Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Transkript

1 Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

2 Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet - men ikke på det, de falder ud af 2

3 Må jeg også være med? 3

4 INKLUSION Udviklingsfaser Inklusion som rettighed og policy-begreb (rummelighed) Eksklusion er processer med mange deltagere på mange niveauer Børn, unge og voksne med særlige behov (det udsatte individ) Børn, unge og voksne i udsatte positioner (et alment vilkår) En almen pædagogisk strategi for læring og udvikling (medborgerskab) Inklusion et læringsfællesskab af individer (håndtering af diversitet) Interdisciplinær viden og praksis i teams: fra psykologisk til sociologisk antropologisk og filosofisk viden Monofaglighed med strukturelle eksklusions-potentialer Strategisk ledelse af inklusions-indsatser på mange niveauer samtidig 4

5 INKLUSION et begreb med betydning på flere niveauer En samfundunds-vision (at have ret) - alle borgere har ret at deltage som medborgere i samfundets demokratiske processer uanset deres særlige behov (konventioner) Et pædagogisk målperspektiv (at få ret) at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til læring og udvikling (lovgivning) Et aktør-perspektiv - alle mennesker skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber inden for almeninstitutioners rammer (daginstitution, skole, fritid, uddannelse, arbejde) også selv om de er henvist til støtte i segregerede tilbud og institutioner. Et deltagelsesperspektiv -alle skal have mulighed for at være aktive deltagere på de livsarenaer, hvor værdsatte kompetencer udvikles og livschancer fordeles. 5

6 Inklusion - dagtilbud og skole for alle? Alle børn er i princippet inkluderbare men det er ikke alle dagtilbud og skoler der råder over de nødvendige resurser til at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø for alle børn 6

7 Eksklusions-processer virker på mange niveauer Samfund -Vidensamfund: fra udvikling til læring De moderne kompetencer (præstationer) Forvaltning -Skarp opdeling mellem normal- og specialområde (parallelsamfund) Profession -Professionel definitionsmagt Inklusion er en individuel opgave Institution -Mangel på differentierede fællesskaber -Børn skal være institutionsparate Fællesskab -Udelukkelse fra deltagelse i betydningsfulde sociale arenaer -Hierarkier med social devaluering Individ -Fokus på individuelle egenskaber -Individuelle børnebeskrivelser -Problemidentiteter (diagnostisk adfærd) 7

8 Eksklusionens faglige kultur En lærer har i længere tid oplevet problemer med sin undervisning. Der opstår hele tiden konflikter mellem børnene, så det er umuligt for dem at koncentrere sig om opgaverne. I dag er det helt slemt. Læreren kigger ud over klassen og får øje på Emil, der forlader sin gruppe og løber rundt og generer de andre grupper. Sådan har det været med Emil siden han startede som ny i femte klasse. Læreren henvender sig til PPR, der herefter tester Emil. Den viser at Emil ikke kan bevare koncentrationen i mere end 5 min. Han handler impulsivt, og uden forståelse for andres behov. Hans faglige niveau er ikke alderssvarende. Han er hyperaktiv og derfor støttekrævende. På skolen findes en klasse for hyperaktive børn, som Emil henvises til. På skolen findes ikke lærere, der har erfaringer med at undervise hyperaktive børn i normale klasser. Emil fortsætter sin skolegang i en specialklasse for børn med udad-agerende adfærd. ET TYPISK EKSKLUSIONSFORLØB Årsagen udpeges (Emil) Et fælles problem individualiseres Diagnose: problemet italesættes som en personlig egenskab Vanskeligheder for barnet omtales som vanskeligheder i barnet Emils særlige behov defineres som identiske med skolens struktur Der skabes et særligt sprog for særlige børn med særlige problemer i særlige foranstaltninger Alternative handlespor udelukkes 8

9 Faglig og social diversitet Effekterne af specialpædagogiske indsatser i folkeskolen: Dyssegård m. fl. (2007): Specialpædagogik i praksis et felt i bevægelse AKF. Lærerne skelner mellem - elever med faglige vanskeligheder - elever med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder Der er større tolerance over for elever med faglige vanskeligheder end over for elever med sociale vanskeligheder - større faglig diversitet end social diversitet Det giver mening for lærerne at inkludere fagligt svage elever, mens elever med adfærdsproblemer opleves som nogle, der forstyrrer undervisningen og ikke magter at indgå klassens sociale liv på en positiv måde. Hverken den urolige elev selv eller resten af klassen menes at have fordel af at være inkluderet 9

10 Social og kulturel diversitet at leve forskelligt i verden - ikke i forskellige verdener 10

11 Hvad er den pædagogiske kerneydelse? Et godt børneliv et fælles ansvar (Ballerup Kommune ) Pædagog i SFO: Og det udviklingsperspektiv der ligger i det her inklusionsprojekt er jo super. Problemet er bare, at hver gang man skal flytte en ressource fra sit hverdagsarbejde, så bliver det enten eller. Vores vilkår er jo flere børn og mindre personale. Og når forvaltningen siger, at vi skal lave både og, må vi konstatere vi kun kan lave enten eller. Vi er i to forskellige verdener. Og så kan man ikke samarbejde for man kan jo ikke forstå hvad hinanden siger. Er det basisydelsen vi skal skue ned for - for at løse den nye opgave? 11

12 To forestillinger om tid MONOKRON TID Det administrative niveau POLYKRON TID Det udførende niveau Teknisk rationalitet Praksis er liniære handlinger Procedurer, planer og resurser Tidsstyring af opgaven Spare tid (hurtighed) Resultater skal tælles Værdirationalitet Praksis er multi-tasking Mennesker og relationer Ansvar for opgaven Vinde tid (langsomhed) Processer skal for-tælles 12

13 Udvikling af kernefagligheden * TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE FORMIDLING OG DOKUMENTATION UDVIKLING (inklusion, læreplaner, sprog) ARBEJDE U 13

14 Pædagogisk ledelse af inkluderende processer Fra rummelighed til inklusion Udvide og differentiere forestillinger om normalitet Skoler og daginstitutioner skal afspejle social diversitet Fællesskaber kan udvikles lige som individer kan det Differentierede fællesskaber (deltagelses-arenaer) Organisering af tværprofessionelle kompetencer Viden om børns hverdagsliv ved tildeling af støtte 14

15 I N K L U S I O N S G U I D E I denne model opstilles seks aktører, som har indflydelse på hvordan inklusionsprocesser udvikles og forløber i jeres institution: Med afsæt i jeres egne iagttagelser og fortællinger bedes I formulere nogle "indikatorer" (tegn på inklusion), som bygger på egne erfaringer og viden 1) Børnefællesskaberne viser tegn på inklusion, når 2) Pædagoger og medhjælpere fremmer inklusion, når... 3) Ledelsen fremmer inklusion, når 4) Forældrene fremmer inklusion, når 5) De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når 6) Forvaltningen fremmer inklusion, når: 7) Barrierer, der stadig udfordrer inklusionen i jeres dagtilbud: 15

16 Strategisk ledelse af faglig kommunikation Arbejdssprog relationen mellem den professionelle og børn/unge skabe mening, anerkendelse, tillid og værdighed Fagsprog relationen mellem kolleger i et fagligt praksisfællesskab et fag med teorier og begreber om samfund, menneskesyn, pædagogik Offentligt sprog relationen til politiske beslutningstagere og medier deltagere i den offentlige debat om fagets målgrupper (medborgere) Videnskabeligt sprog relationen mellem profession og forskning aktører i udvikling af samfundsmæssig anerkendte vidensformer 16

17 Uddifferentiering i professioner - ny intern lagdeling 1. Lederne (gatekeeperne) - Strategiske og faglige ledere (kompetence-delt ledelse) - Kommunikation og partnerskaber med andelshavere i omverden 2. Udviklerne (sociale acceleratorer) - konsulenter, projektledere, forandringsagenter - specialister (samarbejde med eksterne eksperter) 3. Relationsarbejderne (kerneyderne) - kontakt, omsorg, læring, udvikling, kompetencer - assistenter, medhjælpere, vikarer 17

18 DISKURS HVORFOR INKLUSION? ETISK POLITISK ØKONOMISK Alle har ret til deltagelse i almene fællesskaber Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancer Salamanca - erklæringen (1994) Handicap-konventionen (2007) Eksklusion truer samfundets sammenhængskraft Parallelsamfund i uddannelse og på arbejdsmarked Udgifterne på specialområdet fortsætter med at stige Væksten i specialudgifter - færre resurser på almenområdet PÆDAGOGISK Læring i segregerede miljøer har utilsigtede konsekvenser Vejen tilbage til almene institutioner og fællesskaber er lang Segregerede tilbud er nødvendige (kompetencecentre) Skal børn være skoleparate eller skal skolen være børneparat? 18

19 Hvad kendetegner en inkluderende kultur? Alle føler sig velkomne Børnene hjælper hinanden Pædagogikken afspejler hele børnegruppen Inklusion er et ledelses-perspektiv Personalet deltager i tværfagligt samarbejde Special- og almenpædagogik er integreret Forældresamarbejde er højt prioriteret Dialog med lokalsamfundet Inklusion er en fælles vision for kommunalbestyrelse, forvaltning, forældre og personale 19

20 BENT MADSEN: Socialpædagogik inklusion og integration i det moderne samfund Hans Reitzels Forlag 2005 CARSTEN PEDERSEN (red.): Inklusionens pædagogik -mangfoldighed og fællesskab Hans Reitzels Forlag