Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke 20.aug.-12.nov

Transkript

1 Rapport fra nedrivningen af Mårup Kirke 20.aug.-12.nov Mårup Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Stednr Rapport ved Bygningsredaktør ved Danmarks Kirker Thomas Bertelsen d J.nr BAGGRUND OG RESUMÉ 2 DOKUMENTATION 3 BYGNINGSUNDERSØGELSE 3 Tag og tagværker 4 Romansk murværk 5 Vinduer, døre og andre muråbninger 5 Byggefaser i den romanske kirke 6 Middelalderlige ændringer 8 Ændringer i nyere tid 8 TEGNINGSLISTE 9 FOTOLISTE 9 Kirken forud for nedtagningen 10 Tag og tagkonstruktion 11 Gavltrekanter og murkroner 11 Kor 13 Skib 15 Triumfmur 16 Østgavl 17 Nordfacade 19 Genstande 19 Arbejdsbilleder 21 GENSTANDSLISTE 21 BILAG 1 (Indskrifter i korgavlens niche)

2 BAGGRUND OG RESUMÉ I knap et århundrede har den lille Mårup Kirke vest for Hjørring i Vendsyssel været truet af Vesterhavet, som langsomt har undermineret Lønstrup Klint, hvorpå kirken er bygget. I 2008 besluttede kirkens ejer, Miljøministeriet, derfor, at kirken skulle nedtages, og på Kulturarvsstyrelsens foranledning blev Nationalmuseet bedt om at forestå registreringen. Selve nedtagningen gav en enestående mulighed for under kontrollerede forhold at hente helt ny viden om én af landets mange middelalderkirker, da de destruktive indgreb, som nedtagningen naturligvis måtte afstedkomme, har muliggjort indsigt i en række byggetekniske forhold, som almindeligvis er udenfor rækkevidde. Dette gælder ikke mindst viden om murtekniske løsninger og byggeforløb, der i detaljer kun sjældent kan erkendes i stående bygninger. Disse aspekter er foreløbig publiceret af Thomas Bertelsen i: 2009 Nedtagningen af Mårup Kirke. Et sjældent studie af kirkearkitektur og byggeteknik, Vendsyssel Nu & Da , s Fra fattig landsbykirke til præstigebyggeri. Nedtagningen af middelalderkirken i Mårup, Nationalmuseets Arbejdsmark 2009 s Under undersøgelsen kunne det slås fast, at den beskedne og umiddelbart fattige romanske teglstenskirke var opført i en overordentlig fornem arkitektur, der både omfattede formsten og glaserede tegl. Opførelsestidspunktet kunne på baggrund af en dendrokronologisk datering af en overligger fra skibets genåbnede norddør fastsættes til o (NNU-Rapport nr. 11, 2009). Endvidere kunne det erkendes, at kirken var opført i fem byggefaser, der formentlig var udført af de samme håndværkere. Den første af disse faser omfatter fundamenter og de nederste skifter af kor og skib, som først blev synlige ved en efterfølgende udgravning i 2009, hvor fygesandet langs kirkens nordside foruden fundamenterne til et nedrevet vesttårn og en korforlængelse blev blotlagt. Disse forsvundne tilbygninger behandles i en separat rapport med undtagelse af de blotlagte dele af den stående kirkes mure, der behandles nedenfor. Nedbrydningen har alene omfattet kirkens øvre partier, således at bygningen endnu står som en ca. 2 m høj ruin. Denne fremgangsmåde er valgt af hensyn til lokalbefolkningen, der igennem mange år har arbejdet for kirkens bevaring og nødig ser den nedtaget. Som nedbrydningen af klinten skrider frem, vil dog også de tilbageværende partier blive nedtaget under kontrollerede forhold. Det ventes således, at der kan gå op mod 10 år, før de sidste rester af Mårup Kirke er helt borte, og i den mellemliggende tid beskyttes den midlertidige murkrone af en cementkappe. Da der lokalt arbejdes for, at kirken skal genopføres længere inde i landet, opmagasineres de nedtagne partier på Beredskabsstyrelsens lager i Hjørring. Stenmaterialet er af murerfirmaet Kjeld Pedersen, Hjørring, der varetog nedbrydningen, blevet grovsorteret, så det fremgår, om det stammer fra kor eller skib, men en nøjere registrering af de nedtagne byggematerialer er ikke foretaget. Mens de regulære byggesten opbevares i hvide murersække, er inventar og tagværker opmagasineret i en lade. Døre, vinduer, formsten og andre bygningsdetaljer opbevares i containere, hvorfor kun ganske få genstande er overdraget til Nationalmuseet. DOKUMENTATION Da nedbrydningen af kirken og den antikvariske registrering måtte udføres sideløbende, var det i processen nødvendigt at skabe en række arbejdsmæssige kompromisser. Således var det ikke muligt at nedtage kirken strengt stratigrafisk, og da den nederste del af bygningen midlertidigt skulle

3 bevares, var det heller ikke konsekvent muligt at nedbanke bagmurenes puds i fuld højde. Af hensyn til forståelsen af kirkens meget velbevarede nordfacade og komplicerede østgavl blev fugerne her undtagelsesvist udtaget i fuld højde, mens også bagmurene i nogen grad blev totalt renset for puds, i det omfang det ikke sad for godt fast. Dette var eksempelvis tilfældet indvendigt på skibets sydmur, hvor der alene blev nedbanket et smalt bånd fra murkrone til gulv, som gav indtryk af murens fulde højde. De afrensede mure blev undervejs opmålt sten for sten i 1:20, og der er ligeledes udført en nyopmåling af planen i 1:20. Da nedbrydningen måtte iværksættes, før murene var renset blanke overalt, måtte disse opmålinger foretages etapevis og sammentegnes efter nedbrydningens afslutning. Af denne grund gengiver de ofte murflader, der ikke i samme udstrækning har kunnet fotodokumenteres. Dette forhold er særlig tydeligt på kirkens nordfacade og østgavl, hvor de nederste partier over fundamentet først blotlagdes for flyvesand ved den opfølgende udgravning. Kun enkelte sekundære murpartier er ikke medtaget på disse opmålinger. Dette drejer sig om tilmuringen af enkelte vinduer, en niche i korets nordmur, bomhuller samt ommuringer fra nyere tid, der kun er registreret fotografisk. Sideløbende med opmålingen af kirken er der foretaget en omfattende fotoregistrering, som sammen med tegningsmaterialet udgør grundstammen i dokumentationen af både nedbrydningsproces og bygningsregistrering. Nedbrydningen af kirken påbegyndtes med afmontering af tagbeklædningen og nedtagning af tagkonstruktionerne. Herefter blev gavltrekanterne hurtigt nedtaget, da der var frygt for, at de ville blæse ned, før selve nedbrydningen af murene iværksattes. For at der ikke skulle gå værdifuld viden tabt, udførtes al nedbrydning som håndarbejde, dog med undtagelse af de i nyere tid ommurede facadepartier, som var sat i hård cementmørtel. Dette drejede sig navnlig om kirkens sydfacade og den sydlige del af korgavlen, som delvist måtte nedbrydes med trykluftsværktøj. Af hensyn til registreringen måtte arbejdet indstilles adskillige gange, og af denne grund måtte der nødvendigvis nedbrydes flere steder på kirken på én gang, for at murerne kunne opnå et flydende arbejdsforløb. Heller ikke dette forhold var hensigtsmæssigt for det antikvariske arbejde, men det skal understreges, at samarbejdet mellem murere og museet forløb overordentligt tilfredsstillende, og i høj grad under hensyn til og med respekt for de enkeltes arbejdsopgaver. BYGNINGSUNDERSØGELSE Tag og tagværker Mens våbenhuset ved nedtagningen bar nyere røde vingetegl, var kor og skib tækket med bly oplagt på en nyere bræddebeklædning af fyr. Tagkonstruktionen over koret hviler på to egeremme, der mod nord udgøres af en genanvendt tagrem med udskæringer til spærfag og mod syd af en spærside. Selve tagkonstruktionen er herover af egetræ men stærkt repareret med gran- og fyrretømmer. Den består af syv spærfag med ét bladet hanebånd, som tidligere har været suppleret med et lavere siddende hanebånd, ligeledes bladet. Spærstiverne er af fyr men er muligvis tappede i ældre udskæringer. På dele af alle tre træsorter ses tømmermærker som romertal, der dog ikke er i ordnet rækkefølge. Disse må stamme fra en omsætning. Skibet har 13 spærfag af gran og fyr, som alle har to bladede hanebånd. Flere er desuden forsynet med spærstivere, som blot er fæstnet til spærenes og bindbjælkernes side, men udskæringer viser, at forgængere har været tappet. Flere dele har tømmermærker som romertal, men heller ikke her er de ordnet i rækkefølge. Loftet over de to bygningsafsnit udgøres af nyere fyrrebrædder, som er fæstnet til bindbjælkernes undersider, hvilket ligeledes ses over våbenhuset, hvor tagkonstruktionen af fyrretræ kun er få årtier gammel.

4 Romansk murværk Den romanske kirke er opført i tegl, som dog fortrinsvist indgår i facaderne. Kassemurenes inderside er næsten udelukkende sat i rå granit. Da flere sten har spor efter rur, må de formodes at være hentet ved havet. Stenene er her forsøgt lagt i vandrette skifter, men den meget forskellige stenstørrelse har vanskeliggjort regulær skiftegang, som da heller ikke har kunnet ses efter pudsningen. Murene har ganske mange stilladshuller, som i koret ofte har siderne dannet af to teglsten. Overliggerne udgør som regel én lang, flad granitsten. Før murenes pudsning er hullerne, der almindeligvis måler ca. 10x10x10 cm, lukket med en granitsten. Tegl spiller en mindre men betydningsfuld rolle for bagmurene, idet korbue, norddøren og korets romanske vinduer er sat i tegl, der lettere end granit har kunnet danne regulære hjørner. Ved kalkmaleriundersøgelsen 2008 kunne det konstateres, at disse teglpartier i modsætning til de indvendige murflader har stået upudsede, således at alle kirkens åbninger indvendigt har været indrammet af røde borter. Fugerne ses her stedvist udført med skarpryggede profiler. Karakteristisk for de smigede formsten i vinduesåbningerne samt kragbåndene i korbuen og norddøren er, at de ikke er tildannet i den våde ler men skabt ved tilhugning og slibning af færdigbrændte løbere. Dette arbejde er gjort med stor omhyggelighed og vidner om kirkens høje murtekniske kvalitet. Dette forhold bekræftes yderligere af, at murkronen efter tagkonstruktionens nedtagning kunne konstateres at være udbedret med flere grønglaserede tegl, hvis placering i den oprindelige kirke dog ikke kan fastslås med sikkerhed. Muligvis stammer de fra en fornem gesims, der er blevet nedtaget ved en omsætning af tagkonstruktionen. Udvendigt er det alene muligt at undersøge oprindeligt murværk på kirkens nordfacade samt på den nordre del af østgavlen. De øvrige facader er i nyere tid blevet næsten helt omsat i normalsten og teglsten af munkestensformat med undtagelse af partierne under terræn og mindre partier af kirkens sydside (se Middelalderlige ændringer ). I de oprindelige facader er teglsten fortrinsvist anvendt i liséner, buefriser og omkring åbninger, mens blændingernes bund i reglen er sat af små flade granitsten lagt i et meget tæt forbandt. Kun skibets østre blænding undtages herfra ved at have den øvre del muret af tegl. Selvom der ikke ses spor efter pudsning på de udvendige granitpartier, kan det ikke udelukkes, at de oprindeligt har stået pudsede. Teglstenspartierne er udført af røde sten af let vekslende format iblandet spredte mørkbrændte bindere. Skiftegangen er ikke entydig i de begrænsede murflader, men tendens til munkeskifte forekommer. Øverste skifte på både kor og skib er udført som et binderskifte, der på førstnævnte bygningsafsnit er udført af vekslende mørke og røde sten; dette kan udgøre den nederste del af en forsvundet gesims, hvori også de genanvendte grønglaserede sten kan have indgået. Karakteristisk for kirkens udvendige teglstenspartier er, at stenene i de enkelte skifter stedvist er adskilt af en smal granitsten, som er indsat i studsfugerne. Enkelte steder forekommer dette også mellem skifterne, bl.a. over skibets norddør. Den særegne murteknik antyder, at det er de samme håndværkere, der har stået bag opførelsen af hele den romanske bygning. De udvendige teglpartier er udført med sparsom anvendelse af formsten, som dog indgår i begge korvinduer foruden buefrisernes konsoller og norddørens bueslag. Foruden vinduernes smigede sten, er begges buestik udført med et prydskifte af let buede formsten, der i modsætning til smigstenene er tildannet før brænding. Det samme gælder konsollerne, der er dannet af en udkraget binder med affaset underkant under en binder med ansigtsmotiv. Udvendigt er det således kun stenene i norddørens buestik, som har rundet forkant, der i lighed med vinduernes smigsten er fremhugget i færdigbrændte sten. Tilsvarende bagmuren har også facaderne adskillige stilladshuller med meget irregulær placering. Som regel er de kantet med teglsten og lukket med tegl eller granit. Som på korets nordside har bygningsafsnittets østgavl haft tre blændingsfag, der dog kun er fragmentarisk bevaret. Bedst bevaret er det nordligste fag, som står med dele af begge liséner, mens lisénen, der har dannet nordsiden af den sydligste blænding, blot ses som en fortanding. I det

5 nordlige fag kan det konstateres, at det tilsvarende blændingerne på den bevarede nordfacade har haft en buefrise under gesimsen. Også skibets nordfacade har mistet et blændingsfag vestligst på muren, idet det allerede i middelalderen er blevet udmuret (se Middelalderlige ændringer ). I modsætning til skibets øvrige blændinger har dette formentlig kun haft to bueslag i frisen, hvoraf det østre er delvist bevaret. Under udmuringen er blændingens bund og vestside forsvundet. Af kirkens gavltrekanter er alene triumfmurens bevaret. Som bagmurene er den indvendigt sat i kamp. I facaden, langs taglinien og på østsiden er den i nyere tid omsat i normalsten. En skorsten af normalsten indmuret i skibets nordøsthjørne har forstyrret dens nordre del og øverste spids, som er blevet nedtaget ved opmuringen af en skorsten, som siden er nedtaget. Skibets vestre gavltrekant er helt omsat i nyere tid (se Ændringer i nyere tid ), mens der af korets østre gavltrekant kun er bevaret de nederste metre. Den øvre del er ommuret i genanvendt kamp og normalsten. En gennemgang med spærstik af sten nær normalformat er sekundært indsat i skibets østre velbevarede gavltrekant. Nederst på alle gavltrekanter ses mod kirkerummet en ca. 30 cm høj hvidkalket stribe, der angiver, at tagkonstruktionen oprindeligt har været placeret en smule højere. Dette bestyrker, at en gesims af muligvis fornem udformning er forsvundet ved en let nedskæring af kirkens mure. Både mure og gavltrekanter er udført som kassemure med støbt kerne. Under nedbrydningen af kirkens nordmur konstateredes, at der i kernen indgik en del halm. Dette syntes koncentreret i vandrette bånd med ca. 35 cm s mellemrum og kan tænkes anvendt som en midlertidig afdækning af murkronen, der under opmuringen skulle hindres i at hærde for hurtigt. Vinduer, døre og andre muråbninger Af kirkens oprindelige vinduer er kun bevaret to i koret; øst- og nordvinduet. Et tredje må formodes at være forsvundet i bygningsafsnittets sydmur ved indsættelsen af et gotisk vindue. I skibet er ingen vinduer bevaret, men et nyere vindue i nordmuren må tænkes at have erstattet et ældre. Under nedbrydningen bestyrkedes denne tanke, idet der i murkernen omkring vindueshullet fandtes smigede teglsten af samme type som de, der indgår i korvinduerne. Da muren ikke havde andre vinduesåbninger, har skibet øjensynligt kun haft ét vindue i hver langmur. Af skibets døre er alene bevaret norddøren. Ved nedbrydningen var den blændet og hverken synlig i facade eller bagmur, og ved genåbningen var da også kun dens vestre side bevaret. Dette skyldtes, at dens østre vange ved tilmuringen var blevet nedbrudt og stenene anvendt til lukkemuren. Indvendigt var den tilsvarende de regulære bagmure fortrinsvist lukket med kamp, mens facaden var lukket med genanvendte teglbrokker. Den skødesløse lukning må tænkes kalket straks efter opmuringen, og det er formentlig i den forbindelse, at kirken behandles med rød kalk, der ses som første farvelag på hele kirkens nordfacade. Dette er muligvis foretaget o. 1600, da der fra denne tid kendes adskillige eksempler på rødkalkede danske kirker og herregårde. Skibets syddør er omsat endnu i middelalderen, men i murkernen af en ommuret del af bygningsafsnittets sydmur fandtes en binder med rundet ende tilsvarende den, der indgår i norddørens kragbånd, som meget vel har indgået i en forsvundet dør. En svær granitoverlægger i den nuværende syddør kan ligeledes stamme fra en ældre døråbning, som i modsætning til den delvist bevarede norddør ikke har været afdækket med egeplanker. I korets nordmur er desuden indrettet en niche kantet med teglsten i munkestensformat. Nichen, der måler ca. 22x28x25 cm, var ved nedtagningen lukket med røde teglsten nær normalformat og rummede et stærkt nedbrudt vinkelformet jernbeslag. Byggefaser i den romanske kirke Allerede under nedbankningen af bagmurenes puds fremkom en række byggefaser i den romanske kirke, som underbyggedes og suppleredes under nedtagningen og i de efterfølgende udgravninger.

6 Fra grøften langs den frilagte nordmur kunne det således fastslås, at korets fundament og de nederste to skifter af teglstensmurværket tilhørte byggeriets 1. fase. Fasesammenstødet kom til kende ved, at de nederste skifter var udført af teglsten i et lidt mindre format end det efterfølgende, hvorved det har været vanskeligt at videreføre lisénerne i en glidende bevægelse. Ujævnheder nederst på skibets nordfacade vest for døren viser et tilsvarende mønster og antyder, at dette bygningsafsnit blev udlagt samtidigt. Dette antydes tillige af kirkens meget homogene fundament, der under både kor og skib var udført af meget svære granitsten, hvoraf en særlig stor er anvendt som tærskelsten ud for norddøren. Kun fundamentet under den vestligste del af skibets nordmur vest for døren skilte sig ud fra dette billede ved at være dannet af markant mindre sten. Dette kan dog blot skyldes reparationer i forbindelse med tilmuringen af blændingen på denne del af facaden eller mangel på større sten. Opførelsen af koret og triumfmuren tilhører den romanske kirkes 2. byggefase. Sammenstødet med skibet angives i dettes østhjørner, hvor nord- og sydmuren danner en tydelig fortanding i murenes fulde højde. Til kirkens 3. byggefase hører den nederste halvdel af skibet. I nordfacadens østre blænding illustreres fasen ved skiftet fra granit til tegl, men den kommer tydeligst til kende i murkernen. Den midlertidige murkrone var således blevet afdækket med tørv, som i stærkt opløst form endnu var at finde som et op til ca. 30 cm tykt lagt i murens indre. Den 4. byggefase omfatter den resterende del af skibet, mens gavltrekanter og opsætningen af tagkonstruktionen kan tilskrives en afsluttende 5. byggefase. Denne sidste fase kan ikke direkte dokumenteres, men det er ikke sandsynligt, at det tunge tag er opsat på helt nyopførte mure. Middelalderlige ændringer Kirken gennemgik i middelalderen en række forandringer, som kan opdeles i reparationer og tilføjelser. Mod vest tilføjedes et tårn, hvis fundaments overkant endnu er synligt i det udvendige terræn og i større udstrækning er udgravet Indvendigt i skibets vestgavl har tårnet ligeledes afsat spor, idet den brede spidsbuede arkade af røde teglsten i munkestensformat mod tårnrummet er bevaret som blænding. Ved nedrivningen af tårnet er åbningen udmuret med brokker af teglsten i munkestensformat og siden forsynet med et vindue, der har forstyrret de øverste sten i buestikket. Udvendigt er åbningen helt forsvundet ved ommuringer, men den nederste del af vangerne kunne konstateres ved tårnfundamentets blotlægning. Tilsvarende indvendigt er de sat i tegl og har nederst i hver side en indmuret granitsten, som formentlig har dannet overgang til gulvet. I korets østgavl er der nord for alteret ligeledes sekundært brudt en fladbuet dør, som ved nedrivningen var massivt udmuret. I facaden er den halvstensfalset og har her ødelagt den nordre blænding, hvis øvre del har måttet tilmures. Af denne tilmuring var intet var bevaret, idet den i nyere tid er blevet omsat i normalsten. Indvendig var åbningen dobbeltfalset; den yderste fals var dannet som fladelagt binderskifte og ledsaget af kalkmalede borter. Dørens datering er ikke klar. Da bueslaget udvendigt har en granitsten indsat mellem to af halvstensstikkets teglsten antydes, at den ikke er meget yngre end kirkens øvrige romanske teglsatte murværk, der netop kendetegnes ved denne teknik, men stilistisk tilhører den snarere senmiddelalderen. Da den netop mod middelalderens slutning har ledt til et sakristi ved korgavlen, er det nærliggende at kæde dens etablering sammen med opførelsen af dette, men det kan ikke afvises, at den oprindeligt har ført ud i det fri. Dette forhold kan først afgøres under den endelige nedbrydning af koret. Åbningen er angiveligt lukket ved nedrivningen af sakristiet, og da der i lukkemuren indgår en række retkantede ribbesten taler det for, at dette bygningsafsnit har haft hvælv. Formentlig samtidig med etableringen af døren er der udvendigt på korgavlen skabt en niche i facadens midterste blændingsfag, som under vinduet er blevet forkortet med et fladbuet tvillingebuestik med udspring fra en rå granitkonsol over en teglsten med rundet underkant. Kun den nordligste del af det nordre buestik er delvist bevaret, men det angiver, at den øvre del af

7 blændingen samtidig er blevet tilmuret, således at østvinduet er blevet blændet. Da denne tilmuring i nyere tid er omsat i normalsten, kan dens udformning ikke erkendes. Også i bagmuren har vinduet måtte blændes; her af røde og gule teglsten i munkestensformat. Den fremkomne niches bund er ligeledes ommuret i røde teglsten i munkestensformat og isprængt rå og kløvede kampesten. Ved genåbningen, som under niveau var udført af røde teglsten i munkestenformat i rodet skiftegang og over niveau af nyere teglsten i normalformat, konstateredes i dens bund en række indskrifter og graffiti (bilag 1). Da døren ikke var omfattet af den netop overståede nedbrydning, blev den kun delvist åbnet og efterfølgende beskyttet af en teglmur, som etableredes mod korets indre. Dette skal ses i lyset af dens usædvanlige gode bevaringstilstand, som lægger op til, at dette hjørne af koret ved den endelige nedrivning bevares i ét stykke. Ved nedbankningen af pudsen i skibet kunne det ligeledes fastslås, at det meste af sydmuren er blevet ommuret endnu i middelalderen. Ommuringen, der er udført af genanvendt kamp samt røde og gule teglbrokker i munkestensformat, angiver, at denne del af kirken på et tidspunkt har været skadet og måtte nymures. Murens formodede romanske vindue må ved denne lejlighed være sløjfet, men af de to gotiske vinduer, som muren havde ved den netop overstående nedrivning, er det vestre tydeligvis sekundært i forhold hertil. Da det vestre har rundbuet stik og det østre er spidsbuet, behøver de heller ikke at være samtidige, men der skal tages forbehold for, at stikkene i nyere tid er omsat i gule og røde normalsten. Således var det kun deres vanger af teglsten i munkestensformat, som var bevaret mod kirkerummet. Et mindre vindue er ligeledes indsat i korets sydmur endnu i middelalderen. Også dette er i nyere tid blevet stærkt omdannet, således at det i facaden fremstod rundbuet, men under nedtagningen kunne det fastslås, at det oprindeligt har været dobbelt halvstensfalset og spidsbuet. De teglsatte vanger var delvist sat af genanvendte grønglaserede sten, der tilsvarende de, der var genanvendt på kirkens murkrone, kan stamme fra en oprindelig gesims. Ved ommuringen af skibets sydmur er også den oprindelige syddør omsat. Åbningen har været halvstensfalset mod begge sider, men falsen er senere nedhugget. Et hul i den østre vange stammer sandsynligvis fra en låseanordning. Tilsvarende den bevarede norddør er dørens indvendige dørfals afdækket med bjælker, som her er af fyr. Selve åbningen afdækkes af en svær granitkvader, der kan være genanvendt fra den oprindelige dør, og ligeledes kan dens udvendige rundbuede tympanonfelt have rod i oprindelige forhold; norddøren er tilsvarende. Bueslaget mod syd er dog ikke samtidig med den øvrige del af den ommurede sydmur, idet det i åbningens vanger ses, at den ommurede del af muren har fået facaden omsat i røde og gule teglsten i munkestensformat. Denne ommuring, der alene er bevaret bag våbenhuset, er udført i polsk skifte og fuget med skarpryggede profiler, hvilket antyder, at også dette arbejde er udført endnu i middelalderen. Endnu i middelalderen er skibets sydmur ligeledes forsynet med to vinduer, hvoraf det vestre er sekundært indsat i den ommurede del af muren og dermed yngre. Begge de gennemgående åbninger er i facaden spidsbuede men her helt omsatte i teglsten i normalformat. I bagmuren er dette ligeledes tilfældet for bueslagene, der mod vest er rund- og mod øst spidsbuet. Vangerne er derimod af teglsten i munkestensformat og dermed delvist oprindelige. Under ommuringen af skibets sydfacade er der ikke taget hensyn til den oprindelige liséndekoration, som ikke er genskabt. Dette bekræftes nederst på sydfacaden, som både på kor og skib har enkelte skifter sat af teglsten i munkestensformat, lagt i munkeskifte. Også disse partier, der trods hvidtekalken synes af høj alder, kan være rester af en senmiddelalderlig facadeomsætning. At facaderne i nogen grad er blevet repareret endnu i middelalderen bekræftes på kirkens nordfacade, som på den del af facaden, som har været dækket af flyvesand, er udbedret i røde og gule stensten i munkestensformat. Murværket er udført skødesløst men har flere steder tendens til

8 munkeskifte, bl.a. på den vestligste del af skibet, hvor det angives, at den tilmurede blænding er forsvundet endnu i middelalderen. Da skibets vestgavl er udført af lignende sten i tilsvarende skiftegang antydes, at også den er omsat i middelalderen, og en formodet liséndekoration er således også gået tabt her. Ved de supplerende udgravninger blev også den tilsandede del af korgavlen blotlagt. Da denne i nyere tid er blevet stærkt repareret med nyere sten i vekslende format, var det ikke muligt at fastslå, om også denne var blevet udbedret endnu i middelalderen. Ændringer i nyere tid Kirken har i nyere tid gennemgået en række ændringer, som ligesom de middelalderlige kan opdeles i reparationer og tilføjelser. Eneste egentlige tilføjelse omfatter et våbenhus foran skibets syddør. Det beskedne bygningsafsnit, som formentlig stammer fra 1800-tallet men i øvrigt er uden daterbare detaljer, er udført af røde teglsten ca. 24x5,5x11 cm i krydsskifte i bagmuren. Dette format indgår også i facaden, hvor der dog også er anvendt røde teglsten i munkestensformat lagt i rodet skiftegang. Falsgesimsen er udført af gule teglsten i normalformat. Mod syd har det en retkantet, ufalset dør med let fladbuet løberstik, mens det mod øst har et rektangulært gennemgående vindue, ligeledes med næsten vandret løberstik. Til tilføjelserne kan også regnes et vindue i skibets vestgavl og i nordmuren, begge sat i gule teglsten nær normalformat og med gennemgående vanger. Det vestre er i bagmuren dækket af et fyrrebræt under et kurvehanksformet spejl, og det er sekundært i forhold til lukkemuren i den blændede arkade, som formentlig udførtes o. 1700, da tårnet regnes for nedrevet. Også det nordre vindue er indvendigt afdækket med et fyrrebræt og muligvis indsat i 1800-tallet. Øvrige arbejder tæller fortrinsvist ommuringer af facadepartier. Spredt i den velbevarede nordfacade er således indsat adskillige nyere som regel gule sten af stærkt vekslende format. Skibets vestgavl er over de tilsandede partier omsat i røde teglsten ca. 23,5x11,5x6 cm lagt i krydsskifte, og det samme gælder den tilhørende gavltrekant, som har en rundbuet, halvstensfalset luge. Ved nedtagningen viste flere af vestgavlens sten sig at havde bagsiden rundet i kvartprofil hvilket antyder, at de er skabt til en klassicistisk gesims, der muligvis blev opsat samtidig men siden er nedtaget. Kirkens sydfacade, inklusiv buestikkene på skibets gotiske vinduer er sammen med den søndre del af korgavlen ligeledes ommuret; primært af røde teglsten i munkestensformat og gule cellesten af normalformat. I skibets indre er tillige udhugget nicher til to mindeplader i nordmuren. Østligst i muren indfattede teglsten nær normalformat en mindeplade over A.R. Segelcke og H.P. Amalia Ifversen, mens en tilsvarende men større og tilmuret indfatning over den blændede norddør, har rummet en mindeplade over Cresents forlis, som nu er overført til Lønstrup Kirke. TEGNINGSLISTE 1. Plan, 1: Plan (med udgravede fundamenter og signaturer for byggefaser), 1: Nordfacade, kor og skib, 1: Korets østfacade, 1: Skibets vestgavl, 1: Korets indre, østgavl, 1: Korets indre, nordmur, 1: Korets indre, sydmur, 1: Korets indre, triumfmur, 1: Skibets indre, triumfmur, 1: Skibets indre, nordmur, 1:20.

9 12. Skibets indre, sydmur, 1: Skibets indre, vestgavl, 1: Korets østdør, 1: Skibets norddør, 1: Skibets syddør, 1: Korets nordre murrem genanvendt rem, 1: Korets søndre murrem, - genanvendt spær, 1: Graffiti i korgavlens niche, 1: Nordfacade af kor og skib (måleblad), 1:50. Alle tegninger er udført af Thomas Bertelsen med undtagelse af nr. 19 (Lisbeth Imer, Nationalmuseet) og 20 (Nina Ventzel, Arkitektskolen i Aarhus). FOTOLISTE Kirken forud for nedtagningen 1. Eksteriør, set fra SV. 2. Eksteriør, set fra SV. 3. Eksteriør, set fra SV. 4. Eksteriør, set fra SV. 5. Eksteriør, set fra SV. 6. Eksteriør, set fra SØ. 7. Eksteriør, set fra SØ. 8. Eksteriør, set fra SØ. 9. Eksteriør, set fra SØ. 10. Eksteriør, set fra S. 11. Eksteriør, set fra S. 12. Eksteriør, set fra N. 13. Eksteriør, set fra N. 14. Eksteriør, set fra N. 15. Eksteriør, set fra NØ. 16. Eksteriør, set fra NØ. 17. Vestgavl, set fra SV. 18. Våbenhus, set fra SØ. 19. Våbenhus, set fra Ø. 20. Våbenhus, interiør, set fra N. 21. Våbenhus, gulv, set fra Ø. 22. Våbenhus, gulv, set fra S. 23. Våbenhus, interiør, set fra S. 24. Østgavl, set fra SØ. 25. Eksteriør, set fra NØ. 26. Eksteriør, set fra NØ. 27. Eksteriør, set fra S. 28. Koret, set fra SØ. 29. Koret, set fra N. 30. Koret, set fra N. 31. Koret, set fra N. 32. Korets sydfacade, vindue, set fra S.

10 33. Korets nordfacade, buefrise i østre blænding, set fra NV. 34. Korets nordfacade, buefrise i midterste blænding, set fra NV. 35. Korets nordfacade, buefrise i midterste blænding, set fra NV. 36. Korets nordfacade, buefrise i vestre blænding, set fra NV. 37. Skibet, set fra SØ. 38. Skibet sydfacade, vestre vindue, set fra S. 39. Skibets sydfacade, østre vindue, set fra S. 40. Skibet, set fra N. 41. Skibet, set fra NØ. 42. Skibets nordfacade, østre blænding, set fra NV. 43. Skibets nordfacade, midterste blænding, set fra NV. 44. Skibets nordfacade, vestre blænding, set fra NV. 45. Skibets nordfacade, vestre del, set fra N. 46. Skibets nordfacade, buefrise i østre blænding, set fra NV. 47. Skibets nordfacade, buefrise i midterste blænding, set fra NV. 48. Skibets nordfacade, buefrise i vestre blænding, set fra NV. 49. Murværk på østre del af skibets sydfacade, set fra S. 50. Murværk på korets sydfacade, set fra S. 51. Murværk på korets sydfacade, set fra S. 52. Interiør, set fra V. 53. Interiør, set fra V. 54. Interiør, set fra V. 55. Korets indre, set fra V. 56. Korets nordvindue, set fra S. 57. Korets østvindue, set fra V. 58. Korets østgavl, set fra V. 59. Korbuens nordvange, set fra SV. 60. Korbuens sydvange, set fra NV. 61. Korbuesn nordre del, set fra SØ. 62. Korbuens nordvange, set fra SØ. 63. Korbuens sydvange, set fra NØ. 64. Korbuens sydvange, set fra NV. 65. Korbuens sydvange, set fra N. 66. Skibets nordvrestre hjørne, set fra SØ. 67. Skibets syddør, set fra N. 68. Loftslem i skibet, set fra S. 69. Kirkegården. 70. Kirkegården. 71. Kirkegården. 72. udsigt fra kirkegården, set fra S. Tag og tagkonstruktion 73. Korets blytag, set fra N. 74. Korets blytag, set fra N. 75. Skibets tagkonstruktion, set fra SV. 76. Skibets tagkonstruktion under afmontering, set fra NV.

11 77. Skibets tagkonstruktion under afmontering, set fra V. 78. Skibets tagkonstruktion under afmontering, set fra SV. 79. Skibets tagkonstruktion under afmontering, set fra Ø. 80. Skibets tagkonstruktion under afmontering, set fra Ø. 81. Rem på korets nordre murkrone, set fra NV. 82. Rem på korets nordre murkrone, set fra NV. 83. Rem på korets nordre murkrone, set fra N. 84. Rem på korets nordre murkrone, set fra NV. 85. Undersiden af rem på korets nordre murkrone. 86. Rem på korets nordre murkrone, set fra SØ. 87. Remme på korets søndre murkrone, set fra NØ. 88. Våbenhusets tagkonstruktion under afmontering, set fra NV. Gavltrekanter og murkroner 89. Skibets vestre gavltrekant, set fra S. 90. Skibets vestre gavltrekant, set fra S. 91. Luge i skibets vestre gavltrekant, set fra SV. 92. Luge i skibets vestre gavltrekant, set fra SØ. 93 Skibets østre gavltrekant, set fra SV. 94. Skibets østre gavltrekant, set fra SV. 95. Skibets østre gavltrekant, set fra SV. 96. Luge i skibets østre gavltrekant, set fra V. 97. Detalje af skibets østre gavltrekant, set fra SV. 98. Detalje af skibets østre gavltrekant, set fra SV. 99. Detalje af skibets østre gavltrekant, set fra NV Detalje af skibets østre gavltrekant, set fra NV Pudsaftryk på skibets østre gavltrekant, set fra NV Skibets østre gavltrekant, set fra SØ Korets østre gavltrekant, set fra NV Korets østre gavltrekant under nedbrydning, set fra NV Murkrone på skibets nordmur, set fra NØ Murkrone på skibets sydvestre hjørne, set fra S Genanvendte glaserede teglsten på murkronen af skibets sydmur, set fra SV. Kor 108. Interiør, søndre del, fra NV Interiør, søndre mur, fra NV Interiør, østmur, fra V Interiør, nordmur, fra NV Interiør, nordvindue, fra N Interiør, nordmurs vestre del, fra NV Interiør, nordmurs østre del, fra NV Interiør, østmur, fra V Interiør, østmurs søndre del, fra V.

12 117. Interiør, østvindue under genåbning, fra NV Interiør, østvindue under genåbning, fra NV Interiør, østvindue under genåbning, fra NV Interiør, genåbnet østvindue, fra SV Interiør, genåbnet østvindues stik, fra V Interiør, genåbnet østvindue, fra SV Interiør, genåbnet østvindues sålbænk, fra SV Interiør, genåbnet østvindues søndre side, fra NV Interiør, genåbnet østvindues bueslag, fra V Interiør, genåbnet østvindues bueslag, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra SV Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, fra V Interiør, østdør under genåbning, buestik, fra V Interiør, østdør under tilmuring, fra V Interiør, nordvindue, fra N Interiør, nordvindue, fra N Interiør, nordvindue, fra NV Interiør, nordvindue, fra NV Interiør, nordvindue, fra NV Interiør, nordvindues oprindelige sålbænk, fra N Interiør, nordvindues oprindelige sålbænk, fra NV Interiør, nordvindues oprindelige sålbænk, fra NØ Interiør, nordvindues oprindelige sålbænk, fra NV Interiør, nordvindues østre vange, fra NV Interiør, nordvindues vestre vange, fra NØ Interiør, nordvindues oprindelige sålbænk, fra N Interiør, nordvindues oprindelige sålbænk, fra NØ Interiør, nordvindues oprindelige sålbænk, fra NØ Nordvinduet under nedbrydning, fra SV Nordvinduet under nedbrydning, fra V Interiør, nordre del, fra SV Interiør, nordmurens vestre del, fra SØ Interiør, nordvindue, fra S Interiør, nordmurens østre del, fra S Interiør, nordvindue, fra S Interiør, nordvindue, fra SV Interiør, nordvindue, fra S Interiør, nordmurens midterste del, fra S Interiør, nordvindue, fra SV.

13 165. Interiør, nordvindue under nedbrydning, fra SV Interiør, nordvindue under nedbrydning, fra S Interiør, nordvindue under nedbrydning, fra SV Interiør, nordvindue under nedbrydning, fra SV Interiør, nordvindue under nedbrydning, fra N Interiør, nordvindue og nordmur under nedbrydning, fra SV Interiør, niche i nordmuren før genåbning, fra S Interiør, niche i nordmuren efter genåbning, fra SØ Interiør, niche i nordmuren efter genåbning, fra S Murkerne i nordmuren Murkerne i nordmuren Murkerne i nordmuren Murkerne i nordmuren Bagsiden af konsol i nordmurens burfrise, fra SØ Interiør, bomhul Interiør, bomhul Interiør, bomhul Interiør, bomhul Nordmurens overgang mellem kor og skib under nedbrydning, fra S. Skib 184. Interiør, vestgavl, fra Ø Interiør, vestgavls nordre del, fra Ø Interiør, vestgavl, fra Ø Interiør, vestgavl under nedbrydning, fra Ø Interiør, vestgavls nordre del under nedbrydning, fra Ø Interiør, vestvindue, fra SØ Interiør, vestvindue afrenset, 191. Interiør, vestgavls nordre del, fra SØ Interiør, vestgavl arkade, fra Ø Interiør, vestgavl arkade, fra Ø Interiør, oversigt af vestgavl under nedbrydning, fra SØ Interiør, sydmurs østre del, fra N Udgår Interiør, sydmurs midterste del, fra N Interiør, sydmurs midterste del, fra N Interiør, sydmurs vestre vindue, fra N Interiør, sydmurs vestre del, fra NØ Interiør, sydmurs vestre vindues sålbænk, fra NØ Interiør, syddør, fra N Interiør, sydmurs vestligste del, fra N Interiør, afrenset parti mellem vinduerne, fra N Interiør, afrenset parti mellem vinduerne, fra N Interiør, afrenset parti mellem vinduerne, fra N Interiør, afrenset parti mellem vinduerne med stilladsbjælke, fra N Stilladsbjælke i murkernen, fra SØ.

14 209. Stilladsbjælke i murkernen, fra SØ Vestre sydvindue under nedbrydning, fra Ø Sydmurens murkerne mellem vinduerne, fra S Sydmurens murkerne over døren, fra S Sydmurens murkerne over døren, fra SV Vestre sydvindue under nedbrydning, fra SØ Murkerne i murens vestre del, fra V Oversiden af vestarkadens buestik, fra S Interiør, sydmurens vestre vindue før nedbrydning, fra NV Interiør, syddør, fra N Interiør, syddørs vestvange, fra NØ Interiør, syddørs østvange, fra NV Interiør, syddørs østvange, fra NV Eksteriør, syddørs vestvange, fra SØ Eksteriør, syddørs østvange, fra SØ Eksteriør, syddør, fra S Eksteriør, syddør, fra S Eksteriør, syddør, fra SV Interiør, niche i syddørs østvange, fra NV Interiør, niche i syddørs østvange, fra V Eksteriør, syddørs øvre del, fra S Eksteriør, syddørs overligger under nedbrydning, fra S Syddørs overligger under nedbrydning, fra Ø Interiør, niche i syddørs østvange, fra NV Interiør, niche i syddørs østvange, fra V Sydmur efter nedskæring og etablering af betonafdækning, fra Ø Interiør, nordmur, fra SØ Interiør, nordmur, fra SV Interiør, nordmur, fra SØ Interiør, nordmures østre del, fra S Interiør, nordmures vestligste del, fra S Interiør, nordmures midterste del vest for vindue, fra S Interiør, nordmures vindue, fra S Interiør, nordmures østre del, fra S Interiør, nordmures østhjørne, fra SV Interiør, nordmures vestre del, fra SØ Interiør, nordmures østvindue før nedbrydning, fra SV Interiør, nordmures østvindue før nedbrydning, fra SV Interiør, kalkmalet frise på skibets nordmurs østre del, fra S Interiør, norddøren under genåbning, fra S Interiør, norddøren under genåbning, fra S Interiør, norddøren under genåbning, fra S Interiør, norddøren under genåbning, fra SØ Interiør, norddøren under genåbning, fra SV Interiør, norddøren genåbnet, fra S Interiør, norddørens vestre kragbånd, fra SØ Interiør, norddøren genåbnet, fra S Interiør, norddøren genåbnet, fra SØ.

15 257. Interiør, norddørens vestvange, nedre blotlagte del, fra SØ Interiør, genåbnet niche over norddøren, fra S Interiør, genåbnet niche over norddøren, fra S Interiør, byggeskel i genåbnet niche over norddøren, fra SV Interiør, byggeskel i genåbnet niche over norddøren, fra SV Interiør, tilmuret niche over norddøren, fra S. 263 Interiør, uåbnet bomhul i nordmuren, fra S Interiør, genåbnet bomhul i nordmuren, fra S Vestligste del af nordmuren under nedrivning, fra S Vestligste del af nordmuren under nedrivning, fra S Vestligste del af nordmuren under nedrivning, fra SV Østligste del af nordmuren under nedrivning, fra S Østligste del af nordmuren under nedrivning, fra S Østligste del af nordmuren under nedrivning, fra SØ Murkerne i nordmuren, fra SØ. Triumfmur 272. Udsnit af delvist afrenset bueslag, fra NV Udsnit af delvist afrenset bueslag, fra V Udsnit af delvist afrenset bueslag, fra NV Oversigt fra SØ Oversigt fra Ø Bueslags øvre del, fra Ø Bueslags nordre del, fra Ø Korbues nordre del, fra Ø Bueslags søndre del, fra Ø Korbues søndre del, fra Ø Oversigt fra V Oversigt fra V Oversigt fra V Oversigt fra V Bueslaget under nedbrydning, fra V Bueslaget under nedbrydning, fra V Bueslaget under nedbrydning, fra NØ Bueslaget under nedbrydning, fra NØ Bueslaget under nedbrydning, fra N Skorsten i murens nordre del, fra Ø Sydvangen, fra NV Sydvangen, fra NV Sydvangen, fra NV Sydvangen, fra N Sydvangen, fra NØ Nordvangen, fra SV Nordvangen, fra SV Nordvangen, fra SØ Nordvangen, fra Ø.

16 301. Nordre kragbånd, fra SV Nordre kragbånd, fra SV Oversigt fra V Nordre side af triumfmuren under nedrivning, fra SV Nordre side af triumfmuren under nedrivning, fra SV. Østgavl 306. Oversigt fra NØ Oversigt fra NØ Oversigt fra SØ Vindue, fra NØ Vindue, fra Ø Vindue, fra SØ Vindue, fra SØ Vindue, fra SØ Vindue, fra NØ Vindue, fra SØ Vindue, fra Ø Vinduets buestik, fra Ø Vinduets sydvange, fra NØ Vinduets sydvange, fra NØ Vinduets sydvange, fra NØ Vinduets sydvange, fra NØ Vinduets nordvange, fra SØ Vinduets nordvange, fra SØ Vinduets nordvange, fra SØ Vinduets nordvange, fra SØ Vinduets nordvange, fra SØ Vinduets nordvange, fra S Vinduets Sålbænk, fra Ø Vinduets Sålbænk, fra NØ Vinduets Sålbænk, fra SØ Vinduets Sålbænk, fra NØ Niche før genåbning, fra NØ Niche før genåbning, fra Ø Niche efter genåbning, fra Ø Niche efter genåbning, fra SØ Nedhugget bueslag over niche, fra SØ Nedhugget bueslag over niche, fra SØ Konsol i niche, fra Ø Konsol i niche, fra NØ Konsol i niche, fra SØ Nedhugget bueslag over niche, fra Ø Bundet af nichen, fra Ø Bundet af nichen, fra Ø Nedhugget lisén syd for nichen, fra Ø Døren, fra NØ.

17 346. Døren, fra NØ Døren, fra SØ Døren, fra Ø Dørens overdel, fra Ø Dørens overdel, fra SØ Dørens overdel, fra NØ Dørens bueslag, fra Ø Udgår Dørens bueslag, fra Ø Dørens bueslag, fra Ø Dørens bueslag, fra Ø Nordre blændingsfag, fra NØ Nordre blændingsfag, fra SØ Buefrise i nordre blændingsfag, fra Ø Øvre del af nordre blændingsfag, fra Ø Øvre del af nordre blændingsfag, fra Ø Øvre del af nordre blændingsfag, fra Ø Øvre del af nordre blændingsfag, fra NØ. Nordfacade 364. Oversigt af skib, fra NØ Oversigt af skib, fra NØ Oversigt af skib, fra NØ Oversigt af skib, fra N Oversigt af skibets østre del, fra N Oversigt af skibets vestre del, fra N Døren, fra NØ Døren, fra N Døren, fra N Døren, fra N Dørens bueslag, fra NØ Dørens vestre kragbånd, NØ Dørens vestre kragbånd, NØ Dørens tympanon, fra N Skibets vestligste blænding under genåbning, fra NV Røde og grå farvespor på tilmuringen af skibets vestligste blænding, fra N Skibets vestlige blænding genåbnet, fra NØ Skibets vestlige blænding genåbnet, fra NØ Skibets vestlige blænding genåbnet, fra SØ Skibets vestlige blænding genåbnet, fra SØ Skibets vestlige blænding genåbnet, bueslag, fra NØ Skibets vestlige blænding genåbnet, bueslag, fra SØ Skibets vestlige blænding genåbnet, Byggeskel i murkernen, fra N Skibets vestlige blænding genåbnet, fra NØ Skibets vestlige blænding genåbnet, rest af bueslag, fra N Skibets vestlige blænding genåbnet, nedre del, fra N.

18 390. Skibets østre hjørnelisén, fra N Skibets østre hjørnelisén, fra NØ Skibets østre hjørnelisén, nedre del, fra N Skibets østre hjørnelisén, indsatte sten, fra N Skibets østre hjørnelisén, indsat rudeformet sten, fra N Skibets østre blændingsfag, fra N Skibets østre blændingsfag, fra N Skibets østre blændingsfag, buefrise, fra N Skibets østre blændingsfag, nedre del, fra N Skibets østre blændingsfag, fra N Skibets østre blændingsfag, konsol, fra NØ Skibets østre blændingsfag, konsol, fra NV Skibets østre blændingsfag, konsol, fra NV Skibets østre blændingsfag, konsol, fra NØ Skibets midterste blændingsfag, fra N Skibets midterste blændingsfag, fra N Skibets midterste blændingsfag, fra N Skibets vestre blændingsfag, fra N Skibets vestre blændingsfag, øvre del, fra N Skibets vestre blændingsfag, konsol, fra NØ Skibets vestre blændingsfag, konsol, fra NØ Skibets vestre blændingsfag, konsol, fra N Skibets østgavl, fra NØ Skibets østgavl, udsnit, fra NØ Skibets østgavl, fra NØ Koret, fra N Koret, fra N Koret, fra N Koret, fra N Koret, fra N Koret, fra N Koret, fra N Koret, buefriserne, fra NV Korets østre blændingsfag, fra N Korets østre hjørnelisén, udsnit, fra N Korets østre hjørnelisén, udsnit, fra N Korets østre blændingsfag, buefriserne, fra N Korets østre blændingsfag, nedre del, fra N Korets østre blændingsfag, konsol, fra NØ Korets østre blændingsfag, konsol, fra NV Korets midterste blændingsfag, fra N Korets midterste blændingsfag, øvre del, fra N Korets midterste blændingsfag, øvre del, fra N Korets midterste blændingsfag, nedre del, fra N Korets midterste blændingsfag, vindue, fra NV Korets midterste blændingsfag, vinduets bueslag, fra N Korets midterste blændingsfag, vinduets vestre vange, fra NØ Korets midterste blændingsfag, konsol før afrensning, fra NØ.

19 438. Korets midterste blændingsfag, konsol, fra NØ Korets midterste blændingsfag, konsol, fra NV Korets vestre blændingsfag, fra N Korets vestre blændingsfag, øvre del, fra N Korets vestre blændingsfag, fra N Korets vestre blændingsfag, buefriserne, fra N Korets vestre blændingsfag, konsol, fra NØ Korets vestre blændingsfag, fra NV Murteknik på skibet, fra N Bomhul Bomhul, før åbning Bomhul, efter åbning Bomhul, før åbning. Genstande 451. Dåse fundet i korets genåbnede østvindue Dåse fundet i korets genåbnede østvindue Ribbesten fra tilmuringen af korgavlens dør Grønglaseret teglsten af munkestensformat fra skibets murkrone Teglsten af munkestensformat med indridsning Mørtel fra koret nordmurs kerne Mørtel fra skibets nordmurs kerne Mørtel fra skibets nordmurs kerne Mindeplade fra skibets nordmur, forside Mindeplade fra skibets nordmur, bagside med indridsninger Mindeplade fra skibets nordmur, bagside med indridsninger. Arbejdsbilleder 462. Ankeret flyttes, fra V Nordfacaden opmåles, fra Ø Konservatorer i koret Tilmuret blænding på skibets nordfacade genåbnes Politiet besøger kirken ved nedbrydningens start Skibet ryddes for inventar Taget afmonteres Murene nedbrydes Helge Hansen fra Teknologisk Institut, Århus, udtager mørtelprøver i koret Lisbeth Imer, nationalmuseet, registrerer indskrifter på korets østgavl Thomas Bertelsen registrerer korets østgavl.

20 558. Thomas Bertelsen registrerer korets østgavl Klinten undersøges for skred Poul Toft genser dåsen han indsatte i korgavlen i Poul Toft genser dåsen han indsatte i korgavlen i Skred ud for kirken Den midlertidige murkrone opmures Michael Andersen, Nationalmuseet og Thomas Bertelsen ved kirken Nationalmuseet på rundvisning Vendsyssel Historiske Museum på rundvisning, 570. Vendsyssel Historiske Museum på rundvisning, 571. Skred ud for kirken. Arkæologisk undersøgelse (murværksundersøgelse) 572. Korets nordfacade, østre hjørnelisén, fra NV. Maj Korets nordfacade, østre blænding, fra NØ. Maj Korets nordfacade, næst østligste lisén, fra NØ. Maj Korets nordfacade, midterste blænding, fra NØ. Maj Korets nordfacade, næstvestligste lisén, fra NØ. Maj Korets nordfacade, næst vestligste lisén, fra NØ. Maj Korets nordfacade, vestre blænding, fra NØ. Maj Korets nordfacade, vestre hjørnelisén, fra NØ. Maj Nordre del af skibets østgavl, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, østre hjørnelisén, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, østre blænding, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, midterste blænding, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, vestre blænding, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, dør med trædesten, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, dør med trædesten, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, dørens vestre vange, fra NØ. Maj Skibets nordfacade, vestligste del af facaden med tilmuret blænding, fra NØ. Maj Korgavlens nordre del med tilmuret dør, fra Ø. Maj Korgavlens midterste del med tilmuret blænding, fra Ø. Maj Indskrifter Indskrifter på korgavlen. Alle fotos er taget af Thomas Bertelsen, med undtagelse af enkelte arbejdsbilleder der er taget af besøgende.