øko PlanTeavl - sådan kan det gøres

Transkript

1 øko PlanTeavl - sådan kan det gøres Økologisk planteavl i praksis Projektet Oekoplanteavl.dk formidler inspiration og erfaringer omkring økologisk planteavl. Betingelserne for økologiske planteavlsbedrifter har aldrig været bedre. Alligevel er interessen for at omlægge til økologisk produktion begrænset. Det er baggrunden for projektet Oekoplanteavl.dk, som du kan læse om i denne avis. Baggrunden for projektet er et ønske om, at formidle viden om økologisk planteavl i praksis. Det sker gennem et forsøg på at lave en landsdækkende naboeffekt. Seks meget forskellige gårde I denne avis præsenterer vi projektets deltagere. De fortæller om baggrunden for omlægningen og forventninger til udbytte og økonomi. Du kan også læse om hver enkelt gårdejers overvejelser omkring sædskifte, afgrødevalg og gødningsstrategi. Bliver du nysgerrig undervejs, finder du på bagsiden en oversigt over åbent hus arrangementerne på de enkelte gårde samt inspiration til, hvordan du kan få meget mere at vide om økologisk planteavl. Projektet er bygget op om seks økologiske planteavlssbedrifter, der undervejs deler deres erfaringer med alle interesserede på hjemmesiden Betingelserne på de seks gårde er meget forskellige, så der er mulighed for at finde en landmand, der møder de samme udfordringer, som dig selv. Derudover arrangeres en række åbent hus arrangementer, hvor der er lejlighed til at kigge bedrifterne nærmere i kortene og få gårdejernes svar på nogle af de spørgsmål, du går og brænder for at få svar på. Markdemonstrationer løser problemer Er du allerede økologisk planteavler, kan du se, hvordan en række af dine kolleger tackler de problemer, de møder i den daglige drift. Er du konventionel planteavler, får du en viden om økologisk drift, der klæder dig bedre på til at vurdere, om økologisk avl er en udfordring, som du kunne tænke dig at tage op. På hver bedrift gennemføres en eller flere markdemonstrationer. Det er den enkelte landmand, der vælger et tema, han ønsker at undersøge nærmere. Der gennemføres forsøg med forskellige dyrkningsmetoder for at finde frem til den bedste dyrkningsform. Du kan følge markdemonstrationerne løbende på Oekoplanteavl.dk ledes af Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter samt lokale konsulenter. Projektet finansieres af Direktoratet for FødevareErhverv. God læselyst. Faglig udfordring Lysten til nye faglige udfordringer fik Ninna og Niels Bjarne Frederiksen, Ilderhøjgård ved Sdr. Felding, til at lægge driften af gårdens 125 ha om. Side 5. MAJ 2002 Optimalt sædskifte De første par år af omlægningen bruger forvalter Bent O. Jensen, Strandegård ved Fakse, til at finde et optimalt sædskifte. Side 6. En erfaren økolog Køkkenbordssnak banede vejen til økologi for Frede Hansen, Westergård ved Vandel. Han dyrker vårbyg med grøngødning, rug, frøgræs og ærter. Side 7. Økologi på slægtsgården Udbyttet lå mellem 20 og 57 hkg i vårbyg, men der er en forklaring på det store udsving, siger Niels Tvedegaard, Harridslevgård ved Harrridslev. Side 4. Spændende planteavl Hvede i monokultur er kedeligt, mener Jørn Staugaard, Bjergagergaard ved Bjert. Han vil eksperimentere med nye, spændende afgrøder. Side 2. Hvidkløver og frøgræs Økologi er ikke så svært for en erfaren planteavler, mener Jens Langkær, Bybjerggård ved Herlufmagle. Han vil satse på hvidkløver og frøgræs. Fåerne afgræsser udlægget. Side 3.

2 øko PlanTeavl -Det skal være spændende at drive planteavl Der skal også være en faglig udfordring i avlen. Det er en af grundene til, at Jørn Staugaard i 1999 lagde driften om. BJERGAGERGAARD Risikoen spredes på Bjergagergaard Jørn Staugaard prøver forskellige afgrøder og eksperimenterer med grøngødningen. Det er en stor og aktiv familie, der har hjemme på Bjergagergaard ved Bjert. Gården ejes af Jørn og Anne-Margrethe Staugaard, og desuden bor deres to voksne børn, Anne-Margrethes bror, samt fire plejebørn på gården. Gården er en slægtsgård, der har været i Anne-Margrethes families eje i syv generationer. Foruden arbejdet med gården passer Jørn Staugaard også et job på en fabrik og er samtidig vurderingsformand. Han klarer selv det meste af arbejdet sammen med sønnen Peter-Martin, der er uddannet landmand. Monokultur er kedelig Hvede i monokultur er noget af det kedeligste, Jørn Staugaard kan forestille sig. Derfor glæder han sig også til at komme i gang med at eksperimentere med nye spændende afgrøder, som f.eks. nøgen havre og lupin. Familien overtog gården i Den består af 60 ha god dyrkningssikker lerjord, primært JB 7. Jørn Staugaard havde inden omlægningen i 1999 i længere tid haft tanken om økologisk drift i baghovedet. Det var lysten til at producere på en måde, forbrugerne kunne lide, kombineret med den faglige udfordring, der trak i ham. Stutteriets heste nyder sommergræsset Det skal nemlig også være spændende og udfordrende at drive planteavl, mener han. Ved siden af planteavlen huser Bjergagergaard et stutteri. Her har Anne-Margrethe Staugaard sammen med datteren Mette-Margrethe 20 heste bl.a. dansk varmblod. Gode økonomiske udsigter Vurderingen af økonomien bekræftede ham i det rigtige i omlægningen. Han fik sin økonomikonsulent til at foretage en beregning af konsekvenserne. Den viste, at dækningsbidraget ville blive omkring 1000 kroner større pr. ha. Det foreløbige økonomiske resultat har været blandet. - Det første år var udbyttet dårligt. Resultatet i 2001 kunne til gengæld mere end opveje det. Mine forventninger til det økonomiske udbytte er, at det mindst vil være på højde med det, vi kunne opnå ved konventionel drift, siger Jørn Staugaard. Der har været problemer med vinterraps i engsvingel Sædskiftet på Jørn Staugaards bedrift på Bjergagergaard ligger ikke fast. Målsætningen er, at risikoen skal spredes mest muligt. Han satser derfor både på sikre og lidt mere risikable afgrøder på gårdens 60 ha JB 7 lerjord. Der satses på fabriksroer, engsvingel og brødkorn, men Jørn Staugaard overvejer også flere andre afgrøder. Han er meget bevidst om, at produktionen må rettes mod de afgrøder, hvor efterspørgslen ligger. År 2001 var godt 2001 blev et godt år udbyttemæssigt. Det lykkedes at bjærge høsten i hus inden den lange regnperiode for alvor kunne skabe problemer. Resultatet for 2001 kan ses i tabellen. Udbyttet i korn for 2001 Vårbyg 44 Havre ca. 70 Jørn Staugaard har eksperimenteret lidt med grøngødningen. I 2001 viste det sig, at han havde sået afgrøden for sent. Det har medført, at kornet har skygget så meget, at kløver og rajgræs kun er blevet til noget i plejespor og foragre. Det betyder, at der er mindre kvælstof til afgrøden i 2002, men så bliver den ikke så kraftig, hvilket giver bedre betingelser for det nye grøngødningsudlæg. Gødningsstrategien er baseret på modtagelse af konventionel dybstrøelse fra fjerkræ samt økologisk gylle og dybstrøelse. Gårdens 20 heste bidrager med ca. 20 tons dybstrøelse pr. år. 4,2 Vinterhvede Engsvingel 5,5 Vårhvede Kl.græs 5,0 Fabriksroer Vårbyg 11,7 Kl.græs Kl.græs og helsæd 4,9 Helsæd, vårbyg Havre 8,7 Engsvingel Vårbyg 5,3 Lupin Vårbyg 5,5 Havre Vårbyg Markdemonstration på Bjergagergaard For første gang skal der dyrkes økologiske sukkerroer på Bjergagergaard og ideen er, at manuel renholdelse skal minimeres mest muligt. Det er et ønske som Jørn Staugaard deler med andre økologiske sukkerroeavlere, og der bliver prøvet mange strategier for renholdelse, flere af disse er medtaget her i demonstrationen. Demonstration i sukkerroer Ukrudtsbehandling 1 Blindharvning inden fremspiring. 2 Gasbrænding inden fremspiring. 3 Ukrudtsharvning, når roerne har kimblade. 4 Ukrudtsharvning, når roerne har kimblade til to blivende blade. 5 Radrensning på tværs, når roerne har to blivende blade. 5,2 Vårbyg Vårbyg 5,5 Vedv. græs Vedv. græs 3,4 Brak Brak Tidsler er største ukrudtsproblem Jørn Staugaards strategi omkring bekæmpelse af frøukrudt er to gange blindharvning, inden kornet spirer frem, og en ukrudtsharvning efter fremspiring af kornet. Med hensyn til rodukrudtet er tidsler det største problem. Bekæmpelsesstrategien bliver fremover høst af»grønne«afgrøder, f.eks. helsæd med en efterfølgende jordbearbejdning og etablering af en hurtigt voksende efterafgrøde. Eventuelt kløvergræs til slæt som den efterfølgende afgrøde. Kvik forventes at blive bekæmpet på samme måde som tidsler. I alle led bliver der gennemført en hakning og radrenset på langs efter behov. I løbet af året vil der blive lavet registreringer af plantetal og ukrudt. Det vil også blive registreret hvor lang tid der skal bruges på at hakke roerne. Side 2

3 BYBJERGGÅRD -sådan kan det gøres..! -Økologi er ikke så svært Efter 18 år som konventionel planteavler på Bybjerggård valgte Jens Langkjær i 1999 at lægge om til økologi. Det er en planteavler med mange års erfaring, der residerer på Bybjerggård ved Herlufmagle på Østsjælland. Jens Langkjær overtog gården i Dengang var den på 20 ha. Siden har han tilkøbt og forpagtet jord, så han nu råder over 113 ha. Han driver selv gården, men får i spidsbelastninger hjælp fra sine to sønner, Jan og Rene, samt gode naboer. Væk fra pesticiderne Det var et ønske om at komme væk fra brugen af pesticider kombineret med fornemmelsen af, at udviklingen går mod mere økologi, der i 1999 fik Jens Langkjær til at beslutte sig for at lægge driften om. Samtidig ser han det som en stor faglig udfordring at skulle lære at benytte en række nye teknikker til ukrudtsbekæmpelse og næringsstoftilførsel. Jens Langkjær har udover sin landmandsuddannelse ingen specielle forudsætninger for at gå i gang med økologien. Men det opfatter han ikke som et handicap. - Vi skal passe på med ikke at gøre økologisk planteavl sværere end det er. For en erfaren planteavler, der er vant til langsigtet planlægning, kræver det ingen stor ekstra indsats, siger han. De foreløbige erfaringer med økologisk avl har været gode. I de første sæsoner har der været småproblemer, men ingen alvorligere, der har Familien Langkjær har drevet Bybjerggård siden 1983 kunnet ryste Jens Langkjær i troen på at have taget det rette valg. Tror på økonomien Han har tiltro til, at økonomien i den økologiske avl i fremtiden vil være fordelagtig set i forhold til konventionel dyrkning. - Det er jo svært at spå om udviklingen, jeg forventer, at vi vil få lavere udbytter, men at det økonomiske resultat vil blive bedre end tidligere, siger Jens Langkjær. Han tror ikke, at det vil blive aktuelt for ham at vende tilbage til konventionel avl. - Nej, det er ikke et tema for mig. Så længe indtjeningen kan holde sig mindst på niveau med den konventionelle drift, så bliver jeg også ved med økologien. Forkærlighed for frøgræs Jens Langkjær på Bybjerggård vil gerne satse på de finere græsarter. Jens Langkjær har i alt godt 113 ha under plov på Bybjerggård. Det er god østsjællandsk lerjord JB 5 og JB 6. Jorden er dyrkningssikker og behøver ikke vanding. Sædskiftet baserer sig på korndyrkning, hvor hvidkløver til frø skal være kvælstofkrumtappen. Jens Langkjær vil meget gerne dyrke rødsvingel og engrapgræs, men markedet for disse afgrøder er muligvis for lille til, at det vil være rentabelt. I 2001 blev der høstet en del frøgræs, som oprindeligt er lagt ud konventionelt, men gødet efter økologireglerne. Kg / ha Triticale 53 Vinterhvede 65 Vårbyg 55 Engrapgræs Oxford 950 Engrapgræs Andante 720 Rødsvingel 4. års Ecco 110 Ingen grøngødning og efterafgrøder Udbyttet for høsten 2001 Jens Langkjær sår almindeligvis ikke grøngødning eller efterafgrøder ud i kornmarkerne, idet han vil undgå»forurening«med fremmede græsser. Men fra 2002 vil han afprøve lucerne som kvælstofsamlende afgrøde. Hønse- og svinegylle bruges som start- og grundgødning. Den egentlige kvælstofforsyning skal komme fra hvidkløvermarken og i de kommende år også fra lucernemarkerne. Da der primært sælges frø og korn fra ejendommen, fjernes der ikke mere fosfor og kalium end der tilføres i form af gylle. Der importeres den husdyrgødning, der er tilladt. I 2001 svarede det til 68 dyreenheder. 12,0 Hvidkløver, frø Vårbyg 13,9 Vårbyg med udlæg af hvidkløver Triticale Markdemonstration på Bybjerggård Økologiske hvidkløverfrø er fortsat en mangelvare og de høstede udbytter er ofte lave. Hvidkløveren såes på tre forskellige rækkeafstande. I løbet af vækstsæsonen vil det blive registreret, hvordan afgrøden og ukrudtet udvikler sig. Demonstration i hvidkløver, anlagt i Hvidkløver sået på 12 cm rækkeafstand. 2 Hvidkløver sået på 36 cm rækkeafstand. To radrensninger i efteråret. 3 Hvidkløver sået på 48 cm rækkeafstand. To radrensninger i efteråret. 4 Hvidkløver sået på 48 cm rækkeafstand. Engrapgræs sået på 48 cm rækkeafstand, forskudt for hvidkløverrækkerne. To radrensninger i efteråret på 24 cm. Pløjning og såning Side 3 21,5 Triticale Vinterhvede og triticale 8,9 Havre Engrapgræs 9,2 Brak Brak 9,6 Helsæd ærter med udlæg af lucerne Rødsvingel 15,0 Vårbyg Vinterhvede og rødsvingel 11,6 Engrapgræs, frø* Engrapgræs 11,9 Vinterhvede Vårbyg foder * Udlagt konventionelt, men passes økologisk Lucerne mod rodukrudt De værste problemer med ukrudt har været med tokimbladet ukrudt. Dette har Jens Langkjær klaret med ukrudtsharvning. Men han håber, at sædskiftet og valget af konkurrencestærke afgrøder som triticale også kan bidrage til bekæmpelsen. Han har også oplevet problemer med kvik. Det er bekæmpet med stubharvning om efteråret. Jens Langkær regner med, at lucernen, som han lægger ud fra år 2002, også vil være effektiv mod rodukrudtet. Jens Langkjær klarer jordbehandlingen på Bybjerggård på traditionel vis med pløjning, såbedstilberedning og såning. Han efterårs- og forårspløjer afhængig af jordtype og afgrødevalg. Alle frøgræsmarkerne opharves forud for pløjning.

4 øko PlanTeavl Økolog med teorien i orden Økologien fangede Niels Tvedegaard under agronomstudierne. Nu realiserer han tankerne på Harridslevgård. En stor interesse og et solidt teoretisk fundament er grundlaget for Niels Tvedegaards omlægning af Harridslevgård, der ligger på nordsiden af Randers Fjord. Han er uddannet agronom og har de seneste seks år arbejdet med økologisk jordbrug hos Fødevareøkonomisk Institut. Den viden og erfaring han har samlet gennem arbejdet har - sammen med en stor interesse - fået ham til at vælge økologisk drift af slægtsgården, hvor han er fjerde generation. Han arbejder stadig på deltid for Fødevareøkonomisk Institut. Forventningerne er indfriet Niels Tvedegaard overtog gården i 2001, men havde siden 1999 samarbejdet tæt omkring omlægningen med sin far, Verner Tvedegaard. Niels Tvedegaard råder i alt over 207 ha, hvoraf de er 135 er forpagtede. Han havde forud for omlægningen foretaget mange vurderinger af det hensigtsmæssige i omlægningen. - Jeg kalkulerede med udbytter på 50-75% af det konventionelle niveau, og de forventninger er foreløbig blevet mere end indfriet. Ligeledes har jeg haft en godt samarbejde med økologikonsulenten i Kronjysk Landboforening, der har været til stor hjælp i planlægningen, siger Niels Tvedegaard. Optimisme for fremtiden Han fremhæver, at tilskudssystemet også har været en faktor, der har haft betydning for omlægningen: - Tilskuddet giver en vis frihed til at eksperimentere og finde den vej, der er den bedste for din bedrift. Uden det ville mange ikke have mulighed for at vælge økologisk avl. Niels Tvedegaard ser optimistisk på fremtiden som økologisk planteavler. - Det eneste jeg umiddelbart er bekymret for er de økologihandlingsplaner, vi ser i nogle af vores nabolande, hvor en vis procentdel af jorden bliver omlagt. Det kan føre til en overproduktion. Jeg forventer at tilskudsordningerne vil fortsætte under en eller anden form i hvert fald en periode endnu. Det udgør en god støtte til økonomien og til udvikling af planteavlen generelt, slutter Niels Tvedegaard. Niels Tvedegaard har også stude HARRIDSLEVGÅRD Ser på mulighederne i den enkelte mark Niels Tvedegaard planlægger sædskiftet efter markens kvalitet. Harridslevgårds marker er meget forskelligartede og der er derfor ikke samme sædskifte i dem alle. Markplanen laves udfra den enkelte marks muligheder. Afsætningsmulighederne spiller også en rolle, men Niels Tvedegaard er meget opmærksom på, at kortsigtede hensyn ikke bliver for dominerende. Han er nogenlunde tilfreds med udbyttet i 2001, men variationen imellem markerne har været for stor. Udbyttet for høsten 2001 Vårbyg 42 Vårhvede 45 Ærter 33 Udbyttevariationen har været størst i vårbyg, hvor udbyttet har ligget fra hkg/ha. Den væsentligste årsag til det lave udbytte var, at ca. 20 ha tung lerjord måtte sås uden forudgående pløjning med dårlig etablering til følge. Endvidere var der kraftig manganmangel i en forårspløjet mark. Høje udbytter er dog ikke altid lykken. I de marker, hvor byggen har givet ca. 50 hkg/ha, har den kvalt udlægget af hvidkløver til grøngødning, selvom kløveren blev sået inden kornet kom op. Kløver som grøngødning Niels Tvedegaard sår kløver som grøngødning i kornafgrøder, medmindre der skal være bælgsæd året efter, der skal bekæmpes kvik om efteråret eller kornafgrøden er havre. Der bruges 3 kg ren hvidkløver pr. ha. Græsser indgår ikke i 68,5 Vinterhvede Korn 9,5 Havre Vårbyg 9,5 Blandsæd af lupin og havre Vårbyg 11,0 Alm. rajgræs Vårbyg 7,5 Havre til gryn Vårbyg og slætgræs efterafgrøderne af hensyn til muligheden for produktion af frøgræs. Der bliver kun etableret hvidkløver på pct. af arealet hvert år, så det forventes at eventuel kløvertræthed undgås. kan Markdemonstration på Harridslevgård Bælgsæd fikserer selv kvælstof og den kan være med til at forsyne den efterfølgende afgrøde, hvis der passes godt på det kvælstof, der efterlades i jorden. Af bælgsæd er markært den mest udbredte afgrøde, men der er nu en stor interesse for at dyrke smalbladet lupin, da der er kommet nye sorter på markedet. Vi har derfor valgt at bruge tre lupinsorter (Prima, Borweta og Bora) sammen med markært. I alle sorter bliver gennemført de tre behandlinger som er beskrevet nedenfor. Demonstration med bælgsæd 1 Dyrkning af bælgsæd i Såning af vintersæd i efteråret. 2 Dyrkning af bælgsæd i Undersået efterafgrøde af cikorie. Såning af vårsæd i Dyrkning af bælgsæd i Undersået efterafgrøde af alm. rajgræs. Såning af vårsæd i Kamille er det største ukrudtsproblem i vinterhveden Udviklingen af lupin, markært, alm. rajgræs og cikorie følges gennem sæsonen. Til efteråret måles hvor meget mineralsk kvælstof, der er i jorden. Side 4 4,1 Vårbyg Vårhvede 3,7 Vårbyg Ærter 22,5 Helsæd ærter Vårbyg 3,9 Ærter Vårhvede 12,2 Grønært Vårbyg 15,1 Brak Vårbyg og brak 39,7 Vedv. græs Vedv. græs Alle afgrøder fuldgødes Med hensyn til afgrødernes kvælstofforsyning spilles der på tre tangenter i sædskiftet: Brak med kløvergræs, bælgsæd og kløvergrøngødning. Niels Tvedegaard forventer at dette, kombineret med gødningen fra egen besætning og indkøbt gødning, betyder at alle afgrøder fuldgødes. Næringsstofforsyningen giver ikke anledning til bekymring. Ukrudtsharvning virker Alle marker er indtil videre blevet ukrudtsharvet efter behov med et tilfredsstillende resultat. I marker med massiv bestand af agerkål overvejes en kombination af blindharvning og radrensning. Kvik bekæmpes ved traditionel stubharvning forud for frøgræsudlæg og bælgsæd. Andre arter af rodukrudt søges bekæmpet i forbindelse med omdriftsbrak, ved radrensning og ved at have velgødede, konkurrencestærke afgrøder.

5 -sådan kan det gøres..! Tilskud gav stødet til omlægning Lyst til nye udfordringer fi k sammen med omlægningsstøtte Ninna og Niels Bjarne Frederiksen til at satse på en økologisk fremtid. Tanker om økologisk drift havde længe svirret i hovederne af Ninna og Niels Bjarne Frederiksen, inden de i 1997 valgte at omlægge driften af Ilderhøjgård ved Sønder Felding. Ejendommen er på 113 ha, hvoraf de 95 ha kan dyrkes. Derudover forpagtes 30 ha, alt sammen sandjord. Parret overtog gården i 1976 efter Niels Bjarnes forældre. ILDERHØJGÅRD Grønsagsproduktionen bærer økonomien Indsatsen omkring grøngødningen skal styrkes. Det er en af Ninna og Niels Bjarne Frederiksens erfaringer efter fem år som økologiske planteavlere. Ilderhøjgårds dyrkbare areal er i alt på 125 ha inklusiv 30 ha, der er forpagtet. Al jorden er sand JB 1. Ninna og Niels Bjarne Frederiksen planlægger ikke sædskiftet specielt stramt på det overordnede niveau. De dyrker vårkorn i tre til fire år, primært byg og byg-ært til helsæd, men også lidt havre og ærter. Hvert fjerde til femte år dyrkes kartofler eller løg og herefter gulerødder. Usikkerhed om økonomien De var usikre på rentabiliteten i omlægningen, men det nye omlægningstilskud gav tilskyndelsen til, at nu skulle det være. Samtidig havde de stor lyst til at prøve noget andet. - Vi var kørt lidt trætte i arbejdet og savnede nye udfordringer i hverdagen. Med omlægningstilskuddet synes vi, at de økonomiske udsigter så fornuftige ud og valgte at tage springet, siger Niels Bjarne Frederiksen. Et af de største arbejdsmæssige fordele for parret er, at der ikke skal sprøjtes. Den del af arbejdet var de meget trætte af. Går ikke tilbage Parret er glade for, at de valgte at lægge produktionen om. Det har givet dem fornyet energi og lyst til arbejdet. Udbytterne har været fine og økonomien fornuftig. Den udvikling regner de med fortsætter. De vil ikke vende tilbage til konventionel drift. - Nej, hvis der ikke er økonomi i foretagendet, så holder vi hellere op med at drive landbrug, siger Niels Bjarne Frederiksen. Ilderhøjgård ligger i det åbne land, ikke langt fra en række andre økologiske brug. Mellem disse ejendomme er etableret et godt samarbejde omkring maskiner og markarbejde. Ninna og Niels Bjarne Frederiksen er fælles om driften, som de stort set klarer selv. En løst tilknyttet medhjælper assisterer i sommerperioden, og derudover giver parrets tre voksne børn en hånd, når der er travlt. Dog hyres der hjælp til lugning i grøntsagerne. Markdemonstration på Ilderhøjgård Rodukrudt er et problem i nogle af markerne på Ilderhøjgård. For til næste år at få mulighed for En vellykket bygmark at bruge afpudsning som strategi i en af de mest befængte marker, bliver der i år sået vårbyg med kløvergræsudlæg. Der vil derfor i år, blive afprøvet forskellige strategier mod rodukrudtet, som er en blanding af agertidsel, agersvinemælk, grå bynke og kvik. De løsninger som afprøves indeholder enten lugning/hakning eller afpudsning. På grund af kløvergræsudlægget er det ikke muligt at anvende radrensning. I løbet af året og til næste år registreres forekomsten af rodukrudt ved de forskellige behandlinger blev blandet år Udbyttet i 2001 blev en lidt blandet affære på Ilderhøjgård. Det lykkedes at få kornhøsten klaret inden regnen for alvor satte ind. Høsten af grønsagerne var hård, men kun en lille plet kartofler var blevet vanddrukne og måtte kasseres. Vårbyg 37 Ærter 41 Kartofler, Milva Kartofler, Ditta Kartofler, Sava Gulerødder Udbyttet for høsten 2001 Grøngødning i alle marker Ninna og Niels Bjarne Fredriksen har som mål at så grøngødning i alle marker med korn og ærter. De undlader at have grøngødning i de marker, hvor der skal bekæmpes rodukrudt i efteråret. Deres erfaringer med grøngødningen fra efteråret 2001 var, at det i mange marker stod noget i striber. De mener, det kan 7,7 Havre med kløvergræs til grøngødning Vårbyg 7,3 Brak med græs Brak, kartoffel, kløvergræs, havre og vårbyg 12,4 Gulerod, tidlige Vårbyg, helsæd, vårbyg/ært og kartoffel 38,9 Vårbyg og kl.græs til grøngødning 2,2 Helsæd vårbyg/ært og kl.græsudlæg Byg/ært helsæd, vårbyg, kartofler og gulerødder Kartoffel, brak og helsæd vårbyg/ ært 5,6 Gulerod, vinter Kartoffel og vårbyg 2,0 Lupin Vårbyg 7,1 Helsæd, ært og kl.græs til grøngødning Gulerod, vinter og gulerod, tidlige 5,3 Ært Vårbyg og stikløg 14,4 Kartoffel, spise Helsæd, vårbyg og vårbyg/ært 4,0 Vedv. græs Vedv. græs skyldes, at jorden har været for løs ved såning af kløvergræsset. Fremover vil de gøre mere ud af såningen af grøngødningen. Det er nemt at skaffe husdyrgødning i området af både økologisk og konventionel oprindelse. Der importeres således hvert år ca. 150 dyreenheder husdyrgødning. 190, leveret direkte fra marken 230, usorteret 150, usorteret Hypning i kartoffelmark Demonstration med bekæmpelse af rodukrudt 1 Rodukrudt luges eller hakkes væk. 2 n høstes som grønbyg. Der tages efterfølgende 2 slet med 3-4 ugers mellemrum. 3 Når rodukrudtet er groet ovenud af afgrøden pudses der af med en forvaltertrøster. 4 Vårbyggen sås på 36 cm rækkeafstand. Kløvergræsudlæg sås på alm. rækkeafstand. Der foretages 3 afpudsninger mellem vårbygrækkerne. Side 5 11,4 Brak med kl.græs Helsæd og vårbyg/ært Størst problem med rodukrudt Erfaringerne med frø-ukrudt viser, at der stort set ikke har været noget problem i korn og ærter. Strategien har været at ukrudtsharve ca. to gange og derefter lade konkurrencen fra afgrøden og efterafgrøden klare resten. Overfor rodukrudt har Ninna og Niels Bjarne Frederiksens udgangspunkt været, at de håber at kunne styre det ved hjælp af den forholdsvis hårdhændede behandling en kartoffelmark får, og ved lejlighedsvis at have sort jord i efteråret, eventuelt efter helsæd.

6 STRANDEGÅRD øko PlanTeavl Den gamle gård bliver økologisk Ivan Reedtz-Thott er efter et langt tilløb godt igang med at lægge Strandegård om til økologisk drift. Med udsigt over Fakse Bugt og Præstø Fjord ligger projektets største gård, Strandegård. I 2002 er i alt 426 ha under plov. Strandegård har været i slægten Reedtz-Thott s eje siden Fra 1989 er det Ivan Reedtz- Thott, der driver gården. Hans faglige baggrund er en uddannelse som agrarøkonom. Det daglige arbejde på gården tager forvalter Bent O. Jensen og traktorfører Dan C. Hansen sig af. Omlægning fra 2000 Omlægningen til økologisk drift blev påbegyndt i august 2000 og gennemføres løbende. Omlægningen af de sidste arealer begynder i august Ivan Reedtz-Thott har længe haft overvejelser om at gå den økologiske vej. Usikkerhed om rentabilitet og kvaliteten af de økologiske afgrøder afholdt ham dog længe fra at gå i gang med en omlægning. Efter at have gennemgået alt tilgængeligt informationsmateriale og konsulteret en række økologiske planteavlere var Ivan Reedtz-Thott imidlertid overbevist om, at omlægningen er en fornuftig strategi. Villig til at acceptere nedgang Han er fra starten villig til at acceptere en mindre økonomisk nedgang i forbindelse med Markdemonstration på Strandegård I demonstrationen er der valgt at se på ukrudtskontrol i vårhvede, hvor både afgrødekonkurrencen og ukrudtsharvninger bliver anvendt. Ved såning bliver der sået med normal udsædsmængde og 11 2 gange udsædsmængden. I led 1 og 2 bliver der sået normalt, mens der i led 3 og 4 bliver sået ad to omgange så kornet bliver Strandegård har været i slægtens Reedtz-Thotts eje siden 1730 omlægningen. De foreløbige erfaringer tyder dog på, at udbyttet stort set bliver det samme som under den konventionelle dyrkning. Ivan Reedtz-Thott forventer, at økonomien i den økologiske drift vil blive fordelagtig for ham. Afsætningsmulighederne vil i fremtiden blive bedre, skønner han. Beslutningen om at begynde på omlægningen blev lettet af, at det kunne ske som led i en helhedsplan. På Strandegårds arealer ligger også Feddet Camping, som er en af landets største campingpladser. Pladsen ejes også af Ivan Reedtz-Thott, der i forbindelse med en moderniserig i slutningen af 90erne besluttede at gøre pladsen mere miljøvenlig. Overgangen til økologisk drift af landbruget skal give mulighed for at kombinere landbrug og turisme. sået i et kvadrat. For alle led er der en del hvori der ikke bliver lavet ukrudtsbekæmpelse og en hvor der kun blindharves. Hvor vårhveden kun er sået i agerretningen er der også et område, hvor der ud over blindharvningen også bliver foretaget en ukrudtsharvning. Demonstration med ukrudtskontrol 1 Såning i agerretningen (1 x udsædsmængde). 2 Såning i agerretningen (11 2 x udsædsmængde). 3 Såning i agerretningen (1 2 x udsædsmængde). Såning på tværs af agerretningen (1 2 x udsædsmængde). - Der skal samles erfaringer På Strandegård bruges de første par år som økologisk brug til at sammensætte et optimalt sædskifte. På Strandegårds jorder blev der i 2001, som var første omlægningsår, udelukkende dyrket vårafgrøder for at udnytte den tildelte gødning optimalt. De næste par år vil man bruge til at samle erfaringer, således at man kan sammensætte et økologisk sædskifte, som passer til bedriften og afsætningsmulighederne efter endt omlægning. I omlægningsperioden har ejeren, Ivan Reedtz-Thott, og hans medarbejdere valgt at dyrke lucerne til fabrik samt foderkorn. Når omlægning er færdig, satses der på at komme i gang med at dyrke konservesærter, fremavlskorn og eventuelt starte en grønsagsproduktion. Varieret udbytte i 2001 Udbyttet i omlægningskornet var meget varieret i Der blev høstet alt fra dårlige til rigtig pæne udbytter. Vårbyggen gav således 24 hkg pr. ha på en 9 ha stor ugødet mark, mens udbyttet var op til 60 hkg pr. ha, hvor forfrugten har været ærter og der er sået en vellykket efterafgrøde i form af gul sennep. I havre er der høstet hkg pr. ha uden tilførsel af gødning. Vårhveden fik 15 tons hønsedybstrøelse samt 12 tons svinegylle pr. ha. Dybstrøelsen blev ikke udnyttet særligt godt, så udbyttet på 40 hkg i vårhvede er på det jævne, når man tænker på hvor meget gødning vårhveden fik. Vårbyg Havre Vårhvede 40 Kornudbyttet 2001 Kløvergræs som grøngødning I 2001 var strategien på Strandegård at så kløvergræs i alle kornafgrøderne som grøngødning. Udlægget spirede godt frem i alle marker, bortset fra en enkelt, som har været plaget af snegle. Desværre kunne udlægget ikke klare den hårde konkurrence fra kornet i alle markerne. Jordstrukturen skal forbedres Der er lavet aftaler om at modtage konventionel svinegylle samt dybstrøelse. I 2001 har der desuden været udbragt økologisk dybstrøelse fra høns og kvæg. Målet er at erstatte gyllen med dybstrøelse for at få en bedre jordstruktur og dermed et bedre forhold for mikroorganismer, og for at opnå en bedre kvælstofmineralisering. Den samlede markplan for Strandegård i 2002 ser sådan ud. 55,5 Triticale Vårbyg og havre 18,0 Vinterhvede Vårbyg 37,5 Hundegræs* Hundegræs 39,6 Rødsvingel* Rødsvingel 27,7 Lucerne Lucerne og markærter 47,9 Vårbyg med udlæg 27,3 Helsæd ærter med udlæg af lucerne 18,4 Vårhvede med udlæg af hvidkløver, frø 9,7 Helsæd vårbyg-ært med udlæg 45,9 Brak Brak 99,0 Havre med udlæg Vårhvede og vårbyg Vårbyg og brak Havre, græs og vårbyg Vårhvede Oliehør og brak Der er god tilslutning til markvandring på Strandegård 4 Såning i agerretningen (1 2 x udsædsmængde). Såning på tværs af agerretningen (1 2 x udsædsmængde). I løbet af året vil der blive foretaget registreringer af afgrødens udvikling og ukrudtsbestanden. Side 6 * Konventionelt Ukrudtsbekæmpelse med ukrudtsharvning På Strandegård satses der i første omgang på at styre ukrudtsbekæmpelsen ved hjælp af ukrudtsharvning, bestående af blindharvning og en eller to ukrudtsharvninger. Dobbelt rækkeafstand og radrensning tages i brug, såfremt det bliver nødvendigt. Rodukrudt klares med et hakkejern. Et behageligt skifte fra de mange timer der før blev brugt på traktoren, når der skulle sprøjtes, konstaterer folkene på Strandegård.

7 -sådan kan det gøres..! Veteranen har mod på fremtiden En hyggelig nabosnak fi k Frede Hansen sporet ind på økologisk planteavl. Med 11 år som økolog er han den mest erfarne landmand i projektet. Med 11 år på bagen som økologisk planteavler er Frede Hansen en veteran og projektets mest erfarne økologiske avler. Westergård ved Vandel i Midtjylland, har han siden 1991 drevet økologisk. I 2002 dyrker Frede Hansen i alt 98 ha, hvoraf de 57 ha er forpagtet. Det var en snak over køkkenbordet med en nabo, der fik Frede Hansen styret ind på tanken om at omlægge til økologisk drift. - Vi sad og snakkede løst om mulighederne og regnede lidt på økonomien i at lægge om. Naboen, der var økologisk kvægavler, ville gerne overtage mine afgrøder, hvis jeg ville lægge om til økologi. I forvejen var økonomien i den konventionelle drift temmelig dårlig, så risikoen var ikke så stor for mig, siger Frede Hansen. I fællesskab undersøgte de mulighederne og betingelserne, og Frede Hansen valgte at tage springet. Specielt fordi økonomien i omlægningsårene var rimelig sikret i kraft af naboens tilsagn om at købe afgrøderne. Forbedret økonomi Køkkenbordssnakken blev indledningen til et samarbejde der varede indtil I den periode drev Frede Hansen sideløbende maskinstation, men op gennem 90erne blev økonomien i planteavlen så god, at han valgte at nedlægge maskinstationen og sælge de fleste af maskinerne. Han arbejder dog stadig lejlighedsvist for naboerne bl.a. i høsttiden. Fornuftige udbytter og gode priser på afgrøderne har sammen med hektarstøtte og økologitilskud været grundlaget for en sund økonomi i driften. Frede Hansen vil dog ikke basere forretningen på tilskudsordninger i fremtiden. - Tilskud er godt nok, men vi skal kunne leve af udbytterne alene. Det må være basis for en sund forretning, siger han. Frede Hansen ser forsigtigt positivt på fremtiden for økologiske landmænd. - Jeg forventer, at vore indtjeningsmuligheder vil kunne holdes på samme niveau i fremtiden. Økologien er kommet for at blive, og flere er interesseret i den. Det burde smitte af på vores indtjening. Men vi skal også blive dygtigere til at fortælle forbrugerne, hvad vi kan. Der ligger en stor opgave, slutter Frede Hansen. Fokus på grøngødning Frede Hansen er meget interesseret i effekten af sit sædskiftesystem. På Westergård driver Frede Hansen i dag 98 ha, hvoraf de 40 er hans egne. Hans egne marker er alle let sandjord JB 1, mens de forpagtede arealer alle er JB 4. Hvidkløver som grøngødning Sædskiftet består af vårbyg med grøngødning, rug, frøgræs og ærter. Sædskiftet ligger ikke fast, men er under stadig udvikling. En del af byggen og ærterne blev i 2001 høstet med mere end 20% vand, så der var god brug for korntørringsanlægget. Udbytterne for 2001 kan ses i tabellen: Udbytte for høsten 2001 Udbyttet i rug er dårligt. Derimod er resultatet i byg og ærter på niveau med forventningerne. Vurdering af effektiviteten Frede Hansen er meget interesseret i, om hans sædskiftesystem er effektivt nok til at skabe tilstrækkeligt med næringsstoffer. Han sår udlæg af ren hvidkløver til grøngødning samtidig med vårbyggen, og derfor bliver denne afgrøde ikke ukrudtsharvet. Det er for sent at så udlæg, hvis der skal ukrudtsharves først. Så kommer kløveren for dårligt, mener han. For at vurdere betydningen af grøngødningen har Frede Hansen gang i et eksperiment. Han har i en mark, hvor der nu er vårbyg, stubharvet mod kvik sidste efterår i den ene halvdel, i den anden har der været grøngødning. Det skulle kunne give et mål for grøngødningens effektivitet. WESTERGÅRD Vårbyg 33 Rug 18 Ærter 23 Frede Hansen benytter primært gyllenedfældning Markdemonstration på Westergård: Demonstration 1 Der holdes fast ved, at udlægget skal sås hurtigt efter såningen af vårbyggen. 2 er således den metode, der normalt anbefales når man skal være helt sikker på at udlægget lykkes Demonstration - såmetode af udlæg 1 Såning af vårbyg og kløvergræsudlæg, som er blandet sammen. Blindharvning og ukrudtsharvning. 2 Såning af vårbyg. Såning af udlæg, samme dag som vårbyggen. Ingen ukrudtsbekæmpelse i marken. 3 Såning af vårbyg. Blindharvning. Såning af udlæg. I begge demonstrationer vil udviklingen af udlæg og ukrudt blive fulgt. Demonstration 2 Der ses på betydningen af et stigende antal ukrudtsharvninger inden udlægget bliver sået. Når såningen af udlæg udsættes er det altafgørende for en god etablering, at der er fugt nok i jorden til at frøene kan spire. Som udlæg bliver der sået hvidkløver og alm. rajgræs. Demonstration - såtidspunkt af udlæg 1 Såning af vårbyg. Såning af udlæg samme dag som vårbyggen. Ingen ukrudtsbekæmpelse i marken. 2 Såning af vårbyg. Blindharvning og én ukrudtsharvning. Såning af udlæg. 3 Såning af vårbyg. Blindharvning og to ukrudtsharvninger. Såning af udlæg. Side 7 48,0 Vårbyg med kløver til grøngødning Vinterrug, kl. græs, vårbyg, vedv. græs og rajgræs 9,2 Brak m. græs Brak m. græs 5,4 Vårbyg med e.afgr. græs Vinterrug 6,1 Vedv. græs Vedv. græs 12,6 Ærter Vårbyg 16,3 Vinterrug og kl. græs til grøngødning Ærter og brak Større mængde udsæd På ukrudtssiden er kvik det største problem. Bekæmpelsen er indtil nu foregået pletvis i form af stubharvning. Ukrudtsharvning bruger Frede Hansen kun meget lidt. Han foretrækker, at regulere ukrudtsmængden ved at øge mængden af udsæd. Det er den billigste måde at regulere ukrudtsmængden på, vurderer han. Omkring jordbehandlingen er strategien klar: Der skal køres så lidt og så tidligt som muligt på marken. Han benytter en Kulti-Seeder såmaskine, så tilberedning af såbed og såning kan ske i samme arbejdsgang. Dette sker direkte på den pløjede jord. Han mener at kunne konstatere, at ukrudtstrykket er faldet betydeligt, efter han begyndte at så med kombisættet. Det betyder meget, at jorden tilberedes og tilsås i samme arbejdsgang. Frede Hansen kører så tidligt, som det er muligt på marken. Så kommer kornet op før ukrudtet.

8 De seks bedrifter i overblik øko PlanTeavl Westergård Ilderhøjgård Bjergagergaard Harridslevgård Bybjerggård Strandegård Beliggenhed Vandel Sdr. Felding Gl. Bjert Harridslev Herlufmagle Fakse information Økoplanteavl - sådan kan det gøres er udgivet af projektet Oekoplanteavl.dk Landbrugets Rådgivningscenter. Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf.: Omlægning påbegyndt Dyrket areal inkl. forpagtninger i Efterår 1997 Efterår 1999 Efterår 1999 Efterår 1999 Sommer ha 125 ha 65 ha 207 ha 114 ha 426 ha Artiklerne er skrevet af Thyge Hansen Grafi k og layout: Ole Vest, Oplag: eksemplarer Jordtype JB 1 & 4 JB 1 JB 7 JB 3, 4-6 & 8 JB 5 & 6 JB 1, 3 & 4-6 Tryk: Skive Folkeblad valg 2002 Vårbyg, brak, vedv. græs, ærter, vinterrug Havre, brak, gulerødder, vårbyg, helsæd vårbyg/ært, lupin, helsæd ært, ært, kartoffel, vedv. græs Vinterhvede, vårhvede, sukkerroer, kl.græs, helsæd vårbyg, engsvingel, lupin, havre, vedv. græs, brak Vinterhvede, havre, blandsæd af lupin og havre, alm. rajgræs, vårbyg, helsæd ærter, ærter, grønært, brak, vedv. græs Hvem er med..? Projektet er et samarbejde mellem de 6 landmænd, deres økologikonsulenter og Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter. I oversigten nedenfor kan du se hvilke landmænd og konsulenter der deltager. Projektet finansieres af Direktoratet for FødevareErhverv. Hvidkløver, vårbyg, triticale, havre, brak, helsæd, ærter, engrapgræs, vinterhvede Triticale, vinterhvede, hundegræs, rødsvingel, lucerne, vårbyg, helsæd ærter, vårhvede, helsæd vårbyg/ært, brak, havre Landmænd Bybjerggård Jens Langkjær Hjelmsølillevej Herlufmagle Strandegård Ivan Reedtz-Thott Forvalter Bent Jensen St. Elmuevej Fakse Bjergagergaard Jørn Staugaard Gl. Bjert Bjert Westergård Frede Hansen Stavnskærvej Vandel Ilderhøjgård Ninna og Niels Bjarne Frederiksen Vardevej Sdr. Felding Konsulenter Jesper Hansen Tlf jh@landbocentrum.dk LandboCentrum Julie Steding-Jessen Tlf jj@landbocenter.dk Storstrømmens Planteavlsrådgivning Lene Sørensen Tlf les@khl.dk Kolding Herreds Landboforening Eja Lund Tlf ejl@vafl.dk Vejle Amts Familielandbrug Carsten Markussen Tlf cfm@flk270.dk Landbrugsrådgivning Vestjylland Familielandbruget Harridslevgård Niels Tvedegaard Udbyhøjvej 331 Harridslev 8900 Randers Jan B. Jensen Tlf jan.j@kjl.dk Kronjysk Landboforening Du kan læse mere om økologisk planteavl på følgende hjemmesider: - Danmarks største landbrugsfaglige database. - Økologisk Landsforenings hjemmeside om udviklingsaktiviteter på økologiske gårde. - Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, der koordinerer økologisk forskning i Danmark. - Demonstrationsprojekt om økologisk frugtogbærproduktion. Juni 2002 Juli 2002 September 2002 Westergård Ilderhøjgård Bjergagergaard Harridslevgård Bybjerggård Strandegård 27. juni 12. september 23. juli 6. juni Åbent hus arrangementer Alle er velkomne til at kontakte landmændene/ konsulenterne for selv at aftale besøg. Det er muligt at aftale individuelle besøg på 2. juli Alle markvandringerne starter kl dog kl på Harridslevgård 18. juni 17. juni bedrifterne uden beregning - f.eks. en ERFAgruppe - så længe projektets økonomiske rammer rækker. Du kan få mere at vide om projekt Oekoplanteavl.dk ved at kontakte: Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl, Sektion for Økologisk Planteavl Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, Tlf Inger Bertelsen inb@lr.dk Peter Mejnertsen ptm@lr.dk