Institutionsbeskrivelse. Døgnafdelingen Skovbo Øst

Transkript

1 Institutionsbeskrivelse Børne- og Unge Centret Vejle Fjord er en selvejende institution med tilknytning til Ungdommens Vel, og drives efter overenskomst med Vejle Amt. Børne- og Unge Centret ligger i Bredballe lidt uden for Vejle, i et naturskønt område. Institutionen er bestående af 4 døgnafdelinger, Kernehuset, Kvisten, Skovbo Øst og Vest, samt 1 dagafdeling. Alle afdelingerne er tilknyttet Børne- og Unge Centret Vejle Fjords skole, hvor eleverne er fra 8.30 til Herudover omfatter Børne- og Unge Centret Vejle Fjord en rideskole, en sportshal, et mindre landbrug og forskellige værksteder. Tilbuddet drives efter 51 og overalt er det pædagogiske arbejde baseret på tæt samarbejde med forældre, socialrådgivere, psykologer og andre relevante faggrupper. Døgnafdelingen Skovbo Øst I min praktikperiode er jeg tilknyttet døgnafdelingen Skovbo Øst. Hvor der er 3 pædagoger, en afdelingsleder samt en studerende. Beboerne, p.t. 4 piger og 1 dreng mellem 10 og 15 år, de er visiteret til Børne- og Unge Centret Vejle Fjord i en længere periode med henblik på løbende udvikling. Elevernes baggrund forud for Børne- og Unge Centret Vejle Fjord er naturligvis nøje nuanceret, men generelt for dem alle, er deres sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, de har været så omfattende, at en anbringelse uden for hjemmet har været nødvendig for deres videre udvikling og sundhed. På baggrund af målgruppen er det overordnede pædagogiske formål på afdelingen, at børnene under faste og trygge rammer, får mulighed for at udvikle sig bedst muligt socialt, følelsesmæssige og intellektuelt. Børnene på afdelingen er tydeligt præget af de svigt deres opvækst har været præget af. De har behov for støtte til at få løst problemer i forhold til for eksempel forældre, søskende, kammerater, skole og andre relationer. På afdelingen får de gennem en bred vifte af tilbud/mulighed for at udvikle deres selvværd og derigennem tage ansvar, træffe valg og udnytte evner og vilkår bedst muligt i tiden fremover. 1

2 Indledning Jeg var meget spændt, da jeg skulle begynde min praktik på Børne- og Unge Centret Vejle Fjord, da jeg aldrig har arbejdet inde for dette område før. Pædagogikken kendte jeg lidt til, da jeg altid har synes, at det er et meget spændende område. Jeg har valgt på baggrund af mine iagttagelser af børnene på Skovbo Øst, at skrive om en pige på 10 år, - Eva som lige er startet på Skovbo Øst. Vi har oplevet at Eva ofte isolerer sig, leger selv og sidder og snakker med sine fingere med meget høj røst. Eva virker upåvirket af hierarki og øvrige sociale spilleregler. Målgruppen På Skovbo Øst bor der på nuværende tidspunkt 5 børn i alderen 10 til 15 år. 1 dreng og 4 piger. Jan som er 13 år, Eva som er 10 år, Mia som er 14, Pia som er 14 år og Lis som er 15 år. Alle børnene er tydelig præget at været omsorgssvigtet. Problemformulering Hvad kan jeg, som pædagog gøre for at støtte Eva i en positiv udvikling, i forhold til at blive socialiseret ind i hverdagen på Skovbo Øst. 2

3 Beskrivelse af Eva Eva blev indskrevet på Børne- og Unge Centret Vejle Fjord d. 3. januar Eva er 10 år, hun er almindelig af udseende, lidt buttet, er lettere foroverbøjet i sin gang og holdning, er passiv til mut i ansigtsudtrykket. Eva har ikke et naturligt og tillidsfuld forhold til voksne. Hun er meget svingende i sin præstation til at indgå i forpligtende kontakt, hun bliver let afledt og snakker ufortrødent videre om noget helt andet. Eva vil gerne snakke med en voksen, men hun lytter ikke. Hun vælger næsten altid emnet fra og spørger interesseret til noget helt andet. Eva er ofte udvælgende i sin kontakt. Hun vil ofte have en anden voksen for at se, om de samme regler gælder i kravsituationer. Eva kan være meget krævende og reagerer kraftigt, når hun ikke får sin vilje. Eva er ikke autoritetstro, hun reagerer ofte oprørsk, og har svært ved at honorere kravsituationer, hvilket ofte ender i en konflikt. Eva har derudover ikke et naturligt eller gensindigt forhold til de andre børn på afdelingen. Eva er ikke vellidt til trods af de andre børns gentagne forsøg på at vise Eva den fornødne omsorg/forsonlighed. Eva er selv meget afvisende og skelner slet ikke, om det er velment hjælp, eller drilleri, de øvrige elever viser hende. Evas reaktion er for det meste respektløs og næsvis afvisende i forhold til de andre børn. hun tåler ingen indblanding uanset indgangsvinklen, men holder sig ikke spor tilbage med at irettesætte de andre børn. Hun nærmest forlanger at de adlyder hende, hvilket naturligvis skaber svære muligheder for Eva til at blive accepteret og vellidt. Eva bliver drillet af de andre børn, både på grund af ovenstående og fordi hun nærmest skilter med, hvad hun ikke vil drilles med. Når vi har snakket med de andre børn om det uhensigtsmæssige i at drille/mobbe, inviterer Eva selv til nyt drilleri ved at vise stor mangel på situations fornemmelse, og forsoning. Det er vores helt klare indtryk, at Eva ikke evner/magter de sociale spilleregler. 3

4 Hvad vil det sige at være omsorgssvigtet? For at kunne få en forståelse af hvad omsorgssvigt er og hvad det vil sige at være omsorgssvigtet, vil jeg starte med at definere hvad omsorg er. Definition af begrebet omsorg: Psykologisk, især udviklingspsykologisk og etisk begreb, der betegner en særlig relation mellem mennesker derved, at det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en måde, som dette menneske har brug for, og som tjener dets velbefindende; det grundlæggende ved alt omsorg betyder i praksis at have omtanke for et andet menneske, så der udvises opmærksomhed, lydhørhed og indfølingsevne, og at være parat til at handle medfører imødekommenhed, interesse for og engagement i et andet menneske. 1 Det vil sige, at omsorg er en relation mellem barn og voksen, hvor det er den voksen, der skal tilgodese barnets behov. Det er desværre ikke alle forældre, der magter denne opgave, det kan skyldes mange faktorer. Det kan f.eks. være at forældrene ikke selv har fået den fornødne omsorg, da de selv var børn, stofmisbrug, alkohol, stres eller fysisk/psykisk handicaps. Definition af begrebet omsorgssvigt: når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade 2 Begrebet omsorgssvigt er et vidt begreb, Kari Killén har delt det op i 4 kategorier, som godt kan overlappe hinanden. 1. Fysiske overgreb Børn der er omfattet af denne kategori kan have været udsat for en aktiv handling(vold) eller undladelse af opsyn (ingen fysisk kontakt) dvs. en afvisning af deres forældre eller barnets omsorgsperson. De almindelige tegn på fysiske overgreb kan være brandmærker fra cigaretter eller strygejern, blå mærker fra slag, knibemærker på arme og ben, der kan brud på knogler. 3 1 Psykologisk Pædagogisk Ordbog. 2 Omsorgssvigt er alles ansvar. 4

5 2. Vanrøgt - kan være fysisk og psykisk. Barnet kan være udsat for vanrøgt helt fra svangerskabet, hvis f.eks. der har været tale om alkohol, stoffer eller dårlig ernæring hos moderen. Hvis det lille spædbarn ikke får den opmærksomhed/kontakt barnet skal have, eller barnets behov ikke bliver dækket, kan barnet bl.a. få sproglige problemer, samt dårlig kontaktevne. Andre tegn på vanrøgt kan være at barnet er snavset, har dårlig pleje, er sulten har dårlig tandhygiejne, og ingen vægtforøgelse. Barnets signaler bliver overhørt/ignoreret. Nogle børn påtager sig tidligt en slags voksenrolle, de må passe på dem selv, og sommetider ligeledes på forældrene Psykiske overgreb er ikke synlige overgreb, de sker inde i barnet. Kronisk holdning eller adfærd hos forældrene, som ødelægger eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Ofte opfatter barnet noget negativt af forældrene, de bliver afvist, undertrygt, hånet og latterliggjort 5 4. Seksuelle overgreb Barnet bruges til at tilfredsstille den voksnes seksuelle behov, f.eks. vidne/medvirke til onani, samleje, berøringer, ser pornofilm. Kendetegnet på børn der har oplevet seksuelle overgreb formidler det ofte gennem tegninger, dialoger eller leg. Ofte er det en hemmelighed barnet føler sig skyldig, medansvarlig og overgrebne kan stå på i mange år uden andre får mistanke. De er ofte fysisk skadet ved endetarmen, inderlårene, vagina, brysterne samt har blødninger. 6 3 Omsorgssvigt er alles ansvar. 4 Omsorgssvigt er alles ansvar. 5 Omsorgssvigt er alles ansvar. 6 Omsorgssvigt er alles ansvar. 5

6 Jeg synes det er svært at definere hvilken kategori Eva tilhører, det er helt klart at hun er en omsorgssvigtet pige, der ikke har haft faste og trygge rammer at udvikle sig under. Det kommer til udtryk igennem hendes adfærd i forhold til, de krav der stilles til hende. Det er mit indtryk at Eva ikke er i balance med egne følelser og tanker, og at hun har en indre uro, som kommer til udtryk igennem hendes mange lyde og ukoncentration i givne situationer. Hvis jeg skal forsøge, at kategoriserer hende vil jeg mene, at hun befinder sig i kategorien vanrøgt og har symptomer af psykiske overgreb. Det kan jeg bl.a. se ud fra hendes journal og iagttagelser. Eva har fået for lidt opmærksomhed/kontakt og hun har ikke haft de fornødne rammer og struktur i hendes opvækst. Samtidig har Eva et negativt selvbillede, som kendetegner psykiske overgreb, som kommer til udtryk ved hendes usikkerhed og manglende selvværd/selvtillid. Jeg mener, det er vigtigt, at have kendskab til de 4 kategorier inde for omsorgssvigt og at de kan bruges, til at se de signaler som barnet udtrykker, men samtidig skal man passe på med at kategorisere barnet, men i stedet iagttage og vurdere det enkelte barn. John Bowlby Barnet bruger omsorgspersonen som base for sin udforskning af omverdenen. Barnet bevæger sig lidt væk, undersøger, opdager og betragter noget af verdenen for så at vende tilbage til den sikre base. 7 Barnet har dét, vi kalder et svagt jeg og vi siger, at det er dårligt integreret. Dette betyder, at barnet vil fremtræde forvirret, kaotisk og strukturløs med stærk afhængighed af den struktur, miljøet skaber. 8 7 John Bowlby, Den nye psykologi håndbog. 8 John Bowlby, Den nye psykologi håndbog. 6

7 Ud fra det Bowlby skriver, mener jeg, det er tydeligt at Eva ikke har haft en sikker base. Hun har ikke haft mulighed til at udforske verdenen. Eva har et unaturligt forhold til sin mor. Vi har her på afdelingen observeret Eva sammen med sin mor. Det er tydeligt at se, de ikke kan læse hinandens signaler eller har aldrig lært det. F.eks. Evas mor og far kommer for at besøge Eva, Eva løber ud for at møde dem, men hun stopper op 1 meter fra hendes mor og de giver hinanden hånden. Derimod kan Eva s far godt få et kram. Vi ved fra sagsbehandleren fra Evas kommune, at Eva s far har nattearbejde og derfor sover det meste af dagen, så Eva og hendes brødre har ikke set så meget til far. Jeg synes, det er tydeligt at se, at Eva har et svagt jeg. Hun fremstræder forvirret, kaotisk og strukturløs. Eva har meget brug for den struktur, vi har lavet for/til hende på afdelingen. Pædagogisk projekt Jeg havde besluttede mig, at tage udgangspunkt i Evas hverdag. Jeg skulle en dag med Eva til ridning, det var en stor udfordring for mig, da jeg selv er meget bange for heste. Men det gik rigtigt godt, jeg fik set Eva i hendes rette element. Jeg beslutte mig herefter, at det skulle være ridning med Eva, som skulle være mit pædagogiske projekt. Målet med ridningen skulle være at hjælpe Eva med at få nogle positive oplevelser, møde andre børn på hendes egen alder. Endvidere en hjælp til Eva med at blive socialiseret ind i hverdagen på Skovbo Øst, hvor børne- og Unge Centret prøver at få hverdagen til at fungere så normalt som muligt. Ved f.eks. at Eva får nogle fritidsinteresser. Evas ridning er onsdage, hvor jeg arbejder tirsdage og onsdage. Så projektet skulle være, at jeg tirsdag aften, sammen med Eva skulle lægge hendes ridetøj klar til næste dag. Ridetøjet fik sin faste plads ude i vores entre. Onsdag skulle Eva stå klar med tøjet på, kl hvor vi så ville tage af sted sammen til ridning. En typisk onsdag til ridning: 7

8 Tager vi af sted. Eva og jeg hjælper hinanden med at gøre hesten klar Eva rider på hesten Vi hjælpes med at strigle hesten, tager hovedtøj og sadel af. Giver hesten det medbragte frugt. Til at starte med, fik vi hjælp af ridelæreren - Ann, med at sætte hovedtøj og sadel på hesten. Efter et par gange, skulle vi selv prøve kræfter med det. De første par gange gik det godt med ridningen, derefter havde jeg en konflikt med Eva om hvilke hest hun skulle ride på. Eva havde en ynglings hest, men det var også alle de andre på holdets ynglings hest. Og lige den dag, kunne Eva ikke ride på den hest. Så konflikten endte med, at vi måtte gå ned på afdelingen igen. Jeg fik bagefter en snak med Eva, hvor hun fortalte mig det var fordi hun var bange for store heste, og derfor ikke ville ride den dag. Jeg aftalte så med Eva, at vi skulle have en snak med Ann om hvilke heste, hun turde ride på. Jeg havde på forhånd besluttet at Eva kun skulle have to heste og forholde sig til. Og den ene skulle være en hest ved navn Minni. Eva og jeg gik en lille tur i stalden, Eva fik øje på en hest, som var hel hvid og hed snehvide. Det blev så den anden hest hun kunne ride på. Jeg aftalte det med Ann. Vi gik hjem den samme dag og lavede en plan, med hvilke heste og dato. (se bilag) Ann fortalte mig senere, at hun havde sine bekymringer omkring Snehvide, den kunne godt være en meget vanskelig hest, men efter hun havde set Eva på Snehvide, kunne hun se at Eva kunne styre Snehvide, og hendes bekymringerne var nu væk. Det går så godt med Evas ridning, at vi i personalegruppen snakker om at Eva selv kan tage til ridning. 8

9 Til ridning selv. Tirsdag aften havde jeg snakket med Eva om selv at tage af sted til ridning. Hun var rigtig positiv for forslaget. Onsdag den 25/5, var dagen, hvor Eva skulle tage til ridning. Jeg havde tirsdag aften, kontaktet Ann. Vi aftalte, at hun skulle hjælpe Eva, hvis det var nødvendigt. Der var lige en ting mere at forholde sig til for Eva, hendes forældre kom også den dag og skulle dermed se hende ride. De havde været en gang før og set Eva ride, og det var ikke noget succes oplevelse; Jeg havde været med den dag. Eva s mor havde kun påpeget de negative ting, Eva havde gjort til ridning. Eva s far deltog slet ikke, han sad bare og kiggede ud i luften og sagde ingenting. Onsdag: Eva s mor og far kommer, jeg fortæller dem, de selv skal til ridning med Eva, og jeg har aftalt med Ann, at hun nok skulle hjælpe, hvis det blev nødvendigt. Jeg byder Eva s mor og far på en kop kaffe, da de kommer tilbage. Vi sidder alle sammen og snakker om hvordan det er gået til ridning. De synes det er gået godt til ridning. De får også sagt farvel til Eva. Jeg snakker med Ann senere på dagen, hun fortæller, at det var gået rigtigt godt og Eva selv havde taget hovedtøj og sadel på hesten. Jeg tog hele forløbet op på personalemødet ugen efter. Og vi har nu besluttet, at Eva selv kan tage af sted. Konklusionen af projektet Eva lærte hurtigt, hvornår hun skulle tage hendes ridetøj på. Det var en helt anden pige som var til ridning, end hende jeg kendte fra Skovbo øst. Hun var en glad pige til ridning. Hun kan have haft en masse konflikter inden hun skal til ridning, men i det tidsrum, hun er til ridning, har der ikke været nogen konflikter med hende. Eva får en masse positive oplevelser igennem ridning, og dem er der ikke for mange af for hende. Og med mig personligt, så har jeg overvundet min frygt for heste. 9

10 Konklusion. Jeg kan konkludere, at jeg har støttet Eva i en positiv udvikling, i forhold til at blive socialiseret ind i hverdagen på Skovbo Øst, igennem mit pædagogiske projekt. Eva har fået en masse positive oplevelser igennem mit projekt. Jeg kan endvidere konkludere, at det er vigtigt at barnet får omsorg, tryghed, der er struktur og faste rammer. 10