AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I L I N G V I S T I K September 1995 Senest revideret august 2007

2 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen i Lingvistik ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Lingvistik, Studienævnet for finsk, lingvistik og ungarsk. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende faglig viden og indsigt kendskab til humanistisk teori og metode færdighed i at formulere og bearbejde problemstillinger færdighed i at udføre erhvervsfunktioner grundlag for videre studier. 3. Bacheloruddannelsen i lingvistik skal give de studerende indsigt i sproglig struktur og funktion færdighed i at anvende sproglige analysemetoder færdighed i at behandle sproglige og lingvistiske problemstillinger - på basis af forskellige typer sproglige data - ud fra en bred sproglig horisont. I bredere forstand er det uddannelsens formål at give de studerende færdighed i selvstændig problemløsning. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med Lingvistik som grundfag består af 2 års lingvistik-studier samt et tredje år, der kan ligge inden for Lingvistik eller udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Generelle eksamensbestemmelser 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for finsk, lingvistik og ungarsk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 2

3 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 9. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende, i Humanistisk Videnskabsteori dog højst af 5 studerende. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelserne. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 3

4 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i, 3) de opnåede bedømmelser, 4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 5) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør, 6) meritoverførte prøver, 7) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk samt 8) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1400 typeenheder (tegn + mellemrum). 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse & bibliografi tæller ikke med. 18. Studienævnet for finsk, lingvistik og ungarsk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Der tages ved bedømmelsen af alle prøver hensyn til ikke alene de indholdsmæssige kvaliteter, men også til den mundtlige eller skriftlige fremstillings kvalitet som formidling. Formidlingskvalitet skal her forstås som overensstemmelse mellem form og indhold. Dvs. skriftligt: klar opstilling (layout), hensigtsmæssig og velvægtet disposition, adækvat afsnitsopdeling, tydelig og passende kohærensmarkering, præcis og letforståelig sprogbrug ialt: læservenlighed. Og mundtligt: mundtlig (dvs. manuskriptuafhængig) fremlæggelse, brug af tavle, overhead eller handout hvor hensigtsmæssigt, færdighed i både monologisk og dialogisk kommunikerende redegørelse ialt: tilhørerinteraktion. Formidling i snævrere forstand, dvs. til en nærmere defineret kreds af ikkefagfæller, kan bedømmes i særlige tilfælde, men kun for så vidt en sådan modtagerdefinition findes i opgaven. 4

5 Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Udover holdundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21. Uddannelsen forudsætter interesse for og kendskab til forskellige sprog. Mere specifikt forudsættes fuld læsefærdighed i engelsk, samt et rimeligt kendskab til yderligere to fremmedsprog. Som fremmedsprog tæller i denne forbindelse andre sprog end dansk, svensk og norsk. Desuden forudsættes kendskab til et ikkeindoeuropæisk sprog, f.eks. finsk, ungarsk, japansk, kinesisk, arabisk, hebraisk (disse udbydes ved Aarhus Universitet). Kendskab til et ikkeindoeuropæisk sprog kan erhverves ved et propædeutisk kursus af 1/2 til 1 års varighed, der normalt tages efter optagelsen på studiet og integreres i det første studieår. Prøven tages efter reglerne i den studieordning hvortil den hører. Endelig forudsættes almindelig beherskelse af dansk (dvs. svarende til enten indfødt sprogbeherskelse, eller kommunikativ færdighed, både mundtligt og skriftligt, hos en udlænding). En udlændings beherskelse af dansk, tæller ikke som fremmedsprog. Det gør derimod hans eller hendes modersmål, medmindre det er norsk eller svensk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. Bacheloruddannelsen kan afvikles på 2 måder - som en 2-årig uddannelse i lingvistik og en 1-årig suppleringsuddannelse i et andet fag - som en 3-årig uddannelse i lingvistik 5

6 23. Prøve Prøveform censur point bedømmelse Normalstudieplan Grundkursus S intern 10 best./ikkebest. 1. semester Grammatik S ekstern 10 7-trinsskalaen 1. semester Fonetik/ fonologi M intern 10 best./ikkebest. 2. semester Frit emne A S/M intern 5 best./ikkebest. 2. semester Frit emne B S intern 10 7-trinsskalaen 3. semester Semantik S intern 10 7-trinsskalaen 3. semester Pragmatik S intern 10 7-trinsskalaen 4. semester Lingvistiske teorier M ekstern 30 7-trinsskalaen 4. semester Videnskabsteori S intern 15 best./ikkebest. 4. semester Emne C: Projekt S+M ekstern 10 7-trinsskalaen 5. semester 3. år Formidling UD/M intern 5 best./ikke-best. 5. semester Forskningsmetode M intern 10 best./ikke-best. 6. semester Emne I S intern 15 7-trinsskalaen 6. semester Emne II M ekstern 15 7-trinsskalaen 6. semester Emne III S+M ekstern 15 7-trinsskalaen 7. semester [S = skriftlig, M = mundtlig, UD = undervisningsdeltagelse; 60 point = 1 årsværk] 24. Bacheloruddannelsens 3. år kan (jf. 22) alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse eller en individuelt tilrettelagt uddannelse efter godkendelse af Det Humanistiske Fakultets studieudvalg. 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal den studerende indstille sig til prøve i Propædeutik og i Grundkursus inden udgangen af 2. semester, og disse prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester (jvf. eksamensbekendtgørelsen om 1. årsprøve). For studerende, der ikke behøver propædeutik, er prøven i Grundkursus identisk med 1. årsprøve. Det tilrådes endvidere at Frit Emne A aflægges før Frit Emne B og C. Prøve i Grundkursus i Lingvistik, Grammatisk Analyse og Semantik afholdes kun ved vintereksamen. 6

7 Prøve i Fonetik afholdes kun ved sommereksamen Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 26. Grundkursus Disciplinbeskrivelse Introduktionen til faget sker primært i Grundkurset og formålet er at give en bred oversigt over lingvistikkens emneområde. Også propædeutikkurset spiller her en væsentlig rolle. Undervisningsformen på grundkurset er normalt kollokvier og øvelser, blandet med oplæg fra både læreren og de studerende. Eksaminanden skal vise færdighed i at forholde sig til dette område, herunder evne til at læse og forstå lingvistisk diskurs, og forståelse for forskellige opfattelser af sprog, i overensstemmelse med den introducerende læsning (omfang: 3500 sider) der gennemgås i kurset. Desuden skal prøven vise færdighed i at bruge fagets håndbøger. Prøveform: Prøven er en individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 5 timer Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point 27. Analyse Generel disciplinbeskrivelse Analysekurserne omfatter disciplinerne grammatik, fonetik & fonologi (lydlære), semantik (betydningslære) og pragmatik (læren om sprogbrug). Trods opdelingen i forskellige kurser, skal de forskellige analysekurser ses i indbyrdes sammenhæng. Sigtet med kurserne er at give de studerende et analyseredskab der kan bruges til analysen af ethvert sprog, og dansk og andre sprog inddrages til illustration. Undervisningsformen er hovedsagelig øvelser og kollokvier, ud fra det materiale undervisningen baseres på.

8 27.1 Grammatik Eksaminanden skal vise evne til at analysere morfologisk og syntaktisk, og indsigt i de grammatiske kategoriers funktion i sproget og deres realisation i tale. Prøveform: Prøven er en individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. En bibliografisk liste vedlægges besvarelsen. Varighed: 4 timer Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen Vægtning: 10 point Fonetik/fonologi Eksaminanden skal have et grundigt kendskab til lydenes frembringelse (artikulatorisk fonetik), indsigt i deres fysiske realisation (akustisk fonetik) og brugen af fonetisk apparatur, samt viden om sammenhængen mellem sprog og lyd (fonologi), både for enkeltlyde (fonematik) og i sammenhængende tale (prosodi). Desuden kræves kendskab til principperne for transskription. Prøven består af en bunden mundtlig prøve med forberedelse. Forudsætningen for at deltage i den mundtlige prøve er at den studerende har besvaret to bundne skriftlige opgaver og afleveret disse mindst fjorten dage inden prøvens afholdelse. Til forberedelsen til den mundtlige prøve får den studerende ét eller (maksimalt) to spørgsmål. Der kan f.eks. være tale om en transskriptionsopgave, en artikulationsopgave, en praktisk akustisk opgave el.lign.. Eksaminationen tager udgangspunkt i det eller de spørgsmål som er udleveret til forberedelsen, men kan også komme ind på emner fra de skriftlige opgaver eller andre emner inden for det område som undervisningen har dækket. Prøveform: Prøven er en bunden, individuel, mundtlig prøve med forberedelse. Forberedelse til mundtlig prøve: 40 minutter. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må anvendes og medtages. Varighed: Den mundtlige eksamination varer 20 minutter, inklusiv censur. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point Fonetik og pragmatikprøven kan tage udgangspunkt i samme empiri.

9 27.2 Semantik Eksaminanden skal kunne opløse sproglige betydninger i deres komponenter og kunne fremanalysere betydningsrelationer i ord og sætninger. Der kræves forståelse af propositions og prædikatslogik. Prøveform: Prøven er en individuel, bunden, skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. En bibliografisk liste vedlægges besvarelsen. Varighed: 3 timer Censur og bedømmelse: intern, 7-trinsskalaen Vægtning: 10 point Pragmatik Eksaminanden skal kunne analysere sammenhængende tekst og samtale, med henblik på at demonstrere hvordan sproget bruges til situationel kommunikation. Besvarelsen kan bestå af en analyse af en mundtlig eller skriftlig tekst eller i en teoretisk behandling af et pragmatisk emne. Prøveform: Prøven er en individuel, fri, skriftlig hjemmeopgave af et omfang på 1015 ns (jfr. 17) Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. Fonetik og pragmatikprøven kan tage udgangspunkt i samme empiri. 28: Teori Generel disciplinbeskrivelse De teoretiske prøver omfatter lingvistisk teori og humanistisk videnskabsteori. Undervisningen foregår som kollokvier, på grundlag af læsning af illustrative og centrale tekster, med oplæg fra læreren og de studerende. Indlæringsmålet er forståelse af de tankegange og ræsonnementer, der ligger bag teksterne og de teorier de fremstiller.

10 28.1 Lingvistiske teorier Eksaminanden skal være orienteret i lingvistikkens baggrund i den historiskkomparative sprogvidenskab, og i væsentlige teoretiske retninger i det 20. århundrede. Pensumopgivelser på ca sider, hvoraf mindst 250 sider opgives individuelt, skal være godkendt af faglæreren senest 14 dage inden eksamensspørgsmålet udleveres. Pensumopgivelserne skal dække væsentlige retninger i det 19. og 20. århundrede. Der gives en uges forberedelse, hvortil der udleveres et eller flere spørgsmål. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem en fremstilling fra eksaminandens side, og en dialog mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Prøveform: Prøven er en individuel, bunden, mundtlig prøve. Forberedelse: 1 uge Varighed: 60 minutter, inkl. censur Censur og bedømmelse: ekstern, 7-trinsskalaen Vægtning: 30 point Videnskabsteori Disciplinbeskrivelse Kurset afvikles af Det Humanistiske Fakultets videnskabsteoriudvalg. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Der fordres et indgående kendskab til moderne videnskabsteoretiske positioner, herunder sprogteoretiske positioner. Der fordres endvidere et sikkert kendskab til det humanistiske vidensfelts historie og aktuelle metoder. Endelig fordres der et indblik i de væsentligste videnskabers historie. Eksamensopgivelserne skal omfatte mindst 400 sider primærlitteratur, samt mindst 200 sider om humanioras historie og metoder. Endvidere opgives der et værk over videnskabernes historie. Prøven kan aflægges på tre måder: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for

11 individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave, idet kravene til emnets og opgavens omfang så øges i forhold til antallet af studerende. b: bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 opgaver, hvoraf eksaminanden besvarer én efter eget valg. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed for b: 14 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 15 point eller c: som mundtlig prøve Prøveform: Individuel prøve Omfang: Max 30 minutter, inkl. censur Forberedelsestid: 30 minutter med hjælpemidler Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 15 point 29. Emner Generel disciplinbeskrivelse Der prøves i tre emner. Som grundlag for en emneprøve kan eksaminanden bruge emner, der udbydes i undervisningen, men kan også vælge at definere sit eget genstandsfelt, efter vejledning fra faglæreren. Undervisningen foregår hovedsagelig som øvelser og kollokvier, med oplæg fra læreren og de studerende. Generelle faglige mål: Som grundlag for ét af de tre emner skal der vælges introduktion til enten sociolingvistik eller psykolingvistik. Mindst ét af de frie emner (A eller B) skal være teoretisk orienteret, dvs. at besvarelsen skal vise at eksaminanden, inden for et begrænset lingvistisk genstandsfelt, kan gøre rede for feltets væsentlige problemstillinger og resultater, og orientere sig i relevant faglitteratur og håndbøger. I emne C (projektet) og efter eget valg evt. ét emne mere er hovedkravet færdighed i empirisk analyse. Skriftlige opgaver kan have form af enten redegørelser eller projektrapporter (inklusive arbejdsrapport).

12 29.1 Emne A: Frit emne Eksaminanden skal vise evne til at formulere sig indenfor et lingvistisk emne, i overensstemmelse med fagets praksis, og med henvisninger til relevant lingvistisk litteratur. Indlæringsmålet er at opøve den studerendes evne til selvstændighed i orientering, behandling og fremstilling inden for specifikke genstandsfelter. Prøven kan aflægges på 2 måder, a og b. I begge tilfælde fremlægges en fyldestgørende bibliografi. Den skriftlige opgave i prøveform b kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald forøges kravene til opgavens omfang i forhold til antallet af studerende. a: Prøveform: Undervisningsdeltagelse med mundtligt oplæg. b: Prøveform: fri, skriftlig hjemmeopgave på 5-7 ns (jfr. 17) Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point 29.2 Emne B: Frit emne Eksaminanden skal vise evne til at formulere sig indenfor et lingvistisk emne, i overensstemmelse med fagets praksis, og med henvisninger til relevant lingvistisk litteratur. Indlæringsmålet er at opøve den studerendes færdighed i selvstændighed i orientering, behandling og fremstilling inden for specifikke genstandsfelter. Der skal til opgaven foreligge en fyldestgørende bibliografi. Både eksaminand og eksaminator kan kræve en drøftelse af opgaven inden bedømmelsen. Et sådant krav fra eksaminandens side fremsættes i forbindelse med opgavens indlevering. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald forøges kravene til opgavens omfang i forhold til antallet af studerende. Prøveform: Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave på ns (jfr. 17). Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskalaen Vægtning: 10 point.

13 29.3 Emne C: Bachelorprojekt. Empirisk orienteret emne. Prøven skal vise at eksaminanden er i stand til at vælge og bruge en egnet analytisk metode til en undersøgelse af et begrænset empirisk område inden for et lingvistik genstandsfelt. Emnestudiet må gerne orienteres mod et vidensområde, der er specielt relevant for det fag, den studerende vælger til bachelorstudiets tredje år, således at det også trækker på viden herfra, men der må ikke være identitet mellem emnestudieopgaven og en opgave, som er løst eller skal løses ved det andet studium. Prøven er en mundtlig prøve med materiale. Som materiale udarbejder eksaminanden en skriftlig hjemmeopgave på ns (jfr. 17), der redegør for den foretagne undersøgelse. Bachelorprojektet skal indeholde et kort resumé på et fremmedsprog. Dette sprog skal være et som eksaminator og censor kan forstå og derfor skal valget af sprog, hvis det ikke er engelsk, aftales med vejlederen. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Opgaven afleveres senest 14 dage før den mundtlige prøve. Der skal til opgaven foreligge en fyldestgørende bibliografi. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. I så fald forøges kravene til undersøgelsens og materialets omfang i forhold til antallet af studerende. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Den mundtlige og den skriftlige del vægtes som en helhed. Prøveform: Prøven er en mundtlig prøve med materiale. Forberedelse: 45 minutter. Der udleveres et eller flere spørgsmål, der kan danne udgangspunkt for en drøftelse af den indleverede opgave og emnet. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 45 minutter inkl. censur. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem en fremstilling fra eksaminandens side og en dialog mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen Vægtning: 10 point.

14 3. studie år i den étfaglige linie. 30. Lingvistisk forskningsmetode Der fordres kendskab til a) forskellige metoder, således fx. forskellen mellem kvantitativ og kvalitativ metode, mellem empirisk-induktiv og deduktiv argumentation; b) brugen af forskellige typer data, således fx. korpusdata, informantdata, introspektion og sekundær beskrivelse; og c) forskellige aspekter af forskning- og fremstillings-processen, således fx validitets- og reliabilitets-vurdering samt arbejdsgangen fra teori og kontekstualisering, via hypotese og operationalisering, over databehandling og diskussion, til perspektivering. Der kræves evne til at vurdere hvilken rolle disse elementer spiller i opgivne forskningspublikationer. Senest 2 uger inden eksamen indleverer den studerende en pensumliste på 8-10 artikler (evt. uddrag af bøger), på i alt ca. 250 sider, der skal godkendes af eksaminator senest en uge før eksamen. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve Forberedelse: 45 minutter, hvortil der udleveres et eller flere spørgsmål med udgangspunkt i det opgivne pensum. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 45 minutter, inkl. censur. Eksaminationen omfatter dels en selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point 31. Formidling Disciplinbeskrivelse Der afholdes jævnlige seminarer, hvor lingvistisk viden efter eget valg (fx fra læsning eller tidligere emner) fremstilles af de studerende. I begyndelsen af hvert semesterforløb gives en introduktion omfattende både mundtlig og skriftlig fremstilling. (NB: Skriftlig fremstilling prøves kun i forbindelse med skriftlige opgaver). Studerende tilmelder sig tre seminarer, får kritik efter de første to fremlæggelser og bedømmelse ved den tredie. Der kræves færdighed i mundtlig fremstilling af et lingvistisk emne for et ikke-indviet publikum. Prøven kan aflægges på 2 måder a og b:

15 a: Prøveform: Tilfredsstillende aktiv deltagelse i kursus. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point b: Prøveform: Individuel, fri mundtlig prøve. Forberedelse: 7 dage efter aftale af emne. Varighed inkl. censur: 40 minutter. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 32 Emneprøver: I, II, III Generel disciplinbeskrivelse Der prøves i tre emner. Som grundlag for en emneprøve kan eksaminanden bruge emner, der udbydes i undervisningen, men kan også vælge at definere sit eget genstandsfelt efter vejledning fra faglæreren. Generelle faglige mål Der kræves grundig behandling af et lingvistisk emne, med passende konsekvent valg af metodisk tilgang og med brug af en dækkende bibliografi. Skriftlige opgaver kan have form af enten redegørelser eller projektrapporter (inklusive arbejdsrapport). Hvis en studerende ønsker at foretage en mere omfattende behandling af et emne, kan emnerne I og II slås sammen, således at hjemmeopgaven bliver materiale for den mundtlige prøve. Der kræves dog i så fald en mere omfattende skriftlig behandling, ns Emneprøve I : Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på ns. (jfr. 17) Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskalaen Vægtning: 15 point 32.2 Emneprøve II : Fri mundtlig prøve. I samråd med eksaminator aftaler eksaminanden et bestemt emneområde med en dertil hørende dækkende bibliografi som eksaminationen skal tage udgangspunkt i. Den færdige bibliografi indleveres til eksaminator senest 2 uger inden eksaminationen. Før den

16 mundtlige eksamination gives der 3 dages forberedelse, hvortil der udleveres et eller flere spørgsmål. Eksaminationen omfatter dels en selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. Forberedelse: 3 dage. Varighed: 45 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen Vægtning: 15 point 32.3 Emneprøve III Der kræves evne til at formulere et undersøgelsesfelt og en -strategi, samt til at gennemføre en empirisk undersøgelse. Prøven er en skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig prøve. Som materiale udarbejder eksaminanden en skriftlig hjemmeopgave på 1525 ns (jfr. 17). Opgaven afleveres senest 14 dage før den mundtlige prøve. Den mundtlige og den skriftlige del vægtes som en helhed. Prøveform: Prøven er en individuel, mundtlig prøve med materiale. Forberedelse: 45 minutter. Der udleveres et eller flere spørgsmål med udgangspunkt i opgaven. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler Varighed: 45 minutter inkl. censur. Eksaminationen omfatter dels en selvstændig fremstilling fra eksaminandens side, og dels en diskussion mellem eksaminator og eksaminand. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen Vægtning: 15 point.

17 Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 33. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden , kan overføres til denne studieordning efter godkendelse fra studienævnet, således at den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Grunduddannelsen, 87 Bacheloruddannelsen, 1995 Grundkursus Grundkursus {Grammatisk analyse Sproglig analyse {Fonetik/fonologi {Semantik Emne C* Pragmatik Lingvistiske teorier Lingvistiske teorier Videnskabsteori Videnskabsteori Emne D Emne A: Frit emne Emne B Emne B: Frit emne Emne A* Emne C: Empirisk emne Overbygningsuddannelsen, 86 Bacheloruddannelsen, 1995 Metodekursus Lingvistisk Forskningsmetode Emne, intern* Formidling Sproglig variation Emne II Emne, intern Emne I Emne, ekstern Emne III De med * mærkede prøver kan dog ikke overføres medmindre SN godkender at indholdet og niveauet svarer til den nye prøve. Kan de ikke godkendes, fordres ny eller supplerende prøve, efter studienævnets nærmere bestemmelse. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Tilføgelse af 3. studieår godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ændring af 17, 25, 27.1, 27.2, 27.4, 28.2, 29.1, 31 og 32.1 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 27.1, 27.3, 28.1, 29.1, 32.2, 32.3 og 32.4 (ophævet) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd december Ikrafttræden 1. februar Ændring af 29.3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 33 og 34 august 2007.

18 Ændring af 8, 11, 23, 26, 27.1, 27.2, 27.3, 27.4, 28.1, 28.2, 29, 29.1, 29.2, 29.3, 30, 31, 32, 32.1, 32.2 og 32.3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2007.