Vurdering af omfanget af forstyrrelse af fuglelivet ved benyttelse af skydebane på det nordlige Fanø

Transkript

1 Vurdering af omfanget af forstyrrelse af fuglelivet ved benyttelse af skydebane på det nordlige Fanø Ole Thorup Vester Vedsted november-december 2016

2 Sammenfatning og konklusion Der er ingen indikationer på, at forstyrrelse fra skydning på skydebanen påvirker udbredelse eller ynglesucces hos de lokale ynglefugle af arterne på udpegningsgrundlaget for de lokale fuglebeskyttelsesområder. Klyde er den eneste af disse arter, der yngler (eller har ynglet) i nærheden af skydebanen. De nærmeste ynglepar af klyde er fundet ca. 400 m fra skydebanen, og på denne afstand forventes skydning ikke at forstyrre arten. Klydes krav til yngleområde gør det usandsynligt, at der er ynglehabitat, der ikke udnyttes, på grund af benyttelse af skydebanen. Flere trækfuglearter på udpegningsgrundlaget for de lokale fuglebeskyttelsesområder optræder i større tal på Nordfanø, især som rastende ved højvande. Både ved lave og høje højvander anvendes rastepladser udenfor forstyrrelsesafstand fra skydebanen. Ved ekstremt høje vandstande, der også presser fuglene ved at begrænse deres fødemuligheder, er det dog muligt, at skydning på skydebanen kan have en vis forstyrrelseseffekt. Denne risiko kan stort set elimineres, hvis skydning undlades ved høje vindstyrker med en maksimal middelvind på over 10 m pr. sekund i månederne oktober til februar. 2

3 Baggrund Der ønskes godkendelse til fortsat brug af en skydebane på nordspidsen af Fanø, der ligger meget tæt på Fuglebeskyttelsesområde nr. 53 Fanø og Natura 2000 område nr. 89 Vadehavet og kun ligger få hundrede m fra Fuglebeskyttelsesområde nr. 57 Vadehavet. I den forbindelse ønskes der en vurdering af, om brugen af denne skydebane vil kunne medføre en forstyrrelse af fuglelivet i de to fuglebeskyttelsesområder for arter, der indgår i udpegningsgrundlaget. For ynglefuglene kunne en sådan forstyrrelse betyde, at fuglene undgår at yngle i områderne, der grænser til skydebanen og derfor forlader disse inden yngletiden, eller at fugle, der slår sig ned og yngler, bliver forstyrret, så dette begrænser ynglesuccesen. Hovedparten af områdets trækfugle fouragerer ved lavvande på de blotlagte vader og på det lave vand, men vadefuglene koncentreres ved højvande på uforstyrrede højvandsrastepladser, der ligger over højvandslinjen. Vindretning, vindstyrke og månefase har indflydelse på, hvor længe fuglene kan fouragere, og hvor høj vandstanden bliver ved højvande, og dermed på hvor fuglene kan raste under højvande. Jo højere vandstanden er, desto større bliver risikoen for at en forstyrrelse kan have betydning for fuglene. De fouragerer mindre og har sværere ved at skaffe sig tilstrækkelig føde, fordi der er kortere perioder med tilgængelige vadeflader, og samtidig bliver de presset til at benytte færre og højereliggende højvandsrastepladser på land. I denne vurdering af omfanget af forstyrrelse ved benyttelse af skydebanen analyseres indsamlede data om ynglefugle gennem de seneste 24 år. Herudover blev der foretaget to supplerende besøg i den sidste del af ynglesæsonen 2016, en periode som de standardiserede ynglefugletællinger ikke dækker. Desuden indsamledes data om de rastende fugles udnyttelse af området i en situation med et højvande væsentligt over middel og ved et normalt højvande. Det lå udenfor omfanget og rammerne af denne undersøgelse at foretage felteksperimenter ved skydebanen af skydningens præcise forstyrrelseseffekt på det lokale fugleliv. Der findes ingen undersøgelser af effekten af forstyrrelse på fugle fra skud affyret fra en delvis skjult skydebane, og forstyrrelsen er vurderet ud fra en kombination af undersøgelser i Danmark og udlandet af forstyrrelser fra gaskanoner til bortskræmning af fugle, af jagt foretaget fra skjul i rørskov og fra skydepram og fra gående personer. 3

4 Materiale og metode Ynglefugle Ni arter af ynglefugle er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 53 Fanø. To af disse arter, rørdrum og rørhøg, er rørskovsarter og yngler ikke i undersøgelsesområdet. De øvrige syv arter og også brushane, der er på fuglebeskyttelsesdirektivets liste I og tidligere ynglede i undersøgelsesområdet, indgår i programmet for overvågning af ynglefugle i det trilaterale vadehavssamarbejde. Siden 1996 er klyde, hvidbrystet præstekrave, sandterne, havterne og dværgterne blevet optalt årligt på hele Nordfanø, engryle og brushane er blevet optalt årligt i arternes (nu tidligere) yngleområder, mens alle de øvrige vadefuglearter og blå kærhøg er blevet optalt årligt i et kontrolområde på det nordvestlige Fanø, og de samme arter er blevet optalt på hele Fanø og det øvrige Vadehav ved fire lejligheder: i 1996, 2001, 2006 og Der foreligger kort med forekomsten af alle de optalte arter i hele området fra 1996, 2001 og 2006 og fra hvert år Herudover kortlagde rapportens forfatter engryle i dele af området i forbindelse med et studie af artens redehabitat og spredning i 1993 (Thorup 1998, 1999), og der foreligger kort over alle ynglefugle i kontrolområdet fra 1994, 1995 og Hovedparten af optællingerne af ynglefugle er foretaget for DCE-Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø) som en del af det trilaterale vadehavssamarbejde, og de er koordineret og bearbejdet af Amphi Consult. Programmet er beskrevet af Thorup og Laursen (2013, 2015). Udover af rapportens forfatter er optællinger og kortlægninger foretaget af Ole Amstrup, Mogens Bak, Kim Fischer, Jørgen Peter Kjeldsen og Per Kjær. I forbindelse med et EU-Life projekt udarbejdede rapportens forfatter en historisk ynglefugledatabase for udvalgte engfugle (klyde, engryle, brushane og stor kobbersneppe) for Amphi Consult i samarbejde med DCE-Institut for Bioscience. Der er i analyserne også anvendt data fra denne database. Trækfugle 22 arter af trækfugle er på udpegningsgrundlaget for de to lokale fuglebeskyttelsesområder: nr. 53 Fanø og nr. 57 Vadehavet. Forekomsten af disse arter på og ved Nordfanø er undersøgt på baggrund af forfatterens ca. 30 optællingsbesøg i området. Hovedparten af disse besøg ligger lige før og i yngletiden mellem marts og sidst i juni. Herudover blev de højvandsrastende fugle optalt og kortlagt i den østlige del af området under et højt højvande 18. november 2016 og under et normalt højvande 30. november Udover disse data er optællingsdata fra erfarne optællere i området fundet på DOFbasen. Især mangeårige optællinger af Kim Fischer giver et detaljeret billede af forekomsten af de 22 udpegningsarter i området. Der er dog meget få angivelser i DOFbasen af, hvor på Nordfanø de optalte fugle opholdt sig. 4

5 Forstyrrelse Der er ikke udført nogle undersøgelser af forstyrrelse i forbindelse med skydning på skydebanen, så omfanget af forstyrrelse ved benyttelse af skydebanen er vurderet ud fra et litteraturstudie af relevante undersøgelser foretaget i Danmark og udlandet. Skydebanen ligger i skjul for de fugle, som en eventuel forstyrrelse kunne påvirke, og der er ikke fundet en undersøgelse, der dækker præcist denne situation. Tre undersøgelser af forstyrrelse vurderes at være relevante for problematikken på Fanø: 1) Bortskræmningsafstande ved anvendelse af gaskanoner med uregelmæssig afskydning. Ved en sådan anvendelse af gaskanoner er der kraftige knald af en styrke ca. svarende til et skud affyret af et haglgevær, uden at der ses nogle mennesker, og dette ligner situationen på Fanø. Et større canadisk studie har undersøgt sådanne skræmmeafstande for jagtbare og ikke-jagtbare fugle (Stephen 1961, Transport Canada 2010). 2) Forstyrrelse ved jagt. I forbindelse med jagt i et område ved Bodensøen er forstyrrelsesafstande omkring jægere, der jagede delvist skjult i rørskov og jægere, der jagede synligt fra skydepram, undersøgt (Meile 1991). 3) Forstyrrelse ved færdsel. Et studie i Vadehavet i Danmark undersøgte en række vandfugles forstyrrelsesafstand ( escape distance ) over for en synlig gående person, og afstandene de enkelte arter fløj op på blev sat i relation til deres kropsstørrelse og om de var jagtbare (Laursen et al. 2005). Alle disse tre studier undersøgte forstyrrelsesafstand for trækfugle. De samme arters umiddelbare reaktion på forstyrrelse i yngletiden må formodes at være den samme. Både for ynglefugle og trækfugle kan der herudover være en langtidseffekt af forstyrrelse i form af, at fuglene opgiver at benytte områder ved forstyrrelse over et vist niveau. Et enkelt studie har undersøgt langtidseffekten af forstyrrelse fra gående personer over for en ynglende engfugl, stor kobbersneppe (Holm & Laursen 2009). Vandstand og vindstyrke Meget høje vandstande presser de lokale vadefugle, fordi der bliver kortere perioder med lavvande med tilgængelige vadeflader for fouragering, og fordi de særligt høje vandstande under højvande begrænser tilstedeværelse af uforstyrrede områder ovenvande, der er egnede til højvandsrastepladser. Forekomst af meget høje vandstande og relationen mellem disse høje vandstande og vindstyrke og årstid er analyseret ud fra data fra Esbjerg Havn, der dækker perioden 1. januar 2013 til 30. november

6 Forstyrrelse - skydebanen Årstid Gaskanon med uregelmæssigt afskydningsmønster Forstyrrelsesafstand (m) Jæger på jagt i skjul i rørskov Jæger på jagt fra åben pram Gående person Pibeand Trækfugle Strandskade Trækfugle (*) Klyde Trækfugle (*) Strandhjejle Trækfugle (*) Almindelig ryle Trækfugle (*) Stor kobbersneppe Ynglefugle Lille kobbersneppe Trækfugle (*) Stor regnspove Trækfugle (**) *: generel værdi for ikke-jaget art **: uvist om arten i dag har adfærd som jaget eller som ikke-jaget art (jages i Rusland, ikke jaget i EU siden 2008) Tabel 1. Forstyrrelsesafstande ved forskellige typer af forstyrrelse for arter af ynglefugle og trækfugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne 53 og 57, der forekommer i større antal på strandengene på Nordfanø. Beregnet ud fra data fra Stephen 1961/Transport Canada 2010 (gaskanoner), Meile 1991 (jagt) og Laursen et al og Holm & Laursen 2009 (færdsel). Ynglefugle Fem af de ni udpegningsarter af ynglefugle for fuglebeskyttelsesområde 53 Fanø yngler eller har ynglet på strandenge, på stranden og/eller i klitter på Nordfanø. Det drejer sig om klyde, hvidbrystet præstekrave, engryle, havterne og dværgterne. Endnu en art på fuglebeskyttelsesdirektivets liste I, Brushane, havde en fast ynglebestand på Nordfanø frem til Risikoen for forstyrrelse fra skydebanen af disse seks arter vurderes efterfølgende artsvis: Klyde: Klyde er vidt udbredt på strandengene på Nordfanø (Figur 1), hvor de største koncentrationer ofte findes på strandengen NNV til NV for skydebanen. Det totale antal ynglepar på Nordfanø ligger hyppigt mellem 20 og 30 par. De nærmeste klyder yngler ca. 400 m fra skydebanen, og de fleste klyder i området yngler mellem 550 m og m fra skydebanen. Da klyde næppe er væsentligt mere sky end stor kobbersneppe, vurderes det nuværende yngleområde ikke at blive påvirket af forstyrrelse fra skydning på skydebanen (Tabel 1). Klyde ønsker vidt udsyn fra sin rede for ikke at blive overrasket af prædatorer (Thorup 1998), og på Nordfanø betyder dette formodentlig, at fuglene vil anlægge deres rede med en vis afstand til nordkanten af klitterne. Det er derfor ikke sandsynligt, at klyde ville yngle tættere på den nuværende skydebane, hvis skydningen blev indstillet. Klydens ynglesucces på Nordfanø er ikke undersøgt systematisk. De fleste sæsoner ses der klydeunger, men det vides ikke, fra hvilke kolonier disse stammer. I 2016 undersøgtes de sent ynglende klyder nærmest skydebanen mere grundigt, og nogle af disse havde klækningssucces, da der sås nyklækkede unger i nærheden af det tidligere redested 30. juni. Ynglefuglene ankommer til yngleområdet fra midt i april, og de sidste unger bliver flyvefærdige omkring 1. august. 6

7 Figur 1. Klyde yngleudbredelse på Nordfanø (lysegrønt). Figur 2. Hvidbrystet præstekrave yngleudbredelse på Nordfanø (lysegrønt). 7

8 Hvidbrystet præstekrave: Hvidbrystet præstekrave yngler udelukkende på den vestlige del af Nordfanø (Figur 2), hvor reden anlægges på sandstrand, i klitter, i og ved sandfelter i strandengen og på meget kortgræsset strandeng på sandbund. Heller ikke i ungeføringstiden ses hvidbrystet præstekrave øst for det såkaldte kommunevandløb, og arten forekommer således aldrig tættere end m fra skydebanen. Det er derfor helt udelukket, at der skulle være en forstyrrelseseffekt på hvidbrystet præstekrave ved skydning på skydebanen. Engryle: Strandengene på Nordfanø husede en af de vigtige bestande af engryle i Danmark frem til 2001, hvor der var 5 par. Herefter forsvandt engrylen pludseligt, og arten har siden været en uregelmæssig ynglefugl i området, med ét ynglepar i 2003 og Der foreligger kortlægninger af hele Nordfanø fra tre sæsoner i perioden med adskillige ynglepar: 1994 med 11 par, 1996 med 7 par og 2001 med 5 par. I forbindelse med et studie af artens redehabitat fandt jeg to reder af engryle og yderligere et redeterritorium i 1993, og i 1997 blev der kortlagt ynglepar i en del af området. Alle disse 32 kortlagte par fandtes i og ved fire fugtige lavninger med kort græs på den vestlige del af strandengen på Nordfanø (Figur 3). Dette område må anses for at være artens kerneområde på Fanø, og dermed det mest sandsynlige sted engrylen ville slå sig ned ved en eventuel genetablering af en ynglebestand af arten på øen. Engryle forsvandt som ynglefugl i forbindelse med aftagende græsning i og efterfølgende tilgroning af artens kerneområde. I 2015 og især i 2016 er græsningstrykket i dette område øget, og der er ved at være genskabt en favorabel ynglehabitat. Engrylens kerneområde ligger mellem m og m fra skydebanen. Udenfor kerneområdet er der kun to observationer af ynglende engryle på Nordfanø. I 1999 fandtes 1-2 ynglepar lige vest for det såkaldte kommunevandløb m fra skydebanen, og i 2015 fandtes et ynglepar på den nyopvoksede strandeng helt mod sydvest i området (Figur 3), m fra skydebanen. Det er helt usandsynligt, at skydning på skydebanen skulle kunne forstyrre ynglende engryler. Selv hvis der meget overraskende skulle etablere sig et ynglepar i de fugtige lavninger på engen nord for skydebanen, ville et sådant næppe blive forstyrret af skydning, da rylen er en art med en meget kort forstyrrelsesafstand (Tabel 1). Brushane: Op til 20 par ynglede fast i området i hvert fald fra 1968 og frem til Efter 1980 er der kun to observationer af ynglende brushane: 1 ynglehun i 1986 og 1 ynglehun i 2002 (Amphi-DCE-EUBaltCoast meadowbird database). Brushønsene ynglede tidligere især i en meget fugtig ferskeng i den sydlige del af området, men denne eng blev afvandet gennem 1970erne og 1980erne (Kim Fischer pers. medd.). Ved en eventuel genetablering af gode yngleforhold her er det ikke usandsynligt, at brushane kan vende tilbage som ynglefugl. Dette område ligger mellem og m fra skydebanen, og der er ingen risiko for forstyrrelse af ynglende brushane her ved benyttelse af skydebanen. 8

9 Figur 3. Engryle yngleudbredelse på Nordfanø. Kerneområde for engryle i perioden med mange ynglepar frem til 2001 (lysegrønt); ynglested for et ynglepar i 2015 (lyserødt); omtrentligt yngleområde for 1-2 ynglepar i 1999 (gult). Havterne: Havternes hovedudbredelse på Nordfanø er på Søren Jessens Sand, hvor der enkelte år findes en større ynglekoloni. Herudover yngler de fleste år enkelte par i sandfelter på nordvestkysten af Grønningen, og med års mellemrum slår et enkelt eller to par sig ned på nordkysten eller det nordøstlige hjørne af strandengen. De nærmeste par, der har ynglet i perioden , var ca. 600 m fra skydebanen, og artens hovedudbredelse er flere km væk. Forstyrrelse fra skydning på skydebanen er derfor helt uden betydning for havterne. Dværgterne: Dværgterne yngler på Nordfanø på Søren Jessens Sand og i sandfelter på nordvestkysten af Grønningen til m fra skydebanen. Skydning på skydebanen er derfor helt uden betydning for dværgterne. Trækfugle Strandengene på Nordfanø og vadefladerne nord for disse er vigtige områder for fouragerende og rastende trækfugle. Af de 23 udpegningsarter for de to fuglebeskyttelsesområder 53 og 57 er 14 registreret på strandengene på Nordfanø og vadefladerne nord herfor i antal på mindst 50 fugle i perioden (Tabel 2). 8 af de 14 arter optræder dog primært eller udelukkende i den vestlige del af området eller ude på vaderne (markeret med lysegult i tabel 2) og er på grund af afstanden ikke relevante for en undersøgelse af forstyrrelse fra skydebanen. De seks relevante arter for denne undersøgelse er pibeand, strandskade, strandhjejle, almindelig ryle, lille kobbersneppe og stor regnspove, der alle er registreret rastende og/eller fouragerende på strandengene på den østlige del af Nordfanø. Af de seks arter med større forekomster på det østlige Nordfanø er pibeand og stor regnspove de mest sårbare overfor forskellige former for forstyrrelser (Tabel 1) med 9

10 forstyrrelsesafstande på op til hhv. 500 m og 325 m. For de øvrige arter må forstyrrelsesafstanden vurderes at være maksimalt m (Tabel 1). Ved normale højvander med maksimale vandstande på ca cm over DNN vil de fem relevante vadefuglearter højvandsraste fordelt på flere rastepladser på Nordfanø og i den sydlige del af Grådyb tidevandsområde i øvrigt (Figur 4 og 5), mens pibeand fouragerer på del lave vand og den våde del af strandengen på den østlige del af Nordfanø. Afstanden fra skydebanen til de nærmeste vadefugleflokke og fouragerende pibeænder er ca. 800 m, og selv de nærmeste fugle forstyrres næppe ved skydning. Ved vandstande på ca cm overskylles de sidste vadeflader langs nordkysten af Fanø nordvest for skydebanen, ved cm overskylles Langli Flak og ved cm overskylles Søren Jessens Sand. Ved vandstande over ca. 160 cm koncentreres vadefugle som strandskade, lille kobbersneppe og stor regnspove i den sydlige del af Grådybs tidevandsområde på strandengene på det nordlige Fanø (Figur 6). Ved højvandet på 175 cm over DNN afbilledet i figur 6 er afstanden fra skydebanen til de nærmeste fugle i den nærmeste rasteflok ca. 500 m, mens de fjerneste fugle i de store rasteflokke var ca m fra skydebanen. Skydning på skydebanen under sådanne forhold vil derfor knapt kunne forstyrre selv de allernærmeste fugle af de mest sårbare arter, og langt hovedparten af området, fuglene valgte til højvandsrast, ligger et godt stykke udenfor rækkevidden af forstyrrelse. Ved endnu højere vandstande vil den nærmeste del af forlandskanten være noget mindre end 500 m fra skydebanen. Langt hovedparten af fuglenes foretrukne rasteområde vil dog stadig ligge væsentligt mere end 500 m fra skydebanen. Forstyrrelse af fuglene vil kunne undgås ved meget høje vandstande, hvor fuglene er mest sårbare over forstyrrelse, ved at skydning undlades ved kraftig vind ved vindretninger omkring syd og vest (Figur 7). Hvis skydning undlades på tidspunkter, hvor den maksimale middelvind er 10 m/sek og derover, vil der ikke forekomme skydning ved højvander over 255 cm, kun ved 6,5% af højvander over 250 cm, ved 8,0% af højvander over 240 cm og ved 9,0% af højvander over 235 cm. Ved højvander under 235 cm over DNN er der ikke nogen stærk korrelation med styrken af middelvinden. Således forekom 40% af alle højvander mellem 215 og 235 cm ved en maksimal styrke af middelvinden på under 10 m/sek. 92% af alle højvander med et maksimum på over 235 cm over DNN forekom i månederne oktober til februar, så ved undladelse af skydning ved middelvinde over 10 m/sek i disse fem måneder, vil risikoen for forstyrrelse af de rastende trækfugle være minimal. 10

11 Forekomst af udpegningsarter på Nordfanø >50 >100 >500 >1000 >2000 >5000 Mørkbuget knortegås forår forår forår forår Mørkbuget knortegås efterår efterår Bramgås efterår efterår efterår efterår efterår Bramgås vinter Gravand forår forår Gravand efterår efterår Gravand vinter vinter Pibeand efterår efterår Pibeand vinter Krikand forår Krikand efterår Strandskade forår forår forår forår Strandskade efterår efterår efterår efterår efterår efterår Strandskade vinter vinter vinter vinter vinter vinter Hjejle forår forår forår forår Hjejle efterår efterår efterår efterår efterår Hjejle vinter vinter vinter Strandhjejle forår forår Strandhjejle efterår efterår Strandhjejle vinter vinter Islandsk ryle forår forår Islandsk ryle efterår efterår efterår Islandsk ryle vinter vinter vinter Sandløber forår Sandløber efterår efterår Almindelig ryle forår forår forår forår forår forår Almindelig ryle efterår efterår efterår efterår efterår Almindelig ryle vinter vinter vinter Lille kobbersneppe forår forår forår forår Lille kobbersneppe efterår efterår efterår Lille kobbersneppe vinter vinter Stor regnspove forår forår Stor regnspove efterår efterår efterår efterår Stor regnspove vinter vinter vinter vinter Rødben forår Rødben efterår Rødben vinter vinter Tabel 2. Forekomst på Nordfanø af trækfuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne 53 og 57 i antal på over 50 fugle, baseret på egne observationer og på registreringer foretaget af erfarne optællere afrapporteret i DOFbasen. Grønt markerer fugle der er registreret på den østlige del af Nordfanø, mens forekomster med lysegult er fugle, der primært eller udelukkende er registreret på vadefladerne eller på den vestlige del af Nordfanø på lang afstand af skydebanen. 11

12 Figur 4. Karakteristisk fordeling af højvandsrastende fugle ved lave og normale højvander med maksimale vandstande på ca cm over DNN (angivet med gult). Hvid prik angiver placeringen af Fanø Skydebane. Figur 5. Eksempel på fordeling af højvandsrastende vadefugle ved et normalt højvande (angivet med gult), kortlagt ved et højvande på 113 cm over DNN Vadefugleflokkene på en smal stribe vade ca m nordvest for skydebanen bestod denne dag af strandskader, store regnspover, 680 islandske ryler, 130 almindelige ryler, 35 strandhjejler samt ca. 10 lille kobbersneppe. Hvid prik angiver placeringen af Fanø Skydebane. 12

13 Figur 6. Eksempel på fordeling af højvandsrastende vadefugle ved et højt højvande (angivet med gult), kortlagt ved et højvande på 175 cm over DNN Vadefugleflokkene bestod denne dag af strandskader, store regnspover samt mindre antal (<100) af strandhjejle, almindelig ryle og lille kobbersneppe. Hvid prik angiver placeringen af Fanø Skydebane. 450 >250 cm cm Max. vandstand Middelvind max. m/s Figur 7. Forhold mellem den maksimale målte middelvind og den maksimale målte vandstand på dage med vandstand over 235 cm over DNN. Målinger foretaget i Esbjerg Havn 1. januar november

14 Øvrig forstyrrelse Der er ikke foretaget nogen systematisk undersøgelse af øvrig forstyrrelse i området, men besøg af mennesker og hunde mm. er noteret i forbindelse med andre arbejdsopgaver i området på Nordfanø. Der er regelmæssigt besøg af gående personer, nogle med løse hunde, helt mod vest og langs østsiden af nordspidsen og i klitterrænerne vest, syd og øst for skydebanen. Helt mod vest på Søren Jessens Sand er der et stort besøgstryk af strandgæster, der dog aftager jo længere man kommer ud på halvøen. Væsentligt færre besøgende følger den vestlige klitkant mod nord, og hovedparten af disse besøgende vender enten om ved det sydlige kreaturhegn eller går ud på stranden/vadefladerne og vender om, når denne vade bliver smal og mudret i nordvesthjørnet. Også på østkysten er der en del besøg af gående, heraf nogle med løse hunde, men næsten alle disse vender om, når de når til et kreaturhegn. På strandengene langs nordkysten er der stort set ingen forstyrrelse fra besøgende. De fleste registrerede besøg her skyldes tilsyn med kreaturerne. Der ses regelmæssigt ræv i området, og ræv er kendt for at kunne have stor negativ indflydelse på engfugles ynglesucces. Engfuglenes ynglesucces på Nordfanø er aldrig undersøgt, men tilsyneladende svinger denne meget: Nogle år er der et stort antal ungevarslende fugle, især viber og rødben, andre år er der mere stille. Ræv synes at være en invasiv art på Fanø (Kim Fischer pers. medd.), og der er næppe tvivl om, at omfattende rævebekæmpelse vil kunne forbedre yngleforholdene for de ynglende fugle i området. Vandrefalk og havørn er to store rovfuglearter, der er blevet væsentligt hyppigere i området de sidste 20 år. De er set kunne bringe meget uro til højvandsrastende fugle. De store rovfugles præcise betydning for vadefuglenes energibalance er aldrig blevet undersøgt. Tak Tak til Kim Fischer for gennem årene at have delagtiggjort mig i sin store viden om fuglelivet og andre forhold på Nordfanø og til Olivier Vryens for inspirerende selskab under feltarbejdet i Volker Salewski hjalp med fremskaffelse af litteratur. Referencer Holm, T.E. & K. Laursen 2009: Experimental disturbance by walkers affects behaviour and territory density of nesting Black-tailed Godwit Limosa limosa. Ibis 151: Laursen, K., Kahlert J. & Frikke J Factors affecting escape distances of staging waterbirds. Wildlife Biology 11: Meile, P Die Bedeutung der Gemeinschaftlichen Wasserjagd für überwinternde Wasservögel am Ermatinger Becken. Der Ornithologische Beobachter 88:

15 Stephen, W. J. D Experimental use of acetylene exploders to control duck damage. Trans. 26th N. Am. Wildl. Conf Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 92: Thorup, O. 1999: Breeding dispersal and site-fidelity in Dunlin Calidris alpina at Tipperne, Denmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 93: Thorup, O. & K. Laursen 2013: Ynglefugletællinger i det danske Vadehav Fugleåret 7 (2012): DOF. Thorup, O. & K. Laursen 2015: Ynglefugle i Vadehavet Fugleåret 9 (2014): DOF. Transport Canada Auditory Deterrents. (Hentet 21. november 2016). 15