VÆKST OG UDVIKLING DI LOLLAND-FALSTER

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Lolland-Falster VÆKST OG UDVIKLING i vores område DI LOLLAND-FALSTER 1

2 Nye muligheder skal gribes Det går godt for virksomhederne på Lolland-Falster! Succes for virksomhederne giver nye muligheder for gode job for befolkningen i området, flere skatteindtægter og dermed mulighed for at kommunerne kan udvikle den offentlige service til borgerne. Det er også vigtigt for virksomhederne, der f.eks. har glæde af velfungerende skoler. Det er vores fælles opgave at skabe vilkår, der kan sikre, at opsvinget holder så længe som muligt. Virksomhederne på Lolland-Falster har brug for flere dygtige medarbejdere. Vores virksomheder oplever ofte eller stadig hyppigere, at de ikke kan få de medarbejdere, som de har brug for. Særligt faglærte medarbejdere står i høj kurs. Ingen løsninger kan med ét slag løse alle virksomhedernes udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Men sammen skal vi gøre en ekstra indsats for at uddanne flere dygtige faglærte. Det afhjælper dog ikke på manglen på faglærte lige nu. Derfor skal det også gøres nemmere at rekruttere medarbejdere fra udlandet. Bedre veje og kollektive forbin delser både til og fra vores område er afgørende. Medarbejdere og studerende skal nemt og hurtigt kunne komme fra deres bopæl til arbejdsplads og uddannelsesinstitutioner, og virk somhederne skal kunne flytte varer hurtigt og effektivt. Med den nye Storstrømsbro, Femern-forbindelsen og forbedringer af jernbanenettet vil vores rejsetider blive kortere, men vi er langt fra i mål endnu. Lolland-Falster bliver med Femernforbindelsen tættere forbundet mod nord og mod syd. Det giver helt nye muligheder. Dem skal vi gribe, så vi også på længere sigt kan skabe vækst og udvikling her i vores område centralt beliggende mellem Hamborg og København. Men derudover skal vi styrke vores egen mobilitet på tværs af Lolland og Falster. Og så skal vi se mulighederne i en kortere rejsetid mod Fyn. Kommunerne kan gøre meget både hver især og i samarbejde hen over kommunegrænserne. Andre løsninger skal findes på Christiansborg. Mange af dem i samspil mellem lokalpolitikere og landspolitikere. Derfor har DI tæt dialog med både regeringen, Folketinget og kommunalpolitikere over hele landet. I dette hæfte præsenterer DI Lolland-Falster samlet 25 konkrete forslag, der kan skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling på Lolland-Falster. Forslagene er vores bud på, hvordan vi sammen kan sikre en god langsigtet udvikling i området. Vi glæder os til at diskutere og arbejde for vores forslag, som vi også løbende vil justere i takt med at verden omkring os forandrer sig. Bestyrelsen, DI Lolland-Falster Oktober 2018 DI Lolland-Falster DI Lolland-Falster er DI s regionalforening i Guldborgsund og Lolland kommune. 2

3 Vækst og job i hele vores område Knap 6 mia. kr. i løn Mere end mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i Guldborgsund og Lolland kommuner tilsammen. De privatansatte i de to kommuner tjener tilsammen ca. 5,8 mia. kr. De privatansatte betaler skat og bruger deres rådighedsbeløb på varer og tjenesteydelser lokalt og i regionen. Hver eneste medarbejder også dem, der pendler til området for at arbejde bidrager til det lokale samfund. Både gennem det arbejde, de udfører på virksomhederne, når de handler i lokale butikker på vej til eller fra job og gennem deres bidrag til nabokommunernes vækst og udvikling. Lolland-Falster har brug for faglærte Halvdelen af de beskæftigede på Lolland-Falster er faglærte. Dermed er vi det område i Danmark, som har den største andel af faglærte på vores arbejdsmarked. I landet som helhed er 38 procent af de beskæftigede faglærte. Beskæftigelsen fordelt på uddannelser i DI Lolland-Falster 100 Andele af de beskæftigede i regionalforeningen og i hele landet, Pct. 26 Pct. 60 Videregående Faglært Ufaglært Pct 50 Pct. Kilde: Danmarks Statistik Pct. 24 Pct. Pct. 0 Hele landet DI Lolland-Falster 3

4 Virksomhederne har brug for flere dygtige medarbejdere Den største udfordring for virksomhederne på Lolland-Falster er at få de rigtige medarbejdere til ledige stillinger. Baggrunden er en god nyhed: Virksomhederne i vores kommuner ansætter flere og flere medarbejdere. De beskæftiger knap 700 flere medarbejdere i dag end for tre år siden. Men stadig flere virksomheder må takke nej til ordrer eller opgive at udvide produktionen, fordi de ikke kan finde de rigtige medarbejdere. Og hver gang koster det vækst, arbejdspladser og skattekroner for hele området. Mange virksomheder oplever i dag, at det er besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. skal udenlandske medarbejdere ofte henvende sig hos forskellige offentlige myndigheder for at få CPR-nr., skattekort osv. En anden udfordring er, at virksomhederne har svært ved at gennemskue, om medarbejdere fra udlandet har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. På Lolland-Falster er der flere af de beskæftigede, der er faglærte, end noget andet sted i landet. Vi har så at sige en produktion, der baserer sig mere på faglærte end andre steder i landet. På Lolland-Falster står relativt flere faglærte over for pensionen end i andre dele af Danmark, hvor de faglærte i gennemsnit er yngre. Vi er derfor særligt sårbare over for den mangel på faglærte, som virksomheder i hele landet kan mærke allerede nu. Elektrikere, industriteknikere, smede, svejsere og maskinsnedkere osv. er netop dem, der bliver mest mangel på og vores område er i skarp konkurrence med gode virksomheder i resten af landet om medarbejdere. Det er altså afgørende, at vi uddanner og tiltrækker flere faglærte i de kommende år, men der er også brug for flere med videregående uddannelse - bl.a. ingeniører, især til maskin- og elektroområdet, og dygtige erhvervsøkonomer og ledere. De gode konjunkturer giver mulighed for, at endnu flere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet til gavn for alle, og virksomhederne og kommunerne har en fælles interesse i at det lykkes. Virksomhederne får nye medarbejdere, kommunerne får en skatteindtægt i stedet for en udgift til overførsel, og den enkelte vil få flere muligheder i sit liv. Vi skal have flere på overførselsindkomst i arbejde. Udenlandske medarbejdere har løftet os i 100 år Netop udenlandske medarbejdere har været afgørende for Lolland-Falster i flere perioder. I dag har medarbejdere på Lolland-Falster et udenlandsk statsborgskab. Det svarer til 6 pct. af de beskæftigede. Men nationale stramninger og øget konkurrence om medarbejdere i Europa kan gøre det sværere at tiltrække tilstrækkeligt med medarbejdere fra udlandet i fremtiden. 4

5 DI Lolland-Falsters anbefalinger til kommunerne: > > Udbyg samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder, så flere virksomheder får hjælp til at få nye medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet til at falde til. > > Understøt sociale netværk, så udenlandske ansatte falder til også efter arbejdstid. Det kan øge sandsynligheden for, at udenlandske ansatte vil flytte permanent til Danmark, hvilket kan sikre medarbejdere på langt sigt. > > Lad bosætningskoordinatorerne, der hjælper tilflyttere med mange praktiske spørgsmål, samarbejde hen over kommunegrænserne om at hjælpe udenlandske medarbejdere og deres familier med at finde sig hurtigt til rette i vores område. > > Gør det muligt at vurdere unge modtagere af uddannelseshjælp under 30 år som jobparate, hvis de ikke er klar til uddannelse. > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene hvert år for at måtte tage job i Danmark, til kr., så flere højt specialiserede faglærte og it-uddannede fra lande uden for EU kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. > > Justér jobkortordningen, så også faglærte kan skrives på positivlisten over faggrupper, som virksomhederne kan rekruttere fra lande uden for EU, uden at de opfylder lønkravet i beløbsordningen. > > Ryd op i de regler og administrative krav, som gør det uforholdsmæssigt besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. ved reelt at samle al myndighedskontakt vedrørende udenlandsk arbejdskraft i én indgang. 5

6 Uddannelse og erhvervsudvikling er i samme båd Virksomhederne på Lolland-Falster er i høj grad afhængige af medarbejdere, der har fået en god uddannelse. Fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsskolerne og på de videregående uddannelser. Desværre viser befolkningsprognoserne, at antallet af unge i vores område falder meget kraftigt frem til omkring år Vi skal have lagt en fælles plan for hele Lolland-Falster, der kan sikre at vores ungdomsuddannelser bliver tilpasset færre unge. Færre børn og unge er en naturlig konsekvens af tidligere års meget små fødselsårgange. På sigt ser det ud til at antallet af unge mennesker igen vil stige fra omkring Danske virksomheder mangler faglærte, og regeringen har mål om, at en større andel af de unge skal vælge erhvervsuddannelser. På nationalt niveau skal vi sikre et langsigtet og stabilt økonomisk fundament for erhvervsuddannelserne, så de kan udvikles og ikke afvikles. På lokalt niveau skal vi sikre, at folkeskolerne gør flere unge kvalificerede til at gå videre med en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen og gerne på en erhvervsuddannelse. Særligt de faglærte er efterspurgt af virksomhederne på Lolland-Falster. Og virksomhederne har også selv et ansvar for at være med til at uddanne de faglærte, som de har brug for. Nogle virksomheder går foran og ansætter mange lærlinge og elever. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Men det er ikke nok, at virksomhederne opretter praktikpladserne. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. I dag er der virksomheder, der ikke kan få deres praktikpladser besat. Flere faglærte kræver derfor en dedikeret indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget og de unge og voksne selv. Unge og unge voksnes valg af uddannelse Børn og unge skal i dag træffe en række valg om uddannelse. De vil blive påvirket mange steder fra forældre, venner, vejledere og måske de mange kampagner. Vi skal vise mere tydeligt, at der er gode karrieremuligheder efter en afsluttet erhvervsuddannelse, og vi skal vise, at erhvervsuddannelse også er en god mulig efter studentereksamen. 6

7 Case Adgang til kvalificerede medarbejdere og velfungerende infrastruktur er vigtigt for virksomhederne DI har spurgt virksomhederne på Lolland-Falster, hvad de ønsker kommunerne skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Arbejdskraft ligger i top, og i 2018 er uddannelse kommet ind som en klar nummer to. Virksomhedernes prioriteringer Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder Arbejdskraft Uddannelse Infrastruktur og transport Brug af private leverandører Skatter og afgifter Sagsbehandling Kommunens image Lolland-Falster Hele landet Anm. Total antal respondenter er fratrukket ved ikke kategorien. Kilde: Lokalt Erhvervsklima 2018 Information og dialog Fysiske rammer Pct DI Lolland Falsters anbefalinger til kommunerne: > > Sæt jer i spidsen for en samlet strategisk drøftelse af udfordringerne ved faldet i antallet af unge i forhold til at sikre gode uddannelser i området. Invitér repræsentanter for alle lokale uddannelsessteder og erhvervslivet med. > > Formulér målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen i folkeskolen og vejledningen, når der skal vælges ungdomsuddannelse. Fokusér på at vise karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse på hånden også for de som har taget en studentereksamen først. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen, og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og skoleelever i folkeskole og gymnasiet og fokusér på mulighederne i erhvervsuddannelserne over for elever og deres forældre. Brug evt. en erhvervsplaymaker til at koordinere arbejdet og gerne på tværs af kommunegrænser. > > Undersøg fordelene ved at flytte 10. klasse i Guldborgsund Kommune til erhvervsskolen, så den bliver starten på en ungdomsuddannelse frem for endnu et år i grundskole. > > Styrk fokus på de praksisfaglige kompetencer i alle skolens fag. > > Afskaf omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne fra 2019 og erstat det med en flerårig økonomisk aftale, så erhvervsskolerne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsernes kvalitet, sikre praktikpladser og rekruttere kvalificerede elever. > > Kortlæg sammenhænge mellem erhvervsudvikling og lokal tilgængelighed af erhvervsuddannelser med særligt fokus på relativt tyndt befolkede områder, hvor der er mange arbejdspladser inden for produktion og dertil hørende administrative funktioner. 7

8 Bedre veje og bedre kollektive forbindelser Med bedre veje og korte rejsetider med tog og bus kan ansatte på virksomheder og unge på uddannelse pendle længere i hverdagen, og virksomhederne kan bedre modtage og sende varer til deres kunder. Derfor kan Lolland-Falster også få stor glæde af de store infrastrukturprojekter, der allerede er i gang f.eks. den nye Storstrømsbro. Men vi skal selv sørge for at udnytte potentialet bedst muligt, og der er også behov for at sætte nye ting i gang. Der skal skabes en stærkere transportkorridor på tværs af Lolland-Falster og videre til Sydfyn og Odense. Tre transportforbindelser skal styrkes Lolland-Falster er et relativt stort geografisk område, hvilket betyder, at der er forskellige interesser i forhold til infrastruktur alt efter, hvor du bor eller har virksomhed. Området skal betjenes af hurtige færger, busser og tog og vejnettet skal være i top for området som helhed. Det kræver dog, at vi har blik for de forskellige interesser, som det store område dækker over. Kortere transporttider er vigtige for virksomheder, der skal have varer fragtet rundt i hele landet og til udlandet. Det er dog i de kommende år særligt vigtigt, at indpendlere kan komme hurtigt frem til virksomhederne. Det er et væsentligt konkurrenceparameter i en tid med mangel på arbejdskraft. Derudover er det afgørende, at unge på Lolland-Falster og på Sydsjælland kan komme frem til attraktive uddannelser på relativ kort tid, så vi får alle med. Det har virksomhederne brug for på lidt længere sigt. DI Lolland-Falster vil arbejde for at styrke tre transportforbindelser: Øst-vest-forbindelsen Vi har en fælles interesse på Lolland og Falster i en sammenhængende kollektiv transport og vejnet, der gør det muligt at binde uddannelser og arbejdsmarkedet tættere sammen i hele området. Det giver flere gennemførte uddannelser og større opland at rekruttere nye ansatte fra. Og det giver bedre muligheder for tiltrække nye borgere. I dag tager det for lang tid, at komme på tværs fra Vestlolland til motorvejen og til Nykøbing Falster. Nord-Syd-forbindelsen Særligt virksomheder og uddannelser placeret i områder ved motorvejen og togstationer vil kunne opnå fordele ved den kommende Femern-forbindelse. Kortere rejsetider mod København og mod Tyskland giver helt nye muligheder på langt sigt. Rejsetiden kan reduceres til omkring en time og 10 minutter ifølge beregninger fra transportministeriet. Det er dog teknisk muligt, at få rejsetiden til Lolland-Falster helt ned på under en time fra Københavns Hovedbanegård, når Femern-forbindelsen skal indvies omkring Skal det blive virkelighed kræver det, at vi giver Folketinget mange gode grunde til at prioritere et stop på den kommende hurtig-linje mellem København og Hamborg. Men vi skal ikke glemme, at det bliver hurtigere både at komme til og fra området. Virksomhederne har brug for folk, der vil arbejde på Lolland-Falster. Uddannelsesstederne har brug for unge, der vil uddanne sig i området. Lolland-Falster har som helhed brug for nye tilflyttere, der på kort og langt sigt kan være med til at sikre at væksten i vores område fortsætter. Med en fælles klog indsats kan vi sikre, at Lolland-Falster bliver regionens foretrukne sted at bo, arbejde og uddanne sig. Lolland-Fyn-forbindelsen Særligt virksomheder og uddannelser i den vestlige del af Lolland kan få fordel af kortere rejsetid til Sydfyn og Odense. Det kan f.eks. være i forhold til rekruttering af arbejdskraft eller samarbejde med uddannelser på Sydfyn eller specialiseret samarbejde med Odenses universitetsmiljø. Denne forbindelse kan styrkes med en hurtigere færgeforbindelse, der samtidigt sejler mere hyppigt. Derudover skal der laves forbedringer på vejstrækninger og nye busforbindelser til unge på uddannelse. Regeringen har igangsat en forundersøgelse af mulighederne. Vi ser frem til den. 8

9 Pendling blandt kommunerne i DI Lolland-Falster Ind- og udpendling målt i antal personer, 2015 Lolland Guldborgsund Anm.: Pendling til og fra Lolland-Falster er beregnet som den samlede ind- og udpendling fratrukket pendlingen internt i Lolland og Guldborgsund Kommune Kilde: Danmarks Statistik DI Lolland-Falster Indpendling Udpendling DI Lolland Falsters anbefalinger til kommunerne: > > Afprøv nye former for kollektive ekspres-forbindelser til erhvervsområder og til uddannelse på tværs af Lolland- Falster i samarbejde med Region Sjælland og Movia. > > Lav langsigtet planlægning af uddannelser og erhvervsudvikling, der udnytter og understøtter nye muligheder for hurtige forbindelser til og fra Lolland-Falster. Hav særligt fokus på, at indpendling af medarbejdere og studerende styrkes. > > Dan alliancer med erhvervsliv og kommuner på Sydfyn om en hurtigere forbindelse og samarbejd med DI Lolland-Falster om den opgave. > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden. > > Medtag i prioriteringen af masterplanen: > > Et fremskudt færgeleje ved Tårs og forbedringer af veje så en større trafikmængde kan håndteres uden kødannelser. > > Flest mulige afgange mellem Tårs og Spodsbjerg til en konkurrencedygtig pris for at understøtte erhvervsudviklingen på Sydfyn og Lolland-Falster. > > Forbedringer af delstrækninger på rute 9 mellem Maribo og Tårs, så rejsetiden kan minimeres. > > Hurtigst mulige gennemførsel af alle planlagte infrastruktur-forbedringer på togstrækningen Rødby til København. 9

10 En fremtid centralt mellem Hamborg og København Storstrømsbroen og Femernforbindelsen vil forkorte rejsetiden til og fra vores område. Det vil ændre meget. Vi skal ikke længere sige hernede om vores område, men derimod her midt i mellem. Midt i mellem to af Europas vækstmetropoler Hamborg og København/ Malmø, som begge vil kunne nås hurtigt med tog og motorvej. Under en time til København og 1,5 time til Hamborg er teknisk muligt i fremtiden. Ingen ventetid længere ved færgen, nye hurtige tog og bedre veje bliver efter alt at dømme en ny virkelighed i Nye muligheder og nye virksomheder Fremtidens placering centralt mellem Hamborg og København gør Lolland-Falster til et attraktivt sted at drive virksomhed. Både internationale og danske virksomheder vil kigge mod vores område, så snart Femern-forbindelsen får det grønne lys. Vi skal gribe de nye muligheder og gøre en målrettet indsats for at tiltrække virksomheder og uddannelser til området. Kortere rejse -og transporttider vil give vores virksomheder nye muligheder for at få medarbejdere, og området vil blive tættere knyttet til Tyskland og særligt metropolen Hamborg. Det er i dag ikke helt tydeligt, hvordan de nye muligheder kan udnyttes bedst. Derfor skal vi begynde at afsøge, hvilke muligheder det lokale erhvervsliv skal forfølge sammen med kommunerne og andre aktører. Her kan vi lære af erfaringerne fra bl.a. Sønderjylland og Hovedstadsområdet. God infrastruktur er en vigtig forudsætning for erhvervslivet, men kommunerne må ikke slippe fokus på løbende at gøre det mere attraktivt at drive og etablere virksomhed i området. Det er f.eks. vigtigt, at det ikke er dyrere eller mere besværligt at være 10

11 Mange virksomheder i området er bekymret for, om Femern-forbindelsen kommer til at suge medarbejdere fra de lokale virksomheder, når først anlægsarbejdet går i gang. Projektet rummer dog også mange muligheder, som vi skal samarbejde om at forfølge. Udenlandske ansatte kunne overveje at bosætte sig i området. Måske kan de tage deres kærester, koner, mænd og evt. børn med. Måske kunne vores erhvervsskole (CELF) målrette uddannelser til dette projekt, som mange unge formentlig gerne vil arbejde med. Vi skal bruge opmærksomheden om projektet til at få synliggjort, at Lolland-Falster er et område i udvikling. virksomhed på Lolland-Falster, end andre steder. Og det vil ikke blot være til gavn for virksomhederne. For når det går godt for virksomhederne på Lolland-Falster, så går det også godt for Lolland-Falster. Vækst i virksomhederne betyder flere folk i arbejde og flere kroner i kommunekassen. Væksten spreder sig som ringe i vandet og giver flere muligheder både for virksomhederne, borgerne og kommunerne. 10 år med et kæmpe byggeri Femernforbindelsen bliver et af Europas største anlægsprojekter de næste mange år. Et projekt af denne størrelse giver en række muligheder, men også en række udfordringer. Grøn energi bliver et vigtigt konkurrenceparameter For virksomheder i hele verden er billig energi allerede et vigtigt konkurrenceparameter. Med årene vil det blive stadigt mere vigtigt, at den energi som virksomhederne bruger er stabil, billig og bæredygtig. På langt sigt skal Lolland-Falster være blandt de bedste på det felt. I praksis betyder det, at området skal være koblet fuldt på den grønne infrastruktur i forhold til energi. Senest når Femern-forbindelsen åbner. I dag er Lolland-Falster ikke koblet på gasnettet i Danmark. På langt sigt vil den sorte gas i det danske gasnet sandsynligvis blive skiftet ud med grøn gas i form af biogas. Det er usikkert, hvor langt udviklingen vil gå, men det kan blive en stopklods for områdets grønne udvikling, hvis ikke gasnettet får en forgrening mod syd til Lolland-Falster. DI Lolland Falsters anbefalinger til kommunerne: > > Udarbejd en realistisk tværkommunal plan for Femernforbindelsens anlægsperiode, hvor der er fokus på at lykkes med medarbejdere, uddannelse og bosætning. Ca årsværk vil arbejde på forbindelsen, når byggeriet for alvor kommer i gang. > > Udnyt, at vi har mange gennemrejsende og skab større synlighed omkring erhvervsområderne langs motorvejen f.eks. ved at give mulighed for skiltning. > > Undersøg, hvordan andre grænseregioner (f.eks. Sønderjylland og Hovedstaden) har draget nytte af at udveksle medarbejdere og varer med Tyskland og Sverige. > > Afskaf dækningsafgiften i hele Danmark og den kommunale andel af selskabsskatten, og erstat dem med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads til kommunen, så der kommer et klarere økonomisk incitament til at være en god erhvervskommune. > > Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny energiaftale. I denne er det aftalt, at der skal udarbejdes en gas-strategi. Undersøg i udarbejdelsen af den nye gas-strategi om Lolland-Falster kan kobles på det danske gasnet, så området i fremtiden bedre kan tiltrække og fastholde store virksomheder, der efterspørger stabil, billig og bæredygtig energi. 11

12 25 anbefalinger fra DI Lolland-Falster DI Lolland-Falster har 25 anbefalinger til, hvordan lokale og nationale beslutningstagere kan skabe bedre rammer for vækst og udvikling i Lolland og Guldborgsund kommuner. Her en opsamling med alle anbefalinger. Virksomhederne har brug for flere dygtige medarbejdere DI Lolland-Falsters anbefalinger til kommunerne: > > Udbyg samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder, så flere virksomheder får hjælp til at få nye medarbejder fra kanten af arbejdsmarkedet til at falde til. > > Understøt sociale netværk, så udenlandske ansatte falder til også efter arbejdstid. Det kan øge sandsynligheden for, at udenlandske ansatte vil flytte permanent til Danmark, hvilket kan sikre medarbejdere på langt sigt. > > Lad bosætningskoordinatorerne, der hjælper tilflyttere med mange praktiske spørgsmål, samarbejde hen over kommunegrænserne om at hjælpe udenlandske medarbejdere og deres familier med at finde sig hurtigt til rette i vores område. > > Gør det muligt at vurdere unge modtagere af uddannelseshjælp under 30 år som jobparate, hvis de ikke er klar til uddannelse. > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene hvert år for at måtte tage job i Danmark, til kr., så flere højt specialiserede faglærte og it-uddannede fra lande uden for EU kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. > > Justér jobkortordningen, så også faglærte kan skrives på positivlisten over faggrupper, som virksomhederne kan rekruttere fra lande uden for EU, uden at de opfylder lønkravet i beløbsordningen. > > Ryd op i de regler og administrative krav, som gør det uforholdsmæssigt besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. ved reelt at samle al myndighedskontakt vedrørende udenlandsk arbejdskraft i én indgang. Uddannelse og erhvervsudvikling er i samme båd DI Lolland Falsters anbefalinger til kommunerne: > > Sæt jer i spidsen for en samlet strategisk drøftelse af udfordringerne ved faldet i antallet af unge i forhold til at sikre gode uddannelser i området. Invitér repræsentanter for alle lokale uddannelsessteder og erhvervslivet med. > > Formulér målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen i folkeskolen og vejledningen, når der skal vælges ungdomsuddannelse. Fokusér på at vise karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse på hånden også for de som har taget en studentereksamen først. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen, og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og skoleelever i folkeskole og gymnasiet og fokusér på mulighederne i erhvervsuddannelserne over for elever og deres forældre. Brug evt. en erhvervsplaymaker til at koordinere arbejdet og gerne på tværs af kommunegrænser. > > Undersøg fordelene ved at flytte 10. klasse i Guldborgsund Kommune til erhvervsskolen, så den bliver starten på en ungdomsuddannelse frem for endnu et år i grundskole. > > Styrk fokus på de praksisfaglige kompetencer i alle skolens fag. > > Afskaf omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne fra 2019 og erstat det med en flerårig økonomisk aftale, så erhvervsskolerne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsernes kvalitet, sikre praktikpladser og rekruttere kvalificerede elever. > > Kortlæg sammenhænge mellem erhvervsudvikling og lokal tilgængelighed af erhvervsuddannelser med særligt fokus på relativt tyndt befolkede områder, hvor der er mange arbejdspladser inden for produktion og dertil hørende administrative funktioner. 12

13 Bedre veje og kollektive forbindelser DI Lolland-Falsters anbefalinger til kommunerne: Afprøv nye former for kollektive ekspres-forbindelser til erhvervsområder og til uddannelse på tværs af Lolland-Falster i samarbejde med Region Sjælland og Movia. > > Lav langsigtet planlægning af uddannelser og erhvervsudvikling, der udnytter og understøtter nye muligheder for hurtige forbindelser til og fra Lolland-Falster. Hav særligt fokus på, at indpendling af medarbejdere og studerende styrkes. > > Dan alliancer med erhvervsliv og kommuner på Sydfyn om en hurtigere forbindelse og samarbejd med DI Lolland-Falster om den opgave. > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden. > > Medtag i prioriteringen af masterplanen: > > Et fremskudt færgeleje ved Tårs og forbedringer af veje så en større trafikmængde kan håndteres uden kødannelser. > > Flest mulige afgange mellem Tårs og Spodsbjerg til en konkurrencedygtig pris for at understøtte erhvervsudviklingen på Sydfyn og Lolland-Falster. > > Forbedringer af delstrækninger på rute 9 mellem Maribo og Tårs, så rejsetiden kan minimeres. > > Hurtigst mulige gennemførsel af alle planlagte infrastruktur-forbedringer på togstrækningen Rødby til København. En fremtid centralt mellem Hamborg og København DI Lolland-Falsters anbefalinger til kommunerne: > > Udarbejd en realistisk tværkommunal plan for Femernforbindelsens anlægsperiode, hvor der er fokus på at lykkes med medarbejdere, uddannelse og bosætning. Ca årsværk vil arbejde på forbindelsen, når byggeriet for alvor kommer i gang. > > Udnyt, at vi har mange gennemrejsende og skab større synlighed omkring erhvervsområderne langs motorvejen f.eks. ved at give mulighed for skiltning. > > Undersøg, hvordan andre grænseregioner (f.eks. Sønderjylland og Hovedstaden) har draget nytte af at udveksle medarbejdere og varer med Tyskland og Sverige. > > Afskaf dækningsafgiften i hele Danmark og den kommunale andel af selskabsskatten, og erstat dem med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads til kommunen, så der kommer et klarere økonomisk incitament til at være en god erhvervskommune. > > Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny energiaftale. I denne er det aftalt, at der skal udarbejdes en gas-strategi. Undersøg i udarbejdelsen af den nye gas-strategi om Lolland-Falster kan kobles på det danske gasnet, så området i fremtiden bedre kan tiltrække store virksomheder, der baserer deres produktion på grøn energi. 13

14 Kontakt DI Lolland-Falster: Kristian Birkegaard Regionalforeningskonsulent Direkte Mobil