AQUACHAMP MÆRKEKONCEPT. Underviservejledning

Transkript

1 1 AQUACHAMP MÆRKEKONCEPT Uderviservejledig

2 2 AQUACHAMP MÆRKEKONCEPTET mærker Versi 10 Side 12 mærker Versi 10 Side 12 acham Aq acham Aq Brze Brze a am Aq acham Aq Sølv Brze Sklesvømig Sklesvømig Sklesvømig a a a a i vøm m e a i vøm m e i vøm m e a i vøm m e a i vøm m e a i vøm m e a i sk a Svømme i vømme AQUACHAMP MÆRKER ISCIPLINMÆRKER STILARTSMÆRKER acham Aq acham Aq i sk a Svømme i vømme acham Aq acham Aq a 1 1 i vømme i vømme i vømme i vømme acham Aq acham Aq a Eks. r. 1 - Prc. Ble C - lys a i sk aa Svømme i i sksk ee ømm a SvSøvm i vømme a 2 2 i sk aa Svømme i i sksk ee ømm a SvSøvm i vømme a Sklesvømig acham Aq acham Aq AqaC Cahm am ah AqAqaCham q A i sk a Svømme i vømme acham AqaCah am Cahm AqAqaCham q A Gld i sk aa Svømme i i sksk ee mm øm a SvSøvm Chei vøamm am 1 Sklesvømig 1 Sklesvømig Eks. r. 1 - Prc. Ble C - mørk a acham Aq acham Aq Eks. r. 1 - Prc. Ble C - lys aas i sk k Svø m ei me i aassvømm i k Svømm e vømme Gld i sk a Svømme i vømme a AqaC ha hm am ac AqAqaCham q A SKOLESVØMNINGSMÆRKER a i vømme acheai vømm m 2 2 a Sklesvømig Sølv a Sklesvømig acham Aq acham Aq Caham ah m qac Cham AqA ac q aham AqA acham Aq acham Aq i vømme i vømme Sølv aas i sk k Svø emei m aassvømm i k Svømemei vømm Eks. r. 1 - Prc. Ble C - mørk a Gld Gld i sk a Svømme i vømme Cham qacaham Caham AqA acah m q q A A a Brze a i sk a Svømme i vømme acham Aq acham Aq a i vømme i vømme SMÅBØRNSMÆRKER ISTANCEMÆRKER a acham Aq acham Aq Sølv a i vømme Versi 10 Side 12 i mærker vømme mærker Versi 10 Side 12 Ch a acham Aq acham Aq a

3 3 INHOL Kære svømmederviser... 4 Avisiger... 4 CUP istacemærker... 7 Småbørsmærker... 9 Pigvimærket...10 Sælmærket...10 Stilartsmærker iscilimærker Svømig Svømig Svømig Livredig Livredig Livredig Vadl Vadl Vadl Udsrig Udsrig Udsrig Sykr Sykr Sykr : Brze, Sølv g Gld Sklesvømmedervisig Sklesvømig Sklesvømig Uddybig af de 5 baderåd Bjærgetekikker Eksemler å bjærgegreb...52 Eksemler å tekikker til bjærgebe...53 Hjerte-lge-redig... 54

4 4 KÆRE SVØMMEUNERVISER I avømmei har vi e missi: vi vil være med til at skabe de bedste, sjveste g mest mtiverede rammer fr vadidræt i amark. Vi meer at alle skal lære at svømme. Glæde g begejstrig ved leg, lærig g dviklig i vad, skabes bedst ved at samarbejde m isirerede g dviklede aktiviteter, der sikrer at bør g ges færdigheder i- g mkrig vad frbedres, med resekt fr de ekeltes behv. Til det har vi bladt adet dviklet et alsidigt g tidssvarede mærkekcet, der iddrager alle discilier der ask Svømmei g sm giver de bedste mligheder fr at give alle gle sjve, sikre g frglemmelige levelser i vad. ka med frdel avedes sm mtivati g til aerkedelse g syliggørelse af døveres dvikligsfrløb. Mærkekcetet mfatter: istacemærker Småbørsmærker Stilartsmærker iscilimærker mærker Sklesvømigsmærker Mage svømmeklbber g skler m.fl. aveder mærkekcetet g vi glæder s til frsat at levere mærker g tilhørede dilmer til alle der øsker at skabe e gd, isirerede, sjv g lærede svømmedervisig. Rigtig gd frøjelse! ANVISNINGER VE BRUG AF AQUACHAMP Uderviservejledige giver af krte, ddybede beskrivelser af de gældede mål der hvert emkelt af de i alt 57 mærker. Ved avedelse af mærkekcetet gælder at: er stilles itet krav m at øvelsere dføres i de listede rækkefølge. et er tilladt at tilasse øvelsere til de faciliteter g det dstyr, der er tilgægeligt, såfremt at øvelsere bevarer deres lærigsmål. Mærkere g de derliggede øvelser ka både avedes g ås i e røve, hvr alle øvelsere idgår å é gag, eller sm mål fr et helt dervisigsfrløb. Vigtigt!: Ved srig fra kate, vier g ligede, er det vigtigt, at sriget fregår å tilstrækkelig dybt vad. YERLIGERE INFORMATION Læs meget mere m mærkekcetet å hvr det gså er mligt at dwlade derviservejledige. Køb af mærker g tilhørede dilmer fregår å vres websh å

5 5 AQUACHAMP CUP C er et stævekcet tiltækt svømmeklbbers svømmeskle. et bygger å mærkekcetet g ka emt tilasses rammere i de ekelte svømmeklb det er k fatasie der sætter græsere. CUP avømmei C er dviklet til at øge børs g ges ysgerrighed fr bevægelse i vad samt til at sikre, at både bør g deres frældre får e sjv, aderledes g scial levelse i svømmehalle. Stævekcetet giver samtidig gde mligheder fr at syliggøre de lærig (færdigheder, værdier, etc.), sm børee har lært i svømmedervisige, herder deres fremmelse fr vad, krslige bevidsthed g tekiske færdigheder. Læs mere m C g dwlad e vejledig å:

6 6 avømmei avømmei avømmei avømmei Nav ISTANCE Ka svømme Hjælemiddel er tilladt. Svømmere må ikke stå å bde eller hlde ase. e / 20 Istrktør avømmei avømmei avømmei 250 meter 400 meter 600 meter avømmei 800 meter avømmei avømmei meter avømmei avømmei meter avømmei avømmei meter avømmei meter avømmei 7.500meter avømmei meter 1.500meter 500 meter avømmei 700 meter avømmei 900 meter 300 meter avømmei avømmei avømmei meter avømmei meter meter meter meter avømmei avømmei avømmei avømmei meter 200 meter avømmei Nav ISTANCE Ka svømme meter Hjælemiddel er ikke tilladt. Svømmere må ikke stå å bde eller hlde ase. e / 20 Istrktør meter 1.250meter avømmei avømmei

7 7 ISTANCEMÆRKER istacemærker g dilmer fides fra kat-til-kat g til meter, så det er mligt fr alle svømmere fra ybegydere til de mere øvede at å et mærke. Krav Fr at å et af de i alt 30 distacemærker, skal distace svømmes de hjælemidler sm eksemelvis: aser ved kate, svømmefødder, svømmebælte g ligede.

8 8 Nav SMÅBØRN Fr at å Pigvimærket eller Sælmærket skal midst fire d af de seks øvelser ke dføres. et er tilladt at øvelsere dføres med hjæl af eksemelvis istrktør g/eller frældre. Pigvimærket Srige i vadet fra bassikate, vede rdt g tage fat i kate Lave bbler med md g æse der vadet Flyde å rygge Vede sig fra rygliggede til maveliggede g retr med brg af e aqarm Lave rygliggede raketstarter fra kate Svømme crawl-besark med e aqarm der armhlere Sælmærket Srige i vadet fra bassikate g redde e tig eller e ers id til kate Slå e kldbøtte d i vadet siddede fra kate eller fra e madras Flyde å rygge g derefter å mave Lave raketstarter å ryg samt å mave, helt dstrakt med lagt glid Svømme crawl-besark med e lade eller bld i hædere Samle é gestad fra å bde i bassiets lave ede e / 20 Istrktør avømmei avømmei

9 9 SMÅBØRNSMÆRKER Pigvimærket g Sælmærket er avømmeis småbørsmærker tiltækt aldersgre 3-5 år g avedelse ved eksemelvis familiesvømig, lask-g-leg-hld, til de ældste bør å babysvømigshld g ligede. Krav Pigvimærket g Sælmærket er færdighedsmærker beståede af 6 øvelser. Fr at å et af mærkere, skal midst 4 d af de 6 øvelser, der det ekelte mærke, dføres. På de følgede side fides ifrmati m, hvilke øvelser g krav, der kytter sig til hehldsvis Pigvimærket g Sælmærket samt hvrda øvelsere dføres. Frældre, istrktører m.fl., må gere være med i vadet g støtte baret igeem øvelsere.

10 10 SMÅBØRN: PINGVINMÆRKET Pigvimærket er det første d af i alt t småbørsmærker. Fr at å igvimærket skal midst fire d af de seks øvelser ke dføres. Øvelse 1: Srige i vadet fra bassikate, vede rdt g tage fat i kate Sriget skal dføres sm et besrig med frte md basiet. Når baret er i vadet skal ha/h vede rdt med frte md kate g derå tage fat i bassikate. et er vigtigt, at sriget fretages å tilstrækkelig dybt vad. SMÅBØRN: SÆLMÆRKET Sælmærket er det adet d af i alt t småbørsmærker. Fr at å sælmærket skal midst fire d af de seks øvelser ke dføres. Øvelse 1: Srig i vadet fra bassikate g redde e tig/ ers id til kate Sriget skal dføres å tilstrækkeligt dybt vad. Sriget ka både være å beee eller å hvedet, alt efter barets ivea. Efter baret er srget i vadet, skal ha/h redde e give tig eller ers (måske mr eller far) id til kate. er er ikke krav m krrekt bjærgetekik i dee øvelse. Øvelse 2: Lave bbler med md g æse der vadet Baret skal hlde md g æse der vadet, imes der blæses bbler med md eller æse. Øvelse 3: Flyde å rygge Baret skal ke flyde å rygge. er må gere avedes hjælemidler sm eksemelvis e aqarm, et lille bræt eller støttede hæder fra frældre eller istrktør. Øvelse 2: Slå e klbøtte d i vadet, siddede fra kate eller fra e madras Baret skal lave e klbøtte d i vadet. Her ka frældre eller istrktør være klar til at gribe baret, år det rammer vadet. Øvelse 3: Flyde å rygge g derefter å mave Baret ka til dee øvelse få støtte af frældre eller istrktør. Baret må gså gere beytte e lade eller e aqarm. Øvelse 4: Vede sig fra rygliggede til maveliggede g retr med aqarm Baret skal vede sig fra rygliggede til maveliggede g tilbage ige, ved hjæl af e aqarm. Aqarme ka hldes i hædere eller ligge der rygge/mave. Øvelse 5: Lave rygliggede raketstarter fra kate er sættes af med føddere å kate af bassiet, mes baret ligger å rygge med armee strakte ver hvedet. Øvelse 6: Svømme crawl-besark med e aqarm der armhlere Baret skal svømme crawl-besark e give distace. et er til istrktøre, hvr lagt der svømmes. et ka eksemelvis være fra ka-til-kat eller e krtere distace. Øvelse 4: Lave raketstarter å ryg g å mave, helt dstrakt med lagt glid Baret skal sætte fra å kate i vadet. Kre skal være strakt g sædt med armee strakte ver hvedet. Øvelse 5: Svømme crawl-besark med e lade eller bld i hædere Baret ka blive støttet af frældre eller istrktør. Øvelse 6: Samle é gestad fra å bde i bassiets lave ede Baret skal samle gestade med hædere. et er vigtigt at der er e tilstrækkelig dybde til at hele barets kr g hved kmmer der vadet.

11 Ft: Jeser Westley 11

12 12 Nav STILART Ka svømme: Rygcrawl Crawl Btterfly Brystsvømig Medley e / 20 Istrktør avømmei avømmei avømmei avømmei avømmei

13 13 STILARTSMÆRKER et er mligt at å stilartsmærker idefr stilartere: rygcrawl, crawl, brystsvømig g btterfly. erdver er det mligt at å et medleymærke, år alle fire stilarter mestres. Krav Fr at å et stilartsmærke, skal svømmere svømme de ågældede stilart gekedeligt ver e distace å miimm 15 meter. Ved stilartsmærket medley gælder dg, at svømmere ka svømme alle fire stilarter gekedeligt ver e distace å miimm 4 x 25 m. et er ikke tilladt at svømmere aveder hjælemidler sm eksemelvis: aser ved kate, svømmefødder, svømmebælte g ligede.

14 14 ISCIPLINMÆRKER et er mligt at å et discilimærke i: svømig, livredig, vadl, sykr g dsrig, der alle er discilier der avømmei. iscilimærkere er delt i tre iveaer. Nivea 1 er tiltækt begydere, hvr ivea 3 er til de mere øvede døver. iscilimærkere giver således mlighed fr at differetiere dervisige, således at bør g ge bliver mtiveret til frtsat lærig. Krav Hvert ekelt af de i alt 15 discilimærker består af 6 øvelser, hvraf døvere miimm skal ke dføre 4 d af de 6 øvelser. På de følgede sider er øvelser g mål, der kytter sig til det ekelte discilimærke samt e beskrivelse af, hvrda de ekelte øvelser dføres.

15 Fts: Michael Vieø g Jeser Westley 15

16 16 Nav SVØMNING Fr at å mærket skal 4 d af 6 færdigheder bestås 1 2 Slå e klbøtte Svømme 2 baer Hete 3 gestade fra bde Srige fra bassikate Rtsje i vadet fra str lade Svømme 1 stilart Udføre et hvedsrig Svømme 2 stilarter Stå å e besarkslade Svømme e bae fedtmlecrawl Sætte af fra kate g glide til bassimidte Udføre delfih å tværs af bassiet 3 Udføre et startsrig fra skammel Udføre e saltvedig Svømme 3 stilarter Svømme 200 meter crawl Svømme 25 meter btterfly Kmbiere t stilarter e / 20 Istrktør avømmei avømmei avømmei

17 17 ISCIPLIN: SVØMNING 1 Øvelse 1: Slå e klbøtte Svømmere skal dføre e klbøtte i vadet ved at gå frlæs å bde g frsætte bevægelse i e frlæs klbøtte. Sværhedsgrade i øvelse ka øges ved eksemelvis at døvere i stedet flyder sm e kgle i vadverflade, hvr d fra døvere dfører e frlæs klbøtte. ISCIPLIN: SVØMNING 2 Øvelse 1: Udføre et hvedsrig er stilles ige krav til dførelse af øvelse. Vigtigt!: g skal hvedsriget dføres å tilstrækkeligt dybt vad, ligesm at det abefales, at øvelse g des grdelemeter idlæres g træes i dervisige frd fr selve røve. Øvelse 2: Svømme 2 baer Udøvere skal ke svømme t baer de brg af hjælemidler sm eksemelvis aser, svømmefødder, svømmebælte, etc. er er frit valg af stilart g m der svømmes flere stilarter. Øvelse 2: Svømme 2 stilarter er er ige krav til hvilke t stilarter, der svømmes. et er dg et krav, at de t stilarter ka svømmes gekedeligt ver e distace å miimm 15 meter. g abefales stilartere: rygcrawl g crawl, da det er de stilarter, der er emmest at lære sm ybegyder. Sværhedsgrade ka tilasses ved m der svømmes å tværs eller lags i bassiet samt ved at differetiere svømmearte fra hdesvømig til e egetlig stilart. er stilles ige krav til baes lægde. Øvelse 3: Stå å e besarkslade Sværhedsgrade ka tilasses efter dybde g dførelse. Ma ka stå å e lade å føddere eller de svære dgave, hvr ma står å hæder å lade. Øvelse 3: Hete 3 gestade fra bde Sværhedsgrade ka tilasses efter dybde g dførelse. et er dg et krav at gestadee hetes med hædere. et er vigtigt at dykket træes g idlæres i dervisige frd fr røve. Øvelse 4: Srige i vadet fra bassikat er er itet krav til m sriget dføres sm et besrig eller sm hvedsrig. et er derfr tilladt at jstere sværhedgrade herdfra. Vigtigt: Sriges der å hvedet, er det vigtigt at det fregår å tilstrækkelig dybt vad. Øvelse 4: Svømme é bae fedtmlecrawl Fedtmlecrawl dføres ved at der først tages ét crawl-armtag efterflgt af ét rygcrawl-armtag g derå ige ét crawlarmtag, sv. er stilles ige krav til baes lægde. Øvelse 5: Sætte af fra bassikate g glide til bassimidte Afsættet åbegydes fra e maveliggede siti i vadet. Kre skal være strømliet g hvedet skal være der vad. Sværhedsgrade ka varrieres ved at glidet fretages å lags eller å tværs af bassiet. Øvelse 5: Rtsje i vadet fra e str lade Øvelse ka eksemelvis dføres fra siddede eller liggede å lade, ligesm der ka rtsjes/trilles i vadet å mage måder, alt efter færdigheder g md det er k fatasie der sætter græser. Øvelse 6: Udføre delfih å tværs af bassiet Øvelse dføres i de lave ede af bassiet. Svømmere skal ed g røre bde med hædere hver gag g efterfølgede sætte af med føddere å bde. Øvelse 6: Svømme 1 stilart er er ige krav til hvilke stilart, der skal svømmes. et er dg et krav, at stilarte svømmes gekedeligt ver e distace å miimm 15 meter. et abefales at svømme rygcrawl, da det er de stilart, der er emmest at lære sm ybegyder. Her er bevægelsesmøstret grvmtrisk g vejrtrækige kmliceret.

18 18 ISCIPLIN: SVØMNING 3 Øvelse 1: Udføre et startsrig fra skammel Startsriget skal dføres sm et hvedsrig fra e startskammel. Øvelse 2: Udføre e saltvedig Udøvere skal ke dføre e saltvedig, sm er e klbøtte i frbidelse med vedig e i crawl. Eksemel: Saltvedige skal fregår ved at døvere svømmer he imd kate g cirka e halv meter før kate laves e halv klbøtte, hvr kæede resses imd brystkasse. Efter klbøtte eder døvere med føddere md vægge, hvrefter der sættes af fra kate med et kraftigt afsæt med beee g kre rterer 180 grader m lægdeakse, således at døvere kmmer m at ligge å mave ige efter afsættet fra kate. Øvelse 3: Svømme 3 stilarter er stilles ige krav til hvilke stilarter, der skal svømmes. et er dg et krav at de tre frsklellige stilarter ka svømmes gekedeligt ver e distace å miimm 15 meter. Øvelse 4: Svømme 200 meter crawl et er ikke tilladt at døvere hlder ge aser dervejs eller brger adre frmer fr hjælemidler. avømmei har valgt distace 200 meter, da distace svare til de rdiske defiiti å svømmedelighed. Øvelse 5: Svømme 25 meter btterfly er stilles krav til at stilarte btterfly svømmes gekedeligt. et er ikke tilladt at døvere hlder aser dervejs g/eller aveder adre hjælemidler. Øvelse 6: Kmbiere t stilarter et er valgfrit hvilke stilarter, der kmbieres. Eksemelvis ka det være at døvere kmbierer bryst-arme g crawl-be. g er det et krav, at det ka svømmes ver miimm é baelægde.

19 Ft: Jeser Westley 19

20 20 Nav LIVRENING Fr at å mærket skal 4 d af 6 færdigheder bestås 1 2 Samle e rig fra bde Bjærge e dkke e bae med svømmefødder Svømme e bae igeem frhidriger Srige fra skammel g/eller 1 meter vie Redde e ers ved hjæl af e str lade Kedskab til de 5 baderåd 3 Svømme 50 meter frhidrigssvømig Samle dkke fra dybt vad g bjærge til kat Svømme 50 meter med erse i tred/redigskras Svømme 100 meter med tøj å Svømme 25 meter, samle dkke g bjærge 25 meter Kedskab til hjerte-lge redig e / 20 ykke efter e rig å dybt vad Bjærge e dkke/ers 25 meter Fretage 25 meter adlig å lade Kaste med redigskras g trække erse i lad Svømme 25 meter med tøj å Kedskab til alarmerig Istrktør avømmei avømmei avømmei

21 21 ISCIPLIN: LIVRENING 1 Øvelse 1: Samle e rig fra bde i de lave ede et er et krav at rige samles med hædere. er stilles dg ige krav til vaddybde, dver at døveres kr g hved skal være der vad. Øvelse 2: Bjærge e dkke 1 bae med svømmefødder er skal ikke være vad i bjærgedkke, da de så bliver fr tg. er er itet krav til avedelse af e kedt bjærgetekik døvere ka derfr øjes med at hlde fast der bjærgedkkes arme g lave rygcrawlbe. et vigtigste er, at døvere dfører e gd g effektiv bjærgig, fr at midske risike fr at blive dmattet der redige. Øvelse 6: Have kedskab til de 5 baderåd e 5 baderåd frtæller, hvad ma skal være mærksm å, år ma færdes å strade. Rådee er dviklet af TrygFde g ask Svømmei i samarbejde med iteratiale livredigsrgaisatier g Søværets Oerative Kmmad (SOK). Baderådee lyder: 1. Lær at svømme 2. Gå aldrig alee i vadet 3. Læs vide g vadet 4. Lær strade at kede 5. Sli ikke børee af sye Øvelse 3: Svømme e bae igeem frhidriger er er ige krav til atal af frhidriger g hvrda de tager sig d. Eksemelivs ka det være tre hlahrige, hldt i frskellige dybder, sm døvere skal svømme/dykke igeem. Har ma at gøre med e mere øvet døver, ka sværhedsgrade fr eksemel øges ved at der skal dykkes geem alle tre rige før vadverflade ige brydes. E ddybig af de fem baderåd, fides å side 50. Øvelse 4: Srige fra skammel g/eller 1 meter vie et er valgfrit hvrvidt sriget fretages sm besrig eller hvedsrig. Vigtigt: vælges hvedsrig, er det vigtigt at sriget frtages å tilstrækkeligt dybt vad. Øvelse 5: Redde e ers ved hjæl af e str lade Udøvere skal kmme e kammerat til dsætig ved hjæl af e flydelade. Udøvere skal brige e lade med d til kammerate, der er i ød. Hvis lade ikke er alt fr str, ka døvere beytte haligstekikke til at få de ødstedte : 1. E arm fra de ødstedte hldes id ver lade. 2. Plade vedes, mes der hldes i de ødstedtes arm. Ka ma ikke vede lade, ka ma sætte sit kæ å lade g læe sig bagver, fr at dytte ege vægt. 3. e ødstedte rettes id å lade, så ha/h ligger å lags. 4. Udøvere ligger sig bagved de ødstedte g adler id md kate ved at brge crawl eller flyarmtag. Er lade fr str til dette, ka døvere sidde å lade g hive de ødstedte å mave.

22 22 ISCIPLIN: LIVRENING 2 Øvelse 1: ykke til bde af det dybe bassi efter e rig er er ige krav til tekik. g abefales det at beytte de mest effektive metde til at dykke md bde: Jack Kife metde. Her ligger døvere vadret i vadverflade ver mediet å bde. Udøvere laver et 90 graders hftebøj (e halv klbøtte), hvrefter beee løftes ldret ver kre g vadverflade, hvilket gør at beees vægt dyttes til at kmme ed md bde. Udøvere skal være strømliet, så ma med få kræfter ka å bde. Hvis ma ikke ka kmme ed å bde k ved at dytte vægte, ka ma eksemelvis beytte sig af brystarme g bryst- eller crawlbe. Øvelse 2: Bjærge e dkke eller ers 25 meter Bjærgemetde er valgfri. g skal erses asigt hldes fri af vadet g livreddere skal dføre e gd g effektiv bjærgig, fr at midske risike fr selv at blive dmattet. Til det ka avedes bjærgetekikker, alt efter alder samt hvr øvet livreddere er. Begydere eller de midre øvede livredder ka med frdel hlde der erses / bjærgedkkes arme g beytte rygcrawlbe. e mere øvede livredder ka avede et af de bjærgegreb, der sikrer frie lftveje samt beytte vadtrædigsbe eller rygliggede brystbesark. Eksemler å bjærgetekikker fides å side 52 g 53. Øvelse 5: Svømme 25 meter med tøj å Tøj er e T-shirt g et ar shrts, da det tyisk er de beklædig e livredder er iført i e svømmehal. er er ige krav til, hvilke stilart der avedes. Øvelse 6: Have kedskab til alarmerig Udøvere skal ke vise alarmerigsdstyret i svømmehalle (få evetelt halles livredder eller øvrige ersale til at fremvise g frklare det). Udøvere skal gså ke beskrive hvrda alarmerigsdstyret beyttes samt ke frklare, at ma skal rige til 1-1-2, hvis ma har behv fr hjæl, g at ma her skal lyse: Hvr lykke er sket Hvad der er sket Hvr mage tilskadekme der er Hvrfra der riges Øvelse 3: Fretage 25 meter adlig å str lade Plade skal have e vis størrelse, me må ikke være fr bred, da døvere dermed får svært ved at adle med armee. Såfremt der er et bard til rådighed, vil det være lagt at brge dette. er er ikke krav til hvrda der adles eller m døvere ligger eller sidder. Hvis døvere adler liggede, ka crawl- eller flyarmtag avedes. Sidder døvere å kæee, ka flyarmtag med frdel avedes. Øvelse 4: Kaste e redigskras eller kastelie g trække e ers i lad Avedes e redigskras, er det vigtigt at mediet/erse i vadet beskytter hvedet med e arm, fr at hidre at få redigskrase i hvedet. Afstade til mediet/erse i vadet skal maksimalt være fem til syv meter. Redigskrase eller kastelie skal ramme vadet så tæt å erse, så dee ka tage fat i krase eller lie de at sklle svømme efter de. Sm kastelie ka der brges både almidelig reb eller e kastelie lavet til frmålet.

23 23 ISCIPLIN: LIVRENING 3 Øvelse 1: Svømme 50 meter frhidrigssvømig Efter startsrig g vedig skal verflade brydes ide der dykkes geem eller der frhidrige. er er ige krav til stilart. Frhidrige laceres 12,5 m fra bassikate. Ma skal dykke igeem eller der frhidrige é gag r. bae. Frhidrige ka eksemelvis være hlahrige med et ld i, så riges lacerig i vadet, ka jsteres i frhld til bassidybde. er ka gså avedes et baetrv der ligges å tværs af bassiet, hvr døvere skal dykke ed der. Øvelse ka varieres ved at ligge t baetrve å tværs, hvr afstade mellem dem ka varieres. Udøvere må ikke bryde vadverflade mellem baetrvee. Øvelse 2: Samle dkke å bde af det dybe g bjærge til ærmeste kat ykige skal fregå med hvedet først eksemelvis ved brg af Jack Kife -metde, der er beskrevet der Livredig 2, side 22. er er frit valg af bjærgemetde eksemelvis ka der avedes e af de bjærgemetder, der er beskrevet å side 52 g 53. Øvelse 4: Svømme 100 meter med tøj å Udøvere skal være iklædt tøj, hvilket skal dgøres af e t-shirt g shrts, sm tyisk er de beklædig, ma har å sm livredder i e svømmehal. er er ige krav til stilart. Udøvere må ikke hlde ase eller stå å bde dervejs i øvelse. Øvelse 5: Svømme 25 meter, samle dkke å bde g bjærge de 25 m er startes i de lave ede af bassiet g svømmes md de dybe ede. kke er laceret fr fde af vægge i de dybe ede g dykige skal fregå med hvedet først (se fx Jack Kife -metde beskrevet der Livredig 2, side 22). Bjærgemetde er valgfri (se eksemler å bjærgemetder å side 52 g 53). kkes asigt skal hldes fri af vadet. Øvelse 6: Have kedskab til hjerte-lge redig Udøvere skal have kedskab til hjerte-lge redig, ved at ke vise det å e førstehjælsdkke. Se e dførlig beskrivelse af fremgagsmåde fr hjerte-lge-redig å side 54 g 55. Øvelse 3: Svømme 50 meter med e ers i tred / redigskras Udøvere /livreddere får erse laceret i ete e tred eller redigskras, hvrefter dee skal bjærges 50 meter. Perse er ved bevidsthed g hjæler til med at kmme i trede eller redigskrase, å avisiger fra døvere / livreddere. Bjærgig med tred gøres ved at klikke erse i trede, så låse er å rygge g flydemidlet er i e be ver verkre å erse. Udøvere / livreddere tager si ee arm samt hved geem løkke i lie, så de er skråt ver verkre. Herefter svømmes der eksemelvis crawl. Bjærgig med redigskras dføres ved at erse får redigskrase mkrig livet, så dee har sie arme ver redigskrase g ka hlde fast i de. Udøvere hlder i e af strere, der er fastgjrt til redigskrase, g herefter svømmes der eksemelvis brystbe samt brystarmtag med de arm, der er fri.

24 24 Nav VANPOLO Fr at å mærket skal 4 d af 6 færdigheder bestås 1 2 Svømme e bae med bld Mdtage g aflevere bld, ståede å bde Svømme 25 meter crawl Skyde et lademål ed fra 3 meter Kaste e bld ver e medsiller/frhidrig Træde vade i 30 sekder 3 Mdtage g aflevere fra 8 meter Scre 6 mål å 10 skd Udføre ræcisiskast fra 8 meter Gribe g skyde å mål i samme bevægelse. Afleveriger hvr der kastes g gribes med e håd Træde vade i 1 mit hvr verkre getage gage hæves e / 20 Svømme 50 meter lcrawl Mdtage g aflevere bld, å dybt vad Svømme med bld g kaste de 3 meter fremad Placere 3 skd mellem bjekter de at ramme Svømme 10 meter srit, mdtage blde g skyde å mål Svømme 50 meter, aflevere g mdtage blde Istrktør avømmei avømmei avømmei

25 25 ISCIPLIN: VANPOLO 1 Øvelse 1: Svømme é bae med bld er bør svømmes l-crawl. Pl-crawl svømmes med hvedet løftet ver vadet g med blde flydede mellem armee. Blde hldes fra hvedet ved de bølger der skabes fra armtagee. Blde skbbes fremad af bølge fra kre, der skabes af fremdrifte. E gd lcrawl-svømmer ka dgå at berøre blde fr meget der svømige. Øvelse 2: Mdtage g aflevere bld, ståede å bde Fks bør være, at døvere kaster lidt ver hiade, således ma skal række hædere fr at gribe blde. ISCIPLIN: VANPOLO 2 Øvelse 1: Svømme 50m lcrawl Pl-crawl svømmes med hvedet løftet ver vadet g med blde flydede mellem armee. Blde hldes fra hvedet ved de bølger der skabes fra armtagee. Blde skbbes fremad af bølge fra kre, der skabes af fremdrifte. E gd lcrawl-svømmer ka dgå at berøre blde fr meget der svømige. Øvelse 2: Mdtage g aflevere bld, å dybt vad Udøvere skal røve at aflevere højt, i hvedhøjde eller lidt ver, så blde ikke lader i vadet fra mdtagere, me så mdtagere ka gribe blde g hrtigt kaste videre. Øvelse 3: Svømme 25m crawl Udøvere skal svømme 25 meter traditiel crawl. et bør tilstræbes at døvere svømmer med e rlig hvedstillig. Øvelse 4: Skyde et lademål ed fra 3 meter T besarkslader laceres t md t, g med de stre flade md bassiet. Udøvere ka deles, så halvdele står å kate g rejser ladere g kaster bldee tilbage til dem i vadet, mes dem i vadet skyder å mål md ladere. Øvelse 5: Kaste e bld ver e medsiller eller frhidrig Udøvere er samme tre eller flere, g skal kaste blde til hiade, de at de i midte får fat i blde. Aktivitete kedes gså sm smørklat. Aktivitete ka dvides ved at iddrage flere sillere i sidere g/eller flere i midte. Øvelse 6: Træde vade i 30 sekder Beee dfører asykrt de samme cirklære bevægelse. Bevægel se dføres i hfte, kæet g fdleddet. Bevægelse skaber drift, ved at fde sætter af å vadet g ved at fd g derbe ædrer vadets bevægelsesretig. et er e kmbiati af tryk g skdig med derbe g især fde. Når bevægelse dføres, er det gdt at døvere ka mærke, at ha/ h sætter vadet i bevægelse med fdsålere. ygtige vadtrædere bevæger derbe g fde med høj hastighed. Vadtrædigsbe giver e stabil -/fremdrift, frdi der hele tide er et be sm skaber -/fremdrift. Udøvere bør træde vade der øvelse. Tekikke til vadtræig er at: beee dfører asykrt de samme cirklære bevægelse. Bevægelse dføres i hfte, kæet g fdleddet. Bevægelse skaber drift, ved at fde sætter af å vadet g ved, at fd g derbe ædrer vadets bevægelsesretig. et er e kmbiati af tryk g skdig med derbe g især fde. Når bevægelse dføres, er det gdt, hvis døvere ka mærke, at ha/h sætter vadet i bevægelse med fdsålere. ygtige vadtrædere bevæger derbe g fde med høj hastighed. Vadtrædigsbe giver e stabil -/ fremdrift, frdi der hele tide er et be der skaber -/fremdrift. Øvelse 3: Svømme med e bld g kaste de 3 meter fremad et skal tilstræbes at der svømmes l-crawl. Øvelse ka getages ver e distace å 25 eller 50 meter. Øvelse 4: Placere 3 skd mellem bjekter de at ramme er ka stilles lademål af stre eller små lader. E øvelse ka være at skyde så tæt å stle sm mligt, de at ramme de. Øvelse 5: Svømme 10 meter srit, mdtage blde, skyde å mål Udøvere starter ved kate g sedes afsted é efter é. e srter 10 meter d, hvr der kastes e bld d, ete så de ligger der å frhåd, eller så de ka mdtage de, år de er stet. Herefter skal døvere skyde å mål, evt. et lademål mage til de der blev avedt i de tidligere øvelser. Øvelse 6: Svømme 50m, aflevere g mdtage blde Udøvere er samme t g t, flere samme er gså mligt, hvr blde afleveres skråt fremad, så de lader lidt fra de ade døver, der svømmer frem til de, g videre fremad, g afleverer skråt fremad retr, fra de første døver.

26 26 ISCIPLIN: VANPOLO 3 Øvelse 1: Mdtage g aflevere fra 8 meter Uøvere er laceret 8 meter fra hiade, g skal kaste blde frem g tilbage. er bør søges at aflevere i hvedhøjde, så blde er let at gribe. Øvelse 2: Scre 6 mål å 10 skd er ka laves lademål, eller e str madras ka sættes å højkat ad e stl. er ka varieres i hvilke afstad døvere skyder fra, afhægigt af målets størrelse. Øvelse 3: Udføre ræcisiskast fra 8 meter Udøvere skal fra e afstad å miimm 8 meter, ramme e gestad, eksemelvis et lademål. Sæt å frhåd et atal frsøg, eller et atal mitter af til øvelse. Øvelse 4: Gribe g skyde å mål i samme bevægelse Udøvere skal gribe blde med é håd, så de ka skyde å mål med det samme. Blde skal kmme i hvedhøjde, eller lidt højere, til de side, sm der skydes fra. Fr at tage imd blde skyder døvere skdside lidt frem, g år blde kmmer føres håde g skldere med bagd, fr at tage farte af blde. Fra sitie bag hvedet ka arme tage tilløb til skddet. Brg evt. e lille bld. Øvelse 6: Træde vade i 1 mit hvr verkre getage gage hæves Udøvere skal træde vade samme sted ver e varighed å miimm 1 mit. Uder vadtrædige skal døvere flere gage hæve g sæke kre ved at øge g sæke vadtrædigshastighede, således at verkre g særligt armee getage gage hæves fri af vadet. Tekikke til vadtræig er at: beee dfører asykrt de samme cirklære bevægelse. Bevægelse dføres i hfte, kæet g fdleddet. Bevægelse skaber drift, ved at fde sætter af å vadet g ved, at fd g derbe ædrer vadets bevægelsesretig. et er e kmbiati af tryk g skdig med derbe g især fde. Når bevægelse dføres, er det gdt, hvis døvere ka mærke, at ha/h sætter vadet i bevægelse med fdsålere. ygtige vadtrædere bevæger derbe g fde med høj hastighed. Vadtrædigsbe giver e stabil drift, frdi der hele tide er et be sm skaber fremdrift. Øvelse 5: Afleveriger, hvr der kastes g gribes med é håd Tekikke er beskrevet vefr. Afstade mellem døvere er vigtig, de må ikke være fr str, så det er lettere at aflevere ræcist til de ade, der så har lettere ved at gribe med é håd. Brg evt. e lille bld.

27 Ft: Michael Vieø 27

28 28 Nav USPRING Fr at å mærket skal 4 d af 6 færdigheder bestås 1 2 Frlæs besrig strakt Baglæs besrig strakt Kakgle elfih Glide baglæs i å str måtte råbe Omvedt dråbe Isader dråbe Besrig med ½ skre Ståede edfald hftebøjet Frlæs besrig sammebøjet Baglæs besrig sammebøjet 3 Frlæs besrig hftebøjet Baglæs besrig hftebøjet Baglæs edfald sammebøjet Baglæs edfald strakt Tyskersrig sammebøjet Frlæs hvedsrig sammebøjet e / 20 Istrktør avømmei avømmei avømmei

29 29 ISCIPLIN: USPRING 1 Øvelse 1: Frlæs besrig strakt Ståede afsæt fra kat/vie med frt md vadet. Ladig i vad å beee i strakt stillig. 1. Osrig med hæder strakt ver hvedet. Uder sriget trækkes armee ed i side til y strakt stillig med armee lags side. 2. Bøj i kæee. Hld brystkasse frtrisvis ldret, de at stikke bagdele fr lagt bagd. Bøj ed i kæee ide afsæt. Træk armee ed lags side å tktet i sriget. Sæd i mave g bagdel før g der sriget. Uder sriget sædes der i beee g vriste strækkes. 3. Sikkerhed: læ kre fremad i afsættet. 4. er afsættes, så kre løftes. Ladig å be med armee ed lags side. Beee er strakte der hele sriget. Øvelse 3: Kakgle Rlle d i vadet g frtsætte rtatie e hel mgag. 1. Siddede sammelkket å føddere å lav kat eller å bagdele å vie g derefter rlle d i vadet g fretage e hel mdrejig. 2. Hld fast midt å derbeet g se å føddere. Rl rdt g frtsæt med at være sammelkket der vadet til hvedet ige er øverst. Ret derefter d g hvedet kmmer først af vadet. 3. Sikkerhed: max 1m vie. Udgå at rette d før hvedet er e ige, da ma ved fr tidlig dstrækig ka risikere at ramme bassivægge. 4. er skal drejes e hel mgag. er skal drejes lige rdt g hvedet skal være rettet fremad ved dstrækige. Øvelse 2: Baglæs besrig strakt Ståede afsæt fra kat eller vie med rygge laceret md vadet. Ladig i vad å beee i strakt stillig. Øvelse 4: elfih Srig fra kat å hvedet d i vadet ver e frhidrig g dstrækig, så der dgås rtati i vadet. 1. Osrig med hædere strakt ver hvedet. Uder sriget trækkes armee ed lags side. 2. Bøj i kæee. Hld brystkasse frtrisvis ldret g de at stikke bagdele fr lagt bagd. Bøj ed i kæee ide afsæt. Træk armee ed lags side der srig i tktet. Sæd i mave g bagdel før g der sriget. Uder sriget sædes der i beee g vriste strækkes. 3. Sikkerhed: Læ kre bagd d ver vadet i afsættet. Srig lagt d i starte. Lær i starte af øvelse at slae hrtigt af efter ladig ved baglæs srig fra kat, da beee let ka føres idad, så føddere rammer bassivægge. Øvelse er mere sikker fra vie. 4. er afsættes, så kre løftes. Ladig å beee med armee ed lags side. Beee skal være strakte der hele sriget efter afsæt. 1. Afsæt ad g med så meget rtati, at der lades å hvedet. Seest ved ladig strækkes der d, så der ikke rteres ved eller efter ladig, me frtsættes fremadrettet med søgig md vadverflade. 2. Brg skmgmmislage eller hlarig sm frhidrig. 3. Sikkerhed: srig fra højst 1m vie 4. Øvelse er smkt dført med adrettet afsæt g dstrakt stillig ved ladig med fremadrettet glid i vadet md verflade (sm e delfi).

30 30 Øvelse 5: Glide baglæs i å str måtte Glide baglæs å bagdel eller ryg fra måtte g d i vadet. 1. Siddede eller liggede å rygge, med rygge md vadet, glides der baglæs d i vadet. Ved lav kat glides der fra siddede stillig d g lades å rygge. Ved høj kat er det mligt at lade strakt å hvedet i vadet fra ete siddede eller liggede stillig. 2. Ved siddede stillig skal ma rtere baglæs, mes ma glider. et er emmere at dføre, hvis måtte er skråtstillet d md vadet. Ved skråtstillet (g våd) måtte er det mligt at glide d i strakt stillig. 3. Sikkerhed: Ved ladig i strakt stillig å hvedet skal armee være ver hvedet. 4. Sikkerhed: Ved de dstrakte stillig, skal der sædes i kre, så ma dgår at svaje g dermed ramme bassivægge efter ladig i vadet. 5. Ved lav kat: Perse skal være sammelkket g skal selvstædigt, de hjæl, glide g rlle d samtidigt fr derefter at ramme vadet å rygge 6. Ved høj kat: aset glid fra kate, skal erse være dstrakt g sædt ved ladig i vadet, de at krmme samme efter ladig. Øvelse 6: råbe Falde baglæs med rygge md vadet. Ide ladig skal der bkkes samme til e hftebøjet stillig, hvrved der frmes e dråbe med ladig å bagdele i vadet. 1. I strakt stillig skal erse falde baglæs d md vadet. Ved e siti å ca. 45 graders hældig bøjes der samme til hftebøjet stillig g hædere griber m derbeee, hvrefter der lades å bagdele i dråbefrm. 2. Ved lav kat, skal der vetes så lag tid sm mligt med sammebøjig. Ved højere kat, skal der sammebøjes tidligere, da der efter sammebøjig frtsat vil frekmme rtati, hvilket ka medføre, at ma lader å rygge. 3. Sikkerhed: as å med fr tidlig sammebøjig, da dette ka medføre at ma rammer hvedet id i kate. 4. Ladig å bagdele med hædere hldede fast å derbeee. Kæee skal (æste) være strakte.

31 31 ISCIPLIN: USPRING 2 Øvelse 1: Omvedt dråbe I hftebøjet stillig skal vadet rammes med arme g be samtidigt. 1. Perse laver et frlæs dsrig. Uder sriget lkkes der samme til hftebøjet stillig ved at gribe m derbeee g derved dae e mvedt dråbe. er skal rteres tilstrækkeligt til at ke ramme vadet med fødder g hæder samtidigt. 2. Srig ad g dad. I højeste kt skal der lkkes samme g hldes fast med hædere i derbeee. Afsættet skal være til e kvart rtati sm til ladig å mave (ka øves fra lav kat). Hld hvedet ide md kæee der frmatie. J mere strakte kæ, j æere dførelse. 3. Sikkerhed: Hsk at srige dad samtidig med at beee løftes (hæltræk). 4. Ladig med hæder g fødder samtidigt g med kæee (æste) strakte. Øvelse 2: Isader dråbe I frlæs hftebøjet (dråbefrmet) stillig skal vadet rammes med bagdele. 1. Udfør afsættet dad g ad. Uder sriget lkkes der samme til hftebøjet stillig ved at gribe m derbeee g derved dae e dråbe. er skal rteres baglæs tilstrækkeligt til at ke ramme vadet med bagdele.. 2. Srig g i højeste kt lkkes der samme g hldes fast med hædere i derbeee. Afsættet skal være til e kvart baglæs rtati således at ma lader å bagdele. Hld hvedet ide md kæee. J mere strakte kæ, j æere dførelse. 3. Sikkerhed: Hsk at srige fremad samtidig med at beee løftes fra é. 4. Ladig å bagdele i dråbefrm, dvs. at der hldes fast i derbeee g med kæee (æste) strakte. Øvelse 3: Besrig med 1/2 skre Med ståede afsæt drejes kre ½ mgag, således at ma ved ladig å beee veder brystet id md kate. 1. Ete: Ved afsæt gives et drej i kre, således at kre skrer ½ mgag der strakt frmati i lfte 2. Eller: Ide afsæt hldes hædere ver hvedet. Herefter sviges der e mgag med de arm mkrig de side ma skal dreje. ette gøres samtidig med at ma bkker i kæee. Ved dstrækig af kæee g løft af arme sættes der af g herved ås der e skrig i sriget. 3. rejige (skre) ka stes / begræses i lfte ved at føre begge arme d til side. 4. er lades med strakt kr med ræcis ½ skre fra afsæt til ladig. Øvelse 4: Ståede edfald hftebøjet Falde frlæs ed å hvedet I vad fra ståede hftebøjet stillig, med hædere strakt ver hvedet. 1. Stå å kat eller vie med arme strakt ver hvedet g hædere lkket samme i greb ver hvedet. Stå i hftebøjet stillig med hvedet md vadet g armee egede ed md vadet.. 2. Sæd armee ver hvedet g hld hædere fast. Udførelse bliver æere ved at stå å tæere. Ret lagsmt d. Udgå at srige. 3. Kæee skal være strakte der hele sriget. Ladig i vadet skal være i samme retig sm tagete å edfaldskrve, således at der hverke er ver- eller derslag ved ladig.

32 32 Øvelse 5: Frlæs besrig sammebøjet Frlæs afsæt g sammebøjig med efterfølgede dstrækig ide ladig. 1. Efter afsæt med armee ver hvedet skal kre bøjes samme g hædere hlde fast m derbeee. Tættest å tkt skal kæee strækkes d g beee sædes, mes armee hldes ede lags side. 2. Læ kre fremad g srig ad. Hrtigt efter afsæt skal der lkkes samme mes hvedet hldes fremadrettet. Hld fks å e rdetlig sammebøjig g dstrækig. Efter at dette er lært, skal der fkseres å at armee skal hldes ede ved ladig (hvilket er mtrisk svært i starte). 3. Ved sammebøjig skal hædere hlde fast m derbeee. Ved dstrækig skal kæee være strakte g armee hldes ed lags side. Øvelse 6: Baglæs besrig sammebøjet Baglæs afsæt g sammebøjig med efterfølgede dstrækig ide ladig. 1. Efter afsæt med armee ver hvedet skal kre bøjes samme g hædere hlde fast m derbeee. Tættest å tktet skal kæee strækkes d g beee sædes, mes armee hldes ed lags side. 2. Læ kre bagd ver vadet g srig ad. Hrtigt efter afsæt skal der lkkes samme, mes hvedet hldes fremadrettet. Hld fks å e rdetlig sammebøjig g dstrækig. Efter at dette er lært, skal der fkseres å at armee skal hldes ede ved ladig (hvilket er mtrisk svært i starte) 3. Sikkerhed: srig lagt d i starte. Lær i starte at slae hrtigt af efter ladig ved baglæs srig fra kat, da beee let ka føres idad, så føddere rammer bassivægge. Øvelse er mere sikker fra vie. 4. Ved sammebøjig skal hædere hlde fast m derbeee. Ved dstrækig skal kæee være strakte g armee hldes ed lags side.

33 33 ISCIPLIN: USPRING 3 Øvelse 1: Frlæs besrig hftebøjet Frlæs afsæt g bøjig i hfte med efterfølgede dstrækig ide ladig. Øvelse 3: Baglæs edfald sammebøjet Baglæs fald fra siddede stillig å vie, med dstrækig g dermed afsæt fra vie til strakt ladig å hvedet. 1. Efter afsæt med armee ver hvedet skal hfte bøjes, kæee hldes strakte g hædere hlder fast m derbeee. Tættest å tktet skal der strækkes d, mes armee hldes ed lags side. 2. Læ kre fremad med armee ver hvedet g srig ad. Hrtigt efter afsæt skal der bøjes samme mes kæee hldes strakte. er skal ved sammebøjig hldes fast å derbeee. Hld fks å e rdetlig sammebøjig g dstrækig. Efter at dette er lært, skal der fkseres å at armee skal hldes ede ved ladig (hvilket er mtrisk svært i starte). 3. Ved sammebøjig skal hædere hlde fast m derbeee. Ved dstrækig skal kæee g vristee være strakte, g armee hldes ed lags side. Øvelse 2: Baglæs besrig sammebøjet Baglæs afsæt g sammebøjig med efterfølgede dstrækig ide ladig. 1. Efter afsæt med armee ver hvedet skal kre bøjes samme g hædere hlder fast m derbeee. Tættest å tktet skal kæee strækkes d g beee sædes, mes armee hldes ed lags side. 2. Læ kre bagd ver vadet g srig ad. Hrtigt efter afsæt skal der lkkes samme, med hvedet rettet ed md kæee. Hld fks å e rdetlig sammebøjig g dstrækig. Efter at dette er lært, skal der fkseres å at armee skal hldes ede ved ladig (hvilket er mtrisk svært i starte) 3. Sikkerhed: Srig k fra vier. Srig lagt d I starte. 4. Ved sammebøjig skal hædere hlde fast m derbeee. Ved dstrækig skal kæee være strakte g armee hldes ed lags side. 1. Perse sidder å vie med rygge md vadet å føddere. er fretages e lagsm væltig d md vadet. Når kre er faldet så meget, at hvedet veder md vadet, strækkes d, hvrved der sættes af g der lades strakt i vadet, med armee ver hvedet. 2. Start med tilsvarede øvelse fra kat, hvr der efter fald d md vadet sættes af fra kate g sriges i e be sm ver e fiktiv sr g lades å hvedet i vadet. Her skal sikkerhedsfrhldee være skæret fr at dgå at srigere rammer kat eller bassivæg ved eller efter ladig i vadet. 3. Sikkerhed: ide ladig skal armee være ver hvedet. 4. Ladig i vad skal være i samme retig sm tagete å edfaldskrve, således at der hverke er ver- eller derslag ved ladig. Øvelse 4: Baglæs edfald strakt Baglæs fald fra vie med tilas svaj, så der lads strakt å hvedet I vadet. 1. Stå å kat eller vie med armee strakt g hædere lkket samme i greb ver hvedet eller d lags side. Stå med rygge md vadet. 2. Fald derefter lagsmt d md vadet. Ved ca. vadret stillig trækkes arme g skldre mere bagver g øjee rettes md vadet. 3. Hvis armee var rettet d md side i dgagsstillige, trækkes de ver hvedet, mes skldere trækkes bagver. 4. Se fremad i dgagssitie. Når øjee der fald ser lftet er det tid til at fretage kækket, hvr skldree trækkes bagver g der svajes til frøget rtati. Trækket i skldree (svajet) skal gøres midre ved større højder. Hld kæee strakte der hele faldet. Udførelse bliver æere ved at stå å tæere. 5. Kæee skal være strakte der hele sriget. Ved ladig i vadet skal kre være sædt g strakt. Ladig i vadet skal være i samme retig sm tagete å edfaldskrve, således at der hverke er ver- eller derslag ved ladig

34 34 Øvelse 5: Tyskersrig sammebøjet Fra ståede stillig å vie med rygge til vadet, sriges der bagd, mes der rteres frlæs. er lades å hvedet. Øvelse 6: Frlæs hvedsrig sammebøjet Efter afsæt med frt md vadet, skal der bøjes samme i hfte g kæ. Efter tilas rtati strækkes der d til ladig i vadet. 1. Stå med rygge md vadet g med armee strakt ver hvedet. Læ kre lidt d g srig ad g dad g bøj samme i hfter g kæ. Tag fat med hædere i de bøjede derbe g sæd samme således, at der ka rteres frlæs. I tktet g år hvedet veder edad, strækkes hædere ver hvedet g der lades strakt i vadet. 2. Perse skal kcetrére sig m at løfte bagdele således, at der ka lkkes samme g hvedet ka vede edad. Ved sammebøjig lkkes der gdt samme, fr at frstærke rtatie. er skal fkseres fremad ved srig g efter sammelkig skal der fkseres å viesidse g vadet. Udgå at se til side ( kig m hjører ) fr at se vadet før srig g sammebøjig, hvilket emt sker dels fr at hlde øje med vadet tidligst mligt g å grd af frygt fr at ramme vie. Srigere skal frdres til at srige lægere d fra vie i stedet fr. 3. Øvelser ide dførelse af tysker: Baglæs sammebøjet besrig g baglæs srig med mvedt dråbeladig. Baglæs srig med berørig af vie å vej ed. Hædere skal røre viesidse med armee i fremstrakt stillig. Herved lærer erse at rietere sig i frhld til vie. 4. er må drejes (skres) i sriget. Armee skal være ver hvedet både i afsæt g ved ladig, hvr kre skal være strakt. 1. er sættes af med armee ver hvedet, hvrefter der med det samm bøjes samme. Hædere skal gribe m derbeee g hlde fast fr at frstærke rtatie. Ved tktet g efter assede rtati, (år hvedet ligger lavere ed bagdele) strækkes der d g der lades i vadet med armee ver hvedet. 2. Læ kre d, me ikke fr meget, g srig ad. Rtatie skal være miimal i afsættet, me frstærkes ved hrtig sammebøjig å vej ad i sriget. et timale er at ke strække d i tsitie. Ved miimal rtati i afsættet er ma i stad til æste at stadse rtatie ved dstrækige. Herved ka der øves et højt g æt srig, tæt å vie. Hld hvedet id til kre g se vikelret frem i frhld til krssitie. Herved ser srigere vie ved dstrækig i tktet. Sørg fr e gd dstrækig i sriget. 3. Stræk kre helt d ved afsættet g lk helt samme ved sammebøjige. Ved ladig i vadet skal kre være sædt g strakt. Ladig i vadet skal være i samme retig sm tagete å edfaldskrve, således at der hverke er ver- eller derslag ved ladig.

35 Ft: Michael Vieø 35

36 36 Nav SYNKRO Fr at å mærket skal 4 d af 6 færdigheder bestås 1 2 Ke flyde Slå e baglæs klbøtte Sidde å e lade g dreje rdt Skdde e bae, liggede å e str lade Svømme 1 bae crawlbe å side Bevæge sig fremad i tb-stillig Udføre e Tb Træde vade 1 bae å dybt vad Stå å hæder Svømme 25 meter rygcrawlbe, armee egede ad Skdde 25 meter med hvedet først Udføre e delfi 3 Udføre et balletbe Træde vade e bae med armee ver vadet Udføre et slit med hvedet der vadet Udføre e ½ ldret skre med beee ver vadet Udføre et marsvi Udføre e ki e / 20 Istrktør avømmei avømmei avømmei

37 37 ISCIPLIN: SYNKRO 1 Øvelse 1: Ke flyde Svømmere ligger å rygge. et er vigtigt, at balace er til stede, således at både fødder, be, mave g hved ligger i vadverflade. Svømmere skal ke ligge i stillige i 1 mit de at gle af krsdelee syker (se dgagsstillige til baglæs klbøtte). Øvelse 6: Bevæge sig fremad i Tb-stillig Udgagsstillige er rygliggede ligesm til flydestillige. Herefter trækkes beee til mave, vikle mellem lår g skiebe skal være 90 grader. et er vigtigt, at skiebeee er i vadverflade hele tide. Hfte er mdrejigskt. Øvelse 2: Slå e baglæs klbøtte Udgagsstillige fr dee øvelse er rygliggede med strakte samlede be. Beee føres i e lagsm g ktrlleret bevægelse md mave, hvrefter der frtsættes baglæs rdt i e klbøtte. Når hvedet ige bryder vadverflade g føddere ligger i vadverflade strækkes der d til e rygliggede stillig. Baglæs salt er e baglæs klbøtte, me temet er lagsmt g ktrl ver bevægelse er vigtig. Ti: Hfte skal resses ed md bde ellers røver ma at løfte kæee, g så ryger føddere der vadet. Ka med frdel røves med ll-by mellem føddere de første ar gage. Øvelse 3: Sidde å e lade g dreje rdt er brges e almidelig svømmelade, sm svømmere skal sidde å. Når balace er fdet, drejer svømmere ved hjæl af små armbevægelser 360 grader rdt m sig selv. et er vigtigt, at temet er lagsmt g at der er ktrl ver bevægelse. Øvelse 4: Skdde e bae, liggede å e str lade er brges e str lade, hvrå svømmere ligger å mave. Armee ligger fra hvedet g ved hjæl af små skddebevægelser (hædere dfører tte-taller) skddes der é bae. Alterativt ka svømmere ligge å rygge å lade g med hædere ede lags side skddes é bae (hædere dfører tte-taller). Øvelse 5: Svømme é bae crawlbe å side Crawlbe å side kaldes sidecrawl. Arme hjæler med fremdrift g drift der vadet. et er vigtigt at hlde balace hele tide.

38 38 ISCIPLIN: SYNKRO 2 Øvelse 1: Udføre e Tb Udgagsstillige er rygliggede ligesm til flydestillige. Herefter trækkes beee til mave- vikle mellem lår g skiebe skal være 90 grader. et er vigtigt, at skiebeee er i vadverflade hele tide. I tb siti fretages e vadret 360 graders rtati å samme sted, g figre sltter med dstrækig til rygliggede siti, å samme sted sm dgagssitie. Hfte er mdrejigsktet. Ti: Hfte skal resses ed md bde ellers røver ma at løfte kæee, g så ryger føddere der vadet. Ka med frdel røves med ll-by mellem føddere de første ar gage. Øvelse 3: Stå å hæder Øvelse dføres i de lave ede. er er ige krav til varighed af hådstad, me hædere skal være å bde g beee i lfte. Psitie ka ås ved at ligge å mave i verflade g slå i halv frlæs klbøtte, hvrefter beee strækkes i vejret, så hædere år bde. Ti: Ved at sæde msklere i ryg, lår g baller, er det lettere at fasthlde sitie. et er gså vigtigt, at døvere kigger bagd, g ikke md bde, fr at å e lige/ret krssiti. Øvelse 4: Svømme 25 meter rygcrawlbe med armee egede md lftet er svajes i læde, så føddere resses ed der vadet. På de måde ås der drift, så armee ka hldes ver vadet g der dgås srøjt. Øvelse 2: Træde vade é bae å dybt vad Udgagssitie er: kæee skal så meget d til side sm mligt. er laves cirkelbevægelser med derbeee. Låree hldes frhldsvis statiære. Fdsåleres retig bestemmer bevægelses retig. Vadtrædig giver bevægelse g højde både fremdrift g drift Smidighed giver større højde j mere vadrette låree er, j emmere er det! er ka laves sjve armbevægelser til fr eksemel e kædereakti. Ti: Begydere ka starte med at hlde fast i e lade, ligge å mave eller starte de cirkelbevægelsere.

39 39 Øvelse 5: Skdde 25 meter med hvedet først Udgagsstillige er rygliggede. Hådleddee laceres der hfte. Hådleddet hldes helt stift der må IKKE være bevægelse. Håde bevæges i 8-taller. Bevægelse skal køre fra side til side. Albe er let bøjet eller strakt. Bevægelse kmmer fra skldere. Hele kre skal være i verflade. Ma bevæger sig væk fra de retig, hådflade eger. Ti: alle skdiger i verflade ka laves med bælte å. et ka hjæle med e llby mellem føddere, eller e lade der mave. Øvelse 6: Udføre e delfi Udgagssitie er rygliggede med armee ver hvedet. Hædere dfører 8-tals skdiger (se vefr) ver hvedet samtidig med at kre bøjes bagver i e str strakt be g beee glider hever vadverflade. Ved hjæl af skdiger bevæges kre rdt i e str strakt be g hvedet bryder ige vadverflade samme sted sm det gik ed. Ti: et er vigtigt, at der skddes hele veje rdt. Hædere starter ver hvedet, me sltter ved hfte. er skddes til føddere er helt i verflade, g hvedet er frbi cirkle ma har lavet.

40 40 ISCIPLIN: SYNKRO 3 Øvelse 1: Udføre et balletbe et ka være e hjæl at øve ved lægge fde å kate eller evetelt å et skmgmmirør. Tegige viser de ideelle figr, me da ma sm begyder ikke ka løfte så meget vægt d af vadet, vil et balletbe tyisk se d sm billedere. Øvelse 3: Udføre et slit med hvedet der vadet Skldree g hvedet resses tilbage, så der frsøges at å e ldret liie geem hfte g øre. et kræver str fleksibilitet g er ikke ødvedigt at å. et vigtige er, at vikle mellem beee er ligeligt frdelt fr g bag. Ti: Hfte resses ed så ka beet gså strækkes. Hædere skal skdde fra side til side ikke grave. Kig i lftet g hld det vadrette bes fd i vadverflade. Asigtet frsøges hldt tørt. Øvelse 4: Udføre e halv-ldret-skre med beee ver vadet Svømmere står i ldret siti med hvedet edad. er drejes e halv mgag m de ldrette akse. Elemetet kræver ikke højde, g dføres emmest ved akelhøjde. Amerikaerskdig er de skdig, der giver drift i e ldret siti. e er e ret svær skdig, me fr meget øvede svømmere, ka det være e sjv måde at øve balace å. Ftgrafiere er i rækkefølge. Albere er tæt id til kre, derarmee vadrette, g bevægelse fregår vadret ved at dreje arme i sklderleddet. Albe g hådled bevæger sig ikke. Øvelse 2: Træde vade e bae med armee der vadet Retig å vadtrædig er lige meget. et emmeste, er fr de fleste baglæs. Ekelte fider sidelæs vadtrædig emmere. Føddere vedes, så fdsålere veder væk fra de retig, ma øsker at bevæge sig i ma sarker sig væk. Elemetet gdkedes, såfremt hædere er ver vadverflade, mes der bevæges I retige.

41 41 Øvelse 5: Udføre et marsvi Figre startes liggede å mave. Hfte bøjes til e ret vikel samtidig med at hfte rykkes fremad. er ka fr eksemel brges et brystsvømigsarmtag. Mskler i baller g lår skal sædes fr at hlde føddere e der bevægelse. Efterfølgede løftes føddere til kre er i ldret siti. et gøres emmest ved at række armee d der beee g trække fra dee siti. Figre afslttes med e ldret edgag til føddere er frsvdet der vadet. Øvelse 6: Udføre e ki Udøveres dgagssiti er rygliggede, i dstrakt figr, med asigt, bryst, lår g fødder å e lige lije i vadverflade. Fra dee figr dføres e delvis/halv bagles klbøtte ved at trække kæee til brystkasse, således at skiebeee er vikelret å vadverflade. Klbøtte frsættes idtil døvere har idtaget e ldret siti med hvedet edad g ballere i vadverflade. Fra dee siti skal døvere idtage e vertikal dstrakt krssiti med hvedet edad. Kre skal være vikelret å vadverflade g beee skal hldes samlet. Hved, hfter g akler skal være å e lige lije. Hvis de dføres lagsmt, er det e gd øvelse fr at å balace i vadet. I hrtigt tem lærer ma gså balace, me figre år et ekslsivt elemet.

42 42 Nav AQUACHAMP Fr at å brze, sølv eller gld skal svømmere ke e distace, e stilart, samt t af disciliere å et givet ivea. BRONZE SØLV GUL Stilart: Rygcrawl istace: 100 meter Svømig 1 Livredig 1 Sykr 1 Vadl 1 Udsrig 1 Stilart: Crawl istace: 200 meter Svømig 2 Livredig 2 Sykr 2 Vadl 2 Udsrig 2 Stilart: Medley istace: 1500 meter Svømig 3 Livredig 3 Sykr 3 Vadl 3 Udsrig 3 e / 20 Istrktør avømmei avømmei avømmei

43 43 AQUACHAMP: BRONZE, SØLV OG GUL Fr de alsidige døver er det mligt at å et mærke i gld, sølv g brze. isse mærker kmbierer é distace, é stilart samt t discilier å samme ivea. AQUACHAMP BRONZE Fr at å et mærke i brze, skal døvere ke: 1) Svømme 100 meter de hjælemidler, sm eksemelvis svømmefødder, svømmebælter eller at stå å bde g hlde ase. er stilles ige krav til valg af stilart g/eller hvrvidt der avedes flere stilarter. 2) Svømme miimm 15 meter rygcrawl gekedeligt. 3) Have ået 2 d af følgede 5 discilimærker: Svømig 1, Livredig 1, Sykr 1, Vadl 1 eller Udsrig 1. avøm AQUACHAMP SØLV Fr at å et mærke i sølv, skal døvere ke: 1) Svømme 200 meter de hjælemidler sm eksemelvis svømmefødder, svømmebælter eller at stå å bde g hlde ase. er stilles ige krav til valg af stilart g/eller hvrvidt der avedes flere stilarter. 2) Svømme miimm 15 meter crawl gekedeligt. 3) Have ået 2 d af følgede 5 discilimærker: Svømig 2, Livredig 2, Sykr 2, Vadl 2 eller Udsrig 2. avømmei avøm AQUACHAMP GUL Fr at å et mærke i gld, skal døvere ke: 1) Svømme 1500 meter de hjælemidler sm eksemelvis svømmefødder, svømmebælter eller at stå å bde g at hlde ase. er stilles ige krav til valg af stilart g/eller m hvrvidt der avedes flere stilarter. 2) Svømme medley i de krrekte rækkefølge. Hver ekelt af de fire stilarter skal svømmes gekedeligt ver e distace å miimm 25 meter. 3) Have ået 2 af følgede 5 discilimærker: Svømig 3, Livredig 3, Sykr 3, Vadl 3 eller Udsrig 3. avømmei avømmei

44 44 Nav SKOLESVØMNING Fr at å Sklesvømig 1 eller Sklesvømig 2 skal eleve ke dføre alle syv øvelser der det ekelte mærke. mærker Versi 10 Side 12 mærker Versi 10 Side 12 Ch q A 200 m svømig, heraf 50 m rygsvømig a am Sklesvømig 2 Aq acham Sklesvømig 1 a a i v i e v i e i vømme i vømme acham Aq acham q A v a acham Aq acham q A a 1 1 a Sklesvømig i sk e a Svømam s i i vømameksvømme i s k Sv me øm Sklesvømig acham Aq acham q A a Eks. r. 1 - Prc. Ble C - lys acham Aq acham Aq i sk e a Svømam s i i vømameksvømme i s k Sv me øm 2 2 Aq achamacham Aq acham Aq q A Sklesvømig Sklesvømig a acham Aq achamacham q A Aq acham q A Gld i sk e a Svømam s i i k vømamesvømme i s k Sv me acham øm i sk a Svømme i vømme a a i sk i s a Svømamek Sviømme i vømmseksvømme Eks. r. 1 - Prc. Ble C - mørk 1 1 a a Gld acham Aq acham q A Sklesvømig Eks. r. 1 - Prc. Ble C - lys Sklesvømig Aq achamacham Aq Aq acham q A A achaaqm acham Aq Aq i sk a Svømme i vømme i vømme i s k achamsvømme a a 2 2 a Sklesvømig Sølv Sklesvømig Sølv Ch Skle g derviser Ch qa am qa amacham A acham Aq i vømme i vømme acham Aq acham q A a i sk i s a Svømamek Sviømme i se vømm k Svømme Eks. r. 1 - Prc. Ble C - mørk a i sk a Svømme i vømme a Gld Gld a a acham acham Aq achaaqm acham Aq 20 Aq / Brze i vømme i vømme e a acham Aq acham Aq a i vømme i vømme a a Brze Srig i vadet efterflgt af 50 m fri svømig Brze åklædt samt afklædig i vad a i 2 m dybde sk yk efter é gestad å midst a Svømme i Versiers 10 Side mebjærgig afmærker e træt/bevidstløs vømm Versi 10 Side 12 ham flydigmærker Cmits a Ét efterflgt afét mits Aq acham acham Aq vadtrædig Aq acham Sølv Kedskab til de 5 baderåd Aq Sølv Brze Kedskab til alarmerig 75 m fri svømig 25 m lcrawl med bld Srig i vadet fra bassikate yk efter tre gestade i de lave ede af bassiet acham Aq acham 25 m bjærgig af e dkke q 25 m fri svømig åklædta efterflgt af selvredig å madras Kedskab til de 5 baderåd e

45 Brze 45 Brze a acham Aq acham Aq i vømme i Versi 10 Side 12 mærker e vømm mærker Versi 10 Side 12 Ch a a am Aq acham Aq acham Aq acham Aq SKOLESVØMMEUNERVISNING Sølv a Sølv Brze Cham qacaham Caham AqA acah m q q A A i vømme i vømme a SVØMNING I SKOLEN a Brze i sk a Svømme i vømme acham Aq acham Aq a i sk a Svømme i vømme acham Aq acham Aq Gld Gld Sølv Vi ved, i skle har afgørede betydigsølv fr a at svømmedervisig i e k Sv me øm Eks. r. 1 - Prc. Ble C - mørk a vøm m avi a i daskeres svømmedelighed. derfr smeer sk i gså, at verdes bedi s e øm ak SvSøvm mem m ø m Svømme a Eleveres mtriske dviklig er i cetrm g det er cetralt, at dervisige tager afsæt i eleveres frskellige frdsætiger qqa AqA q i g kedskab til svømmetekikker. er skal geerelt arbejdes med vømme a i achea vadtilvæig g tryghed, g elevere skal itrdceres til frskelgde g sikre geem isirerede Cham svømmedervisig, ah am vømm m achsvømmere C s i ssikre, s ste flkeskle skal være med tilaat ks ei bør g ge bliver k k Sv at alle am q q A A acham A der er de fælles rdiske defiiti å at være svømmedelig. q svømig der vad. A Sklesvømig 2 ka svømme A200aC hham lige svømmetekikker, herder brystsvømig, rygcrawl, crawl g ham Cham g fremver, Cabesvær C A Ade ah så alleaiqe aårgag, m qac qam,am 2 Gld a vømm vø mm e i aassvømm i i svømmedervisig i de daske kgrdskle. Svømm vømme ee v m ø m Eks. r. 1 - Prc. Ble C - mørk Eks. r. 1 - Prc. Ble C - lys a i vømme aa i i skssk ee vsøvm mm øm a Chei vøamm am q Sklesvømig metere eleveres færdigheder i g mkrig vad, samt sm e sylig aerkedelse, år de stillede mål ås. akleidræt g ANSK SKOLEIRÆT ANBEFALER AQUACHAMP avømmei glæder sig til frtsat at levere mærker g tilhørede dilmer g der igeem være med til at derstøtte e vigtig del af børs g ges idrætsdervisig i de daske rivat- g flkeskler. NYE FORENKLEE FÆLLES MÅL FOR FAGET VANKATIVITETER Faget Vadaktiviteter hører der der kmetecemrådet alsidig idrætsdøvelse, hvis kmetecemål er at eleve ka avede grdlæggede, sammesatte bevægelser i idrætsraksis. e k Sv me øm i i vømme i vømme vømm a vide Eleve har msvømmeg flydetekikker. i s k Videsmål: a a s Svømme mærkekcetet til at evalere g dk- a Færdighedsmål: i s acham Aq acham FASE 1 Aq Eleve ka sikre sig selv i vad. a k Sv me Mage skler beytter allerede a øm i i s lærigsmål fr svømmedervisige. Sklesvømig 1 dervisigsfrløb g sm åsklesvømig bedste vis derstøtter gældede 1 a k Sv me øm i AF 5. KLASSETRIN ) s (VEaUGANGEN k Sv me øm Eks. r. 1 - Prc. Ble C - lys acham acham Sklesvømigsmærkere er kmbiatismærker, der stillerqkrav Aq acham A acham til vigtige færdigheder i- g mkrig sm ka idgåaiqet Aq vad, g MÅL FOR FAGET VANAKTIVITETER i sk aa Svømme i i sksk ee ømm a SvSøvm i vømme a i sk aa Svømme i i sksk ee ømm a SvSøvm i vømme a 2 2 Sklesvømig Sklesvømig acham Aq acham Aq i sk a Svømme i vømme AaC Cahm am ah AqAqaCham q A a 1 1 Sklesvømig acham AqaCah am Cahm AqAqaCham q A Sklesvømig acham Aq acham Aq a a i a st ye sklesvømigsmærker s flkeskler, s i ladets ks k S til sk k S e har vi dviklet ei I samarbejde med akleidræt g svømmelærere fra gle af Gld FASE 2 Færdighedsmål: Eleve ka begå sig asvarligt i g å vad. Videsmål: Eleve ka dføre bjærgigs- g livredigstekikker. FASE 3 Færdighedsmål: Eleve har vide m regler fr sikker adfærd i g å vad Videsmål: Elevere skal i faget vadkativiteter lære frskellige selvredigs-, Eleve har vide m bjærgigs- g livredigstekikker. bjærgigs- g livredigstekikker samt å kedskab til metder til at sikre sig selv i g å vad. er er fks å asvarlig adfærd i g å vad, fx brg af redigsvest ved sejlads. er arbejdes med eleveres asvarlighed, g at elevere skal lære at hadle i veresstemmelse med ege frmåe i g å vad. Kilde: Udervisigsmiisteriet

46 46 avømmei avømmei SKOLESVØMNING 1 Fr at å Sklesvømig 1 skal eleve ke dføre alle syv øvelser. Øvelse 1: Svømme 75 meter ved frit valg af stilart(er) et er valgfrit m hvrvidt de 75 meter svømmes ved brg af é eller flere stilarter. Sværhedsgrade ka tilasses ved at eleve svømmer med eller de hjælemidler sm eksemelvis krte aser, bælte, lade, svømmefødder, etc.. Øvelse 2: Svømme 25 meter lcrawl med e bld Plcrawl svømmes med hvedet løftet ver vadet g med blde flydede mellem armee. Blde skbbes fremad af de lille bølge, der skabes fra kre g krrigeres ved hjæl af armee. Øvelse 3: Srige i vadet fra bassikate et er valgfrit hvrvidt der sriges å beee eller å hvedet, ligesm det er valgfrit, hvrvidt der sriges i de lave eller dybe ede af bassiet. Såfremt der sriges å hvedet, er det vigtigt, at sriget fregår å tilstrækkelig dybt vad. Øvelse 6: Svømme 25 meter iklædt tøj g derå kravle å e madras er skalsvømmes iklædt T-shirt g shrts, da det tyisk er de beklædig e livredder har å i e svømmehal. er stilles ige krav til valg af stilart g der må gere avedes flere stilarter. Madrasse skal være flydede. Alterativt avedes bassikate. Øvelse 7: Kede til de 5 baderåd e 5 baderåd frtæller, hvad ma skal være mærksm å, år ma færdes å strade. Rådee er dviklet af TrygFde g ask Svømmei i et samarbejde med iteratiale livredigsrgaisatier g er afstemt med Søværets Oerative Kmmad (SOK). Baderådee lyder: 6. Lær at svømme 7. Gå aldrig alee i vadet 8. Læs vide g vadet 9. Lær strade at kede 10. Sli ikke børee af sye Øvelse 4: Hete tre tig fra bde i de lave ede af bassiet Sværhedsgrade ka tilasses efter dybde g dførelse. g skal tigee, eksemelvis e rig eller ligede, hetes ved hjæl af hædere. E ddybig af de fem baderåd, fides å side 50. Øvelse 5: Bjærge e dkke 25 meter er skal ikke være vad i bjærgedkke, da de bliver fr tg. Eleve ka hlde der bjærgedkkes arme samtidig med at eleve laver rygcrawlbe eller rygsvømigsbe. er er dg ige krav m avedelse af e secifik eller egetlig bjærgetekik, me det er vigtigt, at eleve fretager e frhldsvis gd g effektiv bjærgig, fr at midske risike fr at svømmere bliver dmattet der redige.

47 47 mei avømmei SKOLESVØMNING 2 Fr at å Sklesvømig 2 skal eleve ke dføre alle syv øvelser. Øvelse 1*: Svømme 200 meter, heraf 50 meter rygsvømig et er et krav, at der sm miimm skal svømmes 50 meter rygsvømig. På de resterede 150 meter er der ige krav til valg af stilart g m hvrvidt der her svømmes e eller flere stilarter. g abefales det, at der svømmes crawl, da det er de stilart, der er emmest at lære. *At ke dføre dee øvelse viser at eleve har vadfærdigheder der fylder de rdiske defiiti å svømmedelighed, sm gså avømmei aveder. Øvelse 5: Flyde 1 mit g derå træde vade 1 mit Ved flydig ligger eleve å rygge. et er vigtigt, at balace er til stede, således at både fødder, be, mave g hved ligger i vadverflade. Eleve skal ke flyde midst ét mit de at gle af krsdelee syker betydeligt. Ved vadtrædig dfører beee asykrt samme cirklære bevægelse. Bevægelse dføres i hfte, kæet g fdleddet, så der skabes drift fde sætter af å vadet g fd g derbe ædrer vadets bevægelsesretig. et er e kmbiati af tryk g skdig med derbe g især fde. Når bevægelse dføres, er det gdt, hvis eleve ka mærke, at vadet sættes i bevægelse med fdsålere. Øvelse 2: Srige i vadet g svømme 50 meter iklædt tøj* samt afklædig i vad et er valgfrit m der sriges fra bassikat, skammel eller fra 1 meter vie g hvrvidt sriget dføres sm hvedsrig eller sm be-srig. Såfremt der sriges å hvedet, er det vigtigt, at sriget fregår å tilstrækkelig dybt vad. *er skal sm miimm svømmes iklædt T-shirt g shrts, sm tyisk er de beklædig e livredder har å i e svømmehal. er er ige krav til, hvilke stilart der svømmes. Ved afklædig i vad, skal eleve avede vadtrædig. Øvelse 3: ykke midst 2 meter samt samle midst é gestad fra bde Har bassiet ikke e dybde å t meter eller mere, stilles der krav m at eleve dykker 2 meter å lags der vadet. Gestade, eksemelvis e rig eller ligede, skal samles med hædere. Øvelse 4: Bjærge e træt / bevidstløs svømmer 25 meter Bjærgemetde er valgfri, me erses asigt skal hldes fri af vadet. Til det ka der avedes frskellige tekikker, alt efter alder samt hvr øvet eleve er. Begydere eller de midre øvede elev ka med frdel hlde dererses eller bjærgedkkes arme samt beytte rygcrawlbe. e mere øvede elev ka avede et af de bjærgegreb der sikrer frie lftveje, samt beytte vadtrædigsbe eller brystbesark å rygge. Øvelse 6: Kede til de 5 baderåd e 5 baderåd frtæller, hvad ma skal være mærksm å, år ma færdes å strade. Rådee er dviklet af TrygFde g ask Svømmei i et samarbejde med iteratiale livredigsrgaisatier g er afstemt med Søværets Oerative Kmmad (SOK). Baderådee lyder: 1. Lær at svømme 2. Gå aldrig alee i vadet 3. Læs vide g vadet 4. Lær strade at kede 5. Sli ikke børee af sye E ddybig af de 5 baderåd, fides å side 50. Øvelse 7: Kede til alarmerig Eleve skal ke vise alarmerigsdstyret i svømmehalle (få evetelt halles livredder eller øvrige ersale til at fremvise g frklare det). Eleve skal gså ke beskrive, hvrda alarmerigsdstyret beyttes. Eleve skal derdver ke frklare, at ma skal rige til 1-1-2, hvis ma har behv fr hjæl, g at ma skal lyse: Hvr lykke er sket Hvad der er sket Hvr mage tilskadekme der er Hvrfra der riges Eksemler å bjærgetekikker fides å side 52 g 53. et vigtigste er, at de livreddede elev dfører e gd g effektiv bjærgig, fr at midske risike fr at blive dmattet.

48 48

49 Ft: Michael Vieø 49

50 50 UYBNING AF E 5 BAERÅ avømmei g TrygFde sætter samme, via TrygFde Kystlivredig fks å sikkerhede lags amarks mere ed kilmeter kyststrækig. Samarbejdet er -kmmercielt g mfatter livreddertåre å daske strade g havebade, livredderatrljer, sætig af redigskrase, ddaelse af kystlivreddere samt lysig m badesikkerhed. Læs meget mere å Øskes yderligere vide, er det gså mligt i bge Livredig hådbge til alle med iteresse fr vad g sikkerhed, der ka købes i vres websh 1. LÆR AT SVØMME Eve til at svømme, ka redde liv. avømmei g TrygFde Kystlivredig abefaler derfr, at alle skal lære at svømme. et er emlig ikke e gd idé at bade ved strade, hvis ma ikke ka svømme. Vælger ma alligevel at bade, er det vigtigt at vælge et sted, hvr ma ka bde g hvr vadfrhldee er rlige. 2. GÅ ALRIG ALENE I VANET Når ma er flere samme, ka ma hlde øje med hiade g reagere hrtigt, hvis get går galt. et giver større sikkerhed fr dem, ma bader eller svømmer samme med. et er vigtigt, at ma dgår farlige lege i vadet g at ma aldrig råber m hjæl fr sjv. 3. LÆS VINEN OG VANET Brg altid die øje g di sde frft, før d bader. Ide d går i vadet er det e gd idé at dersøge både vejrfrhldede g vadfrhldee. Tjek vaddybde: hvr hrtigt bliver det hrtigt dybt? samt strømfrhldede: hvrda er strømmes retig g ka d se et revlehl? Hld øje med vides retig: blæser vide dig væk fra lad eller id md lad, g er der stre bølger? Her er gle tis at ejle efter, år ma står der: Vides retig ka ma se ved at kigge å et flag eller å røg fra skrstee. Ma ka gså lade e hådfld fit g tørt sad glide d mellem figree g se hvilke vej det blæser. Ofte er der gså flere bradmæd ved fraladsvid g år det et fraladsvid, så er det vigtigt, at ma aldrig brger steligt legetøj sm eksemelvis badedyr, lftmadrasser, gmmibåde, badeblde g ligede. Vær gså mærksm å at klitter g adet ka give læ g derved ka betyde, at vide e å strade, ikke leves særlig kraftig, me at vidstyrke de i vadet ka være højere, så mærksmme svømmere alt fr hrtigt blæser til havs. Strades dybde afhæger af bdfrhldee. Hvis strade er smal g skråer stejlt md vadet, er der str sadsylighed fr at vaddybde hrtigt stiger til dybder, hvr ma ikke ka bde. Hvis der er stre bølger, sm bryder å stradbredde, er det gså et teg å str vaddybde tæt å kyste. Hvis strade derimd er bred g ikke skråer stejlt md vadet, ka det være et teg å e fladstrad, sm tyisk har revler. ee tye strade ka varierer meget, me det er fte mligt at bde å revlere, me det er til gegæld ikke sikkert, at ma ka bde mellem revlere i de såkaldte revlerhller. Ma ka bestemme strømmes retig ved at kigge efter vadets bevægelse i vadverflade. Hvis bølgere skmmer i vadverflade, så læg mærke til, hvr skmmet bevæger sig he. Ved kraftig åladsvid ka ma gle gage bservere dstrømig i et revlehl (gså kaldet hestehl), hvis vadverflade er rlig, grmset g/eller skmmet. Kig gså efter hvr bølgere bryder. Hvis der er et sted med midre brædig, ka det være teg å et revlehl, frdi bølgere ikke bryder i samme mfag her sm å revle. Revlehller er farlige

51 51 frdi ma bliver faget i e stærk strøm. Hvis ma bliver faget i et revlehl, skal ma ikke kæme imd. Ma bliver ma ikke trkket ed, me røv at bevare re g lad dig glide med strømme g svøm derefter til side g så tilbage id md kyste. 4. LÆR STRANEN AT KENE Første gag ma bader et yt sted, er det vigtigt at være særligt mærksm. E y strad ka være fld af verraskelser, der ikke ka ses med det bltte øje. Sørg de lkale eller e livredder m de lkale frhld, g m der er særlige frhldsregler, ma bør kede, før ma går i vadet. Måske sejler der e hrtigfærge frbi strade, der ka give stre bølger, sm verrasker badede i vadkate. et ka gså være, at strade er kedt fr at være meget stejl med e stærk sidegåede strøm eller at der er gle mler eller høfder, sm åvirker strømme. Brg derfr gd tid å at lære strade at kede, læs altid strades lysigsskilte, g hsk at frhldee ædrer sig med vejret. Særligt vides retig g styrke er afgørede fr badesikkerhede. Brg derfr die øje, g bad med mtake. 5. SLIP IKKE BØRNENE AF SYNE Overvågig af badede bør er e vigtig gave, der skal tages meget alvrligt. Ma hlder bedst sy, hvis ma ikke bliver distraheret. Vær derfr tæt k å de badede bør til, at I ka se g høre hiade, g til at d ka å at gribe hrtigt id, hvis e lykke er der dviklig. Selv større bør, der svømmer gdt i e svømmehal, ka hrtigt kmme i rblemer i mødet med strøm g bølger. Og hsk at aftale med die bør, at de altid sørger m lv, før de går i vadet.

52 52 BJÆRGETEKNIKKER Nedefr er frskellige eksemler å bjærgegreb samt tekikker til bjærgebe. Øskes yderligere vide, er det mligt i bge Livredig hådbge til alle med iteresse fr vad g sikkerhed, der ka købes i vres websh: EKSEMPLER PÅ TEKNIKKER TIL BJÆRGEGREB: 1. bbelt hagegreb Begge hæder laceres med hådflade å hver si side af de trætte/bevidstløse erss hved. Figersidsere følger kæbebeets kat således at begge hæder løfter hage g bøjer hvedet bagver, hvilke sikrer frie lftveje. Bjærgige dføres med vadtrædigsbe eller rygliggede brystbesark. ee bjærgetekik er mest avedelig i rlige vadfrhld, frdi de ødstedtes hved er lavt laceret i vadet. 2. Greb g løft af hage med e håd e ee arm føres der de trætte/bevidstløse erss armhle g løfter hage g bøjer hvedet bagver de at trykke å halse, så der sikres frie lftveje. Perses hved hviler å livredderes ee sklder. Livrederes ade arm hlder ete der de trætte/bevidstløse erss armhle eller avedes til at dføre skddebevægelser med. Bjærgige dføres med vadtrædigsbe eller rygliggede brystbesark. ee bjærgetekik er gd i vadfrhld med bølger, frdi de ødstedte ka hldes højtlaceret i vadet. e er dg fysisk hård at dføre, frdi de trætte/ bevidstløse ers trykker livreddere ed i vadet. 3. Greb m baghved g løft af hage Livredderes ee håd løfter de trætte/bevidstløse erss hage g bøjer hvedet let bagver de at trykke å dees hals. erved sikres frie lftveje g livredderes ade håd laceres å de trætte/bevidstløse erss baghved fr at hjæle til med at løfte dees hved af vadet. Bjærgige dføres med vadtrædigsbe eller rygliggede brystbesark. ee bjærgetekik er bedst i rlige vadfrhld. e ka brges i små bølger, frdi de trætte/bevidstløse erss hved ka løftes højere ved hjæl af livredderes ee håd. Har ma brg fr at give kstigt ådedræt i vadet ka dette greb med frdel beyttes. et ka gøres ved at livreddere bevæger sig m å side af de trætte/bevidstløse ers, lkker dees md g blæser i æse.

53 53 EKSEMPLER PÅ TEKNIKKER TIL BJÆRGEBEN: 1. Vadtrædigsbe Livredderes krssiti er siddede i vadet med e let bagverbøjig, år der bjærges. Livredderes be dfører asykrt de samme cirklære bevægelse. Bevægelse dføres i hfte, kæet g fdleddet. Bevægelse skaber fremdrift, ved at fde sætter af å vadet g ved, at fd g derbe ædrer vadets bevægelsesretig. et er e kmbiati af tryk g skdig med derbe g især med fde. Når bevægelse dføres, er det gdt, hvis svømmere ka mærke, at ha/h sætter vadet i bevægelse med fdsålere. ygtige vadtrædere bevæger derbe g fde med høj hastighed. Bjærgig med vadtrædigsbe giver e stabil fremdrift, frdi der hele tide er et be, sm skaber fremdrift. 2. Brystbesark å rygge Livredderes krssiti er rygliggede g vadret med e let bøjig i hfte. Livredderes be dfører sykrt et besark, sm idehlder e slygbevægelse. I dgagsstillige er beee strakte g let sredte. Hvis de trætte / bevidstløse ers er meget tæt å, er det ødvedigt med e større sredig mellem livredder g de trætte / bevidstløse ers. Livredderes kæ bøjes de at øge sredig af beee. Hfte bøjes lidt. Fdleddet bøjes g føddere vedes dad. Slyget dføres ved at fde idledigsvis sætter af å vadet g fde efterfølgede skdder å vadet i frbidelse med samlig af beee. et er vigtigt, at fdsålere sætter af å vadet. et er ikke mligt at sætte af å vadet med strakte fdled. Uder samlige af beee strækkes føddere ige.

54 54 HJERTE-LUNGE-RENING Kstigt ådedræt g hjertemassage kaldes fr hjerte-lge-redig. Frmålet er at tilføre lgere lft g hjere bld g dermed ilt til kres rgaer. FREMGANGSMÅE FOR RUKNEULYKKER 1. BEVISTHE et første tri i et gelivigsfrsøg til e ers, sm har været i e drkelykke, er at dersøge, m erse er bevidstløs. et gøres ved at: Tale g råbe Rske frsigtigt Har de ødstedte rmal vejrtrækig, skal lftvejee frtsat hldes frie. et ka gøres ved hjæl af stabilt sideleje. Er der ikke rmal vejrtrækig, har erse hjertest, I drkelykker skyldes hjertest iltmagel. Hjertest ka i de første mitter medføre gise, skke, højlydte vejrtrækigslyde med aser imellem samt rmale mskelbevægelser i mave g bryst. ette falske ådedræt ka ikke trække lft ed i lgere g skal ikke betragtes sm rmal vejrtrækig. Hvis erse ikke reagerer, er ha / h bevidstløs. et er hesigtsmæssigt at dersøge fr bevidsthed så tidligt sm mligt. Livreddere ka dersøge de ødstedte i vadet. ermed er det mligt at frberede g starte de resterede tri tidligere. BASALE TRIN TIL GENOPLIVNING VE RUKNEULYKKER Hvis e alarmerig til ikke blev fretaget ved redigsakties start, g livreddere har hjælere til stede, skal e hjæler rige til 1-1-2, år de ødstedte er kstateret bevidstløs. 2. VEJRTRÆKNING Er erse bevidstløs, fkseres å de ødstedtes vejrtrækig. et gøres ved at: 1. Skabe frie lftveje 2. Se, lytte g føle efter rmal vejrtrækig 3. Give 5 idblæsiger, hvis der ikke er rmal vejrtrækig Frie lftveje E bevidstløs ers har afslaede mskler. et ka medføre, at derkæbe falder tilbage g frhidrer vejrtrækig. Frie lftveje skabes derfr ved at: Løfte hage g bøje hvedet let bagver Nrmal vejrtrækig Når der er skabt frie lftveje, dersøges der fr rmal vejrtrækig i til 10 sekder: SE å brystkasse, m de bevæger sig FØL, m d ka mærke dådig md di kid LYT med øret ved æse g md 1 - BEVISTHE Tal g rsk Maglede reakti betyder, at erse er bevidstløs 2 - VEJTRÆKNING Skab frie lftveje Se, føl g lyt efter rmal vejrtrækig Giv 5 idblæsiger, hvis der ikke er rmal vejrtrækig 3 - KRESLØB Påbegyd hjerte-lge-redig 30 tryk midt å brystkasse 2 idblæsiger Kilde: Hådbge: Livredig håd-bge til alle med iteresse fr vad g sikkerhed.

55 55 5 idblæsiger Hvis de ødstedte ikke har rmal vejrtrækig, gives 5 idblæsiger. e 5 idblæsiger gives, frdi hjertestet er skabt af iltmagel. Idblæsiger ka dføres ved at blæse fra md til md eller md til æse. Ved begge metder skal de lftvej, der ikke blæses i, lkkes. Md til md abefales til at give kstigt ådedræt til vkse ødstedte, sm er å lad. Ved md til md skabes frie lftveje ved at løfte hage, g de ade håd klemmer æse samme g hjæler til at hlde hvedet let bagverbøjet. Ved md til æse lkkes mde med de håd, der løfter hage. Md til æse abefales til kstigt ådedræt i vad eller hvis det ikke er mligt at give md til md. Idblæsige skal timalt set vare et sekd g hæve brystkasse. Idblæsigere ka med frdel gives så tidligt i redigsaktie sm mligt. erfr bør der dføres kstigt ådedræt i vad, hvis livreddere har færdigheder til det, g det er hesigtsmæssigt i de give vadfrhld. Bjærgig af e bevidstløs de rmal vejrtrækig bør dføres med et bjærgegreb, der skaber frie lftveje. 3. KRESLØB Efter 5 idblæsiger gives hjertemassage, sm kmbieres med kstigt ådedræt. Frhldet er 30 tryk g 2 idblæsiger. Trykdybde: Midst 5 cm g højest 6 cm. Efter edtrykig skal brystkasse ke hæve sig tilbage til dgagskt de mdstad fra førstehjælere. et giver e effektiv hjertemassage, frdi hjertet derved ka gefyldes med bld ide æste tryk. Hædere skal ikke løftes fra trykstedet imellem trykkee. Tryksted: Midt å brystkasse. Trykhastighed: Midst 100 tryk r mit g højst 120 tryk r mit. et er mellem 15 g 17 sekder fr 30 tryk. Hjertemassage ka først dføres, år de ødstedte er kmmet d af vadet g er laceret å et fast derlag. Idtil erse er de af vadet, er de eeste mlighed fr gd gelivig kstigt ådedræt i vad. et er derfr vigtigt, at erse kmmer hrtigt d af vadet g evetelt får kstigt ådedræt i vadet idtil da. FORSÆT HJERTE-LUNGE-RENING Idtil de ødstedte får rmal vejrtrækig, skal vedkmmede behadles med hjerte-lge-redig. erfr frtsættes hjertemassage (30 tryk) g kstigt ådedræt (2 idblæsiger). Behadlige skal først stes, år redigstjeeste vertager, eller hvis vejrtrækige bliver rmal. Hvis der er flere førstehjælere til stede, er det e gd ide, at t førstehjælere dfører hjerte-lge-redig samme. E førstehjæler giver hjertemassage, g de ade førstehjæler giver kstigt ådedræt. et er fysisk krævede at give hjertemassage, g derfr abefales det, at førstehjælere skiftes. Ved at bytte hvert 2. mit ka hjertemassage timeres. Hvis livreddere ikke har hjælere i ærhede g alarmerig til ikke blev dført ved redigsakties start, skal alarmerige dføres efter ét mits hjerte-lge-redig.

56 Tlf Ryttergaardsvej 118, 2 K-3520 Farm Layt g tryk: Frmeg