Projekt Lev livet.. længere.

Transkript

1 Baggrund. Projekt Lev livet.. længere. J.nr G Set fra et økonomisk perspektiv er det særdeles omkostningstungt at fortsætte med den tænkning, der i dag præger samspillet mellem borgere over 65 år og kommunen. I dag er tilgangen til en ældre borger overvejende, hvilke kompenserende tiltag og pleje borgeren har brug for. Tænkningen bygger på et syn om omsorg og lindring og tålelige livsvilkår i de sidste år. Det er en god og gennemprøvet tænkning, der er særdeles vel anbragt, når borgeren er i sin sidste tid og er uden personlig mulighed for at udvise egen omsorg. Samspillet mellem den ældre borger og kommunen går derfor i gang, når borgeren er i en svækket situation. Indholdet af samspillet er præget af, at kommunen kompenserer borgeren for funktions tab og reduceret evne til egen omsorg. Forebyggelse af sygdom og at styrke og vedligeholde den ældres funktionsevne og dermed evne til egen omsorg, er et sekundært fokus. En utilsigtet følgevirkning af den kompenserende og plejende indsats er, at den ældre borger reelt får indskrænket sit private råderum og sin mulighed for at styre i sit eget liv. Den praktiske tilrettelæggelse af plejen og den praktiske bistand sætter en ramme om den ældres dagligdag, der påvirker borgerens mulighed for at råde i sit eget liv. Dermed bliver det vanskeligere for den ældre borger at leve det liv, som den ældre ønsker. Med de stigende økonomiske udfordringer på ældreområdet, er der god grund til at sætte fokus på, om den måde samspillet mellem den ældre borger og kommunen er tilrettelagt, er den mest optimale for borgerens mulighed for at leve livet længere. Hvis den måde pleje, omsorg og kompenserende hjælp er tænkt og tilrettelagt på i dag er den mest optimale, så er kommunen efterladt med to handlemuligheder i den økonomisk pressede situation med en stigende befolkningsandel over 65 år: At reducere serviceniveauet og/eller at effektivisere driften. En anden mulighed er dog at foretage et paradigmeskift og at udvikle den kommunale pleje, så den i langt højere grad understøtter den ældre borger i at leve sit liv med høj egen omsorg så længe som muligt. Paradigmeskiftet har til hensigt at udvikle kommunens pleje efter følgende principper: Fra kompensation til rehabilitering Fra pleje til forebyggelse Fra behandling til tidlig opsporing Fra sen til tidlig indsats Er den ældre borger sund og rask med en høj funktionsevne, kan den ældre bevare styringen over sit eget liv og over sin hverdag og det, den skal bestå af. Kan mødet mellem den ældre borger og kommunen komme til at handle om, hvordan den ældres fysiske, sociale og kognitive evner kan fastholdes og endda styrkes, kan den aldersbetingede svækkelse komme til at ske i et andet og langsommere tempo end i dag. Samspillet mellem den ældre borger og kommunen vil således komme til at handle om, hvordan den aldersbetingede svækkelse kan udskydes, så den ældre borger kan leve i længere tid med højere livskvalitet. Derved forsinkes tidspunktet, hvor den ældre borger får brug for kompenserende hjælp. Den langsigtede økonomiske konsekvens af det nye møde mellem den ældre borger og kommunen forventes at nedbringe andelen af ældre med brug for kompenserende hjælp og pleje. Den 1

2 økonomiske udgiftsstigning dæmpes i forhold til den udvikling, der ellers kunne forventes også selv om målet er at opretholde et uændret serviceniveau over for de borgere, der på grund af aldersbetinget svækkelse har brug for kompenserende hjælp og pleje. Den kortsigtede økonomiske konsekvens er, at der skal investeres i udvikling og implementering af det nye samspil mellem den ældre borger og kommunen. Foranstående skal samtidig ses som en model for at imødekomme den befolkningsudvikling der er i Danmark og herunder Mariagerfjord Kommune med en rivende udvikling, hvor antallet af ældre stiger drastisk de kommende år. Frem mod år 2021 forventes antallet af ældre borgere over 65 år i Mariagerfjord Kommune at stige med 1865, hvoraf andelen af over 80 årige forventes at udgøre 106 personer jf. kommunens egen befolkningsprognose fra Udviklingen er en økonomisk udfordring, der i 2021 vil betyde en merudgift på ældreområdet set i forhold til i dag på mindst 60 mio. kr.(2010 tal), såfremt de nuværende forudsætninger er tilsvarende i Der er derfor god anledning til at gentænke samspillet mellem borger og kommune. For at imødekomme udfordringen har Byrådet i Mariagerfjord Kommune i forbindelse med budget 2011 vedtaget at iværksætte hverdagsrehabilitering. Dette projekt indeholder hverdagsrehabilitering, men også en yderligere indsats som har til hensigt at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende og forebyggende indsats med fokus på, at den ældre borger styrkes i at mestre sit eget liv. Formål. Formålet med projektet er at udvikle en model for samspil mellem den ældre borger og kommunen om rehabilitering, som handler om, hvordan de fysiske, sociale og kognitive evner kan fastholdes og styrkes, så den aldersbetingede svækkelse udskydes. Derved får den ældre borger højere livskvalitet, og tidspunktet for, hvornår den ældre borger får brug for kompenserende hjælp og personlig pleje forsinkes. Mål. At ældre borgere oplever en øget livskvalitet At udskyde den aldersbetingede svækkelse og dermed gøre det muligt for den ældre borger at blive længst muligt i eget liv. At fastholde og styrke den ældre borgers fysiske, kognitive og sociale egen omsorgs evne. At nedsætte forbruget af kompenserende pleje og hjælp og derved fastholde serviceniveauet. At forebygge indlæggelser og nedbringe sygehusforbrug for ældre borgere. Succeskriterier. Tilgangen til varig personlig og praktisk hjælp er 20 færre borgere pr. år. Der påvises en senere entre i ældreplejen Andelen af borgere med behov for kompenserende pleje og hjælp mindskes Livskvalitet hos de ældre borgere, der deltager i projektet, øges. Funktionsevnen hos de ældre borgere, der deltager i projektet, øges. Udgifter til sygehusforbrug for ældre borgere ikke stiger. 2

3 Visning af succeserne skal ske gennem: 1. Beskrivelse af udgiftsudvikling for kompenserende hjælp 2. Konstateret lavere tilgang af borgere over 65 år til ældreplejen. 3. Registrering af sygehusforbrug for ældre borgere. 4. At borgere, der deltager i projektet tilkendegiver en højere livskvalitet og større selvbestemmelse i forhold til dagligdags aktiviteter. Oversigt over delprojekter i Lev livet.. længere. Lev livet længere Hverdagsrehabilitering. Delprojekt 1 Tidlig opsporing og Forebyggelse af akut Sygdom Delprojekt 2 Forebyggelse og Sundhedsfremme til + 65 årige. Delprojekt 3 Hvert delprojekt indeholder mål og midler for det enkelte delprojekt. De forskellige delprojekter er beskrevet i det følgende. 3

4 Del- Intervention og aktiviteter projekt 1 Hverdagsrehabilitering. Formål med interventionen: Udvikle en model for hverdagsrehabilitering som mindsker og/eller udskyder behovet for kompenserende hjælp. Tidsplan Afprøves i projekt Hvad er hverdagsrehabilitering?. Ved hverdagsrehabilitering foregår hjælpen som en del af de aktiviteter som borgeren ønsker at genoptage. I hverdagsrehabilitering vækkes borgerens interesse for sine egne ressourcer og muligheder og opmuntres til problemløsning. Borgeren hjælper sig selv og opfordres fx til selv at deltage i at lave mad, at tage tøj på, vande blomster, bade, købe ind eller gå til en fritidsaktivitet eller socialt samvær ude i byen. På den måde træner borgeren sig op til efterhånden at kunne klare sig selv. Planlægning af hverdagsrehabilitering sker med udgangspunkt i borgerens muligheder for at bibeholde og forbedre funktionsevnen og udføres typisk af plejepersonale i samarbejde med hjemmesygeplejerske, terapeuter og visitator. Målgruppe. Borgere, der efterspørger praktisk hjælp og/eller personlig pleje, som har et rehabiliteringspotentiale, dvs. typisk borgere, der opfylder et eller flere af følgende kriterier: Udskrives fra sygehus og inden indlæggelsen selvhjulpen. Har ikke tidligere modtaget praktisk hjælp eller personlig pleje og efterspørger hjemmehjælp helt nye borgere. Har kognitive forudsætninger for at samarbejde om rehabilitering. Efterspørger daglig personlig pleje som supplement til fx bad. Får praktisk hjælp og efterspørger personlig pleje. Modtager midlertidig hjælp. Typisk mestringsevne høj og middel (Fælles Sprog) Sjældent funktionsniveau 4 (Fælles Sprog) Aktiviteter i delprojektet. 1. Model for hverdagsrehabilitering udarbejdes. 2. Nye borgere med rehabiliteringspotentiale bevilges rehabilitering/genoptræning i stedet for hjemmehjælp 3. Én borger = én handleplan 4. Tværfagligt team og udførende hjemmetrænere udmønter handleplanen sammen med borgeren 5. Kompetenceudvikling af plejen i hverdagsrehabilitering 6. Afprøve, justere og evaluere model i pilotprojekt. 7. Model for tværfaglig hverdagsrehabilitering udbredes til hele plejen 4

5 Del- Intervention og aktiviteter Projekt 2 Tidlig opsporing og forebyggelse af akut sygdom. Formål: Udvikle og implementere en model for opsporing og forebyggende handlinger i ældreplejen, som forebygger akut sygdom og indlæggelse på sygehus. Tidsplan. Der er flere hverdagssituationer, som indikerer, at en akut sygdomstilstand kan være undervejs. Situationen skal opspores af det personale, der færdes i de ældre borgeres hjem. Eksempel på hverdagssituationer, der indiker, at sygdom kan være undervejs er fx gammel mad i køleskabet, forværring af gangfunktion, social isolation, tab af ægtefælle, dårligere personlig hygiejne mv. Der udvikles i delprojekt 2 et redskab til identificering af hverdagssituationer, der indikerer, at sygdom kan være undervejs samt anvisninger til, hvordan der handles på observationerne i hjemmet. En handling kan fx være at iværksætte en vurdering af borgerens behov for akut rehabilitering i hjemmet eller på kommunens korttidspladser. Derved forebygges uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehus, og den ældre borger understøttes i at leve livet.. længere. Målgruppe: Borgere, der modtager pleje eller praktisk bistand og borgere der gør brug af forebyggende hjemmebesøg Aktiviteter i delprojektet: 1. Udvikle katalog over hverdagsindikatorer 2. Udarbejde plan for opsporing og samarbejds- og formidlingsstruktur inkl. Beskrive handlemuligheder 3. Intervention afprøves, justeres og evalueres i pilotprojekt 4. Tidlig opsporing og forebyggelse af akut sygdom udbredes til hele plejen. Medio Primo

6 Delprojekt Intervention og aktiviteter 3 Forebyggelse og sundhedsfremme til + 65 årige. Formål: At øge og målrette tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom hos ældre over 65 år, så borgerne: Tager ansvar for sit liv og sin 3. og 4. alder og seniorliv. Øger sin viden om forebyggelse, sundhedsfremme, livskvalitet og muligheder for selv at gøre noget. Reflektere over og planlægger sin aldring Informeres om kommunens tilbud. Mestrer sin aldring. Arbejder på at forblive uafhængige, fordi forskning viser, at tilfredse og glæde ældre er dem, der er uafhængige af andre og kan gøre det, de plejer. Tidsplan Forebyggende medarbejdere foretager tidlig opsporing og screening af kronisk og anden sygdom som fx KOL, Diabetes, Hjertesygdom, depression mv.. Derudover afdækkes borgerens sociale situation, fx svagt socialt netværk, tab af ægtefælle og andet, som øger risikoen for tab af funktionsevne. Borgerne tilbydes en fremrykket forebyggende indsats i form af afdækning af behov og hjælp til at styrke fysiske, psykiske og sociale funktioner. Opsporingen og screeningen sker, ud fra en stratificering, ved forebyggende hjemmebesøg og ved seniorkurser. Seniorkurset indeholder 7 temaer, som afholdes uafhængigt af hinanden: 1. Få vejledning om økonomi og boligområdet, hvornår kan jeg få hjemmehjælp, privat hjælp, visitation, (planlægges i samarbejde med borgerservice) 2. Motion og livsglæde kom og hør et anderledes oplæg om kroppen i alderdommen, det grønne motionsrum og hverdagsmotion. 3. Temaet fra arbejdsliv til pensionistliv er et meget interessant tema om vores tids nye ældre. Her fokuseres på selvrealisering, glæder og kriser, nye livsvilkår. 4. Tidlig opsporing af sygdom giver mulighed for tidlig behandling og lindring af flere sygdomme. Kom og få målt blodtryk, blodsukker, lungefunktion, kondital og kolesterol. Apotek deltager. 5. Ny teknologi er blevet en helt naturlig del af vores hverdag, som giver mange en fantastisk mulighed for at tilegne sig ny viden og opnå kontakt. Temaet handler både om elektronisk kontakt til det offentlige og i mere private sammenhæng, fx sms, GPS og robothjælp. 6. Sex og samliv hele livet: Hvordan bevarer man kærligheden, ømheden og seksualiteten? Kom og få gode råd af en oplægsholder med stor viden indenfor området. 6

7 Temaerne afholdes i set 2 gange om året. Ca deltagere pr. kursus. Aktiviteter i delprojektet: 1. Målgruppen udvides til 65 år Omlægning af lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Årlige hjemmebesøg Målrettede besøg til risikogrupper Gruppebaseret tilbud 3. Tidlig opsporing af kronisk sygdom. 4. Pensionistuddannelse udvikles og afprøves, evalueres og justeres Projektets økonomi. Byrådet i Mariagerfjord Kommune har ved vedtagelse af budget 2011 besluttet, at projekt delprojekt 1 hverdagsrehabilitering skal iværksættes indenfor den eksisterende økonomiske ramme på Frit Valgs området. Den oprindelig påtænkte besparelse på budget 2011 er reduceret fra 1.9 mio. til 1.3 mio. De øvrige delprojekter er ikke finansieret men vil skulle indgå i kommende års budgetforhandlinger eller søges finansieret via opnåede rationaler i forhold til delprojekt hverdagsrehabilitering. Projektets organisering. Projektet organiseres med: En styregruppe En projektleder En projektgruppe for hvert delprojekt En lokal borgerinvolveringsgruppe. Projekt Lev livet.. længere er organiseret som et projekt, da de omfattende ændringer i den fag-professionelle tilgang er et udviklingsforløb med behov for særlige opmærksomhed og ressourcer for at lykkes. Samtidig er det målet for projektet, at den nye metodik og fag professionelle tilgang skal indarbejdes og forankres i medarbejderes og lederes daglige arbejde og samspil med borgerne. Afdelingsleder for hjemmeplejeområdet er leder af projektet for at sikre et vedvarende ledelsesmæssigt fokus efter projektets afslutning. Koordinering og udførslen af projektets aktiviteter 7

8 foregår decentralt sammen med de afdelinger og det personale, der er impliceret i projektets interventioner. Den ledelsesmæssige tænkning er, at projektet skal have kontinuerlig opmærksomhed med henblik på at udvikle, justere, følge op og motivere under hele projektforløbet. Den kontinuerlige opmærksomhed giver grundlag for en ledelsesmæssig forankring, der kan sikre indsamling og spredning af viden i projektet. Arbejdsform i projektet. Projektet fordrer højt medspil fra medarbejdere og ledere. Ikke mindst fordi den fag professionelle tilgang til samspillet med borgeren bliver udfordret og udviklet undervejs i projektet. Det er en forudsætning for projektets succesfulde realisering, at forskellige fagligheder bliver bragt i spil og anvendes i alle projektets dele, men ikke mindst i forhold til identificering af elementer i den nye metodik, tilrettelæggelse af det nye samspil, afviklingen af mødet mellem borger og kommune samt i forhold til dokumentation. Kommunikation. Det er afgørende, at de ældre borgere i Mariagerfjord Kommune oplever, at det nye samspil mellem den ældre borger og kommunen er den rigtige vej af gå. Med andre ord er det vigtigt at nå en almen accept af, at Lev Livet Længere ikke er udtryk for serviceforringelse eller kvalitetsfald i ældreplejen, tværtimod. I kommunikationsstrategien til de ældre borgere tages der bl.a. udgangspunkt i projektets løbende resultater og forskning der viser, at markører for ældre borgeres tilfredshed med deres liv fx er; At kunne styre sit liv selv At bo i almindelig bolig At lave det samme som man plejer Ikke at føle sig gammel At kunne holde sig en egen rytme i hverdagen At tiden er tilpas fyldt med gøremål At fortsætte sædvanlige aktiviteter (kilde: Annette Johannsen 2007) Bilag 1: Organisering af projektet. Udarbejdet af: Carsten Kaalbye 8