Høringssvar til forslag til Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Transkript

1 Høringssvar til forslag til Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Nr. Høringssvar fra: Resumé: Forvaltningens kommentarer: Forvaltningens 1.1 Nicolai Plum m 2.1 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU 2.2 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU Foreslår at overdække/nedgrave motorvejen på strækningen mellem Rævehøjvej og Klampenborgvej for at få det nye udviklingsområde på Dyrehavegårds Jorder til at hænge sammen med resten af byen/dtu. Påpeger vigtigheden af kommuneplantillægget for at fremme Lyngby-Taarbæks Vidensbystrategi. Mener ikke, at anvendelse til pladskrævende detailhandel (som der i forslaget gives mulighed for i rammen ), understøtter Vidensbystrategien. I øvrigt forekommer begrebet ikke-trafikskabende uforeneligt med detailhandelsudsalg eller lign. Mener, at Tracéet alene skal anvendes til videnserhverv. Helsingørmotorvejen er en statsvej, hvor Vejdirektoratet er myndighed. Det er således Vejdirektoratet, der skal give tilladelse til en nedgravning af vejen. Det er et projekt, som vil være meget dyrt og kompliceret at gennemføre, uden at man får forbedret eksisterende trængselsproblemer. Intet at kommentere. Kommunen har en formuleret strategi fra 2013 for detailhandel, som er indarbejdet i Kommuneplan Strategien omfatter også det bydelscenter, som ligger på Lyngbygårdsvej. I strategien står der: Når letbanen kommer, skal muligheden for at udvide centret på Lyngbygårdsvej undersøges, og det bør udpeges som bymidte med mulighed for at udvide til en samlet størrelse på m². I kommuneplantillægget understreges, at detailhandel, bl.a. af hensyn til trafikken, ikke må være trafikskabende. Der peges i kommuneplantillægget på typer af detailhandel, som anses for at leve op til dette, nemlig salg af biler, både og campingvogne. Med salg af biler, både og campingvogne er der tale om så store enheder, at den daglige trafik til og fra denne form for detailhandel vurderes at være meget lav sammenlignet med fx dagligvarebutikker. Forvaltningens vurdering af Vidensbystrategien omfatter såvel en levende universitetsby og handelsby, der tiltrækker og fastholder verdens bedste talenter og de virksomheder, der skal leve af Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 1

2 talentet en levende og intelligent by. Vidensbyen skal bidrage til at udvikle Kgs. Lyngby til en levende universitetsby med et attraktivt byliv, kultur- og fritidstilbud samt et spændende handelsliv. Et af fire punkter i vidensby-visionen hedder: Vidensby 2020 skal være et internationalt knudepunkt for arbejdskraft, kultur, handel og byliv. 2.3 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU 2.4 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU Placering af boligbebyggelse i Tracéet modarbejder integrationsvisionen i Vidensbystrategien. Der har i LTK Vidensby været enighed om at lokalisere kollegieboliger i det centrale Kgs. Lyngby, og der er med kommunens lokaliseringsplan af oktober 2013 udpeget centrale lokationer i Kgs. Lyngby til boliger. Mener, at Tracéet alene skal anvendes til videnserhverv. Støj fra motorvejen er også begrundelse for, at der ikke bør opføres boliger på Tracéet. De høje parkeringsnormer, som er fastsat i vil medføre mere individuel personbiltrafik i området og modarbejde udviklingen af den kollektive trafik i området. Hvis der skal være parkeringsnormer, bør normen være mere lempelig, eksempelvis 1 til 500 m2 bruttoetageareal. Det er korrekt, at boligaftalen mellem DTU og LTK forfølger intentionen om flere bynære boliger til studerende og forskere. Denne intention forfølges aktuelt i forbindelse med projektudviklingen på Lyngby Hovedgade 63. Det vurderes dog, at Tracéet kan udgøre et relevant supplement til mere bynære boliger, også i kraft af den meget stationsnære placering. Placering af boliger i Tracéet understøttes også af de trafikanalyser, som er udarbejdet i forbindelse med planlægningen. Af trafikanalyserne fremgår, at det ud fra trafikale hensyn er hensigtsmæssigt at blande bl.a. erhvervs- og boligbebyggelse. Dette vil samtidigt kunne bidrage til et øget byliv i området. Parkeringsnormer kan afspejle flere forhold, dels behovet for passende parkeringsmuligheder i tilknytning til bebyggelsen således at parkeringen ikke flytter ud og generer i de omkringliggende områder, og dels tilskyndelse til at benytte offentlig transport i stedet for egen bil, hvor dette er en mulighed. Kommunens p-normer afspejler disse hensyn. Der er i forbindelse med kommuneplantillægget følgende formulering, som muliggør en fravigelse fra de eksisterende p-normer: I de 4 nye rammeområder i Tracéet gives der mulighed for at kunne fravige kommuneplanens generelle parkeringsnormer. Dette vil kunne ske i forbindelse med lokalplanlægningen, men kun efter en konkret vurdering af byggeriets anbefaler, at forhold vedrørende parkeringsnormer, planproces. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 2

3 parkeringsbehov samt parkeringsforhold i de tilstødende byområder. 2.5 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU Kommuneplantillægget bør fastsætte høje bebyggelsesprocenter på mindst 200% for alle rammer. Der er flere årsager til, at kommuneplantillægget ikke indeholder højere tætheder/ bebyggelsesprocenter end beskrevet. Kommuneplantillægget beskriver, at bebyggelse i Tracéet skal fremstå med variation i højder og udformning samt at bebyggelse skal være afbrudt af grønne rum. Det vil være vanskeligt at leve op til disse krav med højere tætheder/bebyggelsesprocenter. Se også svar til punkt 2.6 om den maksimale bygningshøjde i den forbindelse. Trafikanalysen, som er udarbejdet på baggrund af dagens situation med privatbilisme, peger på problematiske trafikforhold ved en øgning af mængden af bebyggelse i Tracéet. 2.6 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU Max højden på bebyggelse bør sættes op til henholdsvis 33 og 43 meter (for at bebyggelse holdes under sigtelinjerne fra Eremitageslottet). Det tidligere forslag til Kommuneplantillæg 10/2013 omhandlede også Tracéet. Men dette forslag er aflyst. I forbindelse med høringen af dette forslag indkom der flere høringssvar, som pegede på, at det samlede omfang af bebyggelse burde sættes ned. Der er flere årsager til, at kommuneplantillægget fastsætter en maksimal bygningshøjde, som ikke er højere end 28 m: I det tidligere forslag til Kommuneplantillæg 10/2013, som også omhandlede også Tracéet, var den maksimale bygningshøjde også 28 meter. Dette forslag blev aflyst, men i forbindelse med høringen indkom der flere høringssvar, som ønskede at den maksimale bygningshøjde på 28 meter bliver sat ned. Den maksimale bygningshøjde på 28 meter er sat ud fra en forestilling om fx 6 kontoretager plus en tekniketage, hvilket kan give ca. 28 meter. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 3

4 2.7 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU Ønsker krav om, at bebyggelse i Tracéet skal bidrage til støjreduktion for de bagved liggende bebyggelser (DTU og boligbebyggelser), så der dannes en støjafskærmning mellem Helsingørmotorvejen og DTU Campus. Kommuneplantillægget beskriver, at bebyggelse i Tracéet skal fremstå med variation i højder og udformning samt at bebyggelse skal være afbrudt af grønne rum. Oplevelsen af Tracéet vil være skiftevis bebyggelse og grønne rum. 2.8 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU 2.9 Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen Pointe fra DTU s Notat af 9. september 2015 vejstøj ved DTU området mellem motorvejen og Lundtoftegårdsvej : En sammenhængende bebyggelse over for Kampsax kollegiet vil nedbringe støjen ved Kampsax kollegiet til et niveau svarende til Miljøstyrelsens anbefalede støjkrav ved hoteller. Den kommende bebyggelse i Tracéet bør være så bred som muligt, og DTU finder derfor en udvidelse af Lundtoftegårdsvej unødvendig og hæmmende for bebyggelsesmulighederne. Pointe fra DTU s Notat af 9. september 2015 vejstøj ved DTU området mellem motorvejen og Lundtoftegårdsvej : Baggrunden for dette er et ønske om at skabe et behageligt bymiljø i Tracéet samt et varieret arkitektonisk udtryk mod de omgivende veje. Det er rigtigt, at en sammenhængende bebyggelse må forventes at nedbringe støjgenerne ved Kampsax kollegiet størrelsen på støjnedbringelsen vil bl.a. afhænge af den nye bebyggelses højde. En sammenhængende bebyggelse kan også til gengæld øge risikoen for refleksion af støj mod øst. Støjafskærmning kan have forskellige udformninger, og valg af støjafskærmning vil afhænge af bebyggelsens karakter og anvendelse. Støjforhold vil blive vurderet nærmere i den videre planproces. Forvaltningen undersøger aktuelt behovet for en eventuel udvidelse af Lundtoftegårdsvej, for at sikre trafikafviklingen og adgangen for gående til de nye områder i Tracéet. Forvaltningen undersøger også, om der skal anlægges højre- og venstresvingsbane til de enkelte områder og hvordan der sikres fodgængerareal langs med og på tværs af Lundtoftegårdsvej. Formålet med disse undersøgelser er netop at sikre, at det bygbare areal i Tracéet bliver så bredt som muligt. Når eventuelle konkrete projekter for undervisningsbygninger og boliger i Tracéet skal udvikles, vil støjforhold og eventuel støjafskærmning anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces. De trafikale forhold Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 4

5 DTU Umiddelbart må det vurderes, at nye undervisningsbygninger ikke kan etableres på området uden der etableres yderligere støjafskærmning mod motorvejen. i forhold til at imødekomme Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, spille ind på projekternes udvikling og udformning. Der vil blive stillet krav i de kommende lokalplaner. anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces Nina Ravn for Direktør Claus Nielsen DTU 3.1 Viggo Pedersen, Torsvang 94, Viggo.pedersen@ webspeed.dk Pointe fra DTU s Notat af 9. september 2015 vejstøj ved DTU området mellem motorvejen og Lundtoftegårdsvej : Oplistning af forskellige mulige tiltag til støjreduktion, bl.a. rumdesign som tager højde for støjproblematik, ekstra støjisolering af lette facader, isolering af vinduer og glaspartier. Mener, at bebyggelsen bliver for høj, og at omfanget er for stort. Intet at kommentere. Kommuneplantillægget beskriver, at bebyggelse må være op til 28 meter, men skal variere i højder og udformning, med gode uderum imellem. Kommuneplantillægget giver samlet set mulighed for etagemeter bebyggelse fordelt over rammerne i Tracéet. Bygningshøjderne i området omkring Tracéet er varierende, der er villakvarterer, rækkehuse, etageboliger, højhus, skorstene og åbne rekreative arealer. anbefaler, at de støjmæssige forhold planproces. 3.2 Viggo Pedersen, Torsvang 94 Ønsker at bevare Lundtoftegårdsvejs grønne præg. Kommuneplantillæggets mulighed for op til etagemeter bebyggelse med en højde på op til 28 m vil kunne give Tracéet et varieret, bymæssigt udtryk, som kan supplere det eksisterende bymiljø omkring Lundtoftegårdsvej. Beplantningen langs Lundtoftegårdsvej har i dag et skiftende udtryk. Syd for Akademivej er beplantningen langs vejen sporadisk og upræcis/ nogle steder er der ingen beplantning. Mellem Akademivej og Lundtoftevej er der beplantet på begge sider af vejen langs næsten hele strækningen, men der vil i forbindelse med den videre udvikling af Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 5

6 primært med store egetræer. Det giver denne lange lige strækning karakter af en grøn korridor. Egetræsbeplantningen over for DTU s område har en særlig præcis og ensartet karakter, som svarer til beplantningsbæltet med egetræer hele vejen rundt om DTU s område. Tracéet blive lagt principper for, hvordan beplantning og grønne rum kan integreres. Det må forventes, at Lundtoftegårdsvejs nuværende samlede karakter af grøn korridor vil blive ændret med den nye bebyggelse i Tracéet. Lundtoftegårdsvejs østside forventes i stedet at få et langt mere varieret og bymæssigt udtryk med skiftevis bebyggelse/grønne rum. Når Tracéet skal udvikles og bebygges, vil der blive fastlagt principper for, hvordan beplantning og grønne rum på bedst måde vil kunne integreres. Arealerne i Tracéet er begrænsede bl.a. af byggelinjer fra motorvejen og letbanen, hvilket efterlader forholdsvis smalle arealer til bebyggelse og uderum. Med den nye byudvikling vil der desuden skulle anlægges flere indkørsler og svingbaner ind til ejendommene. Se også svar til punkt 2.8. Dette kan også betyde, at nogle af de eksisterende træer langs østsiden af Lundtoftegårdsvej kan blive fjernet. 3.3 Viggo Pedersen, Torsvang 94 Mener, at der kommer trafik til butikkerne i den sydlige ramme. Det er dog en mulighed, at nogle af de eksisterende egetræer langs østsiden af Lundtoftegårdsvej vil kunne indgå i de grønne rum mellem/foran de nye bebyggelser. Inden for det sydligste rammeområde , gives der mulighed for at etablere højst 2 butikker med særlig pladskrævende detailhandel (ikke trafikskabende). Der kommer trafik til butikkerne. I trafikanalysen har kommunen anslået, at de op til to mulige butikker vil Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 6

7 afføde ca. 100 daglige bilture. Tallet er anslået på baggrund af oplysninger fra en bilforhandler i Virum (2.000 m2 butik), der dagligt har ca. 5 kunder i bil samt trafik fra egne ansatte, anslået i alt ca. 20 bilture/dag. 3.4 Viggo Pedersen, Torsvang Trongårdsparkens Grundejerforening v/ Jan Hansen jaha@ trongaardsparken. dk Betvivler, om der kommer arkitektonisk kvalitet. Betvivler, om en bygning i den sydlige ramme skal være markant og hvad det betyder. Bebyggelse i den sydlige ramme skal være max 24 meter. Fordi højhuse er skæmmende samt for at skabe mindre trafik og færre skyggegener. Kommunalbestyrelsen har fokus på, at bebyggelser i Tracéet skal have høj arkitektonisk kvalitet. I kommuneplantillægget står der, at bebyggelse skal have høj arkitektonisk kvalitet. Forvaltningens stillingtagen til arkitektonisk kvalitet vil ske i de kommende lokalplaner. Arkitektonisk kvalitet kan fx vurderes ud fra disse parametre: Sammenhæng med omgivelserne Placering på arealet Formgivning og funktionalitet Materialevalg og facadeudtryk I kommuneplantillægget beskrives, at der i den sydlige ramme kan placeres en markant bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet til markering af ankomsten til Kgs. Lyngby, Vidensbyen og den kommende letbanestation. Kommuneplantillægget indeholder ingen krav om en markant bebyggelse, men kommuneplantillægget beskriver dette som en mulighed på dette sted. En bebyggelse kan fx gøres markant gennem særlig arkitektur, højde, materialevalg, funktion eller lignende. En markant bygning er ikke nødvendigvis en høj bygning. Kommunalbestyrelsen har ikke taget stilling til de konkrete muligheder. Se svar til punkt 3.1 om maksimal bygningshøjde og punkt 3.4 om arkitektur. Kommuneplantillægget beskriver, at bebyggelser i Tracéet skal variere i højden. anbefaler, at der udarbejdes principper for placering af bebyggelse i Tracéet, set i forhold til områdets eksisterende bebyggelsesstrukturer og oplevelsen af bebyggelse fra de omkringliggende veje. Principperne bliver del af den videre planproces. Forhold vedrørende arkitektonisk kvalitet vil blive en del af den kommende lokalplanlægning, som anbefaler, at forhold vedrørende skygger, Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 7

8 I forbindelse med Kommuneplantillægget blev der udarbejdet en miljøvurdering, som også omhandlede skyggeforhold. Undersøgelserne af skyggeforhold viser generelt, at skygger kastet fra 28 m høj bebyggelse i Tracéet vil have begrænset betydning for de eksisterende bygninger langs Tracéet. bl.a. i relation til eksisterende bebyggelser, indgår i den videre planproces, som Dog vil de nederste etager på dele af enkelte bygninger kunne blive ramt af skygge fra byggeri med en højde på 28 meter i Tracéet. Det drejer sig om følgende bygninger på Lundtoftegårdsvej: Lundtoftegårdsvej (boliger), Akademivej 1 (fritidsformål, idræt), Kollegiebakken 7-11 (Kampsax Kollegiet), Lundtoftegårdsvej 91 (erhverv) samt Lundtoftegårdsvej og Lundtofteparken (begge bolig). Forhold vedrørende arkitektonisk kvalitet vil blive en del af den kommende lokalplanlægning. Undersøgelserne af skyggeforhold giver ikke anledning til at nedsætte den maksimale bebyggelseshøjde fra 28 meter i da kravet om varierende bygningshøjder kan inddrage eventuelle lokale forhold. 4.2 Trongårdsparkens Grundejerforening Ønsker ny sydgående tilkørsel til motorvejen ud for ca. Rævehøjvej, til aflastning af Det anbefales i miljørapporten, at skyggeforhold skal indgå i den videre planproces, herunder lokalplanlægningen, med særlig opmærksomhed på arealerne øst for ejendommene Lundtoftegårdsvej 29-33, Lundtoftegårdsvej 91 og samt Lundtofteparken 82-86, hvor det lokalt kan være hensigtsmæssigt ifm. lokalplanlægningen at nærmere fastlægge en maksimal bebyggelseshøjde, der er mindre end 28 m. På baggrund af dialog med grundejerforeningerne i Hjortekær er forvaltningen pt. ved at få udarbejdet Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 8

9 v/ Jan Hansen motorvejens til- og frakørselsanlæg ved Klampenborgvej. skitseprojekt på tilkørselsrampe fra henholdsvis Rævehøjvej og Anker Engelunds Vej. Både trafiktekniske og økonomiske forhold indgår i vurderingen. Kommunen har endvidere igangsat en fornyet trafikvurdering i forhold til de bebyggelsesplaner og - muligheder, som nu er fastlagt for områderne øst for Helsingørmotorvejen. De trafikale forhold 4.3 Trongårdsparkens Grundejerforening v/ Jan Hansen Frygter refleksion af støj fra bebyggelse i Tracéet til Trongårdsparken. Ønsker at de huller som findes i støjvolden ud for Trongårdens Byområde bliver lukket senest ved nybyggeri i Tracéet eller i rammeområdet Foreslår en forhøjelse af støjvoldene ved motorvejen. Nyanlæg af afkørselsramper/vejbro vil, ligesom den allerede skitserede nordgående afkørselsrampe til Rævehøjvej, skulle følge reglerne for statslig godkendelse mv. Bebyggelse i Tracéet vil blive en afbrudt bebyggelse, og eventuel støjrefleksion fra bebyggelse vurderes at have ubetydelig virkning på støjforholdene i området. Stigennemføringen ud for Trongårdsskolen er en afbrydelse af støjvolden. Ud fra tidligere udførte beregninger vurderer forvaltningen, at afbrydelsen ikke har væsentlig betydning for støjniveauet i Trongårdsparken. Forvaltningen har tidligere fået foretaget en beregning på en forøgelse af støjvoldens højde. Ifølge beregningen vil en forhøjelse af eksisterende støjvold kun medføre minimale støjforholdene umiddelbart bag støjvolden ændringerne vil forventeligt ingen effekt have for Trongårdsparken. anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces. Ligeledes er der tidligere regnet på etablering af en ny støjvold langs motorvejsafkørslen. Etablering af en sådan støjvold vil ifølge beregninger kun have effekt på arealerne umiddelbart bag støjvolden den vil ikke have effekt for Trongårdens Byområde eller Trongårdsparken. Støjforhold vil blive vurderet nærmere i den videre Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 9

10 planproces. 5.1 Lene Damgaard Williams, Eremitageparken 311, 1A youmail.dk Utilfreds med, at man placerer den største bebyggelsestæthed /mængde i den nordlige del af Tracéet, fordi Eremitageparken allerede i dag er plaget af støj. Det samlede maksimale omfang af bebyggelse på etagemeter i Tracéet er fordelt således i rammerne: Langs Helsingørmotorvejen Syd: etagemeter (bebyggelsesprocent ca. 65%) Langs Helsingørmotorvejen (v. Akademivej): etagemeter (bebyggelsesprocent ca. 165%) Langs Helsingørmotorvejen (v. Anker Engelundsvej): etagemeter (bebyggelsesprocent ca. 170%) Langs Helsingørmotorvejen Nord: etagemeter (bebyggelsesprocent ca. 175%) I rammen Langs Helsingørmotorvejen Nord må der altså maksimalt etableres etagemeter bebyggelse, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 175%. Baggrunden for denne prioritering er: anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces. at der i trafikanalysen anbefales, at omfanget af bebyggelse fordeles med lavest tæthed i den sydligste del og stigende tæthed mod nord i Tracéet. at rammens grundareal giver fysisk plads til lidt mere bebyggelse, end der er plads til i rammerne og Tætheden af bebyggelse i den nordlige ramme er dog ikke væsentlig forskellig fra tætheden af bebyggelse i rammerne og Boligområdet Eremitageparken er i dag udsat for støjpåvirkninger fra Helsingørmotorvejen på mellem 58 og 72 db. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 10

11 5.2 Lene Damgaard Williams, Eremitageparken 311, 1A 5.3 Lene Damgaard Williams, Eremitageparken 311, 1A Ønsker, at der i Tracéet vælges en type anvendelser, der vil skabe mindst mulig mertrafik. Ønsker at begrænse mertrafik på vejen Eremitageparken, fx med chikaner og skiltning. I 2014 besluttede Regeringen at afsætte midler til støjdæmpning. Vejdirektoratet prioriterede at opsætte en støjskærm langs Eremitageparken. Opsætning af denne skærm forventes at ske i løbet af I den supplerende trafikanalyse anbefales, at de etagemeter i Tracéet placeres således at bebyggelse fordeles med lavest tæthed i den sydligste del og stigende tæthed mod nord i Tracéet. Det forventes endvidere, at jo mere erhverv og boliger kan blandes, jo bedre afvikles trafikken. Den foreslåede anvendelse i Tracéet er placeret efter disse principper for ikke at øge trængselsproblemerne på vejene. Se også svar til punkt 2.2 om detailhandel, idet anvendelsen til detailhandel netop er begrænset af hensyn til trafikmængder. Eremitageparken er en trafikvej med en begrænset trafikmængde. Trafikanalysen og den supplerende trafikanalyse giver ikke anledning til at tro, at udviklingen på Dyrehavegårds Jorde og Tracéet vil medføre en væsentlig øget trafik på Eremitageparken. Det må dog understreges, at trafikanalyserne baserer sig på, at det fremtidige trafikmønster svarer til de nuværende, hvor de fleste bilister til Eremitageparken kommer sydfra. De trafikale forhold De trafikale forhold Se svar til punkt 4.2 om trafikanalyse. Trafikken på Eremitageparken vil også i denne fornyede analyse blive vurderet. Forslag til fartdæmpning og behovet herfor vil blive nærmere vurderet i takt med udviklingen af området. 5.4 Lene Damgaard Ønsker støjdæmpning for beboere og Støjforhold vil blive vurderet nærmere i den videre Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 11

12 Williams, Eremitageparken 311, 1A brugere i Tracéet og i nærheden af Tracéet. planproces. anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces. 6.1 Vejdirektoratet v/ Rikke Schade Weje rsw@vd.dk Vejdirektoratet henviser i høringssvaret til deres tidligere fremsendte bemærkninger i forbindelse med forslag til Kommuneplantillæg 10/2013 og Scoping af Kommuneplantillæg 14/2013. Vejdirektoratets tidligere indsendte bemærkninger til Kommuneplantillæg 10/2013 er resumeret og kommenteret i Notatet om høringssvar til Kommuneplantillæg 10, som også er vedlagt denne sag. I Vejdirektoratets svar til Scoping af Kommunplantillæg 14 skriver Vejdirektoratet, at de forudsætter, at kommunen i forbindelse med planlægningen tager højde for de bemærkninger, som Vejdirektoratet tidligere har fremsendt til kommunen vedrørende forslag til Kommuneplantillæg 10. I Vejdirektoratets bemærkninger vedrørende forslag til Kommuneplantillæg 10 (brev af 5. januar 2015 til Lyngby Taarbæk Kommune) skriver Vejdirektoratet, at eventuelle rampeanlæg til Helsingørmotorvejen bør udgå af kommuneplantillægget og de tilhørende kommuneplanrammer. I svar til Scoping af Kommuneplantillæg 14 skriver Vejdirektoratet endvidere, at i relation til resurseanvendelsen og trafiksituationen, skal kommunen være særlig opmærksom på, at arealet langs Helsingørmotorvejen (Tracéet) er pålagt en tinglyst byggelinje, som forudsættes Det fremgår af Vejdirektoratets høringssvar, at anvendelsesbeskrivelsen rampeanlæg ikke bør indgå i de nye kommuneplanrammer. Forvaltningen kan oplyse, at anvendelsesbeskrivelsen rampeanlæg ikke indgår i de nye kommuneplanrammer for Kommuneplantillæg 14. Forslag til Kommuneplantillæg 14 indeholder rammen for Lundtoftegårdsvej, og denne ramme er en gentagelse af den nuværende ramme , som fremgår af Kommuneplan Både den nuværende og den fremtidige ramme indeholder anvendelsesbeskrivelsen rampeanlæg langs motorvej, fordi der allerede i dag findes et rampeanlæg inden for denne ramme. Med hensyn til Vejdirektoratets bemærkninger om at letbanen, vejanlæg eller byggeri ikke kan placeres inden for vejbyggelinjen langs Helsingørmotorvejen, kan forvaltningen oplyse, at det ikke er et forhold som reguleres i Kommuneplantillæg 14. Letbanens præcise linjeføring forventes fastlagt ved anlægslov forår Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 12

13 respekteret i forbindelse med planlægningen af området. Vejdirektoratet påpeger, at der ikke kan etableres letbane eller byggeri, herunder kommunale vejanlæg, indenfor det byggelinjepålagte areal langs motorvejen. Endvidere skriver Vejdirektoratet, at der ikke kan planlægges med yderligere tilslutninger til Helsingørmotorvejen. Vejdirektoratets bemærkninger om, at støjdæmpning i forhold til støj fra Helsingørmotorvejen som udgangspunkt skal etableres uden for det byggelinjepålagte areal, uden udgift for Vejdirektoratet, tages til efterretning. 6.2 Vejdirektoratet v/ Rikke Schade Weje 7.1 Zahid Mehdi og Rehana Kauser, Trongårdsparken 41, zame@bwconsulting.dk I svar til Scoping af Kommuneplantillæg 14 skriver Vejdirektoratet endvidere, at hvis Lyngby-Taarbæk vælger at muliggøre ny støjfølsom arealanvendelse i Tracéet, så gør Vejdirektoratet opmærksom på, at eventuelle krav om støjdæmpning i henhold til lovgivning, lokalplan eller andre bestemmelser er Vejdirektoratet uvedkommende. Alle former for nødvendig støjdæmpning i forhold til støj fra Helsingørmotorvejen skal således som udgangspunkt etableres uden for det byggelinjepålagte areal, uden udgift for Vejdirektoratet. Forudsætter, at arealernes vejbetjening detailplanlægges med vejadgang til det eksisterende kommunale vejnet. Bebyggelse i den sydlige ramme skal være max 18 meter. Pga. at højhuse er skæmmende, for at skabe mindre trafik. Adgange til arealerne i Tracéet skal ske fra den offentlige vej Lundtoftegårdsvej. Antallet af adgange vil blive begrænset af trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Se også svar til punkt 2.8. Se svar til punkt 3.1 om maksimal bygningshøjde og punkt 3.4 om arkitektur. De trafikale forhold Forhold vedrørende arkitektonisk kvalitet vil blive en del af den Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 13

14 kommende lokalplanlægning, som 7.2 Zahid Mehdi og Rehana Kauser, Trongårdsparken Zahid Mehdi og Rehana Kauser, Trongårdsparken Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund, hjortekaer.dk Ønsker ny sydgående tilkørsel til motorvejen ud for ca. Rævehøjvej, til aflastning af motorvejens til- og frakørselsanlæg ved Klampenborgvej. Frygter refleksion af støj fra bebyggelse i Tracéet til Trongårdsparken. Ønsker at de huller som findes i støjvolden ud for Trongårdens Byområde bliver lukket senest ved nybyggeri i Tracéet eller i rammeområdet Foreslår en forhøjelse af støjvoldene ved motorvejen. Ønsker, at udviklingen af området følges op med løsning af de trafikproblemer, der allerede er i området. Se svar til punkt 4.2. Se svar til punkt 4.3. I de tidligere trafikanalyser er der beskrevet en række infrastrukturelle ændringer, der anbefales for at trafikken kan afvikles på et acceptabelt niveau, når der udbygges på Dyrehavegårds Jorder, i Traceet og på DTU. Trafikanalysen godtgør, at der med fremtidig bebyggelse i området vil komme mere trafik i området, herunder på steder, hvor der allerede i dag er trængsel på spidsbelastningstidspunkter. Trafikanalysen indeholder derfor forslag til, hvordan der kan skabes fornyet kapacitet i området og dermed ske en aflastning af de steder, hvor trængslen er størst. Et centralt tiltag i den forbindelse er en ny frakørselsrampe til Rævehøjvej, optimering af tilkørslen ved Lundtofte samt forskellige optimeringstiltag på Klampenborgvej. Disse og andre relevante tiltag skal indgå i den budgetmæssige anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces. De trafikale forhold Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 14

15 prioritering i forbindelse med, at offentlige arealer sælges og bebygges i årene fremover. 8.2 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund 8.3 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund 8.4 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund 8.5 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund 8.6 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund Bebyggelse i den sydlige ramme skal være max 3 etager / 12 meter. Pga. at højhuse er skæmmende, og for at skabe mindre trafik. Se svar til punkt 3.1 om maksimal bygningshøjde og punkt 3.4 om arkitektur. Forhold vedrørende arkitektonisk kvalitet vil blive en del af den kommende lokalplanlægning. Bebyggelsesprocent skal ned på max 100%. Se svar til punkt 3.1 om omfang af bebyggelse. Ønsker ikke, at den sydlige ramme skal kunne anvendes til detailhandel, fordi butikker vil give øget trafik. Nervøs for udvidede åbningstider med tilhørende belastning af området aften og weekend. Anvendelser i Tracéet må ikke give anledning til forøget støj i de nærliggende boligområder, særlig ikke uden for normal arbejdstid og i weekender. Rampeanlæg ved Rævehøjvej vil betyde, at der skal investeres i yderligere støjdæmpende foranstaltninger. Se svar til punkt 2.2. De fremtidige projekter for detailhandel og videnserhverv vil skulle overholde Miljøstyrelsen Vejledende grænseværdier for støjbelastning fra virksomheder. Støjforhold vil blive vurderet nærmere i den videre projektudvikling. Ikke relevant for Kommuneplantillæg 14. Høringssvaret omhandler Kommueplantillæg 11A, som er vedtaget. Kommunen har sendt ansøgning til Vejdirektoratet om anlæg af frakørselsrampe fra Helsingørmotorvejen til Rævehøjvej. Ved anlæg af rampen vil den eksisterende støjvold blive ændret. Derfor indgår der en ny støjvold/ændring af anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces. Ikke relevant for dette kommuneplantillæg. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 15

16 støjvolden i projektet, for at sikre en støjdæmpning af Dyrehavegårds Jorder. Denne nye/ændrede støjvold er taget med i beregningen af omkostningerne ved den nye frakørselsrampe. 8.7 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund 8.8 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund Konklusionerne i Trafikanalysen er tvivlsomme, fordi analysen tager forbehold for letbanens linjeføring. Letbanens nye linjeføring er væsentlig forskellig fra den linjeføring, som ligger til grund for analysen. Et rampeanlæg til Rævehøjvej vil optage en stor del af det grønne areal på Dyrehavegårds Jorder. Trafikanalysen er - som det nævnes - udarbejdet netop med øje for, at ikke alle parametre er fuldt ud afklarede på indeværende tidspunkt - herunder den endelige placering af letbanens linieføring - og at konklusioner således baserer sig på et samlet grundlag, der tager højde for det nødvendige, til at konklusionerne i analysen fortsat finder anvendelse. Ikke relevant for Kommuneplantillæg 14. Høringssvaret omhandler Kommueplantillæg 11A, som er vedtaget. En frakørselsrampe til Rævehøjvej vil optage en del af arealet på Dyrehavegårds Jorder, men arealet planlægges sådan at en rampe vil kunne anlægges. Der er udarbejdet et skitseforslag til rampen. Skitseforslaget indgår i ansøgning til Vejdirektoratet. De trafikale forhold Ikke relevant i forhold til dette kommuneplantillæg. 8.9 Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund Ønsker oplysning om Vejdirektoratets holdning til de trafikale elementer. Rampeanlægget vil udgøre en mindre del af det rekreative areal på Dyrehavegårds Jorder. Det areal, hvor rampeanlægget planlægges, ligger ud mod motorvejen og har derfor mindre rekreativ værdi. Ved anlæg af ny rampe vil den eksisterende støjvold skulle flyttes længere ind på arealet. Kommunen har igennem længere tid været i dialog med Vejdirektoratet om de trafikale forhold i området, særligt trængslen på Klampenborgrampen og tilstødende veje. Kommunen har sendt ansøgning og materiale til Vejdirektorat omhandlende anlæg af frakørselsrampe Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 16

17 til Rævehøjvej. Kommunen afventer pt. en tilbagemelding fra Vejdirektoratet Hjortekær Grundejerforening v/ Arne Kraglund Ønsker en vejbro henover motorvejen ud for Anker Engelundsvej, med tilhørende rampeanlæg. Med den netop vedtagne linjeføring af letbanen vil denne bro kunne etableres for et væsentligt lavere beløb end før estimeret. Hvis en vejbro ikke kan etableres, ønskes en frakørsel ved Rævehøjvej og en tilkørsel ved Anker Engelundsvej. Vejdirektoratet undersøger sideløbende med kommunen muligheden for at forbedre fremkommeligheden i rampekrydset ved Klampenborgvej. Ændringerne ved rampekrydsene og i nærheden heraf vil derfor blive koordineret og planlagt med Vejdirektoratet. Kommunen har fået udarbejdet et skitseprojekt på det foreslåede anlæg. Skitseprojektet har været drøftet med repræsentanter for grundejerne i området, og der har i den sammenhæng været peget på anlæggets tekniske, æstetiske og økonomiske udfordringer. Letbanen ændrer kun linjeføring på strækningen syd for Akademivej. Letbanen føres stadig via Anker Engelunds Vej. Der er derfor ikke sket nogen ændring i forhold til det udarbejdede skitseprojekt for vejbro over Helsingørmotorvejen ved Anker Engelunds Vej. Det er stadig en meget dyr løsning, som er fravalgt, bl.a. fordi det ikke forventes at Vejdirektoratet kan give tilladelse til et sådan anlæg. De trafikale forhold 9.1 Jacob Baden, Trongårdsparken 105 imjb@mail.dk 9.2 Jacob Baden, Trongårdsparken Henrik Hornhaver, Hjorthøj 4, Påpeger store trafikale problemer ved Trongårdsparken og Trongårdsskolen. Er nervøs for, at Trongårdsparken vil blive benyttet som parkeringsareal for fremtidigt erhverv i rammen Ønsker lavere bebyggelse i rammen , så det passer sammen med de omgivende lave beboelsesområdet. Yderligere placering af erhverv og bolig vil gøre den trafikale situation i området ved Med hensyn til tilkørsel ved Anker Engelunds Vej se svar til punkt 4.2. Omhandler Kommuneplantillæg 11A, som er vedtaget. Omhandler Kommuneplantillæg 11A, som er vedtaget. I forbindelsen med vedtagelsen blev den maksimale bygningshøjde i rammen sat ned til 12 meter. Målet med de anbefalede infrastrukturelle løsninger er, at den nuværende samt ekstra trafik, som skabes Omhandler ikke Kommuneplantillæg 14. Omhandler ikke Kommuneplantillæg 14. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 17

18 k Hjortekær mere kompliceret (meget trafik, lange ventetider) Henrik Hornhaver, Hjorthøj Henrik Hornhaver, Hjorthøj 4 Foreslår, at der anlægges en vejbro fra Anker Engelundsvej til Dyrehavegårds Jorder, og at der etableres ramper på motorvejen, for dermed at aflaste det øvrige trafikområde. Mener, at den foreslåede byggehøjde på 28 m i området forekommer alt for voldsom og dominerende og foreslår 12 m. Mener, at der bør indtænkes støjdæmpende foranstaltninger fra starten. af udbygning af området, primært benytter overordnede trafikveje, dvs. Helsingørmotorvejen med tilslutningsanlæg ved Klampenborgvej og Lundtoftegårdsvej samt den anbefalede nye frakørselsrampe ved Rævehøjvej. Øvrige primære trafikveje som Hjortekærsvej, Rævehøjvej, Eremitageparken, Vejporten og Lundtoftegårdsvej vil blive belastet med gennemkørende trafik ved en fuld byudvikling, men i begrænset omfang. Trafikanalysen peger på flere mulige optimeringsmuligheder på Klampenborgvej, herunder forslag om signalreguleret kryds/ rundkørsel ved Klampenborgvej/Hjortekærsvej, signalreguleret kryds ved Hvidegårdsparken og signaloptimering af eksisterende kryds. Vejdirektoratets trængselsanalyse peger på nogle af de samme tiltag. Det kan oplyses, at der er udarbejdet skitseprojekt for bro over Helsingørmotorvejen ved Anker Engelund Vej. Rapporten viser, at det bliver et meget stort og dyrt anlæg. Udgifterne dertil står ikke mål med den trafikale effekt. Kommunen vurderer, at man kan opnå flere gode trafikløsninger for færre midler. Med hensyn til ramper, se svar til punkt 4.2. Se også svar til punkt 8.10 om vejbro ved Anker Engelunds Vej. Se svar til punkt 3.1 om maksimal bygningshøjde. Støjforhold vil blive vurderet nærmere i den videre projektudvikling. Forhold omkring støjdæmpende foranstaltninger skal tage højde for områdets anvendelse og placering, hvorfor dette hører hjemme i forbindelse med De trafikale forhold anbefaler, at de støjmæssige forhold, Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 18

19 lokalplaner og i byggesager. Forvaltningen vil stille krav om relevante støjdæmpende foranstaltninger, hvis det er relevant. Disse foranstaltninger vil ske som led i bebyggelsen. Ved siden af de specifikke støjdæmpende foranstaltninger kan det være relevant med mere generelle foranstaltninger, jf. også kommunens støjhandlingsplan. herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces Henrik Hornhaver, Hjorthøj Henrik Hornhaver, Hjorthøj 4 Mener ikke, at 2 pladskrævende butikker med detailhandel understøtter vidensbyen. Der er behov for grønne områder i stedet. Kontorer og anden bebyggelse bør fremstå dæmpet eller mørk efter arbejdstids ophør. Solreflekser i facadeglas og vinduer bør undgås. Reflekser i solceller på tage bør undgås. Foreslår, at vejbelysning bør være indirekte, så belysningen ikke fremstår som et horisontalt lyshav. Se svar til pkt. 2.2 om pladskrævende detailhandel. Se også svar til punkt 15.1 om Lyngby-Taarbæk som grøn kommune. Med varierede anvendelser som videnserhverv, boliger, hotel og konference, offentlige formål mv., må det forventes, at der kan være brugere af bebyggelserne på forskellige tidspunkter af døgnet. Nogle af/dele af bebyggelserne kan komme til at fremstå oplyste, også på tidspunkter af døgnet, hvor det er mørkt. Kommunalbestyrelsens holdning i forbindelse med nye lokalplaner er generelt, at solceller/solfangere placeres sådan, at de ikke giver anledning til gene for omgivelserne. I forbindelse med lokalplanlægningen for området vil der blive fastsat bestemmelser for solceller/solfangere. Kommuneplan 2013, Generelle rammer: Tagmaterialer må maks have en glansværdi på 15. anbefaler, at forhold vedr. belysning, solceller og lysrefleksion indgår i den videre planproces Henrik Hornhaver, Hjorthøj 4 Reklamer og lysskiltning bør ikke tillades. Lyngby-Taarbæk Kommune har brugt LED belysning siden 2011 i forbindelse med modernisering og fornyelse af vejbelysningen i kommunen. I forhold til en ældre type belysning, er LED belysning meget mere styret hen i den retning, hvor der brug for belysningen. Der vil kunne forekomme skiltning i forbindelse med den nye bebyggelse i Tracéet. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 19

20 Kommunalbestyrelsens holdning i forbindelse med nye lokalplaner er generelt, at skiltning skal integreres i byggeriets arkitektur. I forbindelse med lokalplanlægningen for området vil der blive fastsat bestemmelser for skiltning. anbefaler, at forhold vedr. skiltning indgår i den videre planproces Henrik Hornhaver, Hjorthøj Grundejerforening en for Fortunen og omegn v/ Steen Wenske Pedersen, Trongårdsvej 13A, steen@wenske.dk Lukning af Klampenborgvej for biltrafik mellem Lyngby Hovedgade og Kanalvej, reduktion af Klampenborg vej til et spor i hver retning fra Kanalvej til motorvejen samt fremføring af Firskovvej til Jægersborgvej vil påvirke trafiksituationen voldsomt. Efterspørger en analyse af antal lokal- og fjernbusser, og disses linjeføring og stoppesteder. Letbanens endestation bør have cykelparkering og plads til evt. pendlere fra Nordsjælland, der vil skifte fra bil til Letbane. En videreføring af letbanen mod Nærum i fremtiden bør ikke umuliggøres. Ser grundlæggende positivt på forslaget, men er bekymret for om udviklingen af området vil få trafikale konsekvenser for deres område. Følgende punkter bør adresseres i en gennemarbejdet trafikanalyse, inden der træffes beslutning om endeligt trafikdesign: Det bør sikres, at Ermelundsvej, Trongårdsvej, Ved Fortunen og Dyrehavegårdsvej ikke bliver genveje til de Der vil i de kommende år blive gennemført flere tiltag på vejnettet i Lyngby, som vil påvirke trafikafviklingen. I forbindelse med letbaneprojektet er Movia i samarbejde med kommunen i gang med en analyse af det kommende busnet. I analysen ses både på busnettet under anlæg af letbanen og busnettet, når letbanen står færdig. Der bliver etableret cykelparkering ved alle letbanestationer efter en nærmere vurdering af behov. Der forventes umiddelbart et stort behov for etablering af cykelparkering ved stationen ved Lundtofte. Forhold omkring evt. etablering af pendlerparkeringsplads er endnu ikke belyst. Der er med den aktuelle planlægning af letbanen skabt mulighed for en eventuel senere videreførelse letbanen mod bl.a. Nærum. En eventuel videreførsel vil forudsætte en ny grundig planlægningsproces. Det vurderes, at lokalvejene ikke vil blive belastede med gennemkørende trafik. Kommunen iværksætter trafiktællinger og hastighedsmålinger på lokalvejen for at kunne følge udviklingen i trafikken. Trafiktællingerne vil blive udført i efteråret Forslag til fartdæmpning og behovet herfor på lokalvejen vil derfor blive nærmere vurderet i takt med udviklingen af området. De trafikale forhold Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 20

21 11.2 Grundejerforening en for Fortunen og omegn v/ Steen Wenske Pedersen, Trongårdsvej 13A nyudstykkede arealer. Det bør sikres, at trafikbelastningen på Hjortekjærsvej ikke øges med mere end 25%. Forholdene for cyklister fremgår ikke klart af det foreliggende tillæg, og de er ikke belyst tilstrækkeligt i trafikanalysen. Der ønskes gode og sikre cykelstier. Reglerne for placering af støjhegn langs Klampenborgvej og Hjortekærsvej bør genovervejes. Der bør ses på kravet om, at støjhegn skal placeres mindst 5 meter fra skel. Se også svar til punkt 4.2 om trafikanalyse. Det er et vigtigt element, at der skabes gode forhold for gående og cyklister. Der er cykelstier på både Rævehøjvej og Hjortekærsvej. Der er i tidligere planforløb set på mulighed for at fartdæmpe Hjortekærsvej og skabe sikre krydsninger af vejen ved stiforbindelser ind over Dyrehavegårds Jorder. Disse muligheder indgår fortsat. Der findes ikke særlige regler for placering af støjafskærmning mod Klampenborgvej for kommuneplanrammen (den sydligste ramme i Tracéet). Placering af støjafskærmning kan blive reguleret af kommende lokalplaner. Generelt om støjafskærmning langs veje: Hvis kommunen igangsætter støjafskærmning langs en vejstrækning, vil det typisk foregå på vejareal. Hvis støjafskærmning igangsættes af en privat, vil det typisk foregå på egen grund. Her følger regler for placering af støjhegn ved Klampenborgvej: Lokalplanen 238 for Hvidegårdsparken: Hegning mod Klampenborgvej skal være levende, grønne hegn. Der kan etableres støjhegn bag de levende, grønne hegn. Lokalplan 219 for Hjortekær langs Jægersborg Dyrehave: Hegn mod vej skal være levende. Der må inden for en afstand af 5 meter mod vej kun hegnes med levende hegn i naboskel. Lokalplan 98 for et område i Fortunbyen: Hegning skal udføres under hensyntagen til ønske om at bevare områdets karakter og skal ske efter en af Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 21

22 kommunalbestyrelsen godkendt plan. Kommuneplan 2013, Generelle rammer: Hegning skal ske på en sådan måde, at området fremstår grønt og friarealerne sikres. Der skal sikres en ordentlig fremtræden Grundejerforening en for Fortunen og omegn v/ Steen Wenske Pedersen, Trongårdsvej 13A En byggehøjde på 28 meter i den sydlige ende af Tracet vil virke meget voldsom. Er bekymret for grimme teknikbygninger på toppen af bebyggelser. Foreslår en max byggehøjde på 14 meter (inkl. pænt afskærmede teknikbygninger). Kravet om, at støjhegn skal placeres mindst 5 meter fra skel gør sig alene gældende for lokalplanområdet Lokalplan 219 for Hjortekær langs Jægersborg Dyrehave. Grundejerforeningen ønsker en ændring af dette. Kommunen vil se nærmere på dette, hvis der sker en ændring af de trafikale eller bygningsmæssige forhold ved Hjortekærsvej. Se svar til punkt 3.1 om maksimal bygningshøjde. Kommunalbestyrelsens holdning i forbindelse med nye lokalplaner er generelt, at teknik på tag/tekniketager skal integreres i byggeriets arkitektur. I forbindelse med lokalplanlægningen for området vil der blive fastsat bestemmelser for teknik på tag/tekniketager. anbefaler, at forhold vedr. integration af teknik på tag/ tekniketager indgår i den videre planproces Merete Christoffersen Finlandsvej 16 A 2800 Kgs. Lyngby, mcr@nielsenelektronik.dk Finder det positivt, at der i planlægningen af såvel bebyggelse som uderum skal indtænkes støjdæmpning. Gør opmærksom på, at der i årevis har været talt om den manglede støjafskærmning i området. Der bør laves en samlet støjafskærmning på hele strækningen af motorvejen fra Helsingørmotorvejen er en statsvej, og det er således Vejdirektoratet, der står for støjdæmpning af vejen. En samlet støjafskærmning lange hele motorvejen i Lyngby-Taarbæk vil naturligvis være at foretrække, men Vejdirektoratet har i deres Støjhandlingsplan prioriteret de enkelte projekter i landet. Vejdirektoratets kriterium for udpegning af mulige støjskærmsprojekter mm. er at tilgodese de mest støjbelastede boligområder først samt at projektet har den størst mulige Forhold vedrørende arkitektonisk kvalitet vil blive en del af den kommende lokalplanlægning. anbefaler, at de støjmæssige forhold, herunder også forhold til omgivende bebyggelser, indgår i den videre planproces. Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 22

23 Jægersborg i syd til Nærum i nord. Er bekymret for, at der qua Tracéets opdeling i rammeområder ikke kommer til at være en samlet løsning. omkostningseffektivitet målt som reduceret støjgene pr. investeret kr. Gør opmærksom på at strækningen indgår i Vejdirektoratets Støjhandlingsplan for Statens Veje med planer om etablering af støjskærme. Støjforhold vil blive vurderet nærmere i den videre planproces Einar Feldager Hansen, einarfeldagerhans en@ gmail.com Vejstøj og støj er sundhedsskadeligt. Støjreducerende tiltag skal tænkes ind i opbygningen af hele området. Naturen skal indtænkes, og det grønne udtryk langs Lundtoftegårdsvej skal bevares. Tracéet fra Akademivej ned til Klampenborgvej bør holdes åbent, så udsynet til området ved Ermelundsstien og Jægersborg bibeholdes. Se svar til punkt 3.2 om udtrykket langs Lundtoftegårdsvej og de grønne rum. I Tracéet syd for Akademivej er landskabet mere åbent end nord for, og man kan se længere mod syd. Det er dog ikke i dag muligt at se helt til området ved Ermelundsstien og Jægersborg, pga. høj beplantning på begge sider af Klampenborgvej ved Tracéets sydlige del. I rammeområdet , som udgør den sydlige del af Tracéet, er bebyggelsestætheden lavere end i de øvre, nordlige rammer. Dette område vil komme til at fremstå mere åbent end de andre rammer. Der må i denne ramme maksimalt etableres etagemeter bebyggelse, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 65%. Baggrunden for fordelingen med den lave bebyggelsestæthed i den sydlige ramme er blandt andet, at det her gøres muligt at tage hensyn til forhold vedr. skygger og udsyn ift. boligbebyggelserne vest for rammen. En anden årsag er, at der i trafikanalysen anbefales begrænset bebyggelse i denne ramme, for ikke at overbelaste krydset Klampenborgvej/Lundtoftegårdsvej. men der vil i forbindelse med den videre udvikling af Tracéet blive lagt principper for, hvordan beplantning og grønne rum kan integreres. Forvaltningen anbefaler også, at der udarbejdes principper for placering af bebyggelse i Tracéet, set i forhold til områdets eksisterende bebyggelsesstrukturer og oplevelsen af bebyggelse fra de omkringliggende veje. Principperne bliver del af den videre planproces. Forhold vedrørende Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 23

24 13.2 Einar Feldager Hansen Tag hensyn til dyrelivet i området på Tracéet fra Akademivej til Rævehøjvej. Ønsker faunapassage mellem Ermelunden og Dyrehavegårds Jorder. Den lave bebyggelsestæthed i kombination med den maksimale bygningshøjde på 28 meter gør det muligt at skabe landskabskig og udsyn mellem bebyggelserne i den sydlige del af Tracéet. Se også svar til punkt 5.1 om fordeling af bebyggelsestæthed. Der er ikke registreret flora- eller faunaarter på strækningen som indikerer, at der er arealer eller dyr, som er omfattet af lovmæssig naturbeskyttelse. I den fremtidige bebyggelse med integrerede grønne rum forventes, at dyrelivet vil kunne vende tilbage til arealet, om end i et mindre omfang. Bevarelsen af flest muligt af de eksisterende træer langs Lundtoftevej vil være til umiddelbar gavn for en del fauna (især fugle og insekter). Se også svar til punkt 3.2 om grønne rum. arkitektonisk kvalitet vil blive en del af den kommende lokalplanlægning, som men der vil i forbindelse med den videre udvikling af Tracéet blive lagt principper for, hvordan beplantning og grønne rum kan integreres Einar Feldager Hansen 13.4 Einar Feldager Hansen Bygningshøjde kan mindskes ved at grave bygningerne ned i terrænet, så kan man have skrå brinker op til normal jordhøjde. Ønsker, at antallet af tilkørselsveje til bebyggelse i Tracéet begrænses for at højne trafiksikkerheden for gående og cyklister. Hverken Tracéet eller Dyrehavegårds Jorder er særlig vigtige lokaliteter for dyrelivet, og områderne er heller ikke udpegede som sådan i kommuneplanen. De eksisterende passagemuligheder via cykelstien under Klampenborgvej ved motorvejen og den under motorvejen fra Carlshøjvej til Trongårdsvej, bliver bevaret og vil også fortsat kunne anvendes som faunapassager. Delvis nedgravning af bebyggelse og parkering vil indgå som en mulighed i den fremtidige planlægning af bebyggelserne i Tracéet. Se svar til punkt 6.2. De trafikale forhold Forslag til Kommuneplantillæg 14/2013. Dato: side 24