MULTIKULTURELLE SKOLER

Transkript

1 MULTIKULTURELLE SKOLER Nyborg Strand Mål for workshoppen At I får en ide om, hvor let man kan organisere sin undervisning, så den er sprogstimulerende og engagerer alle elever i en klasse. At I får reflekteret over jeres egen praksis og får lyst til at arbejde videre på at udvikle den. At I ikke føler, I har spildt jeres tid! Hvem er jeg? Mor til tre og Bedste til 4 Lærer DSA koordinator Skolebibliotekar PD i interkulturel pædagogik 1

2 Undervisning med høje forventninger og resursesyn Skolens værdigrundlag som grundlag for didaktisk design Hvordan lærer man sprog? Ideer til den sprogbevidste lærer Fra hverdagssprog til skolesprog sneglemodellen Ugeskema som metode/organisering Eksempler på sprogbrugssituationer Reflektionsøvelse Udfyld spørgeark og giv jeres svar point fra 1-5, hvor 1 betyder, at der er lang vej hjem og 5 betyder, at I næsten er i mål. Ørestad Skole 41 % tosprogede 22 NIK elever Ny skole Fire DSA lærere med hver 5 time r en koordinator med fem time r o g I gang med at ansætte en lærer på fuld tid. 2

3 22/11/18 Skolens værdigrundlag Vi s er s prog s om en gave og en res urs e. Anerkender, at børnene har en s amlet s progpakke og at s prog er en dimens ion i ALLE fag. Vo re s mål fo r DSA på Øre stad Sko le e r de rfo r: At s tyrke børnenes flers progede og flerkulturelle identitet. At inddrage forældrene og bygge bro mellem hjem og s kole. At vi arbejder med s prog i ALLE fag og i ndsatsen er et fæl l es anl i ggende. At alle elever bliver s å dygtige de kan. I praksis arbejder vi derfor i alle fag således: Vi har s proglige mål tilknytte t alle forløb. (Alle lære re arbe jde r me d de t s proglige re gis te r, de r høre r til de re s fag.) Vi bruge r og s tyrke r e le ve ns s amle de s progkompe te nc e. (Is bje rge t) Vi s ætte r e le ve n i s ituatione r, hvor de bruge r s prog aktivt. (makke r, gruppe, klas s e s amtale r, CL ) Vi planlægge r forløb, de r altid inde holde r både læs ning og s krivning. Unde rvis ninge n går altid fra hve rdags s prog til s kole s prog. (ople ve ls e, re kons truktion, trans formation, kons truktion, re fle ks ion) Hvordan lærer man sprog? Ved at lytte (s tille periode er helt normalt) Når vi fors tår, hvad der tales om Ved at s e og opleve (vis ualis ering) Ved at deltage i s proglige aktiviteter (tale om s prog) Ved at udnytte hele s in s progbagage (mange s prog i alle fag) Når vi er motiverede Og har s elvtillid! DET HANDLER IKKE OM AT LÆRE DANSK, MEN OM AT LÆRE PÅ DANSK Autentis k undervis ning, ikke vente, konteks ten er vigtig. 3

4 22/11/18 Sådan lærer man sprog ved at Bruge s proget Reflektere s nakke om s proget Imitere udenads lære, efterligne, øve, kor Sproglig udvikling opnås ved at man møder s prog, bruger s prog og bliver bevidst om s prog. Sproglige mål i alle fag det er et fælles ans var! Alle lærere er s proglærere tværgående tema i lovgivningen. Hus k, at et barn s kal gøres parat til læring gennem relationen, s om s kal være tryg og foruds igelig! Fra hverdagssprog til skolesprog Vi s kal give adgang til s kole s proge t til de t s prog, de r høre r til vore s fag. Pauline Gibbons : Elve n lære r i s amarbe jde og inte raktion me d andre både lære re og e le ve r Vide n e r noge t, vi me dkons true re r me d andre.. de rfor gælde r de t om, at e le ve rne e r aktive og lære re n lære r at s tyre s in lys t til at være på. Stillads e ring: s til åbne s pørgs mål ( ikke re produc e nte r og te knis ke læs e re vi vil ha), s pørg ind/uddyb, vær opmuntre nde, re c as t (omformule r) Ikke diffe re ntie re på faglige mål me n på s tillads e ring! Gode ideer til den sprogbevidste lærer Start undervis ningen med handling/oplevels e Vis ualis er!! Giv mas s er af muligheder for aktiv deltagels e (makkers nak i s tart og s lutning, gruppearbejde, vis og fortæl, lav s må ins truktions videoer, dramatis er, informations kløftopgaver, os v., os v fortæl s varet til en makker, der s kal fortælle det højt, trafiklys, Ha fokus på fagets ordforråd Inddrag flers proglige kompetenc er (brug forældrene) 4

5 22/11/18 Makkersnak om en god opgavetype du har brugt, hvor eleverne er sprogligt aktive Sneglemodellen ( Designhjulet) Oplevels e (ins pirere) (s ans e, s e, røre- noget at hænge s proget op på dialog) Rekons truktion ( Dialog, fælles beretning hverdags s prog) Trans formation (læreren s tillads erer trans formationen Det gode eks empel, s kabelon Kons truktion fra hverdags s prog til fags prog. ( eleverne kons truerer s elv - mås ke ud fra s kabelon) Refleks ion (Hvad kan jeg nu?? Kæde af s progbrugs s ituationer, pas s er til opgaven. - fremlæggels e) hvor man hele tiden hjælpes videre og får s prog, der 5

6 Et eksempel: Kaskelotternes sang Faglige mål: Jeg kender genren roman, Jeg kan beskrive hovedpersonerne i teksten, Jeg kan lave min egen fagbog om en hval Sproglige mål: Jeg kender og kan bruge ordene: Overskrift, indholdsfortegnelse, finde s te d, fø de, familie, fo rme ring, faktabo ks og illustrationer. Oplevelse : Zoologisk museum og se hvalskelet, tage billeder til egen beretning. Re kons truktio n: Hvad oplevede vi? Førs t makkers nak, s enere individuel beretning med billede. Tages med hjem, forældrene inddrages hvad he dde r fx hval på de re s s pro g? Transformation: Fra hverdagss prog til fagsprog. Det gode eks empel. Ko ns truktio n: Alle vælger deres hvalart og s kriver egen fagbog ud fra s kabelon og det gode eksempel. Refleksion: Hvad ved jeg nu? Fremlæg for forældre eller parallelklasse. Reflektion Brug 5 min for dig selv, hvor du tænker over et forløb, du skal i gang med. Kan du bruge sneglemodellen? 6

7 22/11/18 Ugeskema hvorfor nu det? U ge 8 Skriv h vad o g ø v jer 2.H vad d er? sker d u syn es t vers. o In d p s il P erln 3.H vad slu ter U ku le P ale P o g p å h an d lin gs b ro Læ seb o g A rb ejd sb o g s. 7 1,7 2, 7 3 s g 4 6 o g 7 4 P erso n - ko rt Sp ø rg P ale P ale P P o m D ø rskil h isto rien e er m ed? rigt Sku fe 1 Tid 3 0 m in. 1 5 m in. 3 0 m in. Lø b /sjip 2 3 1,5 tim e 4 5 m in. B ru g IP ad t. Skriv, 1.H vem? Fin d et V en n e læ sn in g - b o g P erl Fo ld e- b o g p å Skriv o m P ale P go d e til Fri- b eat 4 x 5 m in Su s B o gkaser m in. 2 x 1 5 m in m in. m in. N avn A len a N o ah Lean d er A yo u b In ay Eric C arlo Elen a D o ra Lil Elias B astin P h ilp Un a A n n ab el Sim o n e K arm en M ad s W ilam S V icto ria W ile B en jam in Sim o n 7

8 Fordi Ugeskema Tar udg ang s punkt i e n fæ lle s fo rs tåe ls e s ramme fo rfo rs tåe lse alle ved, hvad opgaverne handle r o m, inde n de s kal i gang. Målet, både de faglige og sproglige, er kendte og visualiserede Høj grad af frihed under ansvar =motivation Man arbejder altid med makker de sprogligt svage kan få hjælp. De løste opgaver hænges op til inspiration, når de er godkendte af lærer eller makker. Eleverne hjælper hinanden, man kan se, hvem der har lavet opgaven. Det frigør tid til læreren, der kan hjælpe, stilladsere, s kubbe, ins pirere. Eleverne arbejder i eget tempo og der er er opgaver nok til dem, der gerne vil. Høj grad af aktivitet og sprogbrugssituationer Arbejdsformen er kendt, så der er ikke noget spildtid. I klassen hænger gode eksempler, læsestof og andet, som eleverne kan gøre brug af. Mulighed for at differentiere Alle kan være med! Alle er aktive Elevens eget sprog og egne erfaringer kan inddrages 8

9 22/11/18 Husk! Didaktikken er vigtig! Hvad er målet? Vis ualis er! Hvad s ætter forløbet i gang? Sneglemodellen Fra hverdags s prog til s koles prog Mas s er af s progbrugs s ituationer Differentiering Evaluering alles erfaringer i s pil bruge alle s prog nåede vi målet? Sprogbrugssituationer Makke rs nak (s tart og s lut og ) CL øve ls e r Praktis ke opgave r (mal, te gn, klip, folde bog, book c re ator, lomme film, Puppe t Pals ) Informations kløftopgave r (le go, bille de r, c e ntic ube s.) Bille de r i række følge (tids linje ) Handlings bro Byg i le go Hjælpe andre Vis e /fre mlægge Arbejde med sproget Strække s proget vertikalt og horis ontalt Vertikalt: ordets betydning i fors kellige s ammenhænge (s ynonymer, antonymer ) og mellem hverdags s prog og fags prog. Fx ordkends kabs kort, handlings bro, s kriv faktaboks, lav en ops krift, s kriv et brev til, s kriv en artikel om, s emantis ke netværk, brains torms, kategoriserins opgaver Horis ontalt: udvide ord og uds agn, tilføje info. Fokus på ordklas s er, tilføje bes krivende ord, s amle ord til s ætning En lille, tyk, gr åhår e t, k e de lig mand og hans tyk k e, gr imme, far lige hund 9

10 4 min til at reflektere over det bedste, du har fået med fra workshoppen 4 min, hvor vi går rundt mellem hinanden og deler vores reflektioner. Skriv på post it sedler og sæt dem, inden du går herfra, på den glade, den sure eller den konstruktive smileyj Gode ideer: Makkersnak Stoplys Informationskløftopgaver CL-øvelser (1,2,3,4) Quiz og byt og quiz uden byt Gruppearbejde med klare roller/aftaler Kladdehæfte /ordbog 5 nye ord til i morgen (3 nye ord fra hver time /eget ansvar) Ove rs æ tning s ø ve ls e r Præsentationer i mindre grupper Gode ideer fortsat Warm up to og to Evaluer timen to og to Tørresnor (kronologi, bedst til værst, først til sidst.) Mix og match - to udsagn, to sætninger, to billeder. Spil; memory, billedlotteri, vildkat, s ænke s lagskibe,,,, Find en der. Be gre bs ko rt/o rdko rt Før, under og efter opgaver Talking triad (3 gode spørgsmål) 10

11 Ideer fortsat Progressiv brainstorm Brainstorm og byt Semantiske netværk Sorteringsøvelser kategoriseringsøvelser Fokus på ord fra forløbet Pro duc e r planc he r/lo mme film Stil spørgsmål alene eller i par Bille de til te ks t sæt billeder til tekst og omvendt Ideer fortsat Semantiske netværk Forhandling om betydning Mål, synliggørelse, repetition, sprogbrugssituationer, Sneglemodellen Skabeloner/det gode eksempel interaktion, produktion 11