Ynglefugle i Vadehavet 2007

Transkript

1 Ynglefugle i Vadehavet 2007 af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet (Hälterlein m. fl. 1995). Hvert femte år foretages en komplet optælling af disse arter i hele Det internationale Vadehav, sidst i De øvrige år optælles alle fugle, der yngler i kolonier og enkelte fåtallige arter i hele Vadehavet, mens resten af de udpegede vandfuglearter kun optælles som stikprøver i et antal kontrolområder (Figur 1). I det følgende gennemgås resultaterne fra optællingen i 2007 i den danske del af Vadehavet herefter benævnt Vadehavet. Optællingerne blev planlagt i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Ole Thorup, der arbejdede som konsulent for Naturinform. Mange af optællerne var fra Dansk Ornitologisk Forening, og herudover deltog tællere fra DMU, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøcentret i Ribe. Dækningen i 2007 var god: alle arter i optællingsprogrammet blev optalt efter manualen (Hälterlein m. fl. 1995) i fuglekolonier og i kontrolområderne. Dog er data fra Fanø ikke modtaget, så totaltallet for Vadehavet for flere af de koloniynglende arter kendes endnu ikke. Udover det faste årlige program, blev stor præstekrave eftersøgt systematisk på nogle sandstrande og andre kyststrækninger, der var utilstrækkelig dækket under den totale tælling i Optællere i 2007: Ole Amstrup, DMU (Langli), Per B. Baden (Vilslev Forland), Mogens Bak, DMU (Langli), Keld Bakken (Mandø), Kai Bendix (Mandø), Thorkild Brandt (Råhede Vade, Rømø Sønderland, Rømø Vesterhavsstrande), Kurt B. Christensen (Stormengene, Ballum Forland, Rejsby Klæggrav, Gammel Hviding Engsø, Råhede Vade), Michael Clausen (Ballum-Koldby-Emmerlev kyst, Indvindingen, Nr. Farup Enge, Mandø koge, Rømø Nørreland, Rømø Nordveststrand, Lådbjerg Hede), Jeppe Ebdrup, SNS (Husum Enge), Kim Fischer (Fanø), John Frikke, Miljøcentret i Ribe (Tarphage Enge), Jens Peder Hounisen, DMU (Tøndermarskens ydre koge og Margrethekog), Martin Iversen (Rømø Nørreland, Juvre Sand), Jan Steinbring Jensen, SNS (Hasberg Sø), Michael S. Johansen (Sneum Klæggrav, Marbæksøerne), Henrik Knudsen (Skallingen), Niels Knudsen (Jedsted Forland, Mandø, Koresand), Susanne O. Petersen (Rømø Sønderland, Stormengene, Ballum Forland, Rejsby Klæggrav, Gammel Hviding Engsø, Råhede Vade), Lars Maltha Rasmussen (Langli, Mandø koge, Rømø Nørreland, Juvre Sand, Stormengene), Carl Schneider (Ballum Forland), Henning Simonsen (Esbjerg Havn), Jens Thalund (Skallingen), Ole Thorup (Rømø Sønderland, Koldby kyst, Ballum Forland, Husum Enge, Indvindingen, Mandø Hølade, Ribemarsken). Figur 1. Kontrolområder i det danske Vadehav

2 Ynglende præstekraver Under optællingen af hele Vadehavet i 2006 lykkedes det ikke at dække alle kyststrækningerne på fastlandet systematisk for ynglende stor præstekrave. For at supplere 2006-tællingen blev kyststrækningerne mellem Emmerlev Klev og Vesterende Ballum (ca. 12,5 km) og mellem Råhede Vade og Indvindingen (ca. 7 km) gennemgået i april og juni De store sandflader på den sydlige halvdel af Rømøs vesterhavsstrande er under tilgroning og bliver mere og mere uoverskuelige og vanskelige at dække for spredt ynglende vadefugle som præstekraver. Det var ikke muligt at gøre en særlig indsats her i 2006, men i 2007 blev der foretaget en grundig gennemgang af disse arealer, hvor ynglende hvidbrystede præstekraver og store præstekraver blev registreret. Lille præstekrave: Lille præstekrave er en fåtallig og uregelmæssig ynglefugl i Vadehavet, hvor den især findes indenfor digerne på fastlandet i forbindelse med vandhuller eller fugtige lavninger. Arten eftersøges ikke systematisk, men noteres hvor den findes. I 2007 fandtes 5 par; 4 ved den nyetablerede klæggrav Gammel Hviding Engsø og et par i Margrethekog. Stor præstekrave: Der yngler normalt stor præstekrave i mellem fire og seks af de ti kontrolområder i Vadehavet. Flest yngler på Grønningen på Fanø, hvor bestanden dog er gået tilbage fra 26 par i 1995 til 5 i 2006 der er ikke modtaget data fra I 2007 ynglede 2 par på Langli, 5 par på Råhede Vade og 3 par på Rømø Nørreland. I disse tre kontrolområder ynglede til sammenligning 8 par i 2005 og 10 par i 2006 (Tabel 4). Udenfor kontrolområderne blev der lavet grundige optællinger på nogle strande og kyststrækninger, der ikke blev dækket eller kun blev dækket delvist på den totale tælling i På kyststrækningen fra Emmerlev Klev til Vesterenge Ballum fandtes 18 par store præstekraver. På strækningen mellem Råhede Vade og Indvindingen fandtes 5 par mod 3 par på en del af strækningen i Endelig fandtes ved gennemgangene af strandene på Rømø 9 par på Havsand (4 par i 2006) og 1 par på Sønderstrand (0 par i 2006). De supplerende tællinger i 2007 betyder at Vadehavstotalen opjusteres fra 122 til 135 par (Tabel 1). Dette ændrer dog ikke på det samlede billede af, at stor præstekrave har været udsat for en markant tilbagegang fra 1996 til 2006/2007 de 12 ynglesæsoner, hvor der har været foretaget systematiske tællinger under dette optællingsprogram. Tabel 1. Antal ynglepar af stor præstekrave på totale tællinger / /2007 Langli Fanø Mandø Rømø Strandenge fastlandet Tøndermarsken - Margrethe Kog og Ydre koge Øvrige marskområder fastlandet Varde Ådal og Ribe Østerå Stor præstekrave Vadehavet i alt Heraf optalt Heraf vurderet for ikke/delvist dækkede lokaliteter

3 Hvidbrystet præstekrave: Der blev optalt 64 par i alt i 2007 (Tabel 2). Rømø var det vigtigste yngleområde med 55 par. 50 af disse par fandtes ude på strandene, mens de kortgræssede enge på Rømø Sønderland hvor der for få år siden kunne findes over 25 par kun husede 5 par i Der fandtes 27 par på stranden nord for Lakolk mod 24 par i 2006, og det er på niveau med de bedste år for arten her. På strandene syd for Lakolk svinger antallet af optalte par meget fra år til år. De hvidbrystede præstekraver yngler her spredt over et stort areal, og hvis hele området skal gås grundigt igennem er det meget tidskrævende. De seneste år er der tillige sket en kraftig opvækst af vegetation på de store strandflader, og det har gjort optælling af hvidbrystet præstekrave endnu mere uoverskuelig. I 2007 blev der foretaget en særlig grundig gennemgang, hvor der anvendtes næsten 30 timer til to gennemgange. Der fandtes i alt 23 par, mod kun 4 par i 2006, hvor antallet utvivlsomt er blevet undervurderet, også fordi tællingen i 2006 blev udført lige efter, at et højvande havde oversvømmet store dele af stranden. To andre sæsoner med mange optalte ynglepar her falder også sammen med år, hvor der blev gjort en særlig indsats: 2000 med 20 par og 2002 med 33 par (Tabel 2). Optælleren i 2007, Thorkil Brandt, kunne konstatere, at ynglefuglene i dette område blev udsat for en ganske betydelig forstyrrelse af strandgæster både i firehjulstrækkere og til fods. På de kreaturgræssede enge på Rømø Sønderland er dagjagende ræv set regelmæssigt de senere år, og det kan være en årsag til, at antallet af ynglefugle er faldet markant her. På Fanø sås der op til 3 yngleaktive par i starten af juni på Søren Jessens Sand, mens der på nordvest Fanø lige øst for Søren Jessens Sand sås 3 par midt i maj. Endelig sås mellem 1 og 4 hanner og 1 hun regelmæssigt på stranden ved Sønderho i første halvdel af maj. Fuglene ved Sønderho vurderes forsigtigt til 1 ynglepar. Fra 1969 til 2001 ynglede der normalt mellem 15 og 23 par på Fanø, men siden 2001 er antallet faldet voldsomt, med kun 4 par i 2004 og 3 par i 2005 og 2006 som minimum. De 7 registrerede par i 2007 er det højeste antal i en årrække. Udenfor Fanø og Rømø fandtes der to par i Margrethekog (DOFbasen). De fleste år har niveauet i Vadehavet ligget på omkring 60 par, mens der ynglede en del flere. I 2005 og 2006 var antallet dog noget lavere. I ingen af yngleområderne er der indsamlet oplysninger om fuglenes ynglesucces. Fuglene på strandene har dog ikke haft mange chancer for at få unger på vingerne, da området blev ramt af en stor oversvømmelse i slutningen af juni. Ude på stranden af Rømø blev der efter yngletiden set op til 70 fugle i slutningen af juli og starten af august (DOFbasen). Der er noteret enkelte årsunger, men fuglene i de større flokke blev ikke aldersbestemt, og årets ynglesucces kan ikke vurderes herudfra. Tabel 2. Antal ynglepar af hvidbrystet præstekrave* i Vadehavet Fanø, nordvest Fanø, sydvest Fanø, Vest- og Østkeldsand Rømø, NVstrand, Nørreland & Juvre Sand Rømø Vesterhavsstrand syd for Lakolk Rømø Sønderland Rømødæmningen Margrethe Kog Forland, Vidåslusen I alt * Art anført på rødliste 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser 2007)

4 Koloniynglende fugle Skarv: Den eneste koloni i Vadehavet findes på Langli, og den bekæmpes ved, at fuglenes æg smøres med paraffinolie af Skov- og Naturstyrelsen, der gennemgår kolonien hver tiende dag. Som maksimum fandtes 21 reder den 2. maj. Kolonien blev oversvømmet af et højvande sidst i juni. Skestork: For første gang nogensinde fandtes skestorken ynglende i Vadehavet i 2007, da to par med reder, med henholdsvis 2 og 3 æg i, fandtes på Langli 18. juni. Rederne var dog placeret så lavt, at de blev oversvømmet under et stort højvande sidst i juni. Der sås 8 fugle i kolonien 18. maj og 11 fugle 5. juni. Klyde: Der mangler tal fra Fanø. I det øvrige Vadehav optaltes 276 par, og det er langt det laveste antal i perioden , hvor der systematisk har været optalt klyder (Tabel 3). I det hidtil dårligste år 2002, blev der talt 411 par udenfor Fanø, mens der i 2006 var 502 par. Sneum klæggrav og Margrethekog er normalt to af de vigtigste ynglelokaliteter, men i 2007 ynglede klyden ikke i og ved Sneum klæggrav, mens der som maksimum fandtes 24 rugende klyder i Margrethekog. De tre største kolonier i 2007 var på Langli (60 par), Indvindingen (59 par), forlandet af Mandø (57 par) og den nyetablerede Gl. Hviding Engsø (35 par). Der vides meget lidt om artens ynglesucces. På Indvindingen fik enkelte par flyvefærdige unger. Sorthovedet måge: Arten er forholdsvis nyetableret i Vadehavet og er de foregående år fundet ynglende i Sneum klæggrav og på Langli. I 2007 ynglede 4 par i Sneum klæggrav, og 15. juni fandtes tre reder tæt sammen. En rede var med en stor unge, en med en lille unge og to æg og en med tre æg. På Langli sås kun en enlig fugl. Hættemåge: Der ynglede par i 2007, og det er en 5% tilbagegang fra 2006 (Tabel 3). Det meste af tilbagegangen fandt sted på Langli, hvor der var par mod par i Med undtagelse af fra 2002 til 2003 er hættemågen gået tilbage på Langli hvert år siden topåret i 2001, hvor der var par (Figur 2). Sneum Klæggrav har haft Vadehavets største koloni siden 2004, og her steg antallet fra par i 2006 til par i 2007, og fuglene havde en god sæson med mange unger. Mangelen på data fra Fanø fra 2007 har næppe meget indflydelse på totaltallet i 2006 fandtes hættemåge ikke ynglende på øen Hættemåge 8000 Ynglepar Langli Sneum klæggrav Øvr. Vadehav Figur 2. Antal ynglepar af hættemåge på Langli, i Sneum klæggrav og i det øvrige Vadehav.

5 Tabel 3. Antal ynglepar af klyde, måger og terner i Vadehavet Klyde ** Sorthovedet måge Hættemåge ** Stormmåge ** Margrethe-Kog/Saltvandssøen Tøndermarsken, i øvrigt? Ballummarsken Gl. Hviding Engsø-Rejsby klæggrav Forland Vilslev-Råhede Vade 62 3 Ribemarsken med klæggrave 8 Sneum klæggrav og enge Esbjerg Havn Marbæksøerne 378 Skallingen 5 Langli Fanø nord og nordøst??? 22 Peter Meyers Sand??? Keldsand/Trinden?? 9 Mandø Koresand 9 Rømø Jordsand? 2007 total? ?? 0 Sildemåge Sølvmåge Svartbag Sandterne * Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Sortterne * 2006 total total total total total total total ? total total total total * Art anført på rødliste 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser 2007) ** Art anført på gulliste 1997 (Stoltze 1998) som opmærksomhedskrævende eller ansvarsart for ynglebestand

6 Stormmåge: Der optaltes par i Vadehavet i 2007 (Tabel 3) par (87%) ynglede på Langli, og da mellem 80 og 90% de fleste år yngler her, er antallet i hele Vadehavet meget afhængig af forholdene på denne ø. Antal ynglepar på Langli steg hvert år fra 1990 til topåret 2003, hvorefter antallet svingede noget (Figur 3) antallet er tæt på gennemsnittet for Ynglesuccesen er ikke undersøgt. På Mandø ynglede 280 par, og det er en lille smule mindre end de foregående år, hvor der ynglede 336 par i 2005 og 302 par i Antal ynglepar på Fanø kendes ikke, men de foregående år har der ynglet under 10 par her. Sildemåge: De par der optaltes i 2007 er næsten identisk med antallet året før (Tabel 3). Næsten alle Vadehavets ynglende sildemåger findes på Langli og Mandø, og 987 par på Langli og 86 par på Mandø er tæt på antallet i 2006, efter at antal ynglepar de seneste ti år er steget voldsomt (Figur 4). Sildemågernes ynglesucces er ikke undersøgt. Sildemågen etablerede sig først som ynglefugl i Vadehavet i Antal ynglefugle i det internationale Vadehav har set en tilsvarende markant stigning som den, der har fundet sted i Vadehavet Langli - stormmåge og sølvmåge Ynglepar Stormmåge Sølvmåge Figur 3. Antal ynglepar af stormmåge og sølvmåge på Langli der mangler tal fra Sildemåge Ynglepar Langli Mandø Figur 4. Antal ynglepar af sildemåge på Langli og Mandø

7 Sølvmåge: Der optaltes par i 2007, og det er det største antal, der nogensinde er registreret i Vadehavet (Tabel 3) par (84%) fandtes på Langli, og det er 35% flere end i topåret 2002 med par (Figur 3). I 2006 ynglede par og stigningen fra 2006 til 2007 er på 51%. Også på den næstvigtigste yngleplads i Vadehavet Mandø sås en stigning fra 784 par i 2006 til 941 par i 2007, svarende til en stigning på 20%. Stigningen fandt sted, selvom antallet af ynglepar inde i kogene gik markant tilbage fra 438 par i 2006 til 182 par i Jordsand optaltes ikke i 2007 her ynglede 40 par i Svartbag: Vadehavet ligger nær sydgrænsen for svartbagens yngleudbredelse, og det eneste faste ynglested er den nordvestlige klæggrav på Mandø. Her ynglede to par, der i alt fik tre unger, mens et par med en unge sås på Langli. Sandterne: Arten ynglede sidst i Vadehavet i 2005, hvor der var to par på Langli. Sidste gang et ynglepar havde ynglesucces var helt tilbage i 1995, hvor to unger blev flyvefærdige på Rømø. I 2007 sås ved enkelte lejligheder en enlig fugl i Vadehavet, men der var ikke tegn på ynglen. Splitterne: Splitternen yngler kun på Langli, og her optaltes fugle svarende til par, mens der ved en redeeftersøgning fandtes reder. Fuglene ynglede fordelt i to kolonier. Den største og tidligst etablerede lå i forbindelse med en hættemåge-koloni ved Kogleakssøen. Her optaltes reder 5. juni, og fuglene i denne koloni havde en god ynglesucces og fik mange unger på vingerne. Kolonien lå tilstrækkeligt højt til ikke at blive ramt af en stor oversvømmelse sidst i juni. Det var derimod ikke tilfældet for den anden koloni af splitterne, der blev etableret sidst i maj nær kysten i Nordmarsken. Her fandtes 165 reder 5. juni og fugle svarende til 427 par. Denne koloni blev ødelagt af oversvømmelser sidst i juni. I 2006 blev der optalt par det største antal par nogensinde (Tabel 3). Selvom antallet gik 581 par tilbage mellem 2006 og 2007, var 2007-tallet 74% større end det tredjestørste antal i perioden , der var par i Fjordterne: Der ynglede 19 par i 2007 mod 20 par i 2006 (Tabel 3). Den største koloni i 2006 med 8 par fandtes i et vandhul på Husum Enge, men denne lokalitet var forladt i 2007, måske på grund af at den tidligere yngleø og omgivelserne nu er dækket af høje urter. Flest ynglefugle fandtes i 2007 på forlandet af Mandø, hvor der var to kolonier med hver 6 par. Her ynglede i alt 6 par i 2006, mens der ynglede mellem 25 og 55 par i og mellem 77 og 143 par i I den nyetablerede Gl. Hviding Engsø blev fjordternerne fulgt gennem hele ynglesæsonen. Her var regelmæssigt op til 10 fugle, men kun 4 ynglepar etablerede sig. Flere af parrene klækkede unger. Havterne: Udover ynglefuglene på Fanø optaltes 601 par (Tabel 3). Da de største kolonier i Vadehavet ofte ligger på de små øer syd for Fanø især Peter Meyers Sand og da ynglefuglene flytter meget rundt mellem ynglelokaliteterne fra år til år, betyder mangelen på data fra Fanø, at det endnu ikke kan vurderes, hvordan 2007-ynglesæsonen var. Flest ynglefugle 266 par fandtes på forlandene af Mandø. Det er en stigning fra 76 par i 2005 og 191 par i Fuglene vurderes ikke at have haft ynglesucces, da hele yngleområdet blev oversvømmet i slutningen af juni. Den næststørste koncentration var 142 par i den nordlige del af Esbjerg Havn, hvor der var 65 par i 2005 og 108 par i Denne koloni lå over højvandslinien ved oversvømmelserne sidst i juni, men der er ingen information om ynglesuccesen. Dværgterne: Der blev optalt 150 par udover ynglefuglene på Peter Meyers Sand syd for Fanø, hvoraf de 94 var på strandene på Rømø (Tabel 3). Da Peter Meyers Sand nogle år er en vigtig ynglelokalitet og dværgternerne flytter meget fra år til år mellem ynglekolonierne, er det ikke muligt at vurdere sæsonen for arten i Vadehavet før data foreligger herfra. 150 par er dog mere, end der har været totalt i Vadehavet i tre ud af de seneste fire år, men det er dog noget under niveauet Der blev registreret store forstyrrelser af de ynglende dværgterner af strandgæsterne på Søren Jessens Sand hvor der ynglede 16 par og på strandene på Rømø (Thorkil Brandt, Kjeld Lund DOFbasen), og det vurderes at være meget svært for dværgternerne at få ynglesucces her,

8 medmindre kolonierne bliver lokaliseret tidligt i ynglesæsonen og herefter afspærret for strandturister indtil ungerne bliver flyvefærdige. Ynglesuccesen blev ikke registreret, men udover forstyrrelse forhindrede store oversvømmelser i slutningen af juni de fleste dværgterner i at få flyvefærdige unger. Sortterne: Der ynglede ikke sortterne i den danske del af Tøndermarsken i 2007, mens der var 15 par i den tyske del af Hasberg Sø. Ynglefugle i kontrolområder Siden 1995 er alle ynglende vandfugle blevet optalt årligt i 10 kontrolområder i Vadehavet (Figur 1). Kontrolområderne udgør ca. 3% af Vadehavets landareal og husede i 2006 mellem 5 og 15% af yngleparrene af de vidt udbredte vadefugle (strandskade 15%, stor præstekrave 12%, vibe 5%, rødben 11%). Gravand: Der blev kun optalt 39 gravænder i kontrolområderne, og det er det mindste antal siden programmet startede i 1995 (Tabel 4). De seneste tre år har haft de laveste tal, og det tyder på, at gravanden er gået tilbage de seneste år i Vadehavet. De manglende tal fra Fanø Grønningen i 2007 vurderes ikke at have nogen indflydelse på totaltallet, da arten de fleste år ikke registreres på denne lokalitet. Ederfugl: Næsten alle ederfugle i kontrolområderne yngler på Langli (Tabel 4). Her fandtes 79 hanner i 2007, mens der var 88 i 2005 og 147 i Fuglenes ynglesucces på Langli kendes ikke. Strandskade: Yngleparrene på Langli udgør over halvdelen af det samlede antal i kontrolområderne. Den store bestand yngler spredt i klitter og på strandenge og kræver særligt gode optællingsforhold for at blive dækket. Det er derfor ikke hvert år, der er tal fra Langli. I 2007 optaltes strandskaderne grundigt 18. maj, hvor der var 254 fugle (svarende til 178 par). På næste grundige tælling 5. juni var tallet faldet til 218. I bestandsopgørelsen benyttes maksimumtallet. I 2005 var der 182 par, i par. Vægtes alle kontrolområderne lige (Figur 5) steg antallet af strandskade fra 1995 til 1997, og herefter var det stabilt højt frem til I har indekset svinget omkring et niveau svarende til startåret i Stor præstekrave: Forekomsten af stor præstekrave i kontrolområderne i 2007 (Tabel 4) er behandlet sammen med specialoptællinger af arten på side Indeks Strandskade Figur 5. Bestandsudvikling for strandskade i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert område, og indeks 100 er middeltallet mellem bestanden i 1996 og 1997.

9 Tabel 4. Ynglefugle i kontrolområder Antal ynglende individer (ederfugle: hanner) af vidt udbredte ynglefugle. -: manglende eller utilstrækkelige data. Gravand Kontrolområde areal Skallingen 185 ha Langli 80 ha Tarphage Enge 91 ha Grønningen, Fanø 92 ha Jedsted Forland 133 ha Råhede Vade 74 ha Husum Enge 220 ha Ballum Forland 74 ha Rømø Nørreland 245 ha Stormengene 32 ha I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt Ederfugl Strandskade Stor Præstekrave Vibe Rødben Indeks Vibe Rødben Figur 6. Bestandsudvikling for vibe og rødben i kontrolområderne i Vadehavet. Gennemsnitligt indeks pr. år for optalte områder. Indeks beregnes for hvert område, og indeks 100 er middeltallet mellem bestanden i 1996 og 1997.

10 Vibe: Der optaltes 112 ynglende viber i de ni kontrolområder, der er data fra (Tabel 4). I de samme ni kontrolområder var der 175 fugle i Områdernes indeksværdier viser, at antallet af viber svinger meget fra år til år, og at der var en periode , hvor niveauet lå noget højere end årene før og de seneste år (Figur 6). I 2004 og 2006 var indekset dog lige så højt som i Størst ændring fra 2006 til 2007 var der på Husum Enge, hvor antallet af viber gik ned fra 71 til 35 og på Jedsted Forland med 17 viber i 2006 og 1 i Også på Rømø Nørreland sås en større tilbagegang fra 37 i 2006 til 23 i Rødben: I de ni kontrolområder, der er data fra, optaltes 155 ynglende rødben i 2007 (Tabel 4). I de samme ni kontrolområder var der 193 fugle i Indekset for rødben i de optalte kontrolområder følger nogenlunde indekset for vibe, og som for vibe faldt indekset fra 2006 til 2007, og 2007 indekset er det laveste i de 13 sæsoner med optællinger (Figur 6). I tre kontrolområder var der store tilbagegange fra 2006 til 2007: på Jedsted Forland fra 23 til 14, på Råhede Vade fra 45 til 16 og på Stormengene fra 20 til 8 ynglende rødben. Der var dog også to kontrolområder med større stigninger fra 2006 til 2007: på Tarphage Enge fra 21 til 33 og på Ballum Forland fra 11 til 25 ynglefugle. Fåtalligt ynglende arter Udover de koloniynglende arter og de vidt udbredte arter er der nogle fåtalligt ynglende arter, der også er omfattet af optællingsprogrammet. Nogle af disse dækkes ved specialoptællinger, mens andre kun dækkes tilfældigt. Pibeand: Der er mistanke om ynglende pibeand de fleste år, især i Tøndermarsken, selv om der er langt mellem ynglebeviser. I 2007 registreredes to par i Margrethekog. Spidsand: Hanner set efter 6. maj benyttes generelt som kriterium for ynglepar. Allerede 2. maj sås dog en han med afledningsadfærd på Langli, og den vurderes også som en ynglefugl. Langli er en af de bedste ynglelokaliteter i Vadehavet. En anden næsten fast ynglelokalitet er Margrethekog, og her sås også et par i Toppet skallesluger: Ynglende toppede skalleslugere bliver ikke eftersøgt systematisk. I yngletiden maj-juli blev der set et par ved Langli og et par ved Rømø Nørreland. Blå kærhøg: Arten er ikke fundet ynglende i Vadehavet siden Engryle: Arten specialoptælles på de fire bedste lokaliteter: Fanø Grønningen, Råhede Vade, Rømø Nørreland og Rømø Sønderland. Desuden eftersøgtes ynglende engryler på Jedsted Forland og i et engområde i Nørre Farup Enge, hvor arten ynglede i 2006 (Tabel 5). På Rømø Nørreland og Rømø Sønderland, der har haft hovedparten af de ynglende engryler de senere år, fandtes kun 6 par i 2007 med 11 par i 2006 (Tabel 5). Det er en meget markant tilbagegang, der ikke lover godt for artens fremtid som ynglefugl i Vadehavet. Derimod vendte engrylen tilbage som ynglefugl på Fanø Grønningen med et par. Grønningen var frem til 2001 et af de vigtige yngleområder for arten, men siden har engrylen kun ynglet med et par i 2003, mens der er set enkelte individer i yngletiden andre år, der ikke udviste yngleadfærd. Også på Jedsted Forland fandtes et ynglepar for første gang siden Ynglestedet ligger ca. 3 km fra engområdet i Nørre Farup Enge, hvor et ynglepar fandtes i 2006.

11 Tabel 5. Optalte ynglefugle af engryle * (par) og brushane * (ynglehunner) 1996 og i nogle områder, hvor arterne specialoptælles. Desuden ekstra par, der er blevet optalt i år med totale tællinger (1996, 2001 og 2006). Engryle * Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Jedsted Forland Råhede Vade I alt overvågede lokaliteter Mandø forland Måde Enge Mandø Hølade Nr. Farup Enge Engryle i alt Vadehavet Brushane * Grønningen, Fanø Rømø Nørreland Rømø Sønderland Råhede Vade I alt overvågede lokaliteter Skallingen Nr. Farup Enge Magisterkogen Mandø koge Brushane i alt Vadehavet * Art anført på rødliste 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser 2007) Brushane: På Mandø sås der efter at trækfuglene havde forladt øen en han og en hun i Mandø Bykog, mens der sås 1-3 hanner i Gl. Mandø Kog. Det vurderes, at der som minimum har været en ynglehun (Tabel 5). På Rømø Nørreland fandtes en stationær urolig hun mod sydøst, i området hvor arten plejer at yngle. Dobbeltbekkasin: I 2007 er arten kun fundet ynglende på Stormengene på Rømø, hvor der var mindst 1 par. Dobbeltbekkasinen yngler vidt udbredt i ferske og brakke sumpområder på Fanø og Rømø, langs Vidåen i Tøndermarsken og på ferske enge i Varde Ådal og Ribe Østerå. Her optælles de kun ved de totale tællinger hvert femte år.

12 Tabel 6. Antal ynglepar af stor kobbersneppe * på lokaliteter i Vadehavet, hvor der udføres specialoptællinger af arten Vilslev Enge Jedsted Forland/Ribemarsken nord Ribemarsken syd for Ribe Å Mandø ??? 65 72? Husum Enge, kontrolområde Ballum Forland Rømø Nørreland, kontrolområde Rømø Sønderland Saltvandssøen/Margrethe-Kog Tøndermarsken, ydre koge Tøndermarsken, indre koge I alt excl. Mandø I alt incl. Mandø * Art anført på rødliste 2007 (Danmarks Miljøundersøgelser 2007) Stor kobbersneppe: Udover i de ti kontrolområder tælles arten også hvert år på en række af de vigtigste lokaliteter (Tabel 6). I det vigtigste yngleområde i Vadehavet i den ydre del af Tøndermarsken blev der registreret 83 par i de ydre koge og 41 par i Margrethekog, og det er på samme niveau som i de to foregående år (Tabel 6). Mens det tørre forår ikke påvirkede antallet i Tøndermarsken, blev der ikke registreret ynglende store kobbersnepper på tællinger i maj på Rømø Sønderland og i kontrolområdet på Rømø Nørreland. For begge lokaliteter er det første år uden ynglefugle siden optællingsprogrammet startede i At tørken pressede fuglene underbygges af, at der sås fouragerende store kobbersnepper ude på vadefladerne omkring Rømø, hvad der er helt usædvanligt hos denne art, der normalt holder sig til ferskvands- og brakvandsområder under fourageringen. I Ribemarsken sås 3 par, og det svarer til niveauet de foregående fem sæsoner. Stor regnspove: Rømø Nørreland er det eneste kontrolområde med ynglende stor regnspove. Her ynglede 4 par i 2007, det samme som i 2003 og 2004, mens der ynglede 3 par i 2005 og Arten er ikke optalt andre steder Vadehavet i Den yngler primært i klitter og hedeområder på Fanø og Rømø. Mosehornugle: Der blev ikke fundet ynglende mosehornugle i Vadehavet i Referencer Danmarks Miljøundersøgelser 2007: Den danske rødliste. Hälterlein, B, D. M. Fleet, H. R. Henneberg, T. Mennebäck, L. M. Rasmussen, P. Südbeck, O. Thorup & R. Vogel 1995: Vejledning i optælling af ynglefugle i Vadehavet. Oversat og bearbejdet af O. Thorup. Wadden Sea Ecosystem No. 3. CWSS & TMAG, Wilhelmshaven.