Skriftlig prøve psykologi Omsorgssvigt. Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemformulering:...2 Emneafgrænsning:...2 Metodevalg:...2 Daniel Stern:...4 Det gryende selv, 0-2 måneder...4 Kernerelateringen, oplevelsen af kerneselv, 2-6 måneder...4 Det subjektive selv, den intersubjektive relatering 7-15 måneder...4 Det verbale selv, den verbale relatering måneder...5 Historiens verden 3-4 år...5 Omsorg:...6 : Fysisk overgreb Vanrøgt psykiske overgreb Seksuelle overgreb...7 Pædagogens rolle:...9 Konklusion:...11 Perspektivering:...12 Litteraturliste:

2 Indledning: I det daglige arbejde med børn oplever jeg hvor vigtigt det er, at børn har det godt i hjemmet og har nogle de kan stole på. Tilknytningen mellem barnet og omsorgsgiveren er derfor vigtig, for at udvikle en sund personlighed. 1 De børn der er anbragt, har ofte meget lavt selvværd, og har mistet troen på voksne, da de flere gange er blevet svigtet, af deres forældre. Når børn er anbragte er det som regel i mod forældrenes ønske og det påvirker barnet meget, især i de sager hvor forældrene ikke samarbejder. Barnet er meget loyalt, overfor dets forældre og er ofte presset hjemme fra, hvor de får at vide at det et dårligt sted de er og det er institutionen der har ødelagt deres liv 2. Omfanget af omsorgssvigt er svær at få overblik over, forældrene erkender sjældent at der er et problem både overfor sig selv og andre. Børnene gør alt for at skjule, hvor dårligt de har det, de oplever ansvar overfor forældrene og tror de selv er skyld i de svigt de bliver udsat for. 3 Der findes flere forskellige aspekter i omsorgssvigt: Vanrøgt, fysiske svigt, psykiske svigt og seksuelle overgreb. Problemformulering: Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med det tidligt skadede børn? Emneafgrænsning: Jeg har valgt i min opgave at skrive om de tidlige skadede børn(0-2 år), da det er her vi kan gøre den største indsats. Jeg har ikke valgt at tage fat i Bowlby s tilknytningsteori. Jeg har endvidere ikke været inde omkring barnets forskellige overlevelses strategier. Metodevalg: Først vil jeg definere omsorg, da det er en forudsætning for at kunne forholde sig til begrebet omsorgssvigt. 1 Thorman, Inger, Schwartz, Ida, Killén, Kari,

3 Endvidere vil jeg se på Daniel Sterns relationsteori, for at se vigtigheden i den tidlige tilknytning og hvad der sker hvis ikke barnet oplever denne tilknytning. Grunden til dette valg er at Stern er en af de nyere teoretikere i vor tid og fordi han tager udgangspunkt i barnets følelser allerede fra det bliver født. Dernæst vil jeg se på de forskellige former for omsorgssvigt, for at få en bedre forståelse af de forskellige svigt der er og hvilke konsekvenser det kan give barnet. Det er nødvendigt at kende konsekvenserne, for at vi kan hjælpe barnet bedst muligt. Jeg vil komme ind på pædagogens rolle i forhold til det skadede barn, og til sidst vil jeg komme med en kort konklusion. Definition på tidlig skadede: Med betegnelse tidlig skadede, mener jeg børn der i alderen 0-2 år ikke har fulgt den normale opvækst og derved ikke har evnen til den normale sociale adfærd. Skaden sker ved omsorgsvigt ofte forudsaget af moderen. Barnet har ikke fået dækket sine behov som kærlighed, trøst, pleje osv. Barnet mister tiltroen på sine medmennesker og har svært ved at forstå dem og har lært at det gælder om at få dækket sine behov i en fart. Barnet bliver meget egocentreret og bruger kun voksne til at få dækket sine behov 4. Tilknytningsteori: Der har været mange forskellige teoretikere der har arbejdet med tilknytning og adskillelse, (f.eks. Spitz, Mahler, Bowlby osv.), mange af dem mente, at barnet var autistisk eller ikke kunne danne tilknytning de første måneder. Spitz mener, at hvis spædbarnet er væk fra moderen i mere end 5 måneder ville barnet glide over i hospitalisme hvor chancerne for at barnet så kunne helbredes ville være lig nul. Med ordet hospitalisme menes der: En svækkelsestilstand af legemet, som skyldtes langvarig indespærring eller den sygelige atmosfære på et hospital eller en institution.. 5 men Spitz erfarede at det ikke havde så meget med 4 Lund, Nora, Thorman og Guldberg, 2001 S 53 3

4 institutionens påvirkning, men nærmere en manglende kontakt til en bestemt voksen, senere kaldet moderdeprivaton. 6 Spitz s mener, at det er omkring 6 og 8 måneders alderen vi skal være ekstra varsomme, da det er her svigtene ville kunne spores resten af barnets liv, da de i denne periode er ekstra følsomme i forhold til forandringer. I nyere tid fandt man ud af, at barnet var meget socialt og aktivt allerede fra fødslen. Derfor har jeg taget udgangspunkt i Daniel Sterns relationsteori, da han tager udgangspunkt i barnet allerede fra fødslen, og fordi jeg bedst kan forholde mig til denne nyere teori. Daniel Stern: Det gryende selv, 0-2 måneder Barnet ser, hører og føler lige fra fødsel. I denne fase udforsker barnet det menneskelige ansigt i forskellige plejesituationer. Barnet skaber nære relationer til moderen, denne model bruger barnet til at sammenligne andre nære relationer resten af livet. Barnet kan når det 8 uger gammelt give/have direkte øjenkontakt Kernerelateringen, oplevelsen af kerneselv, 2-6 måneder Barnet oplever sig selv som en enhed. Barnets evne til at kommunikere med moderen øges meget. Under disse kommunikationer og ansigtskontakter lærer begge parter empati. Barnet kan også huske begivenheder og lege. Syvmåneders børn, der før havde leget med en dukke, begyndte f.eks. at smile til den ved gensynet. Øjenkontakt og sociale tilnærmelser viser sig. Her er det vigtigt at mor er sammen med barnet her og nu og ikke psykisk er et andet sted. Det subjektive selv, den intersubjektive relatering 7-15 måneder Fra ca måneders alderen udvikler barnet motorisk kompetence og er meget optaget/ interesseret i at udforske. Barnet har fået et kommunikations kendskab, men overfor fremmede er barnet meget reserveret og bange. 7 Barnet opdager at det har sine egne indre psykiske landskaber, oplevelser, som andre ikke kan se. Men det er alligevel muligt at dele oplevelserne med andre uden at bruge det verbale sprog. Det er nu, barnet kan få sine følelser bekræftet. Hvis barnet i denne 6 Thorman og Guldberg, Thorman og Guldberg,

5 periode ikke har en af forældrene som det kan dele sine oplevelser med vil det føle sig alene i verden. Det verbale selv, den verbale relatering måneder Her sker en ændring af barnets afhængighed af sin omsorgsperson. Denne person bliver i denne periode endnu vigtigere for barnet end det var før. Barnet skal nu have tilfredsstillet dens følelser, hvor det før var primært det fysiske der skulle tilfredsstilles 8. Gennem sproget struktureres oplevelserne. Man kan tale om begivenhederne i fortid og fremtid, man kan lege og associere med sproget. Men samtidig kan sproget skabe en afstand. Der vil nemlig altid være et skel mellem selve oplevelsen, f.eks. glæde og ophidselse, og sproget som forsøger at beskrive oplevelsen. Sproget beriger og udvider barnets verden. Men det kan også skabe usikkerhed, hvis barnet f.eks. hører negative ord, som ikke stemmer overens med dets egen oplevelse. Fra nu af er verden delt, tanke og følelse følges ikke altid nok ad. Historiens verden 3-4 år Barnet forstår nu fortællinger om sit eget liv og kan selv formulere nogen af dem. Gennem egne og andres fortællinger får det et stadig tydeligere billeder af sig selv. Denne periode har også risici. Hvis de voksnes ord ikke stemmer overens med andre signaler. Sproget kan både bruges og misbruges. Stern mener at ingen fase forsvinder og ingen afløser den næste. De bliver ved med at udvikle sig hele livet. 9 Psykoanalytiker Mahler mener, at det er vigtigt at barnet i den symbiotiske fase (1-5 måneder) oplever en stor portion lykke og tilfredshed for at udvikle selvværd og tillid til omgivelserne. Denne symbiotiske fase er en af seks faser i Mahlers tilknytningsteori 10. Men ifølge Daniel N. Sterns teorier kan vi med den nyeste viden, rykke den symbiotiske fase tilbage til fødselsøjeblikket det kræver derfor at omsorgspersonerne allerede fra start er opmærksomme på, at det nyfødte barn har behov som skal opfyldes og som er af stor betydning for dets senere udvikling. 8 Thorman og Guldberg Møhl og Schack, Møhl og Schack

6 Det er vigtigt at barnet opnår en tryghedsfølelse hos omsorgspersonerne, da et barn lever i sit eget lille skrøbelige univers, der kan bryde sammen til hver en tid og ved den mindste faktor. Først ved mødet med jævnaldrene (institution, skole) skaber barnet de horisontale relationer og vil også her søge efter tryghedsfølelse, hvis den er opnået tidligere ved omsorgspersonerne. 11 Jeg mener at Sterns teori holder bedre i forhold til f.eks. Mahlers idet jeg ikke mener at børn er autistiske fra fødsel som Mahler hævder men derimod er nærværende mennesker lige fra fødsel hvilket jeg kan se ud fra filmen Er du mors lille dreng? 12 hvor lille Jørn i løbet af meget kort tid trækker sig ind i selv og ikke længere kan fastholde en øjenkontakt og derved er udenfor rækkevidde for forældre samt pædagoger. Omsorg: Omsorg er at have tilknytning til et andet menneske, der gør at vi udvikler os, giver os tryghed og udvikler os personligt 13, derfor er der ingen omsorg for barnet er der heller ingen udvikling 14. Omsorg indebærer at give barnet opmærksomhed og have indfølingsevne overfor barnet. Det er vigtigt at barnet føler sig holdt af, værdsat og respekteret. 15 : Kari Killén 16 ser på 4 forskellige former for omsorgssvigt: 1. Fysisk overgreb er når man lider af en skade ved aktiv handling og oftest ses det som blå mærker, brandsår, brud osv. disse sår lægges, mens barnets mistillid og frygt for omverdenen stiger. Barnet mister sit selvværd og tror ikke det fortjener omsorg og kærlighed. Med angst for at blive afvist, kan barnet selv være afvisende eller bruge kræfter på ikke at gøre den voksne vred. 2. Vanrøgt kan allerede vise sig under fødslen hvor moderen tager stoffer eller lign. Eller det kan være, når barnet ikke bliver skiftet, bliver sultet, fryser osv. Hvis barnet bliver vanrøgtet 11 Schaffer 2001 p Er du mors lille dreng (VHS bånd) Thorman, Inger, Thorman, Inger, Held og Olsen, Killén, Kari

7 i 6 7 uger kan det blive udsat for akut livsfare, denne form for vanrøgt påvirker barnets udvikling f.eks. understimulering og manglende gensvar fra forældrene kan føre til forsinket sprogudvikling og dårlig kontaktevne. Barnet holder op med at græde og gør ikke opmærksom på deres behov. Hvis barnet bliver indlagt eller kommer på institution, reagere det positivt og kommer hurtig til hægterne igen de både spiser og tager imod pædagogernes omsorg og udvikler sig som et normalt spædbarn. Hvis der ikke var sket en ændring på barnets omsorgssituation på dette tidspunkt men først senere, ville barnet nok komme sig fysisk men psykisk vil der nok være permanente skader. 3. psykiske overgreb er sårene ikke udvendige, men indvendige på sjælen. Barnet bliver hele tiden rakket ned af forældrene, alt hvad barnet gør, er forkert. I mange tilfælde er barnet slet ikke klar over det er udsat for overgreb. Barnet lærer at der er noget galt med dem, de bliver ignoreret, latterliggjort, hånt osv. i nogle tilfælde bliver barnet også udsat for psykiske overgreb af søskende, ofte sker dette for at flytte opmærksomheden fra dem selv så de ikke bliver udsat for psykisk overgreb. Barnet bliver også truet med at blive sendt væk og for barnet er dette en stor straf, da adskillelse er meget forfærdelig for barnet. Denne gruppe børn er svære at få øje på. De har kun forældrene til at identificere sig med og har ikke lært andre spilleregler at kende, end dem de har lært af forældrene. Så derfor møder man ofte de børn der slap igennem barndommen uden at blive opdaget, når de er voksne enten i psykiatrien, på krisecenter eller på politistationer. Psykiske overgreb registreres mange gange først når barnet har psykiske problemer. 4. Seksuelle overgreb, er hvor børn involveres i en seksuel aktivitet af en omsorgs person. Barnet forføres ofte gennem leg til den seksuelle aktivitet. Barnet stimuleres eller presses til at involver sig i disse overgreb, ofte sker dette gennem trusler, belønning eller begge dele. Når barnet skal overtales til den seksuelle aktivitet får det af vide, at nu skal de noget specielt som barnet er heldig at få lov at deltage i. Barnet fatter som regel ikke mistanke til aktiviteten pga. manglende viden, først når barnet får at vide, at legen er hemmelig forstår barnet, at der er noget galt. Børn der bliver udsat for seksuelle overgreb udviser dette på forskellige måder. Jo mindre børnene er, jo tydeligere signaler sender de. Et yngre barn kan 7

8 gennem leg, en tegning eller med direkte udsagn formidle den seksuelle erfaring. Hvis et barn ikke bliver hørt når det prøver at fortælle hvad der er sket, er det ikke sikkert barnet nogensinde gentager der igen. Større børn fortæller nogen gange det til et jævnaldrende barn, der så går videre med det, ellers holder barnet det for sig selv og nægter alt, hvis det bliver konfronteret med det. Et barn der har oplevet et overgreb på et meget tidlig tidspunkt kan udvise seksualiseret adfærd. Andre begynder at tisse i bukserne eller taler baby sprog. Disse børn undgår de andre jævnaldrende. De er bange for at blive opdaget og bliver derfor mere og mere isoleret og føler sig anderledes i forhold til de andre børn. De undgår de situationer hvor andre kan se dem f. eks. badesituationer, de mister koncentrationen osv. Andre tegn kan være: søvnforstyrrelser, mareridt, fobier, hysteriske anfald, ryste ture osv. Når nogle af disse børn når teenageårene, vil nogle dulme smerter med forskellige former for misbrug, trusler og forsøg på selvmord, prostitution osv. Nogle tilfælde med seksuelle overgreb har der været fysiske skader som: revner i endetarm, udvidelse af endetarm og vagina osv. Den ene udelukker ikke den anden, mange omsorgsvigtede børn oplever flere forskellige svigt 17 Barnet der på den ene eller anden måde er blevet svigtet, vil udvikle at negativt billede af sig selv og omverdenen og med dette billede har barnet mistillid til de mennesker det møder og kan derfor ikke udvikle relationer. 18 Jo senere et barn der er omsorgssvigtet bliver fjernet fra hjemmet des sværere eller nærmest umuligt bliver det at hjælpe barnet, da barnets sandheder om verdenen er så fast tømmeret, og det er vanskeligt at ændre. Det er kommet frem at omlæring er vanskeligere for hjernen at håndtere for hjernen end nylæring Dette kan være årsag til at det kan være svært at rette op på tidlig skadede men kun adfærdsregulerer. For at få resultater med det tidlig skadet barn er det vigtigt at det kommer så tidlig i behandling som muligt. Hvis vi skal have muligheder for at kunne ændre barnet skal det helst ikke være mere end 4 5 år. Vi skal tilbage og hente barnet følelsesmæssigt, der hvor det er tabt. 19 Det hænger godt sammen med det Daniel Stern siger, at ingen faser kan forsvinde eller erstatte hinanden, derfor er vi nødtil at tage fat der hvor det følelsesmæssigt er gået galt. 17 Killén, Kari, Killén, Kari, Lund, Nora,

9 Pædagogens rolle: Pædagogen skal derfor have følgende kompetencer i arbejdet med det tidlig skadede barn: 1. Finde det der har værdi for barnet og støtte op omkring dette, og her se muligheder frem for begrænsninger. 2. At kunne inddrage/inspirere barnet i samfundets kultur. 3. At kunne reflektere over hvilken kontekst man befinder sig i og ud fra det handle. 4. At kunne skabe en omsorgskultur der støtter børn i deres aktiviteter og udvikling. Støtte og inddrage de marginaliserede børn i samværet.(thyssen, 1999) Nøgleordet med arbejdet med de tidlige skadet er tryghed. Børn der er tidligt skadede er ofte meget velbegavede og gode til at huske ord og vendinger, for at den voksne skal glemme det egentlige problem. Konsekvensen af at ignorere barnets problemer, vil være at barnet vokser op og bliver et ufølsomt menneske. Pædagogen skal her lære barnet tryghed med ord, kropssprog osv. Barnet skal lære at føle sig elsket for at kunne holde af andre. Et kendetegnende træk ved de tidlig skadede er, at de ikke kan fastholde kontakten til et andet menneske. Trygheden bygges op omkring faste regler, faste ritualer, tidsmæssige rammer, en monotoni eller regelmæssighed der er forudsigelig for barnet. 20 Barnet vil i starten afprøve grænserne mange gange for at se om den voksne virkelig mener det der er blevet sagt. Når grænserne er afprøvet mange gange, vil barnet acceptere disse. Af og til vil der komme tilbage fald. Her er det vigtigt, at pædagogen holder fast. Det er vigtigt, at pædagogen gør dagen så forudsigeligt for barnet som muligt, for at undgå enhver form for utryghed ved barnet. Pædagogen skal hele tiden sætte ord på de ting man gør sammen, og hjælpe barnet med at sætte ord på følelser. Når et tidlig skadet barn oplever noget godt, f.eks. en tur i skoven der har været rigtig hyggelig, når turen er slut, og man skal hjem reagere, barnet ofte negativt da det for barnet er svært at sætte ord på hvor rart det har været. Her skal pædagogen hjælpe barnet til at forstå sine følelser og få sat ord på dem. Efterhånden som barnet bliver mere trygt, bliver angsten også mindre og barnet får mere energi til at være barn og bruger ikke så meget energi på at afprøve grænser. Denne energi kan bruges til at gøre barnet opmærksom på andre følelser som glæde osv. Barnet vil også kunne snakke om følelser 20 Lund, Nora, 2000 S 29 9

10 og mærke efter inde i sig selv, hvordan det er, når man er glad, sur, trist osv. Hvis barnet ikke er trygt, vil det ikke være i stand til at snakke om følelser. Tillid opbygges ved at vedholde faste men kærlige behandlinger af barnet. Det skal kunne stole på den voksne altid, i både godt og ondt. Barnet skal have en primær pædagog som det kan knytte sig til og få tryghed ved. Når barnet så lærer dette kan det overføres til de andre pædagoger. Begyndende tilknytning vil i starten vise sig fra barnets side som skjulte blikke, hvor barnet betragter pædagogen eller aer den voksen. Med et meget skadet barn, vil det kræve mange års hårdt professionelt arbejde, for at få barnet til, at blive et helt menneske, og som ville kunne begå sig i samfundet. Hvis ikke pædagogerne redder barnet vil det blive egoistisk, ufølsomt, hensynsløs og angst for livet. 21 Pædagogen skal hele tiden være et skridt foran barnet, og vide hvornår der opstår konflikter, så pædagogen kan prøve at styre barnet udenom, så det ikke kommer i konflikt. Dette kan gøres ved at aflede barnet med f.eks. at skifte emne, lave en ny aktivitet, gå i et andet rum osv. Hvis barnet er kommet i konflikt med er andet barn, er det ofte nødvendig at tage det skadede barn med ind i et rum ved siden af for at dæmpe situationen og snakke med barnet, i starten vil barnet komme med udskælds ord og være meget ophidset, her skal pædagogen forholde sig roligt eller lave noget så hun/han ignorerer barnet indtil det er faldet til ro, så man kan snakke om situationen. Små rum virker beroligende, på et tidligt skadet barn Lund, Nora, Lund, Nora,

11 Konklusion: Jeg er nået frem til, at for at vi som pædagoger kan arbejde med tidlig skadede børn, er det vigtigt vi kender til den tidlige tilknytning, der betyder meget for barnets udvikling. Man kan ud fra Sterns teori se hvor vigtigt det er for barnet at få etableret en tæt relation lige fra fødslen. Hvis man ikke bliver stimuleret som Stern beskriver, bliver man et halvt menneske der kun tænker på sig selv. Og når disse børn bliver voksne møder man dem ofte på den psykiatriske afdeling, i fængsler osv. Stern mener også at ingen faser kan erstatte og man skal hele tiden til tilbage og hente barnet der hvor det er følelsesmæssigt tabt. Sterns teori holder bedre end i forhold til Mahlers tilknytningsteori som siger at barnet er autistisk i første fase 0-2 måned, hvor Stern mener at barnet fra første færd er meget social og kontaktsøgende hvilket vi kan se i Videoen er du mors lille dreng hvor lille Jørn trækker sig ind i sig selv allerede indenfor den første måned, hvor han holder op med at forlange mad og nægter øjenkontakt med de voksne. Et af nøgleordene når vi arbejder med det skadede barn er tryghed. Pædagogen skal her lære barnet tryghed med ord, kropssprog osv. Barnet skal lære at føle sig elsket for at kunne holde af andre. Et kendetegnende træk ved de tidlig skadede er, at de ikke kan fastholde kontakten til et andet menneske. Trygheden bygges op omkring faste regler, faste ritualer, tidsmæssige rammer, en monotoni eller regelmæssighed der er forudsigelig for barnet. Jo senere et barn der er omsorgssvigtet bliver fjernet fra hjemmet des sværere eller nærmest umuligt bliver det at hjælpe barnet, da barnets sandheder om verdenen er så fast tømmeret, og det er vanskeligt at ændre. Det er kommet frem at omlæring er vanskeligere for hjernen at håndtere for hjernen end nylæring. Dette kan være årsag til at det kan være svært at rette op på tidlig skadede man kan kun adfærdsregulerer. For at få resultater med det tidlig skadet barn er det vigtigt at det kommer så tidlig i behandling som muligt. Hvis vi skal have muligheder for at kunne ændre barnet skal det helst ikke være mere end 4 5 år. Kari Killén går ind og ser på fire forskellige overgreb: Fysisk overgreb, vanrøgt, psykisk overgreb og seksuelle overgreb Den ene udelukker ikke den anden, mange omsorgsvigtede børn oplever flere forskellige svigt Killén, Kari,

12 Barnet der på den ene eller anden måde er blevet svigtet, vil udvikle et negativt billede af sig selv og omverdenen og med dette billede har barnet mistillid til de mennesker det møder og kan derfor ikke udvikle relationer. Perspektivering: En af de ting der har undret mig meget både igennem opgaven, men også igennem arbejdet med anbragte børn, er hvorfor der ofte går lang tid inden børn bliver fjernet fra hjemmet, selvom der ligger mange bekymringsbreve både fra sundhedsplejerske og andre bekymrede. Så det kan være spændende at tage fat i de situationer hvor barnet ofte bliver svigtet både af systemet og forældrene. 12

13 Litteraturliste: Held, Finn Introduktion til pædagogik 2001 Olsen, Flemming Frydenlund grafisk Killén, Kari Omsorgsvigt er alles ansvar 1996 Hans Reitzels forlag A/S Møhl, Bo Den nye psykologi håndbog 2000 Schack May Nordisk forlag A/S Nora, Lund Når jeg er lille 2000 Forlaget Ålykke A/S Schaffer, Rudolph H Social udvikling 1999 Hans Reitzels forlag A/S Swhartz, Ida Social pædagogik og anbragte børn 2001 Nordisk forlag A/S Thormann, Inger Den nye psykologi håndbog 2000 Nordisk forlag A/S Thormann, Inger Hånden på hjertet 2001 Guldberg, Charlotte Hans Reitzels forlag A/S Andet materiale: Tv udsendelse 13 april 1998 Er du mors lille dreng 13