Trafikcirkulærer ORF ETCS-strækninger

Transkript

1 rafikcirkulærer ORF ETCS strækninger Vr 011 Su 017 Trafikcirkulærer ORF ETCS-strækninger banedanmark

2 Gyldige trafikcirkulærer ORF ETCS-strækninger Listen er opdateret pr Gyldighedsområde TC-nummer Gyldig fra Gyldig til Overskrift TC Ansvarlig Fjernbanen ETCS-strækninger TC 02/ Håndtering af nedbørsvarsler, nedbørsalarmer og nedbørsobservationer. TC 03/ Førerrumstilladelser udstedt af Banedanmark. Erstatter TC 50/2017. TC 27/ Hjul- og aksellastdetektorer. Håndtering af alarmer. Erstatter TC 15/2018. TC 32/ Kontrolsystem, entreprenørers eget sikkerhedscertifikat. Erstatter TC 25/2018. TC 34/ Nordjyske Jernbaner, trafikafvikling Fh-Sgb og Hj-Hhs. Ophæver TC 13/ TC 31/ Netværksleder. TC 37/ Undersøgelsesvagt i Banedanmark. Ophæver TC 05/2018. TC 38/ Signalforbikørsler. Registrering og behandling. Ophæver TC 14/2018. mkh@bane.dk mkh@bane.dk TC 42/ Strækninger med ERTMS. Signaler og mærker. mbny@bane.dk TC 44/ Påkørsel af dyr. Tilkald af hundefører (Schweisshund). TC 46/ Strækninger med ETCS, passage af mærket Stop for farepunkt. scn@bane.dk mbny@bane.dk TC 49/ Strækninger med ETCS, Vinterforanstaltninger. mbny@bane.dk 3. januar 2019 Side 1 af 1

3 02/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Gyldig fra: Gyldig til: Bemærk: Dette trafikcirkulære gælder både på strækninger omfattet af SR og strækninger omfattet af ORS Håndtering af nedbørsvarsler, nedbørsalarmer og nedbørsobservationer 1. Gyldighedsområde Dette trafikcirkulære gælder for alle Banedanmarks lokaliteter. 2. Problemstilling På grund af mulige problemer i forbindelse med forskellige former for voldsom regn fastsættes følgende for at mindske eventuelle skader. 3. Nedbørsvarsling og oprettelse af regnberedskab 3.1. Driftscenter Danmark forhold Der modtages op til 24 timer før regnhændelse telefonisk / mail varsling fra DMI. Varslet vil indeholde oplysninger og forventet nedbørsmængde, udbredelse og tidsperiode for hændelse. Der rettes henvendelse til direktør Teknik for viderekommunikation af varsel samt afklaring af, hvorvidt der oprettes regnberedskab eller ej. Direktør Teknik underretter chefvagt Teknik, som herefter følger Tracéinstruks I Håndtér ekstremt vejrlig. Chefvagt Teknik vil senest 6 timer før forventet regnhændelse udsende meddelelse om oprettet regnberedskab, dets placering og beredskabets varighed. Meddelelse om oprettet beredskab viderekommunikeres af Togleder i Driftscenter Danmark til relevante RFC/kmp, samt GFS Geoteknik i Teknik. Forst Drift & System amus@bane.dk Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 1 (5)

4 4. Håndtering af nedbørsalarmer 4.1. Gyldighedsområde Dette afsnit gælder for stationer med Banedanmarks nedbørsmålere. Østerport Nivå Vigerslev Roskilde Ringsted Næstved 4.2. RFC- / Driftscenter Danmark forhold Fredericia Padborg Odense Århus Lindholm Svanemøllen Vagthavende i RFC, kmp i ovenstående fordeling, samt Togleder modtager fra en nedbørsmåler pr. mail følgende alarmer om regn. Nedbørsalarm I (30 minutter) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå RFC / Driftscenter Danmark, når der er konstateret regnmængder der overskrider nogle foruddefinerede grænseværdier. Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på 30 minutter på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt). Driftscenter Danmark tager kontakt til Sektionschef Forst & Arealer, RFC konsulterer Trafikcirkulære om yderligere forhold. Nedbørsalarm II (6 timer) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå RFC, når der er konstateret mere end xx mm regn på mindre end seks timer. Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på seks timer på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt). Driftscenter Danmark tager kontakt til sektionschef Forst & Arealer, RFC konsulterer Trafikcirkulære om yderligere forhold. Nedbørsalarm III (24 timer) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå Driftscenter Danmark / RFC, når der er konstateret mere end xx mm regn over en tidsperiode på mindre end 24 timer. Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på 24 timer på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt). Driftscenter Danmark tager kontakt til sektionschef Forst & Arealer, RFC konsulterer Trafikcirkulære om yderligere forhold. Forst Drift & System amus@bane.dk Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 2 (5)

5 Nedbørsalarm IV (60 timer) Alarmen vil aktiveres og melding vil tilgå Driftscenter Danmark / RFC, når der er konstateret mere end xx mm regn over en tidsperiode på mindre end 60 timer. Meldingen fra nedbørsmåleren vil lyde: Alarm, xx mm nedbør på 24 timer på xx station i tidsrummet fra (dato og klokkeslæt) til (dato og klokkeslæt). Driftscenter Danmark tager kontakt til sektionschef Forst & Arealer, RFC konsulterer Trafikcirkulære om yderligere forhold Trafikale vagthavende/stationsbestyrerens forhold Ved alarm I eller II skal lokomotivfører i første tog underrettes om kørsel med skærpet udkig og sporvagten tilkaldes. Lokomotivfører i første tog skal melde om det vurderes, at toggangen kan fortsætte indtil sporvagten er fremme ved lokaliteten. Lokomotivfører skal kigge efter vand i sporet, opstuvende vand eller skred på strækningen. Sporvagten kan om nødvendigt beordre toggangen standset. Ved standsning af toggangen skal lokomotivføreren for første tog efter strækningens frigivelse underrettes om, at køre med skærpet udkig. Ved alarm III eller IV skal stationsbestyreren underrette lokomotivføreren med henblik på at få en melding om opstuvende vand i området Toglederens forhold Togleder modtager melding fra trafikale vagthavende/stationsbestyreren om alarmen og evt. om toggangen må indstilles Vagthavende i RFC/KMP skal ved modtagelse af nedbørsalarmer orientere Driftscenter Danmark om modtaget alarm. Driftscenter Danmark underretter GFS Geoteknik i Teknik. Der kan rettes henvendelse til vagthavende meteorolog hos DMI nærmere afklaring af regnvejrets styrke og forventede varighed. Vagthavende meteorolog DMI, tlf Sporvagtens forhold Sporvagten skal følge vandets stigning på stationen og standse toggangen, såfremt vandstanden når kritisk mængde. Kritisk mængde vil være opstuvning af vand i sporkasse, vand op til perronkant, vand i tunnelrør eller synlige skred Sporvagten meddeler den trafikale vagthavende samt Driftscenter Danmark, om der skal indføres eventuelle restriktioner for toggangen. Er der udsendt meddelelse om regnberedskab, kan dette tilkaldes via udsendte telefonnummer. Er der ikke udsendt meddelelse om Regnberedskab, kan Dansk Overpumpning kontaktes direkte på telefon , alternativ via Driftscenter Danmark, Beredskabsstyrelsen på telefon Forst Drift & System amus@bane.dk Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 3 (5)

6 4.6. Regnberedskabets forhold Sektionschef Forst meddeler toglederen i Driftscenter Danmark, når risikoen for restriktioner for toggangen grundet vandopstuvning ophører. Toglederen underetter herefter den trafikale vagthavende i RFC/FC eller toglederen for S-banen. 5. Nedbørsobservationer 5.1. Trafikale vagthavende/stationsbestyrerens forhold Lokofører eller andre kan observere opstuvende vand eller andre kritiske nedbørsmængder uden forudgående varsel eller modtaget nedbørsalarm Lokomotivfører på lokaliteten skal melde om det vurderes, at toggangen kan fortsætte indtil sporvagten er fremme ved lokaliteten. Lokomotivfører skal kigge efter vand i sporet, opstuvende vand eller skred på strækningen. Sporvagten kan om nødvendigt beordre toggangen standset. Ved standsning af toggangen skal lokomotivføreren for første tog efter strækningens frigivelse underrettes om, at køre med skærpet udkig. Elvagten skal kontaktes, for at denne kan kontrollere, om der er drift og/eller øget aktivitet på afvandingspumper. Vagthavende i RFC/KMP skal ved modtagelse af kritiske nedbørsobservationer orientere Driftscenter Danmark. Driftscenter Danmark underretter GFS Geoteknik i Teknik, om modtaget melding Toglederens forhold Togleder modtager melding fra trafikale vagthavende/stationsbestyreren om at toggangen evt. må indstilles. Der kan rettes henvendelse til vagthavende meteorolog hos DMI nærmere afklaring af regnvejrets styrke og forventede varighed. Vagthavende meteorolog DMI, tlf Sporvagtens forhold Sporvagten skal følge vandets stigning på stationen og standse toggangen, såfremt vandstanden når kritisk mængde. Kritisk mængde vil være opstuvning af vand i sporkasse, vand op til perronkant, vand i tunnelrør eller synlige skred Sporvagten meddeler den trafikale vagthavende samt togleder, om der skal indføres eventuelle restriktioner for toggangen. Er der udsendt meddelelse om regnberedskab, kan dette tilkaldes via udsendte telefonnummer. Er der ikke udsendt meddelelse om regnberedskab, kan Dansk Overpumpning kontaktes direkte på telefon , alternativ via Driftscenter Danmark, Beredskabsstyrelsen på telefon Forst Drift & System amus@bane.dk Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 4 (5)

7 *********** Oversigt over gyldige trafikcirkulærer kan ses på Forst Drift & System amus@bane.dk Anders Muus CVR Vejlevej 5 Direkte: Web: 7000 Fredericia Side 5 (5)

8 03/ Gyldig fra: Gyldig til: Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Erstatter TC 50/2017 Førerrumstilladelser udstedt af Banedanmark 1. Gyldighed Dette trafikcirkulære er gældende for Banedanmarks medarbejdere ved ophold i førerrum i tog fremført af følgende jernbanevirksomheder: 2. Baggrund Arriva Tog DB Cargo DSB Nordjyske Jernbaner De i punkt 1. nævnte jernbanevirksomheder og Banedanmark er blevet enige om, at Banedanmark kan udstede førerrumstilladelser gældende til tog fremført af de nævnte jernbanevirksomheder. 3. Førerrumstilladelser Der udstedes tre forskellige typer førerrumstilladelser. 1. En med navn og foto til faglærere i sikkerhed eller signalkommissionsmedlem. 2. En med navn og foto til trafikledere til brug i forbindelse med uddannelse eller opnåelse af strækningskendskab. 3. En med navn og foto til personale, som skal foretage tilstandsinspektion af infrastrukturen. Tilladelsen må kun benyttes til udførelse af tilstandsinspektion. Derudover er der førhen blevet udstedt førerrumstilladelser til tjenestesteder uden navn og foto til brug for uddannelse. Disse er fortsat gyldige, såfremt der kan fremvises et gyldigt Banedanmark legitimationskort, hvorpå der er påskrevet stationsbestyrer/trafikleder. HR kompetenceudvikling lobp@bane.dk CVR Amerika Plads 15 Direkte: 2100 København Ø Side 1 (4)

9 4. Regler 5. Bilag Alle førerrumstilladelser printes på det samme specialpapir, som anvendes til Banedanmarks lokomotivførercertifikater. Eksempler på førerrumstilladelser - se bilag. Reglerne for ophold i betjente førerrum fremgår af SR, Banedanmarks retningslinjer og den enkelte virksomheds regler. Bilag 1. Førerrumstilladelse for faglærere (eksempel på forside og bagside). FOTO HR kompetenceudvikling lobp@bane.dk CVR Amerika Plads 15 Direkte: 2100 København Ø Side 2 (4)

10 Bilag 2. Førerrumstilladelse for trafikledere (eksempel på forside og bagside). FOTO Bilag 3. Førerrumstilladelse for medarbejdere som skal udføre tilstand/tilstandsinspektion af infrastrukturen (eksempel på forside og bagside). FOTO HR kompetenceudvikling lobp@bane.dk CVR Amerika Plads 15 Direkte: 2100 København Ø Side 3 (4)

11 Bilag 4. Førerrumstilladelse for medarbejdere som skal udføre tilsyn/tilstandsinspektion af infrastrukturen begrænset til strækninger med ATC, HKT, CBTC eller ETCS (eksempel på forside og bagside). ***** Oversigt over gyldige Trafikcirkulærer kan ses på HR kompetenceudvikling lobp@bane.dk CVR Amerika Plads 15 Direkte: 2100 København Ø Side 4 (4)

12 27/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Gyldig fra: Gyldig til: Erstatter TC 15/2018 Dette trafikcirkulære gælder for alle strækninger omfattet af et af regelværkerne ORF, ORS eller SR Hjul- og aksellastdetektorer. Håndtering af alarmer 1. Baggrund 2. Definitioner Hjul- og akseldetektorer (Axle Load Checkpoints (ALC)) er punktvise anlæg i infrastrukturen med vejeceller, som bl.a. måler statiske aksellaster og hjullaster på forbipasserende tog. For høje statiske aksellaster og hjullaster kan udmatte komponenter i sporet og på køretøjer før tid og i værste tilfælde beskadige sporet. ALC-anlæg melder derfor alarm, når statiske aksellaster og hjullaster overskrider fastsatte grænseværdier herfor. Dette trafikcirkulære udmønter kravene til denne alarmering fra Banenorm BN , Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints), og angiver proceduren for håndtering af alarmerne. I dette trafikcirkulære gælder følgende definitioner: Alarmoperatør: Funktion i en trafikstyringsenhed, som håndterer alarmer fra ALCanlæg om overskridelser af grænseværdier for målt statisk aksellast og målt hjullast. ALC: Forkortelse for Axle Load Checkpoint. CMS Client: Anordning af lys- og lydgiver, PC, skærm, keyboard, computermus og software til visning og håndtering af alarmer fra ALC-anlæg. Foruddefineret station: En station med særlige egenskaber, der gør den velegnet til hensætning af ét eller flere typer køretøjer, og som sikrer jernbanevirksomheden muligheder for udbedring af høje statiske aksellaster og hjullaster på disse. Målt hjullast: Parameter, som består af summen af den målte statiske hjullast (den vægt som hjulet med tilhørende overliggende masser trykker med vertikalt på skinnen) og den målte dynamiske hjullast (som følge af bremseflade eller anden urundhed på hjulets løbeflade). Nærmere definitioner af parametrene målt hjullast, målt statisk hjullast og målt dynamisk hjullast er at finde i Banenorm BN Målt statisk aksellast: Den vertikale statiske aksellast, som pågældende aksel på et køretøj belaster sporet med i kontaktområderne mellem de to hjul på akslen og skinnerne. Den målte statiske aksellast er et udtryk for den samlede last/vægt fra hjulsættet på skinnerne, hvis køretøjet stod stille på sporet. kn: Forkortelse for kilonewton. Teknik bnie@bane.dk Spor Øst, Systemer & Udvikling CVR Vasbygade 10 Direkte: Web: 2450 København SV Side 1 (7)

13 3. Grundlag til håndtering af alarmer fra ALC-anlæg 3.1. Lokaliteter, dækning og ansvar for håndtering af alarmerne Tabel 1 angiver ALC-anlæggenes placering i infrastrukturen. Dertil angives den funktion, der håndterer alarmerne fra pågældende ALC-anlæg. Tabel 1: TIBstrækning ALCanlægget er placeret mellem stationerne Spor Kilometrering Alarmoperatør 1 Glostrup og Høje Taastrup (fjernbanen) 1 Tommerup og Aarup 26 Tinglev og Rødekro 820 København H og Østerport (S-banen) Begge hoved spor Begge hoved spor 2. hoved spor Højre spor 14,2 Toglederen i Driftscenter Danmark 182,0 86,0 2,4 Toglederen i Trafikkontrolcenter S-bane 3.2. Alarmoperatørens udstyr og informationer til alarmhåndteringen Alarmoperatøren (toglederen) benytter CMS Client til interaktion med informationerne om alarmer. Følgende informationer er som standard tilgængelige i CMS Client ved alarmmelding: informationer til identifikation af toget, herunder ALC-anlægget hvor det er målt (f.eks. Tinglev-Rødekro ), togets køreretning (f.eks. Rødekro nordgående ), togets ankomsttid og afgangstid ved ALC-anlægget (dato og klokkeslæt), togets længde fra første til sidste aksel (i meter), dets gennemsnitlige hastighed ved passagen (i km/t), dets samlede antal aksler og køretøjer og dets samlede målte vægt (i tons). informationer om alarmforholdene på toget, herunder de akselnumre langs togstammen, der har overskredet de fastsatte grænseværdier, samt hændelsestypen for hver af de berørte aksler (statisk aksellast- og/eller hjullastoverskridelse) og deres målte værdier (i tons for statisk aksellast og i kn for hjullast). en instruktionstekst til alarmoperatøren, som angiver, hvordan alarmen skal håndteres. Teknik bnie@bane.dk Spor Øst, Systemer & Udvikling CVR Vasbygade 10 Direkte: Web: 2450 København SV Side 2 (7)

14 3.3. Anvendte grænseværdier Et ALC-anlæg melder alarm i CMS Client, når der i et forbipasserende tog forefindes én eller flere aksler, der overskrider grænseværdien for målt statisk aksellast, og/eller når der forefindes ét eller flere hjul, der overskrider grænseværdien for målt hjullast. ALCanlæggene giver alarm herom uafhængigt af togets køreretning i sporet. De til enhver tid gældende grænseværdier er at finde i Banenorm BN Hensættelse af de fejlbehæftede køretøjer Fejlbehæftede køretøjer på tog med alarm skal hensættes som følger: De berørte køretøjer hensættes på en foruddefineret station eller overdrages til Sverige eller Tyskland jf. mulighederne herfor i tabel 2 henholdsvis tabel 3. Mulighederne i tabel 2 skal benyttes, såfremt én eller flere af de berørte køretøjer er forsynet med fareseddel 1, 1.4, 1.5, 1.6 eller 2.3, jf. RID. I øvrige tilfælde skal mulighederne i tabel 3 benyttes. Der skal som udgangspunkt vælges den nærmeste foruddefinerede station i køreretningen på togets kørestrækning, hvor der i situationen er plads til hensættelsen, og hvor det giver de mindste trafikale gener for den øvrige trafik. Se i øvrigt de supplerende bestemmelser angivet efter tabel 3. Bemærk, at numrene på køretøjerne i togets vognliste kan være forskellig fra numrene på køretøjerne i CMS Client. CMS Client tæller trækkraftenhederne med som individuelle køretøjer startende fra nummer 1. Tabel 2: Toget er alarmeret ved ALC-anlægget mellem: Glostrup og Høje Taastrup (fjernbane) Tommerup og Aarup Tinglev og Rødekro Følgende foruddefinerede stationer er mulige hensættelsessteder: Ringsted eller Fredericia Ringsted, Fredericia eller Padborg Fredericia eller Padborg Eventuelle supplerende forhold: Tog til Sverige: Toget må overdrages til Sverige uden hensætning af køretøjerne i Danmark Teknik bnie@bane.dk Spor Øst, Systemer & Udvikling CVR Vasbygade 10 Direkte: Web: 2450 København SV Side 3 (7)

15 Tabel 3: Toget er alarmeret ved ALC-anlægget mellem: Toget er et: Følgende foruddefinerede stationer er mulige hensættelsessteder: Eventuelle supplerende forhold: Glostrup og Høje Taastrup (fjernbanen) Personførende tog eller tilhørende materieltog København H, Roskilde, Odense eller Fredericia Godstog eller tilhørende materieltog Glostrup, Høje Taastrup, Ringsted, Fredericia, Taulov eller Kolding Tog til Sverige: Toget må overdrages til Sverige uden hensætning af køretøjerne i Danmark Tommerup og Aarup Personførende tog eller tilhørende materieltog København H, Roskilde, Odense, Fredericia, Aarhus eller Tinglev Godstog eller tilhørende materieltog Glostrup, Høje Taastrup, Ringsted, Fredericia, Taulov, Kolding eller Padborg Tinglev og Rødekro Personførende tog eller tilhørende materieltog Odense, Fredericia, Aarhus eller Tinglev Tog til Tyskland: Toget må overdrages til Tyskland uden hensætning af køretøjerne i Danmark Godstog eller tilhørende materieltog Ringsted, Fredericia, Taulov, Kolding eller Padborg København H og Østerport (S-banen) Personførende eller ikkepersonførende S- tog Buddinge, Hellerup, Høje Taastrup eller Klampenborg Teknik bnie@bane.dk Spor Øst, Systemer & Udvikling CVR Vasbygade 10 Direkte: Web: 2450 København SV Side 4 (7)

16 De følgende supplerende bestemmelser skal i øvrigt være styrende for aftalen om hensættelsessted: Som alternativ til en foruddefineret station må togets endestation også benyttes som hensættelsessted for de berørte køretøjer, såfremt ingen af de mulige foruddefinerede stationer i køreretningen på togets kørestrækning kan benyttes som hensættelsessted i situationen (af pladsmæssige eller trafikale årsager), endestationen er egnet som hensættelsessted for de berørte køretøjer, endestationen er beliggende i Danmark, endestationen er beliggende maksimalt 250 km fra ALC-anlægget. Højst tilladte hastighed for toget, indtil de berørte køretøjer er hensat på hensættelsesstedet henholdsvis har forladt infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar, er 80 km/t. På togets vej til hensættelsesstedet henholdsvis væk fra infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar er det tilladt at standse toget ved togekspeditionssteder, f.eks. for at skifte lokomotivfører eller foretage passagerudveksling (er toget personførende, afgør den ansvarlige jernbanevirksomhed, hvorvidt det skal forblive personførende på dets vej til hensættelsesstedet) vende toget, f.eks. på dets endestation, og køre tilbage til et bagvedliggende hensættelsessted, så længe toget ikke tilbagelægger mere end 250 km samlet set fra ALC-anlægget til hensættelsesstedet, og såfremt den ansvarlige jernbanevirksomhed kan acceptere det. Såfremt ingen af de foranliggende foruddefinerede stationer er egnede som hensættelsessteder i situationen, eller såfremt det ikke kan nås at håndtere en alarm i tide, før toget passerer et muligt sidste hensættelsessted på dets kørestrækning, og endestationen derudover er uegnet som hensættelsessted for de berørte køretøjer, skal der fastsættes et hensættelsessted for køretøjerne for deres videre kørsel fra endestationen, som overholder, at de ikke tilbagelægger mere end 250 km samlet set fra ALC-anlægget til hensættelsesstedet. Undtaget herfra er de tilfælde i tabel 2 og tabel 3, hvor tog må overdrages til Sverige henholdsvis Tyskland, og hvor der således ikke skal fastsættes et hensættelsessted for de berørte køretøjer. De berørte køretøjer skal så vidt muligt hensættes i spor og på områder ved hensættelsesstedet, der ikke forstyrrer trafikafviklingen. Såfremt de undtagelsesvist må hensættes i togvejsspor eller hovedspor, må de maksimalt være hensat her i 24 timer, og kun efter nærmere aftale med alarmoperatøren om tilladt tidsrum og sted. Kun i særlige tilfælde, hvor det af sikkerhedsmæssige, pladsmæssige eller trafikale årsager ikke kan lade sig gøre at hensætte de berørte køretøjer i henhold til bestemmelserne i nærværende trafikcirkulære, kan der vælges andre hensættelsessteder end angivet eller helt fraviges herfra. Overholdelsen af bestemmelserne i RID har altid forrang, når det er uforeneligt med overholdelsen af bestemmelserne i nærværende trafikcirkulære. Toglederen er øverste myndighed i beslutningen om de berørte køretøjer skal hensættes, og i givet fald på hvilket sted. Teknik bnie@bane.dk Spor Øst, Systemer & Udvikling CVR Vasbygade 10 Direkte: Web: 2450 København SV Side 5 (7)

17 Såfremt toget med de fejlbehæftede køretøjer skal overdrages til øvrige danske jernbaneinfrastrukturforvaltere i forbindelse med hensætningen eller den videre kørsel, skal den ansvarlige jernbanevirksomhed sikre, at de pågældende jernbaneinfrastrukturforvaltere underrettes om skadesforholdene på de berørte køretøjer. En sådan underretning er ikke påkrævet til jernbaneinfrastrukturforvalterne i henholdsvis Sverige og Tyskland når tog med de fejlbehæftede køretøjer overdrages til dem. 4. Procedure for håndtering af en alarm fra et ALC-anlæg Nedenstående trin 1-5 følges fortløbende. Alarmoperatøren (toglederen) kan i nødvendigt omfang benytte instruktionsteksten i CMS Client jf. punkt 3.2 som støtte i håndteringen af alarmen. Trin 1 Efter CMS Client har meldt alarm, skal alarmoperatøren (toglederen) Trin 2 identificere det tog, der er alarmeret af ALC-anlægget. Til formålet benyttes informationer til identifikation af toget jf. punkt 3.2 anmode relevant stationsbestyrer/trafikleder om at beordre lokomotivføreren til at nedsætte togets hastighed til højst 80 km/t med årsag i alarm fra ALC-anlægget. Stationsbestyreren/trafiklederen skal Trin 3 underrette lokomotivføreren om, at toget er alarmeret af ALC-anlægget pålægge lokomotivføreren at nedsætte togets hastighed til maksimalt 80 km/t. Alarmoperatøren (toglederen) skal kontakte den ansvarlige jernbanevirksomhed og underrette om, at toget er alarmeret af ALC-anlægget meddele numrene på de aksler og køretøjer i toget, der har overskredet de fastsatte grænseværdier, samt hændelsestypen for hver af de berørte aksler (statisk aksellast- og/eller hjullastoverskridelse) og deres målte værdier. CMS Client kan i sjældne tilfælde have inddelt toget i et forkert antal køretøjer. I samråd med jernbanevirksomheden, og ud fra de alarmerede akselnumre sammenholdt med togets vognliste, identificeres endeligt de berørte køretøjer, hvor alarmerne er indtruffet. aftale et hensættelsessted for de berørte køretøjer med jernbanevirksomheden, i det omfang at de skal hensættes, på basis af mulighederne i punkt 3.4 aftale med jernbanevirksomheden, om Hjælpevognsberedskabet skal tilkaldes til det valgte hensættelsessted. Ved beslutning om hensættelsessted skal der tages hensyn til, om ét eller flere af de berørte køretøjer er forsynet med fareseddel 1, 1.4, 1.5, 1.6 eller 2.3, jf. RID. Trin 4 Alarmoperatøren (toglederen) skal underrette alle relevante stationsbestyrere/trafikledere på togets kørestrækning om det besluttede for togets videre disponering og det eventuelle hensættelsessted for de berørte køretøjer. Teknik bnie@bane.dk Spor Øst, Systemer & Udvikling CVR Vasbygade 10 Direkte: Web: 2450 København SV Side 6 (7)

18 Stationsbestyrerne/trafiklederne skal herefter disponere toget efter alarmoperatørens anvisninger. Højst tilladte hastighed er 80 km/t, indtil toget holder stille ved hensættelsesstedet henholdsvis har forladt infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar. Alarmoperatøren skal sikre tilkald af Hjælpevognsberedskabet til hensættelsesstedet, såfremt det er besluttet. Hvis ét eller flere af de alarmerede hjul på toget er blevet målt med en hjullast 700 kn, skal alarmoperatøren sikre, at sporvagten tilkaldes med henblik på inspektion af sporet for skader i henhold til Banenorm BN Ved tilkaldet skal sporvagten underrettes om Trin 5 ALC-anlæggets lokalitet og kilometrering jf. punkt 3.1 Hvilket spor ved ALC-anlæggets lokalitet jf. punkt 3.1, som det alarmerede tog benyttede ved passagen. Når de berørte køretøjer er hensat på et hensættelsessted, gælder følgende: Når Hjælpevognsberedskabet er tilkaldt, har dets personale ret til at udføre inspektion og udbedring af de fejlbehæftede aksler henholdsvis hjul på de berørte køretøjer. Køretøjer med aksler eller hjul, der overskrider grænseværdierne jf. punkt 3.3., må ikke sættes i drift igen på infrastruktur underlagt Banedanmarks infrastrukturforvalteransvar, før forholdene er udbedret. Afkobling, hensætning, omladning mv. samt udbedring af de berørte køretøjer er den ansvarlige jernbanevirksomheds ansvar, når toget holder stille på hensættelsesstedet. Kun Hjælpevognsberedskabets personale, jernbanevirksomhedens materielsagkyndig eller jernbanevirksomhedens værksted kan godkende, at de berørte køretøjer kan sættes i drift igen. 5. Fejl på et ALC-anlæg eller en CMS Client Det har ingen betydning for toggangen, at alarmer fra ALC-anlæg ikke håndteres. Ved enhver mistanke om, eller kendskab til fejl på et ALC-anlæg, herunder også målefejl og fejlalarm, suspenderes proceduren i punkt 4 for ALC-anlægget fra det tidspunkt, hvor mistanken eller kendskabet opstår, indtil ALC-anlægget igen er meldt fejlfrit af driftsleverandøren. Det samme gør sig gældende for fejl på en benyttet CMS Client eller dens udstyr. ***** Oversigt over gyldige Trafikcirkulærer kan ses på Teknik bnie@bane.dk Spor Øst, Systemer & Udvikling CVR Vasbygade 10 Direkte: Web: 2450 København SV Side 7 (7)

19 31/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Gyldig fra: Gyldig til: Bemærk: Dette trafikcirkulære gælder kun på strækninger omfattet af regelværket ORF Netværksleder 1. Funktionen netværksleder Indtil videre varetages den i ORF beskrevne rolle netværksleder af funktionen Togleder/VTL i DcDK. ***** Oversigt over gyldige Trafikcirkulærer kan ses på Trafik, Trafikstyring Øst cbc@bane.dk DcDK CVR Bernstorffsgade 24 Direkte: Web: 1577 København V Side 1 (1)

20 32/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks hjemmeside Gyldig fra: Gyldig til: Erstatter TC 25/2018 Dette trafikcirkulære gælder for alle strækninger omfattet af et af regelværkerne SR, ORS eller ORF Kontrolsystem, entreprenørers eget sikkerhedscertifikat 1. Baggrund Banedanmark stillede fra 1. januar 2018 krav om, at alle entreprenører, der fremfører trækkraftenheder uden for sporspærringer, skal have eget sikkerhedscertifikat. Kørsel til arbejde, der allerede er indgået kontrakt om før 1. april 2017, kan dog fortsat foregå på Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse i henhold til Banedanmarks overgangsordning. Det gælder dog kun kørsel relateret til disse kontrakter og kun indtil den specifikke kontrakts udløb. De nærmere rammer for overgangsbestemmelserne findes på Banedanmarks hjemmeside. Derudover er der mulighed for at søge om dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat for virksomheder, der har søgt om certifikat og er i proces med at erhverve sig eget certifikat hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Kravet om certificering er kun relateret til kørsel uden for sporspærringer. Kravene til virksomheder, der på eget ansvar fremfører trækkraftenheder i forbindelse med arbejde for en infrastrukturforvalter, er angivet i bekendtgørelse BEK nr. 147 af 30. januar Denne kan ses på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside Kravet om eget sikkerhedscertifikat omfatter ikke arbejdskøretøjer uden attest, da disse køretøjer ikke må fremføres uden for sporspærringer. Jf. Bekendtgørelse om arbejdskørsel m.v. BJ 5-08 og SR 71 punkt 2.3. må arbejdskøretøjer uden attest kun køre direkte til og fra spærret spor. Kørsel mellem logistikplads og det spærrede spor sker jf. SR 71 punkt 5.7. m.fl. og det betragtes ikke som kørsel uden for sporspærringer. Kvalitet & Sikkerhed cmjo@bane.dk xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 1 (4)

21 2. Banedanmarks kontrolsystem Banedanmark indfører i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat et kontrolsystem. Kontrolsystemet skal sikre, at eksterne entreprenørers kørsel udenfor sporspærringer er hjemlet. Banedanmarks kontrolsystem består af fire elementer (fig. 1): Lokomotivførercertifikat Pligt til selv at vide, at vedkommende har hjemmel til at køre Licensnumre Stikprøvekontrol 2.1. Lokomotivførercertifikat Fig. 1 Banedanmark udsteder kun lokomotivførercertifikater til entreprenører på eget sikkerhedscertifikat, dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning Pligt til selv at vide, at vedkommende har hjemmel til at køre Entreprenører, der anmoder om at køre på Banedanmarks infrastruktur, har pligt til selv at vide, at vedkommende har hjemmel til dette. Kvalitet & Sikkerhed cmjo@bane.dk xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 2 (4)

22 2.3. Licensnummer Entreprenører på dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning vil senest fem hverdage inden månedsskift få tilsendt et licensnummer af Ledelsessystem i Banedanmark. Hver entreprenør får tilsendt hvert deres licensnummer, og må ikke anvende andres licensnumre. På baggrund af de tilsendte licensnumre skal entreprenørerne selvangive deres hjemmel ved oplysning af licensnummer ved henvendelse til stationsbestyrer henholdsvis trafikleder, når kørslen ikke sker ved en toganmeldelse. Ved bestilling af kørsel på toganmeldelse skal entreprenøren selvangive sin hjemmel ved oplysning af licensnummer ved bestilling hos Kapacitetsplanlægning henholdsvis Driftcenter Danmark. Som led i Banedanmarks kontrolsystem har Kvalitet & Sikkerhed, Ledelsessystem oprettet en oversigt over entreprenører på eget sikkerhedscertifikat, dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning. Oversigten er tilgængelig for alle medarbejdere i Banedanmark. Derudover har Ledelsessystem og Trafik udarbejdet et licensprogram. Programmet indeholder information om, hvilke entreprenører på dispensation fra kravet om eget sikkerhedscertifikat og overgangsordning, der har hjemmel til at køre i trafikstyringsområderne København, S-banen, Sjælland, Sydjylland/Fyn og Nordjylland i hvilke måneder og de tildelte licensnumre. Stationsbestyrerne henholdsvis trafiklederne og Driftcenter Danmark kontrollerer entreprenørernes hjemmel ved at indtaste det oplyste licensnummer. Ved indtastning af et licensnummer i programmet er det muligt at se, hvilke tilladelser der er tildelt det pågældende licensnummer, herunder hvilken entreprenør der er tilknyttet licensnummeret, hvilke trafikstyringsområder entreprenøren må køre i og hvilken måned licensnummeret gælder for. Kapacitetsplanlægning kontrollerer ved bestilling af toganmeldelse tilsvarende entreprenørernes hjemmel i en database, der indeholder samme information som programmet, Banedanmark giver som udgangspunkt kun lov til kørsel, hvis entreprenøren angiver et gyldigt licensnummer. Hvis en entreprenør hævder at have lov til at køre, men ikke kan angive et gyldigt licensnummer, får entreprenøren lov til at køre, men forholdet bliver registeret som en sikkerhedsbrist i SafetyNet og vil blive undersøgt efterfølgende. Ved anmodning om kørsel udover et trafikstyringsområde, kontrollerer stationsbestyreren henholdsvis trafiklederen licensnummer for hele den anmodede kørsel. Banedanmark giver ikke lov til kørsel, hvis entreprenøren ikke har et licensnummer og ikke fastholder sin hjemmel til at måtte køre. Henvendelser af denne art registreres som en sikkerhedsbrist i SafetyNet som forsøg på uhjemlet kørsel. Kvalitet & Sikkerhed cmjo@bane.dk xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 3 (4)

23 2.4. Stikprøvekontrol Banedanmark foretager tilsyn/kontrol af de bestilte henholdsvis gennemførte kørsler, herunder om kørslerne relaterer sig til korrekte licensnumre og konkrete arbejdsopgaver. I tilfælde af konstaterede uregelmæssigheder vil der blive taget kontakt til den pågældende entreprenør. 3. Tilknyttede instruktioner I forbindelse med indførelsen af kontrolsystemet er der tilknyttet, og internt i Banedanmark fordelt, følgende instruktioner: Instruktion til Trafik og Kvalitet & Sikkerhed. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 4 af ). Instruktion til Stationsbestyrere og Trafikledere i Trafik. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 2 af ). Instruktion til Kapacitetsplanlægning i Trafik. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 3 af ). Instruktion til Driftcenter Danmark i Trafik. Banedanmarks kontrolsystem i forbindelse med kravet om eget sikkerhedscertifikat (version 2 af ). ******* Oversigt over gyldige trafikcirkulærer kan ses på Kvalitet & Sikkerhed cmjo@bane.dk xxx Ledelsessystem CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 4 (4)

24 34/ Gyldig fra: Gyldig til: Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Trafikcirkulære 13/2018 ophæves Nordjyske Jernbaner, trafikafvikling Fh-Sgb og Hj-Hhs 1. Indledning I forbindelse med trafikafviklingen på strækningen Frederikshavn-Skagen og Hjørring- Hirtshals, er aftalt nedennævnte forhold i relation til SR, SIN NJ, TIB NJ samt andre reglementer og sikkerhedsinstruktioner mellem Banedanmark Trafik, Trafikstyring Nordjylland og Nordjyske Jernbaner (NJ). 2. Overgang til ubetjent FC I tidsrum hvor Nordjyske Jernbaners FC er ubetjent, kan trafikken på Skagensbanen og Hirtshalsbanen afvikles med Frederikshavn og Hjørring betjent fra Trafikstyringscenter Vest (TSC Vest) eller satellitarbejdsplads Aalborg. Nordjyske Jernbaners FC underretter stationsbestyreren for Aalborg, og trafiklederen i Trafikstyringscenter Vest hhv. satellitarbejdsplads Aalborg, om: - At Nordjyske Jernbaner overgår til ubetjent FC. - Hvilke tog der kører strækningerne på overleveringstidspunktet. Stationsbestyreren for Aalborg udveksler herefter de nødvendige sikkerhedsmeldinger med trafiklederen i Trafikstyringscenter Vest hhv. satellitarbejdsplads i Aalborg. 3. Forhold i tilknytning til SR 3.1. Uorden ved automatiske sikrede overkørsler Underretning om uorden ved automatisk sikrede overkørsler, skal ske inden togets afgang fra Frederikshavn hhv. Skagen og fra Hjørring hhv. Hirtshals, uanset hvor på strækningen overkørslen ligger. Fejlretningstilkald sker jf. instruks for Tilkald ifm. Privatbaners overkørsler. Når Nordjyske Jernbaners FC atter betjenes, underrettes Nordjyske Jernbaner om evt. tilkald Sikkerhedsmeldinger Sikkerhedsmeldinger modtaget fra personalet ved Nordjyske Jernbaner, når Nordjyske Jernbaners FC er ubetjent, noteres som øvrige sikkerhedsmeldinger i telegramjournalen, og overleveres mellem fra- og tiltrædende stationsbestyrer for Aalborg samt for Nordjyske Jernbaners FC, når denne overgår til betjent FC. Kvalitet & Sikkerhed jernbanesikkerhed@bane.dk xxxx Trafikale Regler CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 1 (2)

25 3.3. Kørsel med ekstratog Ved kørsel med ekstratog på strækningen, udsender Nordjyske Jernbaner toganmeldelse for kørslen. Det vil fremgå af toganmeldelsen om Nordjyske Jernbaners FC er ekstraordinært betjent Ulykker og uregelmæssigheder Når Nordjyske Jernbaners FC er ubetjent sikrer stationsbestyreren for Aalborg alarmering og tilkald af hjælp. Nordjyske Jernbaners ledelsesmæssige vagt underrettes om uregelmæssigheder på vagttelefonnummer Nordjyske Jernbaners vagt sikrer herefter underretning internt i Nordjyske Jernbaner samt til eksterne myndigheder. Ved alarmering til 112 og tilkaldelse af hjælp, findes adressefortegnelse over strækningens togekspeditionssteder samt overkørsler og led. 4. Sikkerhedsmæssige hændelser Hvis der, i forbindelse med togekspedition til/fra og på Frederikshavn hhv. Hjørring station, sker sikkerhedsmæssige hændelser hvor personale fra Nordjyske Jernbaner er involveret, skal det registreres i SafetyNet. Sikkerhedsmæssige hændelser på Frederikshavn hhv. Hjørring station, hvor personale fra Nordjyske Jernbaner er involveret, undersøges af Banedanmark. 5. Sikkerhedsinstruktioner og reglementer Nordjyske Jernbaner sikrer at stationsbestyreren i Aalborg får leveret SIN NJ, TIB NJ, øvrig sikkerhedsinstruktion af betydning for trafikafviklingen ved Nordjyske Jernbaner, og rettelsesblade til instruktioner og reglementer. ***** Oversigt over gyldige Trafikcirkulærer kan ses på Kvalitet & Sikkerhed jernbanesikkerhed@bane.dk xxxx Trafikale Regler CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 2 (2)

26 37/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Gyldig fra: Gyldig til: Trafikcirkulære 05/2018 ophæves Dette trafikcirkulære gælder for alle strækninger omfattet af et af regelværkerne ORF, ORS eller SR Undersøgelsesvagt i Banedanmark 1. Baggrund Banedanmark har etableret en døgnbemandet undersøgelsesvagt, der skal varetage straksundersøgelse af uheld og hændelser herunder indsamling af fakta. Undersøgelsesvagten kontaktes på følgende telefonnumre, jf. vagtområder i punkt 2.: Vagtområde Øst: Vagtområde Vest: Vagtområde S-bane: Undersøgelsesvagten er ansvarlig for gennemførelsen af den øjeblikkelige undersøgelse, når der indtræffer uheld og sikkerhedsmæssige hændelser, som denne bliver underrettet om. Endvidere er undersøgelsesvagten ved uheld kontaktperson til eksterne myndigheder, og koordinerer den nødvendige jernbanemæssige indsats i samarbejde med eksterne myndigheder, interne parter og jernbanevirksomheder. Der henvises i øvrigt til SR 90 og Arbejdsbeskrivelse for undersøgelsesvagt. 2. Vagtområderne Der findes tre vagtområder med hver sin vagt. Vagtområde Øst omfatter Helsingør-København H København H (Nyborg) Kvalitet & Sikkerhed nhan@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 1 (4)

27 København H-Peberholm (inkl. svensk systemdel til Rigsgrænsen) Hvidovre Fjern-Vigerslev-Kalvebod Vigerslev-København G-København H Roskilde-Kalundborg Roskilde-Køge-Næstved Ringsted-Rødby Færge Nykøbing F Væggerløse samt de automatisk sikrede overkørsler på Køge-Faxe Ladeplads/Rødvig Nykøbing F Vest-Nakskov Slagelse-Tølløse Holbæk-Nykøbing Sj Vagtområde Vest omfatter Padborg-Frederikshavn Tinglev-Sønderborg Esbjerg-Holstebro Bramming Tønder Grænse Lunderskov-Esbjerg Snoghøj-Taulov Fredericia Nyborg Odense-Svendborg Langå-Struer Skanderborg-Skjern Vejle-Struer Struer-Thisted samt de automatisk sikrede overkørsler på Hjørring-Hirtshals Frederikshavn-Skagen Varde-Nørre Nebel Vemb-Lemvig-Thyborøn Vagtområde S-bane omfatter S-banen Lersøen-(Østerport) samt de automatisk sikrede overkørsler på Nærum-Jægersborg Hillerød-Gilleleje/Tisvildeleje Hillerød-Hundested Helsingør-Gilleleje Kvalitet & Sikkerhed nhan@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 2 (4)

28 3. Underretning af undersøgelsesvagt Undersøgelsesvagten skal underrettes jf. bilag 1. Underretningen foretages, medmindre særlige forhold taler imod det, af den stationsbestyrer i hvis ansvarsområde, hændelsen er sket. Hvis der ikke svares umiddelbart på vagttelefonnumret, indtales besked på telefonsvarer. Har undersøgelsesvagten ikke ringet tilbage indenfor ti minutter, kontaktes vagten i et af de andre områder. Hvis det ikke er muligt at få kontakt til et af de ovennævnte numre, kan den trafikale vagthavende i RFC København, RFC Fredericia henholdsvis toglederen for S-banen kontaktes. Oplysning om, hvem der har vagten, henholdsvis et alternativt telefonnummer til denne, kan for vagtområde Øst oplyses af vagthavende i RFC Kh på vagtområde Vest oplyses af vagthavende i RFC Fa på vagtområde S-bane oplyses af toglederen for S-banen på Telefonnumrene må ikke videregives til andre end jernbanevirksomhedernes og privatbanernes sikkerheds/undersøgelsesvagter samt Banedanmarks SR-koordinatorer. Ved alle øvrige henvendelser indhentes den pågældendes navn og telefonnummer med besked om, at undersøgelsesvagten ringer tilbage Særligt om automatisk sikrede overkørsler på privatbanerne (ekskl. strækningen Hillerød-Snekkersten) Banedanmarks undersøgelsesvagt underrettes/tilkaldes af den pågældende privatbanes sikkerhedsvagt eller stationsbestyrer ved hændelser i automatisk sikrede overkørsler efter de samme retningslinjer, som gælder for Banedanmarks øvrige infrastruktur. 4. Underretning af togleder Toglederen skal underrettes om alle sager, hvor undersøgelsesvagten er blevet underrettet. Derudover underrettes toglederen jf. SR 90. Kvalitet & Sikkerhed nhan@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 3 (4)

29 Bilag1 Undersøgelsesvagten skal underrettes jf. nedenstående skema. Ved enhver tvivl foretages underretning straks. Undersøgelsesvagten skal ikke underrettes om tekniske forhold, som vanskeliggør eller hindrer trafikafviklingen eller giver trafikale gener i øvrigt, medmindre disse skyldes uheld eller ulykker. Underretning om disse forhold sker til toglederen i Driftscenter Danmark henholdsvis Trafikkontrolcenter S-bane. Sikkerhedsmæssig hændelse Tog eller arbejdskøretøjer impliceret i kollision eller afsporing Påkørsler eller nærvedpåkørsler i jernbaneoverkørsler Ulykker, hvor personer omkommer eller kommer alvorligt til skade Uheld med betydelige materielle skader eller personskade Brand i jernbanevogne og/eller trækkraftenheder - herunder arbejdskøretøjer Uheld med farligt gods, der lækker eller lugter Personpåkørsler Andre sikkerhedsmæssige hændelser i forbindelse med togkørsel, klargøring og rangering Sikkerhedsmæssige hændelser i forbindelse med infrastrukturarbejder Sikkerhedsmæssige hændelser indrapporteret ved SR-tilsyn Sikkerhedsmæssige hændelser i forbindelse med kørsel med arbejdskøretøjer Situationer, hvor jernbanesikkerheden har været udsat for alvorlig fare Signalforbikørsler, der ikke skyldes teknisk stopfald Situationer, hvor der i øvrigt er sket skade på personer, materiel eller infrastruktur, eller hvor jernbanesikkerheden har været udsat for fare eller kunne være blevet udsat for fare Underretning straks X X X X X X X X X X X Underretning vurderes ud fra den enkelte hændelse *) X X X *) Vurdering foretages ud fra, om det forventes, at undersøgelsesvagten straks vil indsamle yderligere fakta. ***** Oversigt over gyldige Trafikcirkulærer kan ses på Kvalitet & Sikkerhed nhan@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 4 (4)

30 38/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Gyldig fra: Gyldig til: Trafikcirkulære 14/2018 ophæves Dette trafikcirkulære gælder for alle strækninger omfattet af et af regelværkerne ORF, ORS eller SR Signalforbikørsler. Registrering og behandling 1. Baggrund Banedanmark registrerer og behandler - i samarbejde med jernbanevirksomhederne årligt omkring 200 signalforbikørsler. Der er stor opmærksomhed på hver enkelt signalforbikørsel, herunder en mulig klarlæggelse af årsagen. For at kunne afdække et muligt mønster i årsagerne til signalforbikørslerne, kræver det en så ensartet registrering og behandling af hver enkelt hændelse som det er muligt. Det vurderes, at lokomotivføreren og/eller materiellet i gennemsnitlig fire til fem tilfælde om året - på grund af hændelsens alvorlighedsgrad - ikke bør fortsætte kørslen. Dette skyldes enten, at den eller de implicerede er for påvirkede af hændelsen til at kunne udføre deres funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til helbredskravene, eller fordi der er alvorlige fejl på materiellet. For at stationsbestyrerne ikke skal stå alene med afgørelsen om, hvorvidt en lokomotivfører og/eller materiellet må fortsætte kørslen, skal stationsbestyreren, ved særligt alvorlige signalforbikørsler (se punkt 2) straks indhente forholdsordre hos Banedanmarks undersøgelsesvagt. 2. Stationsbestyrerens forhold Stationsbestyreren underretter straks Banedanmarks undersøgelsesvagt ved enhver signalforbikørsel. Stationsbestyreren indhenter forholdsordre om viderekørsel efter hændelser, hvor der umiddelbart har været fare for kollision med andet materiel, eller hvor stationsbestyreren i øvrigt vurderer, at der har været tale om en farlig situation. For at undgå unødige trafikforstyrrelser må stationsbestyreren dog altid, hvis hændelsen er sket på den fri bane, lade det pågældende tog køre frem til den nærmeste station for Kvalitet & Sikkerhed jernbanesikkerhed@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 1 (4)

31 personførende togs vedkommende til en station, hvor der kan udveksles passagerer ved perron og der afvente forholdsordre. Tog eller rangertræk køres eller rangeres til et egnet spor. Er der ikke perron på den pågældende station, må der køres til nærmeste station, hvor der kan udveksles passagerer ved perron. Lokomotivføreren må dog under ingen omstændigheder fortsætte kørslen, hvis der er mistanke om, at lokomotivføreren er påvirket af bevidsthedsforstyrrende stoffer (alkohol/narkotiske stoffer) der er mistanke om væsentlige sikkerhedsmæssige fejl ved materiellet (eksempelvis svigtende bremseevne). Får stationsbestyreren ikke indenfor ti minutter kontakt med undersøgelsesvagten, kontaktes vagten i naboområdet. 3. Banedanmarks undersøgelsesvagts forhold Banedanmarks undersøgelsesvagt underretter jernbanevirksomhedens undersøgelses- /sikkerhedsvagt om samtlige signalforbikørsler. Har der umiddelbart været fare for kollision med andet materiel, skal der tages stilling til, om den/de implicerede er for påvirkede af hændelsen til at kunne udføre deres funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til helbredskravene. Er det en fejl, eller er der formodning om, at det er fejl ved materiellet, der har forårsaget signalforbikørslen, skal der tages stilling til, om fejlen er så alvorlig, at materiellet ikke må fortsætte kørslen. Undersøgelsesvagten træffer i samarbejde med jernbanevirksomhedens undersøgelses- /sikkerhedsvagt beslutning om personalets og/eller materiellets viderekørsel. Vurderingen tages ud fra stationsbestyrerens oplysninger om hændelsen og de svar, undersøgelsesvagten får på opklarende spørgsmål i sagen. 4. Indsamling af data For at få så meget viden om den enkelte signalforbikørsel som muligt, udfylder stationsbestyreren hjælpeskemaet i bilag 1 med de oplysninger som stationsbestyreren får, ved melding om signalforbikørsel, hos lokomotivføreren/føreren af arbejdskøretøjet/rangerlederen. Der skal ikke foretages et direkte interview af lokomotivføreren/føreren af arbejdskøretøjet/rangerlederen, men stationsbestyreren skal notere så mange oplysninger i skemaet, som stationsbestyreren umiddelbart får oplyst. De gule felter i skemaet skal dog kunne oplyses til Banedanmarks undersøgelsesvagt, når denne underrettes om hændelsen. Indholdet i skemaet indføres sammen med de øvrige faktuelle oplysninger i Safetynet, når sikkerhedsbristen oprettes. Banedanmarks undersøgelsesvagt skriver i sin rapport alle de oplysninger, som vagten kommer i besiddelse af i forbindelse med hændelsen. Kvalitet & Sikkerhed jernbanesikkerhed@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 2 (4)

32 Øvrige oplysninger leveres af den enkelte jernbanevirksomheds undersøgelses- /sikkerhedsvagt i hvert enkelt tilfælde. ******* Oversigt over gyldige trafikcirkulærer kan blandt andet ses på Kvalitet & Sikkerhed jernbanesikkerhed@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 3 (4)

33 Bilag 1- HJÆLPESKEMA Signalforbikørsel. Registrering af data Hændelsestidspunkt Dato:.... Kl.:. Tognummer/nummer på arbejdskøretøj Station/strækning/spornummer Signal (type/bogstav/nummer) Hvad viste signalet Lokomotivførerens telefonnummer Jernbanevirksomhed/Entreprenør Farepotientale var der risiko for kollision med andet tog/rangertræk/objekt Hvordan var signalsynligheden Hvad var hastigheden / Hvor langt er der kørt forbi signalet Var der fast togkontrolanlæg på stationen/strækningen Var der virksomt ATC/ATP/HKT på toget Blev toget stoppet af ATC/ATP/HKT Bremsede toget som forventet Var der noget der distraherede (sol, tog i nabospor mv.) Er der noget til hinder for at fortsætte kørslen Vejrlig (Sne, regn, storm mv.) Kvalitet & Sikkerhed jernbanesikkerhed@bane.dk Hændelser & Analyser CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 4 (4)

34 42/2018 Gyldiggøres ved offentliggørelse på Banedanmarks websted Gyldig fra: Gyldig til: Bemærk: Dette trafikcirkulære gælder kun for strækninger omfattet af regelsættet ORF Strækninger med ERTMS. Signaler og mærker 1. Baggrund Den 6. november 2018 blev den første strækning med ERTMS ibrugtaget i Danmark. Dermed køres der ikke længere efter regelsættet SR og de signaler og mærker beskrevet i regelsættet SR. Der vil dog, i en periode stadig være signaler og mærker på strækningen der ikke har betydning, som senere vil blive nedtaget. Der er derfor et behov for, at præcisere hvordan der skal forholdes til de opsatte signaler og mærker. 2. Mærker optaget både i SR og ORF Alle mærker på strækninger med ERTMS, som er optaget både i regelsættet SR og i regelsættet ORF, har udelukkende den betydning, der er beskrevet i regelsættet ORF. 3. Signaler og mærker kun optaget i SR Alle signaler og mærker på strækninger med ERTMS, som kun er optaget i regelsættet SR, har ingen betydning. ***** Oversigt over gyldige Trafikcirkulærer kan ses på Udgivet af: Telefon: Journalnr.: trafikaleregler@bane.dk Banedanmark CVR Amerika Plads 15 Direkte: Web: 2100 København Ø Side 1 (1)

35 TC Offentliggjort: Gyldig fra: Gyldig til: Gyldig for: Strækninger under SR Strækninger under ORS Strækninger under ORF Trafikcirkulærer knytter sig til det faste instruktionsstof for det pågældende regelsæt og skal efterkommes på linje med dette. Påkørsel af dyr. Tilkald af hundefører (Schweisshund) 1. Baggrund 2. Tilkald Det er vigtigt, at der hurtigst muligt foranlediges eftersøgning af sårede påkørte dyr. En række hundeførere rundt i landet har en særlig instruktion i, hvordan eftersøgning af påkørte dyr skal foregå i nærheden af jernbanespor. De er bl.a. instrueret i, hvordan man finder et bestemt geografisk sted på en jernbanestrækning. Ordningen skal betragtes som en ekstra mulighed udover sporvagt og Falck, så eftersøgning af sårede dyr altid kan påbegyndes hurtigst muligt. Selve aftalen om eftersøgningen, når hundeføreren har meldt sig til stationsbestyreren/trafiklederen det geografiske sted, foregår efter de samme regler som anvendes i forbindelse med f.eks. politi eller redningsberedskab. Når f.eks. en stationsbestyrer/trafikleder skal tilkalde en hundefører, går man ind på Schweiss-registrets hjemmeside hvor man kan se, om der er en jernbanegodkendt hundefører i lokalområdet (se bilag 1.). Brug søgefunktionen eller klik på et område på det viste Danmarkskort. De hundeførere, som har den særlige instruktion, så de kan eftersøge ved jernbanen uden ledsager, har vedtegningen (jernbane) efter navnet. Klik på hundeførerens navn for kontaktoplysninger, og hundeføreren kontaktes for aftale om eftersøgning af det påkørte dyr. 3. Legitimation Er der ikke en hundefører i nærheden, kontaktes sporvagt eller Falck. Hundeførere har altid et ID-kort på sig (se bilag 2.). Udgivet af: Telefon: Journalnr. / init.: Banedanmark trafikaleregler@bane.dk 2018/scn Kvalitet & Sikkerhed CVR Carsten Niebuhrs Gade 43 Direkte: Web: 1577 København V Side 1 (3)

36 Bilag 1: Schweiss registrets hjemmeside: Udgivet af: Telefon: Journalnr. / init.: Banedanmark trafikaleregler@bane.dk 2018/scn Kvalitet & Sikkerhed CVR Carsten Niebuhrs Gade 43 Direkte: Web: 1577 København V Side 2 (3)

37 Bilag 2: Eksempel på ID-kort udstedt af Skov- og Naturstyrelsen: ***** Oversigt over gyldige Trafikcirkulærer kan ses på Udgivet af: Telefon: Journalnr. / init.: Banedanmark trafikaleregler@bane.dk 2018/scn Kvalitet & Sikkerhed CVR Carsten Niebuhrs Gade 43 Direkte: Web: 1577 København V Side 3 (3)