Udviklingskontrakt 2018 for Morten Børup Skolen

Transkript

1 Udviklingskontrakt 2018 for Morten Børup Skolen Kontraktens tilblivelse: Inspiration fra bl.a. kontraktholderdag d. 24. oktober, ledertræf d. 8. november samt deltagelse i 2 workshops (d november). Partnerskaber: De 4 kontraktholdere i Morten Børup Skolens skoledistrikt (Anne Kloster, Møllegades børnehave, Carsten Bjerre SGG og Lotte Brun Hansen Dagtilbud Skanderborg By) møde d. 30/10, hvor udviklingsmålet Den røde tråd i Morten Børup Skolens skoledistrikt blev drøftet og aftalt med det formål at arbejde på Et fælles vi, gør et stærkere vi. Sct. Georgsgården v. kontraktholder Carsten Bjerre. Arbejdede sammen i de 2 workshops + fælles kontraktskrivning d. 26/ Eksterne samarbejdspartnere/ressourcepersoner: Psykolog Kira Kjærgaard, leder af PPR Hanne Melchiorsen, konsulent Hanne Ipsen, leder af Sundhedstjenesten Bodil Lauridsen og sundhedsplejerskerne Kirsten Rold og Trine Lydiksen vedr. Aktionslæring vedr. skolesundhed. 1. møde d. 25/ Skolebestyrelsen. De 3 DIA-spor samt udkast til kontraktens udviklingsmål blev præsenteret på skolebestyrelsesmødet d. 15. november Bestyrelsen kom med kommentarer og input og involveres efterfølgende løbene. Ledelsen og det øvrige personale er involveret på diverse personalemøder, da hovedparten af kontraktmålene er en naturlig forlængelse af allerede igangsatte initiativer.

2 Sammenhæng mellem Byrådets politikker og daglig praksis Vi arbejder for at tydeliggøre sammenhængen mellem Byrådets politikker og den daglige praksis på børn- og ungeområdet og helt lokalt på Morten Børup Skolen. Vi anvender relevante eksisterende fora og etablerer om nødvendigt nye Politiske intentioner bliver tydelige for det samlede personale og bestyrelse samt udmønter sig i tydelige handlinger og meningsfulde partnerskaber. Vi deltager aktivt fra ledelse og bestyrelse i processer, som gør det tydeligt for det politiske niveau, hvilke praksisændringer politiske beslutninger har medført. De 3 DIA-spor: - Folkestyre-sporet - Kommunen Det Fælles Vi præsenteres på skolebestyrelsesmødet i november 2017, hvorefter de 3 spor tænkes ind i bestyrelsens arbejde i Bestyrelsesmedlemmer og ledelse deltager i dialogmøder med Byrådet og relevante politiske udvalg. De 3 DUS-spor sættes i spil i skolens dagligdag ved, at ledelsen er opmærksomme på transfer fra det politiske niveau til skolens kontekst/dagligdag. Der følges løbende op på skolebestyrelsesmøder. Der følges op i ledelsesteamet. Fremtidens folkestyre Det fælles vi Kommunen 3,0 2

3 Den røde tråd i Morten Børup Skolens skoledistrikt Fokus på grænsekrydsende samarbejde og øget samspil i Morten Børup Skolens skoledistrikt for at sikre gode overgange for distriktets børn. Fælles indsats for at realisere ny forebyggelses- og familiestrategi. Fremtidens Folkestyre Det fælles vi Kommunen 3,0 At arbejde i en forståelsesramme og i en tilgang til at arbejde grænsekrydsende. En måde at koordinere tværgående arbejdsprocesser og opgaver på, som involverer gode relationer og god kommunikation på tværs af faggrænser, funktioner og organisationer. Konkrete aktiviteter Netværksmøder 4 x årligt. Deltagere: De 4 kontraktholdere i Morten Børup Skolens skoledistrikt. Formål: Arbejde med Et fælles vi, gør et stærkere vi. Stormøde 1 x årligt. Deltagere: Relevante samarbejdspartnere i Morten Børup Skolens skoledistrikt. Formål: Implementere ny forebyggelses - og familiestrategi i egen kontekst. Fokus på overgange og en kvalificering af Et fælles vi, gør et stærkere vi. Fælles oplæg med oplægsholder udefra. Deltagere: Alle medarbejdere fra MBS skoledistrikt. Formål: Fælles faglig inspiration. TS-møder hvor relevante samarbejdspartnere deltager på tværs af organisatoriske skel. Formål: Implementere ny forebyggelses og familiestrategi og sikre den røde tråd i barnets og familiens liv, så der ikke begyndes forfra hele tiden. Klarlægning af mulighederne og igangsættelse af at bruge hinandens ressourcer fx servicepersonale. Internt: Opsamling og dialog om det meningsskabende ind i organisationen (transfer). Hvem: Ledelsen, medarbejdere og ledelse på afd. møder, på bestyrelsesmøder Eksternt: Løbene evaluering af samarbejdet på de 4 årlige netværksmøder. Netværksmøde 15/ ikke fastsatte datoer i Stormøde 29/1-18 3

4 Sammen skaber vi et godt børne- og ungdomsliv mellem Morten Børup Skolen og Sct. Georgsgården At realisere den kommende Ungdomspolitik i vores lokale kontekst. I partnerskabet mellem Morten Børup Skolen og Sct. Georgsgården at arbejde med hybride situationer, hvor grænsen mellem den klassiske faglighedsforståelse nedbrydes, nye potentialer opstår og skaber grobund for forankringen af det fælles vi. At udvikle og samarbejde omkring tiltag, der understøtter børnene hele dagen, fra skole til SFO/klubtilbud. At sikre at eleverne i højere grad oplever et årgangsfællesskab med fokus på både læring og trivsel og en mere varieret skoledag. Fremtidens Folkestyre Det fælles vi Kommunen 3,0 Arbejde med at udvikle relationer i det gode børne- og ungdomsliv - et fællesskab, hvor man får mulighed for at sætte sine ressourcer i spil sammen med andre. Udnytte dobbeltfagligheden og sætte denne i spil i dagligdagen med fokus på at samarbejde tværfagligt og tværprofessionelt. Udnytte hinandens fysiske og faglige ressourcer. Øge brugen af Office 365 som samarbejdsplatform i forhold til god kommunikation og effektivisering. Konkrete aktiviteter: Morten Børup Skolen gør brug af pædagoger fra SFO (0.-2. årg.) og fra Sct. Georgsgården (3.-9.årg.) i skolens dagligdag i Fordybelsestiden. Årgangene benytter i højere grad uderummet både omkring skolen og Sct. Georgsgården i læringssammenhæng (her defineres uderummet som at tage undervisningen ud af det traditionelle lokale). Arbejdsgrupper etableres efter behov med deltagelse af medarbejdere og ledelse. inkluderende og meningsfulde fællesskaber. 24 timers motionsløb torsdag-fredag i forbindelse med skolernes motionsdag i uge 41. Personale: lærere og pædagoger fra både Morten Børup Skolen og Sct. Georgsgården samt frivillige forældre skaber rammerne og aktiviteterne. Morten Børup Skolens elever årgang løber ud fra Sct. Georgsgården i 24 timer, 6. årgang løber i 12 timer årgang begynder, når årgang afsluttes. Øvrige samarbejdspartnere i forbindelse med motionsløbet: Sølund, FC Skanderborg, SmukFest m.m. dette samarbejde ønskes udviklet. Opfølgning på personalemøder, pædagogiske udvalg, teamudviklingssamtaler og bestyrelsesmøder. I fælles lederforum mellem Sct. Georgsgården og Morten Børup Skolen (møde 1 x måneden). Ledelsen på Morten Børup Skolen og lederen på Sct. Georgsgården deltager sammen i forløbet Bæredygtige arbejdskulturer fra august17- maj18. 4

5 Anti-mobbestrategi At sikre fortsat ejerskab og implementering af den lovpligtige anti-mobbestrategi hos både elever, forældre, på skolen, i foreningerne og i lokalsamfundet som helhed. At Morten Børup Skolens antimobbestrategi, med klare retningslinjer for opsporing og håndtering af mistrivsel i en børnegruppe eller hos den enkelte elev, følges. At inddrage både interne samt eksterne ressourcepersoner og ikke mindst forældrene i en fælles indsats. Fremtidens Folkestyre Det fælles vi Kommunen 3,0 Skolebestyrelsen deltager i fællesarrangementet arrangeret af Fagsekretariatet Børn og Unge (1. kvartal18) og bestyrelsen inddrages løbende i italesættelsen af forældrenes ansvar for børnenes trivsel og dannelse af sunde fælleskaber. Med udgangspunkt i skolens anti-mobbestrategi arbejdes der i klasserne med udvalgte værktøjer: klassetrivsel.dk, Mobningens ABC, Fri for mobberi og Kærligt talt. DIS (Den inkluderende skole) og skolens ledelse inddrager skolens interne støtteprocesser bl.a. AKT-personale, robusthedsinstruktør og skolens Red Barnet ambassadør, når vi oplever mistrivsel i en børnegruppe eller blandt enkelte elever. DIS og skolens ledelse inddrager ved behov skolens øvrige samarbejdspartnere dvs. skolens ydre støtteprocesser/eksterne samarbejdspartnere: sundhedsplejen, PPR, SSP, skolesocialrådgiver m.m. Italesættelsen af forældrenes medansvar for børnenes trivsel og dannelse af sunde fællesskaber på forældremøder og i samtaler med skolens forældre. Plan for, hvordan der følges op på anti-mobbestrategiens tiltag. Skolens arbejde med SLOT (synlig læring og trivsel) fortsættes alle årgangsteams udarbejder bl.a. plan for indsats omkring trivsel planen følges op af afdelingslederne. Der sættes fokus på gode skole-hjem samtaler og forældremøder, hvor forældrene ses som en ressource og inddrages i at sætte dagsordenen. Der er et særligt fokus på at inddrage de ressourcesvage forældre. Opfølgning løbende i DIS (Den inkluderende Skole) og med de interne og eksterne støtteprocesser (partnerskaber). Opfølgning i skolebestyrelsen efter den nationale trivselsmåling, hvor resultaterne drøftes og indsatser foreligges. Opfølgning i ledelsen og i ledelsens dialog med lærerne/pædagogerne minimum 2 x årligt efter den nationale trivselsmåling og ved skoleårets start som en del at teamarbejdet omkring årgangene. Ledelsen følger endvidere op, når der er elever/grupper af elever som ikke trives, og/eller lærere/pædagoger har brug for indsats fra interne eller eksterne ressourcepersoner. 5

6 Bæredygtig arbejdskultur som nærværskabende Vi har fortsat fokus på at udvikle en bæredygtig arbejdskultur, hvor vi har tillid, skaber relationer, deler ressourcer og tænker nyt. Vi har fokus på at bruge de tilstedeværende ressourcer uden at over - eller misbruge med fokus på: Det der skaber værdi. Langtidsholdbare løsninger. Hensigtsmæssige og effektive arbejdsprocesser. Nedsættelse af medarbejdernes sygefravær og reducering af personaleflow. Den bæredygtige arbejdskultur er udgangspunktet for, at vi vil etablere nye partnerskaber på tværs. Fremtidens Folkestyre Det fælles vi Kommunen 3,0 For at videreudvikle på arbejdskulturen, er det afgørende at vi på arbejdspladsen har blik for ressourcerne både internt og eksternt. Konkrete aktiviteter: Opbygning af DIS (den inkluderende skole) der fordeler skolens interne støtteprocesser = ressourcer til faglig og social støtte til eleverne og vejledning til lærere og pædagoger. Møder mellem DIS og de interne støtteprocesser (lærere og pædagoger med forskellige kompetencer og tid) så ressourcerne anvendes bedst muligt og den enkeltes kompetencer understøttes. Møder mellem DIS og de eksterne støtteprocesser (PPR, skolesocialrådgiver, sundhedspleje, talepædagog præsterne osv.), så skolens partnerskaber understøtter de interne teams. Ledelsen deltager i Bæredygtige arbejdskulturer hold 3 fra aug17-maj18. Udvikling og nytænkning af skolens fysiske rammer både inde og i skolens uderum. Fokus på arbejdspladsens Sociale kapital og psykiske arbejdsmiljø bl.a. gennem arbejdsgrupper nedsat i LMU. 3i1 resultaterne inddrages i dette arbejde, så fokus lægges de rette steder. Ledelsen følger systematisk op på sygefravær og støtter den enkelte i at mestre arbejdslivet. HR, coaches osv. inddrages ved behov. DIS evalueres på P-møder 2 x årligt. De interne og eksterne støtteprocesser/partnerskaber evalueres og følges løbende op af DIS-tovholdere + ledelse. I LMU er indsatsen omkring Social kapital og det psykiske arbejdsmiljø på alle møder i skoleåret 17/18. Dette følges endvidere op med den planlagte 3i1. Sygefravær og personaleflow følges løbende op i ledelsen som særligt fokus samt på bestyrelsesmøder. 6

7 Bedre overgange til Ungdomsuddannelserne Bedre samarbejde med erhvervslivet og ungdomsuddannelserne. Højere andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter henholdsvis 3 og 15 måneder efter 9. eller 10. klasse. Skolens afgangselever præsterer tilfredsstillende afgangsprøveresultater, men både ledelse og bestyrelse ser med bekymring på, at flere af skolens elever, når vi sammenligner med mange andre, ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller har et bekymrende fravalg. Konkrete aktiviteter: Arbejdsgruppe (er nedsat) udarbejder handleplan for øget samarbejde med erhvervslivet (Åben Skole). Skolens ledelse etablerer et endnu tættere samarbejde med UU som en vigtig samarbejdspartner. I skolebestyrelsen i forbindelse med kvalitetsrapporten. På møder i afd. 2 (6.-9. årgang) hvor fokus på overgangen til ungdomsuddannelser og drøftelser om samt plan for, hvordan vi øger eleverne viden om forskellige erhverv finder sted. Fremtidens Folkestyre Det fælles vi Kommunen 3,0 7