HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juni 2018

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juni 2018 Sag 166/2017 (1. afdeling) NHRN Holding A/S og Stichting Niels Reimar Nielsen (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Skatteministeriet (advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 3. juli I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben, Michael Rekling og Anne Louise Bormann. Påstande Appellanterne, NHRN Holding A/S og Stichting Niels Reimar Nielsen, har nedlagt følgende påstande: 1) Indstævnte, Skatteministeriet, skal til NHRN Holding A/S betale kr. med procesrente fra den 21. maj 2012, subsidiært et senere tidspunkt. 2) Skatteministeriet skal over for Stichting Niels Reimar Nielsen anerkende, at der ikke kan kræves udbytteskat i det af NHRN Holding A/S til Stichting Niels Reimar Nielsen, som ejer af 100 % af aktierne i NHRN Holding A/S, på generalforsamling den 24. maj 2007 deklarerede udbytte på kr. 3) Skatteministeriet skal til NHRN Holding A/S og Stichting Niels Reimar Nielsen betale kr. med procesrente fra Højesterets modtagelse af ankestævningen.

2 - 2 - Beløbet i påstand 1 er ændret i forhold til landsretten, da der var tale om en skrivefejl. Påstand 3 udgør tilbagebetaling af sagsomkostningsbeløbet for landsretten. Skatteministeriet har påstået stadfæstelse i forhold til påstand 1, afvisning i forhold til påstand 2, subsidiært stadfæstelse, og frifindelse i forhold til påstand 3. Anbringender NHRN Holding og Stichting Niels Reimar Nielsen har supplerende anført navnlig, at dommen fra Hoge Raad af 4. december 2009 angår den nederlandsk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der i relation til artikel 4 adskiller sig på væsentlige punkter fra den dansk-nederlandske. Hoge Raads dom er begrundet i den særlige udformning af den nederlandsk-amerikanske overenskomst. Ifølge det nederlandske finansministerium kan det ikke med sikkerhed udledes af dommen, hvordan Hoge Raad ville forholde sig til skattefritagne enheder, som er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en bestemmelse, der som den dansk-nederlandske svarer til OECD s modeloverenskomst. Hvis der er tvivl om rækkevidden af Hoge Raads dom, må man falde tilbage på den retsopfattelse vedrørende begreberne hjemmehørende og liable to tax, der gælder i Danmark og i de fleste stater. Inden afsigelsen af dommen i Hoge Raad var der ikke anledning til at antage, at Nederlandene ikke skulle tilhøre det flertal af stater, der anser et selskab som hjemmehørende og skattepligtig i landet, selv om der ikke skal betales skat på grund af skattefrihed. På tidspunktet for udlodningen forelå Hoge Raads dom ikke, og der var derfor ingen anledning til at anse det for tvivlsomt, om Stichting var et i Nederlandene hjemmehørende selskab i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand. Hvis dommen tillægges generel rækkevidde, er den udtryk for en ændring i retstilstanden efter udlodningen. Også af den grund har NHRN Holding ikke handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde skat af udbyttet. Det er således ikke tilstrækkeligt for at fastslå, at der blev handlet forsømmeligt, at konstatere, at NHRN Holding var bekendt med de faktiske omstændigheder, herunder bestyrelsessammensætningen. Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at det i forhold til spørgsmålet, om det er Stichting Niels Reimar Nielsen eller Niels Reimar Nielsen, som skal anses for skattepligtig til

3 - 3 - Danmark af det omhandlede udbytte, ikke spiller nogen rolle, om Stichting Niels Reimar Nielsen i den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Nederlandene. Dette spørgsmål reguleres alene af intern ret og ikke af overenskomsten, der kun regulerer fordelingen af beskatningskompetencen landene imellem, når en person med skattemæssigt hjemsted i det ene af landene efter intern ret i det andet af landene anses for at være skattepligtig dér af en given indtægt. Inden der skal tages stilling til anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, skal der således tages stilling til, hvem der efter dansk ret er rette indkomstmodtager. I det foreliggende tilfælde fører dansk ret til, at Stichting Niels Reimar Nielsen ikke kan anses for skattepligtig til Danmark af det omhandlede udbytte, idet udbyttet i skattemæssig henseende skal anses for oppebåret af Niels Reimar Nielsen. Allerede af den grund kan dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Nederlandene ikke finde anvendelse. NHRN Holding har ikke godtgjort, at der ikke blev udvist forsømmelighed, da det af ligningsvejledningen for 2007 fremgik, at en udenlandsk fond, der ikke opfyldte kravene med hensyn til fondskapitalens effektive udskillelse fra stifterens formue, herunder ved at være henlagt til en selvstændig ledelse, ikke kunne forventes at blive godkendt. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Niels Hvid Enevoldsen, Leif Tygesen og Hans-Henrik Nilausen. Supplerende retsgrundlag Forslaget til lov om fonde og visse foreninger (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 133, sp ff.) indeholdt ingen bestemmelse svarende til 14 i lovudkastet i betænkning 970/1982 om fonde, som er citeret i landsrettens dom. I lovforslaget anføres som begrundelse herfor: Justitsministeriet har endvidere ikke ment, at det er nødvendigt at medtage 14 i fondsbetænkningens lovudkast, hvori der var foreslået en særlig begrænsning af bestyrelsens sammensætning, idet stifteren og dennes familie ikke skulle kunne udgøre bestyrelsens flertal. Et flertal foreslog således i udkastets 14, stk. 1, at stifteren, dennes ægtefælle eller faste samlever eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægts- eller svogerskab i

4 - 4 - ret op- eller nedstigende linie eller sidelinien så nært som søskende, ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal. I stk. 2 foresloges, at hvis en fond stiftes af et selskab, kan en person, der direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af den stemmeberettigede kapital i selskabet, ikke uden fondsmyndighedens samtykke udgøre bestyrelsens flertal sammen med de personer, der er knyttet så nær til ham som angivet i stk. 1, ligesom de sidstnævnte personer heller ikke kan udgøre bestyrelsens flertal. Et mindretal fandt ikke, at der er behov for en sådan begrænsning, idet spørgsmålet om, hvorvidt fonden har en selvstændig eksistens, vil blive påset ved registreringen. Om de forskellige medlemmers begrundelse for deres standpunkter henvises til betænkningen side Det er justitsministeriets opfattelse, at der ved oprettelsen af en fond bør stilles krav om, at rådighedsbeføjelserne i fonden tilkommer en i forhold til stifteren selvstændig ledelse. Dette krav har hidtil i almindelighed været anset for opfyldt, hvis blot ét medlem af bestyrelsen har indtaget en uvildig og uafhængig stilling. Under hensyn til at denne praksis ikke ses at have givet anledning til misbrug, og da der ved lovforslaget i øvrigt sikres en videregående indsigt i fondenes forhold, finder justitsministeriet ikke, at der er tilstrækkelig anledning til at stille yderligere krav. Under lovforslagets behandling i Folketinget blev bestemmelsen om bestyrelsens sammensætning dog alligevel indsat som lovens 16. Højesterets begrundelse og resultat Indledning og problemstilling Højesteret tiltræder, at Stichting Niels Reimar Nielsen har retlig interesse i at få taget stilling til påstand 2. Skatteministeriets afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Sagen angår, om NHRN Holding A/S havde pligt til at indeholde udbytteskat af det beløb på 61 mio. kr., som selskabet udloddede i Afgørende for dette spørgsmål er i første række, om udbyttet i skattemæssig henseende skal anses for udloddet til den nederlandske Stichting Niels Reimar Nielsen eller til denne fonds stifter Niels Reimar Nielsen, som boede i Storbritannien. Pligten til at indeholde udbytteskat Højesteret finder, at spørgsmålet om, hvem der må anses for rette indkomstmodtager af det udbytte, som blev udloddet fra det danske selskab NHRN Holding, skal afgøres efter dansk ret.

5 - 5 - Kun hvis Stichting Niels Reimar Nielsen efter dansk ret er rette indkomstmodtager, skal der tages stilling til, om beskatning af udbyttet er i strid med den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter fast og langvarig praksis er det efter dansk ret en betingelse for, at en fond kan anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt, at fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Det er i den forbindelse en betingelse, at fonden har en uafhængig ledelse. Kravet om uafhængighed anses efter forarbejderne til fondsloven i almindelighed for opfyldt, hvis mindst ét medlem af bestyrelsen indtager en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling. Ved stiftelsen i 1992 og ved udlodningen i 2007 bestod bestyrelsen for Stichting Niels Reimar Nielsen af stifteren Niels Reimar Nielsen og hans forældre. Da bestyrelsen således alene bestod af stifteren og hans nære slægtninge, og da disse slægtninge ikke kan anses for uvildige og uafhængige i forhold til ham, opfyldte fonden ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret finder derfor, at Niels Reimar Nielsen som stifter af fonden i skattemæssig henseende må anses for rette indkomstmodtager af udbyttet fra NHRN Holding, og beskatning af udbyttet skal derfor ske hos ham og ikke hos Stichting Niels Reimar Nielsen. Højesteret har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om Stichting Niels Reimar Nielsen var hjemmehørende i Nederlandene, som defineret i artikel 4, stk. 1, i den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Da Niels Reimar Nielsen på tidspunktet for udlodningen var hjemmehørende i Storbritannien, finder den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anvendelse. Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at NHRN Holding i medfør af kildeskattelovens 65, stk. 1 og 4, sammenholdt med dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien var forpligtet til at indeholde 15 % i udbytteskat ved udlodningen. Forholdet til EU-retten Betingelsen om, at en fond skal have en ledelse, som er uafhængig af stifteren, for at fonden kan anerkendes som selvstændigt skattesubjekt, gælder, uanset om fonden er stiftet i Danmark eller i udlandet, og kravet om en uafhængig ledelse er ikke vanskeligere at opfylde for en

6 - 6 - udenlandsk fond end for en dansk fond. Betingelsen indebærer derfor ikke nogen forskelsbehandling af objektivt sammenlignelige situationer. Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at den manglende anerkendelse af fonden som selvstændigt skattesubjekt med den virkning, at udloddet udbytte beskattes hos stifteren, ikke er i strid med retten til fri etablering eller med reglerne om kapitalens fri bevægelighed. Højesteret tiltræder endvidere, at der ikke er tvivl om forståelsen af EU-retten, og at der derfor ikke er grundlag for præjudiciel forelæggelse. NHRN Holdings ansvar for den manglende indeholdelse Efter kildeskattelovens 69, stk. 1, er NHRN Holding umiddelbart ansvarlig over for det offentlige for den manglende indeholdelse af udbytteskat, medmindre selskabet godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved udlodningen uden indeholdelse af skat. Som anført er det efter fast og langvarig praksis en betingelse for, at en fond kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, at mindst ét medlem af bestyrelsen indtager en i forhold til stifteren uvildig og uafhængig stilling. Det fremgik endvidere af ligningsvejledningen , pkt. S.H.4.1., at der ved fonde oprettet i udlandet kunne være behov for en skattemæssig stillingtagen til, om fonden med hensyn til formuens udskillelse og bestyrelse m.v. opfyldte betingelserne for at kunne anses for et i forhold til stifteren uafhængigt retssubjekt. Det fremgik endvidere, at en fond, der ikke opfyldte disse krav, ikke kunne forventes godkendt, og at dette bevirkede, at fondens midler blev beskattet hos stifteren. På tidspunktet for udlodningen var der personsammenfald mellem ledelsen i NHRN Holding og i Stichting Niels Reimar Nielsen. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at NHRN Holding er ansvarlig for betaling af udbytteskatten. Konklusion

7 - 7 - Med denne begrundelse stadfæster Højesteret landsrettens dom. Som følge heraf skal Skatteministeriet frifindes for påstand 3. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Skatteministeriet frifindes for påstand 3. I sagsomkostninger for Højesteret skal NHRN Holding A/S og Stichting Niels Reimar Nielsen solidarisk betale kr. til Skatteministeriet. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.