VÆKST OG UDVIKLING DI VENDSYSSEL

Transkript

1 Anbefalinger fra DI Vendsyssel VÆKST OG UDVIKLING i vores område DI VENDSYSSEL 1

2 Et sammenhængende Vendsyssel Fra lyset og det barske klitlandskab i nord over morænebakkerne og højmosen i syd til landets bedste badestrande i vest og strandengene i øst. Der er højt til himlen og plads til udfoldelse. Landskabet i Vendsyssel er fantastisk! Så mange private virksomheder ligger der i de fire kommuner i DI Vendsyssel. For os, der driver virksomhed i Vendsyssel, findes der ikke et bedre sted at være. Virksomhederne kæmper på markeder over hele verden, og det tvinger os til at være oppe på tæerne. Vi har gode og solide medarbejdere lokalt, og hvor der er behov for ekstra hænder og hoveder, tager vi godt imod medarbejdere udefra. Vendsyssel har mange små og mellemstore virksomheder. Blandt virksomhederne finder man både ekstremt nicheorienterede virksomheder og klassiske produktionsvirksomheder. Kigger man ind i den enkelte virksomhed, finder man virksomheder, der er enormt innovative. Rolltech er en af de førende virksomheder i verden, når det kommer til de lister, der sidder mellem glaslagene i en termorude. Det overrasker de fleste, at der skal patenter til at producere listerne. Vi har desuden en stærk fødevaresektor, der håndterer råvarer fra både land og hav, og hvor andelen af virksomheder er mere end det dobbelte af fordelingen på landsplan. Vi oplever lokale politikere og embedsmænd, der vil erhvervslivet, men også at der fortsat er muligheder for bedre samarbejde. Vi ønsker at tage et lokalt ansvar. Vi stiller os til rådighed for kommunerne og vil gerne selv gøre det endnu bedre, men vi har også gode ideer til kommuner og samarbejdspartnere. Sådan er det i et respektfuldt samarbejde, hvor man gerne vil hinanden. Kommunerne kan gøre meget både hver især og i samarbejde hen over kommunegrænserne. Andre løsninger skal findes på Christiansborg og mange af dem i samspil mellem lokalpolitikere og landspolitikere. I det følgende præsenterer DI Vendsyssel 25 konkrete forslag, der kan skabe flere lokale arbejdspladser og mere vækst og udvikling i vores kommuner. Vraa Dampvaskeri lever af at vaske tøj og banke måtter. For få år siden var der stor medieopmærksomhed om, at vaskerierne satte chips i tøjet. Da var det 25 år siden, at Vraa Dampvaskeri satte de første chips i tøjet. Vi er stærke inden for det maritime område. Virksomheder i forskellig størrelse bor side om side på havnearealerne, der undergår en markant udvikling i disse år. De eksisterende virksomheder udvider, og der kommer nye til. Det handler om at udnytte de lokale fordele. Bestyrelsen, DI Vendsyssel Juni 2018 DI Vendsyssel DI Vendsyssel er DI s regionalforening for Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner. 2

3 Vækst og job i hele vores område 12,5 mia. kr. i løn mennesker. Så mange beskæftiger virksomhederne i DI Vendsyssels område tilsammen. De medarbejdere, der arbejder i en privat virksomhed i en af de fire kommuner, tjener tilsammen 12,5 mia. kr. Dem betaler de kommuneskat af, som lokalpolitikerne kan investere i at gøre vores lokalområder endnu bedre at leve, arbejde og drive virksomhed i. Investeringer i for eksempel ældrepleje, busforbindelser, sportsfaciliteter og i de 42 grundskoler, der tilsammen ligger i vores fire kommuner. Virksomhederne i området Sammenlignet med resten af Danmark har vi mange industrivirksomheder og virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 21 pct. af de beskæftigede i private virksomheder i Vendsyssel er ansat inden for industri, mens det kun er 15 pct. på landsplan. I vores område arbejder 9 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, mens det kun er 4 pct. i hele landet. Til gengæld har vi lidt færre servicevirksomheder end landsgennemsnittet. På landsplan tegner servicebrancherne sig for 17 pct. af beskæftigelsen, mens tallet kun er 11 pct. i Vendsyssel. Privat beskæftigelse fordelt på brancher i DI Vendsyssel 15 pct. 9 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Privat beskæftigelse fordelt på brancher, nov pct. 21 pct. Bygge og anlæg Handel og transport 7 pct. Hoteller og restauranter 28 pct. 11 pct. Service Øvrige Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Vi mangler folk! Sådan lyder det, når man spørger virksomhederne i Vendsyssel om, hvad der er deres største udfordring. Konsekvenserne er indlysende uden dygtige medarbejdere til at servicere og producere må virksomhederne sig nej til ordrer, og så taber både virksomheder og kommuner indtægter. Derfor er det en fælles opgave at hjælpe virksomhederne og ikke mindst de mennesker, der kan få gavn af et job i Vendsyssel. Vi er godt i den arbejdsdygtige alder i DI Vendsyssel. Hvis vi skal være flere, er der brug for konkrete tiltag, der for alvor vender udviklingen. Prognoserne forudser en tilbagegang på knap 5 pct. frem mod På landsplan skønnes i samme periode en fremgang på 1,1 pct. Virksomhederne har selv et ansvar for at være attraktive for nye og nuværende medarbejdere, men kommunerne og staten har et ansvar for, at virksomhederne har de bedste rammer for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Det er blevet sværere at finde medarbejderne. Derfor kan vi ikke nøjes med at gøre én ting. Vi skal arbejde på alle fronter. Sammen og hver især. Vi skal have flere i gang Når virksomhederne i Vendsyssel søger efter nye medarbejdere, er det oplagt at starte i lokalområdet. Her er kommunernes jobcentre ofte den lokale samarbejdspartner. Kommunerne i Vendsyssel har stort fokus på at få flere i gang. I Hjørring Kommune er der investeret massivt i at få flere af kommunens ledige i job, og det ser ud til at begynde at bære frugt. Et godt samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene kræver, at der er fokus på virksomhedernes behov. Det er vigtigt, at den viden, som jobcentermedarbejderne har om de ledige, bringes i spil i dialogen med virksomhederne. Det vil være til gavn for virksomhederne, den ledige og kommunen. Kommunerne i Vendsyssel samarbejder allerede. I de kommende år er det helt afgørende, at vi anerkender, at Vendsyssel er ét arbejdskraftsopland, og at jobcentrene derfor arbejder endnu mere sammen og bliver bedre til at forstå virksomhedernes muligheder og betingelser. Vi ser det allerede i forhold til højtuddannede, hvor Jobcenter Aalborg varetager Arbejdskraft er det vigtigste for virksomhederne DI har spurgt virksomhederne i DI Vendsyssel, hvad de ønsker, kommunerne skal prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. 45 pct. af virksomhederne ønsker, at kommunerne prioriterer arbejdskraft, mens hver tredje ønsker, at kommunerne prioriterer infrastruktur f.eks. veje, cykelstier og kollektiv transport. Virksomhederne i DI Vendsyssel ønsker at kommunerne prioriterer arbejdskraft og infrastruktur Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet (mulighed for at sætte to krydser) Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Arbejdskraft Infrastruktur og transport Kommunens image Skatter og afgifter Brug af private leverandører Fysisk planlægning Information og dialog Sagsbehandling Velfærdsservice Pct

5 en fælles nordjysk matchning mellem virksomheder og kandidater. Lignende samarbejder kan med fordel udbredes til flere målgrupper. Medarbejderne skal have de rette kvalifikationer. Derfor skal tiden uden for arbejdsmarkedet bruges på at gøre sig klar til arbejdsmarkedet. Kommunerne skal sørge for den nødvendige vedligeholdelse af kvalifikationerne for dem, der står udenfor arbejdsmarkedet, og vi skal som virksomheder sørge for, at vores medarbejdere har de rette kompetencer. Særligt vigtigt er det at få unge godt i gang. Som reglerne er i dag, er der et stort uddannelsesfokus for unge under 30 år. Har man som ung forsørgelsesmodtager ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, er der kun ét fokus for ens indsats nemlig vejen til uddannelse. For de unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, kan det være mere relevant i stedet at se på jobmuligheder. Igennem et job kan man blive modnet, lære at tage et ansvar og få et billede af, hvilken uddannelse, der er den rette. Især i øjeblikket, hvor virksomhederne efterspørger mange nye medarbejdere. Udenlandske medarbejdere er en del af løsningen Virksomhederne i DI Vendsyssel beskæftiger medarbejdere af vidt forskellige nationaliteter. Den udenlandske arbejdskraft er uundværlig for virksomhederne. Både inden for brancher, der oplever lav søgning fra etniske danskere, men også fordi der simpelthen ikke er hænder og hoveder nok. Og i andre tilfælde findes de efterspurgte specialkompetencer ikke i landet, hvorfor virksomhederne må ty til det globale arbejdsmarked. Det er helt afgørende, at virksomhederne har mulighed for at tiltrække udenlandske medarbejdere inden for de områder, hvor der er et behov. Virksomhederne og medarbejderne fra udlandet oplever, at det kan være svært at finde rundt i de krav og tilbud, der findes i Danmark. Derfor skal vi i fællesskab sørge for at henvise til de rette tilbud og løbende sikre, at der er de nødvendige muligheder. Kommunerne skal sørge for, at det er let for de udenlandske medarbejdere at finde rundt i kommunen. Brochurer og blanketter skal være på flere sprog, og det skal være tydeligt for de nye medarbejdere, hvor man skal henvende sig. Der findes allerede initiativer, der hjælper virksomhederne. I Frederikshavn og Hjørring har man ansat en bosætningskoordinator med henblik på at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft og hjælpe tilflytterne med at falde på plads. Desuden har de nordjyske kommuner i fællesskab igangsat International House North Denmark, der både hjælper med det praktiske og igangsætter/står for aktiviteter for de nye nordjyder, der kommer fra udlandet. DI Vendsyssels anbefalinger til kommunerne: > > Vurdér, om flere kontanthjælpsmodtagere kan visiteres som jobparate. > > Etablér forpligtende samarbejder mellem jobcentrene på tværs af kommunegrænserne om rekruttering af ledige til konkrete stillinger. > > Sørg for, at de ledige opkvalificeres til de behov, der er på arbejdsmarkedet. Uddannelse bør ikke være et mål i sig selv, men en vej til at opnå beskæftigelse. > > Sørg for, at udenlandske medarbejdere har de bedste betingelser for at falde til i Vendsyssel. Fortsæt og videreudvikl tilbud som bosætningskoordinator og International House North Denmark. DI Vendsyssels anbefalinger til Folketinget: > > Gør det muligt at vurdere unge, som modtager uddannelseshjælp, jobparate, hvis ikke de er klar til uddannelse, så de også mødes med et krav om jobsøgning og om at stå til rådighed for virksomhederne. > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU årligt skal tjene for at få lov til at tage job i Danmark, til kr., så flere specialiserede faglærte og it-uddannede kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. 5

6 Investering i hænder og hoveder Vi skal selv være med til at uddanne de medarbejdere, vi skal bruge i fremtiden. Mange virksomheder uddanner lærlinge i dag, men der er brug for flere. Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser. Virksomhederne kan også med fordel gå sammen om at uddanne lærlinge. Det ser vi bl.a. på det maritime område i Frederikshavn og blandt plastvirksomhederne i Hjørring. Hvis vi sammenligner med resten af Danmark, er andelen af vendelboer med en erhvervsuddannelse højere end mange andre steder. Derfor skal vi også være i toppen over kommuner, hvor en stor andel vælger en erhvervsuddannelse, og hvor der oprettes mange praktikpladser. Uddannelsesvalgene hos den seneste ungdomsårgang i Vendsyssel viser, at ca. hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse. Det er noget mere end på landsplan, men det er fortsat for lav en andel til at erstatte de medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Samtidig oplever vi, at årgangene bliver mindre. Rammerne for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse skal være til stede. Det starter ved finansieringen af erhvervsuddannelserne, der er under pres i disse år. Det er helt afgørende at gøre noget ved de senere års besparelser på erhvervsskoleområdet. Det er samtidig vigtigt, at flere unge og voksne vælger de uddannelser, som virksomhederne efterspørger. Det kræver bedre koordination mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne. Brug virksomhederne de vil gerne bidrage med erfaringer og viden om behov. Uddannelsesvalg på oplyst grundlag Vi ønsker at bidrage til at sikre et oplyst grundlag, så eleverne kender mulighederne og lærerne kan vejlede med en viden om de lokale virksomheder og deres efterspørgsel. Derfor bør kommunerne i højere grad inddrage virksomhederne i undervisningen - både gennem klasseundervisningen og gennem erhvervspraktikker, så eleverne stifter bekendtskab med karrieremuligheder i en tidlig alder. I Hjørring og Frederikshavn har kommunen ansat erhvervsplaymakere. Erhvervsplaymakeren har til opgave at sørge for, at samarbejdet mellem skoler og virksomheder fungerer. Det er en funktion, som vi bakker op om, men som heller ikke har indfriet sit fulde potentiale endnu. Vi står gerne til rådighed for et øget samarbejde. Der skal uddannes flere og flere af dem, virksomhederne efterspørger Virksomhederne har et stort ansvar for, at der bliver uddannet flere. Virksomhederne skal etablere flere praktikpladser, end de gør i dag, og de skal blive bedre til at gøre opmærksom på dem. Bl.a. ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. Men det er ikke nok, at virksomhederne opretter praktikpladserne. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. I dag er der virksomheder, der ikke kan få deres praktikpladser besat, samtidig med, at skolerne oplever endog store hold af elever i skolepraktik inden for en række områder. Derfor er det vigtigt, at de unges uddannelsesvalg i højere grad matcher virksomhedernes efterspørgsel. Det kræver en dedikeret indsats fra både virksomhederne, skolerne og uddannelsesstederne, kommunerne, Folketinget og de unge og voksne selv at løse den udfordring. De virksomheder, der kan, bør også oprette flere fritidsjob til unge, så flere kommer ud og oplever faglærte arbejdspladser, mens de overvejer, hvilken uddannelse de skal vælge. I løbet af det seneste år, er der igangsat en indsats i Hjørring Kommune, som har fokus på netop dette. De sidste mange år har vi oplevet, at en stor andel af de unge vælger gymnasiet. En del af dem, der vælger gymnasiet, tager en erhvervsuddannelse efterfølgende. Derfor skal vi sørge for, at de, der starter på en gymnasial uddannelse og enten falder fra eller ikke bruger deres studentereksamen, har de rette muligheder for at vælge en erhvervsuddannelse, ligesom vi skal forsøge at få flere unge til at se erhvervsuddannelserne som et alternativ, når de vælger uddannelse, og dermed gå den direkte vej. Vendsyssel går forrest Det er vigtigt, at vi forbedrer betingelserne for, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. I DI Vendsyssel ønsker vi at gå forrest i afprøvningen af nye forslag - hvad enten det er lokale samarbejder eller pilottest af nye metoder der kan være potentielle løsninger på nogle af de udfordringer, der er beskrevet ovenfor. 6

7 Der er også brug for højtuddannede Mange virksomheder i vores område har et uudnyttet potentiale, når det kommer til højtuddannet arbejdskraft. Andelen af private virksomheder med minimum én højtuddannet medarbejder er blandt de laveste i landet. Når vi ser på de virksomheder, der har højtuddannede, er det tydeligt, at de gør en forskel de fleste steder. Nye metoder og nye perspektiver er med til at flytte virksomhederne fremad. Andre gange er det den analytiske og systematiske tankegang, der skaber en struktur og et overblik i virksomheden. Derfor skal vi opfordre virksomhederne til i højere grad at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og med de studerende, så virksomhederne får et indblik i de studerendes kompetencer, og de studerende får kendskab til jobmuligheder på det nordjyske arbejdsmarked. Der er allerede gode initiativer på området. Frederikshavn Kommune har igangsat kampagnen Move North, og der er indgået en samarbejdsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om højtuddannede. Vi bakker op om initiativerne. Lærlinge kan også være over 50! Spørger man produktionschef Anders Nørgaard hos Nordmark Maskinfabrik i Sæby, er det virksomhedernes eget ansvar at uddanne faglærte. Derfor er der altid 2-3 lærlinge ansat på virksomheden. Hidtil har de fleste lærlinge været under 20 år, men sådan er det ikke længere. - For et års tid siden modtog jeg en ansøgning fra en mand i begyndelsen af 50 erne. Jørgen var ufaglært, men ud fra hans erfaring kunne jeg straks se, at han havde de kompetencer, som jeg har brug for, så jeg inviterede ham ind til en snak, og i dag er han industriteknikerlærling hos os. Jørgen har arbejdet i metalbranchen i mange år. Hans erfaring, både menneskeligt og fagligt, har fra første dag været et aktiv for virksomheden, og han er allerede langt over det niveau, som lærlingene forventes at have. hvis Jørgen ikke var kommet forbi, men det er noget, som alle virksomheder burde se på i forhold til at uddanne fremtidens faglærte. Faktisk har virksomheden fået så meget blod på tanden, at den næste voksenlærling er i pipeline. - Vi har netop indgået aftale med endnu en voksenlærling, der starter hos os til august. Han er godt nok kun 35, men vi forventer, at han, ligesom Jørgen, kan bruge sin praktiske erfaring til at blive en rigtig dygtig industritekniker for os i de kommende år. Nordmark Maskinfabrik beskæftiger i dag 65 medarbejdere i Sæby. Virksomhedens største forretningsområde er komponenter til vindmølleindustrien. Det er ikke kun virksomheden, der har glæde af aftalen. Jørgen er faldet godt til på fabrikken og oplever en større faglig stolthed og arbejdsglæde, når han går på arbejde. - Jeg har aldrig haft det så godt med at gå på arbejde. Som ufaglært bliver man set lidt ned på, men som lærling er det helt anderledes, siger Jørgen. Hos Nordmark Maskinfabrik har man virkelig fået øjnene op for potentialet i voksenlærlinge og opfordrer andre virksomheder til at gøre det samme. - Det er gået over al forventning med Jørgen. Vi havde sikkert ikke taget en voksenlærling ind, Alle virksomheder burde overveje, om ikke voksenlærlinge kunne være en af løsningerne for dem. Produktionschef Anders Nørgaard, Nordmark Maskinfabrik A/S 7

8 DI Vendsyssels anbefalinger til kommunerne: > > Sørg for, at eleverne i folkeskolen får indblik i karriere- og jobmuligheder, så de kan vælge ungdomsuddannelse på et kvalificeret grundlag. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen, og gør den obligatorisk. > > Formulér konkrete målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen. > > Placér de kommunale 10. klasser på erhvervsskoler, så 10. klasse bliver starten på en ungdomsuddannelse fremfor endnu et år i grundskolen > > Gør det lettere og mere attraktivt for unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, at tage en erhvervsuddannelse efterfølgende. DI Vendsyssels anbefalinger til Folketinget: > > Styrk og optag flere på de uddannelser, der efterspørges i erhvervslivet, og dimensionér hårdere, hvor ledigheden er høj. > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Fjern omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne. > > Gør det muligt som forsøg at afprøve nye modeller for udvalgte erhvervsuddannelser, hvor de første år foregår på uddannelsesinstitutionen (inkl. værkstedsundervisning), og de sidste år på virksomheden. 8

9 Vi skal have forbindelserne i orden Tilgængelighed er altafgørende, hvis det fortsat skal være attraktivt at drive virksomhed i Vendsyssel. Det gælder både den lokale tilgængelighed og adgangen ind og ud af vores område. Vores beliggenhed giver virksomhederne en række fordele, men også en række udfordringer. Kommunerne skal sikre, at der løbende bliver investeret i at forbedre infrastrukturen. Både i egen kommune og ved at påvirke landspolitikerne til at sætte penge af til investeringer i veje, tog og busforbindelser, der binder landet bedre sammen. Der er brug for et højt investeringsniveau, som sikrer bedre fremkommelighed, øget tilgængelighed og skaber gode rammer for vækst. Virksomhederne har brug for sikkerhed om planerne for udbygningen af den trafikale infrastruktur. Og det kræver langsigtet prioritering at finde finansieringen til projekterne. Vores lokale projekter skal være en del af en national masterplan for trafikale investeringer i de kommende år og årtier. Der skal handling til! For Color Line i Hirtshals er den tredje limfjordsforbindelse et spørgsmål om vækst. Og det er helt afgørende, at der kommer fart på etableringen, ellers er der fare for, at kunderne begynder at overveje alternative ruter uden om Nordjylland. Fire gange dagligt anløber Color Lines færger Hirtshals. Med ombord er der store mængder gods på lastbiler og for transportørerne er sikkerheden for at varerne kommer frem det vigtigste. Den sikkerhed er svær at opretholde, når køerne i Limfjordstunnellen bliver længere og længere. - Trafikken ned gennem Nordjylland er stigende og derfor skal der handling til nu. Hvis personbiler, busser og lastbiler, der er ombord på vores færger, går i stå, når de kommer til Limfjorden, går der ikke længe, før vi begynder at blive valgt fra. Moderne færgetrafik skal være effektiv. Det forventer markedet. Hvis det bliver for problematisk at nå frem gennem Jylland, så finder man andre alternativer. Det er ikke givet på forhånd, at man rejser via Nordjylland, når der er andre og hurtigere muligheder. Den konkurrencemæssige fordel Nordjylland har i dag, kan vi se frem til at miste. Vi må kæmpe for, at det ikke sker. For at få gang i processen er det vigtigt, at politikerne forstår, at der behov for et nationalt kompromis på infrastrukturområdet. Hvis vi ikke gør noget, vil transportørerne vælge Nordjylland fra Adm. direktør Henrik Renneberg, Color Line A/S Jyllandskorridoren og den 3. Limfjordsforbindelse hænger sammen. Det er ikke længere nok at vente på, at dele af projektet kommer med i en aftale i Folketinget. Dertil er behovet simpelthen for stort. - Vi er nødt til at have en debat om, hvordan vi kan sætte hastigheden i vejret, således at virksomhederne får langsigtede rammevilkår, som vi kan forholde os til og udvikle vores virksomheder efter. Vi skal ikke være ringere stillet i Nordjylland end resten af Danmark, fordi det går ud over virksomhederne, for hver dag vi venter. Color Line er et norsk rederi, der opererer to helårsruter ruter fra Hirtshals Havn. Virksomheden transporterer ca passagerer og ca køretøjer årligt. 9

10 3. Limfjordsforbindelse nu! Nordjylland er delt i to af Limfjorden, som bugter sig mellem Nordsøen og Kattegat. Gode forbindelser over Limfjorden er derfor helt nødvendige for området og den fremtidige udvikling. De knytter Vendsyssel sammen med Himmerland og resten af Danmark. De gør, at man kan bo og arbejde på tværs af fjorden. De gør det muligt for virksomheder at levere produkter til kunder i og uden for Danmark. Og de skaber et Nordjylland, hvor man kan bevæge sig frit og sikkert. Men Nordjylland har ikke gode forbindelser over Limfjorden. I dag passerer over køretøjer Limfjordstunnelen hver eneste dag, og tallet er støt stigende. Det er over den officielle smertegrænse for tunnelens kapacitet. Kilometerlange bilkøer bliver hyppigere og hyppigere. Og alt for ofte oplever vi uheld, som skaber totale trafiknedbrud. Det betyder, at færre har lyst til at krydse fjorden for at komme til og fra arbejde, fordi de mister dyrebar tid til fritid og familieliv. Og for virksomhederne bliver det fortsat dyrere og mere sårbart at levere og modtage varer. Det er forhold, der gør det svært at trække nye borgere og virksomheder til egnen. Og som i sidste ende kan få nuværende borgere og virksomheder til at flytte, og som gør det vanskeligere at tiltrække nye. 2+1 til Skagen Hovedvej 40 er den eneste færdselsåre for virksomhederne i Skagen, som derfor er dybt afhængige af, at der etableres 2+1 på hele strækningen. Udfordringen er særligt omfattende i sommermånederne, hvor antallet af biler fordobles. Vejdirektoratet har gennem længere tid arbejdet med markant større overslag for investeringen, end vi har haft lokalt. Det ser ud til, at der er ved at komme større enighed om prisen, og dermed bliver det mere realistisk at få projektet gennemført. Vi vil fortsat arbejde sammen med Frederikshavn Kommune om at presse på for en løsning. DI Vendsyssels anbefalinger til kommunerne: > > Stå sammen og kæmp for en ny Limfjordsforbindelse. Vær konstruktiv og løsningsorienteret omkring finansieringsmuligheder. Undgå intern debat og tal med én stemme på tværs af de nordjyske kommunegrænser. > > Fortsæt samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne om udvidelse af Rute 40 mellem Aalbæk og Skagen. > > Bevar en tæt dialog med erhvervslivet om, hvor der er størst behov for forbedringer af veje, cykelstier, busforbindelser eller anden infrastruktur. Og investér løbende i vedligeholdelse og forbedringer. DI Vendsyssels anbefalinger til Folketinget: > > Læg en masterplan for udbygning af den trafikale infrastruktur i fremtiden. > > En ny Limfjordsforbindelse skal prioriteres højt, så arbejdet kan komme i gang hurtigst muligt. 10

11 Et attraktivt Vendsyssel Det skal være attraktivt at bo og drive virksomhed i Vendsyssel. Borgere og virksomheder skal være stolte vendelboer, og kvaliteten af den lokale service skal være i top. Vi skal være attraktive for nye borgere og virksomheder, og vi skal tage godt imod dem, der kommer til området. Øget samarbejde i hele regionen vil være en fordel for alle. Kommunal service Kommunernes service over for virksomhederne er afgørende for at sikre et attraktivt område. Det er vigtigt, at politikerne forstår nødvendigheden af gode lokale rammevilkår. De har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne både i forhold til at sælge virksomhedens produkter og services og for at tiltrække nye medarbejdere. I DI Vendsyssel har vi et velfungerende samarbejde med kommunerne. Dialogen er helt afgørende for at udvikle den kommunale service, og vi er naturligvis parate til at fortsætte den konstruktive dialog. Kommunerne bør fortsat arbejde for at sikre et bredt tilbud til nuværende og kommende medarbejdere, så vi kan fastholde arbejdskraften tæt på virksomhederne. Den samlede bosætningspakke med fritidstilbud, skoler, byggegrunde osv. er afgørende for virksomhedernes mulighed for at tiltrække medarbejdere, der ikke bor her i forvejen. Lokale fyrtårne Vi skal værne om og udbygge de lokale forudsætninger. Det gælder både i Vendsyssel og i Nordjylland. Vi har eksempelvis et stærkt maritimt miljø i vores område, og det skal vi udbygge og udnytte. Fiskeri og forarbejdning er en anden vigtig branche, som vi skal fokusere på i fremtiden. Samtidig må vi heller ikke glemme de hundredvis af virksomheder inden for andre områder, der løbende tilpasser sig til morgendagens krav. Vi skal videreudvikle det samarbejde, der er mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner. Det gælder både på folkeskolerne, erhvervsskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner. Turisme er et andet vigtigt fyrtårn i Vendsyssel. Det er afgørende, at vi styrker samarbejdet på tværs af kommunegrænserne yderligere og ser hele Nordjylland som en samlet destination. Vi bakker op om en fælles strategi og maksimal indflydelse for erhvervslivet. Samarbejde Vi har en stærk samarbejdskultur i Nordjylland, men samarbejdskulturen er ikke lige veludviklet i alle dele af regionen. I Vendsyssel har vi en række gode eksempler, bl.a. det fælles jobbarometer, der viser, hvilken type arbejdskraft, der er behov for i Vendsyssel. Men samarbejdet mellem kommunerne i Vendsyssel kan intensiveres inden for endnu flere områder til gavn for de lokale virksomheder. Det er vigtigt, at kommunerne kan lære af hinanden og finde de bedste løsninger for virksomhederne ved at arbejde sammen. 11

12 DI Vendsyssels anbefalinger til kommunerne: > > Opstil konkrete mål i byrådet for, hvordan den erhvervsrettede service og dialogen med virksomhederne skal forbedres. > > Fokusér i hver enkelt kommune på at finde løsninger sammen med virksomhederne. > > Samarbejd og del viden kommunerne imellem om best practice og konkrete løsninger i sagsbehandlingen og dialogen med virksomhederne. > > Udmønt regler, så de giver færrest mulige administrative byrder for virksomhederne. DI Vendsyssels anbefalinger til Folketinget: > > Erstat den kommunale andel af selskabsskatten og dækningsafgiften med en kontant præmie pr. privat arbejdsplads til kommunen, så der kommer et klarere økonomisk incitament til at være en god erhvervskommune. Kontakt DI Vendsyssel: Dennis Jensen Regionalforeningskonsulent Direkte Mobil deje@di.dk 12