BAGGRUND 2 FORMÅL 2 TEKSTLÆSNING 3 TEKSTSAMTALE 7 FORSLAG TIL SAMTALEEMNER OG SPØRGSMÅL 8 FORSLAG TIL TEKSTNÆRE LÆSESPØRGSMÅL 9 FORSLAG TIL

Transkript

1

2 BAGGRUND 2 FORMÅL 2 TEKSTLÆSNING 3 TEKSTSAMTALE 7 FORSLAG TIL SAMTALEEMNER OG SPØRGSMÅL 8 FORSLAG TIL TEKSTNÆRE LÆSESPØRGSMÅL 9 FORSLAG TIL AKTIVITETER PICK N MIX 10 1

3 Undervisningsmaterialet Påsken i spil er udarbejdet af SKIK og House of Citizenship. Materialet består af: Påskefortælling Power Point om personerne: Peter, Martha, Maria, Kaifas, Judas, Peter, Kleofas og Jesus. Oplæg til undervisningsaktiviteter som man kan plukke i og sammensætte afhængig af tid, præferencer, elever og lyst. Brætspillet Påsken i spil. Kan fungere som en afsluttende evaluering af et forløb om påsken, men kan også spilles som selvstændig aktivitet Fortællingerne er en kort sammenskrivning af de fire evangeliers beretninger om påskedagene og de begivenheder der er knyttet dertil. Gengivelsen videregiver Bibelens indre synsvinkel, som i kristendommens kontekst er grundlaget for den kristne kirke og kristendommens historie. Hvis vi ser på fortællingerne og påskens begivenheder fra en ydre synsvinkel er der, som i alle religioner, mange uvisheder, mange forklaringer og mange udlægninger af de forskellige tekster, personer og begivenheder. Hvordan og hvorfor en religion er opstået kan ses som en række af forskellige mekanismer og bevæggrunde, som med fordel kan inddrages i det omfang man vurderer det giver mening, men det er ikke dette materiales ærinde at lade eleverne bedrive kritisk tekstanalyse og slet ikke på baggrund af de sammenskrevne tekster. Materialets ærinde er, at give eleverne en indføring i og forståelse af påskedagenes begivenheder og kronologi. 2 Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger Eleverne kan udtrykke sig om påskens begivenheder og kronologi Eleverne har kendskab til påskens begivenheder og udvalgte personer fra bibelen.

4 Teksterne er en ultrakort sammenskrivning af påskens begivenheder. Tekststykkerne er i udgangspunktet så korte, at eleverne selv kan læse dem højt i grupper. Grundet teksternes indhold, vil det dog være en fordel at læse teksterne i fællesskab i klassen, og efterfølgende have en klassesamtale om teksten. Teksterne findes i hæftet Påskefortælling. Påsken er kristendommens vigtigste højtid. Her mindes Jesu død og opstandelse. Påsken er baseret på den jødiske påske (Pesach), hvor jøderne fejrer deres udfrielse af Egypten (Exodus). I fortællingerne til dette forløb, begynder vi dagen før, med en kort fortælling om søstrene Martha og Maria, hvor Jesus og hans disciple besøger de tre søskende Maria, Martha og Lazarus. Det er den Lazarus, som Jesus tidligere har opvækket fra døden (Joh. 11,1-44). I tekstsammendraget hører vi at den pligtopfyldende Martha har travlt i køkkenet med at opvarte deres gæster. Imens tager Maria den kostbare nardusolie og salver Jesu fødder og tørrer dem med sit lange hår. Judas protesterer mod brugen af den kostbare olie, som traditionelt blev brugt af præster eller profeter til at salve kongers hoved som tegn på deres magt og værdighed. Han synes det er spild af olie, og viser, at han ikke har forstået Jesu rolle. At det i denne fortælling er fødderne der salves oven i købet af en kvinde er med til at tegne kristendommens billede af Jesu som den ydmyge konge, der ved at tjene andre gennem lidelse og død besejrer døden gennem opstandelsen. 3 Ofte indledes påskefortællingen Palmesøndag, hvor Jesus på et æsel rider ind i Jerusalem, på vej til at fejre påsken og hyldes som en konge af de andre jødiske pilgrimme i byen. Med sin handling hylder Maria Jesus som sejrherre i liv og død, og er med til at understrege, at Jesus er Kristus (Messias), der netop betyder Den salvede.

5 Jesus ved godt, at han skal dø. Det viser udsagnet De fattige har I jo altid hos jeg. Jeg vil ikke være her altid. Olien kan gemmes til den dag jeg skal begraves. Skærtorsdag er aftenen før Jesus bliver henrettet. Her spiser han det sidste måltid - det traditionelle jødiske påskemåltid sammen med sine disciple. Dette sidste måltid for Jesus bliver det, vi kender som nadveren i kristendommen. Ordet nadver er et gammelt dansk ord for aftensmåltid. I dag forbinder vi det primært med det kristne ritual, hvor brødet og vinen er Jesu legeme og blod, der symboliserer den nye pagt (aftale, testamente) mellem Gud og mennesker, hvor Jesus med sit blod og legeme genopretter forholdet til Gud. Lammet er i jødedommen det traditionelle offerdyr der slagtes til påske. Dette sker for at mindes, at det var blodet fra et lam, der reddede israelitterne fra død og slaveri i Egypten (2. mos. 12,21ff.) Der ligger således en symbolik i, at Jesus kaldes påskelammet, der ofres for menneskers skyld. Pagten mellem Gud og mennesker forsegles gennem Jesu død på korset. Under måltidet forudsiger Jesus, at én af disciplene vil forråde ham. Disciplen er Judas, der selv har henvendt sig til ypperstepræsten Kaifas, og fået 30 sølvpenge for at afsløre hvor de kan finde Jesus og udpege ham, så de kan pågribe ham uden, at det kommer til optøjer og uro. Det gør han i Getsemane have med et af verdenshistoriens mest berygtede kys, der viser, hvem der skal arresteres. Judaskysset er udtryk for det ultimative forræderi, hvor ven bliver til fjende og tegnet på kærlighed og venskab kysset bliver et redskab for svigt og forræderi. Da Judas erfarer, at hans handling fører til Jesu død, fortryder han, hvad han har gjort. I Matthæusevangeliet kapitel 27,3-10 fortælles at Judas forsøger at levere de 30 sølvmønter tilbage, men ikke engang ypperstepræsterne vil have med Judas og blodpengene at gøre. Efterfølgende begår Judas selvmord. Hvorfor Judas gør som han gør står der ikke meget om. Han betragtes enten som Satans redskab eller en del af Guds plan. Judas forræderi og disciplenes flugt lægger op til langfredag, hvor Jesus lades alene af alle. 4

6 Kaifas var den øverste jødiske ypperstepræst, mens Pontius Pilatus var den romerske statholder i Jerusalem. I praksis betød denne deling af magten, at Kaifas havde med det religiøse at gøre, mens Pilatus skulle sørge for ro og orden i landområdet Palæstina, som Romerriget havde besat. Samtidig drev han købmændene og pengevekslerne ud af templet med en erklæring om, at de havde gjort det til en røverhule. Det var altså hele jødedommens grundlag Jesus kritiserede Loven og Templet. Derfor ville Kaifas gerne af med Jesus. De jødiske ypperstepræster havde ikke magt til at dømme til døden. Det var kun romerne, der kunne det, hvilket ville sige Pontius Pilatus. Derfor måtte ypperstepræsterne nu sørge for at overbevise Pilatus om, at Jesus havde til hensigt at udråbe sig selv som jødernes konge. Dette ville nemlig medføre dødsstraf, for ingen skulle udfordre de romerske magthavere. Fra jødisk synspunkt kunne Jesus korsfæstes fordi han sagde, at han var Guds søn, og fra romersk synspunkt fordi han sagde, at han var jødernes konge. 5 Kajfas betragtede Jesus som en farlig ballademager. Jesus kritiserede ypperstepræsternes fortolkning af de 613 jødiske love. I stedet sagde han: (Matt. og Mark.) (Luk.) (Joh.)

7 Maria Magdalene var en del af den gruppe kvinder der fulgte Jesus. Hun stod ham lige så nær som de tolv (mandlige) disciple, og var til stede da han blev korsfæstet. Maria Magdalene er den første som møder Jesus efter han er stået op fra de døde. Tre dage efter korsfæstelsen (fredag, lørdag, søndag), tager hun ud til den klippehule, hvor han blev begravet. Hun var taget ud for at salve hans lig, som man gjorde den gang. I stedet for liget finder hun en tom grav. Hun bliver rystet og skynder sig afsted efter Peter. Maria ser to engle sidde i hulen, men først da hun hører den opstandne Jesus sige hendes navn, genkender hun ham og erkender, at han er opstanden. Han sender hende afsted med budskabet om at fortælle de andre disciple, at han er opstået fra de døde, ganske som forudsagt. Ligesom fortællingen om Martha og Maria er det her en kvinde, der har forstået, at Jesus er Kristus. Maria Magdalene bliver ifølge Johannesevangeliet den første forkynder og budbringer af det budskab, som den kristne kirke og kristendommen bygger på. Og i en tid, hvor kvinder ikke havde nogen status i samfundet, er det en ny og lidt provokerende udlægning. Det er svært at tro på noget, man ikke har set. Det er sandt både på Jesu tid og i dag. Kristendom er som alle andre religioner blevet til i en bestemt tid og en bestemt kontekst, og det afspejles i den udlægning og den form den får både på tilblivelsestidspunktet og i den videre udvikling og etablering. Fortællingen om vandringen til Emmaus fortæller os, at der efter Jesus død og fundet af den tomme grav, herskede en forvirring og rådvildhed bland disciplene og Jesu øvrige tilhængere. Matthæusevangeliet fortæller, at ypperstepræsterne bestak gravvagterne til at sige, at det var disciplene, der om natten havde stjålet liget af Jesus. Om ikke andet, så er det en mere håndgribelig forklaring end Maria Magdalenes møde med den opstandne Jesus uden for graven. Hvordan kan man tro på noget, man ikke selv har set? Disciplene på vej til Emmaus går og taler om de sidste dages begivenheder. De har i flere år været en del af gruppen omkring Jesus, og de havde troet og håbet, at han havde ret, når han sagde, at han var Kristus, den salvede, der skulle frelse Israel. De genkender ikke Jesus førend han bryder brødet, som han havde gjort ved den sidste nadver skærtorsdag. I samme nu de indser, hvem han er, bliver han usynlig. Efterfølgende fortælles, at han viser sig for disciplene, bebrejder dem deres vantro og udsender dem som apostle for at fortælle i Jerusalem og hele verden, at han er Jesus Kristus. 6

8 I dialogen kan der tages udgangspunkt i elevernes egen forståelse af teksterne, og elevernes svar, observationer, tanker, ideer og input optages aktivt i den videre samtale med høj værdsætning til følge. (Olga Dysthe, Det flerstemmige klasserum 1995/1997). Autentiske spørgsmål har ingen på forhånd givne svar Eleven er nødt til at reflektere Autentiske spørgsmål er ikke det samme som almindelige åbne spørgsmål og (selvfølgelig) heller ikke faktuelle spørgsmål Autentiske spørgsmål skal få gang i tankeprocessen, i refleksionen, og øge værdibevidstheden og forståelsen hos den lærende derved frigøres læringspotentialet Optag er opfølgning af elevsvar Elevsvaret indarbejdes i princippet i næste spørgsmål, det vil sige optages i næste spørgsmål Eleven skal således reflektere videre Der skelnes mellem værdsætning på lavt niveau (= godt! Flot! og lignende) og værdsætning på højt niveau Høj værdsætning er en slags videreført optag, idet elevens svar bygges ind i den videre dialog, så det mere eller mindre styrer indholdsforløbet 7

9 Hvad hører vi i teksten? Er der noget af det i teksten, I har set eller hørt om før? Hvordan tror I, der så ud i Jerusalem på Jesu tid? Hvordan tror I Jesus havde det, da han red ind i Jerusalem/ fik salvet sine fødder/ spiste det sidste måltid/bliver forrådt af Judas/ ventede på at blive taget til fange/ blev pint og drillet med tornekrone og kappe? Har I prøvet at blive hyldet eller at hylde nogen? Har I prøvet at blive drillet eller at drille nogen? Har I prøvet at være en dårlig ven? Hvorfor tror I Judas forråder Jesus? Hvordan tror I Judas havde det, da Jesus sagde, at en af disciplene skulle forråde ham/da han kyssede Jesus i Getsemane have/da Jesus blev korsfæstet? Er der noget I undrer jer over? Hvad tror I, at I ville have gjort, hvis I havde været der, da Jesus blev taget til fange? 8

10 Eleverne kan selv arbejde med teksterne og besvare læsespørgsmål til teksten. Hvem besøger Jesus? Hvad hedder de to søstre? Hvor bor Martha og Maria? Hvad gør Maria ved Jesus? Hvilken olie bruger Maria? Hvordan tørrer Maria Jesu fødder? Hvad synes Judas, at man skulle have gjort med olien? Hvad skulle man bruge pengene fra olien til? Hvor tager Jesus hen efter besøget hos Martha og Maria? Hvordan bliver han modtaget i Jerusalem? Hvem spiser Jesus sit sidste måltid med? Hvad får de at spise? Hvorfor holder jøderne påske? Hvad fortæller Jesus, mens de spiser? Hvor går Jesus hen efter måltidet? Hvem har Judas lavet en aftale med? Hvad får Judas for at forråde Jesus? Hvad gør Judas, for at vise hvem der er Jesus? Hvordan reagerer disciplene? Hvor føres Jesus hen? Hvem er Kaifas? Hvad spørger Kaifas Jesus om? Hvad svarer Jesus? Hvordan lyder dommen over Jesus? Hvad klæder de Jesus ud med? Hvordan dør Jesus? Hvem går ud til graven påskemorgen? Hvad ser Maria Magdalene ved graven? Hvem løber Maria Magdalene hen til? Hvad finder de i graven? Hvordan reagerer Maria Magdalene? Hvem møder Maria Magdalene ved graven? Hvad siger Jesus til hende? Hvem skal hun fortælle om sin oplevelse? Hvor går de to disciple hen? Hvad går disciplene og taler om på vejen? Hvad hedder den ene discipel? Hvad forklarer disciplene den ukendte mand, at der er sket i Jerusalem? Hvem er den ukendte mand? Hvornår genkender disciplene ham? Hvad sker der, da disciplene genkender Jesus? 9

11 Lav en tidslinje på papir over påsken. Tidslinjen skal kunne sættes op på væggen. Ud for hver dag skal der være plads til både et billede, et symbol og et lille tekststykke med beskrivelse. Lad eleverne udfylde dagene på tidslinjen. Start med Palmesøndag og fortsæt med skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Tegn selv en tegning, eller find et bilede på nettet. Skriv med egne ord nedenunder tegningen/billedet et kort resume af, hvad der skete de forskellige dage. Vælg også et symbol til dagen og tegn det. Alternativt: Skær et stykke A3-papir igennem på langs og giv hver elev et aflangt stykke papir. Eleverne tegner nu påskens dage og begivenheder på papiret i kronologisk rækkefølge fra venstre mod højre. Når de er færdige samles enderne (med lim, tape eller clips), så papiret danner en ring. Eleverne får en fornemmelse af sammenhængen mellem lineær og cirkulær tid, og påskens gentagelse hvert år. Lad eleverne skrive deres eget navn på hebraisk. Det er ikke nemt! Brug det hebraiske alfabet i Bilag Print ordene i Bilag 2. Lad eleverne trække eller giv dem en orddel hver. Sæt orddelen fast på maven med tape (eller skriv orddelen på en post-it). Eleverne går nu rundt mellem hinanden og finder den eller de personer, som de kan danne et ord med. Klassisk quiz og byt. Print og brug billeder af personerne i Bilag 5

12 Sætningerne i Bilag 3 er uddrag fra fortællingerne. Print sætningerne ud, og klip dem i stykker. Lav hold på 3-4 elever og lad eleverne samle sætningerne. Aktiviteten kan varieres ved at lave længere eller kortere sætninger eller lade eleverne gøre det på tid. Tegn eller skriv et mindmap om påskens dage. Klassen kan deles ind i grupper, så hver grupper arbejder med hver sin dag og fremlægger for klassen. Find ark til udskrivning i Bilag 4. Print brikkerne i Bilag 5. Spillet kan spilles på forskellige måder. - Man får et stik når navn og person passer sammen. - Man får et stik når genstand og person passer sammen - Man får et stik når navn, person og genstand passer sammen 11 Brug ikonerne i Bilag 6 til at lægge påskedagenes begivenheder i kronologisk rækkefølge. Sms hjem/til kammerat/bedsteforældre Skriv ord om en af påskens dage/begivenheder.

13 Tegn en af påskens dage. Hæng tegningerne op i klassen. Vælg en person (Martha, Maria, Jesus, Judas, Peter, Kaifas, Kleofas, Maria Magdalene). Tegn den valgte person og beskriv ham/hende for klassen. Man kan også printe personerne fra Bilag 5 eller bruge billederne fra Power Pointen. Om aftenen skærtorsdag skriver Judas en hurtig besked til en ven på én sætning. Hvad skriver han? Lad eleverne skrive deres svar på SMS-sprog. 12 Print og klip ikonerne i Bilag 7. Opdel eleverne i grupper på 3-4 personer. Læg brikkerne med bagsiden op, og lad dem trække en ad gangen. De skal nu fortælle om det, der er på brikken á la tid, sted og anvendelse. Spil brætspillet Påsken i spil. Der spilles med to-fem personer pr. spil. Alternativt kan eleverne spille i hold to og to, så i alt seks elever kan spille sammen. Se regler i spillet.