Post partum blødning efter vaginal fødsel
|
|
- Hedvig Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Post partum blødning efter vaginal fødsel Baggrund og problemafgrænsning Hvert år fødes der ca børn i Danmark (Danmarks statistik), hvilket gør graviditet og fødselsforløb til den hyppigste sundhedsydelse i Danmark. Forebyggelse, forbedret behandling og rehabilitering i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel har derfor et stort potentiale for, at skabe øget sundhed og reducere forbruget af økonomiske ressourcer (Maimburg, R., 2011; Brot, C. & Poulsen, A., 2013). Post Partum blødning (PPH) forekommer ved 5 15 % af alle fødslerne i Danmark (Ulbjerg, N. et al., 2014). Definitionen af PPH varierer i litteraturen, hvilket kan skyldes at diagnosticering af PPH er subjektiv og med deraf følgende et ofte et unøjagtigt skøn af blodtab (Knight M et al., 2009; Biguzzi E et al (2012); Dahlke JD et al., 2015). WHO (2012) definere PPH som blødning > 500 ml eller mere indenfor 24 timer efter fødslen, mens alvorlig PPH defineres som et blodtab på 1000 ml eller mere inden for samme tidsramme. Efter en ukompliceret vaginal fødsel er den tilladelige blødning inden for de første 24 timer 500 ml. Overstiger PPH 500 ml klassificeres den som en patologisk blødning. Hvis blødningen er vedvarende og skønnes >500 ml kræver situationen umiddelbar og intensiv handling fra jordemoderen og øvrige samarbejdende fagprofessionelle, idet tilstanden kan blive livstruende (RCOG, 2009; WHO, 2012; Rath WH, 2011; Weeks, A, 2014; Ford JB, 2015). Blødning post partum kan skyldes risikofaktorer forud for graviditeten som kvindens alder (>40 år), overvægt, anæmi, multipara, tidligere PPH, føtus magnus og placenta prævia. I løbet af fødslen kan obstetriske faktorer som igangsættelse af fødslen, et protraheret fødselsforløb eller et sectio være årsag til PPH. Efter en fødsel forekommer PPH primært grundet atoni eller separation og fødsel af placenta med efterfølgende kontraktion af uterus, men også i forbindelse med eventuel læsion af fødselsvejen (Lutomski JE et al., 2011; WHO, 2012; Weeks A, 2014; Bonnet MP & Benhamou D, 2016). Patologisk PPH (blødning > 1000 ml) er en af de væsentligste årsager til morbiditet og mortalitet blandt fødende kvinder (Knight, M. et al., 2009; WHO, 2012; Weeks, A., 2014; Bonnet MP & Benhamou D, 2016). Da andelen af fødende med patologisk blødning var stigende blandt danske fødende kvinder blev PPH udvalgt som en af de 10 kvalitetsindikatorer i Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler (DKF, 2012). Der blev efter konsensus fastsat en standard på 1000 ml blødning, da de fleste kvinder fysisk vil kunne kompensere for en blødning op til 1000 ml, og blødningen sjældent vil føre til alvorlig påvirkning af kvinden. Standarden for PPH blev sat til at højest 4 % af kvinderne bør have et målt blodtab 1000 ml indenfor 2 timer efter fødslen (DKF, 2012). Gennemsnitligt lå andelen af fødende med et blodtab på 1000 ml inden for de første to timer efter fødslen på 6,4% (ml. 4,1 10,3%) i 2015 (DKF, 2015). Ved vaginale fødsler var der 5,2%, der 1
2 blødte > 1000 ml, ved elektivt kejsersnit var der 6,8% og ved akut kejsersnit var der 14,2% (DKF, 2015). Ingen af de 5 regioner i Danmark opfylder standarden for PPH (DKF, 2015). Mens det er kendt at andelen af fødende med patologisk blødning efter fødslen har været stigende såvel nationalt (DKF, 2015) som internationalt (Belghiti J et al., 2011; Bonnet MP & Benhamou, 2016), har der ikke været igangsat indsatser, som har kunnet bremse udviklingen og således derigennem opfylde kvalitetsmålet for post partum blødning. Der findes ligeledes foreløbig ingen danske undersøgelser af årsagen til den stigende andel af kvinder med patologisk blødning efter fødslen. Et stort datamateriale giver mulighed for stratificering på forskellige grupper af fødende hvilket kan tilvejebringe ny viden. På Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg har det ikke været muligt at bibringe ny viden om det stigende antal patologiske blødninger efter fødslen formentlig grundet et begrænset datamateriale, hvorfor en undersøgelse til videre afklaring formentlig bør foretages på et større datasæt. Et større prospektivt indsamlet datamateriale findes i den Århusianske Fødselskohorte der blev etableret i I kohorten findes oplysninger om graviditets- og fødselsforløb for alle fødsler på Aarhus Universitetshospital. Det er derfor muligt i den nævnte fødselskohorte, der hvert år tillægges ca nye fødsler, at undersøge karakteristika for fødende med patologisk blødning efter fødslen og her igennem forbedre forebyggelse, behandlings- og rehabiliteringsforløbet hos fødende kvinder. Projektets formål Baggrunden for projektet er udsprunget af den kliniske problemstilling; at andelen af fødende kvinder som får en patologisk post partum blødning er for stor. Projektets overordnede formål er derfor at identificere karakteristika og/eller årsager hos fødende kvinder med patologisk blødning efter fødslen. Disse karakteristika og/eller årsager vil blive videreformidlet til jordemødre og læger på landets fødesteder, med henblik på at de kan anvende denne nye viden i klinisk praksis og reducere antallet af post partum blødninger. Rehabiliteringsforløbet efter en fødsel med patologisk post partum blødning kan have alvorlige konsekvenser for kvindens fysiske og psykiske helbred, herunder bearbejdning af intensiv behandling af blødningsepisoden umiddelbart efter fødslen, træthed i efterforløbet, etablering af amning, overskud til at sikre omsorg og tilknytning til det nyfødte barn (Milman, N., 2011; Wielandt, H. et al., 2015). Helt overordnet er formålet i forhold til kvinden/barnet/familien, at projektets resultater kan bidrage til, at mødre og børn får et sikkert og god fødselsforløb gennem sundhedsfremme, forebyggelse og en optimal 2
3 behandling i forhold til PPH. Endvidere er det formålet at forløbet opleves som en sammenhængende naturlig livsproces med mulighed for personlig udvikling og tryghed, i overensstemmelse med det formulerede formål med svangreomsorgen. (Brot, C. & Poulsen, A., 2013). Herudover er det intentionen at denne viden anvendes i undervisningen omhandlende PP blødning på jordemoderuddannelsen, og at projektets produktion af ny viden bidrager til ny videns grundlag hos de jordemoderstuderende. I undervisningen i forskningsmetodik vil projektets design og metode blive anvendt som et eksempel på klinisk forskning. De studerende får indsigt i hvordan kvantitativ forskningsmetodik ved hjælp af indsamlede data fra jordemødrene bliver anvendt til at producerer ny viden og resultaterne kan implementeres og anvendes i den kliniske praksis til gavn for såvel jordemødre som de fødende kvinder. Forskningsspørgsmål En beskrivelse af de karakteristika der forekommer hyppigere hos fødende kvinder med patologisk PPH Herunder undersøge om den øgede forekomst at PPH er betinget af: Faktorer relateret til kvinden selv, som fx alder, BMI eller paritet. Faktorer relateret til indgreb i fødslen fx igangsættelse, ve-stimulerende drop eller vacuumforløsning. Målgrupper Projektet har to målgrupper. 1) Den ene er jordemødrene og øvrigt relevant fagpersonale der i forbindelsen med fødslerne kan anvende den nye viden om karakteristika/årsager til patologisk PPH og derved kan forbedre forebyggelsen af PPH og reducere andelen af disse. 2) Projektets anden målgruppe er kvinderne, barnet og den nye familie. På kort såvel som længere sigt kan denne forebyggende intervention i forhold til kvinden have stor betydning for kvindens fysiske- og psykiske tilstand og derved hendes livskvalitet, som får afsmittende effekt på barnet og den ny familie. 3
4 Projektdesign, metoder og operationalisering Design, datakilde og population Projektet er et registerstudie, et observationelt kohortestudie med prospektivt indsamlede data, der efterfølgende er valideret og indtastet i den Aarhusianske fødselskorte. Den århusianske fødselskohorte indeholder karakteristika om den fødende som alder, BMI og paritet ligesom der findes oplysninger om fødslen i form af indgreb, forløsningsmåde og blødningsmængde efter fødslen. Undersøgelsen vil benytte data fra perioden 2004 til 2012, hvor antallet af vaginale fødsler konservativt er estimeret til fødende kvinder. Data management og statistiske analyser Associationen mellem de udvalgte karakteristika og patologisk blødning beskrives først med bivariable analyser. Hyppigheden af de valgte karakteristika estimeres i den samlede population og i gruppen af hhv. fødende med / uden patologisk PP blødning. Med udgangspunkt i hyppigheden (proportionerne) i de to grupper udregnes ved hjælp af en Chi2 test et risikoestimat, relativ risiko (RR) med 95 % Confidens interval (CI) for den undersøgte association. Herefter analyseres data med stratificerede analyser, hvorefter der konstrueres forskellige regressionsmodeller til kontrol for relevante confoundere samt for effektmodifikation. Resultaterne herfra vil blive formidlet som Odds Ratio (OR) med 95 % CI. Alle analyser beregnes med et signifikansniveau P<0,05. Til datamanagement og analyse af data benyttes statistikprogrammet STATA. Der vil være et behov for indkøb af statistikprogrammet STATA til behandling og analyse af data. Etiske overvejelser Projektet udføres på allerede indsamlede data/informationer (sekundære data), hvor kvinderne allerede har givet tilladelse til at informationerne må blive anvendt i forskningsøjemed. Kvinderne bliver ikke yderligere belastet af udførelsen af dette projekt. Undersøgelsen er anmeldt til datatilsynet. Sagsnr Samarbejdspartnere. Projektet udføres i et samarbejde med jordemoder, klinisk lektor, MPH, ph.d. Rikke Damkjær Maimburg, der er leder af Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital 4
5 Rikke Damkjær Maimburg vil være behjælpelig med tilgang til data fra den Århusianske fødselskohorte samt sikre videnskabelig sparring og vejledning i projektforløbet. Det er ligeledes aftalt, at ansøger kan opnå kontorplads i den Perinatale Epidemiologiske Forskningsenhed i undersøgelsesperioden og dermed indgå i afdelingens tværfaglige undervisnings- og forskningsmiljø. Rikke Damkjær Maimburg har været og er vejleder for kandidat-, master-, phd- og postdoc studerende samt for afdelingens speciallæger under forskningstræningsforløb. Der er i afdelingen en lang tradition for publicering af den viden, der produceres i afdelingen. Således har flere af afdelingens kandidatstuderende publiceret deres afhandlinger i internationale peer-review tidsskrifter. Rikke Damkjær Maimburg har publiceret 37 artikler i fagtidsskrifter og internationale peer-review tidsskrifter og er editorial board member på et internationalt videnskabeligt tidsskrift indenfor jordemodervidenskab. Aktivitets- og tidsplan August september, 2016: Endelig udfærdigelse af projektbeskrivelsen, litteratursøgning/læsning omkring projektets emne, oprensning af data fra den Århusianske fødselskohorte. Oktober, 2016 Maj, 2017: Databearbejdning, artikelskrivning samt udfærdigelse af en videnskabelig artikel Maj juni, 2017: Indsendelse og publicering af den videnskabelige artikel til et internationalt tidsskrift. Formidling Det forventes at undersøgelsens resultater publiceres i et internationalt peer-review tidsskrift og dele af undersøgelsen publiceres i tidsskrift for jordemødre. Derudover forventes resultaterne præsenteret ved nationale og internationale konferencer. Der udarbejdes en samarbejdsaftale forud for projektstart. Projektets resultater præsenteres ligeledes for kliniske samarbejdspartnere samt der vil blive lavet oplæg for jordemødre i Region Syddanmark og Region Syddanmark, som har interesse i dette. På sigt ønskes projektets resultater ønskes formidlet på danske/internationale konferencer/kongresser, enten oralt eller med posterpræsentation. Endelig så er projektet er tænkt som et start på et ph.d. forløb. Kravet for at ansøge universitetet 5
6 om økonomisk tilskud til et ph.d. forløb, er at ansøgeren har publiceret en videnskabelig artikel. Den videnskabelige artiklen, som er det endelige produkt af projekt, vil blive grundlagt for den økonomiske ansøgning. Artiklen er desuden tænkt som den første af de 3 videnskabelige artikler som indgår i en ph.d. inden for den naturvidenskabelige område. Kontaktpersoner Hanne Graugaard Jordemoder, cand.scient.san., lektor, jordemoderuddannelsen UC Syd, Institut for Sundhedsuddannelse, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø. Tlf.: , hlgr@ucsyd.dk Rikke Damkjær Maimburg Jordemoder, klinisk lektor, MPH, ph.d. Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.: , rikkmaim@rm.dk 6
7 Litteraturliste Belghiti, J. et al. (2011). Oxytocin during labour and risk of severe postpartum haemorrhage: a populationbased, cohort-nested case-control study. BMJ Open Dec 21;1(2):e Biguzzi, E. et al. (2012). Risk factors for postpartum hemorrhage in a cohort of 6011 Italian women. Thromb Res Apr;129(4): e1-7. Bonnet, M.P., Benhamou D (2016). Management of postpartum haemorrhage. Version 1. F1000Res. 2016; 5: F1000 Faculty Rev Brot, C. & Poulsen, A. (2013). Anbefalinger for svangreomsorgen, 2. udgave. Ed. Sundhedsstyrelsen, Kbh. Danmarks statistik ( ) DKF (2012). Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, final pdf DKF (2015). Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, Dahlke, J.D. et al. (2015) prevention and management of postpartum hemorrhage: a comparison of 4 national guidelines. Am J Obstet Gynecol; 213:76.e1 10. Goffman, D. (2016). Obstetric hemorrhage: A global review. Seminars in perinatology Knight, M. et al. (2009). Trends in postpartum hemorrhage in high resource countries: a review and recommendations from the International Postpartum Hemorrhage Collaborative Group. Review BMC Pregnancy Childbirth. 9:55. Lutomski, J.E. et al. (2012). Increasing trends in atonic postpartum haemorrhage in Ireland: an 11-year population-based cohort study. BJOG Feb;119(3): Maimburg, R. (2011). Det sammenhængende patientforløb - i graviditet og barselsperioden. TfJ, nr. 5. Milman, N. (2011). Postpartum anemia I: definition, prevalence, causes and consequences, Ann Hematol; 90:
8 Rath, W.H. Postpartum hemorrhage--update on problems of definitions and diagnosis. Acta Obstet Gynecol Scand May; 90: RCOG (2011) Prevention and management of postpartum haemorrhage. (download: ) Weeks, A. (2014). The prevention and treatment of postpartum haemorrhage: what do we know, and where do we go to next? BJOG. Special Issue: Beyond 2015: The future of women's health globally. Volume 122, Issue 2, pages WHO recommendations for the Prevention and Treatment of Postpartum Haemorrhage (2012). Geneva: World Health Organisation Wielandt, H.B. (2015) Post-partum jernmangelanæmi. Ugeskr Læger; 177:2-5 8
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereDen normale fødsels muligheder
2007 Fødsler gennem tiden svangreomsorgens udvikling Hanne Kjærgaard Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed Juliane Marie Centret Rigshospitalet Fødsler gennem Dden Organisering og samfundsmæssige
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs merePalle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf
Foto og layout: Kommunikation, Aarhus Universitetshospital Best.nr. HØ0115HN Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf. 7845 5566 www.auh.dk Forsknings- og udviklingsstrategi Fysioterapi- og
Læs mereAnsøgning om midler til styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger fra Aftale om Finansloven for 2016
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Christine Lund Momme Journal nr.: 16/4761 E mail: Clm@rsyd.dk Dato: 10. februar 2016 Telefon: 2920 1318 Ansøgning om midler til styrket indsats på
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereDeltagerinformation. Kan ve-stimulerende drop med fordel afbrydes tidligere i fødselsforløbet?
Deltagerinformation Kan ve-stimulerende drop med fordel afbrydes tidligere i fødselsforløbet? Vil du deltage i et videnskabelig projekt? Projektet I 2016 startede et projekt om varigheden af ve-stimulerende
Læs mereHøringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.
Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet. Kære Maria Tølbøll Glavind, Jeg har studeret de 45 sider Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet, som
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereVision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret
Juliane Marie Centret Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning på Rigshospitalet Region Hovedstadens
Læs mereEn fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro
Styrk den vaginale fødsel 17. september 2018, Odin Havnepark Specialeansvarlig Overlæge Jane Boris Afdelingsjordemoder Charlotte Sander En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere
Læs mereAt komplicere det ukomplicerede.
Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle
Læs mereSpørgsmål til diskussion
2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede
Læs mere19 Fødsels og forældreforberedelse
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313
Læs mereDSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:
Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereSYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1
SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300
Læs mereDanske Regioners høringssvar vedrørende udkast til Krav og faglige anbefalinger til organiseringen af fødeområdet
NOTAT Danske Regioners høringssvar vedrørende udkast til Krav og faglige anbefalinger til organiseringen af fødeområdet 04-04-2019 EMN-2019-00519 1270421 Mathilde Amalie Buchwald Jessen Danske Regioner
Læs mereDSOG Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi
Allerød d. 31.3.19 Høringssvar fra vedr. Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet har haft udkast til Krav og faglige anbefalinger for organisering af fødeområdet til høring blandt
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereSyntocinon til vestimulation i Danmark
Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereBilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital
Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereSupplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab
Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Idet både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har ansøgt
Læs mereFærre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro
Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Ukommenteret årsrapport 2016 1. september 2015-31. august 2016 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Center for Klinisk
Læs mereUndersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere. Anne-Mette Momsen og Dorte Raaby Andersen www.defactum.dk 1 Projektgennemførelse
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereLangtidsfølger af kejsersnit for moderen
Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999
Læs mereBILAG 2 - Interviewguide
BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mere3.1.1 APOPLEKSI Standard
3.1.1 APOPLEKSI Udredning, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med akut apopleksi foregår i henhold til klinisk, evidensbaseret praksis formuleret på baggrund af Referenceprogram for behandling
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereFejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard
Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Ukommenteret årsrapport 2017 1. september 2016-31. august 2017 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Statistiker og epidemiolog
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007
Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereForslag til Fødeplan i Region Syddanmark
Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Forslag til Fødeplan i Region Syddanmark Baggrund Fødeplanen er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger for Svangreomsorg, som udkom i 2009.
Læs mereCenter for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019
Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2
Læs mereAalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse
Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereForfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:
Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereKoder til klinisk forskning og kvalitetssikring
Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Lone Krebs DSOG sarbejdsgruppe for obstetrisk kvalitet Obstetriske koder - monitoreing og Formål Der bruges meget tid på kodning Kan opgaven blive mere meningsfuld?
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereForskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi
Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereBilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler
Bilag 1, Årsrapport Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Indhold Tabel B1 Oversigt over antal børn og fødsler... 2 Tabel B2 Inkluderede enkelt- og flerfoldsfødsler... 3 Tabel B3 Vaginale fødsler, planlagte
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereHermed sender vi Jordemoderforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger for svangreomsorgen, kapitel 15.
Til Sundhedsstyrelsen Overlæge Christine Brot København den 11-06-2012 Jnr. 51-050 LIB /- Kære Christine Brot Hermed sender vi Jordemoderforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsens revision af anbefalinger
Læs mereFødeplanambulatoriet. Information til gravide. Vælg farve. Samtaler og fødselsaftaler. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Fødeplanambulatoriet Samtaler og fødselsaftaler Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Velkommen til Fødeplanambulatoriet Fødeplanambulatoriet
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereFødeplan for Region Sjælland
11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.
Læs mereForældre og Fødsel nyhedsbrev
Forældre og Fødsel nyhedsbrev I dette novembernummer: Sikkerhed og ansvar i forbindelse med igangsættelser. Efteråret er over os. Enhver der siger at solskin bringer lykke, har aldrig prøvet at danse i
Læs mereU-KURSUS I INTRAPARTAL OBSTETRIK
PROGRAM U-KURSUS I INTRAPARTAL OBSTETRIK 12.12.12 14.12.2012 Kursussted: Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29 Klinikbygningen indgang 50 Lokale Marie Krogh Kursusledelse: Overlæge, ph.d. Jan
Læs mereDANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER. Datadefinitioner
DANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER Datadefinitioner Version 4 Maj 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. OMFATTEDE ENHEDER... 3 3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER... 3 4. DATADEFINITIONER I
Læs mereAftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012
Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereVending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending
Læs mereEFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER
Læs mereVending af foster i sædestilling
Information til gravide Vending af foster i sædestilling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information
Læs mereAnalyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?
Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereDMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE
DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mere