Evaluering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse

Transkript

1 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 17/30957 Evaluering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse Indledning Projekt Overgangsbolig blev iværksat for at styrke indsatsen i forhold til udsatte hjemløse unge som et supplement til Hjemløsestrategien på nationalt plan. Esbjerg Kommune ansøgte Socialstyrelsen om puljemidler. Som en af fire kommuner blev Esbjerg Kommune tildelt støtte. Den 1. februar 2016 startede projektet, og det slutter planmæssigt 2 ½ år efter den 30. juni Formålet med denne evaluering er fagligt at beskrive, hvilke erfaringer Esbjerg Kommune har opnået gennem projektperioden ind til nu. Formål Det overordnede formål med projektet er at forebygge eller afkorte en gruppe udsatte hjemløse unges indskrivning på et 110 tilbud 1 (forsorgshjem) og derved forhindre yderligere stigmatisering af denne gruppe. Ved hjemløsetællingen i Esbjerg Kommune i 2015 var der en lille stigning i antallet af unge hjemløse. Formålet med Projekt Overgangsbolig blev derfor yderligere at styrke de tiltag, som kommunen i forvejen har for denne målgruppe. I 2017 steg antallet yderligere. Figur 1. Antal hjemløse År Samlet antal hjemløse Heraf unge hjemløse år Ved at etablere en tidlig og forebyggende indsats støttes de mest udsatte unge i at komme ud af hjemløshed, så de på sigt kan få mulighed for at opnå et godt og trygt liv med bolig, uddannelse, job og fritid som andre unge. 1 Serviceloven. Lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017 Telefon

2 Målgruppe Målgruppen for projektet er defineret i samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Socialstyrelsen. Målgruppen dækker unge hjemløse i alderen år, som har forskellige kombinationer af følgende udfordringer: Manglende eller ustabile boligforhold Dårlig økonomi, gæld, manglende overblik eller indsigt Psykiatriske/psykiske problemstillinger og/eller diagnoser Stofmisbrug Svagt eller svigtende netværk, ensomhed og isolation Kriminalitet Mangel på tilknytning til almindelig skole eller arbejde Tidlige omsorgssvigt, som gør relationsdannelse vanskelig Boligmodellen Hver ung deltager aktivt i et støtteforløb på seks måneder. I ansøgningen blev der lagt op til, at 25 unge skulle deltage i projektet i løbet af 2½ år. Der blev truffet aftale med boligforeningerne om at stille fem lejligheder til rådighed pr. halvår med en husleje på ca kr. Step 1 Step 2 Step 3 Step 4 Den unge hjemløse visiteres ind i projektet. Den unge får bolig. Den unge skriver under på en samarbejdskontrakt og kender betingelserne for at deltage. I seks måneder arbejdes der intensivt med støtte til den unge. Hvis den unge i seks måneder overholder aftaler med projektets medarbejdere og boligforeningens almindelige regler, gøres boligen permanent. Derved undgår den unge endnu et boligskifte 2. Den unge afholder selv boligudgifterne gennem hele forløbet. Efter seks måneder med professionel støtte får den unge mulighed for at få tilknyttet en frivillig fra De Hjemløses Venner. 2 En boligforening kan indgå aftale med en kommune om at stille ledige boliger til rådighed til udslusning jf. 63 i Almenboligloven LBK nr af 02/10/2017. Boligforeninger skal stille indtil hver fjerde ledige bolig til rådighed for kommunen jf. 59. Derfor kan de unges boliger gøres permanente

3 Figur 1. Boligmodel Den unge får midlertidig bolig Esbjerg Kommune finder ny midlertidig lejlighed til ny/anden ung. Arbejde med ICM metoden Den unge overtager midlertidige bolig som permanent bolig Afklaring af indsatsmål, støttebehov Esbjerg Kommune er den eneste af de fire deltagende kommuner, som anvender en boligmodel, hvor midlertidige boliger gøres permanente og er spredt i den almene boligmasse. Indsatsmetode I projektet er tilgangen Housing First, som Esbjerg Kommune har positive erfaringer med at anvende fra arbejdet med Hjemløsestrategien i perioden I overgangsboligprojektet er den evidensbaserede bostøttemetode, Intensive Case Management-metoden 4 (ICM) brugt. Et ICM-forløb indebærer en intensiv, kontinuerlig bostøtte-indsats, hvor den ansatte case manager i samarbejde med den unge deltager koordinerer forløbet med alle instanser omkring den unge. Der er ansat en case manager på fuld tid, som har et caseload på fem ICM-forløb for unge ad gangen. Resultater fra Hjemløsestrategien viser, at 76 % fastholder deres bolig ved brug af metoden 5. Visitering til overgangsboligprojektet sker gennem projektleder og case manager. De unge henvender sig ofte selv og har fundet projektet via andre unge eller hjemmesiden. De primære samarbejdspartnere er Uddannelseshuset under Jobcenter, Center for Misbrug & Udsatte, Om ICM-metoden: 5 Se Hjemløsestrategien. Afsluttende rapport pdf - 3 -

4 Kraftcenter, Skjoldbo og Esbjerg Forberedende Erhvervsskole. Der bliver systematisk afholdt en times visitationssamtale med mulige deltagere. Ved samtalen deltager den unge, case manager, og projektleder. Samtalen har til formål at afdække mulige arbejdspunkter for den unge og undersøge, hvori støttebehovet består. Derudover bliver det afklaret, om den unge er i målgruppen for projektet. Økonomi Projektet har fået tildelt kr. i projektperioden på 2½ år. Der har været budgetteret med følgende udgiftsposter årligt: Figur 2. Projektets økonomi Udgiftspost En fuldtidsansat støttemedarbejder case manager Løn til visitator Løn til projektleder Løn til økonomimedarbejder Møder/aktiviteter Transport Kontorhold/revision Socialt tilsyn 6 Udgifter i alt pr. år Pr. år kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Fakta om projektets forløb Overgangsboligprojektet har været i gang i to år. I den periode har 20 unge udsatte i alderen 18 til 24 år deltaget i det seks måneders støtteforløb. Heraf 13 mænd og 8 kvinder. Figur 3. Alder ved indskrivning samt køn Antal deltagere fordelt på alder og køn Mand Kvinde 6 Socialtilsynet har lovpligtigt til opgave at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud

5 Alle deltagere har opfyldt kriterierne om at have komplekse problemstillinger i form af manglende eller ustabile boligforhold, mangel på økonomisk overblik og/eller gæld, psykiske eller psykiatriske problemstillinger, svigtende netværk og manglende tilknytning til almindelig uddannelse eller arbejde. 14 deltagere er vurderet til at have et stofmisbrug og ni af dem har været berørt af kriminalitet. Størstedelen af deltagerne har på forhånd været kendte i kommunen, fordi de enten har haft en børnesag eller fået anden form hjælp af kommunen. Tre af deltagerne har en anden etnisk baggrund end dansk. En enkelt deltager med en æresrelateret problematik. Alle deltagere på nær tre har gennemført forløbet på de seks måneder og har i dag egen, permanent bolig. Tre deltagere flyttede ud af boligen i løbet af perioden og blev tilbudt en mere omfattende indsats end overgangsboligprojektet har kunnet give. Fra hjemløshed til eget hjem Projektet har ført til, at 18 unge ud af 21 er kommet ud af hjemløshed og har undgået ophold på forsorgshjem. Projektlederen har flere tilbagemeldinger fra de unge, pårørende og samarbejdspartnere om, at de unge foretrækker at modtage støtte i deres egen lejlighed frem for på en institutionsplads. Det understøttes af Hjemløsestrategien 7, som havde som målsætning, at unge hjemløse skal tilbydes andre løsninger end at overnatte på forsorgshjem. Gennem hele projektperioden har Esbjerg Kommune samarbejdet med VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd samt Socialstyrelsen om at dokumentere og evaluere indsatsen. Herfra er anbefalingen ligeledes at unge opholder sig mindst muligt på forsorgshjem. Fra offentlig forsørgelse til elevplads En optælling af de første 20 deltageres forsørgelsesgrundlag ved indskrivning i forhold til udskrivning viser, at tre er blevet ansat i elevpladser, og at der samlet set er to færre på kontanthjælp. 7 Hjemløsestrategien Afsluttende rapport :

6 Figur 4. Deltagernes forsørgelsesgrundlag Forsørgelse Ved indskrivning Ved udskrivning Kontanthjælp SU 5 5 Løn 1 4 Løn fra produktionsskole 1 1 Ingen indtægt 1 0 I alt Flere kvinder end forventet Det har vist sig, at der bliver visiteret et meget større antal af hjemløse kvinder til projektet end forventet. På forhånd var forestillingen, at projektet primært ville opfange unge mænd. Hjemløse unge kvinder har hidtil været en mere overset gruppe. Tilbud om andre indsatser Tre unge mænd har fået tilbud om mere omfattende indsatser undervejs i projektet. Kendetegnende for de tre er, at de isolerede sig. De åbnede ikke døren, tog ikke telefonen og udeblev fra samtaler. De var debuterende i det psykiatriske behandlingssystem og svære at hjælpe på grund af manglende sygdomserkendelse. Én har taget imod tilbuddet om en mere omfattende indsats, to sagde nej tak. Tre cases Mille Mille er 18 år. En opsøgende medarbejder møder hende i en etværelses lejlighed, hvor der bor otte unge mennesker. Hun har adresse og bolig i et udhus med brandskade hos sine forældre. Der har hun ikke lyst til at opholde sig. Hun har boet rundt omkring hos venner og familie de sidste tre til fire år, blandt andet på grund af sine forældres manglende overskud og skilsmisse. Da hun kommer med i overgangsboligprojektet, er hun ikke i gang med noget, og hun er netop trukket i kontanthjælp, fordi hun ikke er mødt op til aftaler. Hun bliver etableret i en lejlighed. Hun er meget ustabil i starten, men overholder aftaler med case manager. Hun går i gang med et Kombineret Ungdomsuddannelsesforløb (KUU), hvor hun fortsat går. Hun modtager SU. Hun har sagt ja tak til en frivillig kontaktperson, da støtten fra projektet ophører. Hun er i dag 20 år, i uddannelse og bor fortsat i lejligheden, men er stadig ustabil i perioder. Elias Elias er 24 år. Han er tæt på at blive smidt ud af sin uddannelse på grund af fravær. Han har en ustabil boligsituation med en psykisk syg mor og en kræftsyg far. Ved første samtale har han sorte rande under øjnene og virker modløs og energiforladt

7 Da Elias bliver indskrevet i projektet og kommer på plads i lejligheden, vender situationen. Han har 100 % fremmøde på uddannelsen, hvor der er lavet en gensidig aftale om opfølgning med en støtte-kontakt-personen. Til trods for, at Elias far dør i forløbet, overholder Elias alle aftaler. Han får et bedre forhold til sin mor, efter at han er flyttet hjemmefra. Han har også fået langt højere grad af overskud til sig selv, fordi han ikke skal tage ansvar for alle andre. Han er en helt anden dreng, som kontaktlæreren siger. Tobias Tobias er 18 år, da en pårørende henvender sig om ham. Familien er sparsom med oplysninger om Tobias opvækst. Tobias har været anbragt udenfor hjemmet stort set hele sit liv. Forældrene er begge belastede med psykiatri og misbrug. Tobias tildeles en lejlighed. Han virker til at være en stille og indadvendt ung mand. Da han er flyttet ind i lejligheden, bliver kontakten til ham mindre og mindre. Han åbner ikke døren, og han tager ikke telefonen. Case manager kan banke på døren i en halv time, før døren bliver åbnet på klem eller slet ikke åbnet. Lejligheden bliver tiltagende mere beskidt, og der er tydelige indikationer på misbrug. Tobias overholder i gennemsnit fem ud af 25 aftaler. Støttemedarbejderen tilbyder ham flere gange aftaler med praktiserende læge, psykiatri, støttekontaktperson i jobcentret og aktivitet i skoleregi. Han siger ja, men udebliver eller åbner ikke, når medarbejder vil hente og følge ham. I løbet af ti måneder, hvor forløbet i lejligheden er forlænget to gange, har medarbejderne forsøgt med flere forskellige tilgange, tilbud og støttemuligheder uden held. Herefter opsiger overgangsboligprojektet samarbejdet med Tobias og opfordrer ham til at tage imod til andet støttetilbud på en døgninstitution. Det tager han ikke imod. Han flytter ind hos sin far. Samarbejde med boligforeninger og De Hjemløses Venner Overgangsboligprojektet er blevet gennemført i et tæt samarbejde med lokale boligforeninger, som har anvist lejlighederne, og med den frivillige sociale foreninger, De Hjemløses Venner. De Hjemløses Venner har været inddraget fra starten, når den unge blev visiteret ind i projektet. Frivillige har hjulpet med at skaffe møbler og etablere boligen, så den blev et hjem. Når kontrakten med den unge udløb efter seks måneder, sørgede case manageren for, at der blev etableret kontakt til en fast frivillig fra De Hjemløses Venner. 1/3 af alle deltagere har efter endt støtte profiteret af at have en frivillig støtteperson fra De Hjemløses Venner. Ingen af deltagerne har efterfølgende modtaget støtte efter 85 i Serviceloven. Samarbejdet mellem kommune, boligforeninger og De Hjemløses Venner har fungeret overordentlig godt. Alle har arbejdet efter en fælles agenda og med fælles mål, hvor den unge udsatte hjemløse har været i centrum. Alle har deltaget aktivt og budt ind med deres respektive kompetencer. Projektet ville ikke have fungeret, hvis ikke alle havde bidraget. Boligforeningerne har oplevet, hvorledes kommunen tager ansvar for de unge. De Hjemløses Venner har sikret, at hjælper de unge med at komme videre i livet

8 Det tætte samarbejde mellem de tre aktører har været unikt, og det har givet anledning til henvendelser fra flere kommuner og Socialstyrelsen. Konklusion I Projekt Overgangsbolig er der i løbet af de første to år gennemført støtteforløb for 20 unge udsatte. Projektet har ført til, at 18 unge er kommet ud af hjemløshed og har undgået ophold på forsorgshjem. Samtidig vurderes det, at størstedelen af de deltagende unge i dag er tættere på ordinær uddannelse og SU, end inden de kom med i projektet. Esbjerg Kommune tilskriver i høj grad projektets høje succesrate, at projektet ikke institutionaliserer, men tværtimod normaliserer de unge hjemløse. De unge deltagere kommer ikke på forsorgshjem, men sluses direkte ud i sit eget hjem med støtte. De har heller ikke en fase, hvor de bor i en midlertidig bolig. De unge trænes i stedet i at bo og føle sig hjemme og udføre almindelige dagligdagsopgaver. Case manageren støtter fem unge i hverdagen ad gangen. Det lave antal borgere gør, at støtten til den unge kan gives fleksibelt og massivt. Det har stor betydning for effekten af overgangsboligprojektet. Projektets succes skyldes også det fine samspil mellem boligforeninger, De Hjemløses Venner og kommunen. Samarbejdet med de frivillige i forhold til både etablering af de unges hjem og med at tage over, når case manageren giver slip, har været uvurderligt. Læringen af projektet er, at flere af de unge foretrækker støtte i egen lejlighed frem for på en institutionsplads. Projektet har også vist, at det i løbet en times visitation kan det være vanskeligt at afdække komplekse problemstillinger og tunge psykiske vanskeligheder hos den unge, som kræver et længere behandlingsforløb, end overgangsboligprojektet kan tilbyde. Det vil altid være et vilkår, at der kan være unge, som er så udsatte, at det kræver en massiv indsats at hjælpe dem. De mest vellykkede forløb har været dem, hvor den unge allerede var i gang med en aktivitet i hverdagen, og hvor støtten blev en del af et i forvejen etableret tilbud og en helhedsorienteret plan. Det vil være værdifuldt, at følge de unges færden de kommende fem år, med henblik på at se virkningerne af Projekt Overgangsbolig i et langsigtet perspektiv. Der vil være behov for et langt indsatstræk, selvom de unge er bragt videre her og nu