VÆKST OG UDVIKLING DI HORSENS

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Horsens VÆKST OG UDVIKLING i vores område DI HORSENS 1

2 Lad os styrke det gode samarbejde DI Horsens er DI s regionalforening for Hedensted, Horsens, Odder og Samsø kommuner. Det går godt i vores område. Vi bliver flere mennesker, og virksomhederne får flere medarbejdere. Vi har en attraktiv placering i Østjylland, hvor vi ligger tæt på både E45, Billund Lufthavn og Aarhus Havn. Vi har mange uddannelsesinstitutioner i området, og vi kan tiltrække dygtige og veluddannede medarbejdere fra både lokalområdet og byer som Aarhus og Vejle - takket være vores placering. I virksomhederne er vi stolte af vores medarbejdere. Vi er stolte af de resultater, som vi skaber sammen. Og vi er stolte over at være en del af vores lokalsamfund. Vi konkurrerer med andre regioner i hele Europa og verden om vækst og arbejdspladser. Derfor er det så vigtigt, at vi i fællesskab i kommunerne konstant forbedrer virksomhedernes muligheder for at trække ordrer, job og skattekroner ind i vores område. Mange af vores virksomheder peger på, at der er brug for at sætte ind på følgende områder for at skabe bedre muligheder for vækst og udvikling i vores område: Flere dygtige medarbejdere, da mange virksomheder oplever, at det bliver sværere at rekruttere de medarbejdere, de har behov for. Det er eksempelvis svært at skaffe medarbejdere, der vil arbejde i aften- og nattetimerne, og medarbejdere, der har lyst til at tage et job med betydelig rejseaktivitet. Hver gang en virksomhed må opgive at besætte en stilling, koster det vækst og job for hele området. Flere faglærte og flere ingeniører står højt på ønskesedlen hos vores virksomheder. Det er både svært at skaffe dygtige faglærte som eksempelvis industriteknikere og smede og højtuddannede specialister, herunder ingeniører, der kan arbejde med den nyeste viden og de nyeste teknologier. Bedre veje og busforbindelser er nødvendige, for vi spilder al for meget tid i trafikken. Mobiliteten skal have et løft, så medarbejdere lettere kan flytte sig længere både til og fra arbejde og i deres fritid og så virksomhederne kan flytte varer hurtigt og effektivt. En god dialog og et godt samarbejde med kommunerne er vigtigt. Der skal være en stærk servicekultur, hvor der er fokus på at vejlede og finde løsninger sammen med virksomhederne. Det er vigtigt at undgå administrativt bøvl og bureaukrati, som gør det besværligt og dyrt at drive virksomhed. Kommunerne kan gøre meget både hver især og i samarbejde hen over kommunegrænserne. Andre løsninger skal findes på Christiansborg og mange af dem i samspil mellem lokalpolitikere og landspolitikere. Derfor har DI tæt dialog med både regeringen, Folketinget og kommunalpolitikere over hele landet. I dette hæfte præsenterer DI Horsens 26 konkrete forslag, der vil skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling i vores fire kommuner. Maj 2018 Bestyrelsen, DI Horsens Formand Carsten Wengel, direktør, Danish Crown A/S Næstformand Birger Brix, koncerndirektør, Schou-Fondet, Palsgaard A/S Næstformand Lars Nonbye, adm. direktør, Ole Nonbye A/S Flemming Laursen, medindehaver, Ejvind Laursen A/S Hans Schur, koncerndirektør, Schur International A/S Jan Jensen Samuelsen, adm. direktør, System TM A/S Johannes Aa. Saugbjerg, adm. direktør, Vola A/S John Riis, adm. direktør, LGT Logistics A/S Thomas Iversen, adm. direktør, Brimas A/S Mikkel Krogslund Andersen, adm. direktør, Nissens A/S Søren Munch, adm. direktør, Hamlet Protein A/S Svend K. Andersen, adm. direktør, HiFlux Filtration A/S 2

3 Vækst og job i hele vores område 15 mia. kr. i løn mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i Hedensted, Horsens, Odder og Samsø kommuner tilsammen. De medarbejdere, der arbejder i en privat virksomhed i en af de fire kommuner, tjener tilsammen 15 mia. kr. Dem betaler de kommuneskat af, som lokalpolitikerne kan investere i at gøre vores lokalområder endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Hver eneste medarbejder også dem, der pendler ind i vores område for at arbejde er med til at løfte hele området. Både gennem det arbejde, de udfører på virksomhederne, når de handler i lokale butikker på vej til eller fra job, og gennem deres bidrag til nabokommunernes vækst og udvikling. Væksten breder sig som ringe i vandet - også på tværs af kommune- og regionsgrænser. Virksomhederne i området Sammenlignet med resten af Danmark har vi mange virksomheder inden for industri, handel og transport. 24 pct. af de beskæftigede i private virksomheder i de fire kommuner i vores område er ansat inden for industri, mens det kun er 15 pct. på landsplan. I vores område arbejder 31 pct. inden for handel og transport, mens det er 29 pct. i hele landet. Industri, handel og transport fylder mere i Hedensted, Horsens, Odder og Samsø kommuner end i hele Danmark 14 pct. 11 pct. 31 pct. Handel og transport Industri Bygge og anlæg Beskæftigede, nov Hoteller og restauranter 5 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri 5 pct. Service 10 pct. 24 pct. Øvrige Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Vores virksomheder har brug for dygtige medarbejdere De fleste virksomheder i vores område har fuldt fart på. Virksomhederne i Hedensted, Horsens, Odder og på Samsø beskæftiger i dag knap medarbejdere, hvilket er godt flere end for tre år siden. Det giver et stigende pres på arbejdsmarkedet. Vores virksomheder oplever derfor, at det bliver sværere at rekruttere de medarbejdere, de har behov for. Det gælder særligt faglærte og ingeniører. Det er også svært at rekruttere medarbejdere, der har gode sprogkundskaber ikke mindst tysk. Det er svært at skaffe de medarbejdere, der er nødvendige for, at produktionen kan køre i aften- og nattetimerne, samt medarbejdere, der har lyst til at tage et job med betydelig rejseaktivitet. Flere i arbejde i vores område og i hele landet Ingen løsning kan med ét slag løse alle virksomhedernes udfordringer med at finde kvalificerede medarbejdere. Men der kan gøres meget, både på landsplan og lokalt. På landsplan bør politikerne enes om at få flere hænder og hoveder i arbejde. Det er nødvendigt, hvis vi skal forlænge det opsving, Danmark oplever lige nu. Lokalt skal vi blive bedre til at skabe gode rammer for at arbejde og bo i vores område. Vi har et rigt kulturliv med koncerter, teater og mange sportsbegivenheder. Og et godt image tiltrækker nye borgere. I de seneste Virksomhederne mangler medarbejdere Virksomheder i hele landet har fået sværere ved at skaffe de medarbejdere, de har brug for. I vores område oplever virksomhederne, at det er blevet endnu sværere end virksomhederne gør andre steder i landet. Mere end fire ud af ti virksomheder i vores område har indenfor det seneste år måtte opgive at ansætte de medarbejdere, de havde brug for. Andel af virksomheder, der har svaret ja til spørgsmålet: Har din virksomhed inden for det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, herunder lærlinge/ elever? Hedensted, Horsens, Odder og Samsø Landsgennemsnit Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima Pct. 4

5 tre år er der kommet næsten flere indbyggere i alderen år i vores område. Flere indbyggere betyder flere potentielle medarbejdere til vores virksomheder. Flere udenlandske medarbejdere Udenlandske medarbejdere er med til at sikre, at vores virksomheder kan takke ja til ordrer og fastholde produktion i området. I vores område udgør udenlandske medarbejdere 8,3 pct. af lønmodtagerne. Mange virksomheder oplever i dag, at det er besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. skal udenlandske medarbejdere ofte henvende sig hos forskellige offentlige myndigheder for at få CPR-nr., skattekort osv. En anden udfordring er, at virksomhederne har svært ved at gennemskue, om medarbejdere fra udlandet har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Disse udfordringer er blandt de uhensigtsmæssigheder, som DI har rejst i Virksomhedsforum for enklere regler, der har til opgave at gøre det lettere at være virksomhed i Danmark. Vi har mange internationale studerende på uddannelsesinstitutionerne i vores område. Det gælder særligt på VIA University College. Alene inden for ingeniørområdet har VIA mere end 800 internationale studerende. Og en meget stor andel af de internationale studerende vil gerne blive og arbejde i Danmark, når de er færdige med deres uddannelse. Det skal vi udnytte. Vi skal derfor styrke indsatsen for at få flere af de internationale studerende til at blive og arbejde i vores område. Virksomhederne skal bl.a. blive bedre til at sikre, at de internationale studerende får relevante studiejob og praktikforløb undervejs i studiet, så de får en tilknytning til de lokale virksomheder. DI Horsens anbefalinger til kommunerne: 1. Samarbejd med virksomhederne om at brande arbejdspladserne i Hedensted, Horsens, Odder og på Samsø. Når der er gode muligheder for at få et spændende job, er det også mere attraktivt at bosætte sig i området. 2. Samarbejd med andre kommuner i det østjyske område om at tiltrække talenter inden for det tekniske område, herunder eksempelvis ingeniører m.v. 3. Samarbejd med virksomhederne og de andre kommuner i det østjyske område om at sikre en god og smidig modtagelse af internationale medarbejdere og deres eventuelle medfølgende familie, så de har lyst til at blive boende. 4. Styrk indsatsen for at få flere internationale studerende til at blive og arbejde i området, når de har afsluttet deres uddannelse, herunder ved at tilskynde de studerende til at lære dansk, mens de læser, og ved at arrangere workshops, virksomhedsbesøg, case competitions (virksomhedsprojekter) etc. 5. Styrk fokus på de kompetencer, som efterspørges i de lokale virksomheder. Det handler bl.a. om STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics), og det handler om sprog. Gør dette som en del af folkeskolelovens krav om at samarbejde med det lokale erhvervsliv. DI Horsens anbefalinger til Folketinget: 6. Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene hvert år for at måtte tage job i Danmark, til kr., så flere faglærte og it-uddannede fra lande uden for EU kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. 7. Justér jobkortordningen, så også faglærte kan skrives på positivlisten over faggrupper, som virksomhederne kan rekruttere fra lande uden for EU, uden at de opfylder lønkravet i beløbsordningen. 8. Ryd op i de regler og administrative krav, som gør det uforholdsmæssigt besværligt at ansætte medarbejdere fra udlandet. F.eks. ved reelt at samle al myndighedskontakt vedrørende udenlandsk arbejdskraft i én indgang. 5

6 Svært at skaffe medarbejdere, der vil arbejde på skæve tidspunkter Jacobsens Bakery producerer småkager i døgndrift. De seneste tre-fire år er det blevet stadig sværere at skaffe medarbejdere, der er villige til at arbejde på skæve tidspunkter. Vores produktion kører 24-7, så vi har brug for medarbejdere, der er klar til at tage aften- og nattevagter. De bliver sværere og sværere at finde. Det var rigtig svært sidste år, og vi tror desværre, at det bliver endnu sværere i år., siger adm. direktør Jan Jacobsen fra Jacobsens Bakery. Jacobsens Bakery i Hedensted fremstiller småkager til det meste af verden. Danish Butter Cookies er bl.a. populære hos forbrugerne i Asien. Produktionen er i høj grad automatiseret, og det er robotter, der både fremstiller og pakker småkagerne. Virksomheden har i dag knap 100 medarbejdere og fremstiller ti mio. småkager i døgnet. En del virksomheder vælger at ansætte udenlandske medarbejdere, der er villige til at arbejde på skæve tidspunkter. Hos Jacobsens Bakery har de dog brug for medarbejdere, der er gode til dansk. Vores medarbejdere skal være gode til dansk. Vi leverer småkager til nogle af verdens største supermarkeder, og de stiller krav om forskellige typer af certificering. Vores kvalitetsstyringssystemer er på dansk, og derfor skal vores medarbejdere også være gode til dansk, så vi kan ikke uden videre bruge udenlandske medarbejdere, siger Jan Jacobsen. Vi har en meget lav arbejdsløshed i vores område. Derfor er det også rigtig svært for os at skaffe de medarbejdere, vi har brug for. Adm. direktør Jan Jacobsen, Jacobsens Bakery 6

7 Fælles indsats for flere faglærte og ingeniører Dygtige faglærte og ingeniører står højt på ønskesedlen hos vores virksomheder. Vi har som virksomheder selv et ansvar for at være med til at uddanne faglærte. Nogle virksomheder går foran og ansætter mange lærlinge og elever. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Nogle virksomheder vælger i fællesskab at give praktikpladsgarantier. Det gør en lang række virksomheder bl.a. i regi af Industrisamarbejdets Lærlingeindsats, hvor elever, der vælger at uddanne sig til værktøjsmager, smed, industritekniker eller automatiktekniker, er garanteret en læreplads. Det er ikke nok, at virksomhederne opretter praktikpladserne. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. Hvis vi skal uddanne flere faglærte, kræver det en dedikeret indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget, de unge og de voksne selv. Flere med en teknisk uddannelse Der er mange uddannelsesinstitutioner i vores område. Alligevel oplever virksomhederne, at de lokale uddannelsesinstitutioner ikke uddanner nok med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det gælder eksempelvis industriteknikere og smede. For at styrke de tekniske uddannelser bør skolerne prioritere bedre fysiske rammer og mere moderne udstyr samt samarbejde med virksomhederne om at øge antallet af lærlinge. På Campusgrunden i Horsens skal der skabes et attraktivt studiemiljø, hvor en række forskellige uddannelser samles. Det er vigtigt, at de tekniske uddannelser også bliver en del af dette miljø, så der sikres et samspil mellem de forskellige uddannelser. I vores område har vi en række højtspecialiserede produktionsvirksomheder, der opererer på globale markeder. Konkurrencen er hård, og virksomhederne kan kun klare sig, hvis de konstant udvikler både produkter og måden, de producerer dem på. Det kan Virksomhederne mangler medarbejdere Mere end 40 pct. af virksomhederne i vores fire kommuner har inden for det seneste år måttet opgive at ansætte medarbejdere, som de havde brug for. Det er især faglærte, som virksomhederne spejder forgæves efter. Men de savner også både højtuddannede, ufaglærte og lærlinge. Hvilke typer medarbejdere har din virksomhed forgæves forsøgt at rekruttere inden for det seneste år? Højtuddannede Faglærte Anm: Antal af forgæves rekrutteringer for hvert uddannelsesniveau sat i forhold til antal af forgæves rekrutteringer i alt. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Ufaglærte Lærlinge/elever Pct

8 være ved at automatisere, digitalisere og bruge ny viden og forskning. Derfor har virksomhederne brug for højtuddannede specialister, herunder ingeniører, der kan arbejde med den nyeste viden og de nyeste teknologier. Virksomheder i hele landet har svært ved at skaffe medarbejdere med tekniske kompetencer. Derfor er det vigtigt at øge interessen for matematik og naturfag i alle dele af uddannelsessystemet. Flere studerende skal søge ind på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er også vigtigt, at erhvervslivet inddrages mere i folkeskolen. Virksomhederne kan bidrage ved at tage skoleelever og studerende i praktik eller ved samarbejde med skoler og universiteter om projekter, hvor de studerende kommer ud i virksomhederne. Regeringen har med lanceringen af Teknologipagten skabt en ramme for, hvordan den sammen med virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner vil gennemføre aktiviteter og projekter, der skal sikre, at flere danskere får tekniske og digitale kompetencer. Modellen er ny i Danmark, men den har leveret resultater i Holland. DI bakker op om pagten og opfordrer virksomhederne til at tilslutte sig. DI Horsens anbefalinger til kommunerne: 9. Sørg for, at prioriteringer og investeringer på uddannelsesområdet afspejler vores områdes styrker indenfor industri samt handel og transport. 10. Formulér målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen. 11. Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen, og gør den obligatorisk for alle kommunernes skoler. 12. Sørg for, at både elever, lærere og uddannelsesvejledere kommer ud på virksomhederne. Kommunerne bør systematisk arbejde med kontakt mellem skoler og virksomheder. 13. Sørg for, at jobcentrene og uddannelsesvejlederne giver elever, der falder fra andre uddannelser, vejledning i forhold til muligheder for at tage en faglært uddannelse. Det gælder også elever, der har gennemført en gymnasial uddannelse, men som ikke lykkes med at gennemføre en videregående uddannelse. 14. Understøt regeringens Teknologipagt ved at gå sammen om aktiviteter, der skal styrke interessen for STEMkompetencer (Science, Technology, Engineering and Mathematics) i undervisningen. DI Horsens anbefalinger til Folketinget: 15. Afskaf omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne, som ellers betyder, at der hvert år skæres 2 pct. af budgetterne, og lav en flerårsaftale, der kan understøtte behovet for flere erhvervsuddannede. 16. Tilbagefør det årlige omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser til uddannelsessektoren og stil krav til kvaliteten af undervisningen. 8

9 Bedre veje og busforbindelser Gode veje og muligheder for at tage bussen eller toget gør det lettere for borgerne at pendle. Det gør det også lettere for virksomhederne at modtage varer og levere til deres kunder. Infrastruktur ligger helt i top, når vi spørger de lokale virksomheder om, hvad kommunerne i området bør prioritere højest. DI har bedt virksomhederne om at pege på, hvilke dele af infrastrukturen og transportsystemet, det er vigtigst at prioritere. To ud af tre virksomheder i vores område peger på det overordnede vejnet. Det vil sige motorveje mv. Mere end halvdelen peger på det lokale vejnet og godt hver tiende på bedre lokale bus- og togforbindelser. Udbyg E45 og de lokale forbindelser Mange af vores medarbejdere pendler via E45 morgen og aften. De spilder al for meget tid i trafikken. Vi ser derfor meget frem til, at E45 er blevet udbygget på strækningen mellem Skanderborg og Aarhus. Det er dog langt fra den eneste delstrækning på E45, der er plaget af trængsel. Folketinget har bevilliget midler til at undersøge en udbygning af strækningen mellem Vejle og Randers, men det er ikke nok at undersøge. Der er et akut behov for at få udbygget E45. Der er også en række konkrete projekter i de enkelte kommuner, som optager vores virksomheder. Det gælder eksempelvis projekterne i Trafikplan 2030 i Horsens, en masterplan for vejprojekter i Hedensted, letbanen til Odder samt tilskuddet til færgedriften til/ fra Samsø. I vores område har knap 30 pct. af familierne ikke en bil til rådighed. Derfor er de afhængige af bussen, toget eller cyklen, når de skal på arbejde eller til deres uddannelse. I flere af erhvervsområderne er der dog meget få daglige busafgange eller slet ingen. Mange virksomheder har skiftehold, og her kan det være en udfordring, når der er få afgange uden for dagtimerne. DI Horsens anbefalinger til kommunerne: 17. Sørg for løbende at investere i at vedligeholde og forbedre de kommunale veje og cykelstier og lav langsigtede planer for investeringerne. Virksomhederne skal vide, hvilke konkrete projekter der gennemføres, hvornår. 18. Styrk den kollektive trafikbetjening af de største erhvervsområder. Og tænk i muligheder for at lave innovative og mere fleksible transportløsninger. 19. Sørg for at minimere de trafikale gener i forbindelse med vejarbejde. DI Horsens anbefalinger til Folketinget: 20. Afsæt midler til at udbygge E45 mellem Vejle og Randers fra fire til seks spor. 21. Sørg for, at udbygningen af E45 planlægges, så de trafikale gener i anlægsfasen minimeres. 9

10 Vi sender trafik fra motorvej til landevej For DKI Logistics A/S er den stigende trængsel på den østjyske motorvej (E45) en stor udfordring. Trafikken snegler sig ofte afsted på E45. Og det bliver værre og værre. Især morgenmyldretiden er slem. Hvis vi skal undgå at holde alt for længe i kø på E45, er vi nødt til at dirigere vores vogne ud på landevejene. Det vil vi faktisk helst undgå. I de mindre byer langs landevejene er de heller ikke særligt begejstrede for den tunge trafik, siger bestyrelsesformand Preben Borregaard fra DKI Logistics A/S. DKI Logicstis har m2 lagerhotel ved Horsens, hvor de 175 ansatte hjælper virksomhedens kunder med en række forskellige distributions- og logistikopgaver. Trængsel på E45 er en stor udfordring for virksomheder i transportbranchen som DKI Logistics. Virksomheden oplever også - ligesom virksomheder i andre brancher - at trængsel på E45 indebærer, at medarbejdernes transport bliver mere tidskrævende og uforudsigelig. E45 skaber også problemer i forhold til vores medarbejdere. Vi har flere medarbejdere, der bor i Aarhus, og de bliver jævnligt fanget i trafikken. Det er træls i hverdagen, men det er især problematisk, når de eksempelvis kommer for sent til kundemøder, siger Preben Borregaard. Trafikken bliver værre og værre på E45, så vi vælger stadig oftere at tage landevejen, når vi sender vogne til Aarhus Bestyrelsesformand Preben Borregaard, DKI Logistics A/S 10

11 En god dialog og et godt samarbejde Tilsammen ligger de fire kommuner i vores område flot i DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima, og virksomhederne i vores område oplever, at der er en god dialog med både politikere og embedsmænd i kommunerne. Men over hele landet arbejder kommunerne på at give virksomhederne de bedste rammer. Og i sidste ende konkurrerer danske virksomheder med virksomheder i udlandet. Et godt samarbejde med kommunen kan være afgørende for, om en virksomhed vælger at investere og udvide i lokalområdet. Det er vigtigt, at Hedensted, Horsens, Odder og Samsø kommuner alle fortsætter arbejdet med at skabe gode rammer for vækst og udvikling. Og det er vigtigt, at de arbejder sammen om det. Når det går godt for virksomhederne i én kommune, gavner det nabokommunerne. Derfor har kommuner, virksomheder og borgere en fælles interesse i at løfte hele vores område. Løsninger gennem samarbejde med virksomhederne Samtidig bør hver enkelt kommune have god dialog med virksomhederne. Politikerne skal vide, hvad der rører sig hos de lokale virksomheder for at kunne skabe de bedste muligheder for vækst og job. Det har stor betydning for virksomhederne, at kommunerne har fokus på service og arbejder på at finde løsninger sammen med virksomhederne. Det er vidt forskelligt, hvor meget kontakt virksomhederne har med kommunen. Nogle virksomheder har lettere ved at ansætte personer på kanten af arbejdsmarkedet og har derfor løbende kontakt med jobcentrene. Andre er leverandører til kommunen eller har kontakt med kommunen i forbindelse med miljøgodkendelser og ændring af lokalplaner. Det er vigtigt med en hurtig og kompetent sagsbehandling. Uanset årsagen til, at en virksomhed henvender sig til kommunen. Virksomhedernes tilfredshed med dialogen I vores område er mellem 55 og 75 pct. af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med dialogen mellem erhvervslivet, politikerne og embedsmændene. På landsplan er halvdelen af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med dialogen. Hvor tilfreds er du med dialogen mellem erhvervslivet og politikere og embedmænd i kommunen? Hedensted Hele Landet Odder Samsø Anm: Tilfredshed med dialogen er beregnet som et gennemsnit af tilfredsheden med politikere og embedsmænd Kilde: Lokalt Erhvervsklima Horsens Pct. 11

12 Færre administrative byrder Administrativt bøvl og bureaukrati gør det besværligt og dyrt at drive virksomhed. Virksomhederne i hele Danmark bruger unødigt meget tid på at efterleve den erhvervsrettede lovgivning. Det gælder også i vores område. Mange regler og krav er nødvendige. Andre er ikke eller de er indrettet på en måde, som er unødigt besværlige for virksomhederne at efterleve. Og hver gang virksomhederne bliver mødt med krav eller administrativt bøvl, som ikke tjener et fornuftigt formål, så koster det værdifulde ressourcer, som virksomhederne i stedet kunne have brugt på at drive og udvikle forretningen og skabe vækst og job. Regeringens mål er at reducere byrder og bøvl med 6 mia. kr. fra 2015 til Regeringen har i marts 2018 nedsat et ministerudvalg for bedre erhvervsregulering, der skal styrke arbejdet med at reducere erhvervslivets byrder. DI Horsens anbefalinger til kommunerne: 22. Sørg for, at der er sammenhæng mellem de lokale erhvervspolitiske intentioner og den daglige eksekvering i forvaltningerne, f.eks. ved at opstille konkrete mål for, hvordan den erhvervsrettede service og dialogen med virksomhederne bør forbedres. 23. Skab en stærk servicekultur, hvor der er fokus på at vejlede og finde løsninger sammen med virksomhederne. 24. Sørg for, at politikere og embedsmænd kommer ud og møder virksomhederne. 25. Udmønt regler, så de giver færrest mulige administrative byrder for virksomhederne. DI Horsens anbefalinger til Folketinget: 26. Gør mest muligt for at reducere virksomhedernes administrative bøvl, og intensiver indsatsen for, at målet om en byrdereduktion på 6 mia. kr. i 2025 nås. Mange ordninger og myndighedskrav er i dag alt for besværlige for virksomhederne at håndtere. Kontakt DI Horsens: Annette Christensen Fagleder Direkte Mobil anch@di.dk 12