BILAG 2 JURIDISKE OG FAGLIGE PERSPEKTIVER

Transkript

1 BILAG 2 JURIDISKE OG FAGLIGE PERSPEKTIVER 1. Danskuddannelsen Kommunen har ansvaret for at tilbyde danskundervisning til alle nyankomne voksne udlændinge. Målgruppen er som udgangspunkt alle udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregisteret i kommunen. Der sondres mellem to kursistgrupper: S-kursister (selvforsørgerkursister) og I-kursister (integrationskursister). Det er opholdsgrundlaget, der er afgørende for, hvilken gruppe en udlænding hører til. Figur 1. S- og I- kursister Definition S-kursister er udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier, au pair ophold, medfølgende ægtefæller, nordiske statsborgere og borgere med ophold efter EU-reglerne. Det er f.eks. studerende på universitet, VIA collage mv. og ansatte på Universitet eller i aarhusianske virksomheder. Andelen af S-kursister på Lærdansk Aarhus er ca. på 70% - ca ud af de ca samtidige kursister. I-kursister er udlændige der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse på andet asylretligt grundlag samt udlændige, der har fået opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med herboende personer. (Kaldes også flygtninge) Rammer Tilbydes dansk som et led i et Introduktionsforløb jf. Integrationsloven. Tilbydes danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Klippekortet giver kursisten ret til op til 3 ½ års (42 måneders) danskundervisning inden for den 5-årige uddannelsesperiode. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år. Der skal betales et depositum på kr. pr. modul til sprogcenteret. Beløbet "følger med" når der skiftes modul. Forlængelse af uddannelsesperioden er som hovedreglen ikke mulig. Har frit valg af sprogudbyder. Pr. 1. juli 2018 indføres brugerbetaling på kr. pr. påbegyndt modul. 1 Tilbydes danskuddannelse som en del af et Integrationsprogram jf. Integrationsloven. 5 års uddannelsesperiode Danskuddannelsen skal maksimalt udgøre 15 timer pr. uge. ( Sanktioneres for uberettiget fravær, hvis modtager ydelse. Forlængelse af uddannelsesperioden er mulig. Den beskæftigelsesrettede indsats reguleres i Integrationsloven. Har ikke frit valg af udbyder. Andelen af I-kursister på Lærdansk Aarhus er ca. på 30% - ca. 900 ud af de ca samtidige kursister. Det tidligere tilbud til S-kursister, Arbejdsmarkedsrettet dansk/introdansk blev afskaffet pr. 1. juli Der er derfor i dag tre selvstændige danskuddannelser, som er tilrettelagt forskelligt, så undervisningen svarer til kursisternes mål og forudsætninger: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Hver af de tre uddannelser starter med en begynderundervisning, der har særlig vægt på mundtlige og beskæftigelsesrettede sprogkundskaber. Figur 1. De tre danskuddannelsers opbygning 1 Lovforslaget er fremsat 25. april

2 2. Danskuddannelserne indhold Danskuddannelserne har det formål, at kursisterne lærer at forstå, tale, læse og skrive dansk og får viden om kultur og samfundsforhold i Danmark, herunder en introduktion til det danske arbejdsmarked, uddannelsestilbud og demokrati. Figur 2. Overblik indhold Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Målgruppe Tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund og kursister, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har kendskab til det latinske alfabet. Tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Formål Kursisterne skal kunne varetage et ufaglært job og virke aktivt som borgere i Danmark. Kursisterne skal kunne få et job og fungere aktivt som borgere i det danske samfund. Desuden skal undervisningen kvalificere kursisterne til at deltage i kompetencegivende kurser eller erhvervsuddannelser. Kursisterne skal kunne få et job eller tage fortsat uddannelse samt at kunne fungere aktivt som borger i det danske samfund. Betingelse for Sprogligt mindstekrav for at gennemføre integrationsprogrammet. Permanent opholdstilladelse Dansktillæg Optagelse på lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Ægtefællesammenføring 2 2 Aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den 7. februar 2018 om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor integration er i centrum. 2

3 S-kursisterne er typisk på danskuddannelse 2 eller 3 og de internationale studerende indplaceres altid på danskuddannelse 3. I-kursisterne er typisk på danskuddannelse 1 eller 2. Udbyderen kan tilrettelægge undervisningen på tværs af de tre uddannelser, hvis det er fagligt og pædagogiske hensigtsmæssigt. Udbyderen indplacerer ved start på skolen den enkelte kursist på én af de tre danskuddannelser. Indplaceringen sker på baggrund af en faglig og pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger. Kommunen henviser til hvert modul og kontrollerer, at der sker den progression, der forventes på det pågældende uddannelsesniveau. En borger kan skifte danskuddannelse, hvis den pædagogiske vurdering viser sig ikke at være hensigtsmæssig. Uddannelserne er modulopbyggede, og kursisten skal bestå en test efter hvert modul for at kunne starte på næste modul. 3. Særligt vedrørende de unge For de unge I-kursister er der andre indsatser, som betyder, at de lærer dansk andre steder end hos kommunens leverandør. I-kursister/unge flygtninge over 18 år, men under 25 år, som er uddannelsesegnede, skal gives et uddannelsespålæg jf. integrationslovens 16 a, hvis de ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn. Når udlændingen påbegynder uddannelsen, vil den pågældende ikke længere være omfattet af den virksomhedsrettede indsats. Her vil udlændingen modtage SU, elevløn eller lignende og lære dansk på uddannelsesinstitutionen. 24 i integrationsloven, giver kommunerne mulighed for efter en konkret vurdering at give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Unge under 18 år skal som det klare udgangspunkt henvises til undervisning i dansk i et ungemiljø. Der er et samarbejde mellem MBU, Job & Integration og Unge & Uddannelse om danskundervisning til sent ankomne unge flygtninge. Projektet er i en udviklingsfase. Tanken er, at de unge, når de fylder 18 år skal kunne fortsætte i et ungetilbud hos MBU. MSB har bedt MBU om input til mulighederne for et kommunalt sprogcenter. MBU oplyser, at de ser potentialet i et tæt samarbejde mellem MBU og MSB om gruppen af sent-ankomne unge i års alderen. Potentialet ligger i at sikre, at et forløb i folkeskoleregi ikke nødvendigvis afsluttes, fordi den unge fylder 18 år og dermed overgår til MSBs regi. Her vil det snarere være den enkelte unges kompetencer, interesser og fremtidsdrømme, der afgør, hvorvidt et tilbud under folkeskoleloven er det rette. 3. Medarbejderne hos Lærdansk Medarbejdernes forhold reguleres af Virksomhedsoverdragelsesloven (VOL). Hvorvidt VOL finder anvendelse, når en opgave i forbindelse med et udbud overgår fra én leverandør til en anden eller hjemtages af udbyderen, afhænger bl.a. af, om der overføres en økonomisk enhed, som bevarer sin identitet ved overførslen. Det er ikke tilstrækkeligt til at statuere virksomhedsoverdragelse, at aktiviteten er den samme. Når en aktivitet som her i meget høj grad er baseret på arbejdskraft (i lighed med eksempelvis rengøring), er det afgørende for anvendelsen af VOL, om den nye leverandør overtager en efter antal og kvalifikationer betydelig del af arbejdsstyrken fra den hidtidige leverandør. Det kan forekomme cirkulært, at spørgsmålet om anvendelsen af VOL beror på, om der faktisk overtages medarbejdere fra den hidtidige leverandør, men princippet er klart fastslået i retspraksis. 3

4 Hvis den nye leverandør løser opgaven ved brug af egne medarbejdere eller nye medarbejdere og kun i meget begrænset omfang eller slet ikke ansætter medarbejdere, som har arbejdet for den hidtidige leverandør, vil der i udgangspunktet ikke være tale om en virksomhedsoverdragelse. Hvis den nye leverandør omvendt vælger at ansætte en betydelig del af medarbejderne fra den hidtidige leverandør for at kunne løse opgaven, vil der være tale om en virksomhedsoverdragelse. Betydelig del betyder ikke nødvendigvis mere end halvdelen, da der også ses på, om der er overtaget nøglemedarbejdere eller medarbejdere med specielle kvalifikationer, som er særligt vigtige for at kunne videreføre aktiviteten. Også andre momenter kan tillægges betydning, f.eks. om den nye leverandør benytter samme lokaler som den hidtidige leverandør, og om den nye leverandør overtager driftsmidler fra den hidtidige leverandør, men når aktiviteten i meget høj grad hviler på arbejdskraft, tillægges andre momenter ikke samme vægt. I forbindelse med et udbud skal Aarhus Kommune i udbudsmaterialet tage stilling til, om VOL finder anvendelse. I forbindelse med de tidligere udbud har det været forudsat, at VOL fandt anvendelse, men det medfører ikke i sig selv, at VOL også skal finde anvendelse ved et nyt udbud. Ulempen ved at bestemme, at VOL skal finde anvendelse, kan bl.a. være, at løsningen ikke indebærer nævneværdig fleksibilitet i forhold til nye tilbudsgivere. Tilbudsgivere, som har et ønske om at bemande og løse opgaven på en anden måde, og/eller, som i forvejen har medarbejdere med kompetencer, som vurderes at være mere egnede til at løse opgaven, vil måske helt undlade at afgive bud. Alternativt kan det betyde en forhøjelse af prisen, da eventuel efterfølgende omskoling af medarbejdere eller udskiftning af medarbejdere med medarbejdere med andre kompetencer kan være omkostningstungt. I København var baggrunden for ikke at anvende, bl.a. en vurdering af at den nye lovgivning (med heraf faldende kursistgrundlag) ville indebære en risiko for, at de pålagte omkostninger ville være højere end indtjeningen og dermed en risiko for at udbyderen går konkurs. Hertil kommer, at det kan være usikkert, hvilken saglig kommunal interesse, der vil blive varetaget for den merpris det forventes at betyde, at en ny leverandør skal overtage medarbejderne, henset til at det er tredje udbudsrunde. Det er forvaltningens anbefaling, at der ikke denne gang anvendes et vilkår i udbudsmaterialet om at VOL finder anvendelse Forslag fra Uddannelsesforbundet om en Jobbank. Aarhus Kommune har fået en henvendelse fra Uddannelsesforbundet med et forslag til en jobbank i forbindelse med udbud af danskuddannelse: Alle nuværende månedslønnede / tidsubegrænset ansatte medarbejdere gives adgang til optagelse i en jobbank i kommunen. I udbudsmaterialet gøres det til et ufravigeligt krav, at kommende leverandører ikke kan ansætte arbejdskraft, der ikke er opført i jobbanken. Der kan evt. indsættes en mulighed for at få kommunens dispensation fra kravet, hvis der i særlige situationer ikke findes medarbejdere med de rette kvalifikationer i jobbanken (hvis en skole fx har behov for en medarbejder med en helt særlig profil). Kravet kan tidsbegrænses til fx 1 år (eller jobbanken er tom). I udbudsmaterialet gøres det til et krav, at medarbejdere, der kommer fra jobbanken, skal sikres en retsstilling som om Virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse på overdragelsen af medarbejderne, uanset lovens materielle anvendelsesområde. Det vil fx betyde, at medarbejderne medtager deres ansættelsesanciennitet, og at de er sikret deres nuværende overenskomstmæssige vilkår frem til overenskomstens udløb. 4

5 Det er forvaltningens anbefaling, at udbudsmaterialet ikke indeholder et vilkår om, at virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse eller at indskrive forslaget fra Uddannelsesforbundet, som er en vis pendant hertil. Der kan i udbudsmaterialet indskrives en hensigtserklæring om, at de involverede aktører så vidt det er muligt, tager hensyn til berørte medarbejdere. 5