Integrationsrådet. Referat

Transkript

1 Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: Til kl.: Mødested: Borgerhuset Stationen Ll. Sct. Hans gade 7 lokale 6 Mødenr.: 2 Udvalgets medlemmer:

2 Sag nr.: Emne: Side: ÅBEN DAGSORDEN 9 Viderebehandling af indsatsområder i forbindelse med s Temadag - foreningsinddragelse Viderebehandling af indsatsområder i forbindelse med s temadag - synlighed af Modersmålsundervisning i Viborg Kommune Gensidig orientering 19 Side nr.: 13

3 Sag nr.: 9 Viderebehandling af indsatsområder i forbindelse med s Temadag - foreningsinddragelse behandlede en række foreslåede indsatsområder for rådets funktionsperiode. Temaet foreningsinddragelse, herunder forældreinddragelse, blev udsat til behandling ved et ordinært møde. genoptager sagen og drøfter indsatsområdet Bilag Bilag 1: Referat fra temaeftermiddag Bilag 2: Oplæg fra Lena Lauridsen Indstilling Sekretariatet indstiller at indsatsområdet drøftes. BESLUTNING: Der er brug for en afklaring vedr. tilskudsforhold. Demokratiudvalget samt Borgerguide inviteres til fællesmøde med henblik på at afklarer fælles reference. Der arbejdes på etablering af kontakt til det etablerede foreningsliv gennem Viborg lokaltråd. Side nr.: 14

4 Sag nr.: 10 Viderebehandling af indsatsområder i forbindelse med s temadag - synlighed af behandlede en række foreslåede indsatsområder for rådets funktionsperiode. Temaet synlighed af, herunder særligt aktivering af Dialoggruppen, blev udsat til behandling ved et ordinært møde. genoptager sagen og drøfter indsatsområdet Indstilling Sekretariatet indstiller, at temaet drøftes BESLUTNING: Der er generelt enighed om at er synlig, dog ønskes at: - dialoggruppen igen bliver aktiv og orienteres om s arbejde og involveres i temaer som arbejder med. - At der tages stilling til et evt. logo for. - At s hjemmeside opdateres. Side nr.: 15

5 Sag nr.: 11 Modersmålsundervisning i Viborg Kommune Formanden for i Viborg Kommune indstiller at drøfter modersmålsundervisningens betydning for børn og unge i folkeskolen, hvorvidt disse klarer sig bedre eller dårligere i uddannelsessystemet. Baggrunden er, at flere forældre med anden baggrund end dansk efterspørger modersmålsundervisning, hvorfor der ønskes en afklaring af s holdning og om fremsender anbefaling til Byrådet om at tilbyde modersmålsundervisning i folkeskolen. Ved et hurtigt opslag på nettet, vil man kunne konstatere der er forskellige holdninger til modersmålsundervisningen, ligesom flere undersøgelse peger i modsatte retninger. Nedenstående giver et kort overblik over København Kommunes tilgang til emnet, efterfulgt af en undersøgelse foretaget af AKF og en svensk undersøgelse fra Modersmålsundervisning Københavns Kommune anbefaler modersmålsundervisning, fordi det støtter barnets identitetsudvikling og barnets tilegnelse af skolens øvrige faglige og sproglige viden. Modersmålsundervisningen er et tilbud til alle tosprogede elever fra klassetrin. I henhold til politisk beslutning tilbydes modersmålsundervisningen på flg. vilkår: Modersmålsundervisning (for børn bosat i Københavns Kommune) Gratis - Alle elever i klasse - Alle børn (1.-9. klasse) af statsborgere i EU- EØS- lande* samt Grønland og Færøerne. - Elever i klasse men kun i arabisk, polsk og urdu i ungdomsskole-regi ( Mod betaling - Elever i klasse som ikke er statsborgere i EU-EØS-lande* samt Grønland og Færøerne. Det koster kroner pr. barn pr. skoleår. Hvis flere søskende deltager mod betaling så koster det kroner pr. barn pr. skoleår. *EU-EØS lande: EU-statsborgere er statsborgere fra Belgien, Bulgarien, Cypern (kun det græskcypriotiske område), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Liechtenstein, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. I Københavns Kommune tilbydes i øjeblikket modersmålsundervisning i følgende sprog: Albansk, arabisk, dari, farsi, finsk, fransk, færøsk, græsk, islandsk, italiensk, kinesisk, kurdisk, litauisk, polsk, portugisisk, russisk, serbisk, somali, spansk, svensk, thai, tigrina, tyrkisk, urdu og vietnamesisk. Modersmålsundervisning i Københavns Kommunes folkeskoler belyst ved PISA-København-data Rangvid, Beatrice Schindler Notat, marts 2006 Akf forlaget Side nr.: 16

6 Sag nr.: 11 Akf har undersøgt, om der er forskel på, hvor godt elever, der har modtaget modersmålsundervisning, klarer sig i skolen i forhold til tosprogede elever, der ikke har modtaget modersmålsundervisning. Undersøgelsen tager udgangspunkt i elevernes PISA-testresultater i fagene læsning, matematik og naturvidenskab. Undersøgelsen viser, at der generelt ingen sammenhæng er mellem deltagelse i modersmålsundervisning og elevernes gennemsnitlige testresultater. Dog scorer drenge, der har modtaget modersmålsundervisning, signifikant lavere i matematik end drenge, der ikke har modtaget modersmålsundervisning, og der er desuden flere svage læsere blandt eleverne, der har deltaget i modersmålsundervisning. Resultaterne for elevernes gennemsnitsscores er uændrede, når man tager højde for forskelle i elevernes hjemmebaggrund, mens der ikke længere er en sammenhæng mellem deltagelse i modersmålsundervisning og det at være blandt de svageste læsere. Resultatet for deltagelse i modersmålsundervisning og drengenes matematikscores svækkes også, når der tages højde for elevernes baggrund. Svensk undersøgelse fra 2008 De tosprogede svenske skoleelever, som tager imod tilbudet om modersmålsundervisning i skolen, får i gennemsnit højere karakterer end elever med svensk baggrund, viser en splinterny rapport fra den svenske myndighed Skolverket. De elever, der har fået modersmålsundervisning, får i gennemsnit de højeste afgangskarakterer, 220 såkaldte meritvärde-point. Det gælder helt generelt for gruppen, der har taget imod tilbudet om modersmålsundervisning, men ikke har fået undervisning i svensk som andetsprog uanset familiebaggrund, køn og oprindelsesland. Elever med svensk baggrund i snit har fået 208 point, og udenlandske elever der har haft svensk som andetsprog har i gennemsnit fået 180 point. Elever, der har fået både svensk som andetsprog og modersmålsundervisning - og det gælder to tredjedele af indvandrereleverne og halvdelen af andengenerationseleverne - har en gennemsnitsværdi på 190 point. Rapportens forfattere vurderer, at eftersom modersmålsundervisningen er et tilbud om ekstra undervisning efter skoletid, kan en del af forklaringen på de højere karakterer være, at disse børn har en højere studiemotivation. Men de tror ikke på, at motivationen som eneste faktor skulle kunne resultere i så meget højere karakterer i 16 forskellige fag sammenlignet med elever, der ikke har fået modersmålsundervisningen. Derimod vurderer de, at elevernes og forældrenes motivation kan forstærke den positive effekt af gode kundskaber på modersmålet på elevernes evne til at lære andre sprog og fag. Tilsyneladende er det især andengenerationsindvandrerne, der profiterer af modersmålsundervisningen. Og det passer fint ud fra et sprogforskningmæssigt synspunkt, hedder det i rapporten. Dels har både tidligere svenske og amerikanske undersøgelser vist tilsvarende resultater, dels kan man forestille sig, at andengenerationsindvandrede elever har en svagere forankring i deres modersmål end elever født i udlandet, så undervisningen kommer til at spille en større rolle. Også for elever, som ikke normalt ikke regnes for at have udenlandsk baggrund, nemlig børn, der har en mor eller far fra et andet land, viser tallene en positiv karaktereffekt af at deltage i modersmålsundervisningen. Fordi tallene dels viser en mulig positiv effekt på elevernes skolegang i det hele taget, og samtidig viser, at modersmålsundervisningen foregår meget isoleret fra skolens øvrige fag, så anbefaler forfatterne, at modersmålsundervisningen styrkes som en del af grundskolen. Kun børn fra EU og Norden har krav på modersmålsundervisning Side nr.: 17

7 Sag nr.: 11 Kun af Danmarks cirka tosprogede skoleelever modtager i dag modersmålsundervisning. Siden 2002 har kommunerne kun haft pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til børn, der stammer fra EU, Norge, Island, Liechtenstein, Færøerne og Grønland. Lovgivningen er diskriminerende, mener Bergthóra S. Kristjánsdóttir, der forsker i undervisning af tosprogede elever på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Den gør forskel på børn, der stammer fra Europa, og børn, som kommer fra resten af verden, siger hun. Hun og forskerkollegaen Lene Timm hævder, at diskriminationen i lovgivningen smitter af på hele skoleverdenen. Resultatet er, at de tosprogede elever behandles som sorte, mens resten er hvide, siger de. Det kan man læse meget mere om i det nummer af månedsmagasinet Undervisere, som offentliggøres på nettet i eftermiddag og udkommer til medlemmerne af Danmarks Lærerforening på fredag. Indstilling Sekretariatet indstiller, at modersmålsundervisnings betydning drøftes om anbefaler Byrådet at tilbyde modersmålsundervisning. BESLUTNING: Emnet blev drøftet, og der var enighed om: at at at ved for lidt om emnet til at kunne tage stilling til en evt. anbefaling ønsker at indbyde en faglig kompetent person til et rådsmøde for herigennem at belyse emnet yderligere. Indhente erfaringer fra lokale skoler der tidligere har undervist i modersmål. Side nr.: 18

8 Sag nr.: 12 Gensidig orientering Bent Sigaard fratræder sin stilling ved Viborg Kommune med udgangen af september Arbejdsmarkedsafdelingen arbejder med at finde en anden måde betjene på. BESLUTNING: Taget til efterretning. Side nr.: 19