GENTOFTE KOMMUNE Gentofte Håndarbejdsværksted

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE Gentofte Håndarbejdsværksted Uanmeldt tilsyn

2 Tilsynsrapport Gentofte Håndarbejdsværksted Gentofte Kommune 2016 Tilsynstype Uanmeldt Område: Sociale tilbud BDO har indgået aftale med Gentofte Kommune om at føre tilsyn efter udvalgte temaer og kriterier i Socialtilsynets kvalitetsmodel. Disse fremgår af model nedenfor: Tilsynets bedømmelse af kvaliteten foretages, som ved Socialtilsynet, med udgangspunkt i kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer ved hjælp af en 5- trins skala, jf. 6 i Lov om socialtilsyn. Kvalitetsbedømmelsen indgår i en kvalitetsvurdering, hvor tilsynet, afhængig af tilbudstype og målgruppen, har mulighed for at inddrage andre relevante forhold, der ligger inden for de udvalgte temaer, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier. Tema: Tema: Tema: Tema: Tema: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgruppe, metoder og resultater Målgruppe, metoder og resultater Målgruppe, metoder og resultater Kriterium: Tilbuddene støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale Indikator 1a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete mål for borgernes skolegang eller beskæftigelse, og der følges op herpå Kriterium: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Indikator 2a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgeren konkrete individuelle mål for borgerens sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå. Kriterium: Afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder Indikator 3a: Tilbuddet anvender relevante faglige metoder og tilgange i forhold til målsætning og målgruppe Indikator 3b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og bedring af indsatsen Kriterium: Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Indikator 4a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt Kriterium: Tilbuddet forebygger overgreb Indikator 7a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet Indikator 1b: Borgerne er i undervisningstilbud, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse el. aktivitets og samværstilbud Indikator 2b: Borgerne indgår i sociale relationer, arbejdsfællesskaber og netværk i det omgivende samfund Indikator 3c: Tilbuddet kan dokumentere postive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har stillet for borgernes ophold Indikator 4b: Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende dem selv og hverdagen i tilbuddet i overenstemmelse med deres ønsker og behov Indikator 7b: Tilbuddets beredsskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og kendt af medarbejderne Side 1 af 10

3 1. Stamoplysninger Tilbuddets navn: Gentofte Håndarbejdsværksted (GHV) Adresse: Teglgårdsvej 21A, Klampenborg Kontaktoplysninger: Tilbudstype: Pladser i alt: Leder af GHV Lene Egekær Mail: leef@gentofte.dk SEL s 103 og aktuel fuld belægning Tilsynsrapporten er udarbejdet af: Rikke Due Senior Manager og tilsynsførende Dato for tilsynsrapport: Den 11. oktober Samlet vurdering Samlet vurdering: Det er tilsynets samlede og overordnede vurdering, at GHV tilbyder deres målgruppe af borgere et dagtilbud af en særdeles høj kvalitet. Deres primære tilgang er at tilbyde borgerne beskæftigelse, og igennem dette er der naturligt fokus på det fælles tredje. Målgruppen af borgere inddrages aktivt i hverdagen og på et mere formelt niveau igennem tilbuddets brugerbestyrelse. Det vurderes endvidere, at tilbuddet formår, trods sin relative lille størrelse, at være et dynamisk tilbud, som fortløbende udvikler sig og holder sig ajour i forhold til de special- og socialpædagogiske strømninger. Når det gælder scoringen af kvalitetsmodellens indikatorer vurderes tilbuddet til samlet set at ligge på et højt til meget højt niveau. Side 2 af 10

4 3. Model for score GHV's score Uddannelse og beskæftigelse Målgruppe, metoder og resultater Selvstændighed og relationer 4. Oplysninger om datakilder Dokumenter Observation FKO-indsatsplaner for to borgere Trivselsvurderinger for to borgere Basisbeskrivelse for en borger Eksempel på en ressourceblomst og en måltrappe (KRAP-værktøjer) Der er anvendt observation ved rundvisning på tilbuddet samt under interviews. Interview Der er foretaget to interviews samt kortere dialog med borgerne under rundvisningen. Side 3 af 10

5 Interview med leder af GHV Lene Egekær, uddannet pædagog, håndarbejdslærer og diplom i ledelse og offentligt styring, ansat i 6,5 år. Interview med to personaler. Den ene faguddannet pædagog, som har været ansat i medieværkstedet i fem år. Den anden ligeledes faguddannet pædagog, som har været ansat i 1½ år i montageafdelingen. Tilsynsbesøg Dato 9. september 2016, kl Tilsynskonsulenter Afdelinger omfattet Besøgstype Særligt fokus på udvalgte temaer, kriterier eller indikatorer Rikke Due Maud Rosendahl Hele GHV Uanmeldt tilsyn Tilsynet har haft fokus på alle de valgte temaer, kriterier og indikatorer fra Socialtilsynets kvalitetsmodel som Gentofte Kommune har udvalgt. 5.1 Temaer i kvalitetsmodellen Tema Gns. bedømmelse 5. i meget høj grad opfyldt. 4. i høj grad opfyldt. 3. i middel grad opfyldt. 2. i lav grad opfyldt. 1. i meget lav grad opfyldt. Vurdering af tema Vurderingen bygger på kvalitetsbedømmelsen, og der kan, afhængig af tilbudstype og målgruppe, inddrages andre relevante forhold, som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Uddannelse og beskæftigelse Udviklingspunkter 5 Tilsynet vurderer, at tilbuddet på relevant via støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale. Dette sker blandt andet igennem udarbejdelse af en basisbeskrivelse på hver enkelt borger samt en FKO-indsatsplan, hvor der opstilles relevante mål, som opdeles i delmål. Fremhæves skal dertil, at tilbuddet vægter at mål og delmål skal være praksisorienteret. I forhold til FKO-indsatsplanerne har tilsynet noteret sig, at der ikke fremgår en evalueringsdato. Det fremgår dog af interview, at tilbuddet fortløbende evaluerer deres indsats for og med borgerne. Tilbuddet har i borgerinddragelsen inddraget nye pædagogiske værktøjer i form af Ressourceblomst og Måltrappe fra KRAP. Erfaringen er, at de to værktøjer er fint anvendelige, og tilbuddet er i gang med gode overvejelser omkring, hvordan anvendeligheden kan gøres endnu mere praksisorienteret. Det vurderes endvidere, at GHV anvender de opsatte mål fra FKO-indsatsplanerne til at planlægge og tilrettelægge hverdagen. De undersøger her, om der kan arbejdes med flere borgeres mål på samme tid, fx hvis nogle borgere gerne vil oplærer andre, og andre igen gerne vil lære nyt så sættes disse borgere sammen. Tilsynet anbefaler, at GHV får indarbejdet en specifik evalueringsdato i deres FKO-indsatsplaner. Side 4 af 10

6 Selvstændighed og relationer Udviklingspunkter Målgruppe, metoder og resultater Udviklingspunkter 4,5 Tilsynet vurderer, at tilbuddet på relevant vis arbejder med borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, hvilket blandt andet viser sig ved, at der for flertallet af borgerne udarbejdes konkrete mål. For alle borgerne er det gældende, at der er et stort fokus på, at de skal være en del af arbejdsfællesskabet, og derigennem socialiserer sig. Fremhæves skal, at tilbuddet har god erfaring med at arrangerer sidemandsoplæring fra borger-til-borger, hvorigennem der er fokus på øget selvstændighed - den ene ved at blive lært op og den anden ved at lærer fra sig. Sidemandsoplæringen anvendes dertil på tværs af værkstederne, hvorved borgernes viden omkring hinanden bliver øget tilsynet anerkender dette. Det fremkommer endvidere under tilsynet, at der kan være en udfordring i forhold til de borgere, som har været på tilbuddet i mange år, og som er oppe i årene. GHV diskuterer derfor, om det er rimeligt at stille krav om udvikling til disse borgere. Tilsynet vurderer her, at GHV igennem disse drøftelser har fokus på værdighed for den enkelte borger. Ingen udviklingspunkter 5 Tilsynet vurderer, at GHV arbejder med afsæt i en bred målgruppe af borgere, som har det fælles kendetegn, at de alle profiterer af et lille miljø og ikke ville kunne indgå i et større miljø. I forhold til de faglige metoder og tilgange vurderes det, at disse er relevante. Der arbejdes blandt andet med det det fælles tredje, og der er fokus på rehabilitering, habilitering og empowerment. Ligesom dette sker igennem en anerkendende måde. Når det gælder evaluering, vurderes det, at dette eksempelvis sker igennem Ressourceblomsten og Måltrappen, ligesom borgerne inddrages heri på et individuelt niveau. Ydermere foretager GHV årlige evalueringer af deres indsats med borgerne, og de fremsender her deres indsatsplaner og basisbeskrivelser til de visiterende kommuner. Dette sker uanset, om de har modtaget en 141-plan fra den pågældende kommune eller ej. Medinddragelse sker, som tidligere anført, på et individuelt niveau omkring mål og delmål, men også på et mere fælles niveau, jf. tilbuddets brugerbestyrelse, hvor der afholdes månedlige møder med dagsorden og referater. Forventningen til borgerne i brugerbestyrelsen er dertil, at de skal være aktivt deltagende. Endeligt vurderes det i relation til forebyggelse af overgreb, at der forebygges via forskellige konkrete tiltag. Eksempelvis udarbejdes der Trivselsvurderinger efter trafiklysmetoden, og hvor sigtet er at fastholde borgerne i det grønne felt, som netop symboliserer trivsel. GHV har desuden et arbejdskodeks, som borgerne skal lære og siden overholde. Leder og personale er desuden opmærksomme på at fordele sig fysisk rundt i lokalerne, sådan at de er bredt tilstede i den tre etagers bygning. Ingen udviklingspunkter 5.2 Kriterier Tema Kriterium Vurdering af kriterium Uddannelse og beskæftigelse Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale Samlet set vurderer tilsynet, at tilbuddet på relevant via støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale. Dette sker blandt andet igennem udarbejdelse af en basisbeskrivelse på hver enkelt borger samt en FKO-indsatsplan, hvor der opstilles relevante mål, som opdeles i delmål. Fremhæves skal dertil, at tilbuddet vægter, at mål og delmål skal være praksisorienteret. Tilbuddet har i borgerinddragelsen inddraget nye pædagogiske værktøjer i form af Ressourceblomst og Måltrappe fra KRAP. Erfaringen er, at de to værktøjer er fint anvendelige, og tilbuddet er i gang med gode overvejelser omkring, hvordan anvendeligheden kan gøres endnu mere praksisorienteret. I forhold til FKO-indsatsplanerne har tilsynet noteret sig, at der ikke fremgår en evalueringsdato. Det fremgår dog af interview, at tilbuddet fortløbende evaluerer deres indsats for og med borgerne. Side 5 af 10

7 Selvstændighed og relationer Målgruppe, metoder og resultater Målgruppe, metoder og resultater Målgruppe, metoder og resultater Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Tilbuddet forebygger overgreb Samlet set vurderer tilsynet, at tilbuddet på relevant vis arbejder med borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, hvilket blandt andet viser sig ved, at der for flertallet af borgerne udarbejdes konkrete mål. For alle borgerne er det gældende, at der er et stort fokus på, at de skal være en del af arbejdsfællesskabet, og derigennem socialisere sig. Fremhæves skal, at tilbuddet har god erfaring med at arrangerer sidemandsoplæring fra borger-til-borger, hvorigennem der er fokus på øget selvstændighed. Den ene ved at blive lært op og den anden ved at lærer fra sig. Sidemandsoplæringen anvendes dertil på tværs af værkstederne, hvorved borgernes viden for hinanden bliver øget tilsynet anerkender dette. Samlet set vurderer tilsynet, at tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse. Denne kan diagnostisk være bred, men målgruppen af borgere har det fælles karakteristika, at de alle profiterer af et lille beskyttet arbejdsmiljø. Når det gælder tilbuddets faglige tilgange og metoder, vurderes de til at være relevante og matche målgruppen. Der arbejdes med det det fælles tredje, hvilket ligger lige for, jf. tilbuddets produktioner samt anvendelsen af den ovenfor anførte sidemandsoplæring. Yderligere gør tilbuddet brug af anerkendelse i deres forholdemåde, ligesom de har fokus på rehabilitering, habilitering og empowerment, som også alle vurderes relevante. Det vurderes endvidere, at GHV fortløbende evaluerer deres indsats på den individuelle borgerorienteret indsats, men også på den mere brede indsats, fx gør tilbuddets medarbejdere sig metodiske overvejelser undervejs igennem tilsynet, hvilket understøtter, at tilbuddet har et godt refleksionsniveau. Ligesom tilbuddet årligt indsender deres indsatsplaner til den individuelle borgers sagsbehandler og forsøger at komme med til handleplansmøder og evaluering. Samlet set vurderer tilsynet, at tilbuddet gør sig gode overvejelser omkring borgernes værdighed, hvilket har en aktiv indflydelse på den konkrete medinddragelse og indflydelse for den enkelte borger. Medinddragelsen og indflydelsen sker eksempelvis via tilbuddets brugerbestyrelse. Der afholdes her demokratiske valg, og såfremt en borger stiller op til valg, skal vedkommende gerne have en dagsorden og et mål med den mulige tillidspost. Denne tilgang understøtter efter tilsynets vurdering tilgangen om værdighed idet indflydelsen er reel. Samlet set vurderer tilsynet, at tilbuddet på flere fronter arbejder pædagogisk forebyggende i forhold til mulige overgreb. Eksempelvis udarbejder GHV trivselsvurderinger (risikovurderinger) efter trafiklysmetoden, hvor der er sigte på at fastholde den enkelte borger i den grønne zone, som symboliserer trivsel. Det vurderes dertil, at trivselsvurderingerne er udførligt udarbejdet og et relevant fokus på, hvad indsats og forholdemåde over for borgerne skal indeholde, sådan at de fortløbende er i trivsel. GHV er dertil opmærksomme på deres tilstedeværelse/placering i de forskellige værksteder, hvilket vurderes til at være godt, jf. at tilbuddet er i tre etager. Fremhæves skal også, at tilbuddet har et arbejdskodeks, hvor man fx ikke kysser og krammer hinanden. Via dette arbejdskodeks opnår borgerne også en indsigt og forståelse for, hvad der er god adfærd. 5.3 Indikatorer Kriterium Indikator Bedømmelse Bedømmelse af indikator Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse Indikator 01.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå 5 Indikatoren bedømmes til i høj grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at der via interviews af både ledelsen og medarbejderne oplyses, at tilbuddet opstiller mål for alle borgerne via deres FKO-indsatsplaner. Ift. FKO har GHV arbejdet med at finde deres egne måder at anvende systemet på og lavet disposition for, hvad der skal fyldes ind i de forskellige felter. Der laves en baggrundsbeskrivelse af borgerne, som er væsentlig, at man laver hvert år. Det har en god afsmittende effekt på, hvad man skal arbejde med ift. borgeren. Tilsynet konstatere endvi- Side 6 af 10

8 Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Indikator 01.b: Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud Indikator 02.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå Indikator 02.b: Borgerne indgår i sociale relationer, arbejdsfællesskaber og netværk i det omgivende samfund dere, at når der opsættes mål, er der fokus på at disse skal være praksisorienterede mod et arbejdsfællesskab, ligesom de skal have enten en udviklende eller vedligeholdende karakter i forhold til den enkelte borgers kompetencer. GHV arbejder med målene ved at opdele dem i delmål, ligesom de beskriver metoderne til at opnå målene, og der er opfølgning hver anden måned. I opfølgningen inddrages den enkelte borger, og samtalen har en evaluerende karakter. En gang årligt foretages der er en større evaluering i forbindelse med afholdelse af handleplansmødet. De har været på kursus i KRAP, som er meget tilgængeligt og med gode dialogredskaber. Der er udvalgt to redskaber herfra: Ressourceblomsten og Måltrappen. Via Ressourceblomsten er der fokus på borgerne ressourcer og empowerment. Via Måltrappen arbejdes der med at opdele mål i delmål og processer. Der er løbende fokus på, hvordan de to værktøjer skal implementeres. Netop Måltrappen finder tilbuddet er et godt redskab til at tænke igennem, hvad der skal til, for at en borger kan nå et givent mål. Man skal synliggøre delprocesserne, og man kan sammen med borgeren forholde sig til, hvilke kompetencer borgeren skal opnå for at nå målet. I den skriftlige dokumentation, bestående af to FKO-indsatsplaner, understøttes den ovenfor beskrevne vurdering, da det her fremgår, at borgerne inddrages og at der opsættes konkrete mål for indsatsen. at alle borgerne er aktiveret, jf. at GHV er et dagtilbud efter SEL s 103 og Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at GHV via interview oplyser, at de sætter mål i forhold til flertallet af borgernes omkring deres individuelle sociale kompetencer og selvstændighed i deres indsatsplaner. For alle er det gældende, at de er en del af arbejdsfællesskabet, men for nogle kan det være vigtigt at sætte øget fokus på at arbejde med de sociale kompetencer. Det er afhængigt af, at den enkeltes behov og mål/indsats skal være meningsfuldt. GHV har desuden et stort fokus på borgernes socialisering igennem det fælles tredje -projekter, som anvendes som den primære tilgang i at skabe et gode arbejdsfællesskaber. Tilbuddet har her særlig god erfaring med samarbejdsforløb, hvor borgerne oplærer andre borgere. Der er en hvis status for borgerne i at være dem, som lærer op. Det skaber dertil nogle udvidelser af de sociale netværk, når borgerne mødes på tværs af værkstederne. GHV har et stort fokus på borgernes selvstændighed, fx ved at de skal have mere ansvar for deres egen målopfyldelse, for oplæring af andre til konkrete opgaver mv. Der opleves gode tilbagemeldinger fra pårørende på borgernes udvikling, fx at de kan klare bestemte arbejdsopgaver. Det er dog ikke ensbetydende med, at borgeren kan overføre disse kompetencer i andre dele af livet. I den skriftlige dokumentation, bestående af to FKO-indsatsplaner, fremgår det af de to eksempler, at der opsættes konkrete og individuelle mål i forhold til borgernes sociale kompetencer. Der fremgår ikke en konkret evalueringsdato i planerne. Leder begrunder, at dette skyldes at alle er vidende om, at planerne evalueres en gang årligt samt de fortløbende evalueringer. at GHV generelt har et stort fokus på arbejdsfællesskaber, og både leder samt medarbejdere refererer ofte hertil igennem tilsynet. GHV tager løbende emner op omkring, hvad et arbejdsfællesskab er, og hvad det betyder for relationen mellem borgerne, fx at man ikke behøver at være personlige venner for at være kolleger og kunne arbejde sammen. Side 7 af 10

9 Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Indikator 03.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe Indikator 03.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen Et andet område, hvor GHV styrker de sociale relationer, er igennem tilbuddets måltider, fx måden man taler sammen, og det der tales om, hvordan man placerer sig ved bordene mv. Tilsynet observerer i den forbindelse borgere, som sidder i små grupper under frokosten. Enkelte samtaler roligt, og andre koncentrer sig om maden. Personalet er for nyligt blevet opmærksomme på, at borgerne kan være jaloux på hinanden, hvis en har mere behov for mere fokus fra medarbejderne, hvorfor de har øget deres opmærksom mod dette. I forhold til større projektdeltagelse i det omkringliggende samfund, så har GHV ikke umiddelbart ressourcer til dette. De deltager i enkelte ting, fx i Kultur, der dur mv. I stedet gør tilbuddet brug af, at borgerne har kundekontakt og er involveret i dette samarbejde. at tilbuddet via interview fremkommer med en forståelse for deres målgruppe af borgere. Kendetegnet ved denne er, at den nok kan være bred, men fælles er, at alle borgerne profiterer af et lille miljø og ikke kan indgå i et fællesskab i et stort miljø. Aldersgruppen spænder også bredt fra starten af 20 erne til midt i 70 erne. GHV finder, at der er fordele ved den brede sammensætning af borgere, hvorved der implicit i tilbuddet sker en metodisk tilgang, hvor der er fokus på gensidig læring mellem grupperne. Alder betyder her ikke så meget, det primære er interessen for fællesskaber. Det er nogle forskellige behov, som skal tilgodeses, og som både personale og medborgere skal være opmærksomme på. Der er dermed meget læring for borgerne i at skulle tilpasse sig andres ønsker og behov. GHV anvender relevante faglige tilgange og metoder i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Tilbuddet fremhæver her, at de arbejder med det det fælles tredje, de er anerkendende i deres forholdemåde og tilgang samt har fokus på rehabilitering, habilitering og empowerment. Andet som fremkommer under tilsynet er sidemandsoplæring fra borger til borger, ligesom forskellige produktionsområder er visualiseret. I den skriftlige dokumentation, bestående af FKO-indsatsplaner, understøttes det metodiske afsæt, idet man her kan læse, hvilke metoder der anvendes. Disse matcher det ved interview oplyste. Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at GHV fortløbende evaluerer deres indsats med og over for borgerne. Fokus i evalueringen er på det, som virker for den enkelte borger. Tilbuddet anvender her dele af KRAP, fx Ressourceblomsten. Via denne er de begyndt at arbejde med at understøtte borgerne i selv at give udtryk for deres ressourcer. Værktøjet og samtalen har været en meget positiv oplevelse for borgerne. Ressourcerne bliver her italesat på en ny måde sammen med borgerne. Erfaringen på GHV er dertil, at det også er en god ting at kunne tage fat i sammen med borgerne på sigt, hvor man kan fremdrage deres positive sider og ressourcer. Personalet overvejer, at man kan udvide brugen af Ressourceblomsten til en konkret situation, såsom; hvad var det, du var god til i denne situation? Inden samtalerne havde personalet gjort sig egne overvejelser om, hvad de mente, i det tilfælde, at borgeren ikke kunne sige noget positivt om sig selv. Der er forskel på det niveau, som Ressourceblomsten anvendes på, idet den målrettes den enkelte borgers funktionsniveau. GHV kommer desuden med helt konkrete eksempler på, hvad deres borgere har lært, som har øget eksempelvis selvstændigheden. Endeligt skal det fremhæves, at GHV i foråret 2016 har afholdt et forløb, hvor en medarbejder observerede en anden medarbejder i dennes arbejde med borgerne. Observationerne blev siden drøftet på et personalemøde. Den skriftlige dokumentation, bestående af FKO-indsatsplaner, fremviser, at GHV arbejder målrettet i deres indsatser med borgerne, jf. de opsatte mål og de metodiske beskrivelser. Side 8 af 10

10 Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Tilbuddet forebygger overgreb Indikator 03.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold Indikator 04.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt Indikator 04.b: Borgerne har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov Indikator 07.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet at det via interview oplyses, at såfremt GHV modtager visitationer eller bestillinger med mål, så tages der afsæt i disse. Ofte er målene dog ikke så specifikke fra myndigheden. GHV tager så her afsæt i de overordnede og retningsgivende mål, og sætter herefter de mere præcise mål. Har GHV ikke modtaget nogen form for bestilling, så kontakter de den visiterende kommune, konkret borgerens sagsbehandler, og hvis ikke der udspecificeres yderligere igennem denne dialog, tager tilbuddet udgangspunkt i, at det er udvikling af kompetencer i forhold til at fungere i et arbejdsfællesskab. GHV indsender årligt deres indsatsplaner til sagsbehandler og forsøger at komme med til handleplansmøder og evaluering via botilbuddene. Derudover tager GHV også selv kontakt til sagsbehandlerne og inviterer dem til møde, som et ekstra tilbud til kommunerne. I den ene FKO-indsatsplan er der modtaget 141-plan fra den visiterende kommune. Målet herfra er indsat i planen, og der er udarbejdet metodisk beskrivelse til at nå dette mål. Det fremgår endvidere, at GHV har fokus på udviklingsgraden ved at de gradvis vil øge sværhedsgraden for denne borger, sådan at vedkommende kommer til at lære mere og mere. at tilsynet observerer, at både ledelsen og medarbejderne gør sig gode overvejelser omkring borgernes værdighed. Ligesom de fortløbende er opmærksomme på at anerkende den enkelte borger, hvilket blandt andet viser sig ved, at borgerne i vid udstrækning bliver inddraget i forhold til fastlæggelse af mål og afdækning af ressourcer. Personalet udtrykker specifikt, at de opfatter respekt, som at man mødes ligeværdigt i relationen, og at man respekterer grænser, fx hvornår man skal afvente at tage kontakt mv. GHV er bevidste om, at deres tilbud er en arbejdsplads, hvor der er forventninger omkring, hvordan man agerer, og at man respekterer disse forventninger. Hvis en borger ikke har lyst til at lave noget, så er det personalets opgave at undersøge, hvad der ligger til grund herfor og sikre, at borgeren får en anden opgave. GHV har desuden en god indbyrdes dialog, hvor man kan undre sig over hinandens praksis på en god og konstruktiv måde. Ydermere inddrages borgernes også igennem en aktiv feedback via FIT skemaer/dialog. Derved sikrer de sig, at borgerne bliver set fra flere vinkler, ligesom de får deres perspektiv inddraget, sådan at de ikke overser noget væsentligt. Den skriftlige dokumentation, bestående af FKO-indsatsplaner, basisbeskrivelser og trivselsvurderinger, understøtter, at borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Borgerne er beskrevet med forståelse og værdighed, ligesom der er fokus på deres styrke og potentiale. at GHV har en brugerbestyrelse, som der afholdes demokratiske valg til. Hvis man stiller op til valg, skal man gerne have en dagsorden og et mål med, hvad man gerne vil arbejde på. Det kan være bedre arbejdsmiljø, bedre fester mv., og der er valg hvert andet år. Brugerbestyrelsen afholder møde en gang om måneden på nær i sommerferien, og der laves referater af møderne. GHV opstiller forventninger til borgerne i brugerbestyrelsen om, at de her skal være aktivt deltagende. Af konkrete eksempler, som er behandlet i bestyrelsen, kan fremhæves fester, ture, kodeks for adfærd, hvordan man er en god kollega mv. at tilbuddet har fokus på at være pædagogisk forebyggende, fx ved at være bevidst om personalets tilstedeværelse i de forskellige rum. De samtaler ligeledes fortløbende med borgerne om, hvad de kan gøre, sådan at de ikke kommer i konflikt, ligesom de er handlingsanvisende til, hvordan borgerne kan træde ud af eventuelle konflikter, fx at gå hen på et kontor og slappe af. GHV har dertil et arbejdskodeks, hvor man fx ikke kysser og krammer hinanden. Via dette arbejdskodeks opnår borgerne også en indsigt og forståelse for hvad der er god adfærd. Side 9 af 10

11 Tilbuddet forebygger overgreb Indikator 07.b: Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne GHV udarbejder dertil trivselsvurderinger (risikovurderinger), hvori det beskrives, hvad der skal til for, at den enkelte borger trives og når man er i trivsel forebygges risici for anden adfærd. GHV gennemgår trivselsvurderingerne på tværs af huset med den vinkel, at man som nyansat kan gå ind og bruge dem. Arbejdsprocessen og refleksionerne i den forbindelse er meget vigtig for personalets systematik og indsats i dagligdagen. I den skriftlige dokumentation, bestående af to trivselsvurdering, understøttes GHV s forebyggende tilgang over for mulige overgreb, idet dette er udførligt udarbejdet, og der er fokus på, hvad indsats og forholdemåde over for borgerne skal indeholde, sådan at de fortløbende er i trivsel. at GHV arbejder med og kan redegøre for deres beredskab. Dels udarbejdes der med trivselsvurderinger (risikovurderinger), som beskrevet oven for. Det pointeres i den forbindelse, at det primære beredskab netop er disse vurderinger, jf. deres forebyggende karakter. Dels såfremt to borgere har skændtes, kontaktes bostederne, så borgerne kan få den støtte, de har brug for efter endt arbejdsdag. Hvis der har været noget helt specifikt, skrives det ned. Forud afklares det ved samtale, om noget er så problematisk, at det skal skrives ned. Aktuelt har tilbuddet en borger, som af og til kan gå fra tilbuddet i vrede. Der er her en skriftlig aftale om, at dette må vedkommende gerne. Endeligt, hvis skulle der ske noget helt konkret i forhold til overgreb, så er tilbuddet bekendt med, at dette skal indberettes som en utilsigtet hændelse, og der er en procedure herfor. Side 10 af 10

12 KONTAKT HELEN H. JØNSSON Director, Chef for Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr