritering af opgaverne i den kommunale virksomhed Natur og Vej. I redegørelsen beskrives bl.a., hvordan de to tidligere kommuner (Frederiksværk og Hundested) har flaget med Dannebrog, samt hvordan der hidtil har været flaget i Halsnæs Kommune. Den i sagen indstillede model for flagning med Dannebrog i Halsnæs Kommune kan betragtes som videreførelse af Hundesteds model med én i kommunen centralt placeret flagstang foruden også ved stringent at følge de officielle flagdage og ved enkelte andre meningsfulde begivenheder, såsom valgdage. Hundesteds model med én centralt placeret flagstang stemmer overens med den måde de to tidligere byråd i foråret 2005 samt Sammenlægningsudvalget i januar 2006 omtalte placeringen af den nye kommunes rådhus, og hvorfra byrådets arbejde skulle foregå: Hvor skal flagstangen placeres? ved Halsnæs Rådhus. Side 22 af 42

23 Sagsfremstilling Dannebrog er Danmarks stærkeste nationalsymbol og anvendes på tværs af alle skel som et symbol på fællesskabet i nationen. Der findes ikke en egentlig lov om flagning, men en række cirkulærer og praksisser. Justitsministeriet fastsætter i samarbejde med Kongehuset de officielle flagdage. Flagdage er dage, som har en særlig national betydning, hvilket blandt andet symboliseres gennem flaget. Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om officielle flagdage fremgår det, at alle statslige myndigheder, der har en flagstang skal flage på de officielle flagdage. Kommunerne er ikke omfattet af cirkulærebeskrivelsen, hvorfor hverken Rådhuset, de øvrige kommunale virksomheder eller kommunale lokaliteter med en flagstang er pålagt at flage på de officielle flagdage. Byrådet kan derfor frit fastsætte retningslinjer for flagning med Dannebrog. Mange kommuner har valgt at flage på de officielle flagdage. Nogle kommuner flager også på, for den enkelte kommune, særlige kommunale flagdage. Det foreslås, at Halsnæs Kommune, som offentlig myndighed, flager med Dannebrog på de af Justitsministeriet og Kongehuset fastsatte officielle flagdage for Dannebrog og, at dette sker fra en centralt placeret og officiel flagstang nærmere bestemt fra Halsnæs Rådhus. Nogle kommunale virksomheder i kommunen har egen flagstang. Det kan overvejes, at henstille til, at disse virksomheder følger de officielle flagdage for at bakke op om det officielle Danmark. Det kan dog betyde et øget udgiftspres for den enkelte virksomhed, som måtte have lukket på en officiel flagdag, f.eks. hvis besættelsesdagen falder på en søndag, idet det vil kræve personale til at hejse og stryge flaget 3 gange. Det kan også for nogle kommunale virksomheder give unødig bekymringer og være forbundet med øget forklaringsbehov f.eks. i tilfælde af, at en daginstitution flager på halvt. Det foreslås endvidere, at kommunen flager med Dannebrog ved valg til EU, Folketinget, Regionsrådet og Byrådet samt ved folkeafstemninger. Ligeledes flages med Dannebrog, når officielle gæster besøger kommunen. Der flages på halvt fra den officielle flagstang ved Halsnæs Rådhus, hvis et byrådsmedlem er afgået ved døden. Den enkelte kommunale virksomhed med egen flagstang flager på halvt i det omfang det er muligt, i det tilfælde hvor en medarbejder er afgået ved døden. Lov- og plangrundlag Justitsministeriets cirkulærebeskrivelse om officielle flagdage samt forskrifter om brug af Dannebrog. Referat af Sammenlægningsudvalgets møde, den 10. januar 2006, punkt 24 Konsekvenser for miljø og sundhed Intet at bemærke Høring, dialog og formidling Efter byrådets beslutning vil, hvordan Halsnæs Kommune flager med Dannebrog, blive formidlet til borgere og andre interesserede bl.a. via kommunens hjemmeside. Side 23 af 42

24 Konsekvenser for kulturarven Dannebrog kan vække store følelser. Det handler om identitet og nationalitet. Dannebrog er Danmarks stærkeste nationalsymbol og et af de ældst kendte nationalflag i verden. De officielle flagdage har en særlig national betydning, og der vises respekt herom, når flaget hejses. De officielle flagdage med Dannebrog er således med til at bevare kulturarven. Økonomi og afledt drift Ansvaret for opgaven med at hejse og stryge Dannebrog på de officielle flagdage på Halsnæs Rådhus er fortsat placeret hos den kommunale virksomhed Natur og Vej. Udgifter hertil forventes afholdt inden for den nuværende ramme, idet den nye model for flagning vil hjælpe til at opnå de allerede af byrådet pålagte besparelser, som Natur og Vej fik i forbindelse med budget (et besparelseskrav på kr. i 2010 stigende til 1 mio.kr. i 2013). Vælger de øvrige kommunale virksomheder at flage med Dannebrog på egen flagstang afholdes udgiften hertil af virksomheden selv. Personaleforhold Den positive symbolværdi ved at flage med Dannebrog må formodes også at have stor betydning for de ansatte i kommunen. Ved at vælge én officiel flagstang centralt placeret i kommunen kan ressourceforbruget til denne kan-opgave holdes på et minimum. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Borgmester Helge Friis indstiller, at Økonomiudvalget over for byrådet anbefaler, at byrådet godkender oplæg til flagdage med Dannebrog i Halsnæs Kommune, hvoraf det blandt andet fremgår, at: Halsnæs Kommunes officielle flagstang er placeret ved Halsnæs Rådhus der flages fra denne flagstang på de officielle flagdage og ved enkelte nærmere angivne lejligheder de kommunale virksomheder med egen flagstang kan følge de angivne flagdage og andre lejligheder i det omfang, at det er muligt. Bilag Oplæg til hvordan Halsnæs Kommune flager med Dannebrog (i alt 2 sider) Redegørelse vedr. sag om hvordan Halsnæs Kommune flager med Dannebrog (i alt 3 sider). Redegørelsen eftersendes Side 24 af 42

25 Ø /05762 Fornyelse af aftale med Lynæs Fiskeriforening vedrørende foreningens benyttelse af det tidligere havnekontor, Lynæs Havnevej 17, Hundested. Sagens kerne Med virkning fra den 1. november 1998 blev der indgået en aftale mellem Lynæs Fiskeriforening og Hundested Kommune om Lynæs Fiskeriforenings fremtidige benyttelse af det tidligere Havnekontor på Lynæs Havn. Aftalen er ikke blevet fornyet af Halsnæs Kommune og da foreningen gerne vil gå i gang med en renovering af bygningen, er der udarbejdet et udkast til fornyet aftale med foreningen. Indstilling Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der indgås en aftale med Lynæs Fiskeriforening om, at foreningen kan benytte det tidligere havnekontor på Lynæs Havn på de vilkår, der fremgår af udkast til Aftale om Lynæs Fiskeriforenings benyttelse af det Halsnæs Kommune tilhørende tidligere havnekontor, beliggende på Lynæs Havnevej 17, Hundested. Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 227 Direktionens indstilling er godkendt. Sagsfremstilling Lynæs Fiskeriforening har igennem en årrække lejet det tidligere havnekontor på havnen i Lynæs. Huset er på m2 og indeholder blandt andet et mødelokale/kontor og et rum, hvor fiskerne kan ordne garn m.m.. Foreningen har også adgang til at bruge et af de offentlige toiletter, der er placeret på bagsiden af huset. Foreningen har cirka 90 medlemmer. Bygningen trænger til lidt større renovering og foreningen har rettet henvendelse til kommunen om, at de vil forestå renoveringen. Til gengæld vil de gerne have sikkerhed for, at de kan benytte bygningen et stykke ud i fremtiden. Kommunen har holdt et par møder med foreningen og på den baggrund er der udarbejdet et forslag til aftale om foreningens fremtidige benyttelse af det tidligere havnekontor (Bilag 1). Den nye aftale lægger op til at foreningen fortsat ikke betaler leje, til gengæld fremgår det nu af aftalen, at foreningen forpligter sig til løbende at renovere bygningen og derved føre bygningen tilbage til dens oprindelige udseende så vidt som muligt. Renoveringen skal inden den igangsættes være drøftet med og godkendt af kommunen. Kommunen kan ikke opsige lejemålet før tidligst pr. 31. december Flere af de andre lejekontrakter, kommunen har indgået med lejere på havnen i Lynæs, udløber omkring dette tidspunkt. Lov- og plangrundlag Lokalplan nr. 52 for Lynæs Havn. Konsekvenser for miljø og sundhed Intet at bemærke. Høring, dialog og formidling Der har været afholdt et par møder med Lynæs Fiskeriforening. Side 25 af 42

26 Konsekvenser for kulturarven Den foreslåede aftale med Lynæs Fiskeriforening sikrer, at det tidligere havnekontor på Lynæs Havn løbende renoveres og derved føres tilbage til dets oprindelige udseende så vidt som muligt. Herudover skabes der mulighed for, at havnens fiskere får lokaler, hvor de kan afholde møder, ordne garn og fangst mm., hvilket vil understøtte, at der fortsat kan drives fiskeri fra havnen. Økonomi og afledt drift Kommunen vil fortsat ikke modtage leje for at fiskeriforeningen bruger bygningen, til gengæld er det nu indskrevet i aftalen, at fiskeriforeningen løbende skal vedligeholde og renovere bygningen, hvilket vil sikre kommunen en bedre økonomisk drift og renovering af bygningen. Personaleforhold Intet at bemærke. Forslag til handlemuligheder Handlemulighed 1 Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der indgås en aftale med Lynæs Fiskeriforening om, at foreningen kan benytte det tidligere havnekontor på Lynæs Havn på de vilkår, der fremgår af udkast til Aftale om Lynæs Fiskeriforenings benyttelse af det Halsnæs Kommune tilhørende tidligere havnekontor, beliggende på Lynæs Havnevej 17, Hundested. Bilag Bilag 1 Udkast til Aftale om Lynæs Fiskeriforenings benyttelse af det Halsnæs Kommune tilhørende tidligere havnekontor, beliggende på Lynæs Havnevej 17, 3390 Hundested på en del af matr. nr. 13 f Lynæs by, Torup 2 sider. Bilag 2 - Kortbilag Lynæs Havn 1 side. Side 26 af 42

27 G /13909 Fælleskommunalt projekt for sikring af nordkysten Sagens kerne Der har på møder mellem udvalgsformændene den 12. marts 2009 og mellem borgmestrene og udvalgsformændene den 21. april 2010 været enighed om at arbejde videre med et fælleskommunalt projekt for kystsikring af nordkysten i Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner. Igangsætning af arbejdet skal besluttes formelt i alle tre kommuner. Gribskov har besluttet at gå videre, mens Helsingør i hvert fald foreløbigt har besluttet ikke at gå videre. Med denne sag lægges op til beslutning om, at Halsnæs går videre i første omgang sammen med Gribskov. Indstilling Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet: 1. at der arbejdes mod at få udarbejdet et skitseprojekt for et fælleskommunalt kystsikringsprojekt for nordkysten og dermed skabe et beslutningsgrundlag for at igangsætte selve projektet, 2. at arbejdet skal ske i samarbejde med Gribskov Kommune, 3. at arbejdet kan udvides til at omfatte Helsingør Kommune, hvis de senere beslutter at gå med, 4. at Byrådet på et senere møde skal tage stilling til en skønnet pris/ overslag på udgiften til et skitseprojekt, inden projektet går videre, og 5. at der tages udgangspunkt i en finansieringsmodel, hvor alle grundejerne 1 km ind i landet fra kysten betaler til projektet. Beslutning: Udvalget for Miljø og Teknik 2010, den 31. august 2010, punkt 125 For direktionens indstilling stemte: Jørgen L. Hansen (F) og Walter G. Christophersen (O) I mod stemte: Bertil Nyenstad (A), Torben Hedelund (A), Bent Andreasen (V) og Anne-Marie Tørnes-Hansen (V) For handlemulighed 2 stemte: Bertil Nyenstad (A), Torben Hedelund (A), Bent Andreasen (V) og Anne-Marie Tørnes-Hansen (V) I mod stemte: Jørgen L. Hansen (F) og Walter G. Christophersen (O) Handlemulighed 2 godkendt. Fraværende med afbud: Hans Jørgen Larsen (A) Beslutning: Økonomiudvalget 2010, den, punkt 228 Sagen sendes tilbage Udvalget for Miljø og Teknik med henblik på afholdelse af møde med involverede grundejere forud for videre behandling. Sagsfremstilling Forhistorie Gribskov Kommune har i de sidste år arbejdet med en ny strategi for kystsikring, der bygger på sandfodring og på længere sigt at fjerne flest mulige faste anlæg. Siden 2009 Side 27 af 42

28 har Gribskov Kommune arbejdet på at få Halsnæs Kommune og Helsingør Kommune med i et fælles projekt for hele Nordkysten. Status er, at Gribskov Kommune har besluttet at arbejde videre med et fællesprojekt. Helsingør Kommune har besluttet ikke at arbejde videre med et fællesprojekt. Det er dog muligt, at sagen vil blive taget op igen. Generelle problemer og fordele Nordkysten er udsat for erosion af strand og kyst fra vind og strøm. Der sker herved en transport af materialer fra Hundested mod Helsingør. For at hindre erosion af kysten og de ejendomme, der ligger ud til vandet, er der gennem årene opført en masse faste kystsikringsanlæg. De sikrer kysten, men ødelægger den naturlige balance, og så forsvinder stranden. Der er derfor i dag store strækninger uden strand og uden mulighed for at færdes langs vandet. Sandfodringsprojektet omfatter en større retablering af sandstrande og derefter en løbende vedligeholdelse ved at pumpe nyt sand ind på strandene passende steder. Det vil både genskabe strandene, give mulighed for at færdes langs vandet og sikre kysten. Samtidig kommer strandene i stort omfang til at fremstå, som om den naturlige balance er genskabt. Store dele af nordkysten er udpeget som regionale friluftsområder med et stinet langs kysten. En god og effektiv kystsikring vil være med til at øge kystens frilufts,- rekreative og turistmæssige værdi. Processen Den planlagte proces er: 1. Hvis Byrådet i Halsnæs Kommune med denne sag vedtager at fortsætte med projektet og senere beslutter at stå i forskud med et skitseprojekt, bliver der udarbejdet et skitseprojekt, der skal til udtalelse i Kystdirektoratet og hos de grundejere, der vil skulle betale til projektet. 2. Kommunerne skal på baggrund af udtalelserne vedtage om projektet skal fremmes eller stoppes. 3. Der gennemføres en høring, hvor der redegøres nærmere for projekt, udgifter og bidragsfordeling for den enkelte. 4. Kommunerne beslutter på baggrund af høringen, om projektet skal vedtages endeligt. 5. Grundejerne skal informeres om beslutningen. 6. Projektet kan gå i gang efter tilladelse fra Transportministeren, oprettelse af kystlaug og information om endelig betydning for grundejerne. 7. Projektet forventes gennemført over tre år (anlæg) og derefter vedligeholdt. Administrationens vurdering Administrationen vurderer, at projektet rummer en række fordele i forhold til natur- og turistforhold. Det vil på længere sigt være med til at skabe en mere naturligt fungerende strand uden så mange og voldsomme faste kystsikringsanlæg. Det vil samtidig sikre en god og attraktiv strand. Hvis disse værdier ønskes prioriteret, bør der arbejdes videre med projektet med henblik på at nå frem til et beslutningsgrundlag om at kunne igangsætte selve projektet. Administrationen vurderer, at det er vigtigt, at projektet i givet fald gennemføres som et fælles projekt, hvor mindst Gribskov Kommune også deltager. Men bedst er det, hvis også Helsingør Kommune er med, så det er alle tre nordkystkommuner, der arbejder for projektet. Den foreslåede finansieringsmodel skal være ens eller enslydende i alle de kommuner, der deltager i projektet. Ved at tage grundejere med 1 km ind i landet, fordeles udgiften over mange grundejere, og bliver derfor beskeden for alle. Det er finansieringsmodellens fordel. Side 28 af 42

29 Ulempen er, at ligeså snart man bevæger sig ind i baglandet, er muligheden for modstand større. Tilbage i 1990 erne opgav Frederiksborg Amt et par kystsikringsprojekter, da der var for stor modstand mod at skulle bidrage fra baglandet. Det var også en væsentlig årsag til, at Hyllingebjerg-Liseleje-projektet blev gennemført således, at det alene var kystgrundejerne, der betalte til det. Administrationen vurderer derfor, at der vil kunne komme en del modstand mod projektet fra baglandet. Sagen er i øvrigt nærmere belyst i redegørelsen, hvortil der henvises. Lov- og plangrundlag Bekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om Lov om Kystbeskyttelse. Kommuneplan 2009 vedtaget af Halsnæs Byråd den 8. december Konsekvenser for miljø og sundhed Miljøforhold forventes afklaret i myndighedsfasen af et projekt, idet Kystdirektoratet (eventuelt i samråd med kommunerne) vil foretage en VVM-screening af projektet. Den vil vise, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Eventuelle negative miljøforhold forventes at kunne imødekommes ved de konkrete placeringer af sandfodringssteder. Projektet vil indirekte kunne være med til at højne sundheden, idet det vil give bedre mulighed for fritidsaktiviteter langs nordkysten. Høring, dialog og formidling Hvis projektet gennemføres, vil der blive gennemført en offentlighedsfase med høring og information af alle involverede grundejere, laug og grundejerforeninger. I Halsnæs Kommune er der endnu ikke gennemført nogen informering af kystlaug, kystgrundejere (som har bekostet de nuværende anlæg) eller grundejerforeninger i 1-km zonen. I et vist omfang vil der blive gennemført en orientering af i hvert fald kystlaug og grundejerforeninger, inden et projekt fremlægges i høring. Økonomi og afledt drift Udgangspunktet for det videre arbejde er, at alle udgifter finansieres over projektet og dermed af de grundejere, der ejer grunde op til 1 km fra kysten opdelt i tre zoner på 200 meter, 300 meter og 500 meter, hvor dem der bor nærmest betaler mest. Den efterfølgende drift vil også blive finansieret af disse grundejere. Denne fordelingsnøgle er anerkendt af Kystdirektoratet og brugt andre steder før, omend hvert projekt er individuelt. Grundejerne i zone I betaler 3/6, grundejerne i zone II betaler 2/6 og grundejerne i zone III betaler 1/6. Halsnæs Kommune vil skulle lægge penge ud til skitseprojektet, indtil det første bidrag fra grundejerne er kommet ind på kontoen. Størrelsesorden vil kunne være kr. Hvis projektet i den efterfølgende høring falder til jorden, vil udgiften være kommunens. Der vil blive forelagt en beslutningssag om at igangsætte skitseprojektet, hvor der forelægges et skøn på udgiftsrisikoen. Der er redegjort nærmere for økonomien i redegørelsen. Personaleforhold Projektet vil kunne medføre et ret stort ressourceforbrug over en periode på et par år. Men projektmodellen er endnu ikke fastlagt og dermed heller ikke, hvor stor en del af arbejdet, der skal udføres af eksterne rådgivere og, hvor meget der udføres af kommunerne. Side 29 af 42