Inklusion og børns hverdagsliv

Transkript

1 Inklusion og børns hverdagsliv Udkast til aftale om forskningssamarbejde mellem Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning og University College Lillebælt Baggrund for samarbejdet Børn og unge i vanskeligheder er et fokusområde, der både har professionel og politisk bevågenhed. I det pædagogiske, socialfaglige og sundhedsmæssige professionsfeltet efterspørges mere viden om, hvordan børn og unge kommer i vanskeligheder. Både forskning og erfaringer fra praksis peger på, at problemer ikke har rod i entydige og isolerbare faktorer, der begrænser sig til et sted, for eksempel i barnets personlige forudsætninger, familieproblemer, eller i skoleproblemer etc. Problemer i børn og unges liv må tværtimod forstås i deres sammensathed og ud fra de måder, de spiller sammen med den hjælp, der er organiseret i kommunale velfærdssystemer og professionelle praksisser. Der er derfor brug for at udforske, hvordan disse forhold spiller sammen i konkrete forløb henover steder. I kommunerne efterspørges for øjeblikket mere viden om inkluderende og ekskluderende processer, forvaltningsmæssige systemer, professionelle institutioner og om samarbejdet mellem disse. Serviceloven foreskriver, at kommuner arbejder for en sammenhængende politik på børn og ungeområdet og internationale konventioner understreger børn og unges ret til at deltage i almene institutioner uanset sociale vanskeligheder og handicap. Hertil kommer stigende økonomiske udgifter på det specialpædagogiske område i kommunerne, hvilket animerer til at gennemtænke brugen af ressourcer på ny. Den måde, hvorpå specialhjælp hidtil er blevet organiseret og fordelt, er under pres, og der efterspørges mere viden om, hvordan specielle indsatser kan virke i almene institutioner for børn og unge. Det indebærer, at specialviden i højere grad skal rettes mod børn og unges hverdagsliv i de sammenhænge, hvor de deltager. Derfor efterspørger kommunerne praksisnær og praksisrelevant forskning, der kan anvendes i kommunale og professionsfaglige praksisser Det peger på følgende temaer knyttet til inklusion: - Tværprofessionelt samarbejde barrierer og muligheder 1

2 - Inkluderende læringsmiljøer, der skaber adgang til flere børn uanset deltagelsesforudsætninger (fra 0-23 år) - Helhedsorienterede indsatser for børn, unge og familier i sociale vanskeligheder - Kommunal opgavefordeling og forvaltningsmæssige procedurer. Samarbejdsaftale om inklusion Samarbejdet mellem RUC og UCL om temaet inklusion foreslås organiseret som et partnerskab, hvilket indebærer aftaler mellem ligeværdige parter om projekter, der er til gavn for begge institutioner. Det indebærer et princip om, at aftaler om deltagelse i udvikling- og forskningsprojekter udformes i fællesskab, både hvad angår indhold, gennemførelse og formidling. Et ligeværdigt samarbejde skal sikre, at der skabes rum for, at begge parters fokusområder, kompetencer og særlige styrkesider kan komme i spil. Det kan indebære projekter, hvor parterne bidrager med de samme kompetenceområder, fx samarbejde mellem forskere fra UCL og RUC og/eller samarbejde, hvor parterne bidrager med forskellige kompetencer fx samarbejde mellem forskere på RUC og udviklingskonsulenter/lektorer i UCL. UC Lillebælts interesser og bidrag Den ovenfor skitserede kommunale virkelighed udfordrer professionshøjskolerne og stiller krav til deres deltagelse i praksisnær problemanalyse og udvikling af viden på tværs af professionsområder. Når børn og unge kommer i vanskeligheder, involverer det ofte et bredt udsnit af professionsområder, der forventes at arbejde sammen. UCL rummer disse mange professioner og er interesseret i at styrke et tværprofessionelt perspektiv gennem deltagelse i tværprofessionelle projekter. Det er projekter, der forudsætter samarbejde og dialog mellem uddannelsernes forskellige fagligheder. Et godt eksempel på et sådant projekt er partnerskabet mellem Nordfyns Kommune og UCL med fokus på inklusion (se bilag). Et projektsamarbejde mellem RUC og UCL vil kunne bidrage til at løfte de udfordringer, der knytter sig til UCL s partnerskab med Nordfyns Kommune. UC Lillebælt er allerede engageret i at knytte produktion og formidling af viden om inklusion direkte til udvikling i professionel praksis. Det indebærer et opgør med forestillinger om, at UC Lillebælt skal fremstille viden, som professionelle derefter implementerer i praksis. I stedet arbejder vi med den grundforståelse, at mange parter besidder viden, og at det handler om at belyse og analysere konkrete praksisproblemstillingeri et samarbejde, hvor både professionelle, brugeres og udviklingskonsulenters perspektiver kommer i spil. 2

3 UCL står ligeledes over for den udfordring at sikre, at ny viden om inklusion får betydning og kommer i brug både i grunduddannelse, videreuddannelse og i konsulentarbejde. Derfor har det stor interesse, at lektorer og studerende fra grund- og videreuddannelse kan følge, deltage i og bidrage til forsknings-og udviklingsprojekter. UCL er endvidere en del af Nationalt Videnscenter for Udsatte Børn og Unge (NUBU), der er oprettet for at styrke udvikling og formidling af professionsrelevant viden om udsatte børn og unge (se bilag). Samarbejdet med RUC tænkes at kunne understøtte UCL s engagement i NUBU og bidrage til produktion og formidling af viden om udsatte børn og unge. Vi antager, at relevant viden udvikles, når flere parter som fx professionshøjskole, professionsfelt og universitet samarbejder om at udvikle både faglige forståelser og handlemuligheder i forhold til konkrete udfordringer i professionspraksis. Roskilde Universitets interesser og bidrag Forskningen ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning er tværvidenskabelig og har tradition for samarbejdsorienterede projekter, der både går tæt på børns hverdagsliv og tværprofessionelt samarbejde. Det er fx blevet belyst, hvordan forskellige former for hjælp virker i brugernes hverdag, hvad det betyder for børn at bevæge sig på tværs af det almene børneliv (som fx skole, børneinstitutioner og SFO) og forskellige former for special hjælp (som fx specialklasser, familieklasser, døgnanbringelse, støtteordninger). Mere alment set er børn (og de voksnes samarbejde) blevet fulgt i både deres horisontale overgange (som fx i indskolingen) og deres vertikale overgange som fx skolens undervisningsdel og fritidsdel eller almen undervisning og specialundervisning. Denne forskning har sat fokus på børns betydninger for hinandens læring og livsførelse, og den har sat fokus på, hvordan vanskeligheder og konflikter både i og mellem børnenes steder kan skabe usikre deltagelsesmuligheder og eksklusionsprocesser. I den forbindelse udforskes familien som et fællesskab, der kontinuerligt må udvikle og forandre sin opbakning til børnenes sammensatte liv. Den moderne forældreopgave indebærer at udvikle relationer til børnenes professionelle og deltage i diverse professionaliserede arrangementer i børnenes liv. De professionelles opgavevaretagelse udforskes fra hverdagslivets perspektiver og ud fra, hvordan opgaver og ansvar bliver forstået, målsat og fordelt i konkrete samspil mellem de enkelte institutioner, tværfaglige samarbejdsprocesser, visitation. Når disse forhold udforskes i deres sammensathed, ses hvordan konflikter, handlepres og afmagt kan føre til gensidige opgivelser. Det kan tillige indebære en abstraktion af børnenes 3

4 problemstillinger, så både disse, og opgaverne i relation til dem, bliver begrebsat isoleret fra hverdagslivet og de sociale samspil, problemerne er indvævet i. Der må derfor udvikles viden om, hvordan indsatser kan rettes mod disse samspil på tværs og forene det almene undervisningsarbejde med blik for klassefællesskabets dynamikker, forældresamarbejde, opgavefordeling og organisering (herunder ressourcefordeling, faglighedsforståelser, og økonomistyring). Samarbejde på tværs af børnenes steder kan overskride de gensige opgivelsers dynamik (ikke mindst børnenes egne opgivelser). Forskning tæt på hverdagslivets situationer identificerer en udforskende og overskridende faglighed, som må sættes på begreb. Inklusion indebærer et fagligt blik for forbindelserne mellem børnelivets almene udfordringer og de specielle konflikter og vanskelige forløb. Der er nu brug for at gå mere systematisk ind og følge bevægelser, intervention og udvikling i praksis for at få generaliserede beskrivelser af samspil og faglige forholdemåder, der bryder med afmagt og konflikt. Instituttets forskere har stærke traditioner for at arbejde med forskellige former for deltagerinvolverende og forandringsorienteret metoder. Gennem udforskning af menneskers hverdagserfaringer, udvikles viden om samt bidrag til forandringspotentialer og udvikling af organiseringer, læreprocesser og sociale betingelser for menneskers håndteringer af problemstillinger i hverdagslivet. Denne participatoriske forskningsmetodologi er netop blevet et af instituttets satsningsområder for at skabe yderligere synergi mellem forskellige forskningsfelter. På den baggrund har instituttet omfattende interesse i et nært forskningssamarbejde både med professionelle og med ansatte i UCL (samt Nordfyns Kommune og NUBU). Instituttet er undervejs med flere forskningsansøgninger, som vil kunne underbygge dette samarbejde, ligesom samarbejdet vil indgå i Nordisk Netværk for Barnelivsforskning og dets løbende udveksling om børns liv, udvikling og vanskeligheder samt professionssamarbejde i de nordiske velfærdsstater. Nærværende forskningssamarbejde udgør således et særligt nordisk perspektiv, der nyder bredere international interesse bl.a. pga. sin vægt på at udforske børn som aktører i et hverdagsliv på tværs af både familiære og professionaliserede kontekster. En sådan form for børne- og professionsforskning indebærer praksisnær viden om aktuelle udviklinger i kommunerne samt forbindelse til de professionelles uddannelser. Instituttet ønsker at bidrage med udforskning af hvordan, forskellige fagligheder virker sammen omkring børns forløb og ikke mindst om hvordan de kan komme til at spille sammen. 4

5 Hvad kan der samarbejdes om Samarbejdet mellem de to uddannelsessteder skal være opgaverelateret og udviklingsorienteret. Det indebærer at samarbejdsgrundlag- og form løbende er genstand for parternes udviklingsinteresse, mens der samarbejdes. Konkrete opgaver i forbindelse med temaet inklusion kunne være samarbejde om: - Udarbejdelse af ansøgninger rettet mod statslige udbud og private fondsmidler. - Phd-ansøgninger inden for dagtilbud, skole, ungdomsuddannelser, sociale problemstillinger, sundheds- og handicapområdet. - Samarbejde om udbud af professionsmasteruddannelse - At knytte forskning til udviklingsarbejde i kommunalt igangsatte udviklingsprojekter og konsulentopgaver - Kvalificering af professionsrettede uddannelsesmoduler både i universitet og professionshøjskole. Mulige samarbejdsprojekter i den nærmeste fremtid Konkret er der planer om i marts 2012 at søge Forskningsfonden om et post doc projekt, i løbet af 2012 at søge Egmontfonden om finansiering af et samarbejdsprojekt, at forhandle med BUPL om at indgå i financieringen, at søge Videnskabsministerens Ph.d.-råd om mindst et ph.d.-stipendium, eventuelt også i konsortie med andre parter og sammen at forberede en større ansøgning til Forskningsrådet til marts Udkast udarbejdet af Charlotte Højholt, RUC og Ida Schwartz, UCL d

6 6